Trolden Adi & larven

Page 1


TRIP-TRAP-TRIP-TRAP-TRIP-TRAP- … lyden af små klove mod egeplanker … – Hvem er på trip på min bro? råbte trolden – Kan det ikke være HIP som HAP? svarede den mindste Bukke Bruse. – Nej, det bliver sgu mere haps end hip, for nu kommer jeg og æder dig!



– VISSEVASSE! Du kan true, du kan tigge, du kan hugge, du kan stikke, men bukke eller bakke, det vil jeg sgu ikke! brægede bukken, og så længe du går rundt med KLIPKLAPPER, har du alligevel ikke skyggen af en chance for at indhente mig! PIF-PAF-PUF, væk med din beskidte luf!



Og så sprang det kåde kid af sted i SIKSAK over fjeldsiden, mens klipperne klaprede, op på sæteren, hvor den skulle gumle og gnaske, savle og smaske i saftigt grønt græs. Trolden mulede og skumlede over rekordvarme somre og over sit popsmarte fodtøj, der, udover at skrabe den dejlige tålakrids væk, nu havde forhindret ham i at slå FLIKFLAK over broen i jagten på den lille steg. For bagsiden af moderigtige og velflaprende sandalers medalje var, er og bliver en drastisk nedsættelse af løbehastigheden. Tilmed havde remmen nu lavet et gnavsår ved Adis storetå. Han længtes efter regn og rusk, sne og slud og godt gammeldags SJIP-SJAP, som kunne give næring til ny tålakrids, men i vejrudsigten var der ingen tegn på silende regn eller slud, og imens kunne han blot spejde op over fjeldet efter den undslupne buk.



– IH-AH, IH-AH! lød det pludselig fra den modsatte side af broen, hvor et æsel nærmede sig med ryggen fuld af PIKPAK. Det var ikke mad for selv en sulten trold, men æslet skulle i hvert fald ikke have lov at hovere over situationen ved broen uden først at gøre nytte! – Her er kun passage mod betaling af afgift!! brølede trolden af sine lungers fulde kraft. – Tja, nå ja, så er der vel heller ikke grund til at trampe mere rundt i det, så værsgo, tag du bare for dig, skrydede æslet, – for det er lutter KRIMSKRAMS og TINGELTANGEL, jeg har i sadeltaskerne, og det vil ærlig talt være en lettelse at komme af med en smule!



– Jeg snupper lommeuret her! Råbte trolden, og sig mig så lige hvad klokken er! – Læg selv øret til og lyt! sagde æslet. Og mens trolden fordybede sig i lommeurets TIK TAK, smuttede æslet rask over broen. – Hør hov, hør hov, det lød som hov mod planke, det ligner snart en tanke, jeg blev snydt for at ride ranke! snerrede trolden. Men inden han for alvor kunne brøle sin skuffelse ud, blev han afbrudt af en særpræget stemme… – KRIBLE-31-KRABLE-32-KRIBLE-33-KRABLE-34-KRIBLE-35-KRABLE-36-… – Nu er den sgu da RIV-RAV-ruskende gal, stønnede trolden, det rabler vist for mig, og klokken er for alvor ved at falde i slag! HVEM ER DET DER KRABLER PÅ MIT UR? Og så slyngede han uret ned mod broen, så der lød et KLINGKLANG af messing mod egeplanker, idet tandhjul, fjedre og skruer fløj hid og did.



– Krible-37-krable 38-krible-39-… Hør, sikke et skrig og skrål, kammerat, går du ikke lidt over gevind, mumlede larven, mens den kravlede over de spredte urdele på broen og næsten kom ud af rytmen, men ikke i øvrigt lod til at lade sig påvirke af alt dette VIRVAR. – Øh, krib-..., nej, krable-40-krible-41-… Det er ikke let at være lille, laber og net, når man helst vil være sommerfugl, men er lidt sløv i optrækket, ikke gider forpuppe sig og måske er lidt sent udviklet ... Det er også sin sag at være forelsket i én, som allerede har fået sine smukke vinger, mens man selv alt for sjældent får danset HIPHOP, men ofte slæber sig rundt på frierog larvefødder. Jo, BIM-BAM-BUM, kammerat, klokken er vist faldet i slag for Mester Jakob, og hvis man vil et lille smut hen på pub- ... øh, jeg mener i puppen, så hænger den jo ikke lige ved det første, det bedste hjørne, vel? Hør, hvor kom jeg egentlig til? Nå jo, krable-42-...



– Så kan det fanden-gale-mig snart være nok!! Ekkoet fra troldens raserianfald rungede nu mellem bjergsiderne. Han var tydeligvis ikke oplagt til social PINGPONG – Jamen ok da, så stopper jeg her ved 42, peb larven, mens den NIPPEDE til et birkeblad. – Ved du så tilfældigvis, om der er et egnet sted at forpuppe sig lige her omkring? – Først og fremmest kan du jo rette ryggen, hvis du ikke er enorm ... eller en orm! HI-HI-HA-HA-HO-HO-..., troldens grin var helt afsindigt. Han fortsatte: – Jeg er grim og jeg er grum og nu bliver jeg gram i hu, så jeg skal sgu puppe dig et sted hen, hvor du ikke kan lave dine FIKSFAKSERIER! Ud af min kiosk, ikke mere KLINKE-KLANKE!! Trolden hoppede nu op og ned på broen af bare arrigskab. Plankerne duvede og fugle fløj udenom i en stor bue af ren ængstelse.



– Sikke nogle smukke sandaler, nu bliver jeg da helt grøn af misundelse! udbrød larven lige fra sit bløde hjerte, for klipklapperne mindede ham om synet af hans elskede … og så denne vidunderlige flip-flaprende lyd som af store vinger! Larven var solgt til tå- og stanglakrids på stedet og var ved at gå i både bro, spinat og spagat på én gang. Den kunne slet ikke dy sig for at NAPPE trolden lidt i storetåen. Trolden var til gengæld lige på NIPPET til at NUPPE larven som en hurtig frokost, men tog sig forunderligt nok i det: – Værsko! Jeg har fået nok af skandaler, så tag du blot de sandaler, hvis du kan holde inde med SNIKSNAK og LIRUMLARUM og i stedet give mig en opskrift på en god algesuppe, for det er ta’-mig-fa’en ikke så ligetil at være kødæder under disse forhold! Trolden virkede pludselig helt fredelig.



Og den labre larve gav trolden sin opskrift på en TIPTOP algesuppe: Lidt af DIT og lidt af DAT, en smule FNIDDER og FNADDER, en håndfuld SLIM og en sjat SLAM og MISKMASK for resten. ... så røres det sammen og simrer i de varmeste somre, mens bierne summer og frøerne trommer på strubernes poser i tusinde moser, hvor myg sig mæsker i de rødeste væsker. GIFFEN-GAFFEN-GUFFEN! … og gad vide om det i sidste ende blev trolden eller larven, som forvandlede sig, for mens den grimme, grumme Adi i sine bare tæer fordybede sig i omrøringens kunst, flaksede larven væk med troldens klipklapper, som den havde spændt på ryggen som vinger.



Hvis du en dag skulle gå i en smuk og sommervarm have med kaprifolium og jasmin og ikke kan forstå, hvorfor der alligevel lugter mest af troldetæer, så bør der være en klokke, som siger DING-DONG, for nu kender du faktisk grunden! … og hvis du lytter godt efter den flaprende lyd, kan du sikkert også finde den lille labre larve. SNIP-SNAP-snabel-A, lad os runde fabel af TIP-TAP-tøndestav, hør, jeg suser: CIAO! ... og I-A-O-W!



Troldeillustrationer af John A. Bauer (1882-1918), bearbejdet af Det Springende Punkt Bim-bam-bum - sproglige noter om fortĂŚllingen: Klik & kik

www.detspringendepunkt.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.