Om helheden
upåagtede, i det der ikke råber højt men virker i det stille.
majoritet & minoritet
Arkitekten le Corbusier beundrede musikkens skriftsprog og søgte et tilsvarende skriftsprog for arkitekturen.
Dette indlæg i kulturkonferencen, Castberggård 1992, om døve, døvblevne, hørehæmmedes, undervisningsmuligheder og kommunikationsformer er et forsøg på at vise at døveverdenens TEGN og høreverdenens ORD mødes i EKSPREMet, udtryksenheden der afspejler tiden som historie og tiden som tilblivelse. Efter den forløbne måneds inspirerende arbejde med indlægget er spørgsmålet for mig ikke, om ekspremologien er relevant for døve, døvblevne, hørehæmmede, men - hvordan? Indlægget er således et stort spørgsmål: Hvad har disse tre - TEGN, EKSPREM, ORD - at sige hinanden? Den gyldne middelvej er ikke midten Hvad kan minoriteten give majoriteten - og dermed helheden? David slyngede Goliat en sten for panden. Det var hans løsning: “Der fik du den - og så er du død.” Det var dengang. I dag ved vi at minoritet & majoritet er komplementære: når de kommunikerer, skabes udvikling for helheden. Hvad kan døve, døvblevne og hørehæmmede som mindretal give det hørende flertal - og dermed helheden? Noget at tænke over!
Løsningen fandt han i DET GYLDNE MÅL, hvori minoritet forholder sig til majoritet som majoritet forholder sig til helhed:
Selvfølge og nødvendighed For de fleste hørende er sproget så selvfølgeligt, at de knap skænker det en tanke. Sproget er der bare: man kan bruge det efter forgodtbefindende eller lade være. For døve, døvblevne og hørehæmmede er sproget en tvingende nødvendighed. Nøden vender minoritetens opmærksomhed mod sproget og kan åbne for en særlig oplevelse af hvad sprog er, kan føre til en særlig viden om sprogets skjulte indre side. Digtere er også minoritet. Også de arbejder med ordenes indre side. Og også de af indre nødvendighed. Nøden kan føre døve, døvblevne og hørehæmmede - og digtere - ind til sprogets bankende hjerte, tæt på det pulserende liv, nær det evige nu, hvor fortid og fremtid mødes i det poetiske, skabende. Udforskningen af sprogets indre er opgave og gave til minoriteten: indlevelse i det ringeagtede og
Idet minoritet og majoritet vekselvirker med hinanden og med helheden, opstår livets bevægelser og former.