Kvindens tre stadier spejlet i farverne sort-rød-hvid.
Anledningen til denne udgivelse er dels 125-året for maleren Edvard Munchs debut som kunstner i 2008, dels at Dagbladet Politiken i oktober 2009 kunne fejre 125 års jubilæum.
Vi er midt i en tid, hvor en flimrende billedstrøm fra et utal af skærme præger alle. Den digitale revolution baseret på den kultiverede maskuline drift har skabt en splittelse og konflikt: Isoleret bag hver sit højteknologiske vidunder, som sandt at sige ikke virker opbyggelig på netop den sanselige dimension, søger primært mænd efter billeder på sanselighedens inderste: den nøgne krop, den nøgne kvinde. I dagbladets jubilæumsår dukkede en lind strøm af billeder op, af og relateret til Edvard Munchs visionære beskrivelse af denne konflikts dybere baggrund. Sammenhængen og afklaringen blev mere og mere påfaldende undervejs.