Plenum, november 2019

Power to the people!

SKOL E L E DE R F OR E N I NGE N S M AG A SI N • N R . 7 • NOV 2 019

Årsmødet 2019: Læs reportagen fra de fantastiske dage S. 18

Foreningen fremlægger…

Fyrre (40) fede forslag til forbedring af folkeskolen S. 40

Bagsiden af medaljen

Udviklingen i skolernes økonomi og vilkår.

Hvad er fakta?

S. 42

NY PÅ P OSTEN

At være borgmester er lige så meget en ledelsesopgave, som det er politik Da Christina Krzyrosiak Hansen i 2017 blev borgmester, den yngste af slagsen i hele landet, var Holbæk lige blevet ”kåret” til Danmarks fattigste kommune. Chrstina Krzyrosiak Hansen er tyet til bredt byrådssamarbejde og tirsdage i praktik. Og nu er kommunen i fremgang. s. 10

TIL ERHVERV

Tilbuddene gælder til og med d. 3. december

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Universal Whiteboardtavle Flot kvalitetstavle med 10 års garanti og pennehylde Tavlen har en lakeret ståloverflade med en speciel coatning og er omgivet af en aluminiumsramme med mørkegrå hjørnekapsler af plastik.

Rengøring

+

Fødevarer & køkken

Gave til dig Få den klassiske porcelænstekande fra Iittala for hver tavle du køber fra denne side!

Værdi kr. 419,-

• Anbefalet tilbehør: Legamaster basic kit varenr. 9644350

skab i d e r e t s d e b Det

n e g n i n s i v r e d un Fra kun Se udvalget og bestil:

lomax.dk/whiteboard Varenr.

9644250 9644260 9644270

Beskrivelse Legamaster Universal Whiteboard Legamaster Universal Whiteboard Legamaster Universal Whiteboard

Mål i cm (H x B) 45 x 60 60 x 90 90 x 120

399,SPAR op til 20% Førpris 445,609,715,-

TILBUD 399,479,607,-

Lomax.dk

Ring

E-mail

Fri fragt

Alle priser er ekskl. moms.

Totalleverandør til virksomheder

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

salg@lomax.dk

Ved køb for min. kr. 800,- ekskl. moms.

Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

INDHOLD

s. 10

s. 18

NR. 7

s. 40

•

NOV 2 019

s. 48

S. 06: Podcasts. Tre skoleledere, der ikke er bange for at stå op for deres folkeskoler, fortæller…

S. 34: 40 forslag. Et konstruktivt bud fra foreningen til at gøre skolen bedre, er grebet af ministeren

S. 48: Stress. Får ledere ikke? Og hvis alligevel, er det med så meget andet bedst at tage det i opløbet

S. 45. Klumme

S. 10: Krzyrosiak. Det er ikke altid den yngste, der bærer det tungeste læs – men det sker. Hvor?

S. 40: Nedtur. Over de sidste 10 år er det objektivt set blevet sværere at drive og lede skolerne!

S. 52: Samskabelse. At inddrage forældre og familier styrker skolen – hvordan gøre det systematisk?

S. 60: Har fået nyt job

S. 18: Årsmødet. Med nok en gang et rekordagtigt fremmøde, blev der hygget, minglet og lobbyet

S.46: Inklusion. Eller inkluderende fællesskaber, mød de andre, der står med den store opgave

S. 61: Pensionister. Over alt i landet, forener eder i SKL’s nye hastigt voksende pensionistfraktion

S. 68: Anmeld en bog!

S. 55: Tal folkeskolen op!

S. 63: Hverdagsledelse

OBS: Skolelederjob.dk

S. 30: Nybegynder? Foreningens meget roste grundkursus for nye skoleledere udbydes igen til foråret

S. 56

plenum – nov 2019 3

OTTO DICKME ISS

Vælg skærmen fra, vælg livet til, vær sammen og kom ud og få lidt frisk luft!

klassetrivsel

for alle En skoleundersøgelse i Klassetrivsel giver: •

ledelsen overblik over hver klasses besvarelser - kan sammenligne klasser som kan bruges til planlægning og fordeling af ressourcer

•

læreren overblik over elevernes svar, som er visualiseret i specialudviklede diagrammer i klasseog elevrapporter

•

eleverne spørges kun en gang – både lærere, afdelingsledere og skolens ledelse får værdi af samme undersøgelse

•

en klasserapport så snart klassens elever har besvaret

Arbejd på forkant! Rapporterne i Klassetrivsel er bygget op, så du kan se, hvilke af dine elever, der kan være i risiko for at mistrives, er ved at miste lysten og energien til at være sammen med klassekammerater eller til at fokusere på deres skolegang. Du får indsigt til at kunne møde eleven med nye muligheder, før udfordringerne bliver for store.

Klassetrivsel har både fokus på hele klassens miljø og på den enkelte elev!

8 ugers gratis prøveperiode Vil du og dine kolleger prøve Klassetrivsel / Uddannelsestrivsel på jeres institution helt gratis og uden efterfølgende bindinger?

Læs mere på www.klassetrivsel.dk eller ring til os på 71 99 08 62 Skolevisioner ApS • 71 99 08 62 • info@klassetrivsel.dk • www.klassetrivsel.dk

FRAVÆR OG NÆRVÆR

Power to the people!

SKOL E L E DE R F OR E N I NGE N S M AG A SI N • N R . 7 • NOV 2 019

Årsmødet 2019: Læs reportagen fra de fantastiske dage S. 18

Foreningen fremlægger…

Fyrre (40) fede forslag til forbedring af folkeskolen S. 40

Bagsiden af medaljen

Det var nogle gode dage, vi havde sammen på årsmødet i København. Mange var også sikkert spændt på at møde vores nye minister Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun gjorde det godt, hun blev taget godt imod af de mange fremmødte, og hun var bl.a. inde på den dagsorden, regeringen har om at vise mere tillid til de ansatte og ledelserne i folkeskolen, mindre kontrol, færre reguleringer og større frihed.

En dagsorden, vi som forening har taget teten på med vores udspil med 40 konkrete forslag til forbedringer i folkeskolen. Jeg kom selvfølgelig selv ind på vores udspil i mit indlæg og på baggrunden for, at vi overhovedet er kommet med det. Det er fordi vi mener, at der med tiden er kommet for meget styring på bekostning af skolernes og ledelserne egne muligheder for at få gjort de ting, der skal gøres. Vi ønsker mere selvbestemmelse for alle folkeskoler og øget frihed til at lede.

Vi har forinden gjort os den ulejlighed at spørge medlemmerne om, hvor og hvordan vi kan afbureaukratisere de mange regler, forordninger, dokumentationskrav mv. i skolen, og det kom der altså det 5,4 m lange, spektakulære udspil ud af, som ministeren selv havde med på årsmødet og kommenterede fra talerstolen! Hun pegede konkret på en række af forslagene, ligesom hun gav tilsagn om, at regeringen vil følge op på dem. Vi glæder os derfor over at være blevet kaldt over i ministeriet – igen!

Så der er politisk vilje til at gøre tingene smidigere, lettere og nemmere. Og regeringen har i det hele taget erklæret, at de vil arbejde for folkeskolen som det naturlige førstevalg. Men det er handling, der giver forvandling, og efter det første ½ år med den nye regering er der forventning om handling. Og her må vi nok indstille os på, at det snarere bliver to skridt frem og et tilbage end med syvmileskridt, regeringen vil og kan indfri ambitionerne. Det er en mindretalsregering, der også pt. er bundne af tidligere forlig.

I hvert fald har Pernille Rosenkrantz-Theil af mere eller mindre egen vilje fremlagt en ny bekendtgørelse om fravær i undervisningen, der netop fremmer mistillid og bureaukrati i folkeskolen. Det er absolut et skridt tilbage. Folkeskolen bygger på et nødvendigt, tæt samarbejde mellem skole og hjem. Som ledere skal vi kunne samarbejde med forældrene, og her ødelægger den skærpede underretningspligt og fraværsstraf den dialog og fortrolighed, vi søger at opbygge med børn og familier, der i forvejen står i en vanskelig situation.

På årsmødet blev den problematik også vendt sammen med andre aktuelle udfordringer. Der var input og inspiration fra en række oplægsholdere. Der var en fin stemning, og der blev hygget, minglet og lobbyet. Over 1800 kom til årsmødet, og så mange skoleledere på én gang virker stærkt og nærværende. Det fortæller de tilbagemeldinger vi har fået også. Tak for det fine fremmøde og den flotte opbakning!

Udviklingen i skolernes økonomi og vilkår.

Hvad er fakta?

S. 42

NY PÅ POSTEN

At være borgmester er lige så meget en ledelsesopgave, som det er politik Da Christina Krzyrosiak Hansen i 2017 blev borgmester, den yngste af slagsen i hele landet, var Holbæk lige blevet ”kåret” til Danmarks fattigste kommune. Chrstina Krzyrosiak Hansen er tyet til bredt byrådssamarbejde og tirsdage i praktik. Og nu er kommunen i fremgang. s. 10

SKOL E L E DE R FOR E N I NGE NS M AG A SI N • N R . 7 • NOV 2 019

UDGIVER

Skolelederforeningen Snaregade 10 A 1205 København K Tlf. 7025 1008 www.skolelederne.org

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Michael Diepeveen midi@skolelederne.org

DESIGN OG PRODUKTION OTW A/S

OPLAG 4.600

FORSIDEFOTO Jacob Nielsen

ANNONCER

DG Media as Havneholmen 33 1561 København V Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk dgmedia.dk

ÅRSABONNEMENT 7 numre/år 275 kr.

Tlf. 7025 1008 ISSN 2245-0327 23. årgang

MEDLEM AF

Danske Specialmedier

NYT JOB?

Se Skolelederjob.dk

Claus Hjortdal Formand, Skolelederforeningen

Formanden om de nye fraværsregler, der er fulgt med ghettopakken…

plenum – nov 2019 5

ledelse på lyd

PÅ MÅL FOR ELEVERNE OG SKOLEN I vores nye podcastserie ”Ikke på min vagt” kommer du tæt på tre skoleledere, som har oplevet at stå i særligt krævende situationer på deres skole. Lyt med til de spændende første­ håndsberetninger om at være skoleleder og kæmpe for eleverne og folkeskolen.

Af Malene Lieberknecht • Foto Panthermedia

Det bliver ikke på skoleleder Max Ulrich Larsens vagt, at der kun er fokus på faglighed og på at præstere.

Som nytiltrådt skoleleder på Damhus­engens Skole i København, som for nylig er sammenlagt af to skoler med vidt forskellige miljøer og identiteter, har skolelederen fokus på at arbejde med fællesskaber, eller, som han selv forklarer det: ”Gode fællesskaber giver god læring.

Så det bliver ikke på min vagt, at der kun er fokus på faglighed og på at præ­ stere. Og det bliver ikke på min vagt, at man har så stort fokus på at præstere, at det er på bekostning af, at man også har det godt og er opmærksom på hin­ anden.”

6 plenum – nov 2019

Max Ulrich Larsen er langt fra alene om at stille sig i front for eleverne og for folkeskolen. Det gør landets skole­ ledere hver dag. For selv om hverdagen i folkeskolen er fyldt med gode oplevel­ ser – kan der indimellem opstå udfor­ dringer på skolen, der kræver lidt eks­ tra af skolens leder. Det kan være i forhold til læring, fællesskaber, opbak­ ning til folkeskolen eller inklusion m.m.

I front for folkeskolen I en podcastserie på tre afsnit, som Skole­lederforeningen står bag, sætter vi spot på den opgave, som landets sko­ leledere løser for eleverne og folkesko­ len. Og vi undersøger, hvordan skolele­

LYT MED! podDu kan høre vores dem me ea str at d ve sts ca ekte eller hente dem dir telefon, ned på din mobil uter. tablet eller comp dcasts Du finder vores po iTunes, fx på n efo på din tel dcaspå din telefons po ers ell tapp eller hvor du ts. as dc po e din er hent

3 PODCASTS 3 FORTÆLLINGER 3 X 20 MIN.

min vagt”.

Søg efter ”Ikke på

Det bliver ikke på min vagt, at vi lægger os i hængekøjen og slår benene op og siger: Det går fint det her ...

Lance Luscombe, skoleleder på Bredagerskolen i Jelling

dere griber det an, når de møder særlige udfordringer på deres skoler.

I serien møder vi tre skoleledere, som på forskellig vis har oplevet at stå i vanskelige og krævende situationer, men som med mod, faglighed og op­ findsomhed har taget kampen op for eleverne på deres skole. Skoleledere, der på den ene eller anden måde har handlet imod noget udefra, der gav dem grund til at trække en streg i san­ det. Derfor hedder serien ”Ikke på min vagt” ligesom titlen på årsmødet 2019.

Stærkt engagement Dorte Andreas, foreningens næstfor­ mand siger: ”Podcastserien giver et godt indblik i, hvor varieret skoleleder­ rollen kan være. De tre afsnit viser også, hvordan landets skoleledere med stor dedikation udfører skolelederjob­ bet og hver dag kæmper for elevernes og skolens bedste.”

Foruden skolelederen på Damhusen­ gens Skole i København kan du møde Anna Vadgaard, skoleleder i Odense på H.C. Andersen Skolen i Vollsmose. Hun fortæller om skolens helt særlige op­ gave med at drive skole i Danmarks største ghetto – samt om et målrettet

arbejde med et anerkendende børne­ syn, stærke lærerteams, medledelse og stor rummelighed.

Det bliver således ikke på Anna Vad­ gaards vagt, at skolen siger nej til at indskrive et barn med den begrun­ delse, at det er et barn i vanskelighe­ der. ”Vi indskriver de børn, der gerne vil gå her,” lyder skolelederens klare bud­ skab.

I det tredje afsnit fortæller Lance Luscombe, skoleleder på Bredagersko­ len i den østjyske by Jelling, om at være i tæt konkurrence om eleverne med de omkringliggende fri- og privatskoler.

Han ser skolen som en virksomhed, hvor forældrene er kunderne, og hvor eleverne er skolens råstof. Lance Luscombe er ikke bange for at promo­ vere folkeskolen på utraditionel vis fx med store busreklamer. ”Det bliver ikke på min vagt, at vi lægger os i hængekøjen og slår benene op og siger: Det går fint det her, vi ud­ vikler os ikke mere,” fortæller han.

Vi håber, at I vil lytte med på de spændende beretninger. Det har de første 3-400 allerede gjort!

Malene Lieberknecht er journalist

Gode fællesskaber giver god læring.

Så det bliver ikke på min vagt, at der kun er fokus på faglighed ...

Max Ulrich Larsen skoleleder på Damhusengens Skole i København

Vi indskriver de børn, der gerne vil gå her.

Anna Vadgaard, skoleleder i Odense på H.C. Andersen Skolen i Vollsmose

plenum – nov 2019 7

NOTER

Formandsmøde Dagen før årets store begivenhed, årsmødet i København, mødtes foreningens ca. 100 formænd for de lokale foreninger, særlige ledergrupper og foreningens HB. Denne gang samlet på kryds og tværs i en ny mødeform med walk-and-talk, digital og flipover opsamling mv.

På dagsordenen var foreningens udspil: 40 forslag til forbedring af folkeskolen, herunder mindre bureaukrati og øget selvbestemmelse for folkeskolen. Centralt såvel som lokalt i kommunerne og på skolerne. Og på mødet drøftedes fordele og ulemper ved forskellige sty­rings­­red­skaber.

Fx kan kvalitetsrapporten give overblik og sikre retning, men også opleves som bagudskuende og tidskrævende. I hvilken form kan afrapporteringen bedst understøtte kvalitet og udvikling?

Nogle af kommentarerne lød: • Rapporten bør i højere grad være et dialogværktøj…

• Kan der være plads til blødere data om dannelse, trivsel…

• Bør være mindre statisk og fokusere på progression…

Nationale tests var til debat.

Formålet er, at de skal fremme evalueringskulturen i skolen, men fremmer de også elevernes læring? Står indsatsen mål med output og outcome? En tilbagemelding lød: Tests bruges bedst lokalt – med fokus på den enkelte elevs læring.

Har skoleforvaltningen eller statslige tiltag frataget skole­ ledelsens muligheder for at sætte pædagogisk retning? Fra tilbagemeldingerne: Det er ikke et enten-eller, der er både brug for fælles retning og for råderum – det vigtige er inddragelse og

RØDGRØD medejerskab i styringsprocesserne.

Styringsdagsordenen blev konkret, da lokalformændene på en fysisk skala blev bedt ­markere, hvor man mener, man befinder sig nu – og hvor man kunne ønske sig at være. Det var spredt, men lå alt i alt over imod et ja tak til mindre styring …

Der blev på mødet varslet ­om planer om at flytte foreningens ordinære repræsentantskabsmøde fra om foråret til efteråret, dagen før årsmødet. Formålet er at koble de politiske og faglige aspekter i foreningen tættere.

Det var der ikke umiddelbart indvendinger imod.

En ny undersøgelse af medlemmernes ledelsesvilkår er på vej.

Den gennemføres i novemberdecember med forhåbentlig høj deltagelse. Så vær med i vilkårsundersøgelsen!

Danmark får for tredje år i træk en bundplacering i kategorien ”Hvor nemt er det at falde til?” i expat-­ organisationen Internations undersøgelse blandt 20.000 immigranter fra 64 forskellige lande.

Vi er – bortset fra Kuwait – verdens sværeste sted for tilflyttere fra udlandet at få nye venner. Danskerne har tilsyneladende nok i sig selv og i deres gamle venskaber.

Kilde: Politiken og internations.org

EUX Som led i Børne- og undervisnings­ ministeriets Eux-kampagne er nu ­lavet tre vejledningsprodukter, der er udarbejdet i samarbejde med UU-vejledere samt lærere fra udskolingen.

Find materialet ’Eux – student og faglært II’ på uvm.dk

REFORM OG LEDELSE Som den sidste af i alt otte rapporter om ledelse under skolereformen evaluerer VIVE, om det er lykkedes at styrke skolernes ledelser, og hvilken betydning det har haft for elever og lærere.

Undersøgelsen ser nærmere på, hvorvidt der fire år inde i reformen er sket en styrkelse af de tre ledelseselementer – pædagogisk ledelse, strategisk ledelse samt kompetenceudvikling – samt betydningen heraf for eleverne, lærerne og implementeringen af skolereformen.

Der peges i rapporten på, at skoleledelsen på nogle områder er styrket efter skolereformen.

Skoleledelserne er i højere grad involveret i arbejdet med lærerne om at opstille mål for eleverne og at tilpasse undervisningen til elevernes behov.

Derudover er der blandt skolelederne kommet

8 plenum – nov 2019

mere fokus på anerkendelse og motivation, hvilket har en positiv indvirkning på lærernes motivation og samarbejde.

Der er ligeledes sket en markant udvikling i lederens formelle kompetencer.

Når det gælder generel pædagogisk ledelse – forstået som observation og feedback på lærernes undervisning – så viser undersøgelsen dog ikke noget løft over tid.

I rapporten peges på, at skoleledelsens tid til at løse opgaven er et stort problem – samt at skoleledelserne samtidig med en øget kommunal mål- og resultatstyring oplever en reduktion i autonomi.

Læs rapporten ’Skoleledelse under folkeskolereformen’ på hjemmesiden

røgfri fremtid Et nytårsforsæt kunne være, at skolen helt og aldeles holdt sig fra tobakken?

Skolelederforeningen er sammen med 100 andre organisationer partner i ’Røgfri Fremtid’, der drives af Kræftens Bekæmpelse.

Her finder man materialer, video, grafik, inspiration m.m. til at stoppe rygningen.

Gå ind på roegfrifremtid.dk

Et forsikringsfællesskab for dig, der ved, at det ikke handler om det, du siger, men det du gør.

Lærerstandens Brandforsikring er et forsikringsfællesskab for udvalgte faggrupper, blandt andre skoleledere. Vi er ejet af vores medlemmer med alle de fordele, der følger med.

Vores mål er at sikre dig den lavest mulige pris og den højest mulige erstatning.

Tjener vi for meget på en forsikring, kommer det også dig til gode, enten ved at vi sænker priserne eller forbedrer dine forsikringer.

Derudover belønner vi dig årligt med en rabat på dine forsikringer, når du har været medlem i tre år.

Hvis du kan se meningen, så se, hvordan du bliver medlem.

Gå ind på lb.dk/blivmedlem eller ring til os på 33 95 76 80.

Vores forsikringer er gang på gang kåret Bedst i test af Forbrugerrådets magasin Tænk Penge.

Senest for vores indboforsikring.

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

portræt

F O R E T RÆ K K E R

øjenhøjde FREM FOR

dronningestatus I 2017 vandt socialdemokraten Christina Krzyrosiak Hansen borgmesterposten ved kommunalvalget i Holbæk. Men med valgsejren fulgte også en stor udfordring. Hun var nu danmarkshistoriens yngste borgmester med ansvaret for – på det tidspunkt – Danmarks fattigste kommune. Bredt samarbejde i byrådet, tirsdage i praktik og kvartalsvise kontorflytninger er kernen i hendes tilgang til forandring og ledelse. Nu er kommunen i fremgang.

Af Martin Leer Scharnberg • Foto Jacob Nielsen

10 plenum –

Hvis jeg ikke tør prioritere, ender jeg med bare at blive driftsborgmester.

plenum – nov 2019 11

portræt

Midt under kommunalvalgkampen i 2017 blev Holbæk ”kåret” som landets fattigste kommune. Økonomien var så skrøbelig, at kommunen havde fået en advarsel fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Fortsatte udviklingen, ville Holbæk Kommune gå fallit og blive sat under administration af ministeriet.

Det var ikke nogen rosenrød udsigt for den kommende borgmester. Opgaven, der ventede forude for valgets vinder, synede som et stejlt, ufremkommeligt bjerg, der skulle bestiges.

Så da valgresultatet stod klart, og det var den 25-årige socialdemokrat Christina Krzyrosiak Hansen, der vandt borgmesterposten, blev hun ikke kun mødt med begejstring, men også bekymring. Hun var danmarkshistoriens yngste borgmester. Og fra skeptikerne lød det: Hvordan kunne en så ung og relativ uerfaren politiker dog være den, som kunne styre Holbæk Kommune uden om forlis, ud af usikkert farvand og mod nye og bedre tider?

Christina Krzyrosiak Hansens overtog ikke kun roret for en skrantende økonomi, men også et presset kommunestyre. ”Der havde været en alle mod alle-mentalitet og meget mudderkastning i kommunalbestyrelsen i den forrige valgperiode. Da jeg blev borgmester, sagde jeg til dem, at hver gang vi bruger energi på at skændes, gør vi ikke noget bedre for borgerne. Og det kan jeg ikke bruge min tid på. Hvis økonomien skulle genoprettes, krævede det mere sammenhold, siger Christina Krzyrosiak Hansen.

For at sikre et konstruktivt samarbejde var en

12 plenum – nov 2019

af hendes første borgmestergerninger at indføre et såkaldt arbejdsprogram. Et program for, hvad alle de 31 politikere i kommunalbestyrelsen var enige om, ville gavne kommunen det næste år. Det betød, at folk satte sig sammen om forhandlingsbordet, og at der blev brugt mindre politisk energi på uenigheder.

Selvom de svære beslutninger har stået i kø i bestræbelserne på at genoprette kommunens økonomi, har Christina Krzyrosiak Hansen fundet store flertal for en stram økonomisk styring.

“Det har været hårdt. Der har været mange effektiviseringer og besparelser, som ikke var sjove at vedtage, men alligevel har det meste af kommunalbestyrelsen været med.”

Som borgmester har Christina Krzyrosiak Hansen fået dannet en fælles front i en svær tid.

Og hendes samlende linje har virket. Kommuneøkonomien er i bedring, og Holbæk er ikke længere landets fattigste kommune. Likviditeten, altså kommunens kassebeholdning, er firedoblet, og beskæftigelsen er i fremgang – mere end gennemsnittet i Danmark. ”Jeg har lært, at det at være borgmester er lige så meget en ledelsesopgave, som det er politik. Selvfølgelig er det vigtigt, at jeg får socialdemokratisk politik igennem, men først og fremmest er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen kan samarbejde, så vi kan skabe resultater.

Og det er mit ansvar. Det kan være svært, fordi jeg mener og vil rigtig meget politisk. Men som borgmester skal jeg også kunne rumme flere synspunkter end bare mine egne.”

SUCCESEN Hun er blevet rost vidt og bredt for, at kommuneøkonomien er kommet i bedring med hende som borgmester. Men sådan ser hun ikke selv på det. Ifølge Christina Krzyrosiak Hansen har kommunalbestyrelsen i sidste periode, samt et bredt flertal i den nye kommunalbestyrelse lagt et stort arbejde, der blandt andet gør, at kommunen er, hvor den er nu.

Hun er meget opmærksom på ikke at oversælge succesen. At finde en balance mellem at tale kommunen op samtidig med, at man er ærlig om kommunens udfordringer, kan være en svær balancegang.

Jeg skal ud i reel praktik. Ikke bare på dronningebesøg, hvor jeg hilser, smiler pænt og smutter igen.

Velfungerende organisa­ tioner er stolte over det, som går godt, men har også åbne øjne over for udfordringerne: ”Det kunne selvfølgelig være fristende, men det er vigtigt, at jeg ikke går ud med en salgstale om, at nu går det hele bare godt, fordi jeg er blevet borgmester.

For så vil borgerne hurtigt opleve, at det billede, jeg tegner, ikke stemmer overens med virkeligheden, næste gang vi vedtager flere effektiviseringer.

Og så ville jeg miste borgernes tillid. Jeg vil gerne fortælle, om alt det der går godt, så længe jeg også husker, at fortælle om alt det, der stadig er svært”, siger hun.

plenum – nov 2019 13

portræt

OPVÆKSTEN Hun voksede op på et lille husmandssted uden for Holbæk by. På papiret er hun enebarn, men i mange år havde hendes forældre også plejebørn, som blev Christina Krzyrosiak Hansens plejesøskende.

Hun fortæller: ”Det går mere og mere op for mig, hvor meget det har været med til at forme mig som menneske, at jeg har set, hvad det har betydet for de børn at komme i en tryg og velfungerende familie i stedet for at vokse op i en familie, som ikke kunne tage hånd om dem. Jeg var og er meget stolt af mine forældre. Jeg synes, det er en måde at tage ansvar for noget større end sig selv på. Og det har præget mit samfundssind. At nogen skal have en ekstra hånd, og når man kan, så skal man hjælpe. Det er jeg ikke sikker på, jeg havde lært på samme måde, hvis jeg ikke havde haft plejesøskende.”

14 plenum – nov 2019

Folkeskolen som førsteprioritet Christina Krzyrosiak Hansen er ikke blåøjet bredt­favnende. Hendes konsensussøgende stil er pragmatisk og resultatorienteret. Og hun er bevidst om, at det også kan være en pragmatisk nødvendighed at give plads til uenigheder og utilfredshed. ”I politik er vi valgt til at være uenige, så det skal jeg også give vores kommunalpolitikere frihed til. Min opposition skal også have lov til at være opposition. Hvis jeg er til et kommunalbestyrelsesmøde, og der er et punkt, hvor vi er vildt uenige, giver jeg tid til det punkt. Jeg skynder mig ikke bare at lukke talerækken ned for at lægge låg på. Det ville give bagslag. Giver man ikke plads til uenighederne, kan det hurtigt begynde at ulme i krogene, og så er det, man ender med ikke at kunne samarbejde.”

Selvom hun gerne vil være en lyttende leder, er hun dog heller ikke bange for at skære igennem og sætte en retning – uden tøven i forhold til om det hos nogen gør hende upopulær.

Folkeskolen er hendes første prioritet. Det har hun gjort klart fra første færd som borgmester. ”Og det er ikke til diskussion. Punktum. Slut,” siger hun. ”Jeg blev ikke borgmester i Holbæk Kommune for at drifte. Jeg blev borgmester for at skabe forandringer og prioriterer anerledes end hidtil.

Det er svært, når økonomien er stram. Hver gang jeg vil bruge én krone ekstra på folkeskolen, skal den jo spares et andet sted. Og det ved jeg godt gør mig upopulær i nogen kredse. Men man kan ikke førsteprioritere flere ting. Og hvis jeg ikke tør prioritere, ender jeg med bare at blive driftsborgmester.”

Som borgmester har Christina Krzyrosiak Hansen sat sig i spidsen for at opprioritere folkeskolerne, som tidligere har gennemgået store besparelser i Holbæk Kommune. På det seneste budget er der blevet fundet over 20 millioner kroner til folkeskolerne, og en samlet kommunalbestyrelse har skrevet under på, at der ikke skal lukke skoler de kommende år. ”Jeg ser folkeskolen som velfærdssamfundets vigtigste institution. Folkeskolen er det sted, man kan flytte flest mennesker. Det er der, man lærer at skrive, regne og forstå, men også hvordan man er en god kammerat og betydningen af at være en del af et fællesskab. Folkeskolen er dannelse, men den er også større end det. Det er der, man bliver klar over, hvem man er og måske også, hvem man gerne vil være. Folkeskolen former mennesker.”

Christina Krzyrosiak Hansen er ambitiøs på folkeskolens vegne. Men hun er meget påpasse-

lig med at holde den side af sig selv, som hun kalder ’kontrol-Christina’, i ro, når der skal lægges budgetter. ”Vi politikere skal være klare omkring, hvad det er, vi vil med folkeskolen, hvem den er til for, og hvad den skal gavne. Men hvordan man så bedst opnår de resultater, skal vi politisk blande os uden om og lade være op til lederne.

Når der skal lægges budgetter, får jeg ofte lyst til at gå ind og detailstyre, fordi jeg holder af folkeskolen. Men så skulle jeg været blevet folkeskoleleder i stedet for politiker.”

Detailregulering holder hun sig fra. Men hendes politiske visioner for, hvordan de danske folkeskoler kan styrkes, fortæller hun gerne om. ”De børn, som folkeskolen jo egentlig tilhører, synes jeg, skal høres mere. Jeg ser gerne, at elevdemokratiet bliver styrket, og at eleverne bliver involveret langt mere. Lige fra hvordan undervisningen skal tilrettelægges til at eleverne kunne sidde med i ansættelsesudvalget. Jeg tror, det ville give fantastiske resultater, hvis vi gav eleverne en større aktie og medbestemmelse i deres egen skolegang.”

Tager kontoret under armen Som borgmester har hun ansvaret for 72.000 indbyggere i Holbæk Kommune. Hun er den øverst ansvarlige for alle kommunens institutioner og topchef for alle kommunens cirka 4.200 medarbejdere. Det kan til tider være et over­ vældende ansvar, siger Christina Krzyrosiak Hansen.

For på bedst mulig vis at få følingen med en arbejdsplads, der strækker sig over 578 kvadratkilometer har hun derfor valgt at sende sig selv i praktik hver tirsdag. Her rykker hun sin arbejdsdag ud på forskellige kommunale arbejdspladser.

Hun har været i praktik på plejehjem, beskåret træer hos Vej og Park, været på legepladsen i en børnehave og undervist i en skole. ”Man kan ikke forstå alt fra bag sit skrivebord.

Hvis jeg groede fast på mit borgmesterkontor, ville det svække min forudsætning for at lede.

Jeg tror på nærledelse, og at det er rigtig sundt for mig at komme ud og være en del af den arbejdsplads, jeg skal lede.”

Hendes tirsdage i praktik har en demokratiserende funktion, mener hun. Fordi hun som borgmester repræsenterer hele kommunen, skal hun også ud og stifte bekendtskab med den – den hele kommune. Men der er også mere egoistiske grunde til, at Christina Krzyrosiak Hansen tager ugentligt i praktik. ”Det gør, at borgmesteren ikke er en fjern figur, men bliver én, som borgerne har mødt. Og

BLÅ BOG • Christina Krzyrosiak Hansen • Født 24. november 1992 i Holbæk • Drømte i sin barndom om at blive dyrelæge • Hendes efternavn, Krzyrosiak, stammer fra hendes oldefar, der var fra Polen • Har en bachelorgrad i sociologi fra Københavns Universitet • Meldte sig ind i Socialdemokratiet i 2010 • Har siden kommunalvalget i 2013 siddet i Holbæks kommunal­ bestyrelse • Blev i 2017 borgmester i Holbæk Kommune.

• Hun var 25 år og blev dermed Danmarks yngste borgmester nogensinde • Fik i 2019 årets dialogpris ved Folkemødet på Bornholm

plenum – nov 2019 15

portræt

Og det er ikke til diskussion.

Punktum. Slut.

16 plenum – nov 2019

det gør, at der opstår et tillidsrum, hvor de tør komme til mig. Hvis de oplever noget på deres arbejdsplads, de ikke er tilfredse med, får jeg det at vide. Det giver mig en unik viden, jeg ellers ikke havde fået, og det betyder, at jeg som leder er bedre klædt på til at træffe velfunderede beslutninger.” ”Det netværk og den tillid, det giver, kan jeg jo også bruge den anden vej. Jeg kan gå til dem, når jeg har brug for faglig sparring. At have den fortrolighed med folk, fordi jeg har mødt dem og brugt tid med dem, er virkelig værdifuldt som leder.”

Selvom de mange timer ude og væk fra kontoret giver vigtig viden og netværk, betyder det dog også, at Christina Krzyrosiak Hansen nogen gange skal indhente det forsømte kontorarbejde langt ud på aftenerne om tirsdagen. Men selvom ekstraarbejde er prisen, ønsker hun ikke at skære ned, så praktikbesøgene bliver kortere og arbejdsbyrden mindre.

Det er vigtigt for hende, at hendes møder med borgerne og medarbejderne ikke bliver korte, overfladiske lynvisitter. ”Hvis jeg tager på halvtimes besøg, hvor jeg hilser på lederen og går igen, er der sjovt nok altid gjort ekstra rent den dag. Det er ikke det, jeg vil se. Jeg vil have et ærligt blik af, hvordan det går i kommunen, og de skal også have et ærligt billede af deres borgmester. Jeg skal ud i reel praktik. Ikke bare dronningebesøg, hvor jeg hilser, smiler pænt og smutter igen – det er bare teater. Jeg har brug for at forstå, hvad der foregår i kommunen. Og derfor skal jeg også skifte bleer i

vuggestuen og se, hvordan hverdagen og virkeligheden er.” Ærlighed om alderens betydning For at mindske afstanden mellem borgmester og borger har Christina Krzyrosiak Hansen også valgt, at hun en gang i kvartalet flytter sit kontor ud i en af kommunens mindre byer. Først var det Vipperød, så var det Jyderup, og så var det Gislinge, som for et par dage blev borgmester-by.

Når hun flytter borgmesterkontoret ud, er det en åben invitation til at folk kan troppe op med deres bekymringer og idéer. De midlertidige kontorflytninger bruger Christina Krzyrosiak Hansen også til at besøge lokale virksomheder og møde så mange mennesker som muligt i lokalområdet. ”Jeg hører fra mange, at vi politikere er for langt fra dem. At de ikke føler sig hørt eller mødt.

Jeg tror grundlæggende, at samfundet har brug for, at afstanden til politikerne bliver kortere. Og det, mener jeg, er en ledelsesmæssig forpligtigelse at gøre noget ved. Derfor flytter jeg fysisk mit kontor, simpelthen for at vise medarbejderne og borgerne, at jeg mener det, når jeg siger, at jeg vil være en nærværende borgmester.”

Praktikkerne og kontorflytningerne har mange årsager: Demokratiske, pragmatiske og principielle. Borgmesterens alder er også en af årsagerne. 26-årige Christina Krzyrosiak Hansen ved godt, at hun er ung. Og hun anerkender, at det betyder noget for hendes erfaringsgrundlag. ”Jeg er ret bevidst om, at har jeg meget at lære. Mine praktikdage og kontorflytninger giver mig vigtige og nødvendige erfaringer. Det gør mig klogere og til en bedre borgmester. Jeg ved for eksempel langt mere om ældreplejen i dag, end jeg gjorde, da jeg blev borgmester, fordi jeg har været ude at opsøge den.”

Den tilgang til kommunalpolitik var medvirkende til, at Christina Krzyrosiak Hansen på årets Folkemøde på Bornholm vandt en dialogpris. Dialogprisen bliver uddelt hvert år på Folkemødet til en politiker, som har været særligt god til at lytte og ladet sig påvirke af debatten. I år vandt Christina Krzyrosiak Hansen ’på grund af sin autenticitet, og fordi hun er ærlig omkring, at hendes unge alder har en betydning,’ lød det i begrundelsen. ”Jeg tror, at uanset om man er 26 eller 66 år, skal man turde indrømme, at bare fordi man er den øverste leder, betyder det ikke, at man altid ved bedst. Jeg tror, dygtige ledere skal turde suge til sig af andres af erfaring.”

Martin Leer Scharnberg er freelancejournalist

NOTER

LUKKES NED Regeringen har besluttet, at de penge, der er afsat til præmieudbetaling fra den foregående regerings skolepulje i skoleåret 2019/20 skal anvendes til andre politiske prioriteringer, herunder til afskaffelse af omprioriteringsbidraget.

Det vil derfor ikke være muligt for de 104 skoler i skolepuljen at opnå en præmie ved afslutningen af skoleåret 2019/20. Men skolene kan fortsat få hjælp og vejledning fra UVM til at løfte elevernes faglighed.

Leg og læring Kunstig intelligens, nanoteknologi, selvkørende biler, 3D-print, kvantecomputere, bioteknologi og robotter er ved at blive hverdag: Vi er på vej ind i det, forskere kalder den fjerde industrielle revolution. Det stiller krav til skolernes arbejde med teknologiforståelse.

Nutidens børn og unge vokser ind i en virkelighed, hvor nogle hævder, at 80 % af fremtidens job ikke er opfundet endnu. En virkelighed, hvor menneskeheden skal løse globale udfordringer af hidtil uset omfang: Klimaforandringer, ressourceknaphed, befolkningstilvækst m.m.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har sagt, at skolepuljen alene belønner det ­afsluttende resultat og ikke den forudgående indsats, og enkeltelever, ­lærere og ledere kommer dermed til at stå med ansvaret for, om skolen får en pengepræmie eller ej.

Det er efter regeringens mening ikke en rimelig måde at drive et skole­væsen på, hvilket Skoleleder­ foreningen også hele tiden her på­ peget og er ganske enig i.

Et forlig mellem KL og Skolelederforeningen/LC i sagen om en skoleleder i Nyborg, der for ca. et år siden blev udsat for en af kommunen hyret undercoveragent med falsk id-kort og skjult kamera, har betydet en undskyldning fra kommunen og en kontant bod til lederen på 35.000 kr.

En dansk virksomhed, der bygger robotter til undervisningsbrug, er klar med et bud på, hvordan teknisk snilde og opfindsomhed kan leges og læres. Robotter, der hjælper elever med at udvikle tekniske, digitale og kreative kompetencer, omsætte viden til praksis, bruge fantasi og klassisk naturvidenskab.

Sikkerhedsfirmaet var hyret af Nyborg Kommune for at kontrollere rutiner i forbindelse med GDPR-lovgivningen. Men besøget fandt sted uvarslet med brug af meget uortodokse metoder. Det private firmas konsulent søgte med bl.a. en falsk påstand om et it-læk at få skolelederen og en skole­ sekretær til at demonstrere Nyborg Kommunes it-sikkerhed, mens han havde et videokamera kørende, skjult i en taske.

Men først efter at være blevet truet med en sag i Arbejds­ retten har KL, der kørte sagen for kommunen, ønsket at indgå forlig. Og ud over at forløbet beklages, tildeles den implicerede skoleleder og skolesekretær hver en bod på 35.000 kr.

Skolelederforeningen er tilfreds med udfaldet.

Se mere på shaperobotics.com

Aftalen betyder, at medarbejderne tre dage om ugen i snit arbejder en halv time ekstra samt én dag om ugen arbejder 10 timer.

Hvilken må de selv bestemme. 292 ud af 300 medarbejdere har sagt ja til ordningen, der foreløbigt løber over en treårig forsøgsperiode.

Sagen startede, da skolelederen på den lokale folkeskole for ca. et år siden uanmeldt fik besøg af konsulent fra et privat sikkerhedsfirma, der forsynet med (et i øvrigt falsk) kommunalt ID-kort til at kontrollere skolens IT-sikkerhed, håndtering af personfølsomme oplysninger m.m.

Skolelederforeningen/LC klagede sammen med HK efter­ følgende til Nyborg kommune over metoden, der virkede unødigt grov og i strid med en fælles ’Aftale om kontrol­ foranstaltninger’.

Robotterne Fable og Fable Spin kan løse hundredvis af opgaver, fx tegne med laser, skabe geometriske figurer, skelne farver eller fortælle farver.

Fjernstyres som robotterne på Mars eller hjælpe mennesker med handicap. Robotterne kan betjenes og programmeres af elever fra 3. kl. og op.

4 DAGES UGE Odsherred har givet sine – foreløbigt kun administrativt – ansatte mulighed for en 4 dages arbejdsuge. Baggrunden er et forsøg på at tilbyde en mere fleksibel arbejdssituation og gøre det bedre for borgerne ved at åbne for sagsbehandling i længere tid.

Overvågning

Ma

Idéen om at arbejde færre dage om ugen er ikke ny. Allerede i 2002 testede Sverige systemet 3-3, der betød, at man arbejdede 3 dage og holdt 3 dage fri. Modellen har også været testet i Danmark, men har imidlertid ikke har bidt sig fast hverken her eller i Sverige …

Ti

On

To

Fr

Lø

Sø

ARBEJD-ARBEJD Sådan har arbejdstiden udviklet sig:

1915 56 timer, 8 timer syv dage om ugen.

1920 48 timer, 8 timer seks dage om ugen.

1958 For første gang i 38 år sættes 48 timer ned – til 45 timer/ugtl.

1974 5-dages-uge 8 timer dagligt – og fri om lørdagen …

1987 Ned på 39 timer og 37 timer i 1990.

plenum – nov 2019 17

VORES SKOLE, DET STORE ...

VI

Som nogle af oplægs­ holderne sagde: Pyha, så mange skoleledere på én gang… at skole­ ledere stadig står vagt om folkeskolen, beviste det store fremmøde, her bænket i plenum­ salen i Bella Center.

18 plenum – nov 2019

årsmøde 2019

Dette års årsmøde var to dage med hyldest til folkeskolen og til de superdygtige ansatte og superledere, der har et af verdens bedste job, men også skal kunne stå fast under pres …

Af Malene Lieberknecht, Malene Mølgaard og Michael Diepeveen • Foto Klaus Holsting

Alt optaget. Der måtte sættes ekstra stole ind til åbningen af Skolelederforeningens årsmøde 2019 i Bella Center, hvor de 1800 pladser hurtigt blev taget. Medlemmerne var igen i år kommet i stort tal for at blive inspireret og møde hinanden, gode kollegaer, venner og bekendte.

Med titlen ”Ikke på min vagt!” og undertitlen ”Folkeskolen – værd at kæmpe for” sigtede årsmødet til de hverdagens helte, der står op – og står fast for – skolen i en tid med et øget opgavepres og mange steder dårlig økonomi. Og med uro, terror, fake news, klimakatastrofer på den store bane …

Men selvfølgelig også masser af gode ting. Glade børn, ansatte i folkeskolen, som hver dag udvikler sig, lærer og trives. Ufatteligt mange, gode projekter og

Medlemmerne m.fl. ankommer til årsmøde 2019 og foreningens HB tog personligt imod.

tilbud, der understøtter ”det store VI” i stærkt, demokratisk samfund med fællesskab, sammenhængskraft og tolerance.

Handling gi’r forvandling Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal kom ind på den tætte sammenhæng mellem folkeskole og samfund og nævnte Greta Thunberg, som alle kender: Skoleeleven, som skolestrejkede, og som har startet et klimaoprør og fået millioner til at følge sig … ”Vores daglige arbejde for at forberede eleverne til deltagelse i et samfund med frihed og folkestyre er vigtigt og på dette område har folkeskolen en enorm opgave i at møde de forandringer, vi kan komme til at stå overfor med grønne løsninger, innovation mv.”, sagde Claus Hjortdal og tilføjede:

Overborgmester Frank Jensen bød velkommen og Fælles morgensang og musikalske indslag ved folkeskolen er for ham det naturlige førstevalg.

Sankt Annæ Pigekor akkompagneret på piano …

plenum – nov 2019 19

årsmøde 2019

Christiansborg 2019

40 FORBEDRINGER FOR FOLKESKOLEN Skolelederforeningen har for nylig med hjælp fra medlemmerne indsamlet 40 forslag til, hvordan man kan skabe regelforenkling og afbureaukratisering i folkeskolen.

Forslagene fylder intet mindre end 5,4 meter!

Men vi også lavet en mindre version på 2 meter …

Hent dem på hjemmesiden, print og brug dem til debat på skolen, i lokalforeningen og med den kommunale forvaltning og politikere.

Se – og del – videoen hvor foreningen overrækker forslagene til ministeren på FB, Twitter og Linked-In. Det har over 5000 allerede gjort!

Fuldt hus ved åbningen af Årsmødet 2019 i Bella Center i København.

20 plenum – nov 2019

”Da jeg var ung med langt hår, havde vi et slogan, der hed: Handling gi’r forvandling. Det kan vi godt tage op med de unge igen. Man KAN faktisk forvandle verden, men det kræver mod og handling. Så vi skal huske at undervise eleverne i at tage medansvar og give dem frihed til at komme på banen”.

Claus Hjortdal henvendte sig til Pernille Rosenkrantz-Theil (S) med en tak for, at regeringen og ministeren går ind for frihed til at lede frem for at styre, og at hun har taget vel imod den lange ide­ liste med 40 forslag til afbureaukratisering, som Skolelederforeningen har udarbejdet, og som formandskabet for nylig har overrakt ministeren.

Formanden undlod ikke at fremhæve skolelederne for deres indsats for at implementere skolereformen. Folkeskolen forandrer sig ikke overnight, men alligevel og trods alt: Over de sidste fem år er tingene langsomt, men sikkert forandret til det bedre!

”Indimellem kræver det næsten umenneskelig styrke og superkræfter. Så når I kommer hjem fra en lang arbejdsdag og er trætte, så se jer selv i spejlet og sig til jer selv: Jeg har gjort mit bedste og fik det bedste ud af de vilkår, jeg blev givet,” opfordrede Claus Hjortdal, hvorefter han tog jakken af og vendte ryggen til salen og afslørede, at han på sin skjorte havde logoet for årsmødet.

Herefter indtog undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) scenen, og det gjorde hun med succes. Ministeren lagde klogt ud med at charmere tilhørerne ved at kalde skolelederne det mest begavede folkefærd, der findes i Danmark. Det udløste straks klapsalver. ”Hvad fatter (hendes far var skole­ leder, red.) gør, er som bekendt det rigtige”, sagde hun og bekræftede, at det er regeringens intention målrettet at gå fra styring til ledelse, fra konkurrence til samarbejde, fra et individuelt til et fælles fokus. Og at de svageste altid skal med.

På de forreste rækker sad ministre, KL-folk, lærerkommissionsformand Per B. samt forskellige organisationsformænd, embedsmænd og virksomhedsfolk m.fl.

Vi er måske den sidste generation, der kan gøre noget ved klimaet. Den indsats er måske et af de vigtigste udfordringer, vi må tage op som samfund og i skolen.

Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen

Som skoleledere går vi med rygmærke, sagde Claus Hjortdal og vendte ryggen mod salen til forsamlingens store jubel.

Pernille Rosenkrantz-Theil, undervisningsminister, Thomas Gyldal, KL og Anders Bondo, formand, DLF.

Pernille Rosenkrantz-Theil: Vi er som politikere blevet curlingforældre. Vi kvæler folkeskolen i styringsmekanismer. Vi vil gerne pakke skolen ind i vat …

plenum – nov 2019 21

årsmøde 2019

Skolen kan ikke løse alle opgaverne alene. Vi må åbne op for at samarbejde på tværs i skole-, social- og bogligpolitikken og på forvaltningsniveau Thomas Gyldal, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

Moderator Nynne Bjerre Christensen, Thomas Gyldal, KL, Pernille Rosenkrantz-Theil, undervisningsminister og Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen – i den politiske debat.

”På de skoler, jeg har besøgt, bliver jeg glad som undervisningsminister over det fine arbejde, der udføres, og for som mor at sende sine børn derhen. Det er jeres fortjeneste sammen med lærerne og pædagogerne. Jeg synes, der er grund til at være stolt,” sagde hun og tilføjede: ”Regeringen vil arbejde for, at Danmark skal være det bedste land at være barn i. Og vi er nået langt, men som politikere må vi holde op med at kvæle skolen i overdreven interesse. Dermed ryger tilliden jo til, at I kan finde ud af at drive folkeskole. Det giver hverken de bedste unge eller den stærkeste folkeskole, så vi skal have mindre styring og mere tillid”.

Ministeren kvitterede for modtagelsen af Skolelederforeningens 40 punkts ide­ liste til at afbureaukratisere folkeskolen og ledelsen af den lettere. Ja, hun havde listen med, foldede den ud og pegede på punkter som nedbryd silotænkning, forandr elevplanerne, ændr nationale tests, lav nyt setup for uddannelsesparathedsvurdering mv. Så også fra hende lød det: Handling gi’r forvandling.

22 plenum – nov 2019

En leder frem for to politikere Torsdagens politiske debat udspillede sig med følgende aktører: Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, formand for KL’s Børneog Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen og vores egen formand Claus Hjortdal.

Moderator og ordstyrer, journalist Nynne Bjerre Christensen, var hyret til at spille nogle hårde bolde ind over. Den første en hurtig om, hvad en god skole­ leder (i hvert fald) skal kunne?

• Skabe motivation og fællesskab, entusiasme og begejstring blandt elever, ansatte etc., fagligt og trivselsmæssigt, finde løsninger og vise retning, sagde skolelederformanden.

• Skolelederne må gerne være en positiv autoritet, ikke tilbage til den autoritære rolle, men ha’ en stærk og kærlig hånd ikke mindst over for elever og forældre, sagde ministeren.

• Min yndlingsskoleleder er – også i lokalsamfundet – den synlige, samarbej-

dende, favnende leder, og for hvem budgetter er ikke hensigtserklæringer, sagde KL-udvalgsformanden.

Debatten blev suppleret af videoindslag, hvor forfatter, kommentator Knud Romer udfordrede en række temaer: Arbejdet med at rumme alle elever og få økonomien til at slå til? Overadministration – lider den danske folkeskole af OECD? Og de utroligt mange opgaver, hvordan får vi tiden til at strække?

Inklusionstanken er den rigtige tankegang, var der enighed om. Men kan inklusion lykkes i en tid med et indsnævret normalitetsbegreb, mange nye diagnosebørn – og så den lidt frustrerende tendens, der er til at tro, at det kan lykkes at inkludere gratis? ”En vigtig del af at skabe et stærkt fællesskab er at erkende, at vi ikke er ens. Vi er forskellige, men skal have lige muligheder – og her er OK ikke godt nok, vi skal strække os langt for at nå i mål. En tidlig indsats er vigtig, jo mere vi kan gøre det rigtige fra starten, desto mere

kan vi lykkes – og undgå, at regningen vokser”, Pernille Rosenkrantz-Theil. ”Ja, men vi mangler økonomi for at løfte inklusionen. Vi må skære på almenområdet, og derfor har vi kunne se halvdelen af kommunerne markere det problem i forbindelse med forhandlingen af finansloven. Så der skal være bedre overensstemmelse mellem de visioner, der er for folkeskolen og den hverdag, vi står i”, sagde Claus Hjortdal til forsamlingens store bifald.

Han pegede på, at en barriere ud over økonomi er, at skolerne er låst af, at de skal tilbyde alle børn samme undervisning og samme tilbud. Så måske der kunne differentieres yderligere i forhold til elevernes skolegang. Så – igen – ikke alt måles med samme målestok.

KL’s Thomas Gyldal var enig: ”Vi er jo velsignet af en tid, hvor der er et stærkt fokus fra forældrene på deres egne børn.

Vi har brug for at tænke bredt og skabe mellemformer”, sagde han, der som borgmester i sin egen kommune Herlev står med mange typer børn, men målret-

tet sætter midler af til tvær/flerfaglige tiltag med forældre og i kommunen.

Alle debattørerne talte om behovet for mindre rammestyring, management og bureaukrati mv. Det havde ministeren også understreget i sin åbningstale. Men hun blev sat lidt til vægs af Nynne Bjerre med henvisning til, at ministeren netop har bebudet en stramning af fraværsreglerne og opfølgning på fravær – med mere bureaukrati til følge.

Det måtte Rosenkrantz-Theil medgive, men nævnte, at der også under hende som minister kan komme nye regler, hvis der ellers er gode grunde for det, hvilket hun i dette tilfælde mente, der var: ”Det er et paradoks, at når det går galt på bestemte områder, så indføres der regler, der rammer alle, og der må vi blive bedre at til at skelne og hjælpe konkret frem for at generalisere. Men jeg mener altså, at strammere fraværsregler er nødvendige for at beskytte børnene og dermed opnå en velfærdsgevinst”, som hun kaldte det og i øvrigt her var bundet af den såkaldte ghetto-pakke.

Hjortdal var ikke enig: ”Vi har mere end nogensinde reformeret skolen de senere år og rigtig meget er fulgt med som krav til opfølgning af sovjetrussisk format. Og en for rigid fraværsbekendtgørelse fratager vores mulighed for at gå i dialog med forældrene frem for nu at skulle true med, at de kan blive frataget deres børnecheck etc. Så det er ikke den rigtige vej at gå”.

Thomas Gyldal afsluttede: ”Som politikere og skoleledere er vi i en kompleks virkelighed. Vi må tilbage til grunddiskussionen af, hvorfor vi har en folkeskole, frem for den knopskydning vi har fået og alle de udbygninger, der er kommet. Vi skal tilbage til basis – ikke fri for indblanding, skolen må ikke være en black box, men vi må finkæmme behovet for regler og kontrol.”

VIDEO – ÅRET, DER GAK I forbindelse med årsmødet viste Skolelederforeningen indledningsvis en lille (ca. 2 min.) video med indtryk fra året, der gik ude på skolerne, i foreningens regi og skole/ samfundspolitisk generelt.

Der foregår jo ikke så lidt – og med de mange aktiviteter, valget, kommuneaftale og såmænd mennesker i kød og blod på skolerne, der har gang i lidt af hvert – får du her en tour-de-force over 2019…

Fik du ikke set den, så se med på hjemmesiden, se under årsmødereportagerne.

PASSENDE FORSTYRRELSER? Provokatøren mm. Knud Romer var på forhånd filmet i tre indslag, der blev vist under den politiske debat på årsmødet. For at sætte yderligere fut i fejemøget.

Emnerne var ”Tid” om de uendelige prioriteringer, ”Styring” om overadministration og ”Inklusion” om elever – og skoler/ledere – i vanskeligheder.

Alle tre, ganske korte videoer er yderste seværdige og gode som opstart til at drøfte udfordringer og mulige løsninger.

Find dem på hjemmesiden > Årsmøde 2019.

Malene Lieberknecht, Malene Mølgaard er journalister Michael Diepeveen er redaktør

plenum – nov 2019 23

Ø

2 019

ÅRS M

DE

årsmøde 2019

Vores styringssystem af den offentlige sektor har udviklet sig til dokumentation, opfølgning og kontrol. Og til en tid, hvor fagligheden, løsning af kernopgaverne og dannelse rangerer lavere

UNDGÅ

DEKOBLING og DEHUMANISERING

Af Malene Lieberknecht, Malene Mølgaard og Michael Diepeveen • Foto Klaus Holsting

Klaus Majgaard talte om det vigtige samarbejde mellem ledelse/forvaltning.

24 plenum – nov 2019

Oplæggene på årsmødet torsdag eftermiddag havde fokus på dialogen med forvaltningen, som kan styrke kvalitet og dømmekraft i ledelsen af skolen.

Men også kan det modsatte – skabe præstationspres, overload af kompleksitet og rituelle forsvarsspil. Så det er et både-og.

Klaus Majgaard, rådgiver i offentlig styring og ledelse, tidligere direktør på børne- og ungeområdet, tog udgangspunkt i et slags absolut nulpunkt, nemlig at den nyeste forskning peger på, at den kommunale målstyring er øget siden skole­ reformen, men der er ingen påviselig sammenhæng mellem målstyring og elevernes faglige resultater og trivsel (VIVE 2019).

Til gengæld mener forskerne, at skolelederens autonomi gør målstyring mere gavnlig. Det gode møde, den gode dialog mellem skoleleder og forvaltning i en god balance mellem skub & træk giver rum for ledelse. Og ikke for det Majgaard kaldte et forarmet rum fyldt med kontrol og trusler. Hvordan når vi frem til det og undgår dekobling?

Majgaard talte om respekt, anerkendelse og at finde stoltheden frem. Ledelse – på alle planer – virker ved at skabe præmisser for, at andre kan udøve selvstændig dømmekraft. Kræv det af andre, som du kræver af dig selv. Styr ikke, styr dig og invitér til dialog.

Lone Frank spurgte: Vi, som sætter pris på social retfærdighed bør spørge: Hvordan kan vores viden om genetikkens rammesætning tjene til at skabe et mere lige samfund?

”Jeg hedder Søren Pind – og jeg ved, hvad smerte er”… med de mystiske ord, indledte fhv. forsvars- og justitsminister, nu arbejdende bestyrelsesformand i en privat virksomhed sit indlæg, der ellers bar overskriften ”Økonomisme og dannelse”…

Lidt nærmere beskrevet handlede det om at vokse op i en tid i 60’erne og 70’erne præget af en vis angst – ja for atomkrig mm., men også fordi der skete et sammenbrud, som for Pind var noget af det værste: Tab af autoritet, hvor fx skoleledere ikke havde meget at skulle have sagt. Det blev i stedet mere in at sige noget i retning af: Hvad synes du selv… eller det må du selv om…

Så er vi fremme ved smerten. Innovationen af den offentlige sektor blev digitaliseret og målstyret. En på alle måder kedelig, kontrolagtig udvikling, hvor alle processer skulle måles og vejes, hvilket kostede på arbejdsglæden. Men som måske først og fremmest skyldtes: Vi kan ikke li’ autoriteter. Vi har ikke længere tillid til, at nogle med årelang erfaring og viden ved mere end andre….

Indskrænkelsen af det menneskelige råderum må tilskrives det politiske spektrum både til venstre og højre. Bedre bliver det ikke af, at maskiner i stigende grad erstatter menneskelig arbejdskraft, pegede Pind på. Det er dehumaniserende og smertefuldt. Derfor må vi finde kraften i det enkelte menneske igen – og der går skolen og skolelederne forrest.

både et frihedsbudskab, men også et nyt ansvar,” forklarede Lone Frank og ridsede kort pointerne fra genetiske verden op for de mere end 1.800 skoleledere i Bella Center Copenhagen. ”For mange er det ubehageligt, at meget mere, end vi havde forestillet os, er bestemt af genetisk arv. Forskningen viser, at vores grundlæggende personlighed ikke har meget at gøre med, hvordan man blev opdraget og hjemmemiljøet.

Hvis noget har indflydelse, er det det, der sker udenfor hjemmet. Det gør jeres arbejde vigtigt,” slog hun fast og sendte en opfordring til skolelederne: ”Det er fællesskabets ansvar at gøre vores muligheder og vores tilværelse så gode som muligt. Miljøet kan skrue på de genetiske knapper, og forskningen viser, at sociale indsatser har virkning på dem med ekstra genetisk risiko – de får det største udbytte”, så skolens indsats betaler sig”, sagde hun, som personligt har kæmpet med depression/angst.

PODCAST IKKE PÅ MIN VAGT!

PODCAST

Skolelederforeningen har lavet en serie podcasts om skoleledere. Hør de tre fortællinger á ca. 20 minutter.

Lyt med! Du kan høre vores podcasts ved at streame eller hente dem direkte ned på din mobil, tablet eller computer. Fx iTunes, på din telefons podcast-app, eller hvor du ellers henter podcasts.

PENSIONIST ELLER TÆT PÅ

AKTIVE

PENSIONISTER

SYNLIGE OG AKTIVE PENSIONISTER I SKOLELEDERFORENINGEN!

Læs om pensionistfraktionen ’Aktive pensionister’ i den nye pjece fra foreningen. Få flere oplysninger om dine vilkår og muligheder som pensionist: Hvad kan foreningen gøre for dig?

Find pjecen på hjemmesiden > For medlemmer – hør hvad der sker, vær med, og kontakt initiativgruppen!

Pensionist i Skolelederforeningen?

En tværkommunal arbejdsgruppe giver et bud på dette.

E001508-0001 Pensionist_folder.indd 2

STOP RADIKALISERING PJECE OG VIDEO Skolelederforeningen har med et partnerskab lavet en video, til brug for debat på skolerne om, hvordan man undgår, at yderligtgående, voldelige ideologier m.m. få grobund blandt danske børn og unge.

Download pjecen på hjemmesiden, og video vil snart være klar.

God skoleledelse bygger på tillid, som igen er en forudsætning for undervisningen og skolen, understregede forsker Dorte Ågård.

Hvad gør du, når du bliver pensionist?

Hvad kan foreningen gøre for dig?

Ekstremisme – ikke på min vagt

Hvad har det med skoleledelse at gøre?

Søren Pind beklagede bl.a. tidens tab af tro på autoriteter/erfaring.

Plads til forbedringer Vores DNA gør os til dem, vi er. Men ifølge Lone Frank, videnskabsjournalist, forfatter m.m., er der plads til forbedring. Men nok i et noget andet perspektiv, end vi hidtil har haft, forklarede hun. ”I øjeblikket sker der det interessante, at de videnskabelige nybrud rummer

plenum – nov 2019 25

24/10/2019 09.09

årsmøde 2019

At skolens indsats nytter, handler om at finde åbningerne til at forandre og udvikle, lød det fra Dorte Ågård, der er seniorrådgiver, ph.d. ved Aalborg Universitet og faglig leder af Master i Pædagogisk Ledelse.

Og her er tillid ret afgørende. ”Tillid er modsvaret til forandringer, frygt og sårbarhed. Og heldigvis ligger vi i Danmark stadig højt i internationale målinger, når det gælder tillid. Men det går op og ned, og jeg behøver jo ikke udfolde for jer, hvad der er sket med tilliden på skoleområdet,” sagde Dorte Ågård.

Skoler, der har høj tillid, er bedre til at klare presset. Det er en af grundene til at arbejde systematisk med tillid, forklarede hun og pegede på, at forskningen viser, at lederens støtte og omsorg for medarbejderne betyder mere for udvikling af undervisningen og opbakningen til kollektive beslutninger, end hvad der kendetegner eleverne og skolen i øvrigt.

Dorte Ågård oplistede en række forskningsbaserede punkter for opbygning af organisatorisk tillid, fx: Tillid som strategi, som ansættelseskriterium, på møder, i relationer, ved information, samtaler, hjælpsomhed, tilgængelighed, introduktion af nyansatte, åbenhed om usikkerhed etc. ”Meget af det, jeg ridser op, gør I allerede. Men for at hæve det til en kapacitet, handler det om at gøre det mere og systematisk,” sagde hun og pegede på, at salen netop den dag havde hørt en undervisningsminister, som vil gøre noget ved tillidskrisen og genopbygge tilliden – det må vi håbe på lykkes”, sluttede forsker og rådgiver Dorte Ågård.

Malene Lieberknecht, Malene Mølgaard er journalister Michael Diepeveen er redaktør

På de sociale medier skriver mænd til den åbenmundede Sanne Søndergaard: Åh, du er en klam kost. Du er en luder! Hun var træt at blive bedt om at holde kæft.

BEVAR BEGEJ

STRING

Samskabelse og samklang, men også kunsten at turde fejle som menneske, medarbejder og leder fyldte på årsmødets sidste dag. Og så at turde tage lidt pis på sig selv.

Af Malene Lieberknecht, Malene Mølgaard og Michael Diepeveen • Foto Klaus Holsting

26 plenum – nov 2019

EN

Kok Claus Meyer: Det skal være ordentligt lavet. Det skal smage. Det skal have tid og kærlighed. Det gælder alt fra madlavning til skoleledelse …

Hvordan sikre resultater gennem kreativitet og lærerige fejltrin. Det talte Mikael Bertelsen, kanal­ chef på den hedengangne Radio24syv, om.

begrænsninger? Dorte Andreas havde sammen med ledelseskonsulent Lars Peter Nielsen gode råd med til forsamlingen, samlet op fra processer og erfaringer fra deres arbejde med skoleledere i flere kommuner og skoler. Her i korthed: • Træf kyniske valg • Lav hjælpsomme systemer • Hold refleksionspauser • Disponér 80 %

På klaver blev der bl.a. spillet ”The flight of the bumble-bee”. Ja, måske I kender det at være flyvende på trods af, at der hives I jer fra alle retninger”, sagde næstformand Dorte Andreas.

Oven på torsdagens medlemsfest åbnedes 2. dagen på årsmødet fredag morgen med video, morgensang samt et indlæg af næstformand Dorte Andreas.

Det lagde op til en snak om ledelse, forandring og udvikling, her fremført i en kombination af musik, ord, digt m.m.

Således sang en til lejligheden medbragt operasanger både en gælisk velsig-

nelse ud over forsamlingen og en version af klassikeren ”You never walk alone”.

Begge dele for at illustrere det drive og overskud, der skal til for at stå op om morgenen – og være med i front!

Giv det tid og kærlighed Hvordan få det til hænge sammen, når det altid går derudaf med arbejde reelt uden

Der kommer hele tiden noget akut mv., så aftener og weekender bringes i spil.

Chancen for at komme i frit fald øges, det gælder derfor at gøre sig langtidsholdbar, så salen fik en opgave: Find pennen frem og skriv: Hvad er vigtigt for dig for at få tid til dit lederskab? Deltagerne bidrog dermed selv til at få noget med hjem.

De fleste havde nok nået at få morgenmad, men Claus Meyer, kok, kogebogsforfatter, iværksætter mv. havde naturligvis noget at tilføje. Først og fremmest er der sket noget siden han var barn med kartoffelpulver, mirakelspaghetti, margarine, dåsemad og frostvarer fra Dansk Fryseøkonomi. En tid med mikrobølgeovne og madpakker, som smagte af intet, fortalte han.

Et år i Paris og andetsteds Frankrig åbnede for kulinariske input og krydderier.

Hvor der brugtes mere tid på at lave mad og gøre det med lidt mere seriøsitet – og kærlighed. Resten er historie. Gennem et utrætteligt iværksætteri med velsmag som våben har Meyer søgt at frisætte po-

plenum – nov 2019 27

årsmøde 2019

Ledelseskonsulent Lars Peter Nielsen, Reflex, gav gode råd til ledelsessamarbejdet.

tentialer. I den danske madkultur og det Nordiske køkken.

Historien fortsætter. Fra Vridsløselille Statsfængsel til Sakskøbing, frugtplantage på Lilleø over La Paz’ slumkvarterer og senest i New York. Meyer søger at samle, bønder, fiskere, forskere, producenter og almindelige forbrugere. Og det går op og ned – mest op.

Omfanget af virksomheden har aldrig været et mål i sig selv. Han har fulgt sit hjerte på rejsen og været drevet af glæden ved at se andre mennesker komme

OP! TAL FOLKESKOLEN

“Jeg blev opmærks om på nogle helt centra proble le

Nyt kursus om:

mstill organisatio inger i vores Kommunikation, TAL FOLKESKOLEN OP! n, vi skal have styr på for relationer og ledelse kommunik at kunne ere præcis t.”

Folkeskolen leverer flotte resultaBliv klog på, hvordan folkeskolen synliggøres, og hvordan du som ledelse øger din gennemslagsog hver dag sker der en masse kraft! Såter, vi i fællesskab sikrer, at folkeskolen fortsat er det naturlige førstevalg. positivt i landets folkeskoler.

— Deltage

r fra kurs

us på Fyn

Udfordringen er, at det sjældent 3 DAGES KURSUS FOR SKOLELEDELSER bliver fortalt – og nogle forældre vælger folkeskolen fra.

Deltagerprofil

Indhold på kurset

· Få værktøjer, som kan forenkle, fremme og forstærke skolens kommunikation · Veje til at finde og fortælle om alt det gode, der sker på din folkeskole · Indsigt i strategisk kommunikation med udgangspunkt i de udfordringer, skolen har

Er du en del af skoleledelsen og nysgerrig på kommunikation, vil kurset være relevant for dig.

Vi kan blive bedre til at fortælle om alt det gode, folkeskolen gør.

Foreningen tilbyder derfor lokale Kursusforløb der vil have kurser til skoleledere, deres skoletilbud ud over rampen.

· Gode råd til den personlige fremtoning som skoleledelse

· Arbejde med målgrupper, kontaktpunkter og kommunikative prioriteringer

· Udarbejdelse af en kommunikationsplan for skolen · I sidste ende at påvirke skolens image, elevernes læringsmiljø og udbytte positivt

Kurset er både for dig, som er langt med overvejelser om skolens kommunikation og for dig, som mere har det i tankerne.

Og jo flere, desto bedre: Hvis I samlet i skoleledelsen og med andre skoleledelser i en kommune deltager i kurset, vil I kunne få en fælles ramme, som er en styrke.

De 3 kursusdage (2+1 dag) afholdes med underviserne Heidi Jønch-Clausen og Henrik Dresbøll. Begge er meget dygtige og erfarne kommunikationseksperter som har stor viden om folkeskolen og det daglige arbejde med kommunikation og ledelse.

Kontakt sekretariatet og hør mere om kurset ’Tal folkeskolen op’ med professionelle under­ visere, workshops m.m.

Læs mere om kurset på: www.skolelederforeningen.org/ kommunikationskursus

Inden kurset, får du tilsendt forberedende materiale, der vil give dig det bedste udgangspunkt for at arbejder med skolens kommunikation. Desuden laves en plan fremadrettet.

28 plenum – nov 2019

på sporet af noget, de brænder for. Det er en tilgang, der smitter og ikke er svær at overføre på andre områder og professioner.

Slip medarbejderne og dig selv fri Tidligere kanalchef for Radio24syv, Mikael Bertelsen talte om at turde fejle og alligevel ende godt. Han lagde ud med at udfordre publikum, der fandt deres pladser efter en pause med besøg i udstillingen: ”Der er nogen, der kommer for sent.

Vi venter lige, til der kommer ro i klassen,” sagde Mikael Bertelsen fra scenen.

Og han tav og ventede. Og ventede. Og ventede … og skolelederne i salen brød ud i grin og klappede, mens de sidste deltagere listede ind og satte sig på de få tomme stole.

Mikael Bertelsen nævnte, at han var meget optaget af, at tilhørerne var skole­ ledere, fordi han selv bor i et virkeligt ressourcestærkt område med krævende direktører, advokater og IT-chefer: ”Så jeg har stor respekt for, hvordan I prøver at holde sammen på skolerne og skal rede trådene ud,” sagde han og opfordrede så: ”I må godt klappe af jer selv!”.

Han var inde på sin tid i Radio24syv, hvor man også har været hjemsøgt af New Public Management, men legede med at ændre et bogstav i forskellige NPM-udtryk: ”Det var en af de sidste teamøvelser, vi lavede”, sagde Bertelsen og nævnte nogle af de ord, som de fantasifulde med-

arbejdere kom op med: Barmslængdeprincip. På den bange bane. Syndig ledelse. Det hule menneske. Værdipasseret. Brugerunddragelse. Og ludergruppe i stedet for ledergruppe. Der gik sport i det: ”Vinderen var omstillingskarat”, grinede han og høstede nok et latterbrøl.

Han fortalte om den sidste tid på radioen: ”Vi sluttede med næsten ikke at sende nogen mails til hinanden, ingen møder, og vi lykkedes med, at klager ikke var af det onde, men gode, fordi det var

UDSTILLINGEN: SKAK, STOLE, STRESS OG EN MEGET STOR BIL I pauserne på årsmødet var der et mylder af skoleledere på den over 2000 m2 store udstilling. Nysgerrige spørgsmål var der til de nye tilbud og produkter fra leverandører af møbler, legepladsudstyr, kurser, vikarsystemer, skolefotos, møbler, legeredskaber, undervisningsmaterialer og digitale ledelsesværktøjer samt ideer til aktiviteter, bevægelse, læring mv. ”Kan tårnet slå alle fire bønder, før en af dem når baglinjen på skak-

brættet?”. Spørgsmålet blev diskuteret på Dansk Skoleskaks stand.

Her var der minigames, som skoler kan give elever for at pirke til nysgerrighed, samarbejde og strategisk tænkning.

I den modsatte ende af hallen med omkring 100 firmaer, som viste det nyeste nye, stod en gigantisk rød lastbil. Det var den første af flere kommende mobile laboratorier fra det nye læringsinitiativ LIFE, som med støtte fra Novo Nordisk Fon-

den skal fremme naturfaglige kompetencer hos børn og unge. Med følger gratis læringspakker og besøg af laboratorielastbilen.

Midt i udstillingsområdet holdt møbelfirmaet Holmris til med årets nyhed – en elevstol produceret af genbrugsplast, og som ud­ løser, at der plantes et træ for hvert solgt eksemplar. Et andet sted sås en rund iglo betrukket med grønt uldstof, som skærmede af for larmen fra messehallen.

Det er fantastisk, at produkterne er stillet op, så man kan se, røre og sammenligne. Og det er dejligt, at de, som har standene, er så informative og vi kan tage kontakt efterfølgende Helene Rytter, viceskoleleder, Thyholm Skole

Vi skal have bedre skolefotos, så jeg kigger efter noget, vi kan bruge. Og så efter møbler, som kan lave afskærmede områder, fordi det er vigtigt med ro for vores elever Marianne Jensen, leder, Møllevejens specialskole

Uro, stress, arbejdsmiljø og samarbejde har ifølge Arbejdsmiljøsekretariatet skoleledernes interesse. I hvert fald der rift om de skriftlige materialer, der handler om at forebygge stress i fællesskab og trivsel også i lederrollen.

Pjecen ’Når team trives’ blev revet væk, mens en ny udgivelse om psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med digitalisering også fik stor opmærksomhed.

tegn på engagement fra lytterne. Det har været kaos, men der kom også kommet nogle meget fine ting ud af at give folk ansvaret tilbage, så de finder ud af, at de selv er kaptajn”.

Så man man kan fejle, men omvendt slippe meget kreativitet løs. Og hellere nogle bundskrabere og så meget helt i top end middelmådigheden. Så prøv at eksperimentere.

Som sidste indslag på årsmødet talte komiker og feminist Sanne Søndergaard om køn og kropsforskrækkelse. Det handlede om både menstruation, mænds mobning af kvinder og om kvinders egen selvopfattelse og nogle gange mangel på tro på sig selv… ”Som pige lærer man tidligt, at man ikke må optage plads. En kvindestemme skal helst være let og luftig og lys – faktisk er det allermest sexede ved en kvindestemme, hvis den slet ikke er der”, sagde hun og gav mange morsomme eksempler på akavede situationer og dialoger.

Men der var også en mørkere side bag anekdoterne i form af den grove tone, hun har været udsat for fra kolleger og ikke mindst på de sociale medier… og i lige dele spøg og alvor, sluttede dette årsmøde med to-go frokost med på rejsen hjem i landet. Ses næste år.

PS: Næste årsmøde er i Aalborg 29-30/10-2020, sæt X’ i kalenderen NU! Malene Lieberknecht, Malene Mølgaard er journalister Michael Diepeveen er redaktør

plenum – nov 2019 29

kursus

2020

KURSUS FOR

NYE LEDERE I FOLKESKOLEN VELKOMMEN TIL KURSUS FOR NYE LEDERE DEN 2.–4. MARTS 2020 SINATUR HOTEL FREDERIKSDAL, KONGENS LYNGBY

ER DU NYUDNÆVNT LEDER? VIL DU SOM NY LEDER I FOLKESKOLEN GERNE HAVE EN KONCENTRERET INDFØRING I JOBBET OG SAMTIDIG MULIGHED FOR ET NYT NETVÆRK? SÅ ER DETTE KURSUS NOGET FOR DIG.

Skolelederforeningen tilbyder nye medlemmer et 3-dages kursus med fokus både på basisviden om ledelse af folkeskoler og på mellemlederens særlige udfordringer.

Arbejdsformen veksler mellem oplæg og forskellige deltageraktiviteter. En stor del af disse foregår i mindre grupper for at give mulighed for networking, idet vi ud over det ledelsesfaglige fokus lægger vægt på erfaringsudveksling og kollegial sparring.

Vi kommer til at drøfte skolelederrollen indgående. Hvilke udfordringer møder man som ny i jobbet? Hvilke forventninger har folkeskolens mange interessenter til skoleledelsen? Hvad betyder f.eks. forandringsledelse og myndighedsrollen for mig som leder? Hvad er god skoleledelse? M.v.

Deltagernes egne erfaringer inddrages, når typiske cases sættes under lup, og Skolelederforeningens konsulenter stiller deres viden og erfaring til rådighed, når deltagerne får lejlighed til at præsentere problemstillinger fra deres dagligdag.

Tre aktive skoleledere vil ligeledes dele deres viden og personlige erfaringer med deltagerne – og foreningens formand giver en aktuel orientering.

30 plenum – nov 2019

FAKTA Kursusledere: Konsulenter i Skolelederforeningen Søren Teglskov og Jannick S. Mortensen Oplægsholdere: Forskellige skole- og afdelingsledere (se program) Målgruppen: Ledere, der er begyndt i deres første lederjob inden for de sidste 12 måneder Tid: 2.-4. marts 2020 Sted: Sinatur Hotel Frederiksdal Frederiksdalsvej 360 2800 Kgs Lyngby Sinatur Hotel ligger naturskønt, smukt placeret langs Mølleåens bred Pris: 4.995 kr.

Tilmelding til kursus for nye skoleledere marts 2020: www.skolelederforeningen.org Bemærk, at sidste frist for tilmelding er 18. januar 2020, hvorefter tilmelding er bindende

PROGRAM MANDAG DEN 2. MARTS 2020 09.30–10.00 Ankomst, morgenkaffe 10.00–12.00 Velkomst, præsentation og indledende refleksioner over lederrollen. v/ kursuslederne 12.00–13.00 Frokost 13.00–14.00 Skoleledelse – rammer og vilkår I: Lederen som myndighedsperson.

Om forvaltningslov og offentlighedslov. Om personalesager, specialundervisning og afgørelser. v/ konsulent Jannick S. Mortensen 14.00-14.45 Walk and Talk. Parvise drøftelser af en case

14.55–16.10 Skoleledelse i praksis III: Kommunikation med positive bivirkninger.

Et bud på hvordan du kan kommunikere strategisk med forskellige modtagere, og et kig ind i, hvordan værdibaseret ledelse kan praktiseres i hver­dagen. v/afdelingsleder Mette Geschwendtner Broegaard, Egholmskolen, Vallensbæk 16.10–16.30 Pause 16.30–18.00 ”Søren og Monopolet”. Oplægsholderne og kursuslederne danner et panel og reflekterer over dilemmaer, som kursusdeltagerne præsenterer dem for. v/ konsulent Søren Teglskov

14.45–16.15 Skoleledelse – rammer og vilkår II: Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen.

Magtanvendelse og cases. v/konsulent Jannick S. Mortensen

19.00 Middag

16.30–18.00 Ledelse-mellem-ledelse: Om at have lederkasketten på. Om at arbejde i et ledelsesteam og teamledelse. Om dilemmaer og loyalitetskonflikter. Om ansvar og medansvar. v/ konsulent Søren Teglskov

08.30–8.40 Dagens program. v/ kursuslederne

19.00–20.30 Middag 20.30 Samling TIRSDAG DEN 3. MARTS 2020 08.30–10.00 Aktuelle problemstillinger fra dagligdagen. Praktiske øvelser med reflekterende team. v/ konsulent Jannick S. Mortensen 10.15–11.30 Skoleledelse i praksis I: Distanceledelse tæt på. Om at drive strategisk ledelse der ændrer noget i praksis, at undgå at blive en beslutningsautomat og at holde fast i sine idealer i hverdagen. v/ skoleleder Jette Sylvestersen, Signaturskolen, Esbjerg 11.30–11.45 Oplæg til Walk and Talk. v/konsulent Jannick S. Mortensen 11.45–12.30 Frokost 12.30–13.30 Walk and Talk – tid til refleksion 13.30–14.45 Skoleledelse i praksis II: De tre p’er: penge, politik og personlighed. Hvordan udnytter du som skoleleder dit fulde ledelsesrum? v/ skoleleder Jan Beck-Larsen, Ejerslykkeskolen, Odense

PÅ R E K K I S DS? A L P N E TILMELD DIG NU!

ONSDAG DEN 4. MARTS 2020

08.40-10.00 1. session. Inddeling i to hold – rotation til følgende emner: Mit liv som leder – selvledelse.

Det er ingen kunst at lede andre.

Det er straks værre at lede sig selv. v/ konsulent Søren Teglskov Du og din forening. Folkeskolen vores hele livet (FVHL). Tættere på. Forventninger til lokalforeningsarbejdet. Hvordan arbejder din fagforening politisk? Hvilke forventninger har du til din fagforening. v/ formand Claus Hjortdal 10.00-10.15 Pause 10.15–11.35 2. session 11.45-12.30 Frokost 12.30–13.45 Elevcentreret ledelse 2.0 I en politisk styret virkelighed udspringer behovet for forandringer ikke altid på skolen. v/ adjunkt & udviklingskonsulent, Henrik Stockfleth Olsen, Københavns Professionshøjskole 13.45–14.30 Det kan din forening også. Det vil jeg handle på. Her kan jeg få mere viden. Evaluering af kurset. v/ kursuslederne 14.30 Tak for denne gang

PS: Har du som skoleleder fået en ny lederkollega, så gør venligst opmærksom på kurset.

plenum – nov 2019 31

Hvad er meningen med undervisning?

Spark liv i naturfag, teknologiforståelse og MAKER

LEGO® Education handler om at være naturfagligt nysgerrig, kreativ og skabende med både hænder og hoved.

Den 9. januar kommer det nye robotsæt LEGO® Education SPIKE™ Prime, som engagerer teenagere i hands on STEAM-aktiviteter.

LEGO® Education SPIKE™ Prime BESTIL TIL

SÆRPRIS

INDEN 15. DECEMBER! Læs mere på: www.vitec-mv.com/LE

LEGO and the LEGO logo are trademarks of the LEGO Group.

Used with permission. ©2019 The LEGO Group.

Er alle med, når I ser udenlandske film i undervisningen?

Ja, hvis appen SubReader School er tilgængelig for skolens læseudfordrede elever.

Eleven får underteksterne læst op på sin egen smartphone, så filmen giver mening – diskret og uden at forstyrre andre.

For de elever, der er udfordret med skriftsproget, boglighed eller tavleundervisning, er der ofte ikke nogen mening. Det vil vi gerne ændre.

CD-ORD

IntoWords

Alle kan læse og skrive Ordblinde og læsesvage elever skal kunne læse, skrive og lære i alle fag. De digitale værktøjer CD-ORD og IntoWords sikrer, at de ikke bliver ladt i stikken.

Digital læsning åbner dørene til al den viden, som kammeraterne læser sig til ’med øjnene’. Det betyder, at læsesvage elever kan engagere sig fagligt og socialt i klassens aktiviteter.

Kontakt os for et tilbud 65 91 80 22 salg.mv@vitecsoftware.com www.vitec-mv.com

skolepolitik

Den nye regering har sat kurs mod mere tillid og mindre kontrol. For meget tid går fra udviklingsarbejdet og den pædagogiske ledelse. Der er behov for at give alle folkeskoler mere selvbestemmelse, så lederne sammen med ­med­arbejdere og forældre kan sikre, at eleverne trives og bliver så dygtige som muligt.

40 FORSLAG

1

2 Fleksibelt skoleskema

Giv skolelederne ret til at bruge resurserne i forhold til at justere elevernes skema mest hensigtsmæssigt i kortere perioder.

6

Størr

Der er brug folkeskole skolelede personalet

7

Kompetencedækning med måde Målet er, at flest mulige elever skal blive undervist af en kompetencedækkende lærer.

Men ha’ tillid til, at ledelsens beslutninger og skolebestyrelsens principper sikrer fleksibiliteten.

11

Nej til o

I stedet for fa gode til...”, s til at være h ansvarli

12 Færre fraværsindberetninger

Unødig r

Alle kommuner arbejder meget seriøst for at nedbringe fravær. Lav nationale indsatser frem for nationale kontrolforanstaltninger.

Der bruges k på skoler samarbejd kvalificer

16

17

TIL FORBEDRING AF FOLKESKOLEN

Nationale test skal ændres

Test er vigtigt som et pædagogisk evalueringsværktøj for elever, lærere og ledelse.

Vi må blot være mere præcise på, hvorfor vi måler, og hvordan vi bedst understøtter glæden og fagligheden for eleverne.

21

Fleksibilitet i eksamen/prøver

Kvalitetsra

Kvalitetsrap i tal og data udvikling og

22

Færre pulj

Idet prøver skal fastholdes især i slutningen Foreningen er af skoleårene i overbygningen, er der behov at styrke faglig for øget fleksibilitet vedrørende efter at skolern prøveafholdelse ogDiepeveeng • Grafik andre prøveformer/ OTW trives bedst m Af Michael stikprøver frem til karaktergivning. belønnin

34 plenum – nov 2019

26

27

leskema

2 2

3 Større lokal forankring

3

4 Fjern måltal for bevægelse

5 Af Michael Diepeveen • Illustration OTW

4

Væk med kl. 8-15 tænkning

5

Mindre bøvl m

Der blæser nye vinde. Den nye S-regering taler ommed tillid frem for konbruge resurserne i Der er brug for en mere lokalt forankret Bevægelse er vigtigt – og 45 min. pr. dag Skolens leder skal i samarbejde Det volder skolerne en d ema Større lokal forankring Fjern måltal for bevægelse Væk med kl. 8-15 tænkning Mindre bøvl med t trol og har medskolebestyrelsens støttepartierne fokus elevernes på rnes skema mest folkeskole, hvor ansvaret lægges ud til er et godt bud. Men i stedet for at fokusere medarbejderne og under timetildelin tere perioder. skolelederne, som i samarbejde med på et præcist antal minutter, så lad den tilsyn størst mulig frihed som til at regering/miniundervisning, der ikke dethave styringsoverload, personalet, elever og skolebestyrelsen enkelte skole sætte rammen sammen med tilrettelægge skoledagene fleksibelt, Det spænder ben f resurserne i Der er brug for en mere lokalt forankret Bevægelse er vigtigt – og 45 min. pr. dag Skolens leder skal i samarbejde med Det volder skolerne en del bøv ster/stat/kommuner/forvaltning presser udvikler skolen. medarbejdere og forældre. flytte rundt på timer m.m. kema mest folkeskole, hvor ansvaret lægges ud til er et godt bud. Men i stedet for at fokusere medarbejderne og under skolebestyrelsens elevernes timetildeling – isæ ned over de offentlige institutioner, offenterioder. skolelederne, som i samarbejde med på et præcist antal minutter, så lad den tilsyn have størst mulig frihed til at undervisning, der ikke er lek ligt ansatte ogfleksibelt, ledere, herunder på Det sko-spænder ben for flek personalet, elever og skolebestyrelsen enkelte skole sætte rammen sammen med tilrettelægge skoledagene udvikler skolen. medarbejdere og forældre. flytte rundt Resurser på timer m.m. lerne. og tid bruges bedre på kerneopgaven, på det som regering og minister i folkeskolen kalder det dyrebareste, vi har: Børnene. Og denne gang ser ng med måde Nej til operationaliseringsmål Større fokus på progression Nedbryd silotænkningen Sæt valgfage det ud til, at det menes alvorligt.

Det hedder fx i forståelsespapiret, at elever skal blive I stedet for faste mål om, at ”80% skal være I stedet for at fokusere på (og offentliggøre) Regeringen skal fjerne lovgivningsmæssige Den nye lov om valgf ”Danmark er et af de samfund i verden, ed måde Nej til operationaliseringsmål Større fokus på progression Nedbryd silotænkningen Sæt valgfagene fr edækkende lærer. gode til...”, så omskriv de operationelle mål resultater, bør ledere og ansatte kunne barrierer – og sikre et øget tværfagligt praksisfaglighed binder der bygger på tillid. Det erleder ud- skal sammen me ens beslutninger til at være hensigter, som skolens leder er identificere udfordringer og fokusere mere samarbejde mellemallermest ministerier, kommuner rankring Fjern måltal for bevægelse Væk med 8-15barn tænkning Mindre bøvl med timetal rincipper sikrer ansvarlig for ift. skolebestyrelse og på at løfte det kl. enkelte – herunder og de forskellige instanser på fx er dybt folkeligt have en større fleksib over generationer, skal blive I stedet for faste mål om, at ”80% skal være I stedet for at fokusere på (og offentliggøre) Regeringenviklet skal fjerne lovgivningsmæssige Den nye lov om valgfag og o en. forvaltning. elever med dårlige resultater. skole-, social-, boligområderne. valgfag, og evt. linjer, ud kende lærer. gode til...”, så omskriv de operationelle mål resultater, bør ledere og ansatte kunne barriererforankret – og sikre et og øgetpræger tværfagligt binder for m alle dele afpraksisfaglighed vores eslutninger til at være hensigter, skolens leder identificere udfordringer og ifokusere mere samarbejde mellem ministerier, lokalt forankret Bevægelse er som vigtigt – og 45 min.erpr. dag Skolens leder skal samarbejde med Det volder skolerne en del kommuner bøvl atfolkeskolen. rapportere leder samfund”, herunder Enskal nysammen med skol erlægges sikrer ud til ansvarlig for ift. skolebestyrelse ogat fokusere på at løfte det enkelte herunder ogelevernes de forskellige instanser– især på fxhvad angår have en større fleksibilitet t et er et godt bud.

Men i stedet for medarbejderne og barn under– skolebestyrelsens timetildeling regering vil derfor: ”Lede den offentlige forvaltning. elever med dårlige resultater. skole-, social-, boligområderne. valgfag, og evt. linjer, ud fra sk marbejde med på et præcist antal minutter, så lad den tilsyn have størst mulig frihed til at undervisning, der ikke er lektionsopdelt. sektor på ben en ny måde. Der er brug for et kolebestyrelsen enkelte skole sætte rammen sammen med tilrettelægge skoledagene fleksibelt, Det spænder for fleksibiliteten. len. medarbejdere og forældre. flytte rundt på timer m.m. opgør med den kortsigtede styring (…), hvor for meget bureaukrati og kontrol og beretninger Unødig registrering af vikarer Forenklet grundskoleindberetning Elevplanen skal Nyt set-up for udda mange krav omforandres dokumentation fjerner tid fra kerneopgaverne og mindsker medFleksibelt skoleskema Større lokal arbejdsglæde”. forankring Fjern måltal fo arbejdernes meget seriøst for at Der bruges kun de vikarer, der er behov for Den årlige grundskoleindberetning/ Elevplanen blev skabt i en anden tid. Den Elevernes parathed i fo tninger Unødig registrering af vikarer Forenklet grundskoleindberetning Elevplanen skal forandres Nyt set-up for uddannels ationale indsatser på skolerne. Lav en national indsat i indberetning af undervisningstimer, fremstårSkolelederforeningen i dag som bureaukratisk og tung gennemføre en ungdoms er glad for, at olforanstaltninger. samarbejde med skolens parter for at personaleressourcer, personalealder, at arbejde med. Giv kommuner og skoler en proces, som primært Giv skolelederne ret til at bruge resurserne i Der er brug for en mere lokalt forankret Bevægelse er vigtigt – den nye regeringfri ønsker liseringsmål Større på progression Nedbryd silotænkningen Sæt igen færre detaljekvalificerefokus udfordringer ved fravær. faggrupper mm. på almen- og mere fri valgfagene til at skabe bedre kvalitet. understøtte de unge o til at justere elevernes skema mest folkeskole, hvor ansvaret lægges er et godt bud.

Men i st seriøst for at Der bruges kun debøvl vikarer, der timetal er behov for Denforhold årlige grundskoleindberetning/ Elevplanen blev skabt i en anden tid.

Denud til Elevernes parathed i forhold nkning Mindre med rede reguleringer.

Der er behov for minspecialområdet kan forenkles yderligere. hensigtsmæssigt i kortere perioder. som i samarbejde påen et ungdomsuddan præcist antal m e indsatser på skolerne. Lav en national indsat i indberetning af undervisningstimer, fremstår skolelederne, i dag som bureaukratisk og tungmed gennemføre dre kontrol ogskole mere tillid. For en meget tid personalet, og enkelte skole sætte staltninger. samarbejde med foroffentliggøre) at personaleressourcer, personalealder, med. kommuner og skoler proces, som primært børram ha at ”80% skal være I stedet for atskolens fokusereparter på (og Regeringen skal fjerne lovgivningsmæssige at arbejde Den nyeGiv lovelever om valgfag ogbestyrelsen obligatorisk udvikler skolen. udfordringer faggrupper almenog tværfagligt mere frigår til atfra skabe bedre kvalitet. understøtte unge og ikke ejde med Detkvalificere volder skolerne enledere del ved bøvl atansatte rapportere udvikling og pædagogisk ledelse. demedarbejdere operationelle mål resultater, bør ogfravær. kunne barrierermm.

– og på sikre et øget praksisfaglighed binder for meget.

Skolens specialområdet kan forenkles yderligere. bestyrelsens elevernes timetildeling – isærog hvad angår mere m skolens leder er identificere udfordringer fokusere samarbejde mellem ministerier, kommuner lederSå skal sammen med skolebestyrelsen det budskab, vi søgte at få på dagsorhed til at og undervisning, derdet ikke er lektionsopdelt. ebestyrelse på at løfte enkelte barn – herunder og de forskellige instanser på fx have en større fleksibilitet til at oprette denen op til FV19: ”Giv behov. alle folkeskoler eksibelt, Det spænder ben for fleksibiliteten. ng. elever med dårlige resultater. skole-, social-, boligområderne. valgfag, og evt. linjer, ud fra skolens m.m. mere selvbestemmelse, så lederne sammennationale med medarbejdere og forældreBekendtgørelser kan kal ændres Kvalitetsrapport som dialogredskab Vejledning på en ny måde Færre klageinstanser sikre, at eleverne trives og bliver så dygsom muligt”, er altså blevet hørt, Større fokus på Kompetencedækning med måde Nejtige til operationaliseringsmål pædagogisk Kvalitetsrapporten er mange steder stivnet Alt for indviklede regler for optagelse til Med nationale klagenævn for fx Nye bekendtgørelser, r ndres Kvalitetsrapport som dialogredskab Vejledning på en ny måde Færre nationale Bekendtgørelser mv. i hvilket erklageinstanser bekræftet af implementeres r, lærere og ledelse. i tal og data. Fokus bør være på kvalitet og ungdomsuddannelse – særligt gymnasiet – specialundervisning og mobninggentagne er kommet gange sjældent cise på, hvorfor vi udvikling frem for kvantitet, datakrav tager tid og kræfter væk fra den egentlige enRosenkrantz-Theil. unødig bureaukratisk og langsom tiltag rulles ud og trækk Målet er, at flest elever skal blive I stedet for kl. faste mål om, at ”80% skal være IMindre stedet forbøvl at fokusere ema Større og lokal forankring Fjern måltal formulige bevægelse Væk med 8-15 tænkning med ng af vikarer Forenklet grundskoleindberetning Elevplanen skal forandres Nyt set-up for uddannelsesparathed dst understøtter central indberetning. vejledningsopgave.

Her kan forenkles til behandling afhar udfordringer, som ansatte kan løses på folkeskoman af hensyn til sko Hun i breve undervist af en kompetencedækkende godenationale til...”, så omskriv de operationelle mål Nye bekendtgørelser, resultater, børregler, ledere gogisk Kvalitetsrapporten er mangefri steder stivnet Alt for indviklede regler for optagelse til lærer.

Med klagenævn for til fx ningen Sæt valgfagene igen n for eleverne. fordel for både elev, lærer og skole. hurtigere og bedre på lokalt niveau. planlægning afsætte Men ha’ tillid til, at ledelsens beslutninger til atlerne være hensigter, sompolitikere skolens ledernævnt, er sjældent identificere udfordring re og ledelse. i tal og data. Fokus bør være på kvalitet og ungdomsuddannelse – særligt gymnasiet – specialunder visning oglokale mobning er kommet implementeres med k og at regeimplemen og sikrer ansvarlig fori samarbejde ift. iskolebestyrelse og og tiltag på ud at løfte det hvorfor vi i for udvikling frem formere kvantitet, tager tid ogskolebestyrelsens kræfter vækskabt den egentlige en Elevernes unødig bureaukratisk og langsom rulles og trækkes er,å,resurserne Der er brug for en lokaltdatakrav forankret Bevægelse er vigtigt – fra og 45 min. pr. dag Skolens leder skal med Det volder skolerne en enkelt deltilb bø der er behov Den årlige grundskoleindberetning/ Elevplanen blev i principper en anden tid.

Den parathed forhold til at vælge ringen vil arbejde for en ’stærk og rumforvaltning. elever med dårli derstøtter og central indberetning. vejledningsopgave.

Her kan forenkles tilog tung behandling af udfordringer, som kan løses af hensyn til skolens o skema mest i folkeskole, hvor lægges ud til er et godt bud. iMen i stedet for at fokusere medarbejderne og skolebestyrelsens elevernes timetildeling – is ingsmæssige Den nye lov om ansvaret valgfag og obligatorisk tional indsat indberetning af undervisningstimer, fremstår dagfleksibiliteten. som bureaukratisk gennemføre enunder ungdomsuddannelse (UPV) er man melig’ folkeskole, hun vil på genopbygge everne. fordel for bådeantal elev,minutter, lærer og så skole. hurtigere ogstørst bedre på lokalt planlægning perioder. skolelederne, som i samarbejde med på etatpræcist lad den tilsyn have mulig frihed til atfokus undervisning,afsætte der ikketid ertil le tværfagligt praksisfaglighed binder for meget.

Skolens ns parter for at personaleressourcer, personalealder, arbejde med.

Giv kommuner og skoler en proces, som primært børniveau. have at implementering. personalet, elever med og skole bestyrelsen enkelte skole sammen med tilrettelægge skoledagene Det spænder ben for fle er, kommuner leder skal sammen skolebestyrelsen er ved fravær. faggrupper mm. på almen- og meresætte fri til rammen at skabe bedre kvalitet. understøtte demellem unge ogfleksibelt, ikke presse dem. tilliden skole, forældre, ansatte udvikler skolen. medarbejdere og forældre. flytte rundt på timer m.m. er på fx havespecialområdet en større fleksibilitet til at oprette kan forenkles yderligere. og politikere, hvor ”tiden og pengene alåderne. valgfag, og evt. linjer, ud fra skolens behov. drig må forsvinde i papirarbejde og foramen/prøver Færre puljer til udviklingsarbejde Sprogtestning bør ændres Mere fleksible læringsplatforme målsløs dokumentation”, hun ”vil give Undgå dobbe mere frihed til skolerne”(…) hvilket ”kræFærre fraværsindberetninger Unødig registrering af vikarer Forenklet grundsk s især i slutningen Foreningen er skeptisk over for satspuljer og fx Sprogtest og andre former for kontrol og At dele og hinanden er grundlæggende Statslige tiltag får oft verinspirere enlæringsplatforme handlekraftig og kvalificeret le/prøver Færre puljer til udviklingsarbejde Sprogtestning bør ændres Mere fleksible Undgå dobbeltar ngen, er der behov at styrke fagligheden ved at uddele ’præmier’, sanktioner, der er en del af ghettopakken en god idé. Men læringsplatformene bærer kommuner og forvalt delse, der (…) har fokus på at lede frem vedrørende efter at skolerne har løftet eleverne. Folkeskolen giver ikke dygtigere og mere trygge børn. At stadig præg af at have været koblet op på Fælles fordobling af krav og yde Alle kommuner arbejder meget seriøst for at Der brugesatkun de vikarer, deri bedre er det behov for Den årlige grundsko med måde Nej til bedst operationaliseringsmål Større fokus på progression Nedbryd silotænkningen Sæt valgfagene f mredialogredskab enøkonomi, ny måde Færre nationale klageinstanser Bekendtgørelser mv. tid styre”.

Særligt talt prøveformer/ trivesVejledning med en på stabil frem for skolen skal dumpe elever er ikke en dansk Mål ogfor bør derfor gøres mere fleksible –sidste så de er som Det koster tid og milliard nedbringe fravær.

Lavfor nationale indsatser At dele og inspirere på skolerne.

Lav en indsat i und i slutningen Foreningen er skeptisk over for satspuljer og fx Sprogtest og andre former kontrol og hinanden ernational grundlæggende Statsligeindberetning tiltag får ofteafvoks ndres Nyt set-up for uddannelsesparathed raktergivning. belønninger og unødigt tidsforbrug. tradition – tværtimod. Det skal ændres! bl.a. understøtter differentieret undervisning. en koordineret fo ud af skoleledernes mund. frem for samarbejde med skolens parter for at personaleressource er der behov at styrke fagligheden ved at uddele ’præmier’, sanktioner, dernationale er en del kontrolforanstaltninger. af ghettopakken en god idé.

Men læringsplatformene bærer kommuner og forvaltninger

7

8

7

8

else fortæller, at

9

4

5

12

13 1

14 2

12

13

14

5 8

9

10

17

18 6

19 7

17 2 10 13

18 3 14

19 4 15

22

23 11

24 12

22 7 15 18

23 8 19

27

10

10

3

at skolerne har løftet eleverne. rrende skal blive stivnet efter I stedet forfor faste mål om, at ”80% skal være til nge steder Alt indviklede regler forFolkeskolen optagelse veformer/ bedst en stabil frem for kkende lærer. og trives gode til...”,med så omskriv deøkonomi, operationelle mål en tid.

Elevernes parathed i forhold til at vælge og ære på Den kvalitet ungdomsuddannelse – særligt gymnasiet – givning. og kræfter unødigt tidsforbrug. eslutninger tilbelønninger at tager være en hensigter, somvæk skolens leder er er tisk ogdatakrav tung gennemføre (UPV) ntitet, tidungdomsuddannelse og fra den egentlige per ansvarlig ift. skolebestyrelse ogpå at til er ogsikrer skoler en proces, somfor primært børHer have fokus eretning. vejledningsopgave. kan forenkles forvaltning. kvalitet. understøtte defor unge ogelev, ikke lærer presseogdem. fordel både skole.

mere ledelse

9

24 9 20

15 3

15

20 5

20 8

25 13

25 10

kvalificere udfordringer ved faggrupper mm. giver ikkefor dygtigere og mere trygge børn. stadig præg af atskal have været koblet op påfravær.

Fælles af lov krav ogvalgfag yderligere I stedet atMed fokusere på (og offentliggøre) Regeringen fjerne lovgivningsmæssige Den nye om og nationale klagenævn forAt fx Nye bekendtgørelser, regler, mv. skal ikke fordobling skolen skal dumpe elever ikke enkunne dansk bør derfor fleksible – så de Nye Detpraksisfaglighed kosterspecialområdet tid og milliardresurs resultater, bør ledere oger ansatte barrierer –implementeres oggøres sikremere et øget tværfagligt binderkan for fo m specialunder visning og mobning er kommet Mål og sjældent med kort varsel. traditionen – tværtimod.

Det ændres! bl.a. understøtter differentieret undervisning. koordineret formind identificere udfordringer og skal fokusere mere samarbejde mellem ministerier, kommuner lederen skal sammen med sko unødig bureaukratisk og langsom tiltag rulles ud og trækkes tilbage.

Her skal på atbehandling løfte det enkelte barn – herunder og de forskellige instanser have en større fleksibilitet af udfordringer, som kan løses man af hensyn til skolens på og fx ledelsens elever med dårlige resultater. skole-, social-, boligområderne. valgfag, og evt. linjer, ud fra s hurtigere og bedre på lokalt niveau. planlægning afsætte tid til overblik/

28 16

29 17

30 18

implementering.

27 28 29 30 plenum 35 Inklusion er overreguleret I Inklusion er overreguleret II Inklusion er overreguleret III – nov 2019 Inklusion er unde 12 23 13 24 14 25 15 20 Nationale test skal ændres Kvalitetsrapport som dialogredskab Vejledning på Børn i vanskeligheder presser

Vi ønsker os en gennemgang af lovgivningen,

Vi kan ønske os lovændringer og ændringer

En decentral økonomi g

kret d til ed sen

11 Bevægelse er vigtigt – og 45 min. pr. dag er et godt bud. Men i stedet for at fokusere på et præcist antal minutter, så lad den skolepolitik enkelte skole sætte rammen sammen med medarbejdere og forældre.

4

r bevægelse 8 belt skoleskema

2

12

13

Skolens leder skal i samarbejde med Det volder skolerne en del bøvl at rapportere medarbejderne og under skolebestyrelsens elevernes timetildeling – især hvad angår tilsyn have størst mulig frihed til at undervisning, der ikke er lektionsopdelt.

Færre fraværsindberetninger Unødig registrering af vikarer tilrettelægge skoledagene fleksibelt, Det spænder ben for fleksibiliteten. flytte rundt på timer m.m.

5

Væk med kl. 8-15 tænkning 9 Større lokal forankring

16 3

17 4

Alle kommuner arbejder test megetskal seriøst for at Nationale ændres nedbringe fravær. Lav nationale indsatser Mindre bøvlkontrolforanstaltninger. med timetal frem for nationale

10 Fjern måltal for bevægelse

18 5

Forenklet grund

Der bruges kun de vikarer, der er behov for Kvalitetsrapport som dialogredskab på skolerne. Lav en national indsat i samarbejde med skolens parter for at Væk med kl. ved 8-15 tænkning kvalificere udfordringer fravær.

Kvalitetsrapporten er mange steder stivnet

Den årlige grund Vejled indberetning af personaleressou Mind faggrupper m Alt for indv specialområdet ka ungdomsudd

Test er vigtigt som et pædagogisk evalueringsværktøj for elever, lærere og ledelse. i tal og data. Fokus bør være på kvalitet og og 45 min. pr. dag Skolens leder skal i samarbejde med Det volder skolerne en del bøvl at rapportere Vi må blot være mere præcise på, hvorfor udviklingleder fremskal for ikvantitet, datakrav tager tid ogsk ne retfor til at at fokusere bruge resurserne medarbejderne i Der er forskolebestyrelsens en mere lokalt forankret er –vigtigt – og 45 min. pr. dagvi Skolens samarbejde med Det volder edet ogbrug under elevernes Bevægelse timetildeling især hvad angår og bud. hvordan vii stedet bedst understøtter og central indberetning. vejlednings ustere skema mestfokus folkeskole, hvor frihed ansvaret lægges ud til ermåler, et godt Men for at fokusere medarbejderne og under skolebestyrelsens elevernes t nutter,elevernes så lad den tilsyn størst mulig til at undervisning, der ikke er lektionsopdelt. mål Større påhave progression Nedbryd silotænkningen Sæt valgfagene fri igen glæden og fagligheden for eleverne. fordel fo æssigtsammen i korteremed perioder. skolelederne, somfleksibelt, i samarbejde med på et præcist minutter, så lad den tilsyn have størst mulig frihed til at undervisn mmen tilrettelægge skoledagene Det spænder ben for antal fleksibiliteten. personalet, eleverm.m. og skolebestyrelsen enkelte skole sætte rammen sammen med tilrettelægge skoledagene fleksibelt, Det spæ og forældre. flytte rundt på timer udvikler skolen. Regeringen skal fjerne lovgivningsmæssige medarbejdere og forældre. flytte rundt på timer m.m. al være I stedet at fokusere på (og offentliggøre) Den nye lov om valgfag og obligatorisk se Vækformed kl. 8-15 tænkning Mindre bøvl med timetal le mål resultater, bør ledere og ansatte kunne barrierer – og sikre et øget tværfagligt praksisfaglighed binder for meget. Skolens der er identificere udfordringer og fokusere mere samarbejde mellem ministerier, kommuner leder skal sammen med skolebestyrelsen Nationale test skal ændres Kvalitetsrapport som dialogredskab Vejledning p og på at løfte detskal enkelte barn – herunder og de forskellige instanser fx have en større fleksibilitet til at oprette . dag Skolens leder i samarbejde med Det volder skolerne en del bøvl at på rapportere elever med dårlige resultater. skole-, social-, boligområderne. valgfag, og evt. linjer, ud fra skolens behov. kusere medarbejderne og under skolebestyrelsens elevernes timetildeling – især hvad angår den tilsyn have størst mulig frihed til at undervisning, der Test ikke er er vigtigt lektionsopdelt. som et pædagogisk er mange steder stivnet Alt for indviklede i eksamen/prøver Kvalitetsrapporten Færre puljer til udviklingsarbejde Sprogr n med tilrettelægge skoledagene fleksibelt, Det spænder ben forFleksibilitet fleksibiliteten. evalueringsværktøj for elever, lærere og ledelse. i tal og data. Fokus bør være på kvalitet og ungdomsuddannelse flytte rundtNedbryd på timer m.m. progression silotænkningen Sæt valgfagene fri igen Vi må blot være mere præcise på, hvorfor vi udvikling frem for kvantitet, datakrav tager tid og kræfter cedækning med måde Nej til operationaliseringsmål fokus på progression Nedbryd silotænkningen Sæt måler, Idet og Større hvordan vi bedst understøtter og central indberetning. prøver skal fastholdes især i slutningen Foreningen er skeptisk over for satspuljer og fx vejledningsopgave Sprogtest glæden og faglig heden for eleverne. fordel for både af skoleårene i overbygningen, er der behov at styrke fagligheden ved at uddele ’præmier’, sanktionere å (og offentliggøre) Regeringen skal fjerne lovgivningsmæssige Den nye lov om valgfag og obligatorisk for øget fleksibilitet vedrørende efter at skolerneskal harfjerne løftetlovgivningsmæssige eleverne. Folkeskolen giver est mulige elever skal blive I stedet for faste mål om, at ”80% skal være I stedet for at fokusere på (og offentliggøre) Regeringen Denikke nyedy lo og ansatte kunne barrierer – og sikre et øget tværfagligt praksisfaglighed binder for meget. Skolens prøveafholdelse og andre prøveformer/ trives bedst med stabil økonomi, frem for skolen skal lærer. gode til...”, så omskriv de operationelle mål leder skal resultater, børskolebestyrelsen ledere og ansatte kunne for uddannelsesparathed barrierer – ogen sikre et øget tværfagligt praksisfaglig rkompetencedækkende og fokusere mere samarbejde mellem ministerier, kommuner skal sammen med rer Forenklet grundskoleindberetning Elevplanen forandres Nyt set-up stikprøver frem til karaktergivning. belønninger og unødigt tidsforbrug. tradition til, at ledelsens beslutninger til forskellige at være hensigter, skolens leder er have en identificere udfordringer og fokusere mere samarbejde mellem ministerier, kommuner leder skal s– barn – herunder og de instansersom på fx større fleksibilitet til at oprette tyrelsens principper sikrer ansvarlig for ift. skolebestyrelse og på atlinjer, løfteud detfraenkelte barn – herunder og de forskellige instanser på fx have en st e resultater. skole-, social-, boligområderne. valgfag, og evt. skolens behov. fleksibiliteten. skole-, social-, valgfag, og e ov for Den årlige grundskoleindberetning/ blev skabt i en anden tid.med Dendårlige resultater.

Elevernes parathed i forhold til at vælge og boligområderne. on Nedbryd silotænkningen forvaltning. Elevplanen Sæt valgfagene frielever igen ti indberetning af undervisningstimer, fremstår i dag som bureaukratisk og tung gennemføre en ungdomsuddannelse (UPV) er at personaleressourcer, personalealder, at arbejde med. Giv kommuner og skoler en proces, som primært bør have fokus på at Fleksibilitet i eksamen/prøver Færre puljer til udviklingsarbejde Sprogtestn r. faggrupper mm.med på almenog mere at skabe kvalitet. understøtte de unge og ikke presse dem. ggøre) Regeringen skalbøvl fjerne lovgivningsmæssige Den nyefri lovtilom valgfagbedre og obligatorisk g Mindre timetal specialområdet kan forenkles yderligere. nne barrierer – og sikre et øget tværfagligt praksisfaglighed binder for meget. Skolens mere samarbejde mellem ministerier, kommuner leder skal sammen med skolebestyrelsen Fleksibelt skoleskema Større lokal forankring måltalerInklusion for bevægelse med kl.Inklusio 8-15 tæ Idet prøver skal fastholdes isærmere i slutningen Foreningen skeptisk overerforoverreguleret satspuljer og fx Væk Sprogtest og andr Mindre styring, ledelseFjern I der og deskolerne forskellige instanser fx have en størreaffleksibilitet at oprette ed Det volder en del bøvl atpå rapportere skoleårenetili overbygningen, er der behov at styrke fagligheden ved at uddele ’præmier’, sanktioner, der er skole-, social-, boligområderne. evt. linjer, ud behov.vedrørende lsens elevernes timetildeling – især hvad oleindberetning Elevplanen skalangår forandres valgfag, ogNyt set-up forskolens uddannelsesparathed for fra øget fleksibilitet efter at skolerne har løftet eleverne. Folkeskolen giver ikke dygtigere aværsindberetninger Unødig registrering grundskoleindberetning Elevplanen skal Nyt set-up t undervisning, der ikkeret ertillektionsopdelt.

Giv skolelederne at bruge resurserne i af vikarer Der er brug forForenklet en meremedlemsundersøgelse lokalt forankret Bevægelse vigtigtmed – Børn ogen45stabil min.økonomi, pr. dag forandres leder i dumpe samarb prøveafholdelse og andre prøveformer/ frem for Skolensskolen skal Vores fortæller, at triveserbedst i vanskeligheder presser Viskal ønsker os e t, Det spænder ben for fleksibiliteten. forhold til at justere elevernes skema mest folkeskole, hvor ansvaret lægges ud er et Men i stedet for at fokusere medarbejderne og under skolo stikprøver frem til karaktergivning. belønninger og unødigt tidsforbrug. bør tradition – tværtim skole lederne bruger fortil meget tid (25%) pågodt at bud. skolelederjobbet.

Fleksibiliteten øges så afgørelser leindberetning/ Elevplanen blev skabt iperioder. en anden tid. Den Elevernessom parathed i forholdmed til at vælge og hensigtsmæssigt i kortere skolelederne, i samarbejde på et præcist antal minutter, såaflad den og økonomitilsyn have størst mulig fr administrere i stedet for at løse kerneopgaven: i registrering elevdata – visitering r arbejder meget seriøst for atfremstår Der kun de vikarer,ogder er behov forgennemføre Den årlige grundskoleindberetning/ Elevplanen blev skabt i en anden tid. Den Elevernes pa ervisningstimer, i dagbruges som bureaukratisk tung enog ungdomsuddannelse (UPV) er personalet, elever skole bestyrelsen rammen sammen med tilrettelægge skoledagene At eleverne skal lære og trives. Der er enkelte brug forskole sætte hvorfor ligger skillelinjen for vidtgående avær.

Lav nationale indsatser på skolerne.

Lav en national indsat i indberetning af undervisningstimer, fremstår i dag som bureaukratisk og tung gennemføre e personalealder, Vejledning at arbejde med. kommuner og skolerFærre nationale en proces, som primært bør have fokus på at edskab på en nyGiv måde klageinstanser Bekendtgørelser mv. i bedre tid udvikler skolen. medarbejdere og forældre. flytte rundt på timer mere tillid og tid på – især – personalealder, pædagogisk ledelse. specialundervisning præcis 12oglektioner? onale kontrolforanstaltninger. med skolens at arbejde med. Givved kommuner skoler en proces, so på almenog mere frisamarbejde til at skabe bedre kvalitet.parter for at understøttepersonaleressourcer, de unge og ikke presse dem. kvalificere udfordringer ved fravær. faggrupper mm. på almen- og mere fri til at skabe bedre kvalitet. understøtte renkles yderligere. specialområdet kan forenklesNye yderligere. tivnet AltElevplanen for indviklede skal regler forandres for optagelse til skoleskema Med nationale klagenævn for fxlokal regler, mv. skal ikke for bevægelse tning Nyt set-up for uddannelsesparathed Fleksibelt Større forankringbekendtgørelser, Fjern måltal Vækkl. m Fleksibelt skoleskema Større lokal forankring Fjern måltal for bevægelse Væk med tet og ungdomsuddannelse – særligt gymnasiet – specialundervisning og mobning er kommet sjældent implementeres med kort varsel. Nye rav tager tid og kræfter væk fra den egentlige en unødig bureaukratisk og langsom tiltag rulles ud og trækkes tilbage. Her skal Mindre styring, mere ledelseman af hensyn tilInklusion er overreguleret I Inklusion er o vejledningsopgave.

Her til til at bruge behandling af som kan skolens og ledelsens g/ Elevplanen blev skabt i enkan anden tid.

Elevernes parathed forhold til atenvælge og n Sæt valgfagene friforenkles igen Giv skolelederne resurserne i udfordringer, Der er brug forløses en mereforankret lokalt forankret Bevægelse er–vigtigt og 45 le Giv skolelederne ret tilDen atret bruge resurserne i Deri er brug for mere lokalt Bevægelse er vigtigt og 45 –min. pr. min. dag pr. dag SkolensSkolens leder ska fordeli for elev, lærer og skole. hurtigere og bedre på lokalt niveau. planlægning afsætte tid til overblik/ er, fremstår dagbåde som bureaukratisk og tung gennemføre en ungdomsuddannelse (UPV) er til at elevernes justere elevernes skema mest folkeskole, hvor ansvaret er bud. et godt bud.

Men ifor stedet for at fokusere medarbejderne medarbejder forhold forhold til at justere skema mest folkeskole, hvor ansvaret lægges lægges ud til ud til er et godt Men i stedet at fokusere og u implementering. er, at arbejde med. Givhensigtsmæssigt kommuner ogmed skoler enperioder. proces, somtilprimært bør havesom fokus på at i samarbejde hensigtsmæssigt i kortere skolelederne, på præcist antal presser minutter, så lad denNedbryd tilsyn ha i kortere perioder. skolelederne, i samarbejde med at medStørre på etBørn præcist antal minutter, så lad den tilsynos have størs Kompetencedækning måde Nej operationaliseringsmål fokus på progression silotænk Vores medlemsundersøgelse fortæller, iet vanskeligheder enindb genne ersom underfinansieret II Inklusion er underfinansieret III Vi ønsker Færre mere tilom at skabe bedre kvalitet. understøtte de unge ogInklusion ikke presse dem. æssige Den nyefrilov valgfag og obligatorisk personalet, elever bestyrelsen enkelte skole sætte rammen tilrettelæ personalet, elever skoleog bestyrelsen enkelte skole sætte rammen sammen med med så afgørelser tilrettelægge sko skole lederne bruger forog meget tidskole (25%) på at skolelederjobbet.

Fleksibiliteten børsammen øges og vurde gere. gligt bindernationale for meget. Skolens udvikler skolen. medarbejdere og forældre. flytt en ny måde praksisfaglighedFærre klageinstanser Bekendtgørelser mv. i bedre tid udvikler skolen. medarbejdere og forældre. flytte rundt administrere i stedet for at løse kerneopgaven: i registrering af elevdata og økonomi – visitering kan ske le test skal ændres Kvalitetsrapport som dialogredskab Vejledning påvære enernybrug måde Færre nationale klageinstanser Bekendtg muner leder skal sammen med skolebestyrelsen Målet er, at flest mulige elever skal blive I stedet At foreleverne faste målDer om, at satses ”80% skal I stedet for at fokusere på skillelinjen (og offentliggøre) Regeringen skal fjerne lovgivm skal lære og trives.

Der for hvorfor ligger for vidtgående burea bør mere på forebyggelse og Afsæt resurser af til kapacitetsopbygning på Arbejdet x have en størreaffleksibilitet til at oprette lærer. undervist en kompetencedækkende gode til...”, omskriv måltil inklusion resultater, børskolen lederetilogvejledere, ansatte kunne barrierer – og sikre et øge mereså tillid og tidde påoperationelle – især pædagogisk ledelse.på ved præcis 12 lektioner? tidlig indsats, så–udgifter sigt specialundervisning co-teaching, fælles sprog månedstal .r for optagelse til valgfag, og evt. linjer, skolensklagenævn behov.

Med nationale for fx Nyehensigter, bekendtgørelser, regler,leder mv. er skal ikke Men ha’ tillid til,udatfra ledelsens beslutninger til at være som skolens identificere udfordringer og fokusere mereog til en bedre samarbejde mellem minister minimeres.

Samarbejde på tværs og børnesyn på skolen, kunne med tigt som et pædagogisk Kvalitetsrapporten er mange steder stivnet Altskolebestyrelse for indviklede regler for optagelse tilat løfte det enkelteMed nationale klagenævn for fx Nye bekend ærligt gymnasiet – specialunder visning og mobning er kommet sjældentfor implementeres med kort varsel.

Nye på og skolebestyrelsens principper sikrer ansvarlig ift. barn – herunder og de forskellige instan (PPR, børnehave,ogskole, kontaktforløb håndtering af børnenes læring og trivsel.

Bedre timers st øj for elever, lærere og ledelse. i tal og data.

Fokus bør være på kvalitet og ungdomsuddannelse – særligt gymnasiet – specialunder visning og mobning er kommet sjældent impl k fra den egentlige Sprogtestning en fleksibiliteten. unødig tiltag rulles ud og trækkes tilbage. Her skal Undgå bejde børbureaukratisk ændres og langsomMere fleksible læringsplatforme dobbeltarbejde forvaltning. elever medalmen dårlige resultater. skole-, social-, boligom med forældre osv.)fra skal styrkes. styrker inklusionsarbejdet. anu er kan mereforenkles præcisetil på, hvorfor vi behandling udvikling frem for kvantitet, datakrav tager tid kræfter den egentlige en økonomi unødig bureaukratisk og langsom tiltag rulles af udfordringer, som kan løses man af hensyn tilog skolens ogvæk ledelsens rdan vi og central indberetning. vejledningsopgave.

Her kan forenkles til behandling af udfordringer, som kan løses man af he lærer ogbedst skole.understøtter hurtigere og bedre på lokalt niveau. planlægning afsætte tid til overblik/ faglig heden for eleverne. fordel for både elev, lærer og Statslige skole. tiltag får ofte vokseværk, hurtigere og bedre på lokalt niveau. planlægn implementering. er og fx Sprogtest og andre former for kontrol og At dele og inspirere hinanden er grundlæggende og i e Færre nationale klageinstanser med måde Bekendtgørelser mv. i bedre tid Kompetencedækning med måde Nej til Nej til operationaliseringsmål på progression Nedb Kompetencedækning operationaliseringsmål StørreStørre fokus fokus på progression Nedbryd si æmier’, sanktioner, der er en del af ghettopakken en god idé. Men læringsplatformene bærer kommuner og forvaltninger sker der en keskolen giver ikke dygtigere og mere trygge børn. At stadig præg af at have været koblet op på Fælles fordobling af krav og yderligere registreringer. er underfinansieret II tid ogInklusion er underfinansieret III Færre indberetni skalnationale dumpe elever er ikke enfx dansk Mål ogbekendtgørelser, bør derforInklusion gøresI mere fleksible – mål så deom, at ”80% Det koster milliardresurser. skal ske på (og offentliggøre) e tilfor Med klagenævn Nye mv. skal ikke sem Nytskolen set-up for uddannelsesparathed er,for at flest muligeskal elever skal blive stedet for faste skal være I stedet Ifor stedet forDer at fokusere Regeringen Målet er,Målet at flest mulige elever blive I stedetregler, for faste mål om, at ”80% skal være at fokusere på (og offentliggøre) Regeringen skal fjer g. – tradition –visning tværtimod.

Det skal ændres! bl.a. understøtter differentieret undervisning. en mål koordineret formindskning. siet specialunder og mobning er kommet sjældent implementeres med kort varsel.

Nye undervist af en kompetencedækkende lærer. gode til...”, så omskriv de operationelle resultater, bør ledere og ansatte kunne undervist af en kompetencedækkende lærer. gode til...”, så omskriv de operationelle mål resultater, bør ledere og ansatte kunne barriererbarrierer – og sik tlige en unødig bureaukratisk og tiltag rulles ud ogtilDer trækkes tilbage.

Her skalforebyggelse tillid til, at ledelsens beslutninger tilsatses at væremere hensigter, som skolens leder er Afsæt identificere udfordringer og fokusere mere samarbejde Men ha’Men tillidha’ til,langsom at ledelsens beslutninger at være hensigter, som skolens lederog erForenklet identificere udfordringer og fokusere mere samarbejde mellem Færre fraværsindberetninger Unødig registrering af vikarer grundskoleindberetning Elevplanen skal for bør på resurser af til kapacitetsopbygning på Arbejdet med at g Understøttende undervisning Inklusionsopgaven fylder i skolen Lederne sDen til behandling af udfordringer, som kan løses man af hensyn til skolens og ledelsens Elevernes parathed i forhold til at vælge og og skolebestyrelsens principper ansvarlig for ift. skolebestyrelse på det at løfte det enkelte barn –sprog herunder ogtosp de og skolebestyrelsens principper sikrer sikrer for ift. skolebestyrelse og på at enkelte barn – herunder og de forskell tidligansvarlig indsats, så udgifter til inklusion på sigtog skolen til løfte vejledere, co-teaching, fælles månedstal for e. hurtigere og bedre på lokalt niveau. planlægning afsætte tid til overblik/ tung gennemføre en Mere ungdomsuddannelse (UPV) er fleksibiliteten. forvaltning. elever med og dårlige skolebør ændres fleksible læringsplatforme Undgå dobbeltarbejde fleksibiliteten. forvaltning. elever med dårlige resultater. socialminimeres.

Samarbejde på tværs og børnesyn på skolen, til enresultater. bedre kunneskole-, med fordel fo tet i eksamen/prøver Færre puljer tilatudviklingsarbejde Sprogtestning bør ændresDenhåndtering Mere fleksible implementering. oler en proces, primærtarbejder bør have fokusseriøst på Allesom kommuner meget for at Der bruges kun deMed vikarer, der er behov for årlige grundskoleindberetning/ skabt i Und entilan (PPR, børnehave, skole, kontaktforløb af børnenes læringlæringsplatforme og trivsel.nyeste BedreElevplanen blev timers støtte n den vedtagne lov om kvalitetskrav til Skolelederforeningens Inddragelse og . understøtte de unge og ikke dem. nedbringe fravær.

Lav presse nationale indsatser på skolerne. med Lav en national indsat af undervisningstimer, fremstår bureaukr forældre osv.) skali styrkes.ser det ud indberetning økonomi styrker inklusionsarbejdet. land understøttende undervisning til, almen vilkårsundersøgelse blandt skolelederne viser, i dag som for andre motivatio rmer for kontrol og dele og inspirere hinanden er grundlæggende samarbejde Statslige tiltag får parter ofte vokseværk, i fremAtfor nationale kontrolforanstaltninger. med skolens for at nyeogstyringstiltag personaleressourcer, personalealder, at arbejde kommun at Sprogtest der kommer en række de bruger over 20hinanden % af deres arbejdstid på med. Giv vigtigt – og al især i slutningenen god idé.

Foreningen er skeptisk over forbærer satspuljerkvalificere og fx kommuner ogfravær. andre former At dele og er grundlæggende Statslige elfastholdes af ghettopakken Men læringsplatformene og forvaltninger sker der for en kontrol ogfaggrupper udfordringer ved mm. påinspirere almen- og mere fri til atskoleledernes skabe bedret og et stærkt forøget bureaukrati – ministeren inklusion/elevsager.

Det er alt for meget, overbygningen, er der behov at styrke fagligheden ved at uddele ’præmier’, sanktioner, der er en del af ghettopakken en god idé.

Men læringsplatformene bærer kommune mere trygge børn.

At stadig præg af at have været koblet op på Fælles fordobling af krav og yderligere registreringer. tI Inklusion er overreguleret II Inklusion er overreguleret III de krav. Inklusion er underfinansieret I derfor forenkles. specialområdet kan forenkles yderligere. skal lempe og opgaven skal ansvar, færre fleksibilitet efter at skolerne har løftet eleverne.

Folkeskolen giver dygtigere og Der mereskal trygge stadig præg af at have været koblet op på Fælles fordobling af ver er ikke envedrørende dansk Mål og bør derfor gøres mere fleksible – så de Det koster tid ogikke milliardresurser. ske børn. At else og andre prøveformer/ trives bedst med en stabil økonomi, frem for skolen skal dumpe elever er ikke en dansk Mål og bør derfor gøres mere fleksible – så de Det koster tid . Det skal ændres! bl.a. understøtter differentieret undervisning. en koordineret formindskning. r frem til karaktergivning. belønninger og unødigt tidsforbrug. tradition – tværtimod. Det skal ændres! økonomi bl.a. understøtter differentieret undervisning. en ko ViMere ønskerfleksible os en gennemgang af lovgivningen, Vi kanUndgå ønske osdobbeltarbejde lovændringer og ændringer decentral gør skolens økonomi es læringsplatforme Færre fraværsindberetninger Unødig registrering afEnvikarer Forenklet grundskoleindberetning Elevplanen Elevpls Færre fraværsindberetninger Unødig registrering af vikarer Forenklet grundskoleindberetning øges så afgørelser og vurderinger af specialtilbud/ i regulativer, fx lempelser i prøvekrav til børn sårbar. En tilflytterfamilie kan i nogle tilfælde mi – visitering kan ske hurtigere og mindre i vanskeligheder, pris på hvad et specialtilbud udløse en kommunal regning på Understøttende undervisning op mod 1 mio Inklusionsopgaven fylder i skolen Ledernes råd ende bureaukratisk. koste,forklare krav tilDer privat/fri-skoler kr. i årligDen driftudgift. ol og At Bekendtgørelser dele og inspirere hinanden eri bedre grundlæggende Statslige tiltag fårbruges ofte vokseværk, nser mv.kommuner Alle arbejder megetmå seriøst at Der bruges kunogdeiom vikarer, der erfor behov for årlige grundskoleindberetning/ Elevplanen Alle kommuner arbejdertid meget seriøst for at kun de vikarer, der er behov Den årlige grundskoleindberetning/ Elevplanen blev ska tioner? at tage deres andel. akken en god idé. Men nedbringe læringsplatformene bærer kommuner sker en nedbringe fravær.

Lav nationale indsatser og forvaltninger på skolerne.

Lav en national indberetning af undervisningstimer, id fravær. Lav nationale indsatser på skolerne.

Lav der en national indsat i indsat i indberetning af undervisningstimer, fremstårfremstår i dag som ørn. At stadig præg Nationale af at have koblet opkontrolforanstaltninger. på Fælles fordobling af kravMed og yderligere registreringer. frem for nationale kontrolforanstaltninger. samarbejde med skolens parter personaleressourcer, personalealder, at og arbejde m fremværet for nationale samarbejde med skolens parter for at til for atVejledning personaleressourcer, personalealder, at arbejde med.

Giv test skal ændres Kvalitetsrapport som dialogredskab på en ny måde Færre nationale klage den vedtagne lov om kvalitetskrav Skolelederforeningens nyeste Inddragelse selvbe Mål ogbekendtgørelser, bør derfor gøresregler, mere fleksible så de Det koster tid ogunderstøttende milliardresurser.

Der skal ske xdansk Nye mv. skal –ikke kvalificere udfordringer ved faggrupper på og almenog fri kvalificere udfordringer ved faggrupper mm. på mm. almenmere frimere tilog ateng sk undervisning serfravær. det udfravær. til, vilkårsundersøgelse blandt skolelederne viser, for motivation dres! bl.a. understøtter differentieret undervisning. formindskning. ommet implementeres med kort varsel.

Nye specialområdet kan forenkles yderligere. rreguleret sjældent II Inklusion er overreguleret III en koordineret Inklusion er en underfinansieret I specialområdet yderligere. at der kommer række nye styringstiltag de bruger over 20kan % forenkles af deres arbejdstid på vigtigt – også af øk tyring, meretiltag ledelse Inklusion er overreguleret I og et stærkter Inklusion er overreguleret II for indviklede Inklusion ereroverreguleret Inklusion om rullesTest ud og trækkessom tilbage.

Her skal er vigtigt et pædagogisk Kvalitetsrapporten mangebureaukrati steder stivnet regler for optagelse til for meget, III Med nationale klagenæ forøget – ministeren Alt inklusion/elevsager.

Det alt skoleledernes råderu 36 plenum – nov 2019 løses man af hensyn til skolens og ledelsens evalueringsværktøj for elever, lærere og ledelse. i tal og data. Fokus bør på de kvalitet ungdomsuddannelse – særligt – specialunder visning mobn skalvære lempe krav. og og opgaven skalgymnasiet derfor forenkles. ansvar, færreogkrav, fæ au. planlægning tid os til overblik/ ang af lovgivningen, Viafsætte kan ønske lovændringer og ændringer En decentral gør skolens økonomi tager tid og kræfter væk fra den egentlige Vi må blot være mere præcise på, hvorfor vi udvikling frem forøkonomi kvantitet, datakrav en unødig bureaukratisk o msundersøgelse fortæller, at implementering.

Børnunderstøtter i vanskeligheder ønsker os en gennemgang af lovgivningen, Vi kan os lovændringer og ændringer En decentral ger af specialtilbud/ i og regulativer, fx bedst lempelser i prøvekrav tilpresser børn sårbar.

EnVitilflytterfamilie kan i nogle tilfælde måler, hvordan vi og central indberetning. vejledningsopgave.

Herønske kan forenkles til behandling af udfordringer, uger tid (25%) på at skolelederjobbet. bør øges så afgørelser og vurderinger i regulativer,tak fx lempelser i prøvekrav til børn sårbar. En tilfl igere mindre i vanskeligheder, på hvad Fleksibiliteten et specialtilbud udløse en kommunal regning påaf specialtilbud/ et IIIforogmeget Færre indberetninger af pris tosprogede Mere fleksibel trivselsmåling Færre undersøgelser,

4

5

16

9

10

7

13

14

9

10

21 8

22 9

21

1

2

14 12

18

1

1

15

2 2 26

7

19 17

23

6

6

20

28

11 11

25

33

30

9

33 20

37 24

9 9 33

14

13 13 37

18

30 28

34

16 16

13

12 12 36

17

29 27

32 19

38 25

30

20

16

28 15

4 4 28

8 8 32

36 25 23

29

24

8

7 7 31

12

24 22

4

25

15

11

27 14

3 3 27

31 20 18

24

19

3

23

20

10

6

23 10

22

26 15 13

19

14

18

15

5

29

17

14 14 38

19

29

30

18 18

19 19

35

17 17

de med tyrelsen

på et præcist antal så lad denskema mest forhold til atminutter, justere elevernes enkelte skole hensigtsmæssigt sætte rammen sammen i korteremed perioder. medarbejdere og forældre.

18 18

tilsyn have størst mulig til atlægges ud til folkeskole, hvorfrihed ansvaret tilrettelægge skoledagene fleksibelt, skolelederne, som i samarbejde med flytte rundt på timer personalet, eleverm.m. og skolebestyrelsen

19 19

udvikler skolen.

skab ogredskab

8 Vejledning Vejledning på en på ny en måde ny måde 6

net der stivnet

undervisning, der ikke lektionsopdelt. er et godt bud.erMen i stedet for at fokusere Det spænder ben for fleksibiliteten. på et præcist antal minutter, så lad den

20 20

enkelte skole sætte rammen sammen med medarbejdere og forældre.

9Færre 10 Færre nationale klageinstanser mv. i bedre tid tid nationale klageinstanser Bekendtgørelser Bekendtgørelser mv. i bedre

7 Med nationale klagenævn for fx for fx 1nationale Med klagenævn specialundervisning og mobning er kommet

8 Nye bekendtgørelser, skalmv. ikkeskal ikke 2 regler, mv.

Nye bekendtgørelser, regler, sjældent implementeres med kort varsel. Nye

medarbejderne og u tilsyn have størs tilrettelægge sko flytte rundt

9 3

Alt for indviklede regler for optagelse til Alt for indviklede regler for optagelse til ungdomsuddannelse – særligt – Større fokus på progression Nedbryd silotænkningen valgfagene igen ungdomsuddannelse – gymnasiet særligt gymnasiet – specialunder visning og mobning er kommet sjældentSæt implementeres medfri kort varsel. Nye tager tid og kræfter væk fra den egentlige en unødig og langsom tiltag rulles og trækkes tilbage. tilbage.

Her skalHer skal datakrav tager tid og kræfter væk fra den egentlige en bureaukratisk unødig bureaukratisk og langsom tiltagudrulles ud og trækkes Kompetencedækning med måde Nej til operationaliseringsmål Større fokus på progression Nedbryd si Skolelederne tager handsken op vejledningsopgave.

Her kan forenkles til behandling af udfordringer, som kan løses man af hensyn til skolens og ledelsens g. vejledningsopgave. Her kan forenkles til behandling af udfordringer, som kan løses man af hensyn til skolens og ledelsens fordel for både elev, lærer og skole. hurtigere og bedre på lokalt niveau. planlægning afsætte tid til overblik/ Den nye regering og minister sætter en % skal være I stedet forfor at både fokusere (og offentliggøre) Regeringen skal Den nye lov om valgfag fordel elev,pålærer og skole. hurtigere og fjerne bedre lovgivningsmæssige på lokalt niveau. planlægning afsætte tidogtilobligatorisk overblik/ Fleksibelt skoleskema Større lokal forankring Fjern måltal implementering. ionelle mål resultater,Målet bør ledere og ansatte barrierer – og sikre et øget binder forkurs meget.

Skolens implementering. ny politisk for landet, herunder for er, at flest muligekunne elever skal blive I stedet for faste måltværfagligt om, at ”80% skal værepraksisfaglighed I stedet for at fokusere på (og offentliggøre) Regeringen skal fjer ns leder er identificere udfordringer og fokusere mere samarbejde mellem ministerier, kommuner leder skal sammen med skolebestyrelsen undervist af en kompetencedækkende lærer. gode til...”, så omskriv de operationelle mål resultater, nationale, bør ledere og store ansattefælles kunne vederlags-barrierer – og sik landets else og på at løfte detha’ enkelte barn – herunderbeslutninger og detilforskellige instansersom på fx fleksibilitet til at oprette Men tillid til, at ledelsens være hensigter, skolens leder er i have en større identificere og fokusere mere samarbejde er mellem Giv at skolelederne ret til at bruge resurserne Der erskoletilbud brugudfordringer for en mere lokalt forankret vigti frie – folkeskolen, som de Bevægelse eleverog med dårlige resultater. skole-, social-, boligområderne. valgfag, og evt. linjer, ud fra skolens behov. skolebestyrelsens principper sikrer ansvarlig for ift. skolebestyrelse på at løfte det barn – herunder og de forskell forhold til at justere elevernes skemaog mest folkeskole, hvorenkelte ansvaret lægges ud til er et godt bud.

Men klart harmed meldt ud,resultater. at de med vil prioritere. på etskole-, fleksibiliteten. forvaltning. elever dårlige socialhensigtsmæssigt i kortere perioder. skolelederne, som i samarbejde præcist anta personalet, elever skolebestyrelsen Foreningen eroglydhør, forandringsparatenkelte skole sætte udvikler skolen. medarbejde

og ngsmål kvalitet og

23 23

24 24

13 Sprogtestning Sprogtestning bør ændres bør ændres

25 25

Mere14 fleksible læringsplatforme Mere fleksible læringsplatforme

15 og er klar med en række forslag til fornyUndgåUndgå dobbeltarbejde dobbeltarbejde 12 13else og forbedringer.

14 Vi har derfor efter regeringens og den Sprogtest og andreogformer kontrol inspirere er grundlæggende tiltag 7 fårtiltag ofte får vokseværk, og i 6hinandenhinanden 8 Sprogtest andre for former for og kontrol ogAt dele og At dele og inspirere er grundlæggende StatsligeStatslige ofte vokseværk, og i nye ministers meldt os på basanktioner, der er en del af ghettopakken en god idé. Men læringsplatformene bærer kommuner og forvaltninger sker der tiltrædelse en

de sarbejde

11

og fx og fx spuljer mier’, vikarer Forenklet Elevplanen skal forandresbærer Nytkommuner set-up for e ’præmier’, sanktioner,grundskoleindberetning der er en del af ghettopakken en god idé. Men læringsplatformene og uddannelsesparathed forvaltninger sker der en dygtigere og mereog trygge Atbørn. At stadig præg af præg at have været op på Fælles fordobling af krav og yderligere registreringer. med et JAregistreringer. tak – vi vil gerne give inputElevplanen s e.kolen Folkeskolengiver ikke giver ikke dygtigere merebørn. trygge stadig afUnødig at havekoblet været koblet op påafFælles fordobling af nen krav og yderligere Færre fraværsindberetninger registrering vikarer Forenklet grundskoleindberetning for skolen skal dumpe elever er ikke en dansk Mål og bør derfor gøres mere fleksible – så de Det koster tid og milliardresurser.

Der skalDer skeskal ske mi, frem for skolen skal dumpe elever er ikke en dansk Mål og bør derfor gøres mere fleksible – så de Det koster tidtil, og milliardresurser. hvordan folkeskolen drives mindre traditiontradition – tværtimod.

Det skalDet ændres! differentieret en koordineret formindskning. behov for Den årlige grundskoleindberetning/ Elevplanen blev skabt iundervisning. en anden tid. Den Elevernes parathed i forhold til at vælge og orbrug.

– tværtimod. skal ændres! bl.a. understøtter bl.a. understøtter differentieret undervisning. en koordineret formindskning.

ndsat i er for at ravær.

leret I

Kompetencedækning med måde

Nej til operationaliseringsmål

Større fokus

bureaukratisk.

Forslagene indberetning af undervisningstimer, fremstår iDer dagbruges som bureaukratisk ogder tung gennemføre en ungdomsuddannelse (UPV) er kommer fraElevplanen blev ska Alle kommuner arbejder meget seriøst for at kun de vikarer, er behov for Den årlige grundskoleindberetning/ personaleressourcer, personalealder, at arbejde med.

Giv kommuner og skoler en proces, som primært bør have fokus på at holdt i det tidmedlemmerne på møder nedbringe fravær. Lav nationale indsatser på skolerne. Lav en national indsat i indberetning af undervisningstimer, fremstår i dag som faggrupper på almenog mere fri samarbejde til at skabe bedre kvalitet.parter for at understøttelige de unge og ikke presse dem. efterår, hvor foreningen bad om forfrem formm. nationale kontrolforanstaltninger. medmulige skolens personaleressourcer, at arbejde med.

Giv Målet er, at flest elever skal blive I stedet for faste mål om, personalealder, at ”80% skal være I stedet for at fokuse specialområdet kan forenkles yderligere. kvalificere ved fravær.lærer. faggrupper mm. påoperationelle almen- ogat lede mere fri til sk undervist af en udfordringer kompetencedækkende gode de mål skolen resultater, børatled slagtil...”, til så at omskriv gøre det lettere specialområdet kan forenkles yderligere.

Men ha’ tillid til, at ledelsens beslutninger til at være hensigter, som skolens leder er identificere udfordr med tillid og øget selvstyre. Det er blevet og skolebestyrelsens principper sikrer ansvarlig for ift. skolebestyrelse og på at løfte det enk til fyrre ( jaforvaltning.

40!) konkrete forslag, der i et elever med d fleksibiliteten.

28 28

29 29

18Inklusion Inklusion er overreguleret II er overreguleret II

30 30

19Inklusion Inklusion er overreguleret III er overreguleret III

20 Inklusion er underfinansieret I Inklusion er underfinansieret I 5 meter. layout fylder over 17 18særligt 19 ”Nu har man gennem mindst seks reVi ønsker os en gennemgang af lovgivningen, Vi kan ønske os lovændringer og ændringer En decentral økonomi gør skolens økonomi i træk afbureaukratisere 11 os lovændringer og ændringersårbar. EnEntilflytterfamilie 12geringer 13 Vi ønsker os en gennemgang af lovgivningen, Vi kan ønske decentral økonomi gør skolensvillet økonomi så afgørelser og vurderinger af specialtilbud/ i regulativer, fx lempelser i prøvekrav til børn kan i nogle tilfælde 16

esser ges ogredskab Vejledning på en ny måde Færre nationale klageinstanser Bekendtgørelser mv. bedre tidDet vil denne her n bør øges så afgørelser og vurderinger af specialtilbud/ i regulativer, fx lempelser i prøvekrav til børn sårbar.

En tilflytterfamilie kan ii nogle tilfælde den offentlige – visitering kan ske kan hurtigere og mindre i vanskeligheder, pris på hvad et hvad specialtilbud udløse en kommunal regning regning på sektor. konomi – visitering ske hurtigere og mindre i vanskeligheder, pris på etsom specialtilbud udløse enVejledning kommunal påny måde Nationale test skal ændres Kvalitetsrapport dialogredskab på en de bureaukratisk. må koste, krav til privat/fri-skoler om op mod op 1 mio kr.regering årligkr.driftudgift. også.

Men også for dem er er Færre nationa dtgående bureaukratisk. måklare koste, klare krav til privat/fri-skoler om mod 1imio i årlig driftudgift. ner? at tage deres andel. der stivnet Alt for indviklede regler for optagelse til Med nationale klagenævn for fx Nye bekendtgørelser, regler, mv. skalud ikke 2 lektioner? at tage deres andel. det svært at finde afvikarer præcist hvor og Færre fraværsindberetninger Unødig registrering afNye Forenklet grund kvalitet og ungdomsuddannelse særligt gymnasiet – specialunder visning og mobning er kommet sjældent implementeres med kort varsel.

Test er –vigtigt som et pædagogisk Kvalitetsrapporten er mange steder stivnet Alt for indviklede regler for til hvordan. Derfor haroptagelse vi skoleledere sat os Med national datakrav tager tid og kræfter væk fra den egentlige en unødig bureaukratisk og langsom tiltag rulles ud og trækkes tilbage.

Her skal evalueringsværktøj for elever, lærere og ledelse. i tal og data. Fokus bør være på kvalitet og ungdomsuddannelse – særligt gymnasiet – ned tilogskolens fundet konkrete forslag til at specialundervisning g. vejledningsopgave.

Her kan forenkles af udfordringer, som kan løses man af hensyn ogvæk ledelsens Vi må blot være mere præcisetilpå, hvorfor vi behandling frem for kvantitet, tager tid ogkun kræfter fra den en unødig burea Alleudvikling kommuner arbejder meget datakrav seriøst for at Der bruges de vikarer, der er egentlige behov for Den årlige grund fordel kl. for både elev, lærer og skole. hurtigere og bedre på lokalt niveau. planlægning afsætte tid til overblik/ ægelse e Væk med Væk med 8-15 kl. tænkning 8-15 tænkning Mindre Mindre bøvl med bøvl timetal med timetal sætte folkeskolerne fra den måler, og hvordan vi bedst understøtter ogfravær. centralLav indberetning. vejledningsopgave.

Her kanfri forenkles behandling af udfo nedbringe nationale indsatser på skolerne. Lav en national indsat i til detaljerige indberetning af implementering. glæden og fagligheden for eleverne. fordel forog både lærer ogregistrering skole. hurtigere og be styring deelev, krav om og frem for nationale kontrolforanstaltninger. samarbejde med skolens parter for at personaleressou kvalificere udfordringer vedder fravær. faggrupper m rapportering af data, efterhånden min. dagpr. dag SkolensSkolens leder skal leder i samarbejde skal i samarbejde med med Det volder Det volder skolerne skolerne en del bøvl en del atbøvl rapportere at rapportere specialområdet ka usere at fokusereFærre medarbejderne og under og skolebestyrelsens under skolebestyrelsens elevernes elevernes timetildeling timetildeling – især hvad – isærangår hvad angår III indberetninger af tosprogede fleksibel trivselsmåling FærreFærre undersøgelser, takog tager hober sig op sieret III medarbejderne Færre indberetninger af tosprogede Mere Mere fleksibel trivselsmåling undersøgelser, tak tid fra vores kerneså enlad den tilsyn have tilsynstørst have mulig størstfrihed mulig til frihed at til at undervisning, undervisning, der ikkeder er ikke lektionsopdelt. er lektionsopdelt. opgaver”, siger Claus Hjortdal, formand mmen med med tilrettelægge tilrettelægge skoledagene skoledagene fleksibelt, fleksibelt, Det spænder Det spænder ben forben fleksibiliteten. for fleksibiliteten. for Skolelederforeningen. dre. flytte rundt flytte på rundt timer påm.m. timer m.m. g på Arbejdet med at godkende/indberette Trivselsmålingerne skal forenkles, så staten Skolerne/ledernes deltagelse i projekter, pbygning på Arbejdet med at godkende/indberette Trivselsmålingerne skal forenkles, så staten Skolerne/ledernes deltagelse i projekter, prog for tosprogselever (asylbørn) får enårstikprøve på læringsplatforme 55.000 elever eleverfølgeforskning, PISA, diverse målingermålinger (nationale Præsentationen af de 40 forslag skete sarbejde Sprogtestning bør ændres fleksible Undgå dobbeltarbejde ælles sprog månedstal månedstal for tosprogselever (asylbørn) hvert årMere hvert får en stikprøve på 55.000 følgeforskning, PISA, diverse (nationale een bedre kunne med fordel forenkles og styrkes – to (10% af elevmassen) og skolerne sættes fri og lokale) og test mv. tager tidtager – er det atmuligt at kunne med Fleksibilitet fordel forenkles og styrkes – to (10% af elevmassen) og skolerne sættes fri og lokale) og test mv. tid –muligt er nyligt det på et møde for på et møde mellem i eksamen/prøver Færre puljer til udviklingsarbejde Sprogtestning bør ændres Mere fleksible Bedre nytilkomne elever fra – og vurdere op for kan/skal-deltagelse. trivsel. Bedre timers støtte timerstilstøtte til nytilkomne elever fra til at lave tillokale at lavetrivselsmålinger lokale trivselsmålinger – og vurderesætte retningslinjer sætte retningslinjer op for kan/skal-deltagelse. foreningens formandskab Claus Hjortdal et. andre lande er ikke nok. antal og indhold – efter behov.

Der skal ske en reduktion af undersøgelser! spuljer og fx Sprogtest og andre former for kontrol og At dele og inspirere hinanden er grundlæggende Statslige tiltag får ofte vokseværk, og i nsarbejdet. andre lande er ikke nok. antal og indhold – efter behov.

Der skal ske en reduktion af undersøgelser!

4 4

5 5

33 33

34 34

23

21

24

9 9

10 10

38 38

39 39

35 35 25

22 16

Nationale test skal ændres

23 17

24 18

Kvalitetsrapport som dialogredskab

Vejledning p

og Dorte Andreas medAt dele og inspirere hin sanktioner, er enskal del fastholdes af ghettopakken Men læringsplatformene bærer ognæstformand forvaltninger der en Idetder prøver især i slutningenen god idé.

Foreningen er skeptisk over for satspuljer og fx kommunerSprogtest og andresker former for kontrol og giver ikke dygtigere og mere trygge børn.er Atder behov stadig prægatafstyrke at have været koblet Fælles fordobling af sanktioner, krav og yderligere registreringer.

Pernille Rosenkrantz-Theil, der tog godt af skoleårene i overbygningen, fagligheden vedop at på uddele ’præmier’, der er en del af ghettopakken en god idé. Men lær skolen skal dumpe elever er ikke envedrørende dansk Mål og bør derfor gøres mere fleksible – så deFolkeskolen Det koster tid og ikke milliardresurser.

Der skal ske børn. At for øget fleksibilitet efter atTest skolerne har løftet eleverne. giver dygtigereerogmange mere trygge stadig af at haver er vigtigt som et pædagogisk Kvalitetsrapporten steder stivnet Altpræg for indviklede imod initiativet.

Hun lagde selv en video tradition –prøveafholdelse tværtimod.

Det og skal ændres! differentieret undervisning. en koordineret Nedbryd Nedbryd silotænkningen silotænkningen Sætunderstøtter valgfagene Sæt valgfagene fri igen frielever, igenøkonomi, andre prøveformer/bl.a. trives bedst med en frem for skalformindskning. dumpe elever er på ikke en dansk Mål og bør derfor gør evalueringsværktøj forstabil lærere og ledelse. i skolen tal og data.

Fokus bør være kvalitet og ungdomsuddannelse ud på Twitter om mødet, der foreløbigt stikprøver frem til karaktergivning. belønninger og unødigt tidsforbrug. tradition tværtimod.

Det skal ændres! bl.a. understøtter diff Vi må blot være mere præcise på, hvorfor vi udvikling–frem for kvantitet, datakrav tager tid og kræfter er set og afcentral omkring 5000 og er blevet måler, og hvordan vi bedst understøtter indberetning. vejledningsopgave ffentliggøre) gøre) Regeringen Regeringen skal fjerne skal lovgivningsmæssige fjerne lovgivningsmæssige Den nye Den lovnye omlov valgfag om valgfag og obligatorisk og obligatorisk glæden og fagligheden for eleverne. spredt tilliv journalister, politikere og be- fordel for både e ne te kunne barrierer barrierer – og sikre – ogetsikre øget tværfagligt øget tværfagligt praksisfaglighed praksisfaglighed binderskal binder for meget. for meget.

SkolensSkolens olen Ledernes råderum eretvigtigt Praksisfaglighed retænkes Mindre lov, mere r i skolen Ledernes råderum er vigtigt Praksisfaglighed skal retænkes Mindre lov, mere liv slutningstagere. mere usere mere samarbejde samarbejde mellemmellem ministerier, ministerier, kommuner kommuner leder skal leder sammen skal sammen med skolebestyrelsen med skolebestyrelsen herunder er og de forskellige og de forskellige instanser instanser på fx på fx have enhave større en fleksibilitet større fleksibilitet til at oprette til at oprette ater. skole-, skole-, social-,social-, boligområderne. boligområderne. valgfag, valgfag, og evt.og linjer, evt. linjer, fra skolens ud fra skolens behov. behov. Folkeskoleloven m/ bemrk. er netop kommet Inddragelse og selvbestemmelse er afgørende Praksisfaglighed erud i bedste en yeste Inddragelse og selvbestemmelse er afgørende Praksisfaglighed er i fald bedste fald en Folkeskoleloven m/ bemrk. er netop kommet viser, og engagement.

Derfor er det er måde atmåde arbejde på – som En massiv mursten på 839 på 839 leret overreguleret II det pædagogisk Inklusion er overreguleret III i 2019-udgaven. erEn underfinansieret I ederneIviser,for motivation for Inklusion motivation ogerengagement.

Derfor pædagogisk at arbejde på – som i Inklusion 2019-udgaven. massiv mursten dbejdstid på vigtigt – også af økonomiske grunde – at teknologiforståelse – men giver som fag ingen sider, der bareder siden året før året er vokset med 130med 130 på vigtigt – også af økonomiske grunde – at teknologiforståelse – men giver som fag ingen sider, bare siden før er vokset Mindre styring, mere ledelse Inklusion er overreguleret IDet vidner om stadig Inklusion er overreguleret II ”Det er en ny regerings udgangspunkt, atInklusion er o et, skoleledernes råderum fastholdes med mere mening.

Området kræver en nytænkning som sider. øget kompleksitet. for meget, skoleledernes råderum fastholdes med mere mening. Området kræver en nytænkning som sider. Det vidner om stadig øget kompleksitet. ansvar,Vi færre krav, afrapporteringer ... øvrige fag eksamensformer. mindre lov, og mere liv i folkeskolen. sser ønsker osfærre enkrav, gennemgang af lovgivningen, Vi kan ønske osoglovændringer og ændringerVi ønsker decentral økonomi gør skolens økonomi den offentlige omfattes af færre enkles. ansvar, færre færre afrapporteringer ... indbefatter indbefatter øvrige fag og eksamensformer.

ViEn ønsker mindre lov, og mere livsektor i folkeskolen.

e ’præmier’, e. Folkeskolen mi, frem for orbrug. ession n

28

14 14

n bør øges konomi – dtgående 2 lektioner? beretning ning

/etning/ gstimer, r, alealder, r, n- og yderligere. ere.

sieret III

bygning på

26

29

15 15

40 40

27 21

30

Fleksibilitet i eksamen/prøver

28 22

29 23

Færre puljer til udviklingsarbejde

Sprogtestni

så afgørelserVores og vurderinger af specialtilbud/ i prøvekrav tilpresser børn sårbar. EnVi tilflytterfamilie kan i nogle tilfælde medlemsundersøgelse fortæller, at i regulativer, fx lempelser Børn i vanskeligheder ønsker os gennemgang af lovgivningen, mål, atengevinster ved effektiviseringer Vi kan ønske os lovæ visitering kan ske hurtigere ogmeget mindretid (25%) på iatvanskeligheder, pris på hvad et specialtilbudbør øges udløse en kommunal regning påaf specialtilbud/ skole lederne bruger for skolelederjobbet.

Fleksibiliteten så afgørelser og vurderinger i regulativer, fx lemp kan gavne lokalt, og (af…) større stabilitet bureaukratisk. må koste, klare krav til privat/fri-skoler om op mod 1 mio kr. i årlig driftudgift. administrere i stedet for at løse kerneopgaven: i registrering elevdata især og økonomi – visitering ske hurtigere og mindreog fx i vanskeligheder, pris Idet prøver skal af fastholdes i slutningen Foreningen er kan skeptisk over for satspuljer Sprogtest og andr at tage deres andel.

Elevplanen Elevplanen skal forandres skal forandres set-up Nyt for uddannelsesparathed for uddannelsesparathed i planlægningen” At eleverne skal lære og trives. DerNyt er brug for set-up ligger skillelinjen for vidtgående bureaukratisk. må koste, klare afhvorfor skoleårene i overbygningen, er der behov at styrke fagligheden ved at uddele ’præmier’, sanktioner, derkrav er mere tillid og tid på – især – pædagogisk ledelse. specialundervisning ved præcis 12 lektioner? at tage for øget fleksibilitet vedrørende efter at skolerne har løftet eleverne. Folkeskolen giver ikke dygtigere S-regering og støttepartier, i det såkaldte forståelsespapir, prøveafholdelse og andre prøveformer/ trives bedst med en stabil økonomi, frem for skolen skal dumpe Elevplanen Elevplanen blev skabt blevi skabt en anden i en anden tid. Den tid. Den Elevernes Elevernes parathed parathed i forhold i forhold til at vælge til at og vælge og Retfærdig retning for Danmark stikprøver frem til karaktergivning. belønninger og unødigt tidsforbrug. tradition – tværtim fremstår fremstår i dag som i dag bureaukratisk som bureaukratisk og tungog tung gennemføre gennemføre en ungdomsuddannelse en ungdomsuddannelse (UPV) (UPV) er er at arbejde at arbejde med. Giv med. kommuner Giv kommuner og skoler og skoler en proces, en proces, som primært som primært bør have børfokus havepå fokus at på at mere frimere til atfriskabe til at bedre skabe kvalitet. bedre kvalitet. understøtte understøtte de unge deog unge ikkeog presse ikke presse dem. dem.

33

31

34

32 26

35

Færre indberetninger af tosprogede Mere fleksibel trivselsmåling Inklusion er underfinansieret II Inklusion er underfinansieret III

19 19Arbejdet med at godkende/indberette 20 20 Trivselsmålingerne skal forenkles, så staten

Mindre styring, mere ledelse

33 27

34 28

Færre undersøgelser, tak plenum – nov 2019 37 Færre indberetninger af tosprogede Mere fleksibe Skolerne/ledernes deltagelse i projekter,

Inklusion er overreguleret I

Inklusion er o

test ændres som dialogredskab tager tid og Nationale kræfter væk fra denskal egentlige en Kvalitetsrapport unødig bureaukratisk og langsom tiltag rulles udVejled og træ vejledningsopgave. Her kan forenkles til behandling af udfordringer, som kan løses man af hensyn til sk Idetfordel prøver Idet prøver fastholdes skallærer fastholdes især slutningen især i slutningen Foreningen Foreningen er skeptisk er over skeptisk satspuljer over for satspuljer og fx og fx Sprogtest Sprogtest og andre forskal både elev, ogi skole. hurtigere og bedre påfor lokalt niveau. planlægning afsæ Færre Unødig Unødig registrering registrering afat’præmier’, vikarer afsteder vikarer Forenklet Forenklet Test er fraværsindberetninger vigtigt someretder pædagogisk Kvalitetsrapporten er mange stivnet sanktioner, Alt forgrun indv af skoleårene af Færre skoleårene i fraværsindberetninger overbygningen, i overbygningen, behov er der behov at styrke at fagligheden styrke fagligheden ved at uddele ved uddele ’præmier’, sanktioner der er en impleme evalueringsværktøj for elever, lærere og ledelse. i tal og data.

Fokus bør være på kvalitet og ungdomsudd for øget fleksibilitet for øget fleksibilitet vedrørende vedrørende efter at skolerne efter at har skolerne løftethar eleverne. løftet eleverne.

Folkeskolen Folkeskolen giver ikkegiver dygtigere ikke dy o Vi må blot og være mere præcise på, hvorfor vitrives bedst udvikling fremøkonomi, kvantitet, tager tidskal oge prøveafholdelse prøveafholdelse andre og prøveformer/ andre prøveformer/ trives med bedst en stabil med enfor stabil økonomi, frem datakrav for frem for skolen skal skolen dumpe Alle kommuner Alle kommuner arbejder arbejder meget meget seriøst seriøst for at for at Der bruges Der bruges kun de kun vikarer, de vikarer, der er der behov er behov for for Den årlige Den årlig gru måler, og hvordan vi bedst understøtter og central indberetning. vejlednings stikprøverstikprøver frem til karaktergivning. frem til karaktergivning. belønninger belønninger og unødigt ogtidsforbrug. unødigt tidsforbrug. tradition tradition – tværtim– Bekendtgørelser mv. iog bedre tidnationale nedbringe nedbringe fravær. fravær.

Lav nationale Lav indsatser på skolerne. på skolerne.

Lav en Lav national en national indsatindsat i i indberetning indberet glæden faglig heden forindsatser eleverne. fordel fo frem frem for nationale for nationale kontrolforanstaltninger. kontrolforanstaltninger. samarbejde samarbejde med skolens med skolens parterparter for atfor at personaleress personal kvalificere kvalificere udfordringer udfordringer ved fravær. ved fravær. faggrupper faggru agelse til Medset-up nationalefor klagenævn for fx Nye bekendtgørelser, regler, mv. skal ikke forandres Nyt uddannelsesparathed specialområdet specialomr mnasiet – specialunder visning og mobning er kommet sjældent implementeres med kort varsel.

Nye samen/prøver Færre puljer til udviklingsarbejde Sprogtestning bør ændres Mere fleksible læringsplatforme Undgå dob egentlige en unødig bureaukratisk og langsom tiltag rulles ud og trækkes tilbage. Her skal enkles til tid. Den behandling af udfordringer, som kantilløses man af hensyn til skolens og ledelsens en anden Elevernes parathed i forhold at vælge og skole. hurtigere og bedre på lokalt niveau. afsætte tid til overblik/ aukratisk tung gennemføre enskeptisk ungdomsuddannelse (UPV)ogerfx planlægning des især i og slutningen Foreningen er over for satspuljer Sprogtest og andre former for kontrol og At dele og inspirere hinanden er grundlæggende Statslige tiltag får o atforme Undgå Mindre Mindre styring, mere ledelse mere ledelse en god Inklusion Inklusion er overreguleret er overreguleret I I Inklusion Inklusio ov implementering. mmuner ogder skoler en som primært fokus på at ningen, er behov at proces, styrke dobbeltarbejde fagligheden vedbør at have uddele ’præmier’, sanktioner, der er enstyring, del af ghettopakken idé. Men læringsplatformene bærer kommuner oger forva Fleksibilitet i eksamen/prøver Færre puljer til udviklingsarbejde Sprog bedre kvalitet. understøtte dehar unge og ikke presse dem. et vedrørende efter at skolerne løftet eleverne.

Folkeskolen giver ikke dygtigere og mere trygge børn. At stadig præg af at have været koblet op på Fælles fordobling af krav og y ndre prøveformer/ trives bedst med en stabil økonomi, frem for skolen skal dumpe elever er ikke en dansk Mål og bør derfor gøres mere fleksible – så de Det koster tid og millia undlæggende Statslige tiltag får ofte og vokseværk, og i Vores medlemsundersøgelse Vores medlemsundersøgelse fortæller, fortæller, at at bl.a. understøtter Børn i vanskeligheder Børn i vanskeligheder presser presser Vi ønsker Vi oskoordineret ønsker en gennem os e karaktergivning. belønninger unødigt tidsforbrug. tradition – tværtimod.

Det skal ændres! differentieret undervisning. en Nationale Nationale test test skal skal ændres ændres Kvalitetsrapport somFleksibiliteten som dialogredskab dialogredskab Vejledning Vejled Idet prøver skal fastholdes især i slutningen Foreningen er skeptisk over for satspuljer også fx afgørelser Sprogtest mene bærer kommuner og forvaltninger sker der en skolelederne skole bruger lederne forbruger meget for tidmeget (25%) tid på(25%) at på at Kvalitetsrapport skolelederjobbet. skolelederjobbet.

Fleksibiliteten bør øges bør øges så afgørelser og vurdero afiskoleårene i overbygningen, er der behov i registrering at styrke at uddele op på Fælles fordobling af krav og yderligere registreringer. administrere administrere stedet for i stedet at løsefor kerneopgaven: at løse kerneopgaven: i registrering affagligheden elevdata af elevdata ogved økonomi og økonomi – ’præmier’, – visiteringsanktioner visitering kan ske h for øget fleksibilitet efter at skolerne har løftet eleverne.

Folkeskolen giverbureauk ikke dy sible – så de Det koster tid og milliardresurser. Der skal ske At eleverne At eleverne skal lære skal og trives. lære og Der trives. ervedrørende brug Derfor er brug for hvorfor ligger hvorfor skillelinjen ligger skillelinjen for vidtgående for vidtgående Test er Test vigtigt som som et pædagogisk Kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten erpræcis mange er mange steder stivnet stivnet Alt forAlt indvikled for indv prøveafholdelse ogpædagogisk andre prøveformer/ trives bedstved med en stabil økonomi, frem for skolen skal ndervisning. en koordineret formindskning. mere tillidmere og tid tillid påvigtigt og –er især tid på – pædagogisk – et især – pædagogisk ledelse. ledelse. specialundervisning specialundervisning ved 12steder præcis lektioner?

12 lektioner? ndres Mere fleksible læringsplatforme Undgå dobbeltarbejde evalueringsværktøj evalueringsværktøj for elever, for elever, lærere og ledelse. og ledelse. i tal og i tal data. og data.

FokusFokus bør bør være på kvalitet på kvalitet og og ungdomsuddanne ungdomsudd stikprøver frem tillærere karaktergivning. belønninger ogvære unødigt tidsforbrug. tradition – Vi måViblot måvære blot være meremere præcise præcise på, hvorfor på, hvorfor vi vi udvikling udvikling frem frem for kvantitet, for kvantitet, datakrav datakrav tagertager tid ogtid kræft og måler,måler, og hvordan og hvordan vi bedst vi bedst understøtter understøtter og central og central indberetning. indberetning. vejledningsopga vejlednings kontrol og At dele og Bekendtgørelser inspirere hinanden er grundlæggende Statslige tiltagglæden får ofte vokseværk, og i eleverne. lageinstanser mv. i bedre tid glæden og faglig og faglig heden heden for for eleverne. fordelfordel for både fo ttopakken læringsplatformene bærer kommuner og forvaltninger sker der en mere ledelse en god idé. Men Inklusion er overreguleret I Inklusion er overreguleret II Inklusion er overreguleret III Inklusion er und gge børn. At stadig præg af at have været koblet op på Fælles fordobling af krav og yderligere registreringer. e en dansk Mål og bør derfor gøres mere fleksible – såskal de ikke Det koster tid og milliardresurser. Der skal ske genævn for fx Nye bekendtgørelser, regler, mv. l ændres! differentieret undervisning. en mobning er kommet sjældent implementeres med kort varsel. Nye øgelse fortæller, at bl.a. understøtter Børn i vanskeligheder presser Vikoordineret ønsker os enformindskning. gennemgang af lovgivningen, Vi kan ønske os lovændringer og ændringer En decentral økonomi eret III er underfinansieret underfinansieret er underfinansieret II II iInklusion Inklusion erlempelser underfinansieret er underfinansieret IIIFærre indberetnin Færre indb tisk ogtid langsom tiltag rulles ud og trækkes tilbage.I Her meget (25%) på at Inklusion skolelederjobbet.

Fleksibiliteten børskal øges så Inklusion afgørelserInklusion oger vurderinger af specialtilbud/ regulativer, fx i prøvekrav til III børn sårbar. En tilflytterfam Mindre styring, mere ledelse Inklusion er overreguleret I som kan løses man af hensyn af til elevdata skolens og atger, løse kerneopgaven: i registrering ogledelsens økonomi – visitering kan ske hurtigere og mindre i vanskeligheder, pris på hvad et specialtilbud udløseInklusio en komm å lokalt niveau. planlægning tid tilfor overblik/ rives.

Der er brug for hvorfor liggerafsætte skillelinjen vidtgående bureaukratisk. må koste, klare krav til privat/fri-skoler om op mod 1 mio kr. g–ændringer En decentral økonomiimplementering. gør skolens økonomi Der bør satses Der bør mere satses på forebyggelse mere på forebyggelse og og Afsæt resurser Afsæt resurser til kapacitetsopbygning af andel. til kapacitetsopbygning på på Arbejdet Arbejdet med at gom pædagogisk ledelse. specialundervisning ved præcis 12 lektioner? at af tage deres Fleksibilitet Fleksibilitet i eksamen/prøver i eksamen/prøver Færre Færre puljer puljer tili vanskeligheder udviklingsarbejde tilco-teaching, udviklingsarbejde Sprogtest Sprog Vores medlemsundersøgelse presser Vi ønsker os e krav til børn sårbar. En tilflytterfamilie kan i nogle tilfælde tidlig indsats, tidlig så indsats, udgifter såtil udgifter inklusion til inklusion påfortæller, sigt påat sigt skolen til skolen vejledere, tilBørn vejledere, co-teaching, fælles sprog fælles sprog månedstal månedstal for tospr skolelederne brugerSamarbejde forpå meget skolelederjobbet.

Fleksibiliteten øges kunne med såkunne afgørelser specialtilbud udløse en kommunal regning på minimeres. minimeres.

Samarbejde tværstid på(25%) tværs på at og børnesyn og børnesyn på skolen,påogskolen, til en bedre og til enbør bedre fordel med foro administrere i skole, stedetkontaktforløb forskole, at løse kerneopgaven: i registrering af elevdata og økonomi – visitering i-skoler om op mod 1 mio kr. i årlig driftudgift.

(PPR, børnehave, (PPR, børnehave, kontaktforløb håndtering håndtering af børnenes af børnenes læring oglæring trivsel. og Bedre trivsel. Bedre timers støtte timers til ny st Idet Idet prøver skalskal fastholdes skallære fastholdes især iisær slutningen i slutningen Foreningen Foreningen er økonomi skeptisk er skeptisk over for over satspuljer for og fx og fx Sprogtest Sprogtest og an Atprøver eleverne trives.

Der er brug foralmen hvorfor ligger skillelinjen forsatspuljer vidtgående med forældre med forældre osv.) skalog osv.) styrkes. skal styrkes. økonomi almen styrker inklusionsarbejdet. styrker inklusionsarbejdet. andre lande an eret II Inklusion er overreguleret III Inklusionafer underfinansieret skoleårene af tillid skoleårene i overbygningen, er dererbehov der behov atspecialundervisning styrke fagligheden fagligheden ved atved uddele at uddele ’præmier’, sanktioner, sanktioner der e mere ogi overbygningen, tid på – isærI – pædagogisk ledelse. at styrke præcis 12 ’præmier’, lektioner? for øget for fleksibilitet øget fleksibilitet vedrørende vedrørende efter efter at skolerne at skolerne har løftet har løftet eleverne. eleverne.

Folkeskolen Folkeskolen giver giver ikke dygtige ikke dy prøveafholdelse prøveafholdelse og andre og andre prøveformer/ prøveformer/ trivestrives bedstbedst med en med stabil en stabil økonomi, økonomi, frem frem for for skolen skolen skal dum skal vgivningen, Vi kan ønske os lovændringer og ændringer En decentral økonomi gør skolens økonomi ingsplatforme Undgå dobbeltarbejde stikprøver stikprøver frem frem til karaktergivning. til karaktergivning. belønninger belønninger og unødigt og unødigt tidsforbrug. tidsforbrug. tradition tradition – tvær– ecialtilbud/ fx lempelser i prøvekrav til børn tilflytterfamilie kan i nogle af tilfælde erfinansieret II i regulativer, Inklusion er underfinansieret IIIsårbar. En Færre indberetninger tosprogede Mere fleksibel trivselsmåling Færre under mindre i vanskeligheder, pris på hvad et specialtilbud udløse en kommunal regning på klare kravtiltag til privat/fri-skoler om og i op mod 1 mio kr. i årlig driftudgift. en er grundlæggendemå koste,Statslige får ofte vokseværk, at resurser tage deres andel. platformene bærer kommuner ogafforvaltninger sker der en på på forebyggelse og Afsæt til kapacitetsopbygning Arbejdet med at godkende/indberette Trivselsmålingerne skal forenkles, så staten Skolerne/ledernes d måling Færre tak registreringer.

Understøttende Understøttende undervisning undervisning Inklusionsopgaven Inklusionsopgaven fylder ifylder skolen Ledernes Lederne råde et til koblet op påpå Fælles fordobling af krav og co-teaching, yderligere er inklusion sigt skolenundersøgelser, til vejledere, fælles sprog månedstal for tosprogselever (asylbørn) hvert år får en stikprøve på 55.000 elever i skolen følgeforskning, PISA, div Inklusion er underfinansieret II Inklusion er underfinansieret III ere fleksible – så de Det koster tid og milliardresurser. skal ske bejde på tværs og børnesyn på skolen, og til Der en bedre kunne med fordel forenkles og styrkes – to (10% af elevmassen) og skolerne sættes fri og lokale)Færre og test indb mv. ta tieret undervisning. en koordineret ole, kontaktforløb håndtering af børnenesformindskning. læring og trivsel. Bedre timers støtte til nytilkomne elever fra til at lave lokale trivselsmålinger – og vurdere sætte retningslinjer op ,.)såskal staten Skolerne/ledernes deltagelse Med denMed vedtagne vedtagne lover om kvalitetskrav lov om kvalitetskrav til til Skolelederforeningens Skolelederforeningens nyeste nyeste Inddragelse ogen selvbes og styrkes. almen økonomi styrkeri projekter, inklusionsarbejdet. andreden lande ikke nok. antal og indhold – efter behov.

Der skalInddragelse ske reduk Mindre Mindre styring, styring, mere mere ledelse ledelse Inklusion Inklusion er overreguleret er overreguleret I I Inklusion Inklusio erm Der bør satses mere på forebyggelse og Afsæt resurser af til kapacitetsopbygning på 00 elever følgeforskning, PISA, diverse målinger (nationale understøttende understøttende undervisning undervisning ser det udser til,det ud til, vilkårsundersøgelse vilkårsundersøgelse blandt skolelederne blandt skolelederne viser, viser, for motivation for Arbejdet motivatio og enga tidlig såen udgifter til inklusion på sigtde bruger skolen til20vejledere, fælles sprog månedstal sættes fri og lokale) og test mv. tager tid – er det muligt at at der kommer at derindsats, en kommer række nye række styringstiltag nye styringstiltag de over bruger % over af deres 20co-teaching, %arbejdstid af deres arbejdstid på på vigtigt – også vigtigt af –øko og minimeres. på tværs og børnesyn påerskolen, kunne med og vurdere sætte retningslinjer op for kan/skal-deltagelse. og et stærkt og et forøget stærkt bureaukrati forøgetSamarbejde bureaukrati – ministeren – ministeren inklusion/elevsager. inklusion/elevsager.

Det altDet forog meget, er til alten forbedre meget,skoleledernes skoleledernes råderum VoresVores medlemsundersøgelse medlemsundersøgelse fortæller, at at BørnogBørn i vanskeligheder i derfor vanskeligheder presser presser Vi ønsker Viansvar, ønsker os en os gen (PPR, børnehave, kontaktforløb af børnenes læring og trivsel. Bedre timers ste hov.

Der skal ske en reduktion af undersøgelser! skal lempe skal delempe krav.skole, defortæller, krav. oghåndtering opgaven skal opgaven skal forenkles. derfor forenkles. ansvar, færre krav, færre fæ osprogede Mere fleksibel trivselsmåling Færre undersøgelser, skole lederne skolelederne bruger bruger fortak meget forosv.) meget tidskal (25%) tid (25%) på at på at skolelederjobbet. skolelederjobbet.

Fleksibiliteten Fleksibiliteten bør øges bør øges så afgørelser så afgørelser og vu med forældre styrkes. almen økonomi styrker inklusionsarbejdet. ano administrere administrere i stedet i stedet for atfor løse atkerneopgaven: løse kerneopgaven: i registrering i registrering af elevdata af elevdata og økonomi og økonomi – – visitering visitering kan s At eleverne At eleverne skal lære skal og lære trives. og trives.

Der erDer brug er for brug for hvorfor hvorfor liggerligger skillelinjen skillelinjen for vidtgående for vidtgående bur dberette skalerforenkles, så staten projekter, rreguleret III Trivselsmålingerne Inklusion underfinansieret I Skolerne/ledernes meremere tillid deltagelse og tillid tidog påtid – iisær på – –især pædagogisk – pædagogisk ledelse. ledelse. specialundervisning specialundervisning ved præcis ved præcis 12 lektioner?

12 lektioner? asylbørn) hvert år får en stikprøve på 55.000fylder elever i skolen følgeforskning,Ledernes PISA, diverseråderum målinger (nationale undervisning Inklusionsopgaven er vigtigt Praksisfaglighed skal retænkes Mindre lo tyrkes – to (10% af elevmassen) og skolerne sættes fri og lokale) og test mv. tager tid – er det muligt at ever fra lokale trivselsmålinger – og vurdere inger og ændringertil at laveEn decentral økonomi gør skolens økonomi sætte retningslinjer op for kan/skal-deltagelse. k. antal ogEn indhold – efter behov. ske en reduktion af undersøgelser! i prøvekrav til børn sårbar. tilflytterfamilie kan i nogle tilfælde Der skalInddragelse om kvalitetskrav til Skolelederforeningens nyeste og selvbestemmelse er afgørende Praksisfaglighed er i bedste fald en Folkeskoleloven m/ be tænkes Mindre mere livregning hvad etser specialtilbud udløselov, en kommunal på sning det ud til, vilkårsundersøgelse blandt skolelederne viser, for motivation og engagement. Derfor er det pædagogisk måde at arbejde på – som i 2019-udgaven. En m Understøttende undervisning Inklusionsopgaven i skolen om modover 1 mio20 kr.% i årlig driftudgift. erivat/fri-skoler nye styringstiltag deop bruger af deres arbejdstid på vigtigt – også af økonomiske grunde – at teknologiforståelse – men giver somfylder fag ingen sider, der bareLederne siden åre saukrati andel. – ministeren inklusion/elevsager. Det er alt for meget, skoleledernes råderum fastholdes med mere mening. Området kræver en nytænkning som sider. Det vidner om st fald en Folkeskoleloven m/ bemrk. er netop kommet de krav. og opgaven skal derfor forenkles. ansvar, færre krav, færre afrapporteringer ... indbefatter øvrige fag og eksamensformer.

Vi ønsker mindre lov, o Inklusion Inklusion underfinansieret er underfinansieret II tilII Inklusion Inklusion er underfinansieret er underfinansieret III III Færre Færre indberet indb Med dener vedtagne lov om kvalitetskrav Skolelederforeningens nyeste Inddragelse og på – som i 2019-udgaven. En massiv mursten på 839 understøttende undervisning ser det ud til, vilkårsundersøgelse blandt skolelederne viser, for motivatio om fag ingen sider, der bare siden året før er vokset med 130 at der kommer en række nye styringstiltag de bruger over 20 % af deres arbejdstid på vigtigt – og ænkning som sider. Det vidner om stadig øget kompleksitet.

Der Der satses bør satses meremere på forebyggelse på forebyggelse og og AfsætAfsæt resurser resurser af til kapacitetsopbygning af til kapacitetsopbygning på på Arbejdet Arbejdet med am og bør et stærkt forøget bureaukrati – ministeren inklusion/elevsager.

Det er alt for meget, skoleledernes ensformer.

Vi ønsker mindre lov, og mere liv i folkeskolen. igtigt Praksisfaglighed skal retænkes Mindre lov, mere liv tidlig tidlig indsats, indsats, så skal udgifter sålempe udgifter til inklusion inklusion på sigt på sigt skolen skolen til vejledere, til vejledere, co-teaching, co-teaching, fælles fælles sprogsprog månedstal månedstal for to detil krav. og opgaven skal derfor forenkles. ansvar, færre minimeres. minimeres.

Samarbejde Samarbejde på tværs på tværs og børnesyn og børnesyn på skolen, på skolen, og til og en til bedre en bedre kunnekunne med forde med (PPR,(PPR, børnehave, børnehave, skole,skole, kontaktforløb kontaktforløb håndtering håndtering af børnenes af børnenes læringlæring og trivsel. og trivsel.

BedreBedre timerstimers støttestt er afgørende Praksisfaglighed er i bedste fald en tak Folkeskoleloven m/ med bemrk. er netop kommet vselsmåling Færre undersøgelser, forældre med forældre osv.) osv.) skal styrkes. skal styrkes. almenalmen økonomi økonomi styrker styrker inklusionsarbejdet. inklusionsarbejdet. andrean la erfor er det pædagogisk måde at arbejde på – som i 2019-udgaven. En massiv mursten på 839 unde – at teknologiforståelse – men giver som fag ingen sider, der bare siden året før er vokset med 130 s med mere kræver en nytænkning som sider. Det vidner om stadig øget kompleksitet. orenkles, så staten mening. Området Skolerne/ledernes deltagelse i projekter, rteringer ... elever indbefatter øvrige fag og eksamensformer.

Vi ønsker mindre lov, og mere liv i folkeskolen. på 55.000 følgeforskning, PISA, diverse målinger (nationale skolerne sættes fri og lokale) og test mv. tager tid – er det muligt at linger – og vurdere sætte retningslinjer op for kan/skal-deltagelse. efter behov.

Der skal ske en reduktion af undersøgelser!

nstanser fx have en større fleksibilitet til atdatakrav oprette æcise på,påhvorfor vi udvikling frem for kvantitet, igområderne. valgfag, ogog evt.central linjer, indberetning. ud fra skolens behov. edst understøtter forfor fx eleverne.

Nye bekendtgørelser, regler, mv. skal ikke en er kommet sjældent implementeres med kort varsel. Nye angsom tiltag rulles ud og trækkes tilbage. Her skal skolepolitik m kan løses man af hensyn til skolens og ledelsens niveau. planlægning afsætte tid til overblik/ måde Færre nationale klageinstanser implementering.

19

20

15 22

25

24

23

24

25

26 26 21

27 22 27

28 28 23

16 16

17 17

18 18

25

20 27

30

29

28

29

30

31 26 31

32 32 27

33 28 33

21 21

2222

2323

30

25 32

35

34

33

34

35

36 36 31

37 32 37

38 38 33

2626

2727

2828

35

30 37

38

40

39

39

40

36

37

38

31 31

3232

3333

3636

3737

3838

40

35

Understøttende Understøttende undervisning undervisning

40

skal retænkes

Mindre lov, mere liv

bedste fald en rbejde på – som

Folkeskoleloven m/ bemrk. er netop kommet i 2019-udgaven. En massiv mursten på 839

38 plenum – nov 2019

Med Med den vedtagne den vedtagne lov om lovkvalitetskrav om kvalitetskrav til til understøttende understøttende undervisning undervisning ser det seruddet til,ud til, at deratkommer der kommer en række en række nye styringstiltag nye styringstiltag og et og stærkt et stærkt forøget forøget bureaukrati bureaukrati – ministeren – ministeren skal lempe skal lempe de krav. de krav.

Inklusionsopgaven Inklusionsopgaven fylder fylder i skolen i skolen

Ledernes Lederne rå

Skolelederforeningens Skolelederforeningens nyeste nyeste Inddragelse Inddragelse og selv og vilkårsundersøgelse vilkårsundersøgelse blandtblandt skolelederne skolelederne viser,viser, for motivation for motivatio og e de bruger de bruger over 20 over %20 af deres % af deres arbejdstid arbejdstid på på vigtigtvigtigt – også– og af inklusion/elevsager. inklusion/elevsager.

Det erDet alt er foralt meget, for meget, skoleledernes skoleledernes råde og opgaven og opgaven skal derfor skal derfor forenkles. forenkles. ansvar, ansvar, færrefærre krav

ervisningstimer, som bureaukratisk og tung gennemføreElevplanen en ungdomsuddannelse er Den de vikarer, der er behov for fremstår i dag Den årlige grundskoleindberetning/ blev skabt i en (UPV) anden tid.

Elevernes parathed i forhold til at vælge og ne.

Folkeskolen ikke dygtigere og mere trygge børn. præg af atudfordringer have koblet op på Fælles af krav ogmm. yderligere registreringer. vedbør fravær. på en almenog personalealder, at arbejde med.

Giv kommuner og At skoler stadigkvalificere en proces, somværet primært have fokus på atogfordobling Lav en national indsatgiver i indberetning af undervisningstimer, fremstår i dag som bureaukratisk tung faggrupper gennemføre ungdomsuddannelse (UPV)mere er fri til at skabe bedr omi, frem for skolen skal dumpe elever er ikke en dansk Mål og bør derfor gøres mere fleksible – så de Det koster tid og Der skal specialområdet kan forenkles yderligere. på almenogparter for at mere fripersonaleressourcer, til at skabe bedre kvalitet. understøtte de unge og ikke dem.og skoler med skolens personalealder, at arbejde med.

Giv presse kommuner enmilliardresurser. proces, som primært børske have fokus på at ng af vikarer Forenklet grundskoleindberetning Elevplanen skal forandres for formindskning. uddannelsesparathed vikarer Forenklet grundskoleindberetning Elevplanen skal forandres Nyt Nyt set-up for understøtte uddannelsesparathed sforbrug.

Det skal ændres! undervisning. enset-up koordineret renkles yderligere. udfordringer ved fravær. tradition – tværtimod. faggrupper mm. på almen- ogbl.a. understøtter differentieret mere fri til at skabe bedre kvalitet. de unge og ikke presse dem.

r,erder er behov behov for for i ltional indsatindsat i klingsarbejde ns parter rter for at for at ved fravær. derfravær.

23

24

25

specialområdet kan forenkles yderligere.

Den årlige grundskoleindberetning/ årlige grundskoleindberetning/ 16 Den indberetning af undervisningstimer, indberetning af undervisningstimer, 28 Sprogtestning bør ændres 19 personaleressourcer, personalealder, personaleressourcer, personalealder, 18 faggrupper mm. på almenfaggrupper mm. på almen- og og

specialområdet kan forenkles yderligere. specialområdet kan forenkles yderligere.

Elevplanen blev skabt i en anden tid. Den Elevernes parathed i forhold til at vælge Elevplanen blev skabt i en anden tid. Den Elevernes parathed i forhold til at vælge og og 19 17 18 fremstår i dagbureaukratisk som bureaukratisk og tung 30 gennemføre en ungdomsuddannelse fremstår i dag som og tung gennemføre en ungdomsuddannelse (UPV)(UPV) er er 29 Mere fleksible læringsplatforme Undgå dobbeltarbejde 20 at arbejde Giv kommuner og skoler en proces, som primært bør fokus have fokus at arbejde med. med.

Giv kommuner og skoler en proces, som primært bør have på at på at 19 20 friskabe til at skabe kvalitet. understøtte de og unge ogpresse ikke presse mere mere fri til at bedrebedre kvalitet. understøtte de unge ikke dem. dem.

for satspuljer og fx Sprogtesttest og andre for kontrol og Kvalitetsrapport At dele og inspirere hinanden er grundlæggende Statslige tiltag får ofte vokseværk, og i Nationale skalformer ændres som dialogredskab Vejledning på en ny måde Færre nationale klag t uddele I’præmier’, sanktioner, der er en del af ghettopakken en god idé.er Men læringsplatformene kommuner og forvaltninger sker der uleret Inklusion er overreguleret II Inklusion overreguleret III bærer Inklusion er underfinansieret I en en ny måde Færre nationale klageinstanser Bekendtgørelser mv. i bedre tid leverne. Folkeskolen giver ikke dygtigere og mere trygge børn. At præg af at have været koblet op på Fælles fordobling af krav og yderligere registreringer. ”At afbureaukratisere, port som dialogredskab Vejledning på en ny måde stadig Færre nationale klageinstanser Bekendtgørelser mv. regelforenkle i bedre tid økonomi, frem for skolen skal dumpe elever er ikke en dansk Mål og bør derfor gøres mere fleksible – så de Det koster tid og milliardresurser. Der skal ske

18 18

19 19

2020

28

29

30

21 33 24

22 34 25

Test er vigtigt som et pædagogisk Kvalitetsrapporten er mange steder stivnet Alt for indviklede for optagelse Med nationale klagenæ mv. er regler lettere sagtøkonomi endtilgjort. Tværtimod gt tidsforbrug.

– tværtimod.

Det skal ændres! bl.a. understøtter undervisning. koordineret formindskning. resser Vi ønskertradition os enMed gennemgang af lovgivningen, Vi os lovændringer ændringer En decentralen økonomi skolens for elever, lærere og ledelse. i talkan og ønske data.

Fokus børdifferentieret være regler, påogkvalitet og ikke ungdomsuddannelse –gør særligt gymnasiet – specialundervisning og mob r for optagelse til evalueringsværktøj nationale klagenævn for fx Nye bekendtgørelser, mv. skal går det oftest anden Papirmonen bør øges steder og vurderinger af i regulativer, fximplementeres lempelser til varsel. børn Nye En tilflytterfamilie kan iden nogle tilfælde Viafgørelser må blot være mere præcise på, hvorfor vikommet for kvantitet, datakrav og kræfter fra den egentlige ærligt – så specialunder ogspecialtilbud/ mobning sjældentfrem med kort ten er gymnasiet mange stivnet Alt visning for indviklede reglerer for optagelse tiludvikling Medi prøvekrav nationale klagenævn for sårbar. fxtager tid Nye væk bekendtgørelser, regler,vej. mv. skal ikkeen unødig bureaukratisk – på kvalitetmåler, visitering kan ske vi hurtigere og mindre i vanskeligheder, pris på et specialtilbud udløse ensjældent kommunal regning på med hvordan bedst understøtter og rulles central vejledningsopgave.

Her kan forenkles tiler, kort af udfordringer, steret vokser.

Det nye at Skolelederkøkonomi fra den egentlige unødig bureaukratisk og langsom udindberetning. oghvad trækkes tilbage.

Her skaler kommet okus bør være og og en ungdomsuddannelse – særligt gymnasiet – tiltag specialunder visning og mobning implementeres varsel.behandling Nye vidtgående må koste, klare krav privat/fri-skoler om og langsom fordel op mod mio kr. i årlig driftudgift. og bureaukratisk. faglig heden eleverne. for1både elev, lærer og hurtigere og bedre på lo behandling af udfordringer, som løses man af hensyn til skolens og ledelsens mkan forforenkles kvantitet,tildatakrav glæden tager tid ogfor kræfter væk kan fra den egentlige entilunødig bureaukratisk tiltag rulles ud og skole. trækkes tilbage.

Her skal foreningen viser, at det faktisk er muligt msrlogredskab dialogredskab Vejledning på en ny måde Færre nationale klageinstanser Bekendtgørelser mv. i bedre tid Vejledning påogen ny måde Færre planlægning nationale klageinstanser Bekendtgørelser mv. i bedre tid 12 lektioner? at tage deres andel. lærer og skole. hurtigere bedre på lokalt afsætte tid til overblik/ ntral indberetning. vejledningsopgave.

Herniveau. kan forenkles til behandling af udfordringer, som kan løses man af hensyn til skolens og ledelsens at gå fra snak tilafsætte handling.

Vi peger konimplementering. fordel for både elev, lærer og skole. hurtigere og bedre på lokalt niveau. planlægning tid til overblik/ implementering. kret på, hvor kontrol kan undværes, hvor nge steder stivnet for indviklede for optagelse Med nationale klagenævn Nye bekendtgørelser, mv.ikke skal ikke teder stivnet Alt forAlt indviklede reglerregler for optagelse til til Med nationale klagenævn for fx for fx Nye bekendtgørelser, regler,regler, mv. skal dobbeltarbejde kan ære på kvalitet ungdomsuddannelse – særligt gymnasiet – specialunder visning og mobning er kommet sjældent sjældent implementeres med kortundgås, varsel. å kvalitet og og ungdomsuddannelse – særligt gymnasiet – specialunder visning og mobning er kommet implementeres med kort varsel.

Nye Nyehvor der kan rreguleret I Inklusion er overreguleret II Inklusion er overreguleret III Inklusion er underfinansieret I ntitet, datakrav og kræfter væk fraegentlige den egentlige en unødig bureaukratisk og langsom rulles ogmere trækkes tilbage.

Her skalfor at få løst datakrav tager tager tid ogtid kræfter væk fra den en unødig bureaukratisk og langsom tiltag tiltag rullesarbejdes ud ogud trækkes tilbage.

Her skal tværgående eretning. vejledningsopgave.

Herforenkles kan forenkles behandling af udfordringer, somløses kan løses man af hensyn til skolens og ledelsens ng. vejledningsopgave.

Her kan til til behandling af udfordringer, som kan man af hensyn til skolens og ledelsens udfordringerne, og hvordan vi ikke hele for elev, både lærer elev, lærer og skole. hurtigere og bedre på lokalt niveau. planlægning afsætte til overblik/ fordelfordel for både og skole. hurtigere og bedre på lokalt niveau. planlægning afsætte tid til tid overblik/ der presser Vi ønsker os eni eksamen/prøver gennemgang af lovgivningen, FærreVipuljer kan ønske lovændringer og ændringer En decentral økonomi skolens økonomi Fleksibilitet til os udviklingsarbejde Sprogtestning børgørændres Mere fleksible læring implementering. tiden skal lave tingene om og ikke hver implementering. biliteten bør afgørelser og vurderinger af specialtilbud/ i regulativer, fx lempelser i prøvekrav til børn sårbar. tilflytterfamilie kan tak i nogle tilfælde nsieret III øges Færresåindberetninger af tosprogede Mere fleksibel trivselsmåling FærreEnundersøgelser, bør ændres Mere fleksible læringsplatforme Undgå dobbeltarbejde gang notere, registrere og rapportere”, ta og økonomi – ske hurtigere og mindre pris på hvad et specialtilbud udløse en kommunal regning på til udviklingsarbejde visitering kan Sprogtestning bør ændres i vanskeligheder, Mere fleksible læringsplatforme op Undgå dobbeltarbejde n for vidtgående bureaukratisk. må er koste, klareover kravfor til privat/fri-skoler mod 1 mio kr.Hjortdal. i årlig driftudgift.

Claus Idet prøver skal fastholdes især i slutningen Foreningen skeptisk satspuljer og fx om Sprogtestsiger og andre former for kontrol og At dele og inspirere hinanden e præcis 12 lektioner? at tage deres andel. opbygning på Arbejdet med at godkende/indberette Trivselsmålingerne skal forenkles, så staten Skolerne/ledernes deltagelse i projekter, af skoleårene overbygningen, er der behov at styrke fagligheden ved at ’præmier’,og i sanktioner, der er en del af ghettopakken en lokalgod idé. Men læringsplat rmer for kontrol og At dele ogi inspirere hinanden er grundlæggende Statslige tiltag fåruddele ofte vokseværk, Foreningen skal opfordre til, at ,elfælles sprog tosprogselever (asylbørn) hvert år får en stikprøve på 55.000 elever følgeforskning, PISA, Statslige diverse målinger (nationale fleksibilitet vedrørende efter at løftet eleverne.

Folkeskolen giver ikke dygtigere og mere trygge børn.

At stadig af at have været ko af ghettopakken en øget godfor idé.

Men læringsplatformene eptisk over for satspuljermånedstal og fxfor Sprogtest og andre formerbærer for kontrol ogskolerne Athar dele og forvaltninger inspirere hinanden er en grundlæggende kommuner og sker der tiltag fårtager ofte vokseværk, ogog i præg foreningerne også snakken loen bedre kunne medpræg fordel forenkles og –op toafpå (10% bedst af elevmassen) ogidé. skolerne sættes fri ogbærer lokale) mv. tager erforvaltninger det prøveafholdelse og andreværet prøveformer/ meden engod stabil økonomi, frem for skolen og skaltest dumpe elevertider–og ikke en muligt dansk atsker der Målenog bør derfor gøres mere mere trygge børn. At stadig af at have koblet Fællestrives eden ved at uddele ’præmier’, sanktioner, derstyrkes er en del ghettopakken Men læringsplatformene fordobling af krav og yderligere registreringer. kommuner gartrivsel. timers støtte til nytilkomne elever at belønninger lave lokale trivselsmålinger – og været vurdere retningslinjer op at for kunne kan/skal-deltagelse. kalt om forenkle stikprøver til karaktergivning. og tradition – tværtimod.

Det skalog ændres! bl.a. understøtter differentiere ver er ikkeBedre en danskFolkeskolen Mål og børfrem derfor gøres mere fleksible så detil løftet eleverne. giver ikke dygtigere ogfra mere –trygge børn.

At stadig præg af tidsforbrug. at have opsætte på Fælles Det koster tidunødigt og milliardresurser.

Derkoblet skal ske fordobling af krav yderligere opgavevaretaregistreringer. klingsarbejde Sprogtestning bør ændres Mere fleksible læringsplatforme Undgå dobbeltarbejde gsarbejde Sprogtestning bør ændres Mere fleksible læringsplatforme Undgå dobbeltarbejde onsarbejdet. lande ikkedumpe nok. indhold – efter behov. enDet reduktion af undersøgelser! skal ændres! understøtter undervisning. d. Det en stabil økonomi, frem forbl.a.andre skolenerdifferentieret skal elever er ikke en danskantal ogen Mål og bør derfor gøres mere fleksibleDer – såskal de ske koordineret formindskning. koster tid og milliardresurser. skal ske gelsen for ansatte og ledere iDer folkeskolen. og unødigt tidsforbrug. tradition – tværtimod. Det skal ændres! bl.a. understøtter differentieret undervisning. en koordineret formindskning.

23

24

23 35

24

25

23 23

2424

2525

33

34

35

26 38 29

27 39 30

28 40

Det er jo så langt fra alene et centralt fæ-

29

for satspuljer Sprogtest og andre former for kontrol Atog dele og inspirere hinanden er grundlæggende Statslige får ofte vokseværk, atspuljer og fx og fx Sprogtest og andre former for kontrol og og At dele inspirere hinanden er grundlæggende Statslige tiltag tiltag får at ofte vokseværk, ogstille i og ikrav og sætte nomen regelstyre, t uddele ’præmier’, sanktioner, af ghettopakken enidé. godMen idé. læringsplatformene Men læringsplatformene kommuner og forvaltninger skerender en ele ’præmier’, sanktioner, der erder en er delen afdel ghettopakken en god bærerbærer kommuner og forvaltninger sker der finansieret III Færre indberetninger af tosprogede Mere fleksibel trivselsmåling Færre undersøgelser, tak mål op.

Selvfølgelig skal det kommunale leverne.

Folkeskolen giver ikke giverdygtigere ikke dygtigere og mere af at været have været på Fællesfordobling fordobling krav og yderligere registreringer. ne.

Folkeskolen og mere tryggetrygge børn. børn.

At At stadigstadig præg præg af at have kobletkoblet op påop Fælles af kravafog yderligere registreringer. økonomi, frem for skal dumpe ikke en dansk Mål og Mål bør derfor fleksible – så de Det koster Det koster og milliardresurser.

Der skal ske omi, frem for skolenskolen skal dumpe eleverelever er ikkeeren dansk børogderfor gøresgøres mere mere fleksible – så de tid ogtid milliardresurser.

Der skal selvstyre kunne give sit ske skolevæsen et gt tidsforbrug. tradition – tværtimod.

Detændres! skal ændres! bl.a. understøtter differentieret undervisning. en koordineret formindskning. sforbrug. tradition – tværtimod.

Det skal bl.a. understøtter differentieret undervisning. en koordineret formindskning. lokalt præg, men det er ingen grund til citetsopbygning på Arbejdet med at godkende/indberette Trivselsmålingerne skal forenkles, så staten Skolerne/ledernes deltagelse i projekter, Mindre styring, mere ledelse Inklusion er overreguleret I Inklusion er overreguleret II Inklusion er overre ching, fælles sprog månedstal for tosprogselever (asylbørn) hvert år får en stikprøve på 55.000 elever følgeforskning, PISA, diverse liv målinger (nationale er i skolen Ledernes råderum er vigtigt Praksisfaglighed skal retænkes Mindre lov,tilbagemeldingssystemerne. mere fordoble rreguleret II Inklusion er overreguleret III Inklusion er underfinansieret I og til en bedre kunne med fordel forenkles og styrkes – to (10% af elevmassen) og skolerne sættes fri og lokale) og test mv. tager tid – er det muligt at ningerogoverreguleret I Inklusion er overreguleret II til at lave lokaleInklusion er overreguleret IIIsætte retningslinjer er underfinansieret OgsåInklusion her kan man med fordel tageI en trivsel. Bedre Vores medlemsundersøgelse timers støtte til nytilkomne elever trivselsmålinger op for fortæller, at fra Børn i vanskeligheder presser – og vurdere Vi ønsker os en gennemgang af kan/skal-deltagelse. lovgivningen, Vi kan ønske os lovændringe nklusionsarbejdet. andre lande er ikke nok. antal og indhold – efter behov.

Der skal ske en reduktion af undersøgelser! snak om øget tillid frem for kontrol. nyeste Inddragelse og selvbestemmelse er afgørende Praksisfaglighed er i bedste fald en Folkeskoleloven m/ bemrk. er netop kommet bruger forosmeget tid (25%) at skolelederjobbet.

Fleksibiliteten bør øges i regulativer, fx lempelser i pr ang af lovgivningen, skolelederne Vi kan ønske lovændringer ogpå ændringer En decentral økonomi gør skolens økonomi så afgørelser og vurderinger af specialtilbud/ elederne viser,presser for motivation og engagement.

Derfor er detaf pædagogisk arbejde på –i nogle som i 2019-udgaven.

Endecentral massiv mursten pågør 839 Skolelederforeningen har mod og indadministrere i stedet for atosløse i registrering af elevdata ogosøkonomi – tilfælde visitering kan ske hurtigere og mindre i vanskeligheder, pris på hvad ger af specialtilbud/ i regulativer, fx lempelser i prøvekrav til lovgivningen, børn sårbar. Enmåde tilflytterfamilie kan anskeligheder Vi ønsker en kerneopgaven: gennemgang Vi kanatønske lovændringer og ændringer En økonomi skolens økonomi arbejdstid på vigtigt – også afafgørelser økonomiske grunde –specialtilbud atfor teknologiforståelse –en men giver som fag ingen sider, der bare siden åretEnfør er vokset medkan At øges eleverne skalså lære og trives. er et brug hvorfor ligger for bureaukratisk. må koste, klare krav til priva tigere og mindre i vanskeligheder, pris og påDer hvad udløse kommunal regning bet. Fleksibiliteten bør vurderinger af specialtilbud/ iskillelinjen regulativer, fx vidtgående lempelser ipå prøvekrav til børn sårbar. tilflytterfamilie i nogle sigt til at finde løsninger130 og visetilfælde retning. ttisk. meget, og økonomi skoleledernes råderum med mere mening.

Området kræver en som et specialtilbud sider. Det vidner om stadig øget kompleksitet. mere tillid og tid på –klare isærfastholdes – pædagogisk ledelse. specialundervisning 12 lektioner? at tage deres an koste, til privat/fri-skoler op mod 1ved miopræcis kr. nytænkning i årlig driftudgift. afforelevdata – må kan ske hurtigere mindre i vanskeligheder, pris på hvad udløse en kommunal regning på rreguleret Inklusion erkrav overreguleret Inklusion er Inklusion er underfinansieret I uleret I I Inklusion ervisitering overreguleret II IIogom Inklusion er overreguleret III III Iog Så er til underfinansieret alle skoleledere – renkles. ansvar, færre krav, færre afrapporteringer indbefatter øvrige ogoverreguleret eksamensformer.

Vi Inklusion ønsker og skoleledelser mere1liv i folkeskolen. at tage deres andel. ... skillelinjen for vidtgående bureaukratisk. måfag koste, klare krav til privat/fri-skoler om mindre lov, op mod mio kr. i årlig driftudgift. vores medlemmer: hvis I har flere konning ved præcis 12 lektioner? at tage deres andel.

28

29

2828

2929

3030

38

39

40

30

krete bud påskolens ”Fjern enøkonomi dum regel” i der presser Vi ønsker en gennemgang af lovgivningen, kan ønske os lovændringer og ændringer En decentral En decentral økonomi gør skolens resser Vi ønsker os en os gennemgang af lovgivningen, Vi kanViønske os lovændringer og ændringer økonomi gør økonomi biliteten bør øges så afgørelser så afgørelser og vurderinger af specialtilbud/ i regulativer, i regulativer, fx lempelser i prøvekrav til børn sårbar. sårbar.

En tilflytterfamilie kan”Fingrene i nogle en bør øges og vurderinger af specialtilbud/ fx lempelser i prøvekrav til børn En tilflytterfamilie kan i nogle tilfælde folkeskolen eller væk” fra de fylder i skolen Ledernes råderum erogvigtigt Praksisfaglighed skal retænkes Mindre lov, mere liv tilfælde ta og økonomi – visitering kanhurtigere ske hurtigere mindre i vanskeligheder, pris på et hvad et specialtilbud en kommunal regning økonomi – visitering kan ske og mindre i vanskeligheder, pris på hvad specialtilbud udløseudløse en kommunal regning på på professionelles arbejde, så ring eller mail n for vidtgående bureaukratisk. må koste, klaretilkrav til privat/fri-skoler op 1mod kr. idriftudgift. årlig driftudgift. vidtgående bureaukratisk. må koste, klare krav privat/fri-skoler om om op mod mio 1kr.mio i årlig dem ind til foreningen. Skriv gerne på præcis 12 lektioner? atderes tage deres s 12 lektioner? at tage andel.andel. gens nyeste Inddragelse selvbestemmelse er afgørende Praksisfaglighed er i bedste fald m/ bemrk. er netop kommet Inklusion erogunderfinansieret II Inklusion er underfinansieret IIIen FærreFolkeskoleloven indberetninger af tosprogede Mere fleksibel trivse skolelederne@skolelederne.org.

Tak! t skolelederne viser, for motivation og engagement. Derfor er det pædagogisk måde at arbejde på – som i 2019-udgaven.

En massiv mursten på 839 er af tosprogede Mere fleksibel trivselsmåling Færre undersøgelser, tak deres arbejdstid på vigtigt – også af økonomiske grunde – at teknologiforståelse – men giver som fag ingen sider, der bare siden året før er vokset med 130 rt underfinansieret IIIskoleledernes Færre indberetninger af tosprogede Merekræver fleksibel trivselsmåling Færre undersøgelser, tak er alt for meget, råderum fastholdes med en nytænkning sider. Det vidner om stadig øget kompleksitet. Trivselsmålingerne skal foren Der bør satses mere på forebyggelse og mere Afsætmening. resurserOmrådet af til kapacitetsopbygning på som Arbejdet med at godkende/indberette Michael Diepeveen er redaktør rfor forenkles. færre krav, færre afrapporteringer ... skolen til indbefatter fag og eksamensformer.

Vi ønskerfor mindre lov, og mere liv i folkeskolen. hvert år får en stikprøve på 5 tidlig ansvar, indsats, så udgifter til inklusion på så sigtstaten vejledere,øvrige co-teaching, fælles isprog månedstal tosprogselever (asylbørn) kende/indberette Trivselsmålingerne skal forenkles, Skolerne/ledernes deltagelse projekter, påpå tværs ogfølgeforskning, børnesyn Trivselsmålingerne på skolen, og til enmålinger bedre kunne med fordel forenkles og styrkes – to (10% af elevmassen) og skol selever (asylbørn) hvert år fårSamarbejde en stikprøve 55.000 elever PISA, diverse (nationale af til kapacitetsopbygning påminimeres.

Arbejdet med at godkende/indberette skal forenkles, så staten Skolerne/ledernes deltagelse i projekter, (PPR, børnehave, skole, kontaktforløb af børnenes læring trivsel. timers støtte til nytilkomne elever fra målinger (nationale til at lave lokale trivselsmåling kles og styrkes – fælles to (10% af elevmassen) og skolerne sættes(asylbørn) fri håndtering og lokale) og testår mv. tid – erBedre det muligt atelever re, co-teaching, sprog månedstal for tosprogselever hvert fårtager enogstikprøve på 55.000 følgeforskning, PISA, diverse forældre osv.) skal styrkes. almen økonomi styrker inklusionsarbejdet. andre lande erogikke komne elever at lave lokale trivselsmålinger – og vurdere retningslinjer op for kan/skal-deltagelse. på skolen, til en bedre tilmed kunne med fordel og styrkes – tosætte (10% af elevmassen) og skolerne sættes fri og lokale) testnok. mv. tager tid – er det muligtantal at og indhold – efte finansieret III Færre Færre indberetninger afforenkles tosprogede Mere fleksibel trivselsmåling Færre undersøgelser, nsieret IIIog fra indberetninger af tosprogede Mere fleksibel trivselsmåling Færre undersøgelser, tak tak ikke nok. antal og indhold – efter behov. elever fra Der skaltilske en reduktion af undersøgelser! nenes læring og trivsel. Bedre timers støtte til nytilkomne at lave lokale trivselsmålinger – og vurdere sætte retningslinjer op for kan/skal-deltagelse. i styrker inklusionsarbejdet. andre lande er ikke nok. antal og indhold – efter behov.

Der skal ske en reduktion af undersøgelser!

citetsopbygning opbygning på på ,ching, fællesfælles sprogsprog og til en bedre en bedre og trivsel. ging trivsel.

BedreBedre nklusionsarbejdet. onsarbejdet.

31

34

33

33 33

32

35

34

3434

33

34

35

35 35

Arbejdet med at godkende/indberette Trivselsmålingerne skal forenkles, så staten Skolerne/ledernes deltagelse i projekter, Arbejdet med at godkende/indberette Trivselsmålingerne skal forenkles, så staten deltagelse i projekter, 36månedstal 37 38Skolerne/ledernes 39 månedstal for tosprogselever (asylbørn) en stikprøve på 55.000 følgeforskning, diverse målinger (nationale for tosprogselever (asylbørn) hvert hvert år får år enfår stikprøve på 55.000 eleverelever følgeforskning, PISA, PISA, diverse målinger (nationale 39 40 med fordel forenkles og styrkes af elevmassen) og skolerne sættes og lokale) ogmv. testtager mv. tager tiddet – ermuligt det muligt kunnekunne med fordel og styrkes – to – to (10%(10% af elevmassen) og skolerne sættes fri fri og lokale) og test tid – er at at 38tilforenkles 39 40 til nytilkomne til atlokale lave lokale trivselsmålinger – og vurdere sættesætte retningslinjer for kan/skal-deltagelse. timerstimers støttestøtte nytilkomne eleverelever fra fra til at lave trivselsmålinger – og vurdere retningslinjer op forop kan/skal-deltagelse. ikke nok. andreandre landelande er ikkeernok.

og indhold efter behov. antal antal og indhold – efter– behov.

Derske skalenske en reduktion af undersøgelser!

Der skal reduktion af undersøgelser!

Understøttende undervisning Inklusionsopgaven fylder i skolen Ledernes råderum er vigtigt um er vigtigt Praksisfaglighed skal retænkes Mindre lov, mere liv pgaven fylder i skolen Ledernes råderum er vigtigt Praksisfaglighed skal retænkes Mindre lov, mere liv

3838

3939

Praksisfaglighed ska

4040

Med den vedtagne lov om kvalitetskrav til Skolelederforeningens nyeste Inddragelse og selvbestemmelse er afgørende Praksisfaglighed er i bed undervisningerser det udfald til, en vilkårsundersøgelse blandt skolelederne viser, pædagogisk måde at arbe mmelse er afgørende understøttende Praksisfaglighed i bedste Folkeskoleloven m/ bemrk. er netop kommet for motivation og engagement. Derfor er det en række nye de bruger over 20 % afEn deres arbejdstid påpå 839 af økonomiske grunde – at er netop kommet teknologiforståelse – men give ment. Derfor ernyeste det at der kommer pædagogisk måde arbejde på – somer afgørende i 2019-udgaven. massiv mursten derforeningens Inddragelse ogatstyringstiltag selvbestemmelse Praksisfaglighed er i bedste fald envigtigt – ogsåFolkeskoleloven m/ bemrk. stærkt forøget bureaukrati ministeren Detåret er alt for råderum fastholdesEnmed meremursten mening. miske grunde – at og etviser, teknologiforståelse – men som fag ingen sider, der barepædagogisk siden før er meget, vokset medpå 130–skoleledernes else blandt skolelederne for motivation og–giver engagement.

Derfor erinklusion/elevsager. det måde at arbejde som i 2019-udgaven. massiv på 839 Området kræver en n skalOmrådet lempe krav.afenøkonomiske og opgaven skal om derfor forenkles. ansvar, afrapporteringer indbefatter øvrige fag og eks astholdes med mere nytænkninggrunde som – at sider.

Detteknologiforståelse vidner stadig øget kompleksitet.

20 % af deres arbejdstid påmening. vigtigtde –kræver også – men giver som fag ingenfærre krav, sider,færre der bare siden året før...er vokset med 130 fylder i skolen Ledernes råderum er vigtigt Praksisfaglighed skal retænkes Mindre lov, mere er i skolen Ledernes råderum erogvigtigt Praksisfaglighed skal retænkes Mindre lov, mere liv liv afrapporteringer ... meget, indbefatter øvrige fag råderum eksamensformer.

Vi ønskermening. mindre lov, og mere liv i folkeskolen. vsager.

Det er alt for skoleledernes fastholdes med mere Området kræver en nytænkning som sider. Det vidner om stadig øget kompleksitet. en skal derfor forenkles. ansvar, færre krav, færre afrapporteringer ... indbefatter øvrige fag og eksamensformer.

Vi ønsker mindre lov, og mere liv i folkeskolen.

gens nyeste Inddragelse og selvbestemmelse er afgørende Praksisfaglighed er i bedste fald en Folkeskoleloven m/ bemrk. er netop kommet nyeste Inddragelse og selvbestemmelse er afgørende Praksisfaglighed er i bedste fald en Folkeskoleloven m/ bemrk. er netop kommet t skolelederne for motivation og engagement. pædagogisk at arbejde på – som i 2019-udgaven.

En massiv mursten på 839 elederne viser, viser, for motivation og engagement.

DerforDerfor er deter det pædagogisk mådemåde at arbejde på – som i 2019-udgaven.

En massiv mursten på 839 deres arbejdstid også af økonomiske grunde teknologiforståelse men som giverfag som fag ingen sider, sider, dersiden bare siden året er vokset med 130 arbejdstid på på vigtigtvigtigt – også– af økonomiske grunde – at – at teknologiforståelse – men–giver ingen der bare året før er før vokset med 130 t er for meget, skoleledernes skoleledernes råderum fastholdes med mere mening. mening.

Området kræver en nytænkning Det vidner om stadig øget kompleksitet. foralt meget, råderum fastholdes med mere Området kræver en nytænkning som som sider. sider.

Det vidner om stadig øget kompleksitet. rfor forenkles. ansvar, krav, færre afrapporteringer ... indbefatter og eksamensformer. Vi ønsker Vi ønsker mindre og mere liv i folkeskolen. renkles. ansvar, færre færre krav, færre afrapporteringer ... indbefatter øvrigeøvrige fag ogfag eksamensformer. mindre lov, oglov, mere liv i folkeskolen. plenum – nov 2019 39

skolepolitik

Præsentationen af de 40 forslag skete på et møde for nyligt mellem forenin­ gens formandskab Claus Hjortdal og næstformand Dorte Andreas med Pernille Rosenkrantz-Theil, der tog godt imod de 40 forslag, foreningen fremlagde.

40 plenum – nov 2019

40 ­FORSLAG til ­forbedring af ­folkeskolen på www.skolelederforeningen.org

PENGENE SKAL BLIVE I FOLKESKOLEN De senere års skolereform, struktur-, arbejdstidsog inklusion har betydet et stærkt forøget arbejdspres i folkeskolen. Det er så også baggrunden for, at det på børne/skoleområdet kniber med finansieringen de senere år. Ja, folkeskolen er underfinansieret…

Af Michael Diepeveen • Illustration OTW

Skolelederforeningen deler regeringens og ministerens ønske om at gøre det lettere at drive skole med forbedringer og forenklinger, med mere tillid og øget selvstyre. Det kan i en tid – hvor det stadig kniber med økonomien i mange kommuner – være tids- og resursebesparende og til en vis grad ske udgiftsneutralt. Det må blot ikke blive en spareøvelse. Så foreningen holder fast i, at resurserne skal blive i skolen, og det antal ansatte og ledelse, der er i dag, som minimum skal fastholdes.

Det er meget bekymrende, at der spares på folkeskolen. Igen i år er der fyret og skåret i mange kommuner, og sådan har det været år efter år med lokale forskelle. Der er færre folkeskoler, og elevtallet er over 10 år af forskellige grunde faldet 5 %. Men antallet af lærere og ledere er faldet med 15-16 %, prisen pr. uv-time er i perioden faldet ca. 22 % og klassekvotienten er meget høj. Så der er derfor brug for større sikkerhed om finansieringen. Folkeskolen kan ikke tåle flere nedskæringer.

Problemerne viser sig også på en anden meget alvorlig front. De besparelser, reformer og strukturændringer, der – nok så velargumenterede – er gennemført, giver usikkerhed om folkeskolen, dens tilbud, dens rolle som det naturlige

plenum – nov 2019 41

skolepolitik

VILKÅR FOR

første skolevalg, den samlende kraft i samfundet, for fællesskabet og demokratiet i Danmark. At lette på overstyringen og kontrollen handler for elever, personale og ledelse derfor også om at skabe en skole, som er attraktiv, og som flere forældre vælger til!

Som regeringen og dens støttepartier konstaterer i forståelsespapiret: ”Alligevel er der i de senere år gennemført årlige besparelser, hvilket forringer kvaliteten af uddannelserne”. Så det markerer den nye regering og minister forståelse for, men er reelt bundet af forligspakker og økonomiaftaler på stort set alle områder, herunder skoleområdet – og det er nok først på den længere bane (inden for 2-4 år op til næste valg), at større strukturelle-økonomiske ændringer/forbedringer kan ventes.

Her må man så til gengæld forvente, at folkeskolen tilføres flere resurser – og der er ikke andet at gøre end at komme ind i kampen. Vi må centralt og lokalt pege på, at ellers risikerer folkeskolen at miste

LEDELSE AF FOLKESKOLER I DANMARK Skolelederforeningen arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for, at lederne af Danmarks folkeskoler sammen med medarbejdere og ­forældre kan sikre, at ­eleverne trives og bliver så dygtige som muligt.

Det gør vi på vegne af:

1.264

3.615

skoleledere

folkeskoler/afd.

98

kommuner

Folkeskolen har brug for bedre rammer Der er brug for et tæt samarbejde om at sikre folkeskolen de nødvendige rammer og resurser, så lærerne kan give alle elever en undervisning af høj kvalitet – og lederne kan sikre kvalitet og resultater.

Skolelederforeningen finder det bekymrende, at den seneste kommuneaftale ikke umiddelbart giver løfter om flere penge til folkeskolen.

Både skolereformen og specialundervisningsreformen er underfinansieret.

Ledelsesrummet er for lille

Vi er pressede på resurser

Hele 6 ud af 10 offentlige ledere oplever ­begrænsninger i deres ledelsesrum. Også lederne på landets folkeskoler presses fra alle sider.

Skolelederne er pressede af, at der spares på ­folkeskolen. I år i over halvdelen af kommunerne.

Prisen pr. undervisningstime pr. elev er faldet med 22,5% fra 80 kr. i 2009/10 til 62 kr. i 2016/17.

Politisk interesse

Effektmål Kr. pr. elev 90

Reform

80

Lovgivningen

Aktivitetsmål

70 60

Dokumentationskrav

Kilde: Ledelseskommissionens anbefalinger 2018

42 plenum – nov 2019

50

09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18

Kilde: DLF/UVM’s OECD-indberetning

momentum som det store frie og lige, fælles skoletilbud. Og det burde der måske være råd til i Danmark med en god betalingsbalance, høj beskæftigelse, lav rente mv. Ikk? Råderum giver effektivitet Sidste år var regeringens ledelseskommissions besked til politikerne: Fingrene væk fra ledelsesopgaven! For at offentlige ledere skal kunne udøve bedre offentlig ledelse, er det nødvendigt med mindre styring og mere fokus på ledelse og udviklingen af ledelse. Sådan lød det blandt de 28 anbefalinger fra kommissionen, der igen var inddelt i 7 hovedbudskaber: 1. Borgeren skal i centrum 2. Politikerne skal have tillid til ledelse 3. S amarbejdssystemet skal forenkles 4. F orvaltningscheferne skal lede driften og udviklingen af driften 5. Ledere skal sætte retning 6. L edere skal sætte holdet 7. Ledere skal udvikle sig

Kommissionen pegede også på, at der er ledere i det offentlige, som har for mange medarbejdere under sig, fordi man er gået for langt i en retning, der handler om bare at fjerne ledere. Det store ledelsesspænd er en udfordring i folkeskolen, hvor skolelederne har for mange ansatte (24 i gn.snit), hvilket betyder, at de ikke har tid nok til at støtte skolens lærere og pædagoger.

I en helt ny rapport fra VIVE når forskerne i ’Den kommunale styring i forbindelse med folkeskolereformen’ til samme resultat. Her fastslås det, at ”der siden 2014 er sket en øget mål- og resultatstyring på kommunalt niveau”, og det er både godt og mindre godt: Systematikken i arbejdet er øget, men dette merarbejde afspejler sig ikke direkte i elevernes læring og trivsel.

VIVE fremhæver, at ”trods reformens intention om øget lokale frihedsgrader til særligt skolernes ledelse, vurderer skolelederne, at deres autonomi er reduceret siden 2013”. Videre står ”at kommunerne

med folkeskolereformen i højere grad definerer en fælles retning på tværs af kommunens skoler og udformer fælles retningslinjer og aktiviteter. Det indebærer, at skoleledernes autonomi skal udfolde sig inden for mere faste rammer end tidligere” (…) ”Desuden sætter en udfordret økonomi mange steder rammer for skoleledernes muligheder for at påvirke udviklingen af skolerne”.

VIVE konkluderer bl.a.: ”Flere skoler er underlagt kommunal mål- og resultatstyring, men oplever samtidig en lav grad af autonomi. Det vil sige, at skolerne i højere grad bliver styret på både deres resultater og de midler, de kan bruge til at realisere dem”. Men som forskerne også mener at kunne måle: ”Hvis kommunal mål- og resultatstyring (i nogle kommuner, red.) kombineres med autonomi til skolelederne, er der en positiv sammenhæng til elevernes faglige resultater i 9. klasse”. Den lader vi lige stå et øjeblik.

Michael Diepeveen er redaktør

Antallet af f­ olkeskoler falder

Færre lærere og ­ledere

Antallet af grundskoler er støt faldende over de ­sidste 10 år. Til gengæld er der kommet flere fri/privatskoler.

Der er over en 10 års periode blevet skåret ca. 15-16 % af lærere og ledere væk fra folkeskolen.

I samme periode er elevtallet af forskellige grunde faldet 5-6%.

60.000

1.600

50.000 1.200

40.000

800

5.000

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

4.000

400

3.000 0

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Folkeskoler (eksklusiv specialskoler) Friskoler og private grundskoler Kilde: Undervisningsministeriets databank

2.000 0

2009

2018

Lærere m.fl.

Skoleledere m.fl.

Kilde: DLF/SKL’s medlemsregistre

plenum – nov 2019 43

Skolepolitik

Elevtilgangen til ­ folkeskolen falder

Inklusion fylder i almenskolen

Som følge af skolenedlæggelser/sammen­lægninger og andre grunde oplever vi, at et ­stigende antal ­forældre vælger et andet tilbud end folkeskolen.

Inklusion er det rigtige at gøre – men folkeskolen er ­presset af et stigende antal specialelever med flere og flere diagnoser.

Udvikling i antal elever

Udvikling i antal 15-årige, som er diagnostiseret (%)Udvikling i antal 15-årige, som

600.000

3,0

3,0

500.000

2,5

2,5

400.000

2,0

2,0

300.000

1,5

1,5

200.000

1,0

1,0

100.000

0,5

0,5

0

2011

2012 2013

2014

2015 2016

2017

0,0

2018

Folkeskoleelever Frie grundskoleelever

n

o ssi pre

De

st

g An

2010 2017

Kilde: Undervisningsministeriet

Elever går mange ­timer i skole

0,0 on D ssi pre e D

H AD

2010 2017

Kilde: KL pba. data fra Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen

VILKÅR FOR

LEDELSE AF FOLKESKOLER I DANMARK

Klassekvotienten stiger hurtigt Den danske klassekvotient stiger og har passeret EU-­gennemsnittet. Det giver mindre tid til den enkelte elev.

Antallet af obligatoriske timer i den danske ­folkeskole er over et skoleforløb rekordthøjt.

Det presser skolernes økonomi.

Antallet af obligatoriske timer i den danske folkeskole

Antal elever

12.000

25

10.000

20

8.000

sum r ng r ktr se tni ne pe yrrel las aktio s e B re me st tis for Au

15

6.000 10

4.000

5

2.000 0

2013/14

2018/19

0

2005

2017

Klassekvotienterne i 1.-6. klasse med EU-gennem snittet vist i rødt.

I de ældste klasser er Danmark det land i OECD, hvor ­ klassekvotienten er steget mest (8 %) siden 2005.

Kilde: OECD Education at a Glance 2019

44 plenum – nov 2019

Kilde: OECD Education at a Glance 2019

t

gs

An

tni las Be reak

klumme

TAL OGSÅ OM DET DÅRLIGE, DET ER IKKE SÅ SVÆRT! ALEXANDER VON OETTINGEN DR.PÆD. OG PH.D., PROREKTOR VED UC SYD

Indrømmet, at titlen på min nye bog ’Pissedårlig undervisning’ er frygtelig og kun lidt opbyggelig. For hvem vil ikke gerne undervise til UG med kryds og slange?

Hvem vil ikke gerne praktisere den fremragende undervisning? Og hvilken skoleleder vil ikke gerne være den fremragende leder, der har styr på sagerne og som kan lede?

Ham eller hende, der udvikler den bedste folkeskole i kommunen? Den skole, hvor der er styr på inklusion, faglighed, digitalisering, skole-hjemsamarbejde og hvor alle medarbejder trives fra morgen til aften?

Alle vil gerne præstere højt – ingen vil være et kiks. Den fremragende undervisning, de fremragende lærer, den fremragende leder, de fremragende skoler og den fremragende kommune. Og gerne også på inter­ nationalt niveau: Verdens bedste folkeskole og med verdens bedste barndom. Alt skal ses med høje ambitioner og perfekt, så hvorfor begynde at tale om den pissedårlige undervisning? Svaret er ganske enkelt: For at komme tættere på virkeligheden og for at udvikle skolen.

For selv om vi taler om det frem­ ragende i stor stil er realiteten langt mere broddet og noget andet. Skolerne halter bagefter – både fagligt og digitalt. Inklusion lykkedes ikke rigtigt og forældre vælger hus forbi og folkeskolen fra. Forskningen leverer data og evidens ingen rigtig kan bruge til

noget fornuftigt mens ledelseskurser idealiserer den daglige ledelse.

Vi taler om skolen og ledelse i superlativer, mens virkeligheden er en helt anden. I pædagogikken og skole­ledelse tales der ikke gerne om det negative, men helst kun om det positive. Også selvom fejl, bøvl og problemstillingerne findes. Den pissedårlige skole, den pissedårlig ledelse og de pissedårlige medarbejdere! Alt det findes, men er tabu­belagt. Vi taler ikke om det!

Men måske er det lige netop det, der er kernen i problemet? Det gode taler vi gerne om, det dårlige er vi tavse omkring. Den enorme forventning og fokusering på det fremragende, bedre og det bedste, som ingen skoleleder eller medarbejdere kan praktisere, skaber forkerte virkeligheder? Det er en falske ledelsesideologi, der ikke hjælper, fordi den ikke svarer til skolens hverdag.

Egentlig er det ret så banalt. I ledelse, men også i pædagogikken, findes det fremragende faktisk ikke.

Det skæve, uforudsete, paradokse, almindelige og kedelige er tættere på skolen og skoleledelse, end det fremragende.

Men vi har desværre ikke udviklet et sprogbrug og en fejlkultur, hvor vi kan tale åbent om alt det, der ikke fungerer. Man kan godt stå frem og kritisere alt sønder og sammen. Det er ikke en kunst, og det kommer der sjældent noget fornuftigt ud af. At

tale om pissedårlig undervisning handler derfor heller ikke om at kritisere og brokke sig. Det handler ikke om at placere aber og finde fejl hos andre.

Det handler mere om at aftabuisere det negative og udvikle en sprogdragt og en samtalekultur, hvor det er legitimt og nødvendigt at tale om det, der ikke fungerer og ikke virker.

Men ikke for at dyrke den pissedårlige ledelse eller undervisning. Ikke for at dyrke det dårlige eller fejlen, men for at skabe en bedre ledelse og en bedre undervisning.

Vejen til det bedre går gennem fejlen og det negative. Ingen ledelsesfejl, ingen skoleudvikling. Ingen pissedårlig undervisning, ingen god undervisning. Ingen fejkultur blandt lærerne og pædagogerne, ingen faglig udvikling på skolen og institutionerne. Ledelse er kommunikation og ved at aftabuisere og skabe et sprog om det vi ikke lykkedes med, finder og leder man andre og mere realistiske veje.

Så kære ledere, begynd at tale om pissedårlig undervisning og pissedårlig ledelse. Det kræver lidt øvelse og tilvænning, men det er ikke svært. Så finder I ud af, hvad der virkelig betyder noget for jeres skole og medarbejdere eller hvad der bare er ideologi. Det lyder godt, men udvikler ikke skolen og pædagogikken.

plenum – nov 2019 45

nyt kursus

ELEVER I VANSKELIGHEDER OG GOD SKOLELEDELSE

Gør din skole bedre til at arbejde med inklusion

Et stærkt stigende antal elever med specialpædagogiske behov er en realitet på mange skoler. Samtidig skal skoleledelsen tage hensyn til besparelser og effektiviseringer, hvilket betyder, at man som skoleledelse bevæger sig i et krydspres og modsatrettede interesser.

Udvidelsen af de pædagogiske opgaver og typer af elevproblemstillinger, som skolen skal løfte –samt spredningen af de faglige undervisningskompetencer inden for det specialiserede område – har bidraget til kompleksiteten.

Krav fra forældre, psykiatri, foreninger m.fl. er ofte et vilkår, ligesom der er krav fra forældre og elever i almenområdet om ro og plads til fordybelse i undervisningen og mere homogene elevgrupper. Det kan give en leder følelsen af utilstrækkelighed i opgaveløsningen, og opleves som en konfliktfyldt hverdag.

FAKTA

Kort kursusbeskrivelse I løbet af kurset vil du få identificeret og belyst de områder, som skoleledelsen og skolen skal arbejde med for at sætte rammerne for den pædagogiske hverdag og for arbejdet med elever i vanskeligheder.

Kurset afdækker kompleksiteten i opgaven samt de faktorer, der gør sig gældende for at lykkes med at inkludere elever i vanskeligheder. Emnerne er myndighedsrollen og den professionelle sagsopbygning, den pædagogiske platform og organisa­ tionsstruktur der understøtter området, selvledelse samt samarbejde med kommunen.

I løbet af kurset vil der også være fokus på de elever, der ikke kan inkluderes i almenområdet, og som skal visiteres til specialundervisning. Kurset veksler mellem oplæg, inddragelse af aktuelle problemstillinger fra dagligdagen samt refleksion over egne ledelsesværdier og praksis.

Sted: Hotel Svendborg Centrumpladsen 1 5700 Svendborg

Læs mere om kursets indhold og målgruppe på hjemmesiden › For medlemmer › kurser.

46 plenum – nov 2019

Velkommen til kursus i ”Gør din skole bedre til at arbejde med inklusion – elever i vanskeligheder og god skoleledelse” Målgruppe: Kurset henvender sig til medlemmer af Skolelederforeningen, som ønsker nærmere indsigt i inklusionsområdet og elever i vanskeligheder, herunder handlemuligheder. Kurset er for øverste skoleledere, pædagogiske ledere og afdelingsledere med et organisatorisk og pædagogisk sigte Tid: 10.-11. marts 2020

Hotel Svendborg ligger midt i byen med det meste indenfor gåafstand Pris: 3.195,- kr.

Tilmelding: Til kurset om elever i vanskeligheder og god skoleledelse, sker på www.skolelederforeningen.org Tilmelding efter tirsdag d 11. feb. 2020, er bindende – hør om der er ledige pladser!

Kursusledere: Pædagogisk leder Carina Termansen, Egedal kommune Konsulent Jannick S. Mortensen, Skolelederforeningen

PROGRAM TIRSDAG DEN 10. MARTS 2020

ONSDAG DEN 11. MARTS 2020

09.30–10.00: Ankomst. Morgenkaffe

08.30–10.00 Organisationsudvikling i et bredere perspektiv. Hvad kendetegner en involverende samarbejdskultur, og hvilke metoder skaber god dialog og inddragelsesprocesser? V/chefkonsulent Line Arnmark

10.00–10.45: Velkomst og rammesætning. Præsentation og refleksioner over kursusindholdet, v/konsulent Jannick S. Mortensen 10.45–11.45: Myndighedsrollen I. Klagenævnet for Specialundervisnings kompetence, krav til oplysningsgrundlaget og begrundelsen (herunder forpligtelser efter forvaltningsloven), sagens gang i klagenævnet, tendenser og problemstillinger, hvad ser vi (eksempler på sager og problemstillinger) 11.45–12.45:

Frokost

12.45–14.30: Myndighedsrollen II. Skolelederens forpligtelser og handlemuligheder ift. specialundervisning og klagesager – herunder: Specialundervisningens elementer, Tildeling, ændring og ophør af 9+, Udelukkelse fra undervisningen, Udveksling af oplysninger, PPV, v/pædagogisk leder Carina Termansen 14.30–14.45:

Pause og indtjekning

14.45–15.30: Walk and Talk. Skabe kobling til egen praksis – refleksion skaber sammenhæng mellem teori og praksis – hvad tager vi med fra oplæggene set i forhold til egen praksis. v/konsulent Jannick S. Mortensen 15.30–16.45 Den pædagogiske platform og organisationsstruktur der understøtter. Elever der har brug for støtte uden at have brug for 9+, Tydelighed i organisationen – De to ben, Lederens deltagelse i undervisningen, v/pædagogisk leder Carina Termansen & konsulent Jannick S. Mortensen

10.00–10.15

Pause – tjekke ud af værelser

10.15–11.45 Arbejdet med og samarbejdet om inklusion, herunder præsentation af en konkret analyseramme til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer indeholdende en rammesættende, relationel, didaktisk og organisatorisk dimension samt præsentation af fund fra forskningsprojektet Approaching Inclusion, der undersøger professionelles samarbejde om inklusion, v/lektor, ph.d. Mette Molbæk 11.45–12.45 Frokost 12.45–14.00 At se MED børn – fra strategi til praksis. I dette oplæg skal vi stille skarpt på sammenhængen mellem inklusionsstrategi og konkret pædagogisk praksis. Hvordan går vi fra abstrakte hensigter om at have et særligt børneperspektiv til i den konkrete dagligdag at se det udmønte sig blandt børn og voksne på skolen? Vi skal derfor se på forskellen på at se børn og se MED børn, og reflektere over den sprogbrug vi bruger OM børn, og hvilke muligheder og begrænsninger den giver, v/psykoterapeut, ph.d., pæd. psyk. Tine Basse Fisker 14.00–14.30 Afrunding. Viden jeg tager med hjem og evaluering af kurset, v/konsulent Jannick S. Mortensen Kl. 14.30

Tak for denne gang

16.45–17.00 Pause 17.00–18.30 Selvledelse og en proaktiv rolle. Værdier og selvindsigt, kompleksitet og paradokser, at stå stærkt i sig selv, at se sig selv udefra og andre indefra, super­ vision og opgaven set i lyset af samfundsudviklingen, v/pædagogisk leder Carina Termansen 18.30–19.00 Pause 19.00–20.30 Middag 20.30

Samling/hygge

plenum – nov 2019 47

arbejdsmiljø

EF

FE

K

V TI

IT

ET

ndt

ræ Udb

5

t

lte sme

et hed p o r Ove t rme

a Opv

2

t

re ere p m Te

1

TR

S IV

1

EL

Krav og ressourcer balancerer Høj aktivitet og potentiel kvalitet Motivation Fagligt engagement Arbejdsglæde og følelse af kontrol Højt energiniveau Nærmeste udviklingsog udfordringszone

48 plenum – nov 2019

3

2

Begyndende pres Kvaliteten reduceres en smule Tendens til uklarhed og manglende overblik Risiko for konflikter i teamet Begyndende stresssymptomer: fx spise, gå og tale hurtigere, irritabilitet

3

Ned

4

Vedvarende pres Oplevelse af manglende kompetencer Tro på egne evner svinder Dårlig prioritering og flere fejl Stresssymptomer: fx søvnbesvær, hoved- og mavepine, manglende energi, bekymringer

A

O LV

4

RL

IG

R ST

ES

Langvarigt pres Ineffektivitet Brandslukning Lav trivsel, tristhed Sygefravær Alvorlige stresssymptomer: fysiske og psykiske sammenbrud

S

5

Massivt og langvarigt pres Kognitivt og følelsesmæssigt flad og udbrændt Markant nedsat arbejdsevne Typisk langtidssygemelding

STRESSTRAPPENS FEM TRIN: Temperereret = trivsel og høj effektivitet Opvarmet = begyndende pres Overophedet = vedvarende pres Nedsmeltet = langvarigt pres Udbrændt = massivt og langvarigt pres

Hvad der tjener forvaltningen godt, tjener ikke altid forældrene i 5B godt De fleste skoleledere har travlt det meste af tiden – og trives med det. Men overgangen fra travlhed til stress kan komme snigende. Derfor er det en god idé at udvikle gode stressforebyggende vaner, før det er for sent, lyder rådet fra erhvervspsykolog Marie Kingston.

Af Maja Plesner • Grafik OTW

Marie Kingston, erhvervs­ psykolog og forfatter til flere bøger om stress, herunder ’Stop stress – Håndbog for ledere’, er i kontakt med mange forskellige typer ledere, og så kontant lyder vurderingen: ”Af alle de, jeg er– lige fra topledere i private virksomheder til mellemledere i det offentlige – er skoleledere ultimativt dem, der har det mest udfordrende lederjob.” Årsagen skal først og fremmest findes i den store kompleksitet, man som skoleleder skal håndtere – ikke mindst som følge af de mange interessenter, man skal forholde sig til. Fra medarbejdere over elever til forvaltningen, forældre, måske pressen osv. ”Nogle har måske endda modstridende interesser. Hvad der tjener forvaltningen godt, tjener ikke altid forældrene i 5B godt. Hvordan takler man det dilemma?

Hertil kommer, at man aldrig rigtig har fri, og at jobbet til tider kan være relativt ensomt,” siger Marie Kingston.

Et tabu for ledere Alt i alt en cocktail, der øger risikoen for at udvikle stress. I sig selv er det dog ikke et problem for de fleste skoleledere, påpeger hun. Det er et vilkår, de kendte til, allerede inden de sagde ja til jobbet. Og ofte er de derfor også bedre rustet end de fleste til at klare belastningen: ”Det er i hvert fald min erfaring, at skoleledere ofte trives med netop omskifteligheden og det store arbejdspres. Derfor er der heller ingen tvivl om, at jobbet tiltrækker nogle meget kompetente mennesker. Og mange skoleledere lykkes jo helt fantastisk i deres job, fordi de holder fast i sig selv og deres værdier,” siger hun. Men hun understreger samtidig, at

plenum – nov 2019 49

arbejdsmiljø

HVORFOR KAN STRESS VÆRE FARLIGT? Når vi oplever stress, sker der en øget udskillelse af stresshormoner. Ved kortvarig stress har hormonerne en positiv effekt. De får os fx til at være på vagt, blive mere energiske og effektive. Men ved længere tids stress er særligt stresshormonet kortisol medvirkende til, at immunforsvaret bliver nedbrudt.

Sygemelding pga. stress fører langt fra altid til senfølger. Langt de fleste kommer helskindede igennem og kan vende tilbage til samme arbejdsfunktioner. Hos enkelte vil arbejdsevnen dog være varigt nedsat.

det ikke er en garanti mod at få stress. ”Alle kan få stress. Men de fleste tænker selvfølgelig, at det ikke rammer dem.

Der er ikke nogen, der har lyst til ’at være typen, der får stress’, eller planlægger at gå ned med stress. Derfor er det et stort chok, hvis det sker,” siger hun og uddyber: ”Særligt ledere har svært ved at forestille sig at det kan ramme dem. Stress blandt ledere er stadigvæk et tabu. Det er skamfuldt og hænger dårligt sammen med billedet af, at hvordan en leder bør være.”

Når stress bliver normen Derfor er der en stor risiko for, at en stresset hverdag bliver normen, når man er skoleleder. Og så er det nemt at overhøre alarmsignalerne. ”Tegn på stress er ikke væsentligt anderledes hos ledere end hos medarbejdere. Men ledere overhører dem nogle gange i længere tid. De vænner sig til dem og begynder at forstå dem som en del af det at være leder. Måske fordi de har svært ved at se, hvad alternativet kan være,” siger Marie Kingston.

Hertil kommer, at personer omkring lederen – særligt menige medarbejdere – sjældent gør opmærksom på, at lederen virker stresset eller måske har for meget på tallerkenen. Oveni er der måske en kultur blandt lederkollegerne, hvor det

50 plenum – nov 2019

er helt normalt, at man arbejder rigtig meget og måske endda konkurrerer om, hvem der arbejder mest. ”Sådan en kultur kan være svær at ændre. Frygten for at blive betragtet som en svag og dårlig leder, hvis man er åben og beder om hjælp, afholder nok nogle fra at forsøge. Men det er vigtigt at gøre det, og nogle skal jo starte,” lyder det fra Marie Kingston.

Stresstrappen fra top til bund Hun minder om, at stress er en helt almindelig menneskelig reaktion, som er nyttig, når vi kortvarigt befinder os i farefulde situationer. Der er derfor heller ikke noget problem i at føle sig stresset i kortere perioder. Men det er uhyre vigtigt, at belastningen ophører igen.

Marie Kingston tegner en parallel til elite-sportsudøvere. De ved godt, at de ikke kan yde optimalt, hvis de ikke holder pauser og giver kroppen lov til at restituere fx efter skader. Det mærkelige er, at samme erkendelse sjældent gør sig gældende, når det gælder ’elite-videnarbejdere’. De har en tendens til at tænke, at ’det går nok’, og så presser de sig selv en tand mere. ”Og har man først kørt i højt gear over længere tid, kan det være meget svært at bremse op og restituere sig på den gode måde. Omvendt er det ret nemt at komme tilbage, hvis man griber ind i

SÅDAN KOMMER DU I GANG Bogen ’Stop Stress – Håndbog for ledere’ kommer med en række konkrete råd til, hvordan du kan begynde at forebygge stress. Her er nogle af dem:

tide,” påpeger Marie Kingston, der ofte oplever smertefulde selvbebrejdelser hos ledere, der har fået stress – fordi de faktisk så symptomerne tidligt, men ignorerede dem.

Hun illustrerer problemet ved hjælp af stresstrappen (se figur, s. 48), som hun har udviklet sammen med sin medforfatter, psykolog Malene Friis Andersen.

Trappen består af fem trin.

På øverste trin har man stort engagement og arbejdsglæde. Alt er som det skal være, og man er i trivsel. På midterste trin er man ved at miste troen på sine egne evner. Man oplever klassiske stresssymptomer som søvnbesvær og hovedpine og begår mange fejl. På nederste trin er man udbrændt, og en langtidssygemelding er ofte eneste løsning. Derfor er det ifølge Marie Kingston en rigtig god idé at indarbejde gode stress-forebyggende vaner, allerede når man er på vej ned på andet trin.

Start i det små I en hektisk hverdag, hvor den ene opgave afløser den anden, kan det være svært at få tid til også at være forebyggende. Det medgiver Marie Kingston, der derfor anbefaler, at man starter i det små. Først og fremmest skal man øve sig i at være opmærksom på stresssymptomer. En måde at gøre det på er en gang om ugen at ’tage temperaturen på sig

selv’. Fx spørge sig selv, hvordan man har haft det, om man har haft hovedpine, hvordan man har sovet, og hvordan humøret har været.

Marie Kingston anbefaler, at ’man tager magten over sin kalender’ og sørger for, at der er ’huller’, hvor man kan reflektere og skabe overblik. En enkelt time om ugen er bedre end ingenting.

Dernæst bør man arbejde på at etablere et godt netværk med nogle ligesindede, hvor der er plads til at være ærlig. ”Social støtte er en væsentlig faktor i forebyggelse af stress, og det kræver tillidsfulde relationer, hvor man kan tale med andre om, hvad de gør for at holde fast i sig selv, og hvordan de håndterer det store pres, jobbet kan medføre,” siger Marie Kingston, der samtidig understreger, at det er individuelt, hvad der virker stressforebyggende for den enkelte: ”Nogle bruger deres netværk, andre prioriterer særlige ting i fritiden, nogle dyrker en masse sport, andre går til erhvervspsykolog. Der er mange veje til at forebygge stress og samtidig holde fast i sig selv,” siger hun.

• Skab visuel ro ved din arbejdsplads/skrivebord – ryd op og smid ud • Planlæg ‘tænke-tid’ i kalenderen, hvor du ikke deltager i møder • Tal med en kollega, ven eller partner om noget andet end arbejde • Bevæg dig – gerne små gåture i løbet af arbejdsdagen og efter arbejde • Arbejd målrettet med planlægning og prioritering • Arbejd hjemmefra. Her kan du ofte opnå en anden ro end på arbejdspladsen • Tag en teknologi-detox og fravælg de sociale medier i en periode • Gå i seng hhv. stå op på nogenlunde samme tidspunkt hver dag • Tag temperaturen på dig selv cirka en gang ugentligt. Mærk efter, hvordan du har det • Skriv dagbog/ledelseslogbog – en uvurderlig kilde til selvindsigt • Investér i din egen udvikling i form af ledertræning eller ledelsescoaching.

Maja Plesner er freelancejournalist

plenum – nov 2019 51

arbejdsmiljø

PARTNERSKAB MED FORÆLDRE

52 plenum – nov 2019

Af Sara Johansen og Magne Uldall-Jessen • Foto Panther Media

De professionelle kan blive meget bedre til at inddrage forældrenes viden om deres børn og optimere kontakten mellem dagtilbud og skole

To folkeskoler og to daginstitutioner i Nordfyns Kommune er i færd med at etablere et mere ligeværdigt partnerskab med forældre om deres børns udvikling, trivsel, læring og dannelse, så børnene bliver mere livsduelige og robuste. Udgangspunktet er respekten for, at forældrene på de fleste områder har størst kendskab til barnet og dets udvikling, hvorfor deres viden skal inddrages meget mere i de professionelles samvær med barnet.

Forældrene inviteres derfor til årlige udviklingssamtaler med en pædagog eller en lærer, der kender barnet godt. Udviklingssamtalen skal fokusere på barnets styrker og skal resultere i en skriftlig udviklingsplan udarbejdet af forældre og pædagog eller lærer i fællesskab. Udviklingsplanen vil sikre, at begge parter trækker på samme hammel. Samtalerne skal forberedes og gennemføres med afsæt i positiv psykologi.

Til støtte for læring og trivsel Samfundet har stort behov for, at børn trives og lærer optimalt i daginstitution, skole og SFO. Indsatsen for at bryde den sociale arv skal lykkes bedre. I EVA’s Vidensnotat 2017 om skole/hjem-samarbejde og EVA’s Bakspejlet 2015: Overgang fra børnehave til skole refereres til undersøgelser om, at forældre efterspørger vejledning i, hvordan de hjemme kan styrke deres børns kompetencer i at lære og indgå i fællesskaber.

Et opdragelsespanel nedsat af daværende socialminister Mai Mercado fremkom i 2018 med forslag til handlinger om, at dagtilbud – hvilket let kan overføres til skoler – skal: • Afstemme forventninger mellem dagtilbud og hjem.

• Gennemføre børnehave/hjem-samtaler.

• Inddrage forældre i at forme værdierne i dagtilbud.

Egmont Fonden har i august 2019 udgi-

vet en publikation: ’Når store børn bliver små – giv alle børn en god skolestart’.

Fonden skriver, at en god skolestart opstår, når børnene oplever en tryg overgang fra dagtilbud til skole, når de udvikler positive relationer til andre børn, og når de har lyst til at lære. Og der står videre: • En god skolestart skal forberedes allerede, mens børnene går i børnehave • Pædagoger og lærere skal samarbejde om overgangen til skolen • Forældrenes medvirken i børnehaven har betydning for en god skolestart Gennem projekt ’Partnerskab med Forældre’ ønsker vi at dokumentere, at alle børns læring, trivsel, udvikling og dannelse derved forbedres. Projektet forventes også at medvirke til at bryde den sociale arv.

Det er forsøgt mange gange tidligere.

Vores projekt adskiller sig ved primært at fokusere på samarbejde mellem forældre og lærere eller pædagoger i modsætning til mange andre tiltag, der har fokuseret mest på samarbejde mellem forskellige fagpersoner.

At kunne lytte og give feedback Projektet starter for alvor i 2020 med, at pædagoger og lærere fra 2 dagtilbud og 2 skoler i Nordfyns Kommune uddanner sig i at føre udviklingssamtaler med forældre. Særslev-Hårslev Skolen har allerede taget det første skridt i september måned ved en workshop for alle medarbejdere om ’Øget Selvindsigt’ og ’Bedre Samarbejde’.

I 2018-19 blev alle skole- og dagtilbudsledelser i Nordfyns Kommune trænet i den spørgende tilgang. Lederne fra de 4 deltagende institutioner skal i ’Projekt Partnerskab med Forældre’ være interne trænere af deres pædagoger og lærere sammen med en ekstern træner.

De professionelle skal træne i at lytte, være nærværende, være nysgerrige, stille

plenum – nov 2019 53

arbejdsmiljø

TRÆNING AF UDVIKLINGSSAMTALER I workshops med korte oplæg og gennem praktiske øvelser øver lærere og pædagoger sig i at skrive stikord under samtalerne, der kan skabe grundlag for sammen med forældrene at udarbejde en udviklingsplan.

Her fokuseres på følgende: • Hvorfor udviklingssamtaler?

• Hvad er udviklingssamtaler?

• Hvordan skal samtalerne gennemføres?

• Hvorfor skal vi arbejde med barnets styrker?

• Hvad er de 24 personlige styrker i positiv psykologi?

• Hvordan mestrer vi lytning, nærvær, spørgeteknik, notat­ teknik og feedback?

• Hvordan fremmer vi en ligeværdig samtale?

• Hvordan viser vi respekt og opbygger tillid?

• Hvordan afslutter vi udviklingssamtalen?

• Hvordan skriver vi en udviklingsplan sammen med forældrene?

• Hvilke resultater forventer vi at opnå?

• Hvem gør hvad?

• Hvordan evaluerer vi udviklingssamtalen?

• Hvordan og hvornår vil vi evaluere udviklingsplanen?

Deltagerne bliver parvis læringsmakkere, som skal træne sammen mellem workshops.

Se mere på www.mukon.dk

systemiske spørgsmål, give feedback og være åbne og fleksible for at kunne indgå aftaler med forældrene om proces og resultat. De professionelle skal give slip på den indstilling, at de ved bedst. De skal have mod og lyst til at møde forældrene med blankt papir. De professionelle skal respektere, at forældrene kender deres barn bedst og har den største indflydelse på barnets udvikling.

Pædagoger og lærere skal træne i at føre samtaler baseret på positiv psykologi. De professionelles øgede kompetencer i kommunikation vil også gavne det interne samarbejde på arbejdspladsen samt improviserede kontakter med forældre.

Alle medarbejdere skal også trænes i mødefacilitering, så de tilrettelægger og gennemfører attraktive møder med aktiv inddragelse af forældrene i den fælles opgave. Forældremøderne i både dagtilbud og skole skal nytænkes. Møderne skal organiseres, så de professionelle kun giver korte faglige input, hvorefter forældrene fører dialog om synspunkter og erfaringer. Forældrene får stort udbytte af at høre, hvordan andre forældre håndterer udfordringer omkring deres barn.

Udvikling og refleksion Fokus i ’Projekt Partnerskab med Forældre’ er årlige udviklingssamtaler om barnet, hvor forældrene starter med at fortælle pædagog eller lærer, hvilke styrker deres barn har. Forældrene fortæller også, hvilke udfordringer de oplever, at barnet har for at være velfungerende.

Forældrene skal opfordres til at forberede sig inden samtalen. Hvis det ikke er sket, skal forældrene starte med at reflektere over sit barns styrker og nedskrive stikord herom. Det vil være uvant for de fleste forældre, at det er dem, der skal starte med at fortælle. Det er vigtigt, at de professionelle er tålmodige og holder sig tilbage, for at give plads til at forældrene får mod og lyst til at starte.

Pædagogen eller læreren skal også forberede sig ved at skrive stikord om barnets styrker og udfordringer. Den professionelle skal kun nævne få udfordringer.

I samtalen skal begge parter fortælle,

hvad de gør for at styrke barnet. Det er givende for forældre, når pædagog eller lærer forklarer, hvad der sker i dagligdagen i institution eller skole, så forældrene kan få inspiration til, hvordan de kan støtte hjemme. Pædagog eller lærer får større forståelse for barnets virkelighed ved at lytte aktivt til forældrene.

Forældre og de professionelle skal aftale, hvilke emner de vil samtale om. Det skal sikre, at samtalen bliver målrettet og vedkommende. Forældrene skal føle, at de sætter dagsordenen for indholdet, hvor den professionelle skal tage ledelse af processen.

Forældre og den professionelle udarbejder ved afslutning af udviklingssam­ talen en plan for, hvad begge vil gøre for at styrke barnets udvikling i den kommende periode. Begge parter skriver under på planen, og forældrene får en kopi med hjem. Det aftales hvornår, der følges op på udviklingsplanen. Udviklingssamtalen slutter med at evaluere, hvad der var godt, og hvad der måske kunne have været endnu bedre.

Det centrale i projektet er en årlig udviklingssamtale á 60 min. varighed og med 20 min. opfølgningssamtale inden for 1 måned. Antallet af samtaler kan øges afhængig af ønsker og behov fra begge sider. Samtalerne foregår sædvanligvis i institution eller skole. Hvis der er behov herfor, opsøges forældre i hjemmet, så der skabes sikkerhed for, at alle forældre deltager i udviklingssamtalerne.

For at fremme projektet skal pædagoger og lærere udvikle kompetencer i at lytte, stille cirkulære og refleksive spørgsmål, være nærværende og give og modtage feedback.

Vi venter, at ’Partnerskab med forældre’ i de kommende år skaber en positiv effekt på samarbejdet med forældrene.

Ligesom det vil kunne måles og mærkes på børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse. Desuden skal projektet gennemføres uden merudgift for kommuner, institutioner og skoler bortset fra tid til og omkostninger ved, at pædagoger og lærere tilegner sig øgede færdigheder i at gennemføre udviklingssamtaler.

Sara Johansen er distriktsskoleleder i Nordfyns Kommune Magne Uldall-Jessen er chefkonsulent i MUKON

54 plenum – nov 2019

OP! TAL FOLKESKOLEN

Nyt kursus om:

Kommunikation, relationer og ledelse

Bliv klog på, hvordan folkeskolen synliggøres, og hvordan du som ledelse øger din gennemslagskraft! Så vi i fællesskab sikrer, at folkeskolen fortsat er det naturlige førstevalg.

Indhold på kurset · Få værktøjer, som kan forenkle, fremme og forstærke skolens kommunikation · Veje til at finde og fortælle om alt det gode, der sker på din folkeskole · Indsigt i strategisk kommunikation med udgangspunkt i de udfordringer, skolen har · Gode råd til den personlige fremtoning som skoleledelse · Arbejde med målgrupper, kontaktpunkter og kommunikative prioriteringer · Udarbejdelse af en kommunikationsplan for skolen

“Jeg blev opmærks om på nogle helt cent rale problems tillinger i vores organisat ion, vi ska l have styr på fo r at kunn e kommun ikere præ cist.”

— Deltager

fra kursu s

på Fyn

3 DAGES KURSUS FOR SKOLELEDELSER Deltagerprofil Er du en del af skoleledelsen og nysgerrig på kommunikation, vil kurset være relevant for dig.

Kurset er både for dig, som er langt med overvejelser om skolens kommunikation og for dig, som mere har det i tankerne.

Og jo flere, desto bedre: Hvis I samlet i skoleledelsen og med andre skoleledelser i en kommune deltager i kurset, vil I kunne få en fælles ramme, som er en styrke.

Kursusforløb

· I sidste ende at påvirke skolens image, elevernes læringsmiljø og udbytte positivt

De 3 kursusdage (2+1 dag) afholdes med underviserne Heidi Jønch-Clausen og Henrik Dresbøll. Begge er meget dygtige og erfarne kommunikationseksperter som har stor viden om folkeskolen og det daglige arbejde med kommunikation og ledelse.

Læs mere om kurset på: www.skolelederforeningen.org/ kommunikationskursus

Inden kurset, får du tilsendt forberedende materiale, der vil give dig det bedste udgangspunkt for at arbejder med skolens kommunikation. Desuden laves en plan fremadrettet.

digital dannelse

BØRN OG SUNDE SKÆRMVANER Digital dannelse handