Ø-Haven - en midlertidig have på Aarhus Ø

Ø-Haven EN MIDLERTIDIG HAVE PÅ AARHUS Ø

- inspiration og erfaringer fra et spirende fællesskab

Smag på Aarhus er et 4-årigt projekt støttet af Nordea-fonden og forankret i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune. Det er et ambitiøst natur- og madprojekt, hvor byens rum skal gentænkes, så der bliver flere spiselige og sanselige miljøer i Aarhus.

Aarhusianerne skal selv være med til at skabe og påvirke deres nære omgivelser med smukke træer, buske og planter, der er fulde af smag. Samtidig skal den spiselige natur formidles, så flere af byens borgere opdager det mangfoldige spisekammer, som naturen i og omkring Aarhus byder på.

Læs mere på www.smagpaaaarhus.dk For mere information kontakt: Pernille Thormann Villesen, projektleder, Smag på Aarhus, Center for Byens Anvendelse, Aarhus Kommune, e-mail: pv@aarhus.dk, tlf.: 8940 4559

1

Indhold 4

FORORD

6

Ø-HAVEN

7

Ø-HAVENS BYBØNDER

7

Hvem?

9

HAVENS ORGANISERING

9 12 13 15

Hvordan?

Laug Projektleder Kommunikation

17

BYBØNDERNES DRØMME

17 19

Hvorfor?

Ingen brugerbetaling

22

UDBYTTET

22 23 25

Glæde i pallerammer Mere end blot have Aktive medborgere

28

HAVENS KULTUR

28 29 31

Frie rammer Faciliteter Et udflugtsmål

34

ERFARINGER FRA Ø-HAVEN

34 35 36 36 37 37 38

Projektlederens råd til havens forskellige faser En byhave opstår En have er altid under udvikling Afvikling Samarbejdspartnere Initiativ og finansiering Bybøndernes råd til en ny projektleder eller byhaveforening

2

rabarber Rheum rhabarbarum

3

Forord

Ø

- Haven - Hvorfor?

Fordi vi tror på, at det vi gør, er med til at skabe en forandring i byen. Vi tror på at tænke anderledes og udfordre forståelsen af det gode byliv.

I Ø-Haven betyder det, at vi - sammen med Foreningen Pier 4 og andre ildsjæle kan skabe et smukt og nærværende rum, som er med til at ophæve skellet mellem mennesker. Ø-Haven giver mere end purløg og radiser. Den viser også, at byhaver kan knytte mennesker tættere til det lokale fællesskab og dermed være et sted, hvor de danner sociale relationer.

På havnen er oplevelsen så meget desto mere intens, fordi det åbne hav står i skarp kontrast til, hvordan vi kan føle os små som mennesker. Mødet med naturens vilde kræfter i hav og blæst og det spæde liv i plantekassen kan ruske os sammen med fremmede mennesker og kræver ikke mere af os, end at vi møder op. Ø-Haven er et eksempel på, hvordan mellemrum og byrum kan gentænkes i et inkluderende og vedkommende fællesskab, som skaber forandring og mening.

Haven er tilpasset stedet og skabt af brugerne. Det er derfor en unik have.

Der er i denne publikation mange gode pointer og betragtninger, som kan bæres videre til andre, og som er værd at sprede.

God læselyst.

Venlig hilsen

Kristian Würtz Rådmand for Teknik og Miljø

4

FAKTA Beliggenhed: Aarhus Ø, Helga Pedersens Gade Etableringsår: 2014 Initiativ: Foreningen Pier 4 Antal brugere: 300 Brugerbetaling: Ingen - indføres i 2016 Anlægsbudget: Ca. 600.000 kr Årligt vedligehold: 110.000 kr Årligt budget til udvikling: 100.000 kr Drift og udvikling: Projektleder ved Foreningen Pier 4 i samarbejde med brugerne

Ø-Haven

P

å Aarhus Ø, midt imellem store byggeprojekter, ligger Danmarks største byhave Her kan byens borgere dyrke grøntsager og blomster i mobile højbede, passe høns og holde bier. Ø-Haven er stiftet af en gruppe lodsejere på Aarhus Ø, med det formål at skabe liv i et af byens største byudviklingsprojekter. Haven er placeret på en endnu ikke udnyttet byggegrund og er derfor som udgangspunkt midlertidig. Ø-Haven er åben for alle og inviterer til ophold, opdagelse og afslapning, men alt der dyrkes i højbedene tilhører dog Ø-Havens bybønder.

6

”

Ingen forbud – og kun den regel, at man skal dyrke og passe sin have ellers gives den videre – betyder, at man føler ejerskab for sin have og det skubber ingen væk med forskellige principper om havebrug.”

Kvinde, 25 år, nybegynder

Ø-Havens bybønder

H

vem?

Byens borgere har vist stor interesse for Ø-Haven og i sommeren 2015 dyrker 300 personer grønt i deres pallehave på Aarhus Ø, og næsten 400 står på ventelisten.

Tildeling af haver foregår efter ’først til mølle’-princippet og sammensætningen af brugergruppen er derfor helt tilfældig. Tilbuddet om en gratis nyttehave har dog appelleret bredt og Ø-Havens bybønder er derfor en meget alsidig flok af både studerende, børnefamilier, seniorer på arbejdsmarkedet og pensionister.

7

Havens organisering

H

vordan?

I Ø-Haven sørger en projektleder for at alle materialer, spagnum, kompost og redskaber er til rådighed, så det eneste Ø-Havens brugere selv skal stå for er, at samle sættet for at omdanne det til deres helt egen ø-have.

Bybønderne skal kun betale for deres frø og planter. Dette ændrer sig dog til Ø-Havens 3. sæson i 2016, hvor der bliver en mindre brugerbetaling blandt andet til at dække vandudgifter. Som bybonde med egen ø-have forpligtiger man sig kun til at passe sin have og respektere andres.

Det betyder rent praktisk, at man skal sørge for at få sået eller plantet i sin have inden for et par uger efter man har fået den, og derefter naturligvis huske at passe og vande sine bede, ellers lader projektlederen haven overgå til de næste på ventelisten.

Når man har fået en have, har man også førsteret til den til den følgende sæson. På den måde kan man forsøge sig med flerårige planter og desuden være med til at føre Ø-Havens kultur videre fra år til år.

Når de fleste grøntsager er høstet og efteråret nærmer sig, kan bybønderne på Aarhus Ø gøre deres højbede klar til næste sæson ved at så dem til med grøngødning. Projektlederen indkøber et større parti grøngødningsfrø hjem til Ø-Haven og så kan brugerne nøjes med at købe den mængde frø, de har behov for.

10 kr. for frø til 1 kasse.

Brugerne bestemmer helt selv, hvad de dyrker i deres egen have og hvordan – også hvis det betyder, at man vil bruge kunstgødning eller kemisk ukrudtbekæmpelse.

9

Ø-HAVENS 3 REGLER •

Dyrk og pas din have

•

Respektér andre(s)

•

Nyd det gode liv

Havens organisering

L

aug

Hvis man ønsker at få friske æg og nyslynget honning med sig hjem fra Ø-Haven, kan man være med til at holde høns og bier ved at melde sig ind i de respektive laug.

Som medlem i bi- eller hønselauget skal du tage del i dyrenes pasning, med hvad det må indebære af praktiske gøremål.

Det er dog helt op til den enkelte, om man ønsker at engagere sig i Ø-Havens arbejdsdage, husdyrhold eller sociale arrangementer, men hvis man har tid og lyst, er man meget velkommen til at involvere sig i alle Ø-Havens aktiviteter og/eller selv tage initiativ til projekter eller arrangementer. I løbet af havesæsonen kan man eksempelvis deltage i arbejdsdage arrangeret af projektlederen, hvor der etableres fællesarealer eller sættes gang i nye tiltag, såsom at sætte drivhuse op eller bygge hønsegård.

”

”Jeg kan godt lide den frihed her er – der er nærmest ingen regler og man kan selv vælge i hvilket omfang, man har lyst til at deltage i arrangerede aktiviteter eller forskellige laug. Vi kommer for eksempel kun for at se til vores have. Til gengæld kommer vi nærmest hver dag og ender altid med at snakke med nogen.

Jeg har hørt om andre byhaver, hvor man har fast mødedag én bestemt dag om ugen. Det ville slet ikke fungere for mig. Vi har alt for travlt til faste tidspunkter, forpligtigelser og dårlig samvittighed. Det fungerer rigtigt godt med frihed.”

Mand, 27 år, studerende, dyrker haven med sin kæreste, nybegyndere

12

Havens organisering

P

rojektleder

Projektlederen har fra starten haft næsten frie hænder til at udforme Ø-Havens rammer – både de fysiske rammer i form af pallehaver og de overordnede rammer i forbindelse med regelsæt, kommunikationsstrategi og rekruttering af bybønder. Foreningen Pier 4 og projektlederen har ikke haft nogen bestemt målgruppe for øje, men har forsøgt at tiltrække interesserede ved at gøre det nemt tilgængeligt, gratis og relativt uforpligtigende at få sin egen nyttehave på Aarhus Ø.

Projektlederen har ingen faglige forudsætninger i forhold til at dyrke have, men er iværksætter af natur og går ikke af vejen for udfordringer. Han beskrives af brugerne som engageret og effektiv, og de har en oplevelse af, at han altid er tilgængelig - enten er han fysisk til stede i Ø-Haven, eller også svarer han næsten øjeblikkeligt, hvis de henvender sig på sms eller Facebook. (Se mere om kommunikation i næste afsnit) I forhold til at håndhæve Ø-Havens meget korte regelsæt, så er det projektlederens opgave at vurdere om nogle af bybønderne ikke overholder den enkle regel om at dyrke og passe sin have, og hvis det er tilfældet, informere dem om, at deres have overgår til de næste på ventelisten. Det er dog endnu ikke sket.

13

Havens organisering

K

ommunikation

Projektlederen har helt fra begyndelsen haft fokus på at skabe opmærksomhed om at der findes en urban nyttehave midt i byggeriet på Aarhus Ø. Ø-Haven blev kickstartet med en pressekonference i det tidlige forår 2014 og inden da var Ø-Havens hjemmeside og Facebookside allerede på plads. Aftenen før pressekonferencen fik beboerne i lokalområdet Ø-Have-flyers med frøpose og information om, hvordan man tilmelder sig, og da dagen for konferencen var omme, havde de første 90 interesserede allerede skrevet sig op.

Man skriver sig på ventelisten til Ø-Haven via et smartphone-baseret spørgeskema, iFeedback. Via sms ledes man til spørgeskemaet, som man let og hurtigt kan besvare, uanset hvor man befinder sig. Der udbedes kun navn og e-mail i det konkrete spørgeskema, så det tager under et minut at skrive sig op til en øhave.

Projektlederen kan via mailadresserne invitere brugerne ind i en lukket gruppe, der udelukkende administreres af ham. Denne Facebookgruppe bruges til den uformelle daglige kommunikation mellem projektleder og bybønderne og bybønderne imellem. Er der en meget vigtig information, som skal nå ud til alle brugere, sendes det på mail. Desuden administrerer projektlederen også en åben Facebook side, hvor nysgerrige kan holde sig opdateret med Ø-Havens udvikling. Både på den åbne side og på bybøndernes interne gruppe sørger projektlederen for regelmæssigt at linke til haverelaterede artikler og nyheder.

Især om vinteren er dette også en måde at forsøge at holde interessen for at dyrke og for Ø-Haven ved lige. Ø-Haven har også en Instagram-profil, som flere bybønder benytter.

Har Ø-Havens bybønder praktiske spørgsmål som vedrører alle, opfordrer projektlederen dem til at stille dem i den lukkede gruppe, så informationen på den måde kan nå ud til flere og føre til erfaringsudveksling brugerne imellem.

Så når bybønderne laver opslag der handler om, hvad man kan gøre ved larver i kålen eller hvilke sorter der er gode at så hvornår, så overlader projektlederen det til de øvrige brugere at svare. Hvis der derimod er en henvendelse der kun er rettet til projektlederen, svarer han og handler på det næsten øjeblikkeligt.

15

FACEBOOK KOMMUNIKATION ML. BYBONDE OG PROJEKTLEDER Bybonde: Kan vi ikke købe nogle flere vandkander i rush hour kan der godt være mangel - og nu er vi jo ved at være rigtigt mange brugere:) 17. august kl. 14:59 • Synes godt om Projektleder: Modtaget. Bestiller lige lidt ekstra.

Flere mangler også sprederne (hvordan det end kan ske).

17. august kl. 15:05 • Synes godt om Bybonde: Fedt:) 17. august kl. 15:27 • Synes godt om Projektleder: Bestilt ;-) 17. august kl. 15:28 • Synes godt om • 5

”

Det er meget motiverende at dyrke sin egen mad. Så ved man, hvor det kommer fra og at det er uden gift. Og så er det simpelthen bare super hyggeligt at være her. Og det betyder, at man har et sted at gå hen, når man bor i en lille lejlighed i byen.”

Kvinde, 24 år, på venteliste, kommer i Ø-Haven med en veninde, der har en have

Bybøndernes drømme

H

vorfor?

Ø-Havens brugere har først og fremmest fået sig en have på Aarhus Ø for at kunne dyrke deres egne grøntsager. For som én bybonde siger; ”Det smager bare bedre, når man har dyrket det selv. Sådan en radise man hiver op af jorden er jo bare fantastisk.”

For folk over 50 og pensionisternes vedkommende er mange af dem flyttet fra hus og have til en lejlighed i nærheden. De savner at kunne rode i jorden og grave deres egne kartofler op i køkkenhaven og ser Ø-Haven som et mere uforpligtigende alternativ til en kolonihave.

”

Jeg har altid haft have og nu er jeg flyttet i lejlighed her bagved, hvor der ikke er have til. Så derfor meldte jeg mig til, for at komme til at kunne dyrke mine grøntsager. For mig handler det om at få noget at spise. Det er ikke ligesom de unge børnefamilier, hvor det nærmest er en helt livsstil at mødes her og spise mad. (…)

Her kan man passe sig selv og sin have, hvis det er det, man vil, eller deltage i arbejdsdage og arrangementer, hvis man har lyst til at være social.”

Kvinde, pensionist, erfaren havedyrker

17

Bybøndernes drømme

I

ngen brugerbetaling

For især de unge og studerende uden havekundskaber har det været afgørende for deres engagement, at Ø-Haven er gratis og at alle materialer er til rådighed.

Brugerbetaling ville bestemt have været en barriere, som ville have afholdt de fleste fra at skrive sig op. Efter at have prøvet, hvor fantastisk det er at dyrke og høste sine egne grøntsager, nævner flere dog, at de gerne vil betale et mindre beløb for at få mulighed for at opleve endnu en sæson med ø-have.

For at tiltrække unge og uerfarne havedyrkere, er et godt råd derfor, at lade det første år være gratis. Dette har været muligt for Ø-Haven grundet ekstern økonomisk støtte.

”

Vi meldte os til, fordi det var gratis og så ville vi se, hvad der skete. Men vi har været så glade for det, så selvom hvis man skal betale noget næste år for vand og sådan, så vil vi gerne gøre det.”

Mand, 22 år, dyrker haven med en ven, nybegyndere

For mange af Ø-Havens brugere er stedet blevet et frirum i en ellers fortravlet hverdag fuld af forpligtigelser, og den væsentligste årsag til at både studerende og folk med børn og job har fundet tid og overskud til at prøve kræfter med havedyrkning, er Ø-Havens frie rammer.

19

VIGTIGE ELEMENTER FOR EN SUCCESFULD BYHAVE (Set fra Ø-Havens brugeres perspektiv) 1. Tilgængelighed af materialer - jord, pallerammer, kompost 2. Gratis første år 3. Frie rammer - så få forbud og forpligtelser som muligt 4. En engageret tovholder/projektleder

1/2 Ø-HAVE (2 M2) 6 kg kartofler, 10 radiser, 5 rødbeder, 4 salathoveder, 3 springløg, 9 spinatplanter samt kål (høstet af flere omgange)

1 Ø-HAVE (4 M2) 3 kg kartofler, lækre tomater, masser af salat og spandevis af livsglæde

1 Ø-HAVE (4 M2) 10 kg kartofler, 5 kg rødbeder, 2 kg gulerødder

Udbyttet

G

læde i pallerammer

Når man er bybonde i Ø-Haven dyrker man til sit eget forbrug i sin private pallehave, man har ganske få forpligtigelser og der er tilknyttet en engageret projektleder som både tager initiativ til aktiviteter og arrangementer, og sørger for at det rent praktisk er meget nemt at etablere en have på Aarhus Ø.

Så hvad får bybønderne med sig fra Ø-Haven ud over deres afgrøder?

Først og fremmest glæde. Ikke kun ved selve udbyttet, men glæden ved at opleve hele processen lige fra at så sine frø og se dem spire til at høste sin egen salat og spise den til middag.

”

At der ikke er andre regler end ’dyrk din have og respekter andres’ giver en enorm frihed, som igen giver lyst til at dyrke og tage ejerskab for sin have.”

Kvinde, 30 år, har haven med sin mand og datter på 4 år

22

Udbyttet

M

ere end blot have

Det er ikke kun tanken om at bælge ærter og plukke frisk salat der motiverer folk til at få en ø-have. Ø-Haven kan også være noget man er sammen om, for eksempel et fælles projekt med en ven, og for rigtigt mange er det at have sin kasse med grønt på Aarhus Ø ensbetydende med at have et sted at gå hen, når man har lyst til at komme ud.

For mange nybegyndere i Ø-Haven har oplevelsen med at have hænderne i jorden betydet, at de frem for at blive belært om spørgsmålet, selv har tilegnet sig ny viden om fødevarer og dyrkningsmetoder. Blandt andre fortæller en ung mand, hvordan han er blevet opmærksom på fordelene ved spise økologisk og derved undgå sprøjtegifte i sin mad.

”

Vi var interesserede i god mad, men egentlig ikke så meget i at dyrke det selv, men vi tænkte, at det var noget, vi kunne gøre sammen for at have noget at mødes om. Og så får man jo talt om en masse andre ting. Efter vi er gået i gang, har vi virkelig fået mod på at dyrke og sætte os ind i det. Vi er blevet opmærksomme på det der med økologi. Hvor meget bedre det er at spise noget, man selv har dyrket, frem for supermarkedets grøntsager fra Spanien, som er sprøjtede med alt muligt. Man burde dyrke meget mere selv i byerne.”

Mand, 22 år, dyrker haven med en ven, nybegyndere

23

1 Ø-HAVE (4 M2) 5 kg kartofler, masser af spinat, bønner, min 15 rødbeder, masser af gulerødder samt 25 ærter og masse pluksalat

2 Ø-HAVER (8 M2) 10 kg kartofler, 40 porrer, 40 rødbeder, 6 bundter rabarber, 6 salathoveder, 30 squash, 2 bundter evighedsblomst, jordskokker, i gennemsnit 6 æg pr. uge, 1 mio. kg glæde

1 Ø-HAVE (4 M2) 25 radiser, 2 kg kartofler, 20 gulerødder, masser krølsalat, 5 løg, masse persille samt masser af jordbær og rabarber, som er omdannet til syltetøj

Udbyttet

”

En dag vi var sammen med nogle af vores kammerater, sagde vi, at de lige kunne komme med ned forbi og vande i haven. De var bare sådan; ”Ej, hvor åndssvagt, hvad er det for noget med en have…”. Men da de så kom herned, syntes de bare, at det var mega hyggeligt, så nu har de også skrevet sig op.”

Ungt par, studerende, nybegyndere

A

ktive medborgere

Ved at dyrke sin egen mad kommer bybønderne til at tage stilling til, hvad deres egne værdier er, når det kommer til fødevarer og dyrevelfærd. Når de tager denne viden med sig videre ud i netværket af venner, naboer og familie og forsøger at omsætte den til handling i andre kontekster, bliver bybønderne aktive medborgere.

Nogle tager initiativ til flere spiselige byrum, andre bliver fortalere for usprøjtet frugt og grønt, og de fleste indvier deres omgivelser i glæden ved at dyrke selv.

”

Vi er nærmest selvskrevne til næste år. Og derudover er vi også begyndt at snakke med vores naboer, der hvor vi bor, om man ikke skulle prøve at have nogle fælles pallehaver nede i gården.”

Mand, 24 år, studerende, dyrker haven med sin kæreste, nybegyndere

25

Havens kultur

F

rie rammer

For mange af Ø-Havens bybønder betyder de frie rammer, at de får lyst til at tage ejerskab for deres have, hvilket blandt andet ses helt konkret ved de kreativt udsmykkede kasser.

Flere nævner også, at de føler stolthed ved at være med til at skabe en grøn oase, også selvom de ikke selv direkte deltager i at forme fællesarealerne, men lader ildsjælene om at etablere fællesbede og opholdssteder.

”

Det er rart at vide, at selvom man ikke selv deltager i fællesbyggeri eller dyrehold, så sker det alligevel. Og så bliver man ret stolt af at være en del af dette sted, og man begynder at få lyst til selv at engagere sig i de fælles aktiviteter.”

Kvinde, studerende, nybegynder

28

Havens kultur

F

aciliteter

Ø-Haven ligger på en uudnyttet byggegrund og havde som udgangspunkt ingen faciliteter, men som et led i Ø-Havens opstart blev der trukket el og etableret vandpost. Derudover fungerer en aflåst container som redskabsskur, og som bybonde i Ø-Haven får du koden til låsen og har derefter fri adgang til at bruge de forskellige fælles haveredskaber, vandkander og trillebøre. Ø-Haven rummer også faciliteter som rækker ud over brugernes behov og i retning af et offentligt rekreativt område. Om du er bybonde eller besøgende er du nemlig velkommen til at bruge Ø-Havens udekøkken eller slappe af på en af havens mange bænke. Udekøkkenet er udstyret med stålbord med køkkenvask og en el-grill, som aktiveres med sms, hvilket koster 10 kr.

Der er dog ingen belysning i Ø-Haven og heller ingen toiletfaciliteter. Offentlige toiletter findes ca. 400 m væk ved et andet af Foreningen Pier 4’s initiativer; Strandbaren - et rekreativt område, med blandt andet bar, isbod, beach volley og badebro.

29

Havens kultur

E

t udflugtsmål

Uanset hvor meget eller hvor lidt man fra starten havde tænkt sig at engagere sig i Ø-Havens fælles aktiviteter, er det for det flestes vedkommende endt med at blive meget mere socialt at dyrke have på Aarhus Ø end de som udgangspunkt havde regnet med. Ø-Haven er blevet et udflugtsmål, eller som én bruger kalder det: ”en underground turistattraktion i Aarhus”. Det betyder, at en tur ned og vande i haven ofte byder på spontane møder med venner og bekendte eller samtaler med nysgerrige forbipasserende, der gerne vil høre lidt om, hvad man dyrker og hvorfor. Derudover bliver der naturligvis også udvekslet erfaringer mellem nabohaver, mellem generationer og mellem nybegyndere og mere erfarne havefolk.

”

Jeg kan godt lide at der altid er nogen at snakke med. Og så har vi hentet nye kartofler hver dag i to måneder nu og det er jo bare skønt.”

Mand, pensionist, nybegynder

31

Erfaringer fra Ø-Haven

P

rojektlederns råd til havens forskellige faser

De nedenstående råd er tiltænkt en kommende tovholder for en byhave eller en nystartet forening omkring en byhave og baserer sig udelukkende på de erfaringer Ø-Havens projektleder har gjort sig indtil videre. Andre byhaver vil måske have andre præmisser, som for eksempel et andet økonomisk råderum, andre faciliteter og måder at organisere sig på eller helt andre grader af brugeransvar, hvilket vil afspejle sig i deres gode råd.

34

Erfaringer fra Ø-Haven

E

n byhave opstår

Praktiske råd •

Navngiv byhaven og reserver de sociale domæner, så der kan være en Facebookside og hjemmeside klar som noget af det allerførste. Husk også Hashtag og Instagram. På den måde kan interesserede let finde information om byhaven og man har en platform fra starten, hvor man kan kommunikere med interesserede og brugere.

•

Hav en ide om, hvordan opstillingen skal være i haven, inden I går i gang med at anlægge den. Prøv at forestil jer, hvordan brugen og bevægelsesmønstret bliver, så man inddeler området mest hensigtsmæssigt og giver opholdsarealer og bede den bedst mulige placering. Her er det også vigtigt at tænke bedenes placering ind i forhold til sol og skygge.

•

Det er også praktisk at vide, hvem der har have hvor, så sørg fra starten for at lave navneskilte til de enkelte haver og del haven op i områder, eksempelvis med gadenavne eller farver, så det er overskueligt at finde hinandens haver.

•

Sørg for at der er vand og el i området inden opstart og hav alle nødvendige materialer på plads, så brugerne både kan bygge pallehaverne, fylde dem med jord og så dem til den samme dag.

Forventningsafstemning •

Som projektleder eller tovholder for en byhave er det vigtigt at få afstemt dine, brugernes og eventuelt en arbejdsgivers forventninger til din arbejdstid og hvor frie hænder du har til selv at administrere den.

Brugerne vil sandsynligvis ofte være i haven om eftermiddagen, aftenen og i weekender og desuden være på sms og Facebook på alle tider af døgnet, så forventer de, at du også er det?

•

Du kan overveje at lave træffetid på faste dage og derudover afklare med brugerne, hvor hurtigt du giver tilbagemeldinger på sms, Facebook eller mail.

Normer •

35

Lad være med at sætte begrænsninger fra starten – brugernes ideer og initiativer skal have plads, så de føler ejerskab for haven og dens aktiviteter.

Erfaringer fra Ø-Haven

E

n have er altid under udvikling

•

Når de første bede er sået til og de vigtigste faciliteter er på plads, er det tid til at fokusere på den sociale side af at dyrke have. Det kan være fællesskaber omkring at holde høns eller dyrke svampe eller aftaler om at mødes til fællesspisning om fredagen.

•

Som i de fleste haver byder vinterhalvåret i Ø-Haven på færre aktiviteter, men haven er stadig åben for både bybønder og besøgende.

Om vinteren lukkes der dog ned for vandet, da vandrørene ellers risikerer at frostsprænges, så i den periode må hønselauget selv medbringe vand til hønsene.

•

I havens udviklingsfase kan projektlederen være splittet imellem på den ene side at forsøge at gøre sig mindre synlig, så brugerne selv tager ejerskab og initiativ, og på den anden side fortsat sætte gang i aktiviteter og arrangementer, så haven summer af liv og udvikling.

A

fvikling

•

Ø-Haven ligger på en af de dyreste parceller på Aarhus Ø og har lige fra starten været tænkt som et midlertidigt projekt. Efter aftale med grundejerne bliver Ø-Haven dog varslet et år inden området skal bebygges og brugerne kan af samme grund kun tilmelde sig for en sæson ad gangen.

•

Når man etablerer en byhave under sådanne omstændigheder, er det vigtigt at tænke mobilitet og ID på haverne ind fra starten. Mobile højbede vil kunne flyttes til en ny placering og på den måde har man et alternativ til at afvikle haven, hvis den mulighed skulle opstå.

•

I Ø-Haven er brugerne ikke forpligtiget til at fjerne eller afskaffe materialer, når haven skal afvikles eller flyttes, så husk at tænke denne post ind i budgettet.

36

Erfaringer fra Ø-Haven

I

nitiativ og finansiering

I marts 2014 ansatte Foreningen Pier 4 en projektleder til at fører deres tanker om en urban nyttehave på Aarhus Ø ud i livet og to måneder senere stod Ø-Havens første højbede klar til at blive plantet og sået til.

