Kærestebrev til Thy

En slags kÌrestebrev - til min egen Thy! af Knud Brant Nielsen Trykt i Thisted Amts Tidende, lørdag d. 30. december 1967

Så fik Thy sin havn Danmark fik en ny havn Ni nifoldige, havdundrende hurraer Og i mange hjerter stille taknemmelighed Den danske sang er en ung blond pige, der går og nynner i Danmarks hus. Ja, og en djærv, frisk kvinde, der synger en vild vise af fuld hals og karsken bælg. Kvinde. Det er hav og vind og jord, som det er mands arbejde at leve op til og fornys og aftvinge brødet, både materielt og åndeligt, fysisk og psykisk.

Sund sjæl i sundt legeme. Sundt legeme og sund sjæl. Skal den ene trives, må den anden næres.

Thy har styrket sin krog ved den havn. Skal sjælen styrkes – og det må ske: om ikke for andet så for kroppens skyld, at der må være balance – da må det åndelige liv styrkes i tilsvarende fuldt mål. Det er en lige så gigantisk opgave, for den indre natur modsvarer den ydre: stærke, rige kræfter venter deres udløsning, trolden venter på lov til at se dagens lys, på de fortrængte kræfters aktive indsats i borgeres og medborgeres tilværelse.

ALT HAR sin tid. Der var lang vej fra fantasi til virkelighed med havnen, men det lønnede sig at tænke stort og at tro på den. Hvor længe der skal gå, før en tilsvarende udvikling af den åndelige side vil være virkeliggjort, har ingen interesse nu. Nu melder sig først spørgsmålet: hvor længe vil det vare, før vi lader fantasien udfolde sig i en tilsvarende storslået åndelig egnsplanlægning? 5-1020 år? Eller er tiden inde nu? Tiden selv – vi selv – vil vise det.

Jeg tror den havn vil give besvær, og det helt anderledes end man først tænker sig det, idet jeg er overbevist om, at den hos ansvarsbevidste thyboer vil komme til at fremme overvejelserne om den åndelige side af kulturelle udvikling mod målet at skabe ligevægt. Og det vil blive meget alvorlige og store overvejelser, thi der skal tungt lod til at opveje den gigant til havn.

Dette har holdt mig vågen i nætter, hvor egnens vel kom til at ligge mig sådan på sinde, at det blev en pligt at skrive om det. En dejlig opgave blev det, da det viste sig, at hvis havnen er kolossal, så er mulighederne for åndelig egnsudvikling ikke mindre – om man lader fantasien spille. For fantasi må der til, kold økonomisk betragtning gør det ikke, om det hele skal lykkes, (og) om vi skal blive mennesker.

FØLGENDE sagde for år siden en højt begavet, stærkt intuitiv, moden, meget mørklødet amerikansk kvinde på besøg i Thy: »Blæsten gør de mennesker til fantaster, men sliddet holder det nede. Den dag de lettes for det hårde arbejde .. « Derfor skrives altså denne artikel – i overbevisning om, at ubrugte kræfter står for udbrud og for, den alvorligt besindige og forudseende kalder på planlægning af deres kanalisering, at ikke landet skal skylles over ende. »Fantast.. !« Ja, netop: »en, for hvem noget gøres synligt«. Thy – du dejlige – gør os til fantaster. Den havn er symbol på, at det ikke er teutoner-efterkommernes sande natur at tænke småt. Hvorved havnen bliver en sand brønd for tanken. For som tænkt, så gjort. Tænkes småt, handles småt, tænkes stort, handles stort. Den havn er lagt stort an. Og skulle øjet blive småtskuende, så bredt som jordens linjer tegner sig? Nej, og den, som har set bondens øje, når han bliver tavs og fjern i blikket, vil huske, at blæst og hav og jord kan rummes i det blik: han ser: hans sande natur er at være fantast.

(Gid en Europa-historiekyndig af indre trang i en række artikler ville kulegrave forholdet mellem thyboens allerdybeste natur og de udefra komne skole-, kirke- og styreformer!).

Sol i hav, gul og rød Hav i stille, grøn og blå Hav i storm grå og hvid Storm i nat, sort i sort og en djævelsk bulder.

Jens Søndergaard

NU UD med sproget, kort og klart: Jeg tror, Thy vil kunne få en opgave: at blive Danmarks saltvandssprøjte. Det kunne synes, som om de vidste det ude i CF-lejren i Thisted. De øver sig i hvert fald dagligt, og det skal man ikke kimse ad. København er nemlig en træt by, den har hovedværk, og de hjernetrætte er – med permission blevet røvkulturelle. Hoved haves – krop søges.

Men gammel kultur lever heroppe og viser sig i vort mål – om vi er fantaster nok til med vort øje at fange det, - om vi er fantaster nok til at lytte til vor rod forneden – og ydmyge nok. Da kommer der til syne en ubrugt kapital af kraft, en uhyre bred basis for en fornyet kulturudfoldelse i denne det danske lands største kultur - U - egn.

»Ja, men så er det jo i orden. Når vi har så fine og stærke rødder, hvorfor da gøre stort nummer ud af det Den side er jo klaret. Vi må samle os om det materielle«.

Det ville være lettere således, men så nemt går det ikke. For med den tiltagende beherskelse af den materielle side vokser det indre pres, som før kanaliseredes i sliddet. Det vil klemme på i fritiden og enten udløse sig i et for driverten ufatteligt barbari: »Jamen er det virkelig mig, der tænker således? Mig?«, eller i lediggængerens forståelse af, at her er kimen til en dynamisk kæmpebevidsthedsudfoldelse hen mod et stort, vidt favnende menneskeliv, som atter vil virke tilbage på det materielle med en intens fantasi – og idérigdom, vitalitet og forøget arbejdsevne og -glæde.

Jeg vil sætte min gamle hat på, at det er besk og ramsaltet sandhed, at teutoner-ånden stadig lever, men som en fortrængt mørkemand.

SE BARE på ham dér, der er kommet i avisen her på denne side. Hvad er han for en? En bureaukrat? Mon? Et ungdomsportræt af folketingets formand? Kan være. Kedelig er han i hvert fald ikke.

Der er åbenbart tradition for, at det er unge piger, der finder guldkornene, for gymnasieelev Marianne Westergaard Jensen siger, »at billedet kom spontant, skabtes hurtigt, – og så stod det der færdigt og så på mig«. Altså en pludselig inspiration, overrumplende for den inspirerede selv.

I vor landsdel kan vi ikke være i tvivl om, hvordan vinden kommer og hvorhen den går. Derimod kan dette nok få os til at grunde på, hvad den har vist. sig i stand til at bringe med sig og udforme gennem en kærnesund fantasts hånd, for kærnesund til sit inderste er den, der kan bruges til at gøre sådant. Og havluft har jo altid haft ord for at være sund, skønt på vor kant lidt barsk. »Trold« hedder han. På jagt efter en troldkælling? ikke utænkeligt, han er ivrig nok da. Måske hun hedder Thy. I hvert fald er han en karsk havkarl med salt i blod og skum om skanke. Der er vildskab i ham, og han er af gammel slægt. Gammel romansk æt: tag til Tømmerby Kirke. Og længere tilbage endnu: gå til boghandleren...

At han ikke er så velfriseret, skyldes måske, at han lige er vågnet af en noget lang slummer og starter for fuldt drøn, så det gusser i én. Godt han er holdt vel i ramme, denne vestenfra, tilkomne barbar. Et energi-ocean med flint i blikket, med hvile i skærveknuserøjnene.

Men skærveknusere holder sig ikke altid på måtten, når de bliver varmet op. Hvem skærver øksen om ikke for at bruge den?

Her er ikke langt fra rod til økse.

Sagaernes folk var raske til hånd skaft, så vi går lige på: »Trold« er en udfordring til vor moral: Vil vi en tæmmet, dynamisk kultivator-urkraft eller en kælder-ravage-mager?

DET TRÆKKER OP til valg.

Vælger vi da det livsbekræftende må vi tage os selv til: hjerte, acceptere os selv som fantaster.

Da fantasien er den for hvem noget gøres synligt, er vor, opgave den at skærpe vort blik, at åbne os for det væld af rig arv, som kan drages frem af vort sinds kælderrum.

Først altså lade fantasien slå sig løs, siden så sortere.

Hvor ville det være spændende om andre fik lyst til at følge det op! Hvor der er mange fantaster, er der mange ideer. Der er et væld af store fantaster i Thy. Det er nu engang min tro.

GODT NYTÅR, THY. Knud Brant Nielsen.

Det foreslås, - at amtsrådet udskriveren prisopgave om landsdelens åndeligt-kulturelle udvikling med to lige store priser, én for den bedste besvarelse af en nuværende thybo, én for den bedste besvarelse af en ikke i Thy bosat, - at amtsrådet foretager en lignende undersøgelse af befolkningens syn på kulturel aktivitet, som Holstebro Byråd har taget initiativ til, - at skolerne udnytter eleverne i de højere klasser som idegivere gennem stilskrivning, gruppeopgaver o. a., - at Thisted Bibliotek får en underafdeling som centrum for eller formidler af al kulturel aktivitet i Thy, - at der skabes en fast ugentlig »kulturside« i »Thisted Amts Tidende«, hvor planer af enhver art fra fantasteri over ide til plan og virkeliggørelse kan drøftes, - at der med amtets støtte' skabes mulighed for at Thys kunstnere, kan mødes til samtaler og planlægning, f.eks. på »Lien« ved Slettestrand så der gives kunstnerne mulighed for i en periode at arbejde i døgndrift i frugtbare drøftelser til gensidig inspiration, - at det undersøges, om der er mulighed for at give fast økonomisk støtte til en koordinering af Nykøbing-Vestervig-Thisted-Budolfi kirker som koncertkirker med organisterne som administrerende arrangør, og om der er mulighed for tilsvarende foranstaltninger uden for kirkerne, - at »Thisted Amts Tidende« udskriver en kronikkonkurrence vedrørende Thys kulturelle udvikling, - at amtet gør f.eks. Ashøje. til et bredt kulturelt samlingssted for store (sommer-) møder,

- at der skabes mulighed for at skolernes ældste klasser under kyndig vejledning kan foretage udgravninger på særligt. anviste steder under opsyn af nationalmuseumsgodkendte, kvalificerede folk, lønnet af amt som lærere, - at interesserede pædagoger mødes til en 3-dages samtale om, på hvilken måde der kan udarbejdes en støtteplan og evt. valgfrit lærebogsstof for samtlige- Thys skoler som »hjemstavnslære«, der omfatter klassetrins-afpasset stof, så enhver elev, der forlader Thys skoler, kan fremsige ti digte på modersmålet (=dialekt), kender de romanske granit, udhugninger fra afgnidningsarbejde ved hjælp af Ib Stubbe-Teglbjærgs i TV viste teknik, kender Jens Søndergaards hovedværker fra produktivt-reproduktivt formningsarbejde, kan (de endnu på Færøerne brugte) dansetrin til middelalder-kædedans, så Ebbe Skammelsøn-visen i løbet af 10 år som en selvfølge kan danses af alle unge i Thy, kender de mest elementære regler for slægtsforskning, kender teutonernes historie så godt som Holger-Danskes, o. a., - at gymnasielærere fra Nykøbing-Struer-Thisted mødes for at drøfte mulighederne for skabelsen af en ægte nordisk baseret (men naturligvis: ikke lukket) gymnasieform, hvori indgår nordisk mytologi og gudelære indgående kendskab til sagaerne og vikingetidslitteratur overhovedet, stort langtidsprogram for kortlægning af bopladserne i Sydthy fra romersk jernalder, kendskab til den klassiske moderne nordiske kunst med gennemgang af Holmboes skrift »Mellemspil« og Asger Jorns æstetik: »Held og hasard« skærpelse af skelneevnen nordisk-ikke nordisk i Thys fornemme romanske kirkekunst, arbejde med en dialekt/prosa-samling redigeret af: pædagoger og dialektkyndige i samarbejde, - at der udskrives en konkurrence om det bedste Thy-digt på egnsmål og på rigsmål, - at komponisten Vagn Holmboe får bestilling på – eller opfordres til at være dommer i en priskonkurrence om – en »Hanstholmsonate«, som f.eks. pianisten, professor Bengt Johnsson opfordres til at førsteopføre; ved en første i Hanstholm afholdt kongres til drøftelse af hvorledes. dl. nu fra folketing, kulturministerium og evt. andre institutioner kan opnå støtte til åndeligt-kulturel egnsudvikling, som en naturlig følge af den allerede givne støtte til den materielt-kulturelle havn, - at billedhuggeren Sv. Wiig-Hansen får bestilling på – eller opfordres til at være dommer i en priskonkurrence om – en skulptur: »Thy-kvinde« (med »Thisted-pigen« i meget venlig tanke), udformet f.eks. som en tronende, ud over havet skuende kvinde til anbringelse ved' Hanstholm Fyr eller på Ashøje, - at man i nær kontakt med Aage Rosendahl-Nielsen, Skyum Bjerge – i anerkendelse af dennes pionerindstilling og fordi han har beskæftiget sig med den efterfølgende tanke – undersøger muligheden af en realisering af Grundtvigs Nordiske Universitet (»Om Nordens videnskabelige Forening«, 1839) på Thys grund.