3 minute read

bag om NoNbo & ElaNd

Bag om

Nonbo & Eland

Advertisement

I 2013 gik Michael Nonbo & Karsten Eland sammen om at etablere den selvstændige ejendomsmæglervirksomhed Nonbo & Eland. Begge havde en lang karriere fra EDC Kæden og ville skabe en mæglervirksomhed, som var uafhængig af banker, kreditforeninger og ikke være bundet af kædeaftaler samt traditionelle markedsføringsprincipper.

Vi skal være oppe på mærkerne og yde vores bedste – hele tiden

Det kræver både tålmodighed og benarbejde at starte en ny forretning op, men både Michael og Karsten havde været ejendomsmæglere i lokalområdet i mange år forinden, så de var velkendte ansigter på forhånd.

Det var også et plus, at Michael qua sin tidligere karriere som professionel fodboldspiller i AGF, havde et stort netværk at trække på. Så naturligvis skulle der arbejdes for sagen, men relativt hurtigt kom der godt gang i forretningen.

I 2017 var det tid til at udvide ejerkredsen, og her blev Jesper Skou Rasmussen partner i forretningen, på lige fod med Michael og Karsten. Jesper kom fra en mangeårig karriere som mægler i homekæden.

Laver selv alt salgsarbejdet

I dag, ni år senere, går det ualmindeligt godt med Nonbo & Eland.

– Det er vores fornemmelse, at årsagen til at en lille, uafhængig ejendomsmægler, som os, har fået så godt fat i markedet heromkring – og blevet markedsledere er, at det er os selv, der laver alt salgsarbejdet. I forretningen i Risskov har vi ikke folk ansat til at lave fremvisninger, det gør vi selv. Så når folk henvender sig for at få vores hjælp til at sælge deres ejendom, er det altid én af os tre indehavere, de har kontakt med. Vi trækker helt naturligt på vores mange års erfaring og store netværk, og det kan vi mærke, at vores kunder sætter stor pris på. Det giver en god proces og skaber tryghed for kunden.

– Jeg tror, den største forskel er, at vi ikke ansætter ikke folk til at gøre det arbejde, vi selv gerne vil og kan lave. Det betyder samtidig, vi har hænderne mere på kogepladen, for hvis vi ikke sælger huse, tjener vi jo ingen penge. Men det er jo også dét, der driver os; at vi skal være oppe på mærkerne og yde vores bedste – hele tiden, vurderer Jesper.

Personlige relationer gør forskellen

Når en kunde booker en vurdering af sin ejendom hos en kædemægler, har man på forhånd ingen forventning om, hvem der kommer ud, for sådan er konceptet for forretningen.

Men når de booker en vurdering hos Nonbo & Eland, ved de, at det enten er Michael, Jesper eller Karsten, der kommer, og det er de personlige relationer, der gør den store forskel.

– Vi kan mærke, at folk er meget opmærksomme på den personlige relation, men i dag spiller det faktisk også ind, at vi er markedsledere i vores område. Mange folk booker os ligeledes på dét grundlag. Og selv om vi er blevet markedsledere i Risskov, har vi for længst har besluttet, at vi aldrig kommer til at ansætte folk til udføre vores arbejde for os her i Risskovforretningen. Vi vil fortsat være i direkte kontakt med vores kunder. Eksklusiv branding

Selv om det går forrygende godt i ejendomsmæglerbranchen, så kræver de fleste handler trods alt stadig én eller anden form for markedsføring. De fleste mæglere bruger en blanding af annoncer i aviser og forskellige digitale platforme.

– Hos Nonbo & Eland har vi brandet os på at lave et lækkert salgsmateriale på de huse, som kunderne sætter til salg hos os. Et eksklusiv boligkatalog i magasinformat, der præsenterer boligen med smukke billeder på en luksuriøs måde, som potentielle købere kan tage med hjem, når de har været til fremvisning. Det er meget populært, og det efterlader et positivt visitkort – både i forhold til den fremviste bolig og i forhold til Nonbo & Eland.

Vi er naturligvis også massivt på de forskellige sociale medier og bruger dem meget aktivt. Her kan vi mærke, at vores boliger får stor opmærksomhed, siger Jesper.

Hos Nonbo & Eland har vi brandet os på at lave et lækkert salgsmateriale på de huse, som kunderne sætter til salg hos os

E S T D 2 0 2 1

ByNobel

INDRETNING TIL UDERUMME T

Designmøbler og produkter til terrassen, haverummet og orangeriet

ByNobel fører et bredt udvalg af indretning fra kendte italienske og franske designere til den klassiske og den moderne have.

This article is from: