FiliongGONG6

FiliongGONG organ for GONG - Foreningen for Overtonesang og Lydhealing -

www.gong.dk nr. 6, september 2004

INDHOLD: • • • • • •

Nyt Fra Bestyrelsen Leder: Musik, Etik og GONGs profil … Og Så Musikken /Olav Egil Aune I-A-O-Mysteriet AntrOposofI Overtoner /Skye Løfvander

+ Lyddoktorens brevkasse, kort nyt, kalender og en masse andet!

FiliongGONG er organ for GONG – Foreningen for Overtonesang og Lydhealing www.gong.dk Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser. Bladet, der udkommer 4 gong årligt sendes til medlemmer af foreningen eller til særligt interesserede, som måtte ønske det.

Pris i løssalg: 25,- kr. + porto. Abonnement uden medlemskab: 100,- kr. p.a.

Indmeldelse i GONG, sker ved indbetaling af kr. 200,- på foreningens girokonto: 1-001-5529.

Ved brug af netbank: brug indbetalingskort 01. Det er også muligt at indbetale i BG-bank og i Den Danske Bank. Husk at oplyse navn, adresse og hvad betalingen dækker.

Eventuelle spørgsmål angående indmeldelse og betaling kan stilles til kassereren: Charlotte Muus Mogensen, 35 38 04 85, cmm@doks.dk Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne til at bidrage med indlæg, helst pr. e-mail eller diskette. Redaktionen kan dog ikke garantere, at indlæg trykkes. Med tiden opstår formodentlig en redaktionsgruppe, men indtil videre agerer undertegnede redaktør: Skye Løfvander, Fredskovhellet 2G, 21, 3400 Hillerød, tlf. 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com Fra vedtægterne for GONG - Foreningen for Overtonesang og Lydhealing: Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke. Vægten lægges på overtonesang og helhedsskabende lydudfoldelse med henblik på både kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter.

Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med beslægtede interesser.

Bestyrelsen i GONG – Foreningen for Overtonesang og Lydhealing pr. 6. marts 2004 Formand: Næstformand: Kasserer: Øvrig bestyrelse:

Supleanter: Revisor:

Susanne Eskildsen Jette Brødsgaard Borly Charlotte Muus Mogensen Skye Løfvander Grethe Kure Joanne Jensen Susanne Boldt Michael Schilling Lise Mortensen

46 36 28 88, s.eskildsen@c.dk 39 90 68 20/ 26 81 68 20, jette@ borly.dk 35 38 04 85, cmm@doks.dk 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com 35 55 18 24, grethekure@sol.dk 35 35 03 07,joanne.k@jubiimail.dk susbo2003@yahoo.dk michaelschilling@worldonline.dk

Oplag af FiliongGONG nr. 6: 120 eks. Deadline, nr. 7: 1. december Forside:

Foreningens

Logo-GONG,

smedet

i

bronze

af

Steve

Hubback

Leder: Musik, Etik og GONGs Profil På bestyrelsens visionsdage i sommer diskuterede vi blandt andet foreningens profil. Med det navn vi har valgt, og den meget bredt formulerede formålsparagraf, er der brug for løbende at diskutere vores stil, image og ambitionsniveau, for vi anbringer os i et landskab som er meget broget.

Vi kom bl.a. frem til, at vi ikke for øjeblikket har ønsker at blive en egentlig paraplyorganisation, som kan varetage interesser for alle lydhealere og alternativt orienterede musikterapeuter. Vi må primært tegne os gennem de aktives ideer og arbejde. Men hvem vil vi lege med, hvem skal vi slås i hartkorn med, er vi til noget seriøst eller til noget leg og hvem skal have lov til at tegne billedet?

I den forbindelse er der et meget vigtigt tema, som handler om menneskeligt ansvar, for det er jo fint og idealistisk at ville heale med lyd, men hvilke krav kan vi stille til os selv og vores legekammerater i alle de etiske spørgsmål, som følger med, når man beskæftiger sig med selvudvikling? Vi er jo reelt ved at skabe en form for udviklingsvej centreret omkring stemme og lyd. Alle og enhver kan kalde sig lydhealer eller overtonesanger, for det er ikke beskyttede titler, så derfor er det op til os selv om disse begreber skal associeres til noget tynd luft eller til noget meget substantielt.

Mange af os har kontakt med eller rødder i et new age-miljø, hvor der ofte sker en ansvarsforflygtigelse, fordi mange ikke er modne nok til at se i øjnene, at de fine teknikker og anskuelser ikke bare kan smyges på som en kniplingsskjorte, der fjerner al disharmoni.

Selvudvikling sker i lange faser gennem konfrontation med uforløste og umodne sider af vores væsen, og det kan blive tungt, mørkt og trælsomt og også ofte føre til alvorlige psykiske kriser.

Alle de mange fine metoder og teknikker, man kan benytte sig af til at komme i kontakt med sit væsens dybder, indeholder en vis risiko for processer, som kan løbe løbsk eller køre skævt.

Der er med stor garanti langt flere forliste skæbner og tragiske livshistorier i og omkring udviklingsmiljøerne end de fleste gør sig forestillinger om.

Mange vælger at fokusere begejstret på alle de fantastiske indre processer, som kan sættes i gang, men lidt simpelt sagt, er det en langt større og vigtigere kunst at kunne følge op, konsolidere og udvikle end blot at sætte processer i gang.

De færreste udbydere kan påtage sig et større ansvar, end hvad der svarer til ansvaret for et aftenskolekursus. Men mange af de meditative teknikker er udviklet til en tid og et miljø, hvor læreren havde en meget høj grad af personligt ansvar overfor elever og det har ofte været i en form for beskyttet miljø, kloster eller ashram. Med de radikale processer, som kan blive sat i gang, taler man jo om udviklingsforløb som kan vare mange år eller hele og halve liv, så i det moderne udviklingsmiljø er det meget nødvendigt dels at understrege, at man ikke nødvendigvis har den universelle mirakelplan, dels at udøvere ved problemer ofte vil føle sig overladt til sig selv gennem lange perioder… der må altså være en høj grad af selvansvarlighed.

Når det gælder sang- og stemmetræning, kan det heldigvis virke som om, vi er i den lavere ende af risiko-spektret i forhold til løbske indre processer.

Til sammenligning med andre meditative praksisser vil man i sagens natur nok have mindre tendens til at miste jordforbindelsen, netop fordi man rent faktisk frembringer et resultat, som andre kan forholde sig direkte til, vurdere og kommentere. Det er også et vigtigt element, at de fleste hele tiden må forholde sig til den generthed og de følelser, som er forbundet med sangligt udtryk, så man ikke flygter fra disse meget vigtige sider, men løbende må udvikle og arbejde med dem. Undertegnede har nok mødt en del mennesker som efter sangkurser har følt, at det hele snurrede og at verden ikke var, som den plejede, men endnu aldrig nogen som for alvor er ”gakket ud”. Men der er naturligvis ingen garantier.

Derudover forsøger vi at lægge stor vægt på den enkeltes værdi i forhold til gruppen i den kreative proces og for den demokratiske gruppe med alle dens dynamikker som et vigtigt fundament – både kunstnerisk og når det gælder beslutninger. De former for sang, som vi arbejder med, inddrager improvisation og ligeværdighed samtidig med at den formelle kunnen ikke underkendes som et vigtigt element. Når alle deltager i en skabende proces er der bedre chance for at vokse harmonisk som gruppe.

I GONG vil der løbende ske erfaringsudveksling og diskussion om arbejdsmetoder og anskuelser. Vi kan ikke have personligt ansvar for mennesker, som eventuelt måtte komme i psykisk ubalance efter sangøvelser el. Men vi vil bestræbe os på at gøre det så godt som muligt, og stå til rådighed så vidt muligt. Vi kan (endnu) ikke tilbyde støttepersoner i forbindelse med udviklingskriser – og det vil da også være dejligt, hvis det som nu ikke bliver nødvendigt - men vi har snakket om, hvordan vi skal forholde os, hvis det bliver aktuelt.

Et af problemerne ved at bekende sig til en stil og et navn, som for nogle vil virke new age-præget, er det indtryk, vi giver vores omverden. Når new agekulturen ofte beskyldes for at være flyvsk og vidtløftig er det jo ikke helt uden grund. Og vi ville egentlig gerne have os et image af noget seriøst.

Her er det vigtigt at holde balancen i forhold til åbenhed. For det er vigtigt at forholde sig åbent overfor nye anskuelser og indfaldsvinkler, nye måder at arbejde på. Det er jo heller ikke tilfældigt og uden grund, at så mange efterspørger de holistiske måder og modeller… der er simpelthen brug for det!

Man kan påstå, at en del udbydere benytter sig af dette behov til at præsentere terapier, uddannelse, udviklingsmetoder og andre produkter, hvor den faglige standard kan synes så som så.

Det er karakteristisk, at en selvstuderet røver som arbejder med musik med et alternativt/ holistisk/ meditativt ansigt ofte vil forlange ganske anselig betaling for sine ydelser, mens man for en relativt beskeden sum kan få undervisning hos musikere af høj, høj klasse, som blot arbejder lidt mere traditionelt. Ofte vil førstnævnte have høje tanker om sit arbejdes rækkevidde og sidstnævnte være mere beskeden.

Det er særlig vigtigt at være lidt vågen, når det gælder uddannelse. Ofte er alternative udbydere meget selvbevidste og tør uddanne musikterapeuter og lydhealere uden selv at have nævneværdig musikalsk baggrund og ballast, og ofte er der nogle alvorlige mangler i hele den faglige side som sådan, ikke kun når det gælder musikken. Det specifikt faglige er absolut ikke det eneste vigtige ved en uddannelse og mange udbydere af uddannelser til terapeut og healer har naturligvis noget godt og værdifuldt at byde på.

Men der er et meget stort spring fra at tilbyde lydterapi og healing til at påkalde sig autoritet til at uddanne andre til terapeut og healer. Der følger et meget stort menneskeligt og fagligt ansvar med.

For GONG er det vigtigt, at der bliver tilbudt nye måder at arbejde med musik, stemme og lyd, det er også vigtigt, at der bliver eksperimenteret, og at de mennesker som tilbyder lydhealing, terapi og uddannelse ikke dømmes på noget formelt. Vi har ikke lyst til at blive smagsdommere, men vi har en opgave i at få bragt balance og soberhed ind, så der er et rimeligt forhold mellem det som bliver præsenteret og den måde det bliver præsenteret på. En vigtig side ved bestyrelsesarbejdet i GONG er at hjælpes om at holde kursen, så vi både er åbne og ikke-fordømmende og samtidig ikke bare sluger alt, som bliver præsenteret, råt. Og så er det ikke mindst vigtigt med selvkritik og selvrefleksion af den konstruktive slags. Dette vil forhåbentligt udvikle sig til en stadig dialog i miljøet og med alle de medlemmer, som føler tilskyndelse til at give et besyv med eller til virkelig at præge vores arbejde.

Træningsgruppe I denne gruppe træner vi krop og stemme generelt og vi øver os i de forskellige sider af overtonesang under vejledning af Susanne E. og Skye.

Vi mødes i Huset Innanna, Ndr. Frihavnsgade 17D, gennem port, over gård, 2100 Ø.

Fredage kl. 10.15-12.15 24/9, 8/10, 22/10 og 5/11.

Tilmelding nødvendig til ovennævnte.

Spirekoret Det skulle gerne spire op og med tiden blomstre med overtoner og en fuld og smuk klang.

Det forudsættes, at deltagere vil deltage så godt som hver gang og udvikle sine færdigheder ved at træne fra gang til gang.

Sangtræningen vil være disciplineret med struktur og øvelser og ledes af Charlotte, Skye og Susanne.

Vi forestiller os, at man betaler for ½ år ad gangen med 40 kr. pr. gang.

Der trænes hver 3. tirsdag i hver måned i Tårnstudiet fra kl. 19 – 22.

Datoer: 21. sept., 19. oktober, 16. november.

Tilmelding halvårligt til Charlotte pr. telefon eller mail. Efter 21/9 lukkes for tilgang indtil januar.

Et Overtonetårnskab Tårnstudiets ejer Kurt Ravig, har givet os lov til at bruge et skab med god plads, så vi nu kan opbevare vores remedier, musikinstrumenter, bøger osv. naturligvis er et skab ikke noget hjem, som vi jo håber at få en dag, men det vil bl.a. give os mulighed for at lave et lille bibliotek.

Økonomi og Projekter Vores økonomi er god, men giver ikke det store spillerum til ambitiøse projekter. Derfor har en af bestyrelsens arbejdsgrupper sendt fondsansøgninger af sted for at opnå økonomisk støtte til koncerter og til at højne FiliongGONGS tryktekniske standard. Hvis bevillingerne kommer, er planen fremover at afholde seks årlige koncerter og at få trykt bladet på mere professionelt udstyr.

Vi har skrevet en række ønsker ned med henblik på fremtidige koncerter, men selv hvis vi ikke får støtten i første omgang, vil vi jævnligt afholde arrangementer.

David Hykes På Stevns og På Vej (?)

Meredith Monk

Alle deltagerne var vist enige om, at det var en meget vellykket sommerworkshop i år. Kronen på værket blev den traditionsrige koncert med workshopdeltagere i Højerup Kirke. Til forskel fra tidligere år var det ikke alle deltagerne, som medvirkede i koret, men kun de ældste rotter. De havde brugt en enkelt eftermiddag af kursusprogrammet til at synge sig ind på hinanden, og det virkede som tid, der var godt givet ud. Der var subjektivt vurderet mere balance, sammenhæng og fylde i både klang og forløb, end der har været ved tidligere koncerter af samme slags… det mente hovedpersonen også selv. Der er også blevet lagt skumle planer i frikvartererne. I hvert fald har David erklæret sig meget åben for at lave en koncert i GONG-regi snarligt, og vi er straks gået i gang med undersøge mulighederne.

Måske bliver det allerede inden årets udgang.

I skrivende stund er der er begrundet håb om, at vi i dagene omkring 20.-21. november vil kunne præsentere en workshop med David Hykes i København. Der er mulighed for en koncert den forudgående onsdag eller torsdag.

Vi sender naturligvis nyt ud via e-mail, når vi ved lidt mere. Hvis du ikke allerede står på maillisten, kan du melde dig på ved at maile til jette@borly.dk

Koncerten i juli med denne stemme-udforsker blev ligeså frodig og inspirerende, som man kunne forvente og så er der altså en særlig menneskelig varme, humor og nærvær, når den stærke lille kvinde træder op med sin kunnen. Derfor får selv tilsyneladende banale indslag, som sang med kliklyde, som de fleste reelt ville kunne lave, eller et nummer på jødeharpe en særlig charme, der vækker begejstring. Der blev også givet små eksempler på vokalklang med let fremhævede overtoner, men det er ikke her hendes styrke ligger.

Hendes force er at udforske helt enkle figurer og insistere på dem, gå ind i dem og udbygge enkle lydes modspil til hele universer, ofte er det to stemmelyde, som står i stærk klanglig kontrast, som sættes op overfor hinanden, så der til sidst opstår en spændende verden ud af polariteten mellem dem. Det kan minde om når børn leger og vugger sig ind i en bestemt lyd eller lyd-sekvens.

Det kan også undertiden minde om psykotiske eller autistiske personers lydverdener, hvilket måske er grunden til, at ikke så mange andre får kunst ud af noget lignende, for hvem tør gå ind i det og forvandle det med leg, styrke og lethed?

Til koncerten i Kanonhallen havde Monk følgeskab af tre musikere og fire sangere som selvfølgelig alle var kanongode. Politikens anmelder besværede sig efterfølgende over, at programmet var annonceret som Vokal Avantgarde, når måden at arbejde på i virkeligheden var nyheder for 20 eller 40 år tilbage.

Men med originale og gennemmusikalske kunstnere, specielt de som har en særlig nerve af nærvær på scenen, vil selv gennemprøvede ting ikke virke forslidte, det er altid nyt og spændende.

Jeg havde selv en oplevelsesrig aften, og det samme havde de andre jeg snakkede med på aftenen.

Cisternesang 25/8 Heldigvis fik vi lavet ged i PR-strategien, for hvis den var gået helt rigtigt, var der kommet flere mennesker under jorden end godt havde været. Nu var der bare udsolgt, ca. 100 mennesker til en anderledes lytteoplevelse i det mørke, fugtige og kæmpestore rum med farverig glaskunst.

Cisternens akustik er enestående, der findes simpelthen ikke noget lignende sted, hvor man kan lade selv spinkle ytringer vokse til at fylde i både rum og tid, og hvor man kan synge flerstemmigt med sig selv i kraft af den lange, rene efterklang.

Publikum blev budt på en rejse, hvor de medvirkende Karsten Vogel, Hanne Siboni og Skye Løfvander spillede både med rummet og hinanden i forskellige konstellationer.

Undervejs underbyggede Marek stemningen med ildkunster.

Karstens saxofon kunne både rive fat i rummets klang og fylde det med sære ranker, Hanne demonstrerede hele sin stemmes rigdom af forskellige udtryk og nuancer, Skye holdt gryderne i kog foroven og forneden med henholdsvis svævende overtoner og rullende undertoner.

En god start for foreningen når det gælder koncerter, og måske ikke sidste gang vi har brugt det underjordiske rum til overtoner. Tak til cisternefolket og til Frederiksberg Kommune som både hjalp økonomisk og med havestole!

Overtoner Under Huden Medlemmer af foreningen kan fortsat købe ovennævnte bog af Skye Løfvander til favørpris 260,- kr. (butikspris 349,- kr.). Der arbejdes fortsat på den praktiske del, På Syngende Grund, med øvelser og CD, men netop indspilning og redigeringen af CD’en har vist sig at blive et ret omfattende projekt, så man må væbne sig med tålmodighed.

Sjælevejen Jette Borly har startet et center i Helsingør, som har fået navnet Sjælevejen. Det ligger smukt i det gamle værfts bygninger med udsigt over vandet.

Se mere om programmet på annoncesiderne. Se mere på www.sjaelevejen.dk

Tonernes Navne Ovennævnte koncert med Meredith Monk var en del af KIT, Københavns Internationale Teaters FOOLS 25-program. I samme række af optrædener var der en koncert med den amerikanske pianist og minimalist Phillip Glass og hans gambianske makker Foday Musa, som spiller strengeinstrumentet kora og er vokset op i mandingo-traditionen, hvor musik videregives ned gennem slægterne på en noget anden måde end vores musikskoler. Det kom til udtryk i en samtale refereret af Phillip Glass, som var nysgerrig efter at vide, hvad tonerne kaldtes i den tradition. Han spurgte Foday efter at slået et g an: ”Hvad kalder i den tone?” Foday svarede: ”Den kalder vi den første tone”. OK. ”Hvad kalder i så denne?” Phillip Glass anslog et a. Foday fandt tonen, der stemte sammen med den fra flygelet. Og så svarede han: ”Den kalder vi den næste tone”. ”Hmm. Hvad så med denne her?” Det var et f.

Foday smilede hen til sin amerikanske ven, fik koraen til at svinge i tonearten. Så sagde han: ”Den kalder vi den næste tone efter den næste”.

Historien er refereret i Politiken af Henrik Vesterberg. De to musikere har samarbejdet gennem 20 år og leverede i øvrigt en dejlig koncert i Albertslund med deres utraditionelle crossover.

Blackbirds Singing in the dead of night Efter at have skrevet om eksotiske sangfugle I de seneste to numre af FiliongGONG, er det vist ved at være tiden til en hjemlig fugl, som har sunget jævnt gennem hele sommeren og ikke kun i den døende nat, nemlig Solsorten. Der har været mange fornøjelige historier med denne prægtige sanger, en af de bedre var den noget forunderlige om mobiltelefoner, som tilsyneladende ringer fra trætoppe, elmaster og tage, simpelthen fordi den lille blanksorte sanger har lært sig ”Nokia-tune” og nogle af alle de andre smarte ringetoner. Hjemme på mit eget tag har en solsort hele sommeren gentaget samme strofe på fire toner, som mere mindede om Vivaldi eller den italienske symfoni af Mendelsohn: do- mi- do- so… simpelt og smukt og måske blot en smule trættende i længden.

I Politikens ”dag til dag”-spalte skrev ”Olemil”, et pseudonym som dækker over den tidligere nyhedsoplæser Ole Emil Risager:

”Al respekt for H.C. Andersen, men nattergalen synger nu ikke smukkest. Det gør solsorten.

Nattergalen er fuglenes Lauritz Melchior, den kan høres en kilometer bort – og bevares, det kan være flot. Men solsorten har de blødeste toner og det mest varierede repertoire. Ikke to solsorte synger ens. Indrømmet: de er heller ikke lige gode alle sammen. I sommeren har vi en, der ikke holder standarden. Den tror måske den er en sangdrossel, for den har det med at snyde for trillerne og tre gange hurtigt gentage et to-tonet interval. Det er slet ikke en solsort værdigt, og i distraktion kan den endda lave figuren fire og fem gange. Fra barndommen husker jeg en solsort, som efterabede togmandens rangerfløjte på Tisvilde Station. Ganske risikabelt, for tænk, hvis lokomotivføreren havde ladet sig forvirre. Og inde i Tisvilde Lunde lod farbror Knudåge sig inspirere af en solsort til et motiv i balletten Quartsiluni. Jeg er vis på, at det samme er sket for andre komponister (…)”

Den sidste formodning har Olemil med fuld statsgaranti ret i. Et af de mest interessante eksempler, jeg kunne komme i tanke om, relaterer samtidig til artiklen, som Jørgen Mortensen skrev i FiliongGONG nr. 4. Han arbejder med optagelser af menneskestemmer, som han ved hjælp af avanceret teknik trækker ud i varighed, så han bedre kan se og analysere det klangmæssige i helt enkle ytringer. Med godt optageudstyr og et lydbehandlingsprogram på computeren kan man strække en lydbid, der i sin naturlige form kun varer et par sekunder, ud til et halvt minut eller mere, vel at mærke uden at tonelejet ændres. Det svarer altså ikke til bare at sætte hastigheden ned ved afspilningen. Billedlig talt er det et klangmikroskop man tager i brug.

Musikeren Chris Hughes har siden sin barndom været meget optaget af Steve Reichs polyrytmiske univers og han har udgivet CD’en Shift, som er spækket med skæringer, der både er eksperimenterende og smeltende sød og krydret guf for øregangene. Alt sammen inspireret af Reichs verden, herunder nummeret Slow Motion Blackbird, hvor ideen fra Reich lød: “Very gradually slow down a recorded sound to many times its original length without changing its pitch or timbre at all.”

Chris Hughes har som lyd valgt en strofe fra en solsort. I sin naturlige form er det kun et par sekunder langt. Skæringen består i denne optagelse som gentages igen og igen, men hver gang trukket en lille smule længere ud. Det magiske er dels det komisk- absurde i et så langtrukkent solsortefløjt, og så især at man bliver klar over, hvilken utrolig detaljerigdom, der findes inde i sådan en lille lydbid, alle de små fraseringer, triller og betoninger som selv et kort fuglefløjt består af.

Hvad skal vi mere sige om solsortefløjt udover ”nyd dem!”?

Måske kunne man, mens man lytter til disse territoriemarkeringer og demonstration af potens og overskud, som fuglesang jo også er, reflektere lidt over, at fugle har udviklet sig fra dinosaurerne, som man har fundet frem til senest. Samt hvordan det hænger sammen med fuglesange og andre kendingsmelodier og mantraer, som præger sindet og markerer en bestemt identitet. Fugles sange udvikler sig – ligesom hvalers blandt andet langsomt og organisk i dialog med de andre, men således at man vil kunne følge og genkende det enkelte individ fra år til år. Nye toner kommer på, temaer varieres. Vi har alle en eller flere små kendingsmelodier, som vi føler os hjemme i. Jeg boede engang i en opgang, hvor naboen arbejdede som gartner i kvarteret, og derfor kom hjem kl. 12 hver dag for at spise frokost, og hver eneste gang med de samme tre nedadgående mol-toner, som klingede fint i den nøgne opgang. Problemet med mantraer er naturligvis, at man kan komme til at sidde fast i et spor, så det i stedet for at blive højnende ender som noget sløvende. I stedet var det måske en ide at blive bare lidt mere som fuglene: Mærke i sin sjæl, hvad der trænger sig på af toner og strofer, bygge lidt på dem, holde fast over et stykke tid og variere lidt, så man opbygger et personligt udtryk med plads for noget nyt.

Rettelse: I sidste nummer var der plads til forundring over den afrikanske musikalske gærdesmutte, som kunne synge en klokkeklar tritonus, musikkens mest dissonante interval. Jeg skrev, at det var nødvendigt at holde styr på 6 kvinter (svarende til 3 heltoner) eller at ramme naturtonerækkens 8: 11.

En renere tritonus opstår naturligvis allerede mellem 5 og 7 i naturtonerækken. Naturligvis fordi 7/5= 1,4 og det proportionale midtpunkt mellem 1 og 2 jo er √2. Forholdet √2:1 er jo det samme som 2:√2 eller i decimaltal 1,414…

Det er som længdeproportion det samme forhold, som findes mellem denne A4-sides længde og højde. Og samme proportion findes i alle de øvrige A-formater, som netop er lidt magiske, fordi forholdet mellem højde og bredde består, uanset hvor mange gange man folder et ark midt over på den korte led.

Nuvel, det er stadigvæk forunderligt, at Musician Wren kan lave sine sære dissonante tonerækker!

Den Strakte Lyd Jørgen Mortensens arbejde med at indspille korte personlige lyde, som han siden hen bearbejder ved at strække dem ud i tid og mætte dem med overtoner blev beskrevet i FiliongGONG nr. 4.

Teknikken svarer til den der er beskrevet ovenfor, som Chris Hughes brugte i sin Slow Motion Blackbird. I Nyt Aspekts septembernummer er der en artikel med Jørgen Mortensen om principperne i hans arbejde.

Musikalsk Cykeltur Når man cykler en lang tur, kan man sjældent lade være med at holde sig selv beskæftiget med, hvor langt man nu er nået, og hvor meget man endnu mangler, så hvorfor ikke gøre det på en musikalsk måde, efter overtonerækken? Jeg tog af sted fra Randers og skulle ad Viborgvej til Hammershøj, en tur på temmelig nøjagtigt 20 km. Viborgvej er lang og lige, så det var nærliggende at forestille sig, at den var en streng på en guitar, eller at jeg cyklede inde i en lang, lang fløjte. Min første overvejelse gik på, hvilken tone sådan en længde mon kunne svare til. Det fandt jeg ud af ved at oktavere (gentagne halveringer af hele distancen): 20 km - 10 km - 5 km - 2½ km - 5/4 km - 5/8 km 5/16 km - 5/32 km - 5/64 km - 5/128km - 5/256 km – 5/512 km – 5/1.024 km – 5/2.048 km – 5/4.096 km- 5/8.192 km.

Denne sidste værdi svarer til 61 cm, som jo ikke er helt skævt for en fløjte eller andet blæseinstrument, men vejdistancens primærtone vil altså også være 15 oktaver dybere end en sådan fløjte, da jeg har halveret længden 15 gange. Tonen, som svarer til denne længde, fandt jeg ved at bruge en formel, idet jeg dog fordoblede de 61 cm til 122 cm, da fløjter kan skabe en tone ud fra en ½ bølgelængde: Frekvens x bølgelængde= lydens hastighed ↔ f x 1,22m= 340 m/s ↔ f= 340 m/s: 1,22 m= 278 s¯¹= 278 Hz Man kan bruge samme formel til at finde ud af, hvilke toner som svarer til hvilke længder i alle musikalske rør (træblæsere, messing, didjeridoo osv.) og omvendt. Man kan også finde ud af, hvilke resonanstoner som mest sandsynligt er fremherskende i et rum (undersøg både for længde, bredde og højde).

Da tonen c’ i ren stemning svinger med en frekvens på 264 Hz, kunne jeg regne mig frem til, at distancen jeg skulle tilbagelægge, svarede til et ret højt c#’. Så det kunne jeg nu begynde at fløjte for mig selv som en grundtone.

Naturligvis er det altid psykologisk mest vigtigt, om man på sin cykeltur er nået mere eller mindre end halvvejs. ½ længde svarer til nr. 2 i overtonerækken, oktaven, do’’.

Men allerede da jeg var nået ca. ¼ af strækningen, altså 5 km, var jeg færdig med mit regnestykke, og kunne begynde at kigge på vejmærkerne, som jo angiver strækningen med 100 meters nøjagtighed.

De 5 km svarer altså til ¼, så fløjten/”guitarstrengen”/ vejen var nu delt i ¼:3/4.

Hvis man sætter en finger på et punkt som deler en guitarstreng i denne proportion, vil den lange del være tonen som ligger en kvart over grundtonen, altså f#’, mens den korte del er overtonerækkens nr. 4, to oktaver over c#’, altså c#’’’.

Der er masser af spændende proportioner på sådan en cykeltur, og de dukker så hyppigt op, at man har nok at synge på, men de mest markante er naturligvis 1/5, ¼, 1/3, 2/5, ½, 3/5, 2/3, ¾ og 4/5, alle med deres tilhørende toner. Som det fremgår spejler disse proportioner sig omkring midten. Om man vil lade den høje eller den lave tone symbolisere den vej, som man allerede har kørt eller den, som man mangler, står frit for.

… Nuvel, jeg skal også være helt ærlig! Jeg er egentlig slet ikke så fanatisk som ovenstående kunne give indtryk af. På store dele af turen var jeg mere optaget af blomstrende cikorier, sortbrogede køer og jydernes stil. Når det kommer til musikken, var det, som fyldte mest, faktisk græshoppesang, susende biler og rytmisk kæderaslen… gudskelov!

Lyden Af Big Bang Ja, vi ved jo alle, hvordan et brag lyder, og i virkeligheden er det navnet som er misvisende.

Som vi tidligere har været inde på er forskere meget optagede af at ”lytte” til de ekkoer der stadig findes i universet af de første skabende lyde fra 1020 milliarder år tilbage. Mark Whittle fra University of Virginia har analyseret disse lydspor, transponeret dem 50 oktaver op, og komprimeret den lyd, som in natura varede godt 2 millioner år, til 5 sekunder. Resultatet er som et brøl, der bygges op fra den totale stilhed til en majestætisk durakkord, som langsomt falder hen til en mere bedrøvet mol-akkord.

Hvis man undrer sig over, hvorfor man forsker i disse lydbølger, er forklaringen dels, at de kan sige meget om i universets størrelse og struktur, dels fordi man mener, at disse lydbølger er de fortætninger i luften, som senere skulle samle sig til de første stjerner. Man kan høre Big Bang på www.astro.virginia.edu/pom/200406/data/

Rytmernes Sprog Peter Vust er jazzbassist, komponist og konservatorielærer og er desuden cand scient i matematik med fransk som bifag. Sammen med forskerkollegaer står han overfor at skulle fremlægge resultaterne af et projekt, hvor man ved hjælp af en MEG-scanner – Nordens eneste – har undersøgt, hvad der sker i hjernen på hhv. musikere og ikke-musikere, når de hører musik.

Forskningen sker i et samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Universitetshospital. Det overordnede spørgsmål har været, om hvordan musikere kommunikerer med et (rytme-) sprog, når de spiller, og hvad der sker hjernemæssigt, når det ”swinger”.

Undersøgelserne har bl.a. vist, at der hos musikere er langt større hjerneaktivitet i venstre halvdels hørebark end hos ikke-musikere. Disse områder har med sprog at gøre, hvilket understøtter Vusts tese om, at musikere opfatter musik som en slags sprog. Det er ikke mindst tilfældet i jazz, hvor man hele tiden skal være vågen for nye impulser.

Følelsen af, at det swinger, har i øvrigt i høj grad med hjernens centre for balance at gøre.

Forskerteamet har bl.a. taget udgangspunkt i polyrytmer, altså der hvor man har to rytmefornemmelser samtidig, f.eks. to-delt samtidigt med tre-delt. Læs mere om projektet i Koda.dk

IAO-mysteriet Trofaste læsere af FiliongGONG vil ikke være fremmede overfor ideen om, at de tre vokallyde I, A og O har en særlig status som ”grundfarver” eller fikspunkter i stemmens klangregister.

Ove von Späeth har skrevet bogserien Attentatet På Moses, som er utrolig ambitiøst værk, der er blevet meget rost. Han har gravet sig igennem et væld af gamle kildeskrifter og formidler et billede Moses, som vil kunne vække tanker og dyb refleksion hos alle, der er interesserede i de mange sammenhænge, der lejrer sig omkring den gamle religionsstifter. Det fjerde bind i serien hedder Den Hemmelige Religion, hvorfra følgende passage er sakset: ”Den tidligste ikke-jødiske dokumentation for udtalen af Jahwehs navn findes hos den alsidige romerske skribent Marcus Terentius Varro (116-27 f.Kr.): ” … romeren Varro siger, at han (jødernes gud) kaldes Iao af kaldæerne i mysterierne…” (gengivet ifølge Lydus: ”Mens.” 4,53).

Også den græske historiker Diodoros Siculus beretter, at: ”…hos jøderne blev lovene fra Moyses (Moses) forbundet med den gud, der bliver påkaldt som Iao.” I gengivelse af Jahweh-navnet i transskription fra hebræiske bogstaver til andre alfabeter vil der være større usikkerhed om den rigtige udtale. Ud over den særlige indre mening i navnets betydning afhang dets ”magi” af udtalens intonation og påkaldelsesform.

Det var i oldtiden således en hel videnskab at kunne intonere rigtigt med ”den rette vibration” til ytringen af de hellige ord og navne. F.eks. er en sådan ekspertise overleveret indenfor Indiens religiøse traditioner for at ”udsynge” eller messe bestemte hellige ord, mantra, på den rigtige måde.

Også muslimske præsters særlige udsyngelse af lyden ved anråbelse af Allahs navn er en overlevering af samme art. Ligesådan forholder det sig ved oprindelsen til jøders og muslimers ceremonielt messende udtale af ”amen”.

Fra gnostiske sekter og mysteriesamfund, især i Nedre Egypten, fra ca. 200 f.Kr. og frem, findes overleverede tekster, der angiver, at der til magiske formål brugtes anråbelser af guden Jau eller Iao. I græske kulter påkaldtes Io-Bacchos eller IaoBacchos, en praksis, hvis spor er fundet at gå længere tilbage end 1200-tallet f.Kr. I græsk sprogbrug kom Iao til at fungere som et helligt udråb (nært svarende til nordeuropæisk ’hil’ der oprindeligt også betød ’hellig’. Navnet synes indført hos grækerne fra Egypten.

Idet det Nye Testamente og mange af oldtidens mysteriekulter forbinder det højeste og Gud med logos – dvs. ’ordet’ som talesprogets ”basic unit” af meningsholdig lydkombination – kan ideen bag føres tilbage via ordet/navnet Jao, Jahweh, til en oprindelig iao-udtaleform:

Tidligt i egyptisk, og i proto-semitisk, opereredes først med kun tre grundvokaler nemlig lydene i, a og u. Heraf kunne tegnet for a også repræsentere e-, (i-) og æ-lyde. Og u kunne omfatte o- og y-lyde.

Men grækerne med deres anderledes sprogbygning var nødt til at udvide skriften med nye bogstaver, så de ekstra vokaler kunne vise selvstændigt.

Vokaler, de ”rene” lyde, ansås for noget særligt: De bærer i sig den dynamik, der i kombination med de mere ”statiske” konsonanter danner det levende sprog. De tre grundvokaler sattes i relation både til de tre grundfarver (gul, blå og rød), ud fra hvilke alle andre farver kan dannes, og til de tre grundtoneelementer som udgangspunkt for de øvrige toner.

Sprogforskere taler om, at ”i begyndelsen var sangen” – en ursang – og at mange sprog tidligere var mere melodiøse. I ortodoks jødedom kaldes den hebræiske bibel for en sang. Indisk lære om mantra omtaler ’ordets’ såkaldte oversanselige dimensioner (og forbindes til verdenstræets, verdensaksens, såkaldte tonelegeme Sabdabrahma).

Fuldt udbygget i stavning vil ordet /navnet/udtrykket Jhwh vokaliseret i ren form (der også er en sangbar form som en uafbrudt strømning, et mantra) være de fem vokaler i-e-a-o-u. Således opererede grækerne med flere vokaler, egentlig blandingsvokaler, og ligeledes farver og toner. – Hertil opfandt de neumer, dvs ’noder’, oprindelig som et skriftligt accentueringssytem med nogle særlige prikker til hjælp for tekstoplæsningen, bl.a. når der skulle foredrages hymner.

Dette system blev overtaget af syriske kristne omkring 350 e.Kr. til brug for bedre at kunne læse de kristne teksters syriske skrift, der var semitisk konsonantskrift delvis uden vokaler. Også jøderne indførte, ca. 600-900 e.Kr., denne syrisk-kristne model – efter det oprindelige, primitive græske nodesystem – nu til i deres hebræiske bibeltekst at markere vokaler med prikker. Med den foranstaltning søgtes at fastholde deres delvis vokalløse skriftsprogs udtale, så den ikke skulle blive gemt.

Det essentielle er, at det er de tre oprindelige, dynamiske såkaldt ”livgivende” grundvokaler, der kan udtrykke navnet Jahweh, dvs. navnet I-a-o’s (Ia-u’s) vibration – og som her kunne ses som en matrice, hvori de fleste andre lyde kan støbes.

Dette skimtes også bag beskrivelsen af Gud selv ifølge Johannes Åbenbarings græske tekst: ”…Jeg er alpha og omega…” – dvs. det rummes i hele alfabetets lydrepertoire og indeholdt inden for det græske alfabets første og sidste bogstav: lydene a (alpha) samt u (omega) udtalt som oo eller å.”

AntrOpsofI Rudolf Steiners bidrag til en esoterisk kulturhistorie og fremsynede tiltag indenfor bl.a. pædagogik og landbrug er noget af det mest dybtgående og vidtrækkende af sin art. Også når det gælder musikken har han givet nyet vigtige perspektiver, bl.a. i forbindelse med bevægelseskunsten eurytmi.

Nogle af Steiners teorier kan virke meget særprægede og vil kræve en forståelse for hele livssynet og betragtningsmåden som ligger bag.

Han har aldrig selv i sammenhængende form præsenteret en musik-lære, men har i sin kolossalt omfattende foredragsvirksomhed ofte henvist til musik på forskellig måde. Derudover foreligger enkelte stenograferede foredrag og spørgsmål/svar-sessioner, som er udkommet på dansk med titlen Det Musikalskes Væsen på forlaget Jupiter. Man vil også kunne finde en del materiale som knytter an til overtonesammenhænge samt krop og klang i bogen Eurytmi som Synlig Sang.

Man kan undertiden komme noget i tvivl, om Steiners ideer er udtryk for et blik for en dybere sammenhæng, eller at de kun har værdi som ide i det abstrakte verdensbillede, de bliver præsenteret i. Et eksempel er hans forestilling om menneskets oplevelse af grundfunktioner i musikken. Han mener, som alle musikforskere i øvrigt, at vores oplevelse af disse udvikler sig gennem tiden med den kulturelle sammenhæng. Men eksempelvis hans ide om, at en bestemt meget tidlig kultur helt og aldeles byggede deres musik op på septimoplevelsen (og flere ideer i samme dur), rimer ikke med de fund, man efterhånden har gjort af instrumenter fra nævnte perioder.

En væsentlig del af Steiners virke var at sætte sjælen i højsædet og modvirke en alt for rigid og teknificeret kultur. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem hans modstand mod de betragtningsmåder og måle-og-veje-principper som en videnskabsmand som Helmholtz var repræsentant for. Så selvom han formodentligt har kendt til overtonerækkens lovmæssigheder - han havde en solid naturvidenskabelig baggrund – virker det som om han ikke helt har haft blik for de simple sammenhænge som opstår mellem psyke og fysik i kraft af overtonernes lovmæssigheder.

Rigtige Steiner-proselytter benægter da også ihærdigt at følgende citater fra 1920 skulle være henvisninger til overtoner, men de er under alle omstændigheder interessante:

”Nu vil jeg præcist stille spørgsmålet, om man kan forbinde en eller anden fornuftig tanke med påstanden om, at man allerede i den enkelte tone kan fornemme en melodi, ved at man, idet man bevæger sig ned i dens dybder, fremhæver noget partielt fra tonen, på en måde partielle toner, hvis forhold, hvis sammenklang allerede på ny kan forekomme én som en slags melodi?” ”(…) Jeg mener nu specielt muligheden for selv at udvide toneoplevelsen, det vil sige ved oplevelsen af tonen på en måde at trænge ned i dybderne, eller for den sags skyld også at hente noget frem fra tonen, således at man egentlig oplever noget allerede i selve tonen.”

Beslægtet med vores forståelse af overtonernes virke er Steiners teori om ”vokal-konkordans” som han udviklede sammen med en ven, der var musiker. Han samordnede efter gehør vokallydene med durskalaens trin, så de tyske vokaler u- o- aö- e- y- i svarede til tonerne c- d- e- f- g- a- h.

I lyset af formantlæren og overtonesang virker det ret klart, at det, han har hørt, er de stigende overtoner fra denne vokalrækkes fremherskende formanter. Vokalrækken svarer jo til den, vi bruger til at få en stigende række af overtoner.

Konkordansteorien blev i praksis brugt til at tilpasse melodi og tekst til en større effekt på sindet, både kunstnerisk og terapeutisk.

Den svenske antroposofiske sangpædagog Valborg Werbeck Swärdström (1879- 1972) udviklede bl.a. på baggrund af Steiners anvisninger Werbeck-sang, en skolingsvej for sangstemmen, som man stadig kan støde på hist og her. Hendes tidligste afsæt var opdagelsen af de terapeutiske muligheder i at nynne på NG-lyden, som hun oplevede kunne udvikle klangfylden og rent fysisk åbne det eustakiske rør som forbinder svælget med det indre øre. Mulighederne med netop dette burde heller ikke være fremmed for dette blads læsere. NG-lyden relaterer som bekendt til det første, bagerste af de tre formantområder. De klangrum/ formantområder som ligger længere fremme relaterer hhv. Til N-lyden og M-lyden.

Disse områder dukker også op i antroposofien i en lidt anderledes fortolkning, idet man arbejder med tre forskellige klangrum, som beskrevet efter placering i mundhulen kaldes hhv. det episke, det dramatiske og det lyriske rum. Det episke rum, længst tilbage i mundhulen associeres med den mørke klang som bla. anslås, når man indleder et eventyr med ” der var engang...”. Tilsvarende er der i denne fortolkning en forbindelse mellem det midterste klangrum og dramatiske ytringer, mens alle de forfinede og artikulerede bevægelser i læbeområdets klangrum forbindes med lyrikken. En stor del af dette billede ligger meget lige for, og bliver bla. benyttet i den eurytmi og sprogformningslære, som er udbredt i de antroposofiske miljøer.

På dansk er netop udkommet to bøger inspireret af antroposofien, og som lægger sig tæt op af vores interesseområde. Den ene, skrevet af Werner Barfoed, udkommet på Jupiter, har den simple titel IAO, som i høj grad skal ses i lyset af nogle af de perspektiver, som ridses op af Ove von Späeth ovenfor.

Steiner betragtede de tre vokallyde I, A og O som sjælens vej til ånden gennem legemet og introducerede meget tidligt de eurytmiske meditationer som bygger på disse tre kardinalvokaler. På illustrationen nedenfor ses en af disse meditationer skitseret. Som altid hos Steiner er der en meget velunderbygget og vidtforgrenet sammenhæng at tage med i billedet, så en rigtig antroposof vil nok fraråde blot at gå i gang med meditationen uden at have sat sig ind i baggrunden. Den nævnte bog har plukket alle de henvisninger om dette emne ud, og vil give en fin indføring i både selve meditationerne og i det bagvedliggende livssyn og verdensbillede.

Hvis man bliver fascineret af det antroposofiske verdensbillede og har forkærlighed for musikken, kan det anbefales at supplere med Børge Pehrsons bog Musikkens Fænomenologi Med Ansats I Goethes Tonelære (Audonicon 2001). Titlen virker måske lige vel opstyltet, men det er en meget fin og informationsmættet bog med tilhørende eksempelsog øvelsesmateriale. Sprogligt er den absolut tilgængelig og tydeligt præget af de forsøg man gør sig med indenfor antroposofisk pædagogik at vække det sjælelige og bygge mennesket ind i et åndeligt verdensbillede. Mange af de facetter, man dyrker i disse kredse, får sjældent liv i andre etablerede musikretninger. Bogen vil nok virke vanskelig, hvis man ikke har sin fundamentale musikteori i orden, men man kan dog med stort udbytte læse enkelte kapitler, som måtte fange interessen. Vi vender muligvis tilbage til bogen her i bladet ved en senere lejlighed.

Jane Winther Jane Winther har udgivet en ny CD med titlen Mantra – Om Mani Padme Hum – Se mere på www.unisound.dk. Her kan man også bestille bogen Singing Bowls ABC af Geert Verbeke.

CD’en anmeldes i næste nummer af bladet.

Mouyaum Der er kommet en CD med Kammerkoret fra Göteborg Universitets Musikskole dirigeret af Gunnar Eriksson. Titlen er den ovenstående. Det vil nu faktisk sige, at man på omslaget ser en række lydtegn, så den mere korrekte titel ville være MUO‫כ‬αA YIY OUM! Og så kan der vist ikke være tvivl om, hvor vi er på vej hen!

Rækken af vokaler svarer til dem, man synger, når man vil fremhæve rækken af overtoner fra nr. 2 og opad. Der er flere spændende eksempler på brug af overtoneteknik på CD’en, som har undertitlen Vocal Minimalism From Scandinavia. Koret er et blandet kor med 32 sangere, så det er store klangmassiver, som kan komme i bevægelse Der er to stykker skrevet af Per Nørgård, mens de fleste af de øvrige er af svenske komponister. Det første Nørgård-stykke, Jeg Hører Regnen, bygger på et bas-ostinat som han blev inspireret til ved at lytte til bølgeslag. Han har ved bølgernes møde med stranden hørt overtonerne folde sig ud og ostinatet bliver i sin enkelhed rækkens 4-5-6-7-8 eller do-mi-so-tib-do’ som rene naturtoner. Det andet Nørgård-stykke inddrager hans uendelighedsserie. Havets grundtone og overtoner som de fortolkes af Nørgård er ligesom uendelighedsrækken blevet behandlet i tidligere numre af FiliongGONG. Harald Svenssons bidrag hedder I-A-O, og her er vi igen i nærheden af et tema for dette blad. Hele stykkets tekst er givet af titlen. Det er imidlertid ikke her man mest gør brug af fremhævede overtoner.

En eller to af korets medlemmer har styr på fløjteteknikker, så det kan præge klangbilledet med sære overtonemelodier, det høres specielt på to af numrene, bl.a. Joes Harp af Folke Rabe.

CD’ens titel er også navnet på en af skæringerne, skrevet af Anders Hilborg, hvor man mest kan opleve mulighederne for at arbejde med overtoneklang med et stort kor. Det er mest klange fra ”almindelige” vokallyde, men der er store og stærke klangfarver i markant bevægelse, som skaber magi.

Anmeldelse / Skye Løfvander Inge Marstal: Dit Musikalske Barn, Aschehoug 2004 Hvorfor skal man synge for og med sit barn? Fordi både barn og forældre bliver glade og kommer i levende og kreativ kontakt eller fordi videnskabelige undersøgelser har vist, at barnet vil blive mere sundt, mere intelligent og mere fri for sociale problemer?

Musikalitet er heldigvis ikke et begreb med en snæver afgrænsning og kunsten at opdrage et barn til musikalitet er heldigvis ikke givet på en formel.

Derfor kunne man godt på forhånd blive lidt nervøs over en musikprofessors bud på musikalsk småbørnsopdragelse, et bud som løbende henviser til alle de videnskabelige undersøgelser som alle peger i samme retning: Musik udvikler, danner og åbner barnet til liv på næsten alle niveauer… så vidt man nu kan måle det.

Undersøgelsernes argumenter bliver heldigvis ikke de vigtigste men oplevelsen af almen meneskelig musikalitet og barnets omfattende bevidsthedsliv, der allerede starter inden fødslen. Man kan synge for det allerede i fosterstadiet!

Inge Marstals bog formår at holde sig fri for en videnskabeliggørelse af forholdet far-mor-barnmusik! Det er i bund og grund en lang parade af gode billeder og eksempler på sunde måder at bruge musikken til at mødes med sit barn på en måde så begge parter kan vokse, sammen med et fælles sprog.

Undertegnede har selv haft fornøjelsen af at få et lille indblik i, hvad man rent faktisk kan opnå med børn gennem diverse former for baby-musik og musikalsk legestue, som det udfolder sig efter Inge Marstals principper. Det virker helt overflødigt at støtte sig til videnskabelig undersøgelser, når man ser børnenes respons på de lege og den musik som en dygtig børnemusikpædagog kan sætte i gang… eller de medvirkende forældres for den sags skyld, for det handler om samvær i dybeste forstand! For så vidt kunne budskabet godt bære til noget religiøst, for man får tegningen til, hvordan mennesker kan opnå evner til at vokse sammen i harmoni.

Alt i alt er der slet ingen tvivl om at Inge Marstal har en virkelig god sag og hendes bog formår fint at formidle de mange facetter den indeholder. Det er en bog som i egentlig forstand har et opbyggeligt budskab som står lidt i kontrast til den ret ligegyldige populære musikkultur, hvor netop de opbyggelige aspekter går til på bekostning af effekt, volumen og tempo. Bogen udtrykker sig som nævnt gennem en masse sunde holdninger og argumenter for musikalsk opdragelse. Dens sprog er let at forstå uden særlige forudsætninger, den kan m.a.o. læses af de fleste fædre og mødre, og det er tydeligvis også det, som er meningen.

Bogen er meget godt og overskueligt opbygget.

Hvis man skulle sætte fingeren på noget, skulle det være en lille mangel, når det gælder diskussion alle de problemer, som der knytter sig til at udvikle musikalitet, selv når det sker på barnets legende domæne. Vi ved jo alle, at der er overvindelser på musikkens spor, og når det gælder børn er det jo ikke uvæsentligt, om man stimulerer på en måde som rimer med barnets væsen. Det er dejligt, at bogen forventer og direkte opfordrer forældre til at gå i gang med sang og at der heller ikke mangler praktiske anvisninger, men mange har brug for ikke kun at blive gået i møde af gode argumenter, men skal også mødes, når det gælder de problemer som findes i projektet. De mange henvisninger til videnskabelige undersøgelser kalder også lidt på en diskussion om, præcis hvad den betragtningsmåde kan bruges til… og hvad den ikke kan bruges til.

Det korte af det lange må blive en næsten uforbeholden anbefaling af en glimrende bog, ikke kun for vordende og nybagte forældre, men for alle som vil have åbnet for et spændende perspektiv på, hvad der egentlig er vigtigt i livet.

Mere om børns udvikling og musik På forlaget Modtryk er udkommet bogen Musik og Sprog – Et Udvidet Perspektiv På Børns Sprogudvikling - af Ulf Jederlund. Det er en bog om børns musikalske udvikling set i lyset af sproget. Igen er der tale om en bog af en forfatter som i den grad har baggrunden i orden, men som umiddelbart bedømt ikke på samme måde som ovennævnte får et bredt appel. Der er mange fine indsigter og inspirationer at hente i bogen, som på mange måder lapper over med Dit Musikalske Barn, og på andre fører bolden videre til de følgende aldersgrupper.

Opsang På forlaget Klim er udkommet bogen Stemmen og Øret – Studier af Vokalitet og Auditiv Kultur - af Ansa Lønstrup. Hendes indledning bliver ganske originalt til en opsang. Forfatteren er lektor ved institut for æstetiske fag ved Århus Universitet foruden sanger og musiker. Sprog, inspiration og indhold har tydeligt personligt præg, niveau og referencer er umiskendeligt akademiske, så nu får vi at se, om vi klarer en anmeldelse til næste nummer af bladet.

Bliv Anmelder!

I det omfang vi har energi og pligtfølelse, vil der blive bestilt anmeldereksemplarer af bøger og CD’er som ligger i nærheden af vores interessefelt.

Som det vil fremgå af dette blad, er det pt. slet ikke så lidt materiale. Redaktøren er lidt hårdt spændt for, så hvis du har en lille anmelder i maven, så henvend dig og kom på forkant med udviklingen i musikformidling. I næste nummer anmeldes bl.a.

Musikterapi – Når Ord Ikke Slår Til -.

Spørg Lydlægen Ved Sonordoktor Ali Quot Her kan du spørge om hvad som helst, der angår sammenhængen mellem lyd og krop.

- Kan man synge sig rask for cancer?

Noget af det bedste, man kan gøre for et menneske, som lider af en alvorlig sygdom, er at give håb. Noget af det værste, man kan gøre, er at give falske forhåbninger. Så når vi kigger på lovende resultater i forbindelse med svære sygdomme er denne balance altid det første princip.

Vi har tidligere i dette blad omtalt Ghita Ben-Davids artikel fra Nyt Aspekt 1/03 om spændende forskningsresultater i forbindelse med kræft. Her kan man bl.a. se en fotoserie, hvor kræftceller som udsættes for toner i kromatisk bevægelse (halvtoneintervalller) sprænges. Det nævnte blad kan købes via Nyt Aspekt.

Noget lignende refereres af Susanna Ehdin, hvis bog Det Selvhelbredende Menneske, Aschehoug ’03, er blevet meget omtalt. Hun er svensk doktor i immunologi og har forsket meget i psykoneuroimmunologi, der, som det fremgår af ordet, handler om forbindelsen mellem helbred, nervesystem og bevidsthed. Hun henviser til forsøg, hvor kræftceller tilsyneladende sprænges, når de udsættes for toner mellem 400- 480 Hz. Kroppens øvrige celler syntes ikke at blive forstyrret af disse frekvenser. Man kan finde mere om Susanna Ehdin på www.ehdin.com/danmark.html Det er vigtigt at holde sig for øje, at disse forsøg er laboratorieforsøg, og man i det konkrete tilfælde, hvor kræftceller gror i et menneske har en langt mere kompleks situation. Her vil sygdommen jo ofte have udviklet sig gennem en lang periode og kræften så at sige have ædt sig ind i kroppen, så resultaterne kan ikke forventes at overføres direkte.

Netop frekvensområdet 400- 480 Hz er et af de mest fremherskende i musikken, da det er sopransangernes kerneområde, ligesom mange instrumenters, bl.a. fløjte, trompet og klarinet. Set i det lys er det jo blot at gå i gang med sangen og musikken! Undertegnede er på en måde glad for, at man ikke foregiver at have fundet frem til en definitiv ”mirakeltone”, hvilket kunne føre til meget forhastede slutninger og terapier. Det nævnte interval 480:400 svarer jo til 6:5, hvilket vil sige, at effekten opstår indenfor et område, der spænder over en lille terts (i naturtonerækken er intervallet 5:6 netop den lille terts) fra en tone som er lidt højere end g’ til en tone som er lidt lavere end h’ (en-streget g til enstreget h).

Vi har også tidligere omtalt Birgit Lynges arbejde gennem Projekt Lærkesang, hvor kræftramte kvinder har gået i sangtræning og man har målt resultaterne ikke hvad angår det rent kliniske men alment velbefindende og subjektiv følelse af at have et ord at skulle have et ord at skulle have sagt i sit liv. At sang er en god vaccination mod afmagt gælder i almindelighed og det gælder ikke mindst for kræftsyge kvinder var det tydelige resultat af forskningsprojektet som blev støttet af en pulje under sundhedsministeriet. Birgit Lynge besøger (besøgte) København med en workshop i weekenden 11.-12. september. Se mere på www.power-design.dk

- Har menneskekroppen en grundtone?

16 bits, dagens akkord…Tom Jones sang engang et hit, som blev fordansket i en version af Preben Uglebjerg med omkvædet ”16 tons, dagens akkord...” Det har for så vidt intet som helst at gøre med det efterfølgende svar på spørgsmålet ovenfor bortset fra tallet 16, men så har man da gjort lidt for, at glemslens mørke ikke skal sænke sig over de gamle crooneres evergreens.

Tallet 16 er 2x2x2x2 eller sagt med overtonefaktorer: det Do, som ligger 4 oktaver (fire fordoblinger) over primærtonen, nummer 1.

Sagt på en anden måde: En hvilepuls på 60 slag i minuttet er ikke usædvanlig, det svarer altså til 1 slag i sekundet eller en frekvens på 1 Hertz. Hvis man sprinter lidt rundt eller får sig en rigtig god gang svedig sex, er der gode chancer for at pulsen stiger til oktaven over denne frekvens, altså 120 slag i minuttet eller 2 Hz. Hjertet ville ikke kunne følge med til de næste oktaver, 4 og 8 Hz, men visse dyr har faktisk så hurtige hjerteslag. Det meste orkestermusik har meget sigende en puls, som svarer til området for menneskets hjertesalg. Hvis man nu forestiller sig at pulsen stiger med de 4 oktaver til 16 slag i sekundet kommer vi ind i et magisk område, for der er her at oplevelsen af pulsslag langsomt går over til at blive oplevelsen af den dybeste tone, vores ører kan opfatte. Med store individuelle variationer kan vi registrere toner mellem 16 og 20.000 Hz. Nu er hjerteslaget så langt fra det eneste rytmiske system eller tone i kroppen, men det kan naturligvis være nærliggende at starte overvejelser om kroppens mulige grundtone i denne lyd, som vi jo imprægneres med gennem hele fostertilstanden.

Mange har argumenteret for, at man stedet for det noget tilfældige fikspunkt kammertonen a’ = 440 Hz. burde vælge at definere tonerne ud fra deres relation til en række af c’er: 1-2-4-8-16-32-64-128256-512-... Nogle slår endda til lyd for at denne række af c’er simpelthen er menneskekroppens grundtone. Hvis man i stedet bruger kammertonen a’=440 Hz som udgangspunkt, vil man få et c’ på 264 Hz (i såkaldt ren stemning) eller 261,63 (ved ligesvævende temperatur).

Rigtig pudsigt er det, at det er i området omkring et antal af 16 billeder i sekundet, at øjet begynder at fortolke en serie billeder som en film med flydende bevægelser og ikke som adskilte billeder.

Tilsyneladende er der en vigtig grænse-indretning i hjerne og sind omkring 16 informationsenheder pr. sekund. Herom skriver Tor Nørretranders i sin bog Mærk Verden: ”Helmuth Frank har meget elegante argumenter for, at der er tale om en båndbredde på netop 16 bit i sekundet: Han opererer med et subjektivt tidskvant, Subjektives Zeitquant, SZQ, der betegner et psykologisk øjeblik. Et sådant tidskvant er netop det mindste tidsrum, man kan opleve. Det er den tidslige opløsningsevne i den menneskelige oplevelse.

Frank peger på, at det menneskelige øre opfatter pulser af der ankommer med en frekvens på under 16 i sekundet som – pulser. Men kommer der flere end 16, hører øret noget helt andet: en tone.

Tilsvarende med billeder Ser man mindre end 16 billeder flimre forbi øjet hvert sekund, ser man netop flimrende billeder. Ser man mere end 16-18 billeder i sekundet, ser man ikke flimrende billeder, men levende billeder.”

En anden vigtig frekvens er den tone på knap.

1.000 Hz som undersøgelser af ørets indre lyde (nada-lyd, tinnitus) synes at kunne fremvise.

Forsøget har gået ud på, at man har udstyret personer, som kan høre den indre tone med et par ørebøffer, som dem man bruger ved høretest. Her kan man skrue op og ned for tonehøjden og forsøgspersonen kan tilkendegive, når den ydre lyd svarer til den indre. Der var markante toppe af registreringer på multipla af 1.000 Hz, altså 1.0002.000- 3.000- 4.000 Hz. osv. Det betyder altså, at øret i dette tilfælde opbyger en overtonerække med primærtone 1.000 Hz = h’. Vi har altså måske en indre reference til denne tone, som interessant nok svarer til den frekvens neuronerne i hjernebarken udveksler deres kommunikation på.

Endelig kunne vi se på menneskekroppens proportioner. Som det vil fremgå af den lille historie om en musikalsk cykeltur hører der til alle (bølge)længder en tonefrekvens. Det er jo ikke tilfældigt, at de forskellige musikinstrumenter har akkurat den længde, som de har. Med strengeinstrumenter er der også andre faktorer som spænding og strengetykkelse som er vigtige, men med blæseinstrumenter er sammenhængen direkte.

Mennesker normale kropshøjde ligger omkring 170 cm +/- 25 cm.

Dette tal er meget nemt at regne med i forhold til den allerede luftede formel: Frekvens x bølgelængde= 340 m/s ↔ f x 1,70m x 2= 340 m/s ↔ f= 340 m/s: 3,40 m= 100 s¯¹= 100 Hz

Dette er en tone som ligger nydeligt i nærheden af G (store g).

Nu er det så finurligt med menneskekroppen, at den halve længde svarer til et punkt lige omkring skridtet. Du tror det måske ikke, men mål selv. Her har vi altså en meget nydelig deling i 2 og dermed nr. 2 i overtonerækken fra 100 Hz. Nr. 2= 200 Hz eller tonen g (lille g). Denne tone ligger lige mellem mænds og kvinders almindelige taleleje. Som det fremgik af en figur af Albrecht Dürer i et tidligere FiliongGONG kan man gå videre med proportionerne i menneskekroppens deling på en måde som i høj grad giver mening musikalsk. Man skal bare passe på ikke at fortolke resultatet alt for entydigt, for menneskekroppen er en meget komplekst musikinstrument.

Hvis vi kun kigger på selve den lydfrembringende del af anatomien er længden mellem stemmelæber og mund normalt omkring 17 cm hos mænd, noget kortere hos kvinder. Her kommer vi frem til en primærtone på 500 Hz. Dette er det halve af de 1.000 Hz, som ville have været tonen for en fløjte i tilsvarende længde. Det skyldes, at stemmeorganet akustisk set er et lukket rør (som en panfløjte eller en klarinet), hvor toner kan dannes ud fra ¼ bølgelængde mod ½ bølgelængde for fløjter. De 500 Hz svarer til et h’ (en-streget h).

Interview Med Carl Nielsen Politiken har over sommeren kørt en serie med historiske avisindlæg, hvor kendte journalister og forfattere har skrevet eller sagt noget med blivende værdi. Her er et uddrag fra et interview med Carl Nielsen fra december 1925 af Andreas Vinding.

Hele interviewet blev bragt 28.juli.

- Har instrumenterne sjæl?

Det kan man godt sige dersom man underforstår, at et ord kun er et ord. Men klarinetten f.eks. kan være på én gang varmhjertet og bundhysterisk, mild som balsam og skrigende som en sporvogn på dårligt smurte skinner. Jeg har altid fundet, at valdhornet slet ikke passede til Syden, men for Nordeuropas dunkle skove og søer, hvorimod trompeten og basunen uden at såre os kan knalde løs i det stærkeste solskin på Piazettaen i Venezia.

Violiner er mere almengyldige, strengeinstrumenter hører hele verden til … violoncellen er som en tenor. Oboen er et herligt instrument, den skildrer det landskabelige med fåreflokke, geder, hjorte og små kid, al dyrenes og hyrdernes poesi, den som er som små nyfødte lam ved forårstid. Og dersom vi kunne tænke os at , at vi har brug for et instrument til at udtrykke dumheden, da har vi stor trommen med sit tåbelige bum-bum.

- Findes der instrumenter nok til at sige alt?

Ja, vi kan sige, hvad vi vil, med dem, vi har. Men undertiden gribes vi af en ny lyd. Musik er lyd. Jeg fik forleden sendt et maleri, der var indpakket i gråt papir, som knaldede så morsomt. Det var en helt ny melodi. Telmanyi og jeg morede os længe med at spille på det. Der er moderne komponister, som vil anvende det grå papir direkte i orkestret. Jeg vil nu foretrække at omskrive lyden til et af vore kendte instrumenter.

…Og Så Musikken

/Olav Egil Aune Fortsat fra FiliogGONG nr.5, oversat af Skye Dette med at dele Jeg tænker på det hver gang, jeg hører 1700talskvinden, krigsenken og komponisten Elisabeth Jaquet de La Guerres sonate for violin og cembalo.

Toner uden hud. Som uden omveje – og på et dybt forståelsesplan – får mig til at erfare, at mennesket er et sårbart væsen. Gennem tonerne henter hun os ind i sin verden, lader os mærke på det, som er gået i stykker, hun deler sin skønhed og sit savn med os for at verden skal blive mere sand. Jeg mærker – gennem denne musik – at overalt hvor mennesker besejrer deres frygt, og nærmer sig hinanden i gensidig sårbarhed, der ser vi i glimt kærligheden i Guds hus.

Og mere: jeg kan ikke forestille mig, hvad den ville være blevet til, denne oplevelse, hendes oplevelse, hvis den var blevet klædt i ord og meddelt uden den smule afstand som musikken giver.

Sandsynligvis overvældende på en negativ måde, klam, voldsom, voldtagende. Jeg ved ikke. ”Lydene, musikken er som fine tråde, som forbinder mig med omgivelserne, som lange tynde følehorn, som jeg kan røre verden gennem”, siger den danske musiker Peter Bastian i sin bog Ind I Musikken.

Mens så meget af det, vi gør i kirken for tiden, er flygtigt og driver forbi, standser ”den krævende musik” den som tager sig tid for nuancernes skyld, os i flugten. Den genføder hukommelsen om det hellige som ikke er så let at huske, den sætter os i kontakt med grundvandet i os selv, den åbner for erkendelse mere end for ”følelseskick”, som det hedder – disse kortvarige møder som evangelisten uden sminke beskriver med lignelsen om kornet som faldt på klippegrund. Selv i kirken oplever vi en slags mærkelig allergi mod det, man definerer som ”vanskeligt” eller ”ikke-folkeligt”.

Det er åbenbart mere folkeligt at have travlt end at give sig tid. Fornemmelsen af, at troldspejlet er splintret i tusind stykker, er vistnok blevet folkeeje, det ”fragmentariske” – som filosoffen Adorno påpegede - i vor måde at lytte på gælder efterhånden vores måde at gøre alt muligt andet.

Koncentration og fordybelse, med et godt gammelt udtryk at samle sig om noget, er ikke på mode.

Enkle ting som at sidde stille, holde fast i én tanke, lytte til noget igen og igen, er blevet ”vanskeligt”.

Den rastløse rytmiske zapning med fjernsynskontrollen begynder at ligne rytmen i vore liv. Og til sidst er der måske ikke flere ledige parkeringsbåse i vores hoveder til den slags oplevelser som kræver, at noget stilles til side stilfærdigt, dyrkes, genovervejes, og videreudvikles.

Det ser ud til – for mig i hvert fald – at det er lettere at tage imod vigtige ting, vigtige meldinger gennem et ikke-konkret og ikke alt for direkte sprog. Jeg belyser det gennem et lille lån, et citat fra Pustehul, 1. Råk (Gyldendal) af forfatteren Tor Åge Bringsværd. Han skriver om fablen – altså en parallel til musikken – om eventyret, og hvorfor han vælger det som form: ”Men hvis det er virkeligheden jeg vil beskrive – og det er det jo – hvorfor vælger jeg som regel eventyret – hvorfor vælger jeg fablens form?

Hvorfor skriver jeg så sære bøger? Hvorfor skriver jeg ikke slet og ret en hverdagsagtig og realistisk bog fra det virkelige køkken-, køns- og fabriksliv?

For mig er fablen – billedet – lignelsen – sandere end nogen detaljeret dokumentarskildring. For hvis vireligheden er en skov, som vi er gået vild i – og det er nok hvad de fleste af os er – så hjælper det ikke meget at sætte sig på hug og granske stene og strå i detaljen. Sandsynligvis har vi en bedre chance for at orientere os, hvis vi finder et højt punkt. Og eventyret (læs i dette tilfælde – musikken) er netop et sådant træ, man kan klatre op i. For at få overblik. Se de store linier i landskabet.”

En skov, som vi er faret vild i, altså, det er for så vidt det som er udgangspunktet. Vi vil finde frem igen, genkende det, som vi ikke kendte eller har kendt – for at kunne fungere sammen i verden. Det er store ord – men den som ikke betragter kunstudtrykkene som underholdning og sukkerglasering af egne liv for den sags skyld og en form for blind selvbekræftelse, må nødvendigvis tænke sådan – om musikken. Musik er at melde ud. Og meldingerne er forskellige. Alt efter hvem som sender og hvem som modtager.

Lytter vi til Johann Sebastian Bach og Avo Pärt, for eksempel, flyttes vi hurtigt fra en klode til en anden.

Bachs Ehre Sei Dir, Gott, Gesungen, åbningskoret til femte kantate i Juleoratoriet, og O, Weisheit fra Avo Pärts Magnificat-antifoner – begge genuine udtryk for glæden, den intense fryd over Guds visdom.

Bach synger sin spontane, vanvittige glæde ud.

Lige ud og uden filter. Helt forløst. Mens Avo Pärt udtrykker sin glæde nærmes gennem en hildring – her er skønhed, her er tidløs stilhed, sus af katedralrum – men her er også smerten fra de romerske katakomber, drønene fra Daniels løvehule, billeder og hukommelse som dukker op fra århundrederne, som har lagt kulturer og mennesker i grus.

”Avo Pärts musik godtager stilheden og døden – den fører livet tilbage igen til det, det er, til sin skrøbelige skønhed. Her – i disse toner under kirkehvælvingen – iagttages og fejres livets sakrale og ophøjede mening”, siger sangeren og musikforskeren Paul Hillier. Og tilføjer for sandhedens skyld: ”Al musik vokser frem fra stilheden, som er fundamentet for vores musikalske eksistens, livets grundlæggende tone. Hvordan vi lever, afhænger af hvilket forhold, vi har til stilheden.”

Selv siger Avo Pärt i et interview: ”Skulle jeg sammenligne min musik med noget, måtte det være med et slags hvidt lys som indeholder alle farverne. Kun et prisme kan spalte farverne og gøre dem synlige. Dette prisme må være lytterens sjæl.”

Så: Hvad gør musikken ved os? Er al musik nyttig?

Er al musik gavnlig til hvad som helst – er den så neutral? Og vi, som også tænker kirke i denne sammenhæng – hvordan kan musikken være vores samarbejdspartner? Det er ikke enkelt.

På den ene side er musikken neutral. Den opfattes af det menneske som den rammer på den måde som den rammer. Punktum.

Hørte vi ikke forleden historien om en statsmand fra orienten, han befandt sig i en af Londons store koncertsale og blev spurgt – bagefter – hvad han bedst kunne lide. ”Det de spillede før dirigenten kom ind”, svarede han. Stemningen af instrumenterne faldt bedst i øret, det var som mindet om hjemlandets musik.

Tilsvarende omvendt – vore sonatetilpassede ører tager ikke så let imod meldinger fra kinesisk opera, svævende raga-tritoner og monoton dur fra javanesisk gamelan.

På den anden side: Musik er aldrig neutral. Fordi ingenting er neutralt. Alt forholder sig til noget- og det er dette noget, som vi også gennem musikken vil opleve os frem til. Den bedste musik er aldrig manipulerende i sig selv, den dårligste manipulerer hellere end gerne. Den bedste åbner, mens den dårligste lukker. Musik som sprog, som udtryk – musik fra den bedste side altså - vil altid vise, at ikke alt kan kodes ind, der findes altid en rest, noget som ikke er med, altid noget at bøje sivet til side for. Noget som jeg som lytter kan tilføre med min livserfaring. I mødet – i musikken altså – gælder det om at se og gøre det andet synligt gennem min form, min indsigt og min kærlighed.

Da gør musikken noget ved mig. Fordi jeg giver noget, den giver noget – tilsammen skabes en ny verden, et møde.

Og på toppen af det hele måske en ny erkendelse.

Ikke i ord, ikke nødvendigvis i fuld bevidsthed – men en indre forklarelse. ”Jeg vil digte en sprække i det selvfølgelige”, sagde poeten Erling Kittelsen engang i et interview i tidsskriftet Vagant. Det kan musikken også, spille sprækker ind i det selvfølgelige.

Således anskuet er al musik gavnlig. Fordi den fortæller noget om nogen. Og den kan flytte os.

Men til meditation, kontemplation, samling – hvad slags musik?

Musik, meditation, kontemplation. Jeg husker for en tyve års tid siden, jeg var i nogle dage hos karmeliterne i Tågarp i Sydsverige, indlagt nærmest, udslidt, jeg kunne hverken se noget mål i øst eller vest. Men en ting havde jeg mere eller mindre klart for mig, da jeg kom dertil, nemlig hvilke typer musik, som bedst egner sig til samling, ved måltider, når nogen skal falde til ro osv. Jeg vil tro, mit syn på dette var sammenfaldende med de flestes, hvis vi havde foretaget en afstemning.

Jeg snakkede med en erfaren retreatleder forleden, han fortalte mig om sin praksis. Han spillede gerne noget sakralt om morgenen, fortalte han, for at samle sindet i én retning. Ved middag gerne noget friskt, en trompetkoncert blev nævnt – i det hele taget til sindets munterhed. Og om aftenen noget mere distanceret, fløjte for eksempel, for at skabe afstand til dagen. Derudover – sagde han, og der forstod jeg, at der var noget uenighed i miljøet – ”bruger jeg gerne gamle bedehussange”. Der var opstået en diskussion omkring brugen af en Sigvard Dagsland-salme i retreatsammenhæng – det var det. Er det at manipulere med musik?

Spurgte han.

Ved middagen gik en af brødrene hen til båndoptageren – der skulle være toner til måltidet , for appetittens skyld og til koncentration om maden som Guds gave. Vivaldi, tænkte jeg, Bach, Händel.

Men nej, af alt i verden var det Beethoven, som strømmede ud i rummet, en af hans mest kæmpende klaversonater, musik som får én til at holde på hat og briller. Sandt at sige blev jeg så overrumplet den gang, at jeg aldrig fik mig selv til at spørge om hvorfor. Hvorfor netop Beethoven?

Siden da har jeg grundet på det. De havde sikkert ret, brødrene. Men selv kan jeg endnu i dag ikke begribe, hvad Beethoven har ved et middagsbord at gøre, han som – i denne del af sin produktion vel at mærke - hører til på barrikaderne. Der er flere dagsrejsers vej mellem Beethovens Skæbnesymfoni og f.eks. pave Gregor I Den Stores sange.

Jeg tror vi gør vel i at skelne følsomt mellem de sammenhænge musikken sættes ind i. Vi har snakket om musik som har noget at samtale med os om, om vi åbner os. Musik som kræver aktivitet, et aktivt møde. Vi hører ikke Tjaikovskijs Symphonie Pathetique uden at forsøge at give den følelsesforvirrede Tjaikovskij – eller hvem der nu måtte være i vores nærhed – en hånd. Eller Pendereckis sønderrivende skrig af en Lukaspassion uden at tænke på krigens ofre – i dag og til alle tider, rundt om os og i os og over alt. Ser vi Beethovens Fidelio – eller hører den vældige Hammerklaversonate for den sags skyld, går vi gerne på barrikaderne dagen efter og kæmper for friheden.

Jeg oplever det første som klogt. For i denne sammenhæng skal musikken tjen, den skal ikke ”bruges”. Og hvad skal den tjene? Jo den skal øge velværen under måltidet, den skal bortblæse dagens trivialiteter, så sindet får rum og plads omkring sig til at fungere frit, uforstyrret, den skal hjælpe os til at komme ned til nulpunktet i os selv – hvorfra vi kan starte aktiviteten igen. Apropos det første, velvære under måltidet – vi kan sende en tanke tilbage til maleren Claude Monet, impressionisten, en af kunsthistoriens mest farvefølsomme, han malede altid sit køkken gult!

Fordi han kendte til forskning, som sagde, at gult stimulerer galdefunktionen. Dette gav velvære – og fred rundt om bordet. Altså er en trompetkoncert til middagen slet ikke af vejen. Det ville Monet nok også have ment.

Artiklen afsluttes i næste nummer af FiliongGONG

Overtoner

/Skye Løfvander

Hjemmesiden www.gong.dk har længe savnet de artikler, som det egentlig er meningen, man skal kunne finde der. Den følgende tekst ligger der nu som den første. Forfatteren tror vist som sædvanligt, at han skal forklare hele verden på et par sider, men forsvarer sig med, at overtonesang faktisk har potentiale til at blive rygrad i en bogstaveligt talt holistisk pædagogik, så derfor kommer han så vidt omkring.

Menneskets stemme er et forunderligt musikinstrument. En af de mest spændende muligheder er ved overtonesang at lade de toner, vi normalt hører, ledsage af rene, højtsvævende overtoner med en frekvens der er fra 2 til 12 gange højere end de toner, vi normalt identificerer.

Oplevelsen kan være af noget magisk eller nærmest overjordisk, som folder sig ud, når dygtige overtonesangere med teknik og indlevelse giver overtonerne selvstændigt liv med egne subtile melodier og dragende lyse klange. De overtoner, som således bliver fremhævet, vil ligge i et lag omkring 3 oktaver højere end grundstemmen og dygtige sangere kan forstærke disse overtoner så meget, at de står tydeligere frem i lydbilledet end den vanlige stemmeklang.

Mulighederne for at skabe vældige klangmæssige effekter er store, selv med et lille kor, og mange garvede musikere er gået hjem efter koncerter, hvor de har oplevet det, som var det første gang, de rigtig for alvor har lyttet.

De rene klange, som opstår fra den menneskelige stemme, har naturligvis også vigtige terapeutiske aspekter.

Alle kan efter relativ kort øvelse lære at gøre enkelte overtoner i klangen tydelige, og man kan ofte opleve, at fælles improviseret lyd-leg med indslag af klare overtoner, kan slå magiske strenge an og åbne døre på klem til nye verdener, også selvom man ikke har trænet målrettet.

Overtoner er ikke begrænset til sang, for alle toner som spilles eller synges er reelt sammensat af flere frekvenser, reelt er den enkelte tone for så vidt allerede en klang.

Det er sammensætningen af overtonerne i varierende styrkegrad, som gør, at vi kan identificere en stemmes eller et instruments karakteristiske lyd. Men stemmen er speciel, fordi man i højere grad end noget andet instrument kan fremdrage de enkelte overtoner af den samlede lyd, omtrent som man med et prisme kan spalte hvidt lys til forskellige farver.

I øvrigt vil man ofte under støvsugning eller ved at lytte opmærksomt til eksempelvis en flyvemaskine blive klar over, at en eller et par overtoner skiller sig tydeligt ud fra motorlyden, så det synger tyndt, klart og æterisk ”inde bagved”. Det er af samme grund det australske brummerør didjeridoo har så hypnotisk en virkning.

Bortset fra oplevelsen, som i sig selv kan være udvidende og overvældende, er noget af det vigtigste ved overtonernes budskab, at de slår bro mellem nogle af de felter, som udgør grundlaget for vores erkendelse af den sanselige verden.

Måden overtonerne forbinder så fundamentale områder som sproglyde, matematik og musik har imidlertid ikke noget spekulativt i sig som eksempelvis ideen om en bestemt planet, som svarer til et bestemt chakra, som svarer til… osv.

Nej, her er der klar substans bagved, når man erkender, at tal ikke blot er et udtryk for kvantitet, men også kvalitet og spejler sig direkte i musikkens intervaller og udtalen af vokallyde. I en kultur, der lider under fremmedgørelse og fragmentering bør dette aspekt have appel, også med henblik på pædagogik.

Musikken sammenfletter tiden og rummet, for en tone har et frekvens-aspekt (tidslig) og et længdeaspekt (rumligt). Et rør af en bestemt længde kalder simpelthen på en bestemt tone af en bestemt frekvens, eller mere nøjagtigt: det kalder på en bestemt række af toner. En guitarspiller, som arbejder med sine klange via gribebrættet, bestiller ikke andet end hele tiden at frembringe bestemte længdeforhold, der klæder hinanden musikalsk.

I det gamle Kina var der et mål, som alle viste hen til, ligesom den ”normal-meter” der ligger i Paris.

Den kinesiske målestok var længden af kejserens fløjte! Det var slet ikke så dumt, for alle fløjter, som stemmer i samme tone, har samme længde.

Hver gang en tone klinger, hver gang man hører en lyd, er det naturen som samtidigt ”står og tæller” og ”udmåler bestemte længder” i det klingende materiale: luft, vand, træ, metal og krystaller.

Overtonerne optræder på en række. Hver gang man hører en tone på eksempelvis 440 Hz. (kammertonen a’), vil denne tones overtoner synge med. Det er de toner som svinger hhv. 2, 3, 4, 5,.. osv. gange så hurtigt, altså i dette tilfælde 880, 1.320, 1.760, 2.200 Hz,… osv.

Havde vi i stedet valgt at synge et c’ på 264 Hz, havde rækkens frekvenser været 264- 528- 1.0562.112 Hz.… osv. Alle disse toner opstår altså samtidigt i den enkelte tone i varierende styrkegrad. De første par elementer er som regel tydeligst og for de følgende elementer falder intensiteten.

Det magiske kommer ind i billedet, når en sanger bevidst vælger eksempelvis at fremhæve/forstærke overtonerækkens nr. 5. Vi vil da tydeligt kunne høre nr. 1 som vanligt (uanset om den nr. 1, vi vælger, er et c’, et a’ eller en helt tredje tone), og denne nr.1, kan vi kalde do (relativt i forhold til klangen) eller primærtonen (begrebet grundtone sigter til skala og melodi, primærtone til klang). Men samtidig kan man i det højere lag tydeligt høre nr.

5, som altid vil være den rene store terts, mi, til nr.

1. Musikkens intervaller taler alle direkte til vores følelsesliv på hver deres karakteristiske måde. Den rene store terts ligger til grund for vores oplevelse af det lette, lyse og glade i tonearten Dur. Tal har altså set i lyset af bølgelæren og overtonerne et aspekt, som taler direkte til krop og følelser med musikkens sprog!

Rækken 1-2-4-8-… er et udtryk for forskellige oktaver af primærtonen. Som det ses, er det en række af fordoblinger, og det skal forstås sådan, at hver gang man fordobler frekvensen, stiger tonen en oktav. Det svarer samtidig til at halvere længden af eksempelvis en guitarstreng eller en fløjte (ved et hul). I musikken er længde og frekvens omvendt proportionale.

Oktaven er rammen om al musik. De forskellige toner med samme navn på klaveret, f.eks. c og c1 (lille c og enstrenget c) er samme tone i forskellige oktaver.

Oktaven kender vi bl.a. fordi mænd og kvinder, når de synger enstemmigt, reelt synger i oktavafstand, mændenes toner har den halve frekvens af kvindernes. Dette opstår ved den spændende omlægning af kreative kræfter ved puberteten, hvor drengenes sangstemme netop synker en oktav.

Overtonerækkens nr. 10 og 20 er højere oktaver (fordoblinger) af ovennævnte nr. 5, mi.

På samme måde vil nr. 3, 6, 12 osv. være oktaver af den rene kvint, som præger vores sind og følelser på en helt anden måde end den store terts.

Nu vil den vågne læser måske mene, at der er noget galt, for terts plejer jo at betyde noget med tre, mens kvint har med fem at gøre. Men i musikken må man hele tiden forsøge at skelne mellem natur og kultur. Terts og kvint henviser til tonernes placering i en skala på syv toner og sådanne skalaer er i høj grad et spørgsmål om kultur, mens overtonerækkens nr. 3 og 5 henviser til et universelt natur-fænomen. Forvirringen er ærgerlig, da det kan give meget mening at lære sig naturtonernes sprog og magi.

I en vis forstand burde man tale om alle naturens to-delinger (som det f.eks. sker ved celle-deling) som oktavprocesser, mens tredelinger er et udtryk for kvintprocessen. Det spejler sig i mineralrigets strukturer, planterigets former, f.eks. blomsternes opbygning og i dyrerigets kroppe.

Disse delinger har også abstrakte udtryk. 12delingen af en cirkel er et eksempel på kombination af de to principper todeling (2x2) og tredeling.

60-deling kombinerer denne deling af cirklens helhed med den vigtige 5-deling.

Tilsammen kan disse tre primære principper bygge verdener. Når de mesopotamiske folkeslags talforståelse for 4.000 år og mere siden byggede på dette grundtal, som vi stadig bliver mindet om ved urets deling i 60 minutter og 60 sekunder, havde det praktiske grunde: 60 har flere divisorer end noget andet tal i den størrelsesorden, så det blev nemmere at arbejde med forholdstal. Men det havde også psykologiske grunde, og disse folkeslag havde reelt et holistisk verdensbillede, hvor tal, guder (planeter) og musik var forskellige udtryk for samme essens. En durskala kan netop udtrykkes som en række længder beskrevet med hele tal i oktaven mellem 30 og 60: 60- 54- 48- 45- 40- 36- 32- 30 bliver til do’- ti- la- so- fa- mi- re- do, når længderne spilles på et strengeinstrument.

Man kan frit vælge måleenheden: tommer, centimeter eller noget helt tredje. Alle værdierne er sammensat af primfaktorerne 2, 3 og 5.

På de gamle harper, man har fundet, får de enkelte strenge navn efter guder, som alle har en talværdi, der relaterer direkte til overtonerækken: 60 50 40 30 20 15 12 10

skaberguden/ himmelgud Anu bjergguden Enki de ferske vandes gud Ea/ Enlil måneguden Sin solguden Shamash Venus / Ishtar (Astarte) Mars/ underverdenens Nergal Jupiter, Bel/ Marduk

Man tildeler normalt Pythagoras æren for at have opdaget sammenhængen mellem proportioner og tone-intervaller, men den overlevering som fortæller, at han hentede sin visdom i kulturens vugger, herunder Babylon, virker slet ikke så søgt.

Det er i øvrigt blevet påvist, at der har været en ret stor kontakt med en anden højkultur, nemlig Kina, hvor man ligeledes har været meget bevidste om tonernes matematik.

Denne måde at opleve tallenes kvalitet forbinder sig med forståelsen af bølgebevægelser, som har fælles lovmæssigheder, uanset om man taler om lyd, vandbølger, lys eller nogle af alle de andre udtryk for elektromagnetiske bølger.

Farvernes regnbuespektrum dækker akkurat en oktav (en frekvensfordobling, proportionen 1:2), og ligesom med lyd sker der det, at man oplever en tilbagevenden til udgangspunktet på et højere niveau, når man når oktaven. Rød-violet/ purpur er jo nabo til, og flyder over i, rød som er basis i spektret.

Man skal dog være lidt forsigtig og tænke sig rigtig godt om, før man laver alt for entydige systemer af ligheder mellem farver og lyd, for der er sandelig også vigtige forskelle, bl.a. har det netop stor betydning, at vi altså kan høre 10-11 oktaver lyd, men kun se én oktav farver og lyd opstår grundlæggende ved en anden type bølger end farver.

Denne lille udflugt til andre riger og sanseområder skal blot understrege, at vores erkendelse af verden bygger på nogle meget elementære grundstrukturer, som kan belyses af proportioner mellem tal.

Vores tale er musik. Vi lader tonelejet stige og falde med vores betoninger, vi ændrer rytme og dynamik, og hvis man virkelig ville, kunne man godt skrive en tale ned som noder i et partitur.

Men selv talens grundelementer, de enkelte lyde, indeholder særlige klangkvaliteter, som kan forstås i lyset af overtonerækken.

Hvis man spiller tonerne do- mi- so på klaveret (det kunne f.eks. være tonerne c- e- g, a- c#- e eller d- f#- a), vil alle nikke genkendende: det er en dur-treklang, som man kender så godt. Ill.: klaver Men hvorfor kender vi den så godt, er det indarbejdet gennem kulturen eller er det noget vi har med os?

- Både og!

Hvis man tager et jagthorn eller et hvilket som helst andet rør, som man kan trutte toner i, vil man ved at blæse hårdere og med strammere læber få forskellige højere toner frem. Det er naturtonerne, hvis indbyrdes afstand er identiske med overtonerækken.

Rækkens nr. 4-5-6 vil være do- mi- so.

Da vi helt naturligt er mest fortrolige med de lave elementer i rækken – vi har jo også lettere ved at skelne mellem 4 og 5 æbler end mellem 17 og 18 – vil den musik som disse elementer frembringer også være meget fundamental for alle. En dygtig hornblæser vil sjældent kunne bruge mere end de første 10- 12 toner fra rækken.

De fleste sangere kan med en god dags systematisk øvelse frembringe ovennævnte tre elementer med overtoner fra egen stemme! Og så skal man – i hvert fald i begyndelsen – på opdagelse i vokalrækkens musikalske egenskaber.

Rækken u- o- å- a- æ- e- i vil man kunne bruge til at fremhæve de enkelte elementer i overtonerækken fra 2- 12. Der er færre lydtegn end tal, men hvert bogstav dækker jo også over flere forskellige lyde. Der er eksempelvis forskel på udtalen af startvokalen i Agnes og Ane! Man skal igen passe på ikke at blive fundamentalistisk i sin tolkning af sammenhængen, for hvis man måske kan få en fin overtone nr. 5 frem på en å-lyd den ene dag, kan det måske være en a-lyd, man skal bruge den næste. De to rækker er parallelle, men der er ingen absolutte lighedstegn. Desuden er en vokallyd groft sagt sat sammen af tre frekvenser, hvor man ved overtonesang tager fat i den ene og giver den et løft.

Det er vigtigt at understrege, at øvelsen ved overtonesang ikke går ud på at udtale smukke vokallyde, men med stemme og især øre at få kontakt med disse lydes musikalske essens. Jo bedre man får lyttet sig ind til overtonerne som gemmer sig i vokalerne, des bedre kan man bevidst arbejde med at fremhæve dem som en leg eller meditativ disciplin.

Det er - som ved opdagelser af nye verdener i det hele taget – ofte en fordel at begrænse sig, f.eks. ved at se, hvad der sker ved at synge naboer fra rækkerne. Man kan også forsøge at lytte sig ind til ovennævnte dur-treklang, do- mi- so, 4-5-6. Her skal man finde en mundstilling, som er lidt varmkartoffelagtig. Det handler ikke om at nasalere, spænde voldsomt eller vrænge på forskellig måde, nærmere at synge en ren, uanstrengt samt jævn og lang tone.

De vokallyde, man skal bruge er bagtungevokalerne fra rækken ovenfor. Oda- ÅseOlga- Agnes. Om man skal starte på vokallyden fra Oda eller Åse er som nævnt noget der dels er individuelt, dels veksler fra dag til dag, med valgt tonehøjde, klangkvalitet mm.

Der er to vigtige misforståelser om overtonesang som trænger til at blive udryddet for at undgå uhensigtsmæssig stemmebrug: 1) Det handler om at nasalere 2) Det kræver stor kompression.

Vokallydene gemmer musik i sig, som man kan udvikle følelse for! Ved de højtsvævende, rene fløjtelignende toner har man bevæget sig forbi oplevelsen af vokal lydkvalitet og ind i den essens som både sprog og toner består af.

En anden vigtig nøgle til overtonesangen er de stemte konsonanter, de lyde som man kan nynne på, som samtidig har med de steder i mundhulen at gøre, hvor vi mest grundlæggende kan indsnævre eller udvide passagen for lydbølgerne. Det handler om M, N og Ng, som knytter sig til tre forskellige områder i munden, som også er de områder der giver kraftigst resonans. Af samme grund kan man vinde meget ved at øve sig i at nynne med koncentration i disse tre områder.

Ved ovennævnte øvelse med bagtungevokaler, kan man få meget ud af at åbne fra en Ng-nynnen.

NgNgNg- åååååå.

Det sidste punkt skyldes nok især, at mange har lyttet til den sangstil, som de meget ekvilibristiske sangere fra Tuva-republikken dyrker. Men man kan lave lige så tydelige overtoner uden at presse voldsomt, og tilmed vil man så kunne bruge sin almindelige grundstemme mere frit og klangfuldt.

Med hensyn til det nasale er det rigtigt, at dygtige overtonesangere ofte har en nasal klang, men det skyldes ikke, at de nasalerer, men derimod at de fokuserer deres tone i et meget præcist punkt i den hårde gane, som lokker overtonen frem. Fra den hårde gane forplanter svingningerne sig så til næsehulrummet. Men det er altså ikke, fordi man sætter tonen nasalt an.

At man kan finde punkter i sin gane som gemmer på musikalske hemmeligheder er endnu et led i de fine sammenhænge mellem tilsyneladende forskellige områder.

Når religiøse mantraer alle dage har indeholdt en stærk betoning af de allerede nævnte konsonantlyde M, N og Ng, skyldes det jo netop, at det kropslige, det sproglige, musikken og matematikken finder sammen.

Det kropslige fordi kroppen jo i høj grad fungerer i kraft af forskellige rytmiske bevægelser og refleksion af lyd til betydningsfulde dele af anatomien.

Hvad angår det sproglige, har alle de indiske bijamantraer endelsen M, de tibetanske mantraer slutter oftest på Ng og i den kristne tradition har vi med Amen og Eleison i høj grad nynnet os ind på N. Musikken i disse lukkelyde hænger sammen med de længdeproportioner, som vi har i mundens instrument. Og dermed er vi nået til matematikken, for musik kan netop beskrives som et spil mellem elementære proportioner. Nedenfor følger et par eksempler: Hvis man anslår en streng først ved 1/3 strengelængde dernæst i 1/5, og hver gang lader det korte stykke klinge, vil vi opleve intervallet 3:5, so- mi, fra ren kvint til stor terts. Dette giver intervallet stor sekst.

Et andet eksempel med 3 og 5, so og mi: Tallet 15 er 3x5. I overtonerækken er nr. 15 den store septim, og det kan beskrives som kvintens store terts (3x5).

Tallet 9 = 3x3 eller sagt musikalsk: En stor sekund opstår som kvintens kvint. Dette interval som opstår i overtonerækken mellem nr. 8 og 9, kender vi også som intervallet mellem ren kvint og ren kvart: 3/2: 4/3= 9/8 i musikmatematikkens sprog.

Musikkens klang har en magi, der kan føres tilbage til det samme, som fascinerer matematikere ved primtal, for i overtonerækken er hvert primtal en ny tone, mens alle de øvrige kan beskrives som sammensat af lavere primfaktorer.

I det moderne samfund har de færreste kontakt med tallene i deres kvalitetsaspekt, og brøkregning har man ikke brug for. Men forhold mellem størrelser - som ordet proportion jo betyder – er vigtig for både vores oplevelse og påskønnelse af livet og for vores medvirken som skabere i det.

Overtonesang som kunstform har været under udvikling i vesten gennem de sidste 30 år, hvor især pionerer som David Hykes og Michael Vetter har demonstreret et helt nyt univers af muligheder med stemmen.

Det er karakteristisk, at de bedste vestlige sangere benytter sig af den harmonilære som dybest set er udsprunget af den religiøse sang i de sakrale rum.

Akustikken har hjulpet os til at opdage flerstemmigheden. Disse harmonier forbindes så med de teknikker som især er blevet rendyrket af naturfolk, primært hyrde- og steppefolket fra Tuva i det sydøstlige Sibirien, hvor man akkurat ikke har haft bygningers akustik at forholde sig til men derfor så meget desto mere har kunnet fordybe sig i selve mundhulens muligheder.

I disse kulturer er flerstemmighed fraværende, men til gengæld vil de med højtudviklet sangteknik demonstrere, hvad overtonerne kan, når de står helt klart frem. Det er en tanke værd, at disse to udtryk, som er avlet af hhv. en højkultur under udvikling og et naturfolk, kan finde en syntese i de bedste moderne former for overtonesang.

Mulighederne har man i første omgang været vågne for i alternative kredse, men musikalske mastodonter som Yehudi Menuhin har set og givet udtryk for det kolossale potentiale, der ligger klar til at opdyrke med overtonesangen. Herhjemme har blandt andre Per Nørgård og Bo Holten beskæftiget sig indgående med mulighederne, som mange også snuser til i mere eller mindre nuanceret form i selvudviklingsmiljøerne.

ANNONCER Retningslinierne for annoncesiderne er som følger: Medlemmer kan annoncere gratis for egne arrangementer, men der bliver kun bragt faktuelle oplysninger om tid, sted, pris osv.

Betalingsannoncer med egen tekst afregnes med 50,- kr. for 1/6 side (1/3 spalte) 100,- kr. for ½ side (1 spalte

Nyhedsbrev, Århus – aktiviteter efterår 2004 Vi fortsætter med ÅBNE LYDAFTENER: Toning, overtoning, intuitiv sang, lydmeditation m.v.

Der gives kort instruktion hver gang.

Arrangementet er for både begyndere og øvede.

Sted: Antroposofisk Selskabs Hus, Højbjerg torv, Rosenvangs Alle` 251, 8270 Højbjerg Datoer: d. 2. september, 7. oktober, 4. november, 2. december. (1.ste torsdag i måneden) Kl: 19.00-20.30. Mød op 10 min. før, så vi kan starte præcis.

Entre : 35 kr. pr gang. Tilmelding ikke nødvendig Bus: 6, 10, 102, 103 Yderligere oplysninger hos arrangørerne: Elisabeth Wegger 86 14 21 60 Marianne Frandsen 86 92 82 82 Marianne Hansen 21 40 34 62

Lyd & Krop v. Marianne Hansen Bevidstgørende Stemmekurser: A. Frigør din stemme. kl. 19-21.45. 4 Onsdage: 15/9, 22/9, 29/9 og 6/10 B. Kontakt og samarbejde kl. 19-21.45. 4 Onsdage: 20/10, 27/10, 3/11 og 10/11 C. Afspænding og fordybelse kl. 19-21.45. 4 Onsdage: 17/11, 24/11, 1/12 og 8/12 Kurserne kan tages samlet eller enkeltvis.

Arrangør: F.O. Århus Lærer: Marianne Hansen , lyd og kropsterapeut.

Tlf.:21403462 Lyd & Krop massage, kranio-sakral terapi og lydhealing. Behandlinger gives i Århus C og Beder.

Du kan læse mere om LYD & KROP kurser og behandlinger på hjemmesiden www.lydogkrop.dk

Krop, Stemme & Sang Mandagshold Intensivt krop-, stemme- og sanghold med henblik på at holdet fortsætter som en fast gruppe.

Medbring løstsiddende tøj, gode sokker/ indesko og drikkevand/ forfriskning.

Lærer: Hanne Siboni Sted: Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 1620 København V. Startdato: mandag 6. september, 19.00- 22.00 Pris: 350,- kr. pr. mdr. (1 md. opsigelse) Tilmelding: Ring til Hanne Tlf: 22 195 888

Livet er bevægelse – Bevægelse er liv Herunder kan du læse om arrangørernes øvrige aktiviteter.

Skolen For Kunstterapi v. Marianne Frandsen 2-årig basisuddannelse i kunstterapi - 8 moduler á 5 dage start 13. okt.2004 Weekendkurser: Lydkurser: Rituel sang 23. okt. og 20. nov. 2004 Åbent hus 11. sept.

Individuel vejledning og terapi: Samtale, kunstterapi, healing, massage Få brochure tilsendt.

Skolen for Kunstterapi, Løjenkærvej 10, 8300 Odder, tlf. 86928282

Elisabeth

Wegger

byder velkommen til udstillingen "20x20", Galleri Art Expo, Skanderborgvej 107, Viby. Åbningstider: 5/11 1320; 6.-7./11 10-17; herefter i åbningstiden t.o.m. 30. dec.2004 Elisabeth Wegger, Irisvej 6, 8260 Viby J. 86142160 ElisabethWegger@mail.tele.dk

Continuum bevægelsessystem Tema: Livet i bevægelse - Tidspunkt : 4gange den.31/8 -7/9 –14/9-21/9 kl. 16.30 tilca.19. pris.

800kr.

Tema: Livet i mere bevægelse – Tidspunkt : 6 gange den 9,16,23,30/11 og den 7,14/12 kl.16.30 til ca. kl. 19. pris 1200kr., Sted: Medborgerhuset Blågården, Blågårds Plads 3.sal. Kbh.N Medbring trænings-/behageligt tøj og et tæppe.

Tilmelding Jeanne Jensen tlf..35 26 92 06

Mellem Klode og Celle Holistisk seminar om liv og bevidsthed med Mark Thalmay, videnskabsteoretiker og Skye Løfvander. Lørdag- søndag 13.-14. november Fælleslokalet, Skansedal, Fredskovhellet 2G, 21., Hillerød.

Oplæg, gruppesamtaler og musisk/ meditative øvelser. Pris: 250,- kr.

Mulighed for fælles mad lørdag samt overnatning.

Mere info: Skye, 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com PS! Mark holder oplæg om Dantes verdensbillede i Erik Bocks salon torsdag d. 11/11 kl. 19.30 (vesper 19.00 i Hellig Kors). Hans Tausensgade 2, Kbh. N.

Overtonebroen Workshop Med Gösta Petersen & Skye Løfvander 18.-19. september 10-17 i Liberiet ved Domkirken i Lund.

Lørdag aften er der kulturnat i Lund, og de af deltagerne, som er interesserede, kan medvirke i en optræden i ”Kulturen” i den stemningsfulde by.

Dette foregår sammen med Göstas kor, Midnattskören.

Overnatning kan arrangeres på vandrerhjemmet.

Pris: 900,- sek., GONG-medlemmer 700,Info & tilmelding: Gösta:0046-46125327, goesta.petersen@djingis.m.se Skye: 44 64 07 36, skyelof@hotmail.com

Åbne Sangaftener i Lund i Unik Akustik Lige ved Centralstationen För intresserade blir det liksom tidigare möjlighet för en stunds anspråkslös ordlös improviserad övertonssång i Klosterkyrkan vissa söndagar i höst kl. 20. Man behöver alltså inte vara duktig på att sjunga övertoner, men det gives möjlighet att prova röstens klangmöjligheter.

Prel. datum (Vi väntar på klartecken från kyrkan.)

12. sep., 26 sep., 24 okt., 7 nov., 21 nov., 5. dec., 19 dec.

Foredrag v/ musiker Shintai Dichmann Introduktion til Holistisk Musikforståelse "Hvordan og hvorfor musik påvirker krop, sind og ånd" Onsdag den 15.09 kl.

19-22 "Sjælevejen", Værftet, Allégade 2, Bygning 10, 3. sal, t.v. 3000 Helsingør. Entré: 100 kr.

Mere info: www.sjaelevejen.dk og www.moment.dk

Meditationskoncert med The Moment & Ageha Tirsdag den 26.10 kl.

19.30 Helsingør Hovedbibliotek, Marienlyst Allé 4, Helsingør Entré 115 kr. ved indgangen, 95 kr. i forsalg i Krystallen, Stjernegade 19, Helsingør, 49 26 14 37 www.moment.dk Shintai og Mayadevi: Tibetanske Syngeskåle, citar, flygel, sax og guitar Ageha: Overtoneharpe og swamandala.

Dhanyam: Percussion Workshop Indre ro, styrke og glæde i hverdagen Krops- og energiøvelser til at øge jordforbindelsen samt stille og dynamiske meditationer. Undervisere Mayadevi Dichmann og Shintai Mere info: www.themoment.dk Afholdes på Hellebæk Klædefabrik, tirsdagene 19.10, 09.11 og 30.11.04 kl. 19.00-21.45 Pris 350 kr. Tilmelding på www.helsingor-aftenskole.dk eller tlf. 49 21 25 25

Hälsningar/ Gösta

Kyotaku Koku Nishimura Memorial Concert Meet Da Lama - Scene for improvisation, eksperimenterende kunst og performance Et nyt rum er ved at opstå, et mødested og legeplads for udøvende kunstnere, som arbejder på tværs og på kanten af kunstarterne. Meet Da Lama stiller sig til rådighed for de som er interesserede i at vise deres arbejde i et forum, der hovedsagligt består af andre kunstnere.

Kommende Meet Da Lama i Møllegade 7, Nørrebro, København: 3. OKTOBER, 7. NOVEMBER Entré 50,- kr. meetdalama@hotmail.com

I forbindelse med at 3 af verdens bedste kyotakuspillere besøger København afholdes en mindekoncert for den afdøde fløjte- og zenmester Koku Nishimura – den sidste samurai.

De tre gæster er:

Koryu Nishimura, Agar Kyosui Noiri Yoshio Koshu Higuchi

Foruden disse tre fremragende fløjtespillere, deltager Kyotakuspillere her fra Danmark.

Sted: Musikhistorisk Museum, Åbenrå 30 , Kbh.K. Tidspunkt : Tirsdag d. 14.9. Kl. 19.00-21.00, Obs. yderdøren lukker kl.19.30 Pris : 140 kr. (som ubeskåret går til de Japanske gæsters rejseudgifter.)

Billetter kan bestilles på email: info@kyotaku.dk, og da der kun er 75 pladser, anbefaler jeg interesserede at bestille hurtigst muligt.

Med venlig hilsen Anders Nordin www.kyotaku.dk.

GONG præsenterer: Overtonebroen Workshop og koncert med Gösta Petersen, Skye Løfvander m.fl., lørdag d. 9. oktober Workshop 10-17 i Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5. Kbh. V. Koncert kl. 20 i Rundetårns Bibliotekssal entré 60,- kr., medlemmer 45,- kr.

Når vinden blæser og bølger ruller, kommer selv store konstruktioner som en Øresundsbro i svingninger. Broen kan betragtes som en gigantisk guitarstreng udspændt mellem København og Malmø. For at svingningerne ikke skal tage overhånd, har man indbygget dæmpende foranstaltninger på strategiske steder, og det foregår ved at anskue broen musikalsk med egenresonans, overtoner samt svingningsknuder og –buge.

De seneste par år har en anden bro over sundet været under opførelse, en rigtig overtonebro! Der har været en livlig trafik mellem Lund og København med kurser, foredrag og sangaftener. Nu kommer der så koncerter til.

Det handler om overtonesang, hvor oplevelsen af rene, æteriske og højtsvævende overtoner præger klangbilledet… et magisk sprog og kilde til forbløffelse for uforberedte. Sangerne synger tostemmigt med sig selv, kalder klare toner frem, som ligger mere end 3 oktaver højere end de vanlige og præger sangens harmonier med dragende, fløjtelignende eller metalliske klange.

Workshoppris:

Medlemmer ved betaling før 25/9: 400 kr. Efter 25/9: 650 kr.

Ikke-medlemmer før 25/9: 500 kr. Efter 25/9: 750 kr.

Tilmeldingen registreres først, når betalingen falder! Giro-kontonr. 1-001-5529 Tilmelding senest 25. september

Lørdag Med Lyd Og Bevægelse Med Bolette Schiøtz Lørdag d. 25. september kl. 10- 17, Sted: APA, Århusgade 108E, 2.sal, Lokale B, 2100 Kbh. Ø Den menneskelige stemme er naturens mest bredspektrede strengeinstrument! Vi kan udtrykke alt fra spirituel hengivenhed, kærlighed, voldsomme emotioner og dybe instinktive øglebrøl. Jo bedre kontakt vi har til krop og bevidsthed, jo mere nuanceret kan stemmen folde sig ud. Arbejdet med krop og stemme indeholder strækkeøvelser, dans, stemmeopvarmning, overtoneinstruktion, toning og meditation i stilhed. Hav løst tøj på og vær indstillet på at få lidt sved på panden.

Pris: Medlemmer ved betaling før 10/9: 400 kr. Efter 10/9: 650 kr.

Ikke-medlemmer: før 10/9: 500 kr. Efter 10/9: 750 kr.

Tilmeldingen registreres først, når betalingen falder! Giro-kontonr. 1-001-5529 Tilmelding senest 18. september

Stemmens Healende Kraft - Kreativt stemmeværksted med Hanne Britt Hyllegaard Lørdag d. 23. oktober kl. 10-17 Huset Innanna, Ndr. Frihavnsgade 17D, 2100 Ø Stemmen er vores personlige instrument og vores umiddelbare mulighed for at forløse og heale os selv og hinanden med lyd. Vi har den altid ”ved hånden”. Med stemmen kan vi sætte krop og aura i svingninger, der healer og oplader os med ny energi. Med udgangspunkt i kroppen, som er stemmens resonansrum vil vi gå på opdagelse i stemmens muligheder og lydens univers og virkninger, som forener af krop, sind og sjæl.

Kurset er en opfølgning på det kursus Hanne Britt holdt i Gong i april 2004. Alle kan deltage.

Hanne Britt er uddannet i musikterapi på Ålborg universitet og i spirituel bevidsthed indenfor de Teosofiske traditioner, samt hos den Gyldne Cirkel. Arbejder inspireret, som musikterapeut, lydhealer, sanger og komponist.

Pris: Medlemmer ved betaling før 10/10: 400 kr. Efter 10/10: 650 kr.

Ikke-medlemmer: før 10/10: 500 kr. Efter 10/10: 750 kr.

Tilmeldingen registreres først, når betalingen falder! Giro-kontonr. 1-001-5529 Tilmelding senest 16. oktober

Tilmelding til workshops:

Skye Løfvander, 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com Susanne Eskildsen, 46 36 28 88, , s.eskildsen@c.dk

Foreningens girokonto: 1-001-5529. Ved brug af netbank: brug indbetalingskort 01.

Det er også muligt at indbetale i BG-bank og i Den Danske Bank.

Husk at oplyse navn, adresse og hvad betalingen dækker!

Godt efterår ønskes til alle vore læsere!

I skrivende stund er der er begrundet håb om, at vi i dagene omkring 20.-21. november vil kunne præsentere en workshop med David Hykes i København.

Der er mulighed for en koncert den forudgående onsdag eller torsdag.

Vi sender naturligvis nyt ud via e-mail, når vi ved lidt mere.

Hvis du ikke allerede står på maillisten, kan du melde dig på ved at maile til jette@borly.dk

KALENDER GONG! – Foreningen for Overtonesang og Lydhealing -

www.gong.dk KOM OG VÆR MED! ALLE ARRANGEMENTER ER ÅBNE FOR ALLE!

SANGAFTENER BEMÆRK! Nyt mødetidspunkt, nu kl. 19.00- ca. 21.30 Undlad venligst at ringe på 19.10- 19.45, hvor vi mediterer.

Entré: Medlemmer 30,- kr. Gæster 60,- kr.

Tirsdag d. 7. september, 19.00

Sangaften i Tårnstadiet

Tirsdag d. 5. oktober, 19.00

Sangaften i Tårnstudiet

Tirsdag d. 2. november, 19.00

Sangaften i Tårnstudiet

Tirsdag d. 7 december, 19.00

Sangaften i Tårnstudiet

ADRESSE: Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5., Kbh. V. Info-telefon ang. sangaftener: Jette: 39 90 68 20/ 26 81 68 20, Susanne: 46 36 28 88 Se mere om specielle arrangementer, workshops og koncerter på foregående side!