5 minute read

Uddan dig til livet

Next Article
Tilflyttercase

Tilflyttercase

Fredericia har over 3.000 studerende spredt ud mellem ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Du kan blive en af dem.

Når du er færdig med folkeskolen, skal du vælge en vej. En vej, som kan blive definerende for din videre færd i livet.

Advertisement

Det handler om uddannelse, og her er Fredericia heldigvis godt med. For faktisk har du en bred vifte af muligheder inden for byens grænser, om du vil gå i gymnasiet eller på handelsskole, om du vil gå i erhvervsretningen eller professionsretningen eller måske endda forsøge dig som iværksætter.

DE FORBEREDENDE TILBUD

Har du behov for at ruste dig til at komme ind på en ungdomsuddannelse, er der mulighed for det.

I 10.-klasserne 10’ende eller 10. PRO, hvoraf sidstnævnte er et samarbejde mellem IBC, EUC Lillebælt og Social- og Sundhedsskolen FVH, får du mulighed for at finde ud af, hvad der interesserer dig ved at prøve forskellige fag og brancher af i løbet af skoleåret. Fik du ikke taget din sidste eksamen, eller vil du forbedre din afgangsprøve, kan du gøre det hos VUC.

Og føler du dig ikke helt klar endnu, kan du tage den forberedende grunduddannelse, forkortet FGU, der ruster dig til at fortsætte på en erhvervsuddannelse, i gymnasiet eller komme direkte i job.

DE GYMNASIALE UDDANNELSER

Der er mulighed for at tage alle slags gymnasiale uddannelser i Fredericia.

Du kan tage den højere handelseksamen (HHX), der kombinerer samfundsøkonomiske og sproglige fag og giver adgang til en række videregående uddannelser, hvis ikke den giver dig en indgang til det private erhvervsliv.

Eller du kan tage den erhvervsfaglige studentereksamen (EUX), der åbner muligheder inden for salg, handel, spedition og events i det private.

Er du mere naturvidenskabeligt anlagt, kan du tage den tekniske studentereksamen (HTX) hos EUC Lillebælt, hvor du får undervisning i tekniske og naturvidenskabelige fag ved siden af de almene og obligatoriske.

Og endelig kan du få den brede vifte af både humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag du på den 3-årige almene gymnasiale uddannelse (STX) på Fredericia Gymnasium. Ønsker du at tage den 2-årige HF-uddannelse i stedet for, kan det også gøres på gymnasiet, ligesom det kan gøres hos VUC Fredericia og IBC HF.

TRE ERHVERVSRETNINGER

De erhvervsrettede uddannelser i Fredericia fordeler sig på tre områder: Teknologi, byggeri og transport som det første, omsorg, sundhed og pædagogik som det andet, og kontor, handel og forretning som det tredje og sidste.

På EUC Lillebælt kan du uddanne dig som smed, elektriker og tømrer, men også procesoperatør, industritekniker, kranfører og personvognsmekaniker.

På Social- og Sundhedsskolen Fredericia kan du blive social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent.

Og endelig kan du på IBC tage erhvervsuddannelserne EUD Business og EUX Business, der giver gode muligheder for jobs inden for handel og finans.

SPECIALISÉR DIG

På de videregående uddannelser har du mulighed for at specialisere og gå i dybden med det, der virkelig interesserer dig.

Er det samspillet med andre mennesker? Så kan du læse til lærer på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles 4-årige professionsbachelor. Her bliver du hurtigt kastet ud i undervisningssituationer, så du kan finde ud af, om det er dig og finde din måde at lære fra dig på, mens du er under uddannelse.

Er det maskiner og teknik? Så kan du blive maskinmester på Fredericia Maskinmesterskole, hvor du uddannes i drift af tekniske anlæg og bæredygtige løsninger til den grønne omstilling. Det er en professionsbachelor, der tager mellem 3 og 4½ år at gennemføre. Er du mere til innovation, robotteknologi og automatiske anlæg, kan du gennem UCL også tage uddannelsen som automationsteknolog på Fredericia Maskinmesterskole.

Eller er det sang, dans og musik, der er dit kald? For så har du i Fredericia den unikke mulighed for at blive optaget på Den Danske Scenekunstskoles 3-årige musicaluddannelse, også kaldet Musicalakademiet. Det er den eneste af sin slags i Danmark, så du vil med garanti være blandt passionerede ligesindede.

ET TILBUD TIL IVÆRKSÆTTER-SJÆLENE

Der er altså nok uddannelser at vælge imellem i Fredericia – men det er ikke det rette valg for alle.

For nogen føles det ikke rigtigt at vælge. For nogen er det rigtige at skabe sin egen vej med sine egne idéer og med kreativiteten som drivkraft. Har man det sådan, kan man på Bülows Kaserne finde Bülows Makerspace og Iværksættermiljø, et åbent værksted og iværksættermiljø for alle, der har interesse for innovative og teknologiske løsninger.

Her kan du komme med dine egne kreative idéer og føre dem ud i livet; om det er ved at designe og fremstille egne produkter, lære at benytte bestemte maskiner eller finde ud af, hvordan fremtidens digitale teknologi fungerer.

Makerspacet råder over 3D-printere, der kan printe i gips, resin og plast, forskellige skæremaskiner til bl.a. vinyl-, tekstil- og kobberfolie, en laserskærer, plakatprinter, 3D-scanner, virtual reality-udstyr, fræsere, et green room og håndværktøj af forskellig art. Her kan man få lov at prøve sig frem og skabe sine egne projekter – hvilket for nogen er det helt rigtige.

FØL DIG TRYG VED DIT KØB ELLER SALG AF FAST EJENDOM

Det er vigtigt for os, at vores klienter hjælpes bedst muligt igennem deres køb eller salg og i videst muligt omfang undgår ubehagelige overraskelser bagefter. For mange er køb og salg af fast ejendom den største handel, de kommer til at indgå i deres liv. Der er ofte tale om en handel til fl ere millioner kroner, og derfor er det ekstra vigtigt, at man forstår de dokumenter, som indgår i handlen. Vi er selv en del af lokalsamfundet, så vi kender byen, og vi kender mange af vores klienter rigtig godt. Vi kan håndtere det meste indenfor juraen, og vi anvendes ofte som vores klienters betroede rådgivere med indsigt i netop deres livssituation, så vi kan sikre dem bedst muligt hele vejen rundt. Vi lægger vægt på en korrekt og hurtig sagsbehandling, hvor vi skaber nogle gode juridiske løsninger, som giver både personlig og økonomisk værdi for vores klienter.

Advokat Christian Viuff

Advokatfi rmaet Viuff & Bilde har stor erfaring inden for handel med fast ejendom, og vi hjælper dig trygt videre med handlen og sikrer, at den gennemføres så smidigt som muligt.

Vi sikrer jer professionel og personlig rådgivning, som tager udgangspunkt i netop jeres families situation.

Palle Viuff Advokat (H) Jens Bilde Jørgensen Advokat (H)

Vi har mange års erfaring med bl.a.:

• Køb og salg af fast ejendom • Testamenter • Skilsmisse • Forældremyndighed og samvær • Retssager • Mange andre juridiske områder

Kontakt os på 75 93 11 00 og hør nærmere om, hvordan vi kan hjælpe jer i netop jeres sag.

Christian Viuff Advokat Maria Viuff Advokat

This article is from: