Rosarium Philosophorum

Rosarium philosophorum det kymiske bryllup

- Avanceret erotik?

- Metallers forvandling?

- Dybdepsykologiske processer?

- Livlig fantasi? ... eller måske det hele på én gang!?

Wikipedia (oversat fra engelsk af DSP: "Rosarium philosophorum sive pretiosissimum donum Dei ('Filosoffernes rosenhave eller den mest kostelige af Guds gaver') er illumineret manuskript, som indeholder en alkymisk afhandling dateret til 1578. Teksten er en tjekkisk oversættelse af en på latin affattet alkymisk traktat fra middelalderen: Rosarium philosophorum. Forfatteren er Jaroš Griemiller z Trebska. Det er bemærkelsesværdigt for sine miniaturers høje kunstneriske værdi, som er usædvanligt for manuskripter af denne type. Det opbevares på Det tjekkiske nationalbibliotek, Prag, Tjekkiet."

Titelblad: Seks filosoffer, heraf to kronede. Én peger på ilden for deres fødder.

"Solve coagula" hentyder til processens opløsnings- og størkningsfaser.

"Solvite corpa in aquas" betyder "opløs kroppene (det faste) i det flydende."

Grundprocesser i alkymien er at fiksere ånden og opløse det faste.

Den merkurielle kilde, hvis ånd er dragen, som hersker over de tre naturriger: Mineralsk, vegetabilsk og animalsk.

Kilden flyder over med tre væsker: "Livets vand", "skarp eddike" og "jomfrumælk". Tilsammen danner de en rensende væske, som indeholder alt nødvendigt.

Merkurdragen/ det kviksølvagtige/ seksuelle/ livskraften/ driften er det store arbejdes basis.

Ånden, den kronede due, overstrålet af stjernen, stiger ned over modsætningernes sol-måne/ mand-kvinde. Kontakten skabes gennem hænder og liljer.

Modsætningerne er nu klædt af til skindet, og griber efter hinandens blomster: "O, måne, ved mine kys og omfavnelser bliver du smuk, stærk og mægtig som jeg!"

"O, sol, du er det ypperste af alt lys, men alligevel behøver du mig, som en hane behøver en høne!

Nedstigning

Tilnærmelsesfasen er ovre, opløsningen træder ind.

Sammensmeltning: "Her ligger konge og dronning som døde, sjÌlen spalter sig ud under stor sorg."

"Her opløses de fire elementer, og sjÌlen stiger ganske blidt ud af det faste.

"Her falder duggen fra himlen og vasker gravens sorte krop."

"Her stiger sjÌlen ned fra det høje, og genopliver de rensede legemer."

"Her fødes en rig og nobel dronning som vismænd betragter som en datter hun vil vokse og give liv i uendeligt mål som er udødelig, ren og lydefri Dronningen afskyr død og fattigdom hun er rig på både sølv, guld og ædle stene og alle former for lægedom, dyr såvel som simpel For dette takker vi den udødelige Gud Luna taler: Som en nøgen kvinde undertrykkes jeg af vold før var min krop kun genstand for hån og jeg blev ikke mor, før jeg selv blev genfødt Så fik jeg styrken af alle urter og rødder Jeg har overvundet al sygdom Jeg var min søns navn Og idet jeg forenedes med ham, frembragte jeg ham og idet jeg er svanger med hans barn har jeg frembragt en umoden frugt Jeg er en moder og dog en jomfru og så fast forankret i min kerne at min søn skulle blive min fader således som Gud i sit væsen havde befalet det."

(... fortsat) Solen: Min moder som frembragte mig er igen trådt ind i verden ved mig En ting må betragtes, den naturlige befrugtning som i kunstig form ligger skjult i bjergmassiverne Hvor en ting bliver til ud fra fire i vores kunstige sten Og seks ting betragtes som en trehed og gøres til én substans Den som vel forstår disse ting ham er det givet af Gud at uddrive al sygdom fra såvel metaller som fra menneskers legemer Men intet menneske kan gøre dette uden guddommens hjælp Fra min jord udspringer en kilde to mægtige floder vokser frem den ene med kurs mod øst den anden mod vest hvorfra to ørne i flugt brænder deres fjer og nøgne falder til jorden Disse ørne får nu smukke fjer på ny Og både sol og måne er underkastet dem.

O, Herre Jesus Kristus fra hvem al godt udspringer ved den Helligånds nåde som beskytter al ting Vi bliver nu bragt til en forståelse af, hvad de vise mænd sagde At vi måtte betænke og betjene det kommende liv hvor vore kroppe og sjæle atter skal være forenede

"Her dør solen tydeligvis igen ved at druknes i filosoffernes merkur"

"Her gøres solen sü sort som graven med filosoffernes merkur."

"Her ender Lunas liv, og ünden stiger umÌrkeligt op mod højderne."

"Vandet formindskes og giver jorden vĂŚde ved at lade sig falde som dug."

"Den strülende sjÌl vender tilbage fra højderne og genopretter filosofiens datter."

Her fødes al pragts konge der kan ikke findes noget skabt i verden som er ædlere end han hverken opstået fra natur eller kultur intet levende væsen Filosofferne kalder ham deres søn han fuldbyrder alt, hvad de gør og hvad mennesker end forventer af ham giver han bestandig sundhed guld, sølv og ædle stene Han giver kraft, langt liv og skønhed og renhed, han uddriver vreden Velsignet være han om Gud har tildelt disse gaver!

Dronning Lunas svar: Her fødes en rig og ædel dronning som filosofferne ligner med deres datter Fri for alt nid, nag og urenhed Hun uddriver døden og hader fattigdom hun giver velfærd, sundhed og ære og alle gode ting Hun er rig på guld, sølv og ædle stene og al slags lægedom, kostbar såvel som simpel Der findes intet på denne jords overflade som kan sammenlignes med hende vi takker den store himmelske Gud for hende.

"Jeg er den store grønne og gyldne løve, som ikke behøver at frygte for nogen eller noget. I mig ligger alle filosoffernes hemmeligheder skjult."

"Efter min lidelse og mangfoldige prøvelser, er jeg atter opstanden, renset og forløst for enhver urenhed."