Ringkøbing K - Midt i naturen

RINGKØBING K MIDT I NATUREN

TEAM SLA UDVIKLINGSPLAN 28. FEBRUAR 2013

SLA ADEPT COPENHAGEN LIVING LAB DELOITTE NIRAS VIA TRAFIK

INDHOLD

METODE

1

KONCEPT (FJORD - ENERGI - OVERSKUD)

2

UDVIKLINGSPLAN NATURPROJEKTET

4

ETAPER

8

HELHEDSPLAN

13

TILGÆNGELIGHED

14

IDENTITET OG BEBYGGELSE

16

RINGKØBING K TYPEHUS

18

DE FØRSTE 40

20

PROCES OG PROGRAM

22

KORTE SVAR PÅ INNOVATIONSSPØRGSMÅL

25

METODE

Gottlieb Daimler’s otto motor

Ransom E Olds opfandt og brugte transportbåndet - Ford raffinerede og optimerede det.

Carl Benz personbil

RINGKØBING K TAGER DET BEDSTE AF DET KENDTE, OG SKABER EN SUCCES INGEN KAN FORESTILLE SIG På workshops og møder med RingkøbingK er der flere gange i samtalen om radikal innovation refereret til Henry Ford´s udsagn om automobilen: ”Havde jeg spurgt, ville jeg have fået svaret, at man ville have en hurtigere hest”.

Der er tre forhold, der er interessante i forhold til Fords udvikling af Ford T: 1. Man kan ikke forestile sig noget, før man ser det. De fleste vil bare vælge noget de allerede kender. En hurtigere hest.

2. Behovet for produktet opstår først, når man ser det.

3. Den metode hvormed Ford kom frem til det nye produkt.

Det er især det sidste, der er interessant i forbindelse med at udvikle en ny bydel i Ringkøbing.

Mange tror, at Henry Ford opfandt bilen. Det gjorde han ikke.

Han opfandt slet ikke noget. Han tog derimod forskellige kendte produkter og satte dem sammen til et nyt produkt.

Han havde et klart mål med sit virke: En automobil. En cykel, der selv kan køre.

Sådan kom Quadricycle til verden i 1896. Han brugte Gottlieb Daimler´s 10 år gamle 2-takters benzindrevet forbrændingsmotor.

De efterfølgende automobiler var forbedringer af denne sammensætning af cykel og motor.

Ford brugte andres ideer, satte dem sammen på nye måder og gjorde dem bedre. Han gjorde det, uden at spørge de potentielle kunder om deres synspunkter, uden markedsanalyser, uden at afdække deres behov, uden brugerinddragelse, uden bæredygtighedberegninger og uden at afdække riscisi som økonomi og uden risk management evaluering.

Det er også almindeligt antaget, at Ford opfandt transportbåndet, der fører delprodukterne til arbejderen, fremfor at arbejderen skal hente hver del, for et andet sted at skulle samle dem til det endelige produkt.

Det gjorde han heller ikke. Det var allerede et udbredt system i mange fabrikationer i USA. Dét Ford gjorde var, at lave bedre biler til en billigere pris for en bred kundegruppe.

Han byggede den største fabrik af alle i samtiden og organiserede den som eet sammenhængende transportbånd. Det havde ingen andre gjort. I 1903 kom modellen Ford T til kunderne, der ikke anede at de have behov for at køre i bil, og Ford fastslår:

PRINCIPPER FOR BYUDVIKLING AF RINGKØBINGK BASERET PÅ FORD´S LÆRE: Vi forslår en byudviklingsmodel, hvor efterspørgslen skabes først ved at etablere et område med ekstrem høj herlighedsværdi, så der skabes et behov for at bo i området. (se s. 4-9) Vi foreslår envidere en bebyggelsesplan af boliger omkring en Forte, der er et velkendt organisationsprincip, som kan samle alle typer af boliger i 1, 2 og 3 etager sat sammen til en karré om

”Jeg vil lave en bil som er stor nok til at rumme en familie, er lille nok til at én mand kan manøvrere den, som er konstrueret af de bedste materialer og bygget af de bedste håndværkere efter den mest simple plan som moderne teknologi kan producere og for så få penge, at alle har råd til at købe den”.

Fords principper for Ford T var klare og målrettede: Nedskære produktionsomkostninger ved at øge produktiviteten og betale arbejderne en høj løn. Faktisk den højeste løn til arbejderne blandt konkurrerende bilproducenterne samtidig med, at den sorte Ford T var landets billigste bil. På få år faldt prisen fra $ 850 til $ 360 samtidig med at lønnen steg.

Det er blevet præciseret i opgavestilelsen, at der er tale om parallelle projektforløb af 3 teams, der afsluttes med tre forslag til en ny bydel. Fra disse forslag vil RingkøbingK udtage det bedste fra hver og sætte det sammen til en ny og bedre plan. Akkurat som Henry Ford gjorde det.

et indre fælles gårdhaverum. (se s. 3, 7 og 13) Vi foreslår en model, hvor en bolig er stor nok til at rumme en familie, lille nok til at kunne være en singlebolig, konstrueret af de bedste naturmaterialer, der er på markedet når der bygges, og bygget af de bedste håndværkere efter en så simpel grundplan, som nutidig teknologi kan løse og for så få penge, at alle har råd til at bosætte sig i RingkøbingK. De første 40 enheder i etape 1 er grundmodellen og baseret på den teknologi og løsninger vi i dag kender, sat sammen til en ny type bebyggelse (se s. 13-21) Efterfølgende byggerier i øvrige faser følger denne model med de forbedringer og tiltag, som teknologien og risikovilligheden tillader på de tidspunkter, hvor boligerne opføres.

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

1

KONCEPT

Naturcenteret

Forte

Mødesteder

Vindenergi

Biogass fra søsalat

Værksted Køkkenhave

RESSOURCER

værdi

Kompostering

iversitet rdi og d naturvæ

Jordvarme

RINGKØBING K

Smart grid parat

SOCIAL KAPITAL

pital

al ka

soci

ATTRAKTIONSVÆRDI OG EJENDOMSVÆRDISTIGNING

Festlokaler

Drift og vedligehold

tid

LAR

$ salg til omverden

Støttepunkter Delebil Vådområdet Miljøstation

FJORD - RINGKØBING FJORD!

FULD AF ENERGI

STADIGT STIGENDE OVERSKUD

Det er fint at arbejde i Herning og Holstebro – eller hvor som helst – så længe man kan mærke og ånde med fjorden, morgen og aften i Ringkøbing K.

I Ringkøbing K er tidligere tiders jordfællesskab afløst af et moderne energifællesskab (se Bilag 1). Fællesskabet er pragmatisk og baseret på, at beboere uanset deres kollektive eller individuelle livsstilspræferencer har en økonomisk og/eller idealistisk interesse i et bæredygtigt energi- og ressourcedesign. Energifællesskabet er en overskrift for den konkrete organisering af bydelens energi- og vandforsyning og driver samtidig en række forskellige, selvorganiserede sociale fællesskaber.

Energifællesskabet rummer således både økonomiske og sociale incitamenter – og skaber desuden engagement og retning til områdets fortsatte udvikling.

Udviklingsplanen for Ringkøbing K er tilrettelagt, så den tilvejebringer og udbygger fjordens kvaliteter og fællesskabets overskud.

Energifællesskabet er med andre ord en energiproducerende helhed, hvor overskudshuset er den ambitiøse og konkrete vision, som danner fundament for en mangfoldighed af andre fællesskaber, der løbende øger den sociale kapital.

Tilsvarende udbygges og understøttes fællesskabets sociale kvaliteter af, at alle nye boligbyggerier medfinansierer nye fælles faciliteter. De nye naboer er forudsætning for udbygning af områdets fællesarealer og uderum. Tilflyttere kommer ikke tomhændede, men har noget med sig til fællesskabet, og bliver dermed hilst velkomne, allerede fra før de flytter ind.

Dertil vil udviklingspartnerskabets bidrag til realisering af overskudshuset løbende skabe stadigt bedre driftsøkonomi for beboerne.

Der findes kun én Ringkøbing fjord. Her trækkes vandet, horisonten, lyset og friheden ind.

I Ringkøbing K er der tre skridt fra seng til fjord. Tre skridt til alt, hvad fjorden kan tilbyde af leg, spil, læring, nydelse, sejl, surf, bad, svøm, skøjt, løb, smag etc.

Fjorden former landskabet – og giver liv til vådområder, enge og skovbryn. Nærheden til fjorden er allestedsnærværende.

Landskabet understøtter de fjordrelaterede kvaliteter både fysisk og mentalt. Strandengens dufte. Det rige dyreliv. De våde områder. Skiftet mellem blæst i håret og læ mellem træer og huse.

Forbindelser – stisystemet, hævede gangbroer, fjordbro, udsigtsposter, fjordbad og kajakklub forbinder Ringkøbing K med fjorden.

Adgangen til fjorden og aktiveringen af naturområdet skaber anledninger til dialog med virksomheder og organisationer om at skabe ny fjordrelateret forretning, som styrker såvel Ringkøbing K’s som Ringkøbing Bys samlede tiltrækningskraft.

2

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

Realisering af visionen giver liv til et langsigtet udviklingspartnerskab, som involverer alle beboere og en række eksterne aktører – virksomheder, interessenter, forskningsinstitutioner m.fl.

De varierende sociale fællesskaber understøttes af diversitet i boliger, boformer og blandt beboere, baseret på det forhold, at muligheder for at give og modtage – at bidrage med ressourcer til et fællesskab – er forskellige fra individ til individ og fra livsfase til livsfase.

Ringkøbing K rummer boligtyper, som afspejler menneskers skiftende livsfaser og livssituationer – fordi forskellighed skaber overskud.

Udvikling af natur, bebyggelse og social kvalitet sikres af et styrende kvalitets- og energiprogram.

Landskabet formes så initialomkostningerne holdes nede, og på en måde, hvor stadigt flere kvaliteter tilføres over tid – når engene, dyrene, søerne og skovbrynene vokser til.

Hele områdeudviklingen understøttes af en digital infrastruktur: et integreret salgs- og beboerwebsite, der faciliterer salgsfremmende og konstruktiv dialog mellem nuværende og fremtidige beboere, som afgør hvilken retning udbygningen af Ringkøbing K skal tage.

KONCEPT TRE KONKRETE TILTAG UDFOLDER IDEERNE FOR RINGKØBING K

NATURCENTER MAD ZONE

Tidligere var små bysamfund opbygget omkring forten

I Ringkøbing K har man den omgivende natur og en indre forte. Forten er et uderum man er fælles om at bruge, vedligeholde udvikle og præge

VED FJORDEN

FORTEN

HERLIGHEDSVÆRDI FØRST

Til Ringkøbing Fjord skabes den længste Fjordbro. Den starter

I Ringkøbing K er Forten det bilfrie rum mellem husene. Det

Kvaliteterne etableres først. Fra start skabes:

lige udenfor havedøren og går stik syd 500 meter til den rammer

er et mødested, herfra gåturene udgår. Her ligger det fysiske

fjorden. Broen krydser Fjordstien og ender i et Fjordbad. I fjorden

samlingspunkt Krydsningspunktet og Naturcenteret vil med

1. VARIERET NATUR i hele området

er vandet så lavt, at man må lave en pool med fjordvand til

tiden samle sine aktiviteter her. Her mødes folk om det, vi alle

2. TILGÆNGELIGHED oplevelsesstier med udgangspunkt i

helårsbadning.

er fælles om: Naturen, vejret, årets gang, luften og livet.

krydsningspunktet, der forbinder Hebolgårde med Vestarpvej og leder fra Ringkøbing by i vest til vådområdet i øst.

I RIngkøbing K genoplives det gammelt danske rum: Forten.

3. NOGET AT GÅ EFTER

Forten var byens fælles rum, som gårdene lå placeret omkring.

•

Her kom dyrene ind om natten, de blev vandet og tøjret. Forten

Genetablering af vådområde ved Hugborg Kær med stier og plateauer

var byens fælles sociale rum, her man mødtes, her ting skete,

•

Fjordbroen og de andre smakke-røde støttepunkter

her gadekærret kom til og præstegården blev opført.

•

Udviklingspotentiale for forenings- og friluftsliv

med

Naturcenteret, der fra start etableres i Strandgården.

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

3

I det nyetablerede vådområde sænker roen sig.

I baggrunden ser man Ringkøbing Ks silhouet af træhuse.

4

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

NATURPROJEKTET NATURPROJEKTET OG DE FØRSTE 40 2015 Fra start etableres eller genoprettes de tre naturtyper: vådområde, enge og skovbryn. Efter mange års monokulturel landbrugsdrift føres området over en accelereret succession til multikulturel flora og fauna.

Der skabes tilgængelighed med et stisystem, der kobler Ringkøbing og naturområderne i syd (Ringkøbing Fjord), øst (vådområdet Hugborg Kær) og nord (Velling Plantage) med det kommende trinbræt i et krydsningspunkt. Stinettet er for cyklister og fodgængere og ryttere, planlagt så det leder med mulighed for stor naturoplevelse rundt i området. Stinettet er smalt, så man kommer tæt på hinanden, når man krydser.

Stisystemet udvikler sig over tid og bliver mere fintmasket i forhold til byggefelter og trampestier, og det bliver bredere og smallere, så det kan håndtere forskellige trafiktyper over tid.

Støttepunkter (som udsigtspunkt, naturcenter, spejder- og friluftsbaserede funktioner, fulgletårn, faciliteter for brugere af fjorden, fiskere, kajakkklub, sauna, udlån af grej mv. ) etableres i forbindelse med stinettet. (se mere på side 9) Naturen udvikler sig over tid og skal vedligeholdes. Græsning med får, geder, kødkvæg eller lamaer vil med dyrenes forskelligartede græsningshøjde og vegetationspræferencer, forhindre at successionen udvikler engene til krat og skov.

De karakteristiske plantesamfund i overdrevet er tilpasset græsning, og mange af de mere sjældne arter forekommer typisk på overdrev med en meget lang og kontinuerlig græsningsdrift.

Dyrene passes af frivillige gennem laug eller man betaler sig fra pasningen.

1:5000

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

5

NATURPROJEKTET

KVALITETERNE VED FJORDEN SKABER LANDSKABET

DET LÆSKABENDE

Tre naturtyper, der alle relaterer sig til landskabet omkring Fjordens, skaber Ringkøbing K’s kvaliteter

ENGENE

DET VÅDE

DET LÆ-SKABENDE

DET VÅDE

ENGENE

Læbælter og skovbryn

Fjorden, vådområdet, badesøen, vandrensningsbiotoper

Strandengen, græsningsengene, (og senere forten)

På den nordvestlige del af området etableres to

På de laveste områder mod sydøst etableres

Strandengskarakteren og fornemmelsen af “luft

skovbryn med fyr, eg, lærk, tsuga, bøg, birk og ahorn,

vådområder ved at grave ud. På de højere områder

omkring sig”, trækkes helt op til og ind I den kommende

i vådområdet skabes ellesumpe med rød-el og i nord

etableres lavninger til vandrensning og opstuvning.

bebyggelse og tilfører øget biodiversitet, dufte,

kommer områder med æbler, mirabeller, bærbuske

Tørre stier, broer, plateauer med videre opfordrer til at

høje græsser, lam og bier. Hyld og roser suppllerer

og nøddehegn, der giver et bidrag til at smage på

udforske de nye naturområder.

strandengsblandinger i overgangen til græsningsenge.

Ringkøbing K.

6

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

NATURPROJEKTET

UDERUM I TRE SKALAER STOR SKALA - NATURPROJEKTET

MELLEM SKALA - FORTEN

LILLE SKALA - GÅRDRUMMET

Et fælles naturrum for Ringkøbing. Hele området omdannes fra start fra landbrugsareal til naturområde med mulighed for gåture, legepladsbesøg, varieret natur, køer, trampestier, smalle broer, oplagte løberuter, motion, forhindringsløb i vådområdet

Forten er det indre naturrum, som byggefelterne orienterer sig omkring. Det opstår derfor i takt med bebyggelsen. Forten er et offentligt rum med cyklister, træer, dyreliv, knasende grus, vandopsamling, en badesø, varierede naturrum, folk på vej til og fra deres bolig, folk på vej ud i naturen som Forten har udløbere til, og her er ingen biler.

Gårdrummene inde i hver karré orienterer sig om et mindre landskabstræk, en have, en lund, en sø mv.. Gården har privat og semiprivat karakter med forarealer, havezoner og terrasser lige udenfor den enkelte bolig. Den fælles parkering bliver et naturligt mødested. Man går forbi hinandens indgange og nogen har fælles have. Der er plads til fællesskab og individualitet.

NATURPROJEKTET

NATUREN

PRINCIPSNIT 1:500 RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

7

NATURPROJEKTET

DER ER NOGET AT GÅ EFTER I RINGKØBING K Naturprojektet i RIngkøbing K byder på oplevelser lige fra starten

KRYDSNINGSPUNKTET

TILGÆNGELIGHED

NATURCENTERET • Formidling af områdets udvikling • Naturformidling • Showcase for salg af boliger • Mødested for dagplejere og fjordbørnehave • Udlån af kikkerter, fiskenet, bålgrej, skøjter og andet friluftsgrej • Udflytter-undervisning

TRÆ PÅ BROER OG VED RESTAURANTEN

• Centralt mødested f.eks. for ældre i dagtimerne og for andre i aftentimerne Stierne med hårdtstampet grus og skaller samt

Naturcenteret etableres fra start. Det støtter og

• Et fælleshus til spisning,

trampestier kombineres med boardwalks i vådområdet.

supplerer Ringkøbing bys funktioner og spreder disse

fester, fastelavns og julefester

fysiske

Krydsningspunktet og stierne i den kommende Forte er

med støttepunkter for naturoplevelser jvnf næste

• Fritidsklubber

manifestation af Forten, de fælles rum i Ringkøbing

teglstens belagte. Boardwalks og broer gør det muligt at

side. Naturcenteret har sin fysiske manifestation

• Udgangspunkt for gåture

K. Her mødes man, oplever hvordan bydelen udvikler

bevæge sig tørskoet på kanten og gennem det våde.

i Krydsningspunktet i Forten og hvor Fjordbroen

Krydsningspunktet

er

den

første

sig gennem guidede ture, plancher og anden information. Ringkøbings klassiske materiale, den

Der skabes loops, så man kan gå korte og lange ture,

samarbejde med fonde, foreninger og kommune,

røde brændte tegl og træet, der relaterer til Fjordens

koblinger til plantage, by og fjord. Der er muligheder for at

Krydsningen

bundgarnspæle og Ringkøbing Ks ubehandlede

løbe, skoleudflugter, hundeluftning, ridning og for dem,

surfaktiviteter ved Sorte Bakker og fiskernes skure

træfacader mødes som belægningsmateriale i

der bare vil nyde naturen alene. Se mere på s- 14-15.

mod syd bliver et samlingssted og udgangspunkt for

Krydsningspunktet.

8

og Fjordstien krydser. Her etableres mødesteder i

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

mellem

fjordrelaterede aktiviteter.

Fjordbroen,

bade-

og

NATURPROJEKTET STØTTEPUNKTER

BUNDGARNSPÆLENE SÆTTER SPOR PÅ LAND OG I VAND

udsigtstårn

bundgarnspæle på land

SKOVEN

bænk til ro eller bevægelse

lave pæle markerer vejen

FORTEN/ENGEN

Støttepunkter fra start FJORDBROEN

observationsdæk

tørskoet gennem vådområdet

mikado naturlegeplads

HUGBORG KÆR

STRANDENGEN

opholdsdæk

ƍPSECSPFO

FJORDEN

Støttepunkter med hjælp fra andre FJORDBAD

FØRSTE DEL AF NATURCENTERET

Den 500 meter lange Fjordbro går gennem Plateauer og broer så man kan gå i vådområdet.

Fjordbadet er et helårsbad med sauna, tåge og udsigt. Det

Naturcenteret har satelitter i Strandgården, ved Fjorden og i

strandengen til Fjorden. Flere funktioner vil

etableres for enden af Fjordbroen.

Forten. Huse har let pavillonkarakter og linker de forskellige

koble sig på broen, særlligt i krydsningen med

TØRSKOET UD I DET VÅDE

Ă

ƵĚ

aktiviteter i området,

fjordens aktiviteter.

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

9

ETAPER LEGEND

skov

2015 ETAPE 1 - DE FØRSTE 40 1 KLYNGE CA. 100 BEBOERE

2013-15 ETAPE 0 - NATURPROJEKTET ETABLERES

vådområde

eng

stier byggefelter

2015-2019 ETAPE 2 - UDSIGTEN SÆLGES FØRST 3 KLYNGER CA. 380 BEBOERE

stien til Alkjær idrætsfaciliteter sti til Velling Plantage

SKOV sti ml Baneleddet og Fjordstien

ENGE strandeng Fjordstien

VÅDOMRÅDE Vestarp Fjorden

Fjorden

10

Etableringn af naturprojektet, de tre første støttepunkter og

Den første bosætning er en ø midt i naturen. Trinbræt etableres

Fjordudsigten sælges først. De første etaper ligger midt i engen.

tilgængelighed sættes i gang med det samme og kører parallelt

og bliver en ”port” til naturen. Hebolgårde (grusvej) er naturlig

Gården bruges af forskellige foreninger, i slutningen af etapen

med planlægningsprocessen.

ankomstvej, der leder til klyngen med de første 40.

flytter nogle af funktionerne ud i Naturcenterets pavilloner.

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

ETAPER

2020-2027 - FORTEN ETABLERES ETAPE 3 - NÆRHED TIL DE VÅDE OMRÅDER 10 KLYNGER CA. 1050 BEBOERE

2028-2035 ETAPE 4 - ENGENE 18 KLYNGER CA. 1900 BEBOERE

2036-2040 ETAPE 5 - MELLEM TRÆERNE, I KANTEN AF SKOVEN 26 KLYNGER CA. 2700 BEBOERE

Bosætningen samles, forten fornemmes. Hvad der før var åben

Træerne er vokset til. Det sidste byggefelt med fjordudsigt

Der tyndes ud og skabes rydninger i skovene. Etapens klare

natur er nu omsluttede rum. Ringkøbing K begynder at følers

sælges.

af

bosætningskvaliteter ligger i at bydelen nu er en realitet og i at

som en bydel. En ny bykant ses fra øst som på collagen ved

Strandgården. Vestarpvej mod nord tages i brug som den sidste

man bor tæt på skoven som naturelement mellem høje, 20-30

vådområdet s. 4. Baneleddet supplerer som adgangsvej.

af tre adgangsveje til Ringkøbing K. Adgangsvejene er ikke

år gamle træer, i rydninger og i kanten af skoven.

Hebolgårde

forbundet internt.

omlægges

ved

nedrivningen

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

11

A L

S

En Novemberdag i skumringen ligger Forten hen i dis. Sne fyger og putter sig i lavninger. Det varme lys fra bygningerne luner.

12

RINGKĂ˜BING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

HELHEDSPLAN ETAPE 5 - HELHEDSPLAN 2040

BYGGEFELTER: Byggefelterne er opdelt i forhold til eksisterende strukturer som læhegn, veje og bebyggelse og ligger som en bagvedliggende matrice for den samlede landskabelige bearbejdning af området. Naturprojektet etableres fra dag 1, også i det område, der senere bebygges. (se bilagsmappe om kultur- og naturhistoriske analyser). Det skaber mulighed for at skabe naturkvaliteter også de steder, hvor der ikke vil være udsigt eller man er tæt på banen. Fra boligen til fjorden er der således ganske kort afstand, så det føles som at gå tre skridt fra sin bolig til fornemmelsen af fjorden.

Der er kort afstand mellem natur og bolig Ringkøbing K. Alle vil have enten direkte udsigt til natur og fjord eller de vil bo ud til forten, som fungerer som naturpræget forbindelse til naturen. Denne direkte adgang er med til at øge brugen af naturområderne, og vil være incitament til flere gåture mv. Undersøgelser viser at når mennesker har under 50 meter til nærmeste grønne område, besøger de det i gennemsnit 3-4 gange. En god egen fælles gård eller grøn have, leder ligeledes til mange udflugter til naturområder – mere vil have mere. Det er et godt argument for at alle skal have mulighed for at præge et eget uderum, enten egen have, altan, terrasse eller tagterrasse. Disse private uderum er samtidig med til at øge den biologiske mangfoldighed og artsvariation i området ved at folk selv kan dyrke og dermed supplere det øvrige naturindhold, samtidig med at huse svales med beplantning.

FORTEN adskiller sig fra uderummene i resten af Ringkøbing ved at de løser klimaudfordringer ved regnvandshåndtering, tiltrækker varieret flora og fauna og derved giver bydelen større diversitet, variation og helt nye oplevelser, man ikke finder andre steder. I udkanten af Forten opløses veje og parkering og erstattes af nye fælles rum og forbindelser. Rummene strækker sig fra bygningsfacade til bygningsfacade. Uderummene tillægges strukturerende betydning på grund af deres evne til at skabe social sammenhæng og udveksling, til at skabe natur og synliggøre naturens processer samt deres evne til at fremme sundhed og lokal identitet.

1:5000

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

13

TILGÆNGELIGHED AKTIVITETER

STIER

fuglekiggertårn

parkering under træerne

motions netværk

sti til Velling Plantage

ridesti

parkering under træerne

motions netværk

plaske

stien til Alkjær idrætsfaciliteter

dufthave

grill

nyttehaver læsehave NDR. RINGVEJ

BYKERNE

RINGKØBING HAVN

sidde på en bænk

svømmesø

sti ml Baneleddet og Fjordstien

grill

REGIONSHOSPITALET RINGKØBING

gåtur

soppe / skøjte

ÆBLEHAVENS CAMPING

rensning af regnvand

småbørnsleg

HERNINGVEJ

nyttehaver

dyregård

leg i naturen

HERNINGVEJ

vandleg afgræsning

ALKJÆR STADION OG IDRÆTSFACILITETER

RINGKØBING SVØMMEHAL

surf

forhindringsbane

Fjordstien

fuglekiggertårn

VELLING PLANTAGE

stier i vådområdet bro

ALKJÆRSKOLEN soppe SØNDRE RINGVEJ

RINGKØBING RIDEKLUB

fjordbad

fiskespot leg i naturen

Fjorden

surf

sidde på en bænk

VESTTARPVEJ

bade

RINGKØBING FJORD

Stisystem og aktiviteter

Den lette trafik prioriteres og har bedre tilknytning til Ringkøbing end biltrafikken.

FACILITETER

VAND

Flere minikarréer kan dele vaskeri, frysehus, gæstebolig, værksteder eller lignende.

Fællesfaciliteter ligger altid med adgang fra Forten og gården.

Vandrensningsbiotoper vil være en integreret del af infrastrukturen.

REKREATIVT OMRÅDE VELLINGVEJ

RINGKØBING K

Stier udformes til forskellige typer af funktioner, hvor der tages hånd om de indbyrdes konflikter, der kan opstå.

•

Hovedstier -udformes til cykeltrafik

•

Interne stier - indrettes til en blanding af trafikarter (men uden biler)

•

Shared Spaces - disponeres til en blanding af trafikarter, og herunder biler

•

Tilgængelige stier og stiruter - Der sikrer tilgængelighed for alle

•

Rekreative stier - med naturoplevelser for gående og for svagtsynede med indlagte oplevelsespunkter, skattejagt til fødselsdage, geotracing, orienteringsløb med faste poster, motionsløb, skiløb, ridning, bmx, formidling af områdets udvikling, forhindringsbane til forskellige aldersgrupper, hundeluftning med indlagt agility.

14

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

TILGÆNGELIGHED TRAFIK

I Ringkøbing K er infrastrukturen designet til mennesker frem for biler.

PARKERING

Mennesker med forskellige behov for at komme til og fra deres bolig lever i samspil med naturen og hinanden. Man vil derfor opleve at adgangsvejene

P

Baneledet Vesttarpvej

tilrettelægges, så man kører langsomt og undgår gennemkørsel i bydelen.

P P P

Der vil være overlappende program af uderum og adgangsveje, leg, ophold,

P P

parkering, bevægelse, vandrensningsbiotoper og stier, der skaber en tæt, fleksibel og levende trafiksikker byrumsstruktur.

P P

Fra første fase, hvor naturprojektet udvikles, skabes et stinet, der kobler P

Ringkøbing og naturområderne i syd (Ringkøbing Fjord), øst (vådområdet

P

Vellingvej

Hebolgårde

Hugborg Kær) og nord (Velling Plantage) med trinbrættet på Esbjerg-Struerbanen (drift en gang i timen). Stinettet er for cyklister og fodgængere, således at det leder en bekvemt og med mulighed for stor naturoplevelse rundt i området.

Stinettet er grusbelagt 0,5-1,5 meter smalt, så man kommer tæt på, når man

Vellingvej

krydser forbi hinanden. Stierne anlægges som grusstier, med skaller og som boarwalks. Der etableres ”detours” for bmx ryttere, orienteringsløbere mv.

Den trafikale adgang til området sker via tre lokalveje fra de omkringliggende trafikveje hhv. Vellingvej, Vestarpvej og Baneleddet.

Vejene er ikke internt forbundne.

Der knyttes en p-plads tæt til hver bolig (indenfor egen matrikel) og de resterende pladser fordeles på 5 større parkeringsudlæg.

Adgang til offentlig transport (trinbræt) ligger centralt i området, så hele området er stationsnært.

PARKERING RIngkøbing K ønsker at arbejde med en parkeringsnorm på 1.75.Der knyttes en

p-plads i garage tæt til hver bolig (indenfor egen

matrikel) og de resterende 0.75 fordeles på 5 større parkeringsudlæg. De større parkeringsudlæg etableres under trækroner og suppleres af tre større parkerings “lader” i forbindelse med hver adgangsvej. “Laderne” er en åben

PARKERING SOM EN DEL AF BYGNINGSMASSEN INDENFOR

PARKERING SOM EN DEL AF BYDELEN STØRRE

EGEN MATRIKEL

PARKERINGSUDLÆG

konstruktion under et let tag. De rummer mulighed for en meget divers brug.

Her er udover parkering, plads til reperation af bilen, central bilvaskeplads, beplantning, opladning af elbiler, leg, cykelreperation og vaskeplads mv.

Husene har potentiale som hverdagsmødested I RIngkøbing K. Disse to parkeringstyper suppleres af parkeringslommer ved adgangsveje, under trækoner og omkranset af beplantning.

KOLLEKTIV TRANSPORT: For at opfordre til bruge af kollektiv transport og for øget tilgængelighed til området foreslås at etablere trinbræt allerede i de første faser. På den måde bliver det muligt for de, der allerede bor i området, skoleklasser og institutioner, turister, beboere at benytte Ringkøbing K som

Parkering som en del af den enkelte bolig eller i forlængelse af boligerne som som carporte.

Parkerings “lader” Se beskrivelse i teksten til højre.

Parkering under legeplads

adgang til fjorden og naturen allerede fra første færd, da trinbrættet kobles med stinettet i Ringkøbing K. Se mere om trafik i bilagsmappen.

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

15

IDENTITET OG BEBYGGELSE BEBYGGELSE - MINIKARÉEN I den endelige udviklingsplan arbejdes der med bygningstypologier, der alle relaterer sig til landskabet og drager nytte af de iboende lokale kvaliteter og de kvaliteter, der skabes over tid.

Byggefelterne er organiseret i Minikarréer, der blander rækkehuse og villaer med varierede tætheder langs kanten af byggefeltet. Minikarréen kombinerer Ringkøbings karreér med villaens kvaliteter. Gårdrummet skaber et trygt fællesskab i læ for vinden, samtidig med at alle boliger har egen indgang og en mindre have knyttet direkte til boligen. Strukturen relaterer til Ringkøbing by, men indskrives i en sammenhæng med naturen.

IDENTITET KVALITETER FRA RINGKØBING BYMIDTE

KVALITETER FRA OMKRINGLIGGENDE PARCELHUSKVARTERER

BYGGEFELTERNE Området er inddelt i 26 matrikler der i gennemsnit vil indeholde omkring 42 boliger pr. byggefelt. Byggefelterne varierer i størrelse og vil derfor også variere lidt i mængden af boliger. Byggefelterne er fleksible, se diagram på modstående side. Boligerne varierer i højde mellem 1-3 etager med en gennemsnitlig højde på 2 etager.

Der bygges højest mod banen for at skærme støjen derfra. Planen rummer 160.000 m2 bebyggelse. Hvoraf 30.000 m2 vil kunne bruges til garager (27 m2 pr. plads.), til opbevaring eller fællesrum og/eller til at sænke den gennemsnitlige etagehøjde eller skabe en mere porøs plan.

KANTEN Minikarréerne åbner sig op mod udsigten og sikrer at mange boliger får udsigt og øget herlighedsværdi, trækker flora og fauna ind i bebyggelsen samtidig med at man forsøger at bevare gode mikroklimatiske forhold i de indre gårdrum. Der skabes udsigt til vådområdet mod øst, samt visuel kontakt også for de bagvedliggende byggefelter. De forskellige naturkarakterer understøttes ligeledes i planen ved at fællesarealerne i gårdrummene understøtter de nære naturværdier.

RINGKØBING K

IDENTITET OG KVALITETSPROGRAM Få huse er ens i området, dog findes en række fælles træk, der gør at bygningerne relaterer sig til hinanden.

Denne relation er til for at skabe følelsen af et samlet sted – en bydelsdannelse, hvor helheden er vigtigere end de enkelte dele. Ligesom Ringkøbing by opfattes som en helhed via sin materialitet og struktur, ønsker vi at Ringkøbing K skaber en helhed.

Vi foreslår derfor at man udvikler et kvalitetprogram, der bl.a. beskriver en række retningslinier for hvordan man bygger i Ringkøbing K (se mere på s. 22). Kvalitetsprogrammet understøtte en materialemæssig sammenhæng i området og det sikrer minikarréernes primære kvaliteter. Et eksempel på dette er Sea Ranch i Nordcalifornien, der ved hjælp af simple regler har formået at skabe et unikt sted, der over tid har kombineret en kontinuerlig udvikling baseret på skiftende behov med en gennemgående identitet, der giver merværdi til alle beboere i området - både de nyere villaéjere og 60érnes bofællesskaber - i pagt med naturen, Det handler altså om at skabe et kvalitetsprogram, der sikrer en helhed, der samler bygninger og natur til en enhed fremfor en samling af pæne bygninger i naturen. Naturen bør forblive det primære også efter bygningernes indtræden. Bebyggelserne opstår fra og arbejder sammen med landskabet, vejret, årstiderne og naturen.

BREDT RUM MELLEM HUSENE 16

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

SMALT RUM MELLEM HUSENE

GÅRDRUM

PRINCIPSNIT 1:500

IDENTITET OG BEBYGGELSE BYGGEFELTER

MINI-KARRÉER SKOV

ENGOMRÅDET SKOV

DET VÅDE 26 BYGGEFELTER

16 BYGGEFELTER

5-15.000 M2

5-25.000 M2

FJORDUDSIGT

1 byggefelter

4 matrikler

MINI KARRÉRNE UNDERSTØTTER: INTEGRATION AF LANDSKAB OG BYGGEFELTER

FLEKSIBILITET

Naturen udvikler sig. En sø bliver større, træer fældes, træer vokser op. Naturen har førsteprioritet og man bygger i forhold til den: Man lader vejen gå uden om det gamle træ. Man bygger huse ud over en sø, ind under trækronerne og tilbagetrukket fra engen.

Byggefelterne er fleksible og vil kunne slåes sammen.

Et pensionsselskab skal op i volumen før det er interessant for dem, hvorfor byggefelterne skal være store, mens en lokal entreprenør formentligt vil foretrække mindre bider. Tilpasningsmuligheder helt ned til den private investor/boligejer vil kunne passes ind i minikaréen.

• • • • • • • • •

Integration af landskab og fællesrum Godt mikroklima Fleksibilitet af uderum Fællesskab Boliger i 1-3 etager Tosidede boliger (vej/landskab og egen have) Egen indgang og egen have Tryghed og ro i gårdrummet Forskellige boligtyper og ejerforhold

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

17

RINGKØBING K TYPEHUSE DIVERSITET OG FLEKSIBLE EJERFORHOLD TYPEHUSE OG DE FØRSTE 40 Boligerne i Ringkøbing K skal leve op til de højeste krav for bæredygtigt byggeri. Det betyder, at man bygger med hensyn til det lokale klima og med stor forståelse for bæredygtig byggeri og det betyder, at man følger principper i energiprogrammet, som udvikles som en del af områdets plangrundlag.

Det er intentionen, at boligerne skal leve op til bygningsreglementets til enhver tid skrappeste krav til bygningsklasse. Dette søges opnået ved en passiv strategi, hvor boligernes forbrug reduceres så meget som overhovedet muligt. Boligerne skal designes fleksibelt og med en vugge til vugge strategi for byggematerialerne.

For at kombinere høje kvalitetsmæssige og ressourcemæssige ambitioner med overkommelige priser på boligerne foreslås det, at der i samarbejde med en lokal entreprenør udvikles en række typehuse specifikt designet til Ringkøbing K. Ringkøbing K typerne vil minimere byggeomkostninger for boligerne ved, at Ringkøbing K sekretariatet udvikler boligerne i tæt samarbejde mellem en eller flere arkitekter og en lokal entrepenør. Typerne vil: • • •

Optimere anlægsomkostninger til husene Spare fremtidige kunder for rådgiverhonar Gøre boligerne let tilgængelige og økonomisk overskuelige for fremtidige beboere og udviklere

Følgende afsnit giver 4 forskellige eksempler på mulige typehuse i Ringkøbing K. Boligerne tager udgangspunkt i følgende kvaliteter: • • • • • • •

FORSKELLIGE EJERFORHOLD, HØJDER OG TYPER SKABER DIVERSITET I PLANEN

•

1. Enkelte udviklere - 42 matrikler, der planlægges samlet

• •

2. Byggeforeninger i varierede størrelser

•

3. Udviklere, der bygger en minikarré samlet

18

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

Intern fleksibilitet, der gør det muligt at skifte funktion over tid.

Fleksibelt design, der over tid kan tilpasse sig nye funktionelle krav.

Materialer med lav CO2 udledning Lokale materialer med kort transport afstand Ekstra varmeisolerede bygninger Varmegenvinding Nye former for fællesskaber i boligerne vil være med til at reducere det samlede ressourceforbrug Boligerne tilpasses det lokale klima og medvirker til et forbedret mikroklima i omgivelserne Boligerne er kompakte i både størrelse og form Boligerne skal via intelligent ressourcestyring og informering reducere personforbruget.

Boligernes ydre kan med fordel præfabrikeres, så byggeprocessen optimeres

RINGKØBING K TYPEHUSE VÆR.

VÆ

D

BA

RELSE

E

V TAGHA

VÆR.

WC E TR EN .

.

D

BA

D

BA

E

STUE

ELS

R VÆ

E WC

SE

L VÆRE

E TR R. EN VÆ

N KØKKE

TR

N KØKKE

LSE VÆRE N KØKKE

EN

. .

STUE

SE

L VÆRE

WC RE T EN

R VÆ R VÆ

E

TR

EN

STUE

.

R VÆ

.

STUE

LSE VÆRE

N KØKKE WC

R VÆ

.

R VÆ

R VÆ R VÆ

N KØKKE

STUE

RÆKKEHUSE

TERRASSEBOLIGER

UDSIGTSVILLA

GÅRDHAVEHUSET

Rækkehuse med forhaver og ovenlys

Dobbeltbolig med forskellige terrasser og haver til alle etager

Høj villa med beskyttet udsigtshave

Et-plansvilla med privat indre gårdhave

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

19

GÅRDHAVEN, DE FØRSTE 40

Gårdrummene har varieret naturpræg i forhold til hvor de ligger.

De første 40 har et åbnet gårdum, med lave vækster, og private uderum tæt på boligen 20

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

fremtidig bebyggelse

3.50

vådt område

shared space

4.50

græsser FØRSTE ETAPE,højeDE FØRSTE 40

4.00

grus senere ob vådt område 3.00

4.50

fremtidig bebyggelse

garrager

krydsningspunktet

stikvej asp

20 cykler

sten

4.00

FORTEN

5.00

smal sti gennem område med havtorn

3.50

regnvandsbed vådt område

3.00

grillområde 5.50 2.50

slotsgrus med hjertemuslinger

4.00

græsser 4.50

naturlegeplads asp, fyr og birk

5.00

3.50

20 cykler

vådt område 3.00

fremtidig bebyggelse

llokalv okalv kal lokalvej

regnvandsbed tagrør kogleaks regnvandsbed reg re eg

2.00

grillområde

5.50

græsser asp, fyr og birk

fremtidig bebyggelse

trampesti gennem eng

slotsgrus med hjertemuslinger

2.50

blågrøn rose 500 meter lang ƍPSECSP TUBSUFS IFS

fremtidig bebyggelse

20 cykler 3.00

strandeng vegetation af salt- og fugtighedstålende græsser, urter og blomster

H BƋBMETTPSUFSJOH garrager 3.50

shared sshare hared space ha

trampesti gennem roser og eng 4.00

gr g r senere ob grus klitrose

PLANUDSNIT 1:500

4.50

5.50

CM·E ŻMUSPTF 5.00 RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013 lokalvej

21

PROCES OG PROGRAM

RINGKØBING K MIDT I NATUREN

TEAM SLA UDVIKLINGSPLAN 28. FEBRUAR 2013

SLA ADEPT COPENHAGEN LIVING LAB DELOITTE NIRAS VIA TRAFIK

OFFENTLIGGØRELSE Alt materiale er tilgængeligt online.

En ad-hoc pressehåndtering benytter Ringkøbing K’s egne websider med henblik på at koble udviklingen i K med udviklingen af f.eks. Gødstrup Hospital og KRAFT.

TILGÆNGELIGHED OG EJERSKAB Stier og hands-on involveringsprojekter får interessenter og borgere til fra start at tage området i brug.

2013

EN NY MÅDE AT SÆLGE BOLIGER PÅ Ringkøbingk.dk bliver et virtuelt redskab. Et integreret salgs- og beboer website, der understøtter en salgsfremmende og konstruktiv dialog mellem nuværende og fremtidige beboere, som afgør hvilken retning udbygningen af det fælles Ringkøbing K skal tage. Ringkøbing K web fungerer både som både ekstern markedsføringskanal og et intranet for bydelens beboere. læs mere i bilag 2

NATURCENTERET Udvikles over tid med udgangspunkt i strandgården, støttepunkterne og de to krydsningspunkter.

SOMMER

2014

SOMMER

ETAPE 0 KOM GODT FRA START Skoleklasser, foreninger og beboere er med til at plante og etablere dele af naturprojektet på en måde, hvor der skabes ejerskab og identitet med stedet fra start. Arbejdet er første del af etablering af et egentlig naturcenter med pædagogisk og socialt sigte på natur og involvering. Ildsjæle og foreningsliv involveres parallelt for afklaring af ønsker til de første støttepunkter som f.eks. fugletårn, badebro mv. Strandgården er det naturlige fysiske udgangspunkt for at opleve og tage del i udviklingen af området. Den suppleres af et støttepunkt ved Fjorden, der fungerer som salgspavillon og udgangspunkt for at sende besøgende ud på ture i området. På stierne vil man få en fornemmelse for den natur, der er ved at udvikle sig og man kan via apps hvordan bydelen former sig.

niseres. Med dette kan man tiltrække ressourcer til området. På den anden side gør det præcise billede forslaget mindre åbent over for ændringer, som kunne forbedre det. Vi imødegår dette dilemma ved både at fremkalde et præcist billede af Ringkøbing K og synliggøre de værdier som, på forskellige niveauer, ligger bag det. Pointen er her, at når det ikke går som forventet, så behøver man ikke starte forfra med at fremkalde et helt nyt projektforslag Man går bare et skridt tilbage i værdi-systemet, f.eks. til et kvalitetsprogram eller energiprogrammet, og her ud fra udvikler man projektet, så det svarer til de nye forudsætninger.

Kvalitets- og energiprogrammet er et dokument, der gennem frihedsgrader beskriver de kvaliteter, man skal iagttage, når man bebygger det miljø mennesker skal færdes i, i modsætning til en designmanual, der beskriver Websiden ringkøbingk.dk bør relanceres som en del af en decideret brand- hvordan ting skal se ud. Programmet fastlægger dels de frihedsgrader ings- og tiltrækningsstrategi for nye beboere, når denne strategi er på plads. arkitekter og developere kan arbejde under, dels ufravigelige krav til natur, Formålet med disse tidlige tiltag er at skabe interesse blandt nuværende og bebyggelse og social kvalitet. kommende borgere i Ringkøbing for at bosætte sig her og at skabe ejerskab Eksempler på elementer i kvalitetsprogrammet: til Ringkøbing K hos dets naboer.

KVALITETS- OG ENERGIPROGRAM I en kompleks verden holder planer ikke. Forudsætningerne for udviklingen af Ringkøbing K vil med garanti ændre sig allerede inden byggeriet går i gang. Hertil kommer at aktørerne bliver klogere med tiden. Det rejser følgende dilemma. På den ene side er det en fordel at fremkalde et præcist billede af, hvordan Ringkøbing K kan komme til at se ud og hvordan den orga22

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

1. Bygninger skal placeres, så der skabes uderum med læ.

Frihedsgraden er hvordan man placerer husene - en designmanual vil typisk beskrive valg af farver og fugebredder 2. Alt byggeri skal fremtræde i træ Frihedsgraden fritsætter valget at materiale - en designmanual vil typisk fastlægge hvordan man skal bruge træet

Kvalitetsprogrammet understøtter byudvikling med stor herlighedsværdi og er et direkte afsæt for den videre detailplanlægning. Kvalitetsprogrammet er et styrende og juridisk bindende program. Kvalitetsprogrammet er operationelt og sikrer en høj standard i de kommende års udvikling i den nye bydel. Kvalitetsprogrammets hovedindhold er en række programkrav og forslag til bebyggelsernes udformning, der fokuserer på hvilke funktioner, der skal opfyldes, frem for præcist at beskrive hvordan tingene skal se ud.

• Kommunen får et nyt redskab, et supplement til planlægningen, der sikrer, at rammelokalplaner og lokalplaner udarbejdes efter samme kvalitetskrav.

• Developeren får sikkerhed for at kvaliteten sikres gennem projektudviklingen.

• Kvalitetsprogrammet definerer en fælles platform for forvaltning, politikere, investorer, rådgivere m.fl. for realisering af de enkelte dele i Ringkøbing K. • Kvalitetsprogrammet indeholder bl.a. overordnede værdier og målsætninger, overordnede sammenhæng i forten og naturområdet, karakteren af de enkelte dele af bebyggelsen, principper for uderum og bebyggelsesprincipper. Til sidstnævnte hører overordnede beskrivelser af fysisk udformning og karakter, parkering, dagslys, solorientering og udsigt, mm.

PROCES OG PROGRAM

RINGKØBING K

KVALI TETS PRO GRAM

Naturcenteret

RINGKØBING K

Mødesteder

Vindenergi

ENERGI PRO GRAM

Kompostering Biogass fra søsalat

Værksted Køkkenhave

RESSOURCER

Jordvarme

RINGKØBING K

SOCIAL KAPITAL

Smart grid parat

KVALITETSPROGRAM I tillæg til sædvanlige plandokumenter udarbejdes et kvalitetsprogram, der sikrer at kvaliteter fastholdes.

HELHEDSPLAN UDTRYK FORTEN FYSISK UDFORMNING NATURPLEJE

ENERGIPROGRAM I tillæg til sædvanlige plandokumenter udarbejdes et energiprogram, der sikrer at ambitionerne om et overskudsgivende energifællesskab i Ringkøbing K.

Drift og vedligehold

LAR

$ salg til omverden

ENERGI MILJØRIGTIG PROJEKTERING KLIMA OG VAND AFFALD

2015

Festlokaler

Støttepunkter Delebil Vådområdet Miljøstation

2016 ETAPE 1-2

2025

2030

2040

ETAPE 3

ETAPE 4

ETAPE 5

• Kvalitetsprogrammet angiver, hvad der er programkrav, der skal opfyldes, 1. Det fælles mål er, at der skabes mere energi end der forbruges. programønsker, der ønskes indarbejdet, og hvad der er et idékatalog, der Stiller krav om tilslutning til fælles, ad hoc udbygget, jordvarmeanlæg.

Køb af andele i vindmøllelaug (off-site) . Definerer rammer for dele-el-bilsskal inspirere . ordning.

• I udarbejdelsen af kvalitetsprogrammet indgår en borgerinddragelsesproces, som skal afdække ønsker til aktiviteter og oplevelser i bydelen. 2. Klima og vand: Lokal afledning og genbrug af tag og overfladevand Løbende udstilles delresultater fra programmet på en stor skærm, der kan (grønne tage, regnbede, genanvendelse, grønne/blå arealer mv.) ses af dem, der går tur i området og input til kvalitetsprogrammet sker via Beskygning: Reduktion i varmebelastning gennem udhæng, lyddæmpende glas, bevoksning mv. workshops i og udenfor projekthuset.

at foretage en længerevarende investering og det kræver at Ringkøbing K definerer værdier og indsatsområder for fællesskabet jvnf. forslagets tanker om et voksende overskud. Alle aktørerne bidrager økonomisk til at opføre fællesanlæg, fælleshuse og faciliteter, uderum/landskabsrum, mm. og der laves en aftale, som sikrer driften af disse. Efter en årrække kan aktørerne høste den økonomiske fordel af den herlighedsværdi, der er skabt.

FORSYNING OG ENERGI Området udvikles gradvist over 30 år. Den mest effektive og forsyningssikre måde at forsyne området decentralt på, er at etablere jordvarmeanlæg til • Kvalitetsprogrammet udarbejdes i dialog, hvor visualisering af stemninger, 3. Det fælles mål er at minimere det affald og de restprodukter vi producerer: hver bolig. Og så i øvrigt se tiden an i løbet af den lange udviklingsperiode om noget viser sig mere effektivt. Jordvarme anlæg forsyner boligen ideer og principper sikrer parternes overensstemmelse omkring visionerne a. Affald: Krav til kildesortering, indbygge nedrevne sunde materialer i med varme og varmt brugsvand. Varmepumpeanlæggene forsynes med bag planlægningen. mulighed for varmelagring i form af vandbeholdere således at udsving i opbygninger og landskab, byttebiks mv. b. Alt vand: regnvand, gråt spildevand håndteres on-site og stiller krav til forbrug og produktion udjævnes. Anlæggene etableres løbende samtidig ENERGIPROGRAMMET med at området udbygges og terrænet omkring boligerne anlægges.

Energiprogrammet er en kvalificering af forslagets idéer om et voksende håndtering af regnvand mellem husene samt genbrug af vandet. overskud og er ligeledes en gensidig forpligtigelse til at udviklingen af For at minimere energiforbruget opføres alle boliger i bygningsklasse 2020 Ringkøbing K skal stile mod en generel sund udvikling. Det definerer mål og DET FÆLLES metoder til at nå det og videre - og hvilke betydninger det har for det fysiske I forslaget ligger en række fælles funktioner og attraktioner. Der er ingen eller den til enhver tid skrappeste energiklasse i bygningsreglementet. miljø samt hvilke programkrav, der må stilles. Energi og økonomi hænger tvivl om, at disse vil få værdien af den enkelte bolig, mm. til at stige jvnf. sammen – målet er at energi og klimaindsatser skal skabe økonomisk diagram side 2. De byder på oplevelser og muligheder for beboerne, og de Der etableres et vindmøllelaug, som man som indbygger i RingkøbingK medvirker til at skabe et socialt fællesskab som gør området attraktivt, og forpligter sig til at deltage i. Vindmøllen i dette laug etableres i en størrelse, merværdi udover herlighedsværdi. derved også øger den økonomiske værdi. Alt dette sker ikke fra den ene så den kan dække forbruget i et fuldt udbygget RingkøbingK. Se bilag om Eksempler på dele af energiprogrammet: dag til den anden. Det er derfor vigtigt at de økonomiske aktører er parat til Energifællesskabet.

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

23

GADEN

Det knaser under fødderne, når man går på vejen, Vejen knækker udenom træer og vandhuller.

Gående, cyklister og bilister færdes side om side.

24

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

KORTE SVAR PÅ INNOVATIONSSPØRGSMÅL Teamets arbejde med de 10 innovationsspørgsmål og visionspunkterne har ledt os gennem udformning af 2. og 3. generationsspørgsmål via en kreativ proces med input fra bl.a. borgere og bred desk research indenfor fx geopolitik og lokalhistorie. Se bilagsmappe om innovation for uddybende beskrivelser af såvel teamets arbejdsproces som de 10 innovationssvar.

Svarene på visionspunkterne og dertilhørende programkrav er en integreret del af den samlede besvarelse i denne mappe.

Her følger ultrakorte besvarelser på hvert enkelt innovationsspørgsmål:

INNOVATIONSSPØRGSMÅL 1: Hvordan bliver det attraktivt for borgere, virksomheder, interessenter og ildsjæle at bidrage til udviklingen i Ringkøbing K? (Ambition: At borgere, virksomheder, interessenter og ildsjæle bliver aktive handlende og finder det berigende at bidrage til byudviklingen i Ringkøbing K.)

(Ambition: At Ringkøbing K bliver nettobidragsyder m.h.t. energi- og vandproduktion.)

Ved at tilbyde en historie om Energifællesskab gøres udviklingen af Ringkøbing K til noget, man kan forholde sig til. Man kan som borger, virksomhed og ildsjæl træde ind i og bidrage til historien.

Energifællesskabet er mere end en historie. Det rummer også konkret økonomisk og socialt incitament for at bidrage.

INNOVATIONSSPØRGSMÅL 6: Hvordan vælger jeg bolig rigtig 1. gang?

(Ambition: Et stort udvalg af boligstørrelser, typer og forskelligt udstyrsniveau, der giver mange valgmuligheder samt muligheder for at ændre det første valg, når behovene ændrer sig over tid.)

INNOVATIONSSPØRGSMÅL 2: Hvordan bliver alle boliger kystnære, og hvordan kan naturen bidrage til den naturlige klimasikring?

(Ambition: Boligbebyggelse, hvor alle boliger opleves kystnære, og hvor naturen r en del af den naturlige klimasikring.)

Ved selv at være medskaber af den rigtige bolig. I Ringkøbing K giver udvidelsespotentiale og fleksibilitet mulighed for, at man kan finde den rigtige bolig og nemt blive i sit nærområde, selv når ens livssituation ændrer sig.

Fjorden kan mærkes overalt i Ringkøbing K! Når boligerne ikke kan bygges ved kysten, må fornemmelsen af kyst komme til boligen. Den skabes dels via naturprojektets fjordrelaterede kvaliteter, dels via et initialt forbindelsesnet med adgange til vandkanten.

INNOVATIONSSPØRGSMÅL 3: Hvad skal der til for, at de nye Ringkøbing K-borgere føler sig hjemme fra dag 1?

(Ambition: At bidrage til, at ingen tilflyttere føler sig snydt, fordi de ikke oplever sig velkomne i fællesskabet.)

Ny-tilflyttere er motor for nye, rekreative oplevelser, flere fælles faciliteter og har spillerum til at sætte sig egne spor – inden for rammen af kvalitets- og energiprogrammet.

INNOVATIONSSPØRGSMÅL 4: Hvordan bliver fjorden og naturområdet et aktiv, der skaber liv, sundhed og bæredygtighed?

(Ambition: Vi skal udnytte de aktivitets-, fødevare- og andre muligheder som fjorden og naturområdet kan styrke Ringkøbing K med.)

Landskabsetableringen skaber en interessant og uensartet natur at gå på opdagelse i for både borgere, institutioner og virksomheder. De landskabelige kvaliteter suppleres af opsigtsvækkende fyrtårn(e) efter britisk forbillede (Tim Smith og The Eden Project ) 1.

INNOVATIONSSPØRGSMÅL 5: Hvordan sikres, at den nye bydel producerer mere energi og vand end den selv forbruger?

I Ringkøbing K er realiseringen af overskudshuset en fælles ambition for bydelen. Det er samspillet mellem bosætning og natur, der skaber overskuddet.

INNOVATIONSSPØRGSMÅL 7: Hvordan bygges kvalitetsboliger til en attraktiv pris? (Ambition: Kvalitetsboliger, hvor boligernes prisniveau afspejler niveauet i Ringkøbing området gennem en optimering af omkostninger til byggemodning, opførelse og drift.)

Fjern initialomkostningerne. Skab en natur-attraktion, som driver den første efterspørgsel – og lav så resten ad hoc i henhold til efterspørgsel.

INNOVATIONSSPØRGSMÅL 8: Hvordan slipper man hurtigt ud af Ringkøbing K? (Ambition: At undgå at potentielle tilflyttere fravælger Ringkøbing K på grund af angst for at blive stavnsbundet.)

Ved at tilbyde en ny måde at erhverve sig bolig på: leje med option på køb af bolig.

INNOVATIONSSPØRGSMÅL 9: Hvordan skabes et boligområde, hvor der ikke er behov for en traditionel grundejerforening? (Ambition: Nye samværs- eller samarbejdsformer, der reelt styrker fællesskabet i området.)

Ringkøbing K udvikles som et moderne community, hvor tidligere tiders jordfællesskab er afløst af et moderne energifællesskab.

INNOVATIONSSPØRGSMÅL 10: Hvem skal bo i Ringkøbing K, og hvordan finder vi de første 40? (Ambition: At komme godt fra start ved, at 1. etape realiseres hurtigt.)

En aldersblandet gruppe af mennesker, drevet af drømme om berigende naboskab, interessant arkitektur, natur og ressourcefuld livsførelse.

1 The Eden Project i yderområdet Cornwall, som Tim Smith står bag, er en snart verdenskendt oplevelses- og naturpark med et socialt sigte om uddannelse og fremgang for lokalområdet. Parkens gigantiske drivhuse (biodomer), der indeholder planter fra hele verden, har siden åbningen haft 13 millioner besøgende og skabt økonomisk udvikling for omkring 10 milliarder kroner til området. (Politiken, 5. feb. 2013).

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

25