Foreningen Pier 4 finansierede anlægsomkostningerne til havens første sæson, og stod for drift og aflønning af projektlederen.

I 2015 indgik Foreningen Pier 4 et samarbejde med Smag på Aarhus under Aarhus Kommune, og da Ø-Haven flyttede fra én placering på Aarhus Ø til sin nuværende beliggenhed, finansierede Smag på Aarhus anlægsomkostningerne, samt udgifterne til udvikling i Ø-Havens anden dyrkningssæson.

Projektlederen aflønnes fortsat af Foreningen Pier 4.

S

amarbejdspartnere

Det kan være en god ide – både for budgettet og for den lokale opbakning og forankring - at invitere lokale virksomheder eller foreninger ind som samarbejdspartnere. Husk dog at forventningsafstemme, så man er sikker på, hvad samarbejdspartneren forventer at få ud af sit engagement. Ø-Haven har flere forskellige samarbejdspartnere:

37

•

Buus Anlægsgartner A/S, anlægsgartnere i Aarhus siden 1991.

•

Pindstrup Mosebrug A/S, producent af dyrkningsmedier til gartnerier og havebrug, blandt andet spagnum.

•

BISTAD – en socialøkonomisk virksomhed med hjemsted i Aarhus.

BISTAD driver biavl og producerer honning med særlig fokus på sociale og miljømæssige aspekter.

B

ybøndernes råd til en ny projektleder eller byhaveforening:

•

Gør det nemt og tilgængeligt (paller, jord, vand, redskaber osv.), så det er lettere for nybegyndere at kaste sig ud i at dyrke.

•

Lav en ”have-kick-off dag” med gode råd til nybegyndere.

•

Vis engagement.

•

Lav en vejledning til havebrugerne i opsætning af pallekasser og jordblanding, gerne med billeder.

•

Lav nogle retningslinjer – dog i en positiv tone – så man er sikker på, hvad man må og ikke må, hvad der er fælles og hvad der er ens eget. Så man ikke bliver usikker.

•

Lav en deadline for, hvornår man skal have taget haven i brug efter man har fået en tildelt. Hvis ikke denne overholdes overgår haven til de næste på ventelisten.

•

Lav sociale arrangementer og gør nye opmærksom på de forskellige laug og aktiviteter man kan deltage i.

•

Sørg for et fælles samlingssted og fælles bede – f.eks. krydderurter alle må tage af. Det øger den sociale omgang, hygge og erfaringsudveksling.

•

Lav en lukket Facebook side, hvor brugerne kan dele erfaringer og koordinere praktiske tiltag.

•

Lav en byttebazar – reelt bare en kasse, hvor man kan lægge overskydende frø. Så opfordres folk til at bytte og dele.

•

Lav en hjemmeside med de helt grundlæggende oplysninger; hvem kan få en have? Hvordan gør man? Hvad koster det?

• Vælg en beliggenhed der inviterer til havebrug, gerne med ”lidt luft om ørerne” og ikke lige op ad en vej.

• Lav fælles arbejdsdage for dem der har lyst. Det styrker de sociale relationer – fra bare at hilse og småsnakke ved haverne, gør man noget sammen, og lærer derved hinanden bedre at kende.

•

Opfordrer brugerne til at oprette laug (høns, bier, drivhus, svampe osv.)

•

Hvis haven er stor, så inddel den i områder, evt. med en form for farvekode, så det er mere overskueligt at finde andres haver, hvis man skal vande for andre, når de er på ferie.

•

Forsøg at få lokal støtte og forankring, evt. ved at invitere mindre lokale virksomheder eller foreninger ind som samarbejdspartnere.

38

UDGIVER: Smag p책 Aarhus Aarhus Kommune Januar 2016 Drejebog 1 af 10 TEKST: Majken Leth Gudnitz LAYOUT: Julia Knipschildt FOTO: Anders Laursen: Forside, side 8, 32, 39 Majken Leth Gudnitz: Side, 10, 11, 18, 21, 24, 33, 35-38 Kim Haugaard: Side 14, 20, 26 Preben Bager: Side 5 Smag p책 Aarhus: Side 16, 27, 30