FiliongGONG22

FiliongGONG Organ for Lydforeningen GONG Nr. 22, september 2008

Indhold: Duet med din dommer Da Vincis Musikmysterium 3 Livets rytmer, rytmernes liv

Skye Løfvander - "- "-

‌ samt kort nyt, faste rubrikker, anekdoter, begivenhedskalender og meget andet!

FiliongGONG er organ for Lydforeningen GONG www.gong.dk GONG er en ung forening, der forsøger at favne musikalske udtryk som intuitiv sang, overtonesang, akustiske improvisationer og performance.

Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke. Vægten lægges på helhedsskabende lydudfoldelse, overtonesang og lydhealing med både kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter.

Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med beslægtede interesser.

Årsmedlemskab: 225,- kr.

Nye medlemmer afregner det første år iht. indmeldelsestidspunktet: 1. januar- 31. marts:: 225,- kr. inkl. 4 FiliongGONG 1. april- 30. juni: 175,- kr. inkl. 3 FiliongGONG 1. juli- 30. september: 125,- kr. inkl. 2 FiliongGONG 1. okt.- 31. dec.: 300,- kr. inkl. medlemskab 2009 og 1+4 FiliongGONG SONG/GONG Personer bosiddende i Sverige, der er fuldgyldige medlemmer af SONG (vores søsterforening i Sverige), kan få et SONG-GONG medlemskab.

Dette indebærer: - Medlemskontingent 50 % af medlemskontingent (100 kr. for 2008)

GONGs

Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser.

- Modtager FiliongGONG som andre GONGmedlemmer.

Bestyrelsen i GONG, valgt på generalforsamlingen 1. marts ’08, konstitueret 11. marts:

- Kan deltage for halv pris i: Sangaftner, Spirekor, Træningsgruppen og andre aktiviteter, uden honorarlønnet leder.

Formand, regnskabsfører: Susanne Eskildsen, 30 24 40 32, s.eskildsen@post.cybercity.dk

- Kan deltage i workshops og koncerter til almindelige medlemspriser.

Næstformand, netmester: Jimmi P. Andersen, 27 21 90 69, lpjpa@yahoo.dk Redaktør: Skye Løfvander, 44 64 07 37/ 20 97 07 01, skye.lofvander@gmail.com … du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlemmerne om foreningens forhold!

Indmeldelse i GONG sker ved indbetaling af medlemsgebyret (se næste spalte) på foreningens girokonto: 10015529.

Netbank eller indbetaling via bank: Reg.-nr. 1551, konto-nr. 10015529 Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01. Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække!

Eventuelle spørgsmål vedrørende indmeldelse og betaling kan ske til formanden: Susanne Eskildsen, 30 24 40 32 s.eskildsen@post.cybercity.dk

- Har ikke stemmeret på GONGs generalforsamling og kan ikke opstille til GONGs bestyrelse.

Om FiliongGONG: Vores medlemsblad udkommer fire GONG årligt og sendes til medlemmer af foreningen samt til særligt interesserede. Pris, løssalg: 30,- + porto.

Abonnement, ikke-medlem: 125,- pr. år.

Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne til at bidrage med indlæg, helst i elektronisk form.

Redaktionen kan dog ikke garantere, at alle indlæg trykkes.

Oplag, FiliongGONG nr. 22: 160 eks. Deadline, nr.

23: 20. november Redaktionelle henvendelser: Skye Løfvander, Fredskovhellet 2 G, 21, 3400 Hillerød. Tlf. 20 97 07 01, skye.lofvander@gmail.com GONG-mail: månedligt nyt pr. mail!

Tilmeld dig på ovennævnte email-adresse!

Duet med din dommer

/Skye

”Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.”

Størstedelen af biblen kan læses som mere end beretninger om hændelser. Man kan påstå, at reglen faktisk er, at de udvendige hændelser blot er overfladen, som dækker over indholdet.

Der er passager af koncentrerede essenser, hvor det skinner meget tydeligt igennem, de lader sig åbne i meditation. Bjergprædikenen, som vi kender fra Matthæus-evangeliet, er et udpræget eksempel. Citatet ovenfor stammer fra den parallelle tekst hos Lukas 6, 37-38.

Kan man leve uden at dømme om, hvad der er behageligt hhv. ubehageligt, godt- skidt, stygtsmukt, ønskværdigt- uønskværdigt??

Det er oplagt, at teksten handler om forholdet til Gud gennem selvet, og tydeligvis er det ikke et ego-centreret forhold, men noget som har betydning for vores forhold til de andre.

I meditation er det en holdning, man kan indtage, at uanset hvad der melder sig af tanker, billeder eller følelser, dømmer man det ikke, men man forholder sig uhildet, lader ikke sine prægninger og mønstre bide på krogen. Det betyder ikke, at man tilbeder hverken de lyse eller mørke drømme, men prøver at finde deres udspring og afkode de spor, de præger vores bevidsthed med.

Hvis man i øvrigt ikke blot gør det til en teknisk øvelse, men forstår omfanget, dybden og implikationerne af vores indre dommerinstans, er det en øvelse, som er tæt på umulig. Dalai Lama udtalte en gang, at når han ser en falk jage de småfugle, som flokkes om hans foderbræt, gribes han undertiden af en ustyrlig trang til at smide foderskålen i hovedet på den… hvilket kolliderer med, at netop han - og ikke bare som interesse men som ”job” og forbillede - skal inkarnere medfølelse med alt levende! Og falken følger jo blot sin natur… eller dharma om man vil!

Når vi synger sammen i en improviserende cirkel tager vi ofte tilløb til en ”dømmer ej”-holdning.

I princippet er alle udtryk lige og ingen som udgangspunkt forkerte.

Man må dog moderere det lidt og sige, det gælder sådan i forhold til vanlig korsang, hvor man har et klart defineret ideal. For selvfølgelig hersker vores subtile dommere under overfladen, selvfølgelig dømmer vi vort eget og andres udtryk som smukt eller grimt, passende eller upassende, naturligvis er der uskrevne æstetiske normer.

I gode stunder kan vi til gengæld mærke, at vi sammen kan skabe en rummelighed, som gør dommeren mindre væsentlig, og dermed kan et udtryk, som vores kritiske ører bedømmer som mindre skønt, bidrage til helheden og måske endda føre det fælles udtryk videre til nye dimensioner…

I disse gode stunder bliver det rigtigt, at klangidealerne ikke er det vigtigste, at alle er med på lige fod, at vi skaber sammen i enhed.

Til gengæld tror jeg, at mange med meditative visioner og idealer har en tendens til at forsøge at glemme, at deres indre dommere er på banen selv under sang, og ofte vil man så have lettere ved at overføre og se, at de andre ligger under for dom, kritik og hæmning og have sværere ved at se egne domme og hæmninger.

Den største og mest uigennemskuelige dommer er altid vores egen indre, der på pladsen mellem de tungeste arketypiske figurer: bøddel, offer, far og mor. Vores sang minder i en vis forstand om andre kulturstrømninger med frigørelse fra form som non-figurativ kunst og ”fri dans”. De fleste ved, at selv om afsættet ofte minder om total given fri, så opstår der nye rammer, nye regler, nye domme.

Transcendens er godt, men den egentlige mening med og det fulde udbytte af at transcendere et område eller en færdighed, opnår man kun, hvis man behersker det lag fuldstændigt, som man vil hæve sig over.

Når sangere med formel tonal træning, ofte går i baglås under fri improviseret udfoldelse som i GONGs sangcirkler, er det i høj grad, fordi deres indre dommer træder ind, når gruppen overtræder det harmoniske sprogs vedtagne grammatik og syntaks (læren om sætningsbygning), som naturligvis findes i sprog såvel som musik. Er de bare hæmmede? Nej ikke bare, for grammatikken og syntaksen følger faktisk nogle universelle spor, den ligger der så at sige på forhånd, og når man hører de bliver brudt, kan det vække samme følelser, som når man får serveret røget sild med chokladeovertræk!

Ganske vist er er flerstemmighedens sprog forholdsvis nyt i den vestlige kultur. De første der lyttede til flerstemmighed har været rystede, det var en revolution! Alligevel kan man sige, at en det flerstemmige tonesprog langt hen ad vejen kan kaldes en præ-eksistent struktur, den ligger for så vidt i kortene!

Og jo, man kan gøre alting med toner og harmonier, man kan gøre alting med mad, men der er en grund til, at man også finder på at opstille regler, som f.eks. ikke at blande to fede spiser, som hhv. er røget og sød og alle de andre gode køkkenregler. Eller have to sæt tonemateriale på banen samtidigt, mens man prøver at finde hinanden i klangen. Det er imidlertid vigtig, at vi ikke bliver slaver af reglerne. Det er også en masse værd at få chancen for at gøre sig sine erfaringer under udfoldelse og i mindre grad ved at blive underkastet regler, man ikke forstår.

Konflikterne vil man tids nok opdage, og man vil kunne komme videre med dem, hvis vi ikke forsøger at bedrage os selv om deres tilstedeværelse.

Den meditative holdning er netop ikke romantiserende, ikke et forsøg på at se bort fra konflikterne, men at erkende dem og forstå deres berettigelse og dybe rødder. Meditation er i dybeste forstand at være klar, ædru og nøgtern, og spørgsmålet er vel egentlig, om den slags overhovedet kan trænes???

Og der er flere spørgsmål:

- Vil en tilhører udefra også vurdere, at de mange forskellige udtryk mødes i en højere enhed?

- Kan det komme på tale at luge ud i andres sangudtryk, påtale uønskede træk eller sågar fortælle, at deres bidrag er uønsket?

- Hvem sætter kursen, og hvor stor er afsmitningen i de fælles uudtalte æstetiske idealer på godt og ondt?

- Hvor ligger balancen mellem det, som er uudtalt og det, som åbent og fokuseret tilstræbes?

- Hvor ligger grænsen mellem healing og forførelse?

- Er det muligt at være åben, rummelig og favnende og samtidig bevare en kritisk sans?

Jeg har siddet i elevråd med vores spejderindenrigsminister, og når spørgsmålene bliver svære, må der tys til billeder, ikke om bål og gløder, men fodbold, hvor dommerinstansen jo både er sort og tydelig. Det er imidlertid ikke så meget denne dommer, vi frygter, hverken når vi synger eller spiller fodbold: Han ser jo blot til, at reglerne overholdes. Den svære dom er kammeraternes, måske i nogen grad tilskuernes (forældres) og i sidste ende din egen: Gjorde jeg det godt nok, fik jeg afleveret i tide? Var jeg for doven, egennyttig, ivrig, uopmærksom?

Var det måske helt rimeligt, når de andre syntes, at jeg burde skiftes ud?

Mennesker er pattedyr og flokdyr. Accepten fra flokken er en af de stærkeste drivkræfter… på godt og ondt! Det kan betyde, at vi lægger låg på berettiget kritik, at vi retter ind og følger med på noget skidt og det kan betyde, at vi glemmer egen dømmekraft af bekymring for vort omdømme. Det gælder også mennesker, som har mediteret og trænet ”vidnet” intenst, vi kan alle blive ramt af usikkerhed, når det gælder pladsen i den sociale sammenhæng, selvom vi tror, vi har gennemskuet mønstrene.

Da jeg var dreng, var jeg i en gunstig position i kraft af mine evner på fodboldbanen. De var ikke prangende, men rakte til gennem hele skoletiden at være blandt de første, der blev valgt, når der skulle deles hold. Og det gjorde vi hele tiden. Når jeg kigger tilbage, virker det næsten, som vi var på fodboldbanen i hvert eneste frikvarter, også de korte, både sommer og vinter, foruden i fritiden naturligvis!

Vel gjaldt det om at vinde, men det handlede mindst lige så meget om leg og udfoldelse - som også havde en social dimension - end om målrettet træning. Og alle kunne – ja nærmest skulle – være med. Der var hierarki, javel, men

alle blev bedømt ud fra deres egne evner, ikke i forhold til et krav eller et mål. Det er dog nok givet, at billedet har været lige knapt så kønt for dem, som måtte vænne sig til at blive valgt senere i rækken.

Det minder måske lidt om vores sangcirkler, hvor lysten driver værket, selvom nogle ganske givet er mere bidt af det end andre og også kan hævde sig mere på det område.

Det er karakteristisk for min fodboldbarndom, at vi kunne gå så meget op i det og dog ikke hævde os, vi var aldrig i nærheden af at vinde en skolefodboldturnering, for andre investerede mindst lige så meget som vi. Og så var der kun en eller to af os, som trænede målrettet. Det var kun klassens stjerne, Henrik, som for sig selv og med andre øvede i hurtighed, driblinger, hårde og præcise spark, at tæmme og dække sin bold, timing i afleveringerne… alle de elementer, som fodbold består af, og som kan skilles ud og gøres til genstand for træning.

Henrik gav inspiration og var en afgørende faktor for, at vi gennem hele skoletiden oppebar engagementet i fodbold, men han havde også glæde af dette andet rum, hvor man ikke så udtalt skulle kæmpe for sin plads og berettigelse i fodboldfaglig forstand.

Vi andre fik mere eller mindre klart formuleret for os selv, at det ikke var dygtiggørelsen i den forstand, som var det vigtige. Stemningen i hallerne og træningsbanerne omkring den organiserede fodbold krævede ofre, som vi ganske enkelt ikke var parate til, for det kunne være beskidt omgang rent menneskeligt. Så hellere blive ved legens glæde med improviseret bold overalt, hvor man kunne slippe af sted med det, og så den store ugentlige kamp om søndagen på Kagerup Flyvestation, hvor spillerne mht. alder og evner dækkede hele spektret, og hvor der vel stod lidt mere på spil, men resultater og ranglister kun fandtes på den dag, kampen foregik og derpå var ude af sind. Noget af det gode ved disse kampe var også vores efterfølgende lige så improviserede evalueringer om, hvad der havde været godt og skidt, og hvor man kunne være enige eller uenige uden fatale følger.

Det er ikke mit indtryk, at der er ret mange GONG-gængere, som af egen drift og med egen stemme og ører regelmæssigt og fokuseret øver bagtungevokaler, identifikation af enkelte overtoner, intervaller, skalaer osv. uden for egentligt GONG-regi. Jeg tror måske, at vores kultur nok ville forfalde, hvis slet ingen var optaget af den del af den sangmæssige udvikling. Men i bund og grund er legen for alle… hvis spillet da ikke direkte saboteres.

På gode GONG-dage kan jeg gå hjem med en følelse af, at det, jeg har været med til, ikke kan overgås af den smukkeste koncert med det bedste kor. Er det galopperende mangel på dømmekraft og et udtryk for, at jeg har forført mig selv i sangens bølger og tror mig med i omdrejningsaksen for sangens revolution?

Ofte kan ”båndoptagerprøven” være med til at afklare. Ved at lytte til optagelser af musik, man selv har været med til at skabe, er de to grundlæggende situationer, naturligvis: at det lyder endnu mere fantastisk, end man huskede det, eller at det falder fra hinanden, når det kritiske øre har bedre tid til at følge med. … men det er nu engang sådan, at optageudstyr ikke fanger alting! Og så er der det ved det, at det nu engang er mere interessant at være medskabende end blot passivt at lytte eller være tilskuer. I øvrigt er spørgsmålet også relevant i forbindelse med fodbold, for kunne man ikke forestille sig, at den legende og improviserende tilgang er ideel og i sidste ende burde kunne frembringe de bedste spillere?

Jeg har da trods alt oplevet, at jeg sammen med en anden bondeknold, Lars - elegant, stor og med selvtillid - en vinter brugte tid på indendørsbanerne i Helsingehallen, hvor man spillede på firemandshold. De etablerede klubspillere kendte hinandens rang og stillede op i hhv. første-, andet- tredjehold osv., som også i nævnte rækkefølge repræsenterede HSI. Lars og jeg var ’free-lancere’ og manglede altså to medspillere. Det blev så to fyre, der begge var over et år yngre og bestemt ikke udmærkede sig ved deres fodboldevner. Den ene var FedeSøren, som absolut intet hold ville vælge. Det korte af det lange er, at dette hold improviseret på plads 2 minutter før kampstart tampede førsteholdet eftertrykkeligt med 5-3.

Det skal siges, at det var en undtagelse, også fordi de etablerede under disse forhold så at sige havde en slags ”hjemmebanefordel”, fordi alt blev afviklet i rammer, som de var vant til.

Som regel kunne førsteholdet i sagens natur slå alle de andre hold og kunne teknisk set mere med bolden end vi. Jeg har dog set og spillet med mange fantastiske boldspillere, som aldrig har dyrket organiseret fodbold, og jeg har hørt mange fremragende sangere, som kun er kendt af ganske snævre cirkler. Det afgørende er naturligvis, hvilke kriterier man opstiller for kvalitet, og fodbold er trods alt her noget mere enkelt at definere end sang. Omvendt kan man sige, at også de, der mest udvikler sig gennem det uformelle, ofte vil hente inspiration fra Champions League og Ars Nova!

Da Vincis Musikmysterium /3 /Skye Vi fortsætter med at bore i gåden om nodearket på Leonardos eneste mands-portræt: Portræt af en musiker, formentligt forestillende Franchino Gaffurio (Gaffurius).

Mest sandsynligt er nodearket en fortløbende melodi for én stemme, men det kunne også være et partitur for flere stemmer, afhængigt af stykkets art.

Gengivelsen af Franchinos nodeark er i bund og grund en grumset affære, og det har ikke været muligt at skaffe en reproduktion i tilstrækkelig høj opløsning. Det er lidt trist, fordi der ganske givet er et klart budskab med maleriet.

Leonardo elskede at arbejde med skjulte budskaber, gåder og rebusser, om end det - som tidligere nævnt - kan synes som de moderne gådetolkere efterhånden er gået godt og grundigt over gevind.

Et eksempel på en rekonstrueret musikrebus fra Leonardos skrifter, det har ikke været muligt at finde en reproduktion af originalen:

= L’amore mi fa sollazar (kærligheden giver mig glæde). Fiskekrogen benævnes amo, og dens facon giver L’et. Noderne er ikke fra renæssancen, men det man nu til dags vil kunne benævne re-mi-fa-sol-la.

Jeg har henvendt mig til Oliver Hirsh, www.music-newborn.dk for at få klarhed over, hvad der eventuelt måtte skjule sig i portrættets noder. Oliver er ekspert i renæssancemusik og deltog med sit kammerorgel i Rundt om tonen i marts. Et af stykkerne her var William Byrds ut-re-mi-fa-sola, som Helle Thun lagde stemme til. De to optræder sammen igen i Jægersborg Kirke søndag d. 26. oktober.

Første tilbagemelding blev, at det var fejlagtigt at kalde noderne for neumer, da det tydeligvis handler om stavnoder (se noderne i FiliongGONG 20). Oliver mener at kunne skimte en C-nøgle (i den gregorianske sang orienterede man sig ud fra F og C) - og følgelig kan man udlægge de mest tydelige noder, ud for Franchinos ringfinger, som c-h-a-g-f-e, hvor c’et og a’et er længere, hhv. en såkaldt forkortet helnode, farvet sort, og en halvnode, mens de øvrige er fjerdedelsnoder. Denne trinvise nedgang efterfølges af et spring opad, som kunne være en oktav, men det er ret utydeligt.

Fra Franchino: Theorica Musice, 1492

Et eksempel fra Franchinos egen hånd på notation af samme type som på Leonardos portræt.

Vi er jo før dur-mol-tonalitetens tid, så tonematerialet peger, med sin nedgang til e og spring opad derfra, i retning af frygisk modus (den trinfølge der fremkommer ved at spille klaverets hvide tangenter med E som grundtone). Nu ved vi ikke entydigt, hvad Leonardo lagde i sådan en sekvens, men fra Franchinos egen hånd kan vi på forsiden af Practica Musicae fra 1496 se hans musikalske kosmologi, som bl.a. indbefatter planetsfærer, muser, og tonearter. Den frygiske modus henregnes her under planeten Mars og musen Eratho, hvis navn forbindes med ”værdig til kærlighed” og på græsk noget i retning af krigerisk styrke.

Syv himmellegemer og fiksstjernehimlen symboliseres længst til højre. De forbindes med oktavens syv trin og kirketonearterne og længst til venstre muserne, som våger over kunstarter der kommer til udtryk gennem bevægelse (anima, sjæl). Apollon, øverst med sin lut (oprindeligt en lyre), er den ”ubevægelige bevæger”. Han sender den trehovede slange (fortid-nutid-fremtid/ rummets tre dimensioner) ned gennem sfærerne og de fire elementer. Der er en Thalia, komediens muse, længst nede under jorden og en Thalia, en af de tre gratier (som inkarnerer ynde, skønhed, gavmildhed, charme) højst oppe ved Apollons højre hånd!

Sammenhængen som planeter- muser- toner (krop- farve- chakra-… osv.) vil i dybeste forstand skabe begrænsning mere end overblik og indsigt, hvis man insisterer på at bygge sin verden på dem i dag.

Som eksempel beskæftigede Newton sig 100 år efter Leonardo også med både matematik, lys, farver og planeter, og det på en måde som afgørende indvarslede af oplysningstidens rationalitet. Ironisk nok var netop han stadig i høj grad præget af den gamle tænkemåde. Han havde indgående beskæftiget sig med alkymi og astrologi, og det var en af grundene til, at han, for at få farvespektret til at gå op i syv, angav indigo som en grundfarve, mens det for alle moderne farveforskere er klart, at regnbuespektrets oktav er primært tre-delt, sekundært seks-delt og indigo ikke er en grundfarve.

Rafael: Tre gratier, olie på træ, 1501-05

I værket beskæftiger Franchino sig bl.a. med græsk notation, gregoriansk ”plainchant”, mensuration (en form for notation), kontrapunkt og tempo. En af de mere kendte passager fra værket beskriver, at tactus, tempoet i semibreve, svarer til pulsen hos et menneske, som trækker vejret roligt, angiveligt 72 slag pr. minut. … og så er der visse historikere, som mener, at Leonardo udførte de skitser, som blev forlæg for bogens bloktryk!

Den form for kosmologi, hvor alting går op i syv og refererer til andre elementer på kryds og tværs af riger og tilstandsformer, taler til noget dybt i os, hvilket ikke er så besynderligt, da det er kernen af ”den hemmelige videnskab” gennem tusinder af år.

Netop renæssancen bliver tiden, hvor dette verdensbillede sidste gang kan blomstre i et balanceret og afrundet helheds-billede. Med teleskop og mikroskop bliver det kort efter klart, at hvis det gælder, at ”som foroven, således også forneden”, så skal man nuancere det ikke så lidt, i første omgang af den simple grund, at de vandrende himmellegemer netop ikke er syv i tal, som er hele omdrejningspunktet i de esoteriske lærer.

Og vel kan man dele oktaven i syv toner, men det er måske nok i højere grad menneskeværk og kultur end givet af gud og natur. Hvis man med andre ord vil bygge kosmologi på basis af analogier, som man kunne i renæssancen, må man enten være meget bevidst om begrænsningerne ved den tids anskuelser eller gribe til dybere rødder.

Vores moderne new age-subkultur hænger på mange måder efter ved ikke at have gjort sig disse simple sammenhænge klart, og bliver en old age-kultur når den tror, at naturvidenskaben kun er skeptisk overfor den såkaldte esoteriske lære, fordi man endnu ikke er moden til den.

Den del af læren om syv stråler, syv chakraer osv., som kan udforskes idehistorisk, hænger meget entydigt hatten på de syv himmellegemer og de syv farver som Newton klassificerede (således bl.a. H. P. Blavatsky i Isis Unveiled).

Omvendt bliver et rationelt-naturvidenskabeligt verdensbillede naturligvis goldt og dødt, hvis det lukker for udveksling mellem psyke og soma, mikro- og makrokosmos, energi og bevidsthed!

Spekulationerne om Leonardos forbindelse til en hemmelig lære om Jesus’ kærlighedsliv kan også forstås som en i sit udspring berettiget længsel efter det kvindelige og sanselige dimensioner i religionen og efter sammenhæng mellem krop, følelse og erkendelse. Jeg har vist ikke lagt skjul på, at jeg ikke synes længslens udtryk har fået samme værdi som dens udspring.

Måske er disse bemærkninger en ekskurs, men altså ikke helt irrelevante, når man betragter hvilke strenge den sidste opblomstring af interesse for renæssancen gennem Leonardo har spillet på… og da vi nu er endt i temaet om de hellige syv – som her i sfærernes musik!!

Det er i øvrigt langt fra hverken første eller sidste gang, at skismaet om, hvorvidt syv er særlig helligt, artikuleres: netop gennem dette punkt gik en af brudfladerne mellem Platon og hans elev Aristoteles.

Leonardo var et eklatant eksempel på en, som kunne spille på to heste. Han byggede på det overleverede, men i sin forskertrang affandt han sig ikke med færdige løsninger og formodninger, men sprængte konstant rammerne for, hvad et individ kunne rumme både i dybden og i bredden. I den forstand kunne man tale om, at han både inkarnerede Platon-skikkelsen (malet med ham som model) og Aristoteles-skikkelsen på Rafaels Skolen i Athen. Platons perspektiv gled i baggrunden i oplysningstiden, mens det aristoteliske vandt momentum med den empiriske filosofi og naturvidenskab, Francis Bacons filosofi mm.

Interessant nok er akku-rat Aristotelesskikkelsen en af de få figurer på værket, som hverken tradition eller senere forskning kan give bud på et forlæg til fra Rafaels samtid. Stort set alle de øvrige er afbildet i skikkelse af tidens navnkundige mænd.

Leonardos Portræt af en musiker hænger i dag i Pinacoteca Ambrosiana, lige overfor Milanos prægtige domkirke. Foreløbigt lægger vi hermed gåden væk. Hvad noderne i øvrigt talte, kan vi vende tilbage til, hvis der skulle komme nyt lys over sagen.

Problemet med det rationelle verdensbillede, som har præget de sidste fem hundrede år, er imidlertid, at mennesket har svært ved at etablere en relation mellem det, som sanserne fortæller på den ene side, og det som fornuften siger på den anden. Renæssancen blev en sidste opblomstring, men nok så vigtig samtidigt et brud med mennesket i balance med et levende og afrundet kosmos.

Når mennesker nu til dags stimuleres af, at en bestemt farve, en tone, en bestemt planet osv. kan tænkes at mødes i dem selv gennem en bestemt chakra, kommer de samtidig i splid med sig selv, da denne oplevelse ikke så entydigt støttes af den rationalitet, der er udviklet siden renæssancen. Magien starter som poesien der hvor elementer fra forskellige områder mødes, hænger sammen og begynder at løfte sig og betragteren. Men der, hvor elementer, som egentlig ikke har noget med hinanden at gøre, tvinges sammen, mistes både magi og poesi aldeles! I den forstand er det siden renæssancen blevet noget mere kompliceret at lave magi!

En overleveret tegning fra Leonardos hånd, Madrid: Hovedet af et dyr med horn: ged eller fantasidyr(?), omdannet til musikinstrument, jf. hestehovedliraen fra artiklens start.

Rekonstruktion af Leonardos lira.

Artiklens illustrationer kan – mestendels i farver og med interessant bonusmateriale, ledsaget af teksten i stikordsform - beskues på: www.kortlink.dk/5tyg

Livets rytmer, rytmernes liv Nudansk ordbog: Rytme –n, -r (ænyda.; fra græsk rhytmós bølgebvægelse, besl. m. rhéein flyde (jf. diarré); besl. m rim II) om tale, musik ell. poesi: regelmæssigt vekslen i tryk ell. styrke.

Til rytmernes etymologiske oprindelse skal tilføjes, at der, såvel i den græske oldtid som i den europæiske middelalder, ikke skelnedes skarpt mellem rhytmós og arithmos, som deler samme rod. Førstnævnte henviser altså til det at flyde, mens vi kender sidstnævnte fra aritmetik, tallære. For de fleste vil det være oplagt, at en bølgebevægelse kan hjælpe os til at forstå rytmernes natur. Hvis vi imidlertid går dybere i bølgernes natur, vil det også være helt oplagt, at tallenes dybeste rødder findes i læren om harmoni og overtoner. Dette er kort skitseret i første del af denne artikel.

I introduktion blev der også peget på, at vores liv på jorden starter ikke kun med fødslen af vores krop, men med starten af en ny individuel rytme, åndedrættet, og kort efter endnu én: fordøjelsen.

Menneskelivet og alt liv på jorden har cellen som byggesten, og hvis man vil forsøge at definere biologisk liv bliver det gennem cellens egenskaber: Deling, indre ligevægt (homøostase), optagelse/udskillelse, formering, reaktion på stimuli, åndedræt, egenbevægelse, vækst.

Alle disse relaterer på den ene eller anden måde til cellens indbyggede tendens til rytmisk at udvide hhv. trække sig sammen. Rytmer er liv, liv er rytmer!

Lad os vende tilbage til rytmernes hierarki: Niveau Virkemiddel Puls: Takt: Figur: Form:

Hurtig eller langsom sekvens af slag Opdeling af puls i 2, 3, 4,... slag Mønster sammensat af forskellige slag Sekvens(-er) sammensat af flere takter

Eksempler på notation på forskellige niveauer: Puls: 66; andante; accelerando

Takt:

De fleste vil umiddelbart synes, at musik er mere fri og appellerer mere til kreativiteten end det talte og skrevne sprog. Det er imidlertid lidt ironisk, for ganske vist er der mere liv i det tonale og det flydende i musikken, men med hensyn til variation er der faktisk langt større spillerum i sproget. Det gælder især den rytmiske del, hvor det meste musik er underlagt nogle meget stramt definerede forløb, mens man i sproget kan skifte tempo, lave korte og lange sætninger og pauser med stor frihed.

Hvis man groft skal sammenligne med sproget, er pulsen det grundlæggende tempo i ordstrømmen, takterne er perioderne mellem hvert punktum og figurerne de enkelte ord. Det understreges, at analogien er meget løselig, bl.a. kan man lige så godt opfatte en sætning som en figur!

Kropsligt giver pulsen sig selv: Det er hjerteslag og gangtempo. Takten kunne måske løseligt jævnføres med åndedrættet, for så vidt som det netop favner et antal pulsslag.

Polyrytmik er der masser af i det kropslige system, men i det hørbare/mærkbare område, er vi stort set begrænsede til nævnte: Puls, åndedræt og gang og for de særligt følsomme: den kranio-sakrale puls. Fordøjelsesrytmen, menstruationscyklussen og flere andre rytmer falder uden for det primære musikalske område.

Figurernes område er der, hvor den personlige kreativitet folder sig ud. Så for at skitsere det groft op:

Figur: Form:

Dertil kommer det polyrytmiske element, som kan virke på de første tre niveauer: At der sideløbende findes rytmer i flere tempi og taktinddelinger.

En rytmisk figur kan være af kort udstrækning – blot et enkelt slag - eller strække sig over flere takter.

Formen kan eksempelvis være et eller flere 12takters blues-skema(-er) eller et langt, komplekst klassisk stykke med variation i både puls, takt og figurer.

Opstillingen virker måske ret banal og giver på en måde sig selv, men man finder faktisk ikke en klar fremstilling af denne simple sammenhæng ret mange steder, derfor skal jeg atter anføre, at jeg skylder Michael Schilling og hans ideer om ”det rytmiske hus” en hel del.

A///|A///|A///|A///| D///|D///|A///|A///| E///|E///|A///|A///|

Puls: Fødder Takt: Hænder Figur: Stemme

En dirigent overfører med hele sin krop alle de tre elementer.

Nedenfor ses et par grundlæggende bevægelsesfigurer for hhv. tredelt og firdelt takt, som angives med taktstokken. 1-slaget markeres i særlig grad med den lodrette bevægelse nedad. I 4-takt er 3-slaget noget mere betonet end 2-slaget, hvilket vises ved at det ligge dybere. Højre på tegningen svarer til højre fra dit perspektiv… som i et spejl.

Men det er ikke kun i musik, takten bliver bærer af et særpræg: Da jeg var barn på landet, tilså sundhedsplejersken Frøken Plehn mine mindre søskende, og den karakteristiske lyd fra hendes Saab 93 totaktsmotor er et kært minde fra barndommen.

De fleste bilmotorer er firtaktsmotorer, det handler om den rytme tændrørene med gnister antænder benzindampene i stemplerne.

Tretaksmotoren er noget mere marginalt, her eksemplificeret ved en Wankelmotor:

Princippet bag en Wankelmotor: Tændrørene sidder til højre, de koordinerede gnister tænder benzindampe i de vekslende kamre (rød hhv. blå) og skaber trigon-aksens rotation.

Mennesket er ikke en maskine og det er ingenlunde hensigten, at antyde, at rytmernes manual er noget man blot kan tage op fra handskerummet.

Månens faser skifter i ny og næ, og vi svinger med, når klodens væsker skifter tyngdepunkt som det sker i en celle. Men det moderne menneske har gennemgående mistet denne stærke rytmiske fundering, og så tror de fleste oven i købet, at der går 28 eller 30 dage fra fuldmåne til fuldmåne, mens en sådan periode ret præcist dækker 29½ døgn.

Selv døgnrytmerne kan vi forholde os frit til og der er ikke længere noget som hedder parringssæson: Hvad er det for en rytme to elskende intens prøver at koordinere og finde ind i sammen, og hvilken tærskel er det, som nås, når bølgen hos den ene, den anden eller begge kammer over og bliver til en mægtig brusen?

Hvilke kropslige rytmer er involveret?

Samtidig med maskinerne og teknikken langsomt fjerner os fra det rytmiske fundament, og oplevelserne i de primære sanselige dimensioner, har de givet os uhindret adgang til ”symbolerne” på kernen i det sanselige. Et af Internettets absolut største søgeområder gælder sex. Det ensomme og sanseligt fremmedgjorte menneske, som bag sin skærm kan kontakte billedet af sanselighedens inderste, er talende for vores tid.

Det er den mandlige kultivering af drift fra rå kraft og magtkamp til avanceret teknik, der ligger bag dette. Det er næsten 100 % mænd som opfandt og interesserer sig for teknik i form af biler, radio, tv, IT osv. Der er en kobling mellem teknikken og det sanselige hos manden, måske også fordi han kan forvente sex fra kvinden, hvis han kan tilbyde den ydre komfort, som hun savner. En mis slænger sig spindende hen over bilens kølerhjelm!

Som tidligere nævnt kan man betragte sex som en koordinering af to individuelle rytmer, der, hvis samarbejdet lykkes, kan finde ind til en rytme, som bringer mennesket ud over sig selv.

Så kan man lade sig skylles igennem eller holde sig i oplevelsen. Psykologiens pionerer anslog, at forløsningen i den seksuelle akt kan forklares af krop og psykes kontakt med fødselstraumet, menneskets grundlæggende skabelon og indre reference for adskillelse. Det ligger derfor lige for, at de rytmer, der kommer til udtryk som veer i en fødsels forløb, også spontant kan kontaktes under samleje. For at komme i kontakt med dybe rytmer, er det dog alfa og omega, at vi kan forholde os opbyggeligt til den sanselige dimension, ikke mindst i det rytmiske.

Man kan ikke sige, at vores hektiske kultur tilgodeser dette, og slet ikke den herskende musikkultur, der som overskrift har, at det gælder om at ”trykke den af”. Mange taler om, at tidens dårskab blot er en ny tids fødselsveer, men så skal man måske minde om, at fødsler som regel er både smertefulde og anstrengende… og en ny kulturs fødsel har nok et noget andet tidsperspektiv end som fra nu og fire år frem!

Hvis teknik er mændenes hjemmebane og kultiverede drift, vil en balanceret ny kultur se en kvindelighed, hvis kultiverede drift i form af omsorg og nænsomhed kan rumme den uden de afsporinger som gennemsyrer vores nuværende kultur. Det vil i udpræget grad handle om vores forhold til rytmer, også månens og livmoderens!

Netop hjemvendt fra en måned med gang fra Gedser til Skagen er jeg blevet bekræftet i, at ikke alene er vores basale rytmekultur temmelig fattig, vi mangler også sprog og bevidsthed om dens fundamentale betydning. En seriøs musikkultur burde måske have melodibøger, som ikke nøjedes med at angive komponist og forfatter, men også angav toneart og takt, som bærer hele grundlaget for sangens væsen. Og så skal vi først og fremmest kende rytmernes virkelighed som primær oplevelse i kobling mellem krop og forstand!

Jeg gjorde eksperimentet med rytmedelen af deltagernes valgte ”signatursange” fra den danske børnesangskat. Fordelingen på 2-, 3-, 4-, 5- og 6-gængere blev som følger og giver et lille billede af, hvilke rytmevitaminer børn opfødes på. Eksemplerne kan naturligvis bruges som simple rytmeøvelser. Vær opmærksom på, at det ikke er alle som begynder lige på 1-slaget, flere har en optakt! Det er en fordel at øve rytmerne med de an-givne gangmønstre, så har man en chance for virkelig at få fod på dem.

Seksere gås ofte i to, man markerer altså slag ét og fire, hvilket gør dem rolige. Det er der mange eksempler på i den danske sangskat, f.eks. Septembers himmel er så blå. Man kan også gå seksere i tre.

NB! Det gennemstregede C betyder alla breve (”på den korte måde”) og indikerer musik, som noteres i fire, men tælles og føles i to. Tegnet er interessant, da den fuldkomne geometriske figur, cirklen, i tidlig musik stod for en tredelt rytme og havde symbolværdien ”perfekt” bl.a. med allusioner til den hellige treenighed. C’et som indikerer firdelt rytme ”imperfekt” er i realiteten en brudt cirkel og det gennemstregede C altså den halverede tælleværdi:

TOGÆNGERE: Bro, bro, brille

Den lille, frække Frederik Halfdan Rasmussen/ Henning Hansen

Du er min øjesten Victor Skaarup/ Sven Gyldmark NB! ALLA BREVE!

God morgen, sol!

Halfdan Rasmussen NB! ALLA BREVE:

Hist, hvor vejen slår en bugt H. C. Andersen, 1829/ J. C. Gebauer, 1846

Hør den lille stær Harald Bergstedt/ Poul Schierbeck

I en skov en hytte lå Gammel børnesang

Jeg er havren Jeppe Åkjær 1916/ Aksel Agerby 1916

Jeg gik mig over sø og land Gammel sangleg/ Folkemelodi

Tingelinge- later, tinsoldater Sangleg

Tommelfinger, tommelfinger Jeg ved en lærkerede Harald Bergstedt 1921/ Carl Nielsen 1924

TREGÆNGERE:

Lille føl, ved du hvad?

P. Larsen/ Oluf Ring

Lille sky gik morgentur Halfdan Rasmussen/ Knud Vad Thomsen

Oles nye autobil

Oppe i Norge

Sur, sur, sur Hoffmann von Fallersleben/ Tysk folkemelodi

Op, lille Hans Gammel børnesang

Jeg er ikke som de andre, jeg er noget for mig selv Jens Memphis/ Trad.

Rapanden Rasmus Halfdan Rasmussen/ Axel Brüel

Jeg en gård mig bygge vil Svensk børnesang/ Alice Tegnér

Den lille Ole med paraplyen Peter Lemche, 1873/Ole Jacobsen, 1873

FIRGÆNGERE:

FEMGÆNGEREN:

Højt på en gren en krage J. L. Heiberg (vers 1-5)/ Tysk melodi

SEKSGÆNGERE: Elefantens vuggevise Harald H. Lund (1948)

Per spillemand havde en eneste ko Norsk folkemelodi

I det fine hvide sand sidder lille Hansemand; Halfdan Rasmussen/ Vagn Skovlund

Mariehønen Evigglad Halfdan Rasmussen/ Henning Hansen

På en grøn-grøn-grøn-grøn bakke-bakketop Gammel børnesang/ Folkemelodi

Sov dukke Lise Sunget af Ingeborg Bruhn Bertelsen i Tivolirevyen 1920 Ludvig Brandstrup/ Elith Worsing.

Spørge-Jørgen Kai Rosenberg/ Kamma Laurents

Solen er så rød, mor Harald Bergstedt/ Carl Nielsen

Der er ikke noget pinligt for vores kultur i, at børnesangene overvejende er toere, de skal jo være simple. På den anden side kan man ikke lade være at bemærke, at en af de få tre’ere, Op lille Hans, som her er noteret i tre, nu til dags af alle synges i to. Jeg en gård mig bygge vil er svensk og man kan diskutere, om Rapanden Rasmus ikke reelt går i seks.

Man kan undertiden ikke entydigt sige, om en sang eksempelvis går i to eller fire. I en firer er det første slag klart markeret og det tredje let markeret.

Og som i eksemplet med lille Hans er det fuldt muligt at omtyde en sang, så den går i en helt anden taktart. Et andet eksempel på dette er Kim Larsens udgave af Det var en lørdag aften, der oprindeligt går i to, men som han har ændret til en firer, som synges trioliseret (rock/pop-rytmisk).

Den enlige femgænger er undertegnedes bidrag, da det er en sjælden fugl, ikke kragen, men taktarten, den eneste femmer, alle kender!

Det vigtigste eksperiment med en måneds vandring blev givet af muligheden for at arbejde kreativt med gangrytmer undervejs. For mit eget vedkommende er det blevet endnu mere indlysende, at frem for gangstave er en let ramme-tromme et fantastisk hjælpemiddel til en lang vandring, så man kan koordinere og variere sin gang. Hvorfor gå 1-2-1-2-… Kilometer efter kilometer, når man også kan valse over stok og sten!?

Til en begyndelse handler det blot om at tælle sine skridt anderledes. Det er banalt, javel, men det kan vokse til noget meget kreativt.

Hvis man har lyst til selv at prøve, er det sikkert en fordel at lægge ud med nogle remser, der hjælper en ny rytme på vej, så prøv noget andet end den med mændene i sutsko, f.eks.: Kom-falle-ti-risse-ralle (Munken går i enge) hvor 1-slaget, med skiftevis højre og venstre fod, falder på falle og ralle:

Brasilien. De to rytmer, som er fundamentale for det meste dansemusik, har begge en tydelig markering af slaget 2-og, det fjerde i rækken, når man tæller fire slag som 1-og-2-og-3-og-4og. Det er et lift eller off-beat, som bryder med den stivhed, der fandtes i den vestlige musik inden den rytmiske blodtransfusion, Amerika fik med slaverne.

Omkvædet fra Langt ude i skoven er også en fin treer at trave på. … Eller hvad med at gå lidt i 5 med

Simsala- bimbam- basala-

dusala-dim..?

Det vigtigste er dog at have friheden til at slippe skabeloner og mønstre og selv skabe melodier i f.eks. valsetakt, mens man går.

Man kan også gå rytmemønstre svarende til de mest udbredte latinamerikanske danse.

Rytmerne er ikke angivet som en hel rytmesektion ville spille det, men som grundfigurer, som f.eks. et keyboards rytmeboks eller en harmonika kunne spille dem:

Claves og Surdo er både rytmenavne og navne på instrumenter, hhv. runde træpinde fra Caribien og en stor tøndeformet tromme fra

Rytmerne her er ledsaget af mellemøstligt inspireret rytmesprog, der, som tidligere nævnt, kan være en vigtig bro, når det gælder at omsætte et rytmemønster til noget kropsligt.

Det er også nævnt tidligere, at der findes flere forskellige, men det er oplagt at forstå rytmelydene i lyset af de tre ”nynnere” vi bruger i overtonesang, når vi åbner fra hhv. m, n og ng.

I de samme områder i samme rækkefølge findes der bløde stødlyde: b, d og g og deres hårde makkere: p, t og k. På den måde kan vi føje universelle rytmelyde til vokalernes organiske opbygning, der relaterer til klang og overtonernes musik, og som er blevet grundigt behandlet her i bladet. Det giver et afsæt til at forstå kroppen både som musikinstrument og erkendelsesorgan… og det er vigtigt!

Begge dele blev også oplevet da en tolvårig fyr demonstrerede sine færdigheder med bodypercussion, lyden af menneskets stortromme ved et indfølt slag på brystet overgås jo ikke af noget! … eller da elever på de første klassetrin deltog i brainstorm over, hvor mange måder, man kan klappe!

Endnu mere elementært var det at finde sit eget tempo, som naturligvis kunne variere og påvirkes af landskaberne og dem, man nu fulgtes med på et stykke af vejen. En livsrytme bliver grundigt funderet af at gå! ”… gå på mine fødder, jeg kan gå… jeg er fodgænger, så er man da noget!” (Gnags)

Rytmen, som i Mellemøsten kaldes fallahi, præsenteret på tre forskellige trommesprog. www.worldofdrums.dk

Det Springende Punkts rytmenotation er en stram matematisk anskueliggørelse af rytmens forløb. Rytmer er ikke noget skematisk eller maskinelt, så systemet skal underbygges af rytmelyde og kropsbevægelse!

Rytmelydene anvendes her i overensstemmelse med indsigten om sprog-funktionerne og for at gøre forvirringen total, afviger de fra de tre foregående systemer. Sekvensens grafiske udtryk er langt mere entydig og klar end nodesproget og kan naturligvis udvides til også at indbefatte tonehøjder. Herom måske senere.

Netop med rytmerne fanges vi konstant i skismaet mellem det tekniske og det kropslige.

Det spejler sig også i en kultur, hvor den sanselige frigørelse gennem dans søges til computerprogrammerede rytmesekvenser uden rigtig organisk fundering.

I næste nummer af FiliongGONG tages Per Nørgårds bud på et fraktalt rytmesprog op…

Musik for blomkålsører! … og imens kan man spørge sig selv: Hvordan kommer det organiske liv bedst til et genfødt udtryk i en datalogiseret og teknificeret kultur?

For at hjælpe lidt på vej er det værd at filosofere over det faktum, at mennesker nærmest slet ikke kan gengive rytmiske lyde uden puls som f.eks. regndråber eller lyden af smækkende døre på en bilfærge… men naturligvis findes disse sære rytmiske størrelser, som ikke kan indfanges.

Med gennembruddet af kaosteori har vi som kultur fået en vigtig forståelse af, hvor stor en del af livet, som ikke er dækket af den traditionelle matematik. Dette står overfor det simple faktum, at det mest essentielle i livet grundlæggende kan beskrives med den allermest simple matematik.

Mennesket er som biologisk væsen funderet i simple rytmer gennem millioner af års udvikling. Og som individer har vi en lige så dyb fundering fra de tidligste fosterstadier. … livets puls!

Krop og lyd

/Skye

- På vibrationel vandring i kroppens resonansrum

Billedserien viser et forslag til en gennemgang af kroppen med vågne følesanser. Meningen er at give sig selv en primær erfaring af, hvordan klang fordeler sig. Fordi klangen kan anskues som sammensat af forskellige frekvenser (primærtone og overtoner i første omgang) med forskellige bølgelængder, vil der også være resonans forskellige steder – og på forskellige måder – rundt om i kroppen: De korte bølgelængder – lyse toner, hhv. i-, yog e-lyde – søger grundlæggende mod de mindre resonansrum som bihuler mm., især i hovedet.

De lange bølger – dybe toner, hhv. u-, o- og ålyde - søger mod de større resonansrum.

Alligevel er der overraskelser, når man går seriøst til værks, bl.a. tendensen til at bagtunge-a, uanset tonehøjde, synes så relativt entydigt funderet klangligt i brystområdet.

Forklaringen ligger naturligvis i høj grad i vokallydens sammensætning af overtoner.

Heldigvis er der store individuelle variationer, ligesom resultatet vil skifte med stemmekvalitet og måske sågar humør, som jo også kommer til udtryk i samspillet med kroppen.

Hvis man vil, kan man være systematisk i sin udforskning: tilstræbe egal tonehøjde, stemmefunktion og -klang, mens man gennemgår, vibrationernes forplantning.

Andre vil have mere glæde af en mere fri vandring i forundring over alt dette spændende liv, som bølger blidt, og dog når ind med sin berøring i selv det stiveste skelet!

Forcér ikke vibrationen frem, prøv om opmærksomheden på et bestemt område i sig selv kan være nok til at du finder den indstilling, som bringer klangen frem i dét område

Position 2. Halsen er forbindelsesleddet mellem krop og hoved så symbolsk er der også noget smukt i stemmeorganets anatomiske placering. Eksperimentér med blidt at gøre vibrationens passage vid hhv. snæver

Position 3. En nemmere variant kunne være, at lillefingrene mødes ved næseroden, tommelfingrene anbringes på hvert sit kindben og de øvrige fingre spredes over panden.

Position 4. Måske vil du, ved forsigtigt at føle efter, kunne registrere at der er mere resonans i højre side af brystet end i venstre, fordi hjertet fungerer som akustisk dæmper. Kød er en dårlig lydleder!

Position 5. Kraniets hvælving er en akustisk katedral, som fokuserer resonans også dybt ind, hvor vi ikke umiddelbart kan føle den. Det som kan føles i overfladen er primært de høje frekvenser.

Position 1, læberne. Summen af kardemommen (som de siger i Sverige), når det gælder sproglyde.

Position 6. Bugen er ikke et primært resonansfokus, men meget vigtig at have opmærksomhed på, så når du er mæt af klang, kan du jo lade øvelsen glide over til sang, hvor områderne hhv. under og over mellemgulvet er i udveksling.

Lydens Oaser

/Skye - Projekt kortlægning af akustiske attraktioner Længe nok har vi famlet i blinde, vendt vore ørers paraboler ud mod vores rockwool-forede samfund, hvor akustikplader er noget der sættes op for at tilintetgøre lydens naturlige refleksioner, og hvor skingre, pumpende, dunkende, hvæsende, elektriske og på alle måder frastødende lyde får lov at dominere vores samkvem.

Men vi forkynder en ny æra, hvor mennesker med sans for lydens liv og bevægelse ikke skal vandre med hverken vat, persille eller MP3 i ørerne, men hvor konkyliens natur skal åbenbare sig, dette magiske samspil, hvor den hårde skal slutter sig om det bløde indre i en smuk enhed, en akustisk enhed!

Vi hører som en spæd indre tone forvarslet om de åbne øres tid, hvor den rene klang skal blødgøre hjerter. Denne sommer blev den sidste, hvor udpinte ører er på herrens mark i deres længsel efter steder, hvor lyden kan udfries af sit fængsel, hvor ører kan åbnes, stemmer luftes og leg udfoldes.

Nu samles og udgives erfaringer og observationer om akustiske perler i ind- og udland, så enhver kan finde vej på akustiske ekskursioner, og vi opfordrer alle til at indsende oplysninger om deres bedste akustiske oaser. Med tiden uploades informationerne på nettet, efterhånden også med lydklip, kort, fotos, kørselsvejledning mm. Her er et par stykker til en start. Vil du deltage i projektet, så kontakt redaktøren!

Herning, Museumsområdet i Birk

Oversigtskort, museumsområdet i Birk 1) Angligården.

2) Den indre gård 5) De geometriske haver Området i Birk har i løbet af de sidste 40 år udviklet sig til et eksempel på et frugtbart samvirke mellem erhverv, uddannelse, kunst, landskab og arkitektur.

Historien starter i begyndelsen af 1960´erne, hvor industrien, og ikke mindst tekstilbranchen, var i rivende fremmarch på denne jyske hede.

Vurdering: Fire store konkylier af fem mulige for et område med flere fascinerende akustiske attraktioner.

For det søgende øre er Angligårdens Indre Gård noget særligt. Den har en ubrudt vægflade på over 1000 m2. Carl Henning Pedersens keramiske frise "Fantasiens Leg om Livets Hjul" fra 1966-68 er 220 meter lang og 5 meter høj og består af 1400 store glaserede stentøjsfliser, som indkranser et græsareal i cirklens midte.

De hårde fliser forlener værket med en særegen og ret enestående ekko-virkning, som kan bruges både rytmisk og til råbesang – der skal trods alt lukkes pænt op for lydtrykket, hvis man skal have glæde af effekten, som så til gengæld er meget fascinerende. Da radius= 35 m og lydens hastighed er 340 m/s, vil ekkoet ankomme med ca. 0,2 sekunders forsinkelse, og det er oplagt at eksperimentere med alternative placeringer inden for cirklen.

De geometriske haver, planlagt af landskabsarkitekt C. Th. Sørensen. Ideen er relativt simpel: der opereres med et grundmodul, en sidelængde på 11 meter, som først opbygger en trigon, så et kvadrat, dernæst pentagon, heksagon, heptagon og oktagon. Derudover indgår cirkel og ellipse. En overtonesanger vil i de geometriske former kunne se en oplagt symbolsk og visuel repræsentation af de første elementer i overtonerækken, men haverne har naturligvis ikke nogen særlige akustiske egenskaber.

Ganske tæt på de to beskrevne seværdigheder finder man Ingvar Cronhammers monumentale lynafleder og flammesøjle-værk, Elias: Et halvt begravet søjle-UFO af sortmalet stål med et indre, hvis fantastiske akustik man akkurat får lov at ane, når man står på publikumsplatformen under søjlerne. Der arbejdes på med tiden at kunne afvikle en lyd-performance på stedet, for Elias’ bug er nok et af landets mest interessante akustiske lokationer, men det er ikke så let at danse med myndighederne og kunstneren om den idé. Så indtil videre bliver oplevelsen mere lov end profet, mere Moses end Elias: Man kan kigge ind i – lytte til - det forjættede land, men ind kommer man ikke!

Moses skuer mod det forjættede land fra bjerget Nebo.

Den nye tidsalder med kulør på lyden i FiliongGONG skal fejres med Franchino i farver, så der er lidt mere syn for sagn. Nyd også hans lyd, selvom den er svær at finde, selv på de så velassorterede biblioteker, går det at skaffe, bl.a. Music in the Age of Leonardo da Vinci.

GONG præsenterer: Workshop med Bolette Schiøtz 15. november kl. 11-17, Gotvedskolen, Vodroffsvej 51, Frederiksberg C. En gammel tradition i GONG, som rækker tilbage til Harmonix-tiden, er de årlige workshops med Bolette, som altid omtales begejstret af deltagerne. www.blivhel.dk Pris: Ved betaling senest to uger inden arrangement: Medlemmer 450,-, øvrige 550,Derefter: Medlemmer 650,- kr., øvrige 750,- kr.

Tilmelding: Indbetal beløbet på GONGs konto, se side 1! Skriv ”Bolette” i meddelelsesfeltet.

Info: Susanne 30 24 40 32

SONG

(vores søsterforening i Lund, Sverige) www.overtone.se Medlemsavgiften i SONG är 200 kr och betalas in på SONGs konto PG 41 16 16 – 6 Just nu har vi 37 betalande medlemmar i föreningen för 2008.

(45 medlemmar 2007) Sångaftnar i Klosterkyrkan Sedan flera år arrangerar SONG öppna sångkvällar i Klosterkyrkan med improviserad ordlös sång.

Välkommen till höstens song-kvällar följande söndagar i Klosterkyrkan i Lund: 19 okt, 2 nov, 16 nov samt 30 nov.

Som en del av den större festivalen, Lund Choral Festival arrangerar vi ett övertonsprogram 10 - 12 oktober i Lund.

Program: Lör 11 okt kl 11–14 Workshop övertonssång med Martin Loeb & Dansk Overertone Ensemble Lokal: Kulturskolan, S:t Laurentiigatan 1.

Kostnad: 400 kr (200 kr för stud & medl SONG) Anmälan: Goesta.Petersen@djingis.se

Lör 11 okt kl 16.30: Konsert i Klosterkyrkan – Övertonssång med Sånggruppen Volare Lör 11 okt kl 18: Konsert i Klosterkyrkan – Dansk Overtone Ensemble Lör 11 okt kl 20: Konsert i Klosterkyrkan – Meditativa sånger med Midnattskören.

För dessa konserter är kostnaden 80 kr för varje konsert (60 kr för stud & medl SONG). Biljetter genom Biljettbyrån, Stadshallen tel 046-13 14 15 Lör 11 okt kl 23 Konsert Domkyrkan Hosoo & Ensemble Transmongolia Midnattskören inleder konserten (10-15 min). Biljetter: Julius tel 0775 - 700 40 www.juliusbiljettservice.se Sön 12 okt kl 12-17 Workshop Höömii, Mongolisk strupsång med Hosoo & Ensemble Transmongolia Lokal: Vita Huset, Uardavägen, Östra Torn (Bakom ICA Tornet) Kostnad: 600 kr (400 kr för stud & medl SONG) Anmälan: Goesta.Petersen@djingis.se Läs mer på hemsidan, SONG: www.overtone.se SONG arrangerar en konsert på Skissernas museum fre 7 november kl. 20.

Programmet står medlemmarna i SONG för! Vill du deltaga i programmet ensam eller med någon annan? Hör av dig till Kenth: kredmark@hotmail.com eller Johan: johan.laserna@lsn.se Vi tänkte oss också en gemensam sånginsats, och alla som vill vara med tränar på detta: sön 19 okt samt sön 2 nov kl 18-19.30. Plats meddelas senare! Entré kommer att vara 100 kr (80 kr för stud) Medlemmar i SONG betalar ingenting men deltar förhop-pningsvis i programmet.

Scandinavian Overtone Singing Festival går av stapeln i Lund 6 - 8 mars 2009!

Annoncer fra medlemmer og venner: Regler for annoncesiderne: Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter med relation til overtonesang og lydhealing, dog kun faktuelle oplysninger: tid, sted, pris osv. Øvrige: 1/6 side: 50,- kr., ½ side: 100,- kr.

Susanne Eskildsen Ordløs sang og stilhed i Roskilde Domkirkes Natkirke: Fredag den 10. oktober: kl. 20.30 – ca. 21.30. Liturgisk laboratorium: "Hjerterum" Lyd-, energi- og afspændingsbehandling tilbydes: Susanne Eskildsen, 3024 4032

Workshop med Ashish Sankrityayan Lørdag-søndag 25.-26. oktober, kl. 9-16.30 begge dage. Energipsykologisk Center, Lyngby Hovedgade 39,2. th., Lyngby www.dhrupad.info , www.annelene.net Pris: 600 kr. for én dag og 1000 kr. for begge dage, som betales ved indgangen. Info: Annelene tlf: 43551686 annelene@ny-post.dk

Anjakecia Persson og Kerstin Backlin Svensk dans (polska, schottis, vals) mm.

Danseglæde, ned-i-fødderne, bevidsthed og lytten. www.kerstinbacklin.dk 5 onsdage: 8/10, 22/10 (sted?), 5/11, 3/12 og 17/12 (Tårnstudiet).5 fredage: 3/10, 31/10, 14/11, 28/11, 12/12 (Christianshavns Beboerhus). Et klippekort med 10 gange koster 500 kr. Studerende 400 kr. Færre gange: 70 kr. pr. gang (stud. 60 kr.). Desuden Luciafest med dans lø. 13/12. Partner kræves ikke, vi vil skifte og prøve begge roller. Musikken bliver levende violinspil og CD-musik. Kom som du er!

Spørgsmål og tilmelding: backlink@brygge.dk / tlf. 32 96 09 62.

Koncert Jægersborg Kirke 26. oktober kl. 16 Helle Thun, vokal og Oliver Hirsh, kammmerorgel. Musik af Byrd m.fl.

Tårnstudiet Udlejning af disse fantastiske rammer, som i mere end en forstand løfter dit arrangement. www.taarnstudiet.dk / www.kortlink.dk/5cu6 Kurt Ravig, 33228182/ 233722182 Varieté Det Skæve Tårn: Gøgl, musik, historier – et frodigt og originalt talent-orgie! Kl. 19.30, første søndag i hver måned. Dørene åbner 19.00 (altid stopfyldt, ikke for klaustrofobikere!)

Skye Løfvander, Det Springende Punkt . www.kortlink.dk/5g7t Subtile Stemmer Koncerter i Grenå, Århus og Alken 31. oktober- 2. november: Væksthøjskolen, Ginnerup, fredag d. 31. oktober- lørdag d. 1. november Katolsk Vor Frue Kirke, Ryesgade 27, Århus C. lørdag d. 1. november kl. 16 Discoville, Gyngen, Mejlgade 53, Århus C. lørdag d. 1. november kl. 21 Alken Mejeri, Emborgvej 121, Skanderborg søndag d. 2. november kl. 20

Monochorder & tanpuraer sælges.

Musik og bevidsthed, 20. november kl. 19.00 - I tre satser: krop, sjæl og ånd. For to stemmer: Jan Kvistborg og Skye Løfvander…

Levende musik, oplæg og debat. Holdnummer 82109, Aalborg Oplysnings-forbund. Sted: Kursuslokale under DOF. Pris for deltaqelse: 100,- kr. www.kortlink.dk/5tr8

Sound & Silence, meditativ sang og musik i Hellig Kors Kirkes natkirke hver fredag aften fra 21.00. Info: Julia: 26442012

Syng Dig Selv Ønsker du at udvikle mulighederne i din stemme, kan du få glæde af at Synge dig selv.

Mere info: Lone Christensen, sang- og stemmetræner, 25392717, lone_christ@yahoo.dk

Jane Maluka World Soul Music * World Wide 4 Peace Human Rights Healing www.janemaluka.com

Anne-Marie Kozeluh Syng dig glad. Sang- og stemmetræning for alle.

Der undervises individuelt og i små grupper.

Ring på 60711083 og aftal en prøvetime.

VoiceColour Presents: Voice Younique v/ Hanne Siboni. Krop Stemme Sang: Grundtræning, åndedræts-øvelser, improvisation, sange fra Balkan mm.

Lydhealing på Monochord i Tårnstudiet, Vesterbrogade 405, Kbh. V. Info, tilmelding, kontakt: Hanne Siboni, Mobil: +45 22 195 888 www.voicecolour.dk

Trommecirkel Tjele Vi trommer nu den 3. søndag i måneden fra kl.

15 – ca. 17. Alle med en håndtromme er velkomne. Ring/mail og meld dig til fra gang til gang. Åbne Lydaftener i Mollerup. Den 1. mandag i måneden fra kl. 19.30 – 21.30. Alle kan være med til at synge/give lyd. Ring/mail og meld dig til fra gang til gang. Læs mere her: www.soundvision.dk Telefon: 21 403 487

Lyd & Krop Kurser, der styrker krop, åndedræt, energi, stemme og udtryk. Kurser i Århus C og Rodskov.

Toning, krop og stemme i flow, Frigør din stemme 1 + 2, Din skabende stemme 1+2. www.lydogkrop.dk Marianne Hansen, lyd- og kropsterapeut. Tlf: 21 40 34 62

Åbne GONG-arrangementer, fjerde kvartal ’08: Der er faste aktiviteter hver tirsdag i Tårnstudiet: 1.+3. tirsdag i måneden: Spirekor 2. tirsdag i måneden: Åben sangaften 4. tirsdag i måneden: Lydhealingsaften + eventuel 5. tirsdag: Foredrag … det er GONG-dag hver dag, men vi mødes ptsda-ptsda-ptsda-ptsda-ptsda-…!

Faste aktiviteter: Åbne Sangaftener Anden tirsdag i måneden: Tirsdag d. 13. november, tirsdag d. 11. december Tårnstudiet, Vesterbrogade 405. Kbh. V. Bus 6A kører til døren.

Sangaftener er åbne for alle og indeholder en kort indtuning, fulgt af fælles improviseret sang, øvelser med vejledning og andre kreative indslag.

Er det ikke muligt at komme til tiden, så ring og lav en aftale, inden døren lukkes kl. 19.00!

Medlemmer 40,- kr., gæster 70,- kr. Info: Susanne: 30 24 40 32/ Skye, 20 97 07 01

Lydhealingsarrangement 4. tirsdag i hver måned, kl. 19 i Tårnstudiet.

Tirsdag d. 28. oktober, tirsdag d. 25. november Vi afprøver forskellige måder at give og modtage lyd, prøv f.eks. "didgeridooisering", shaman-tromme, bækken-ekspansion, syngeskåle og den store soma-chord! 40,-/70,- kr.

Info: Susanne: 30 24 40 32 eller Skye, 20 97 07 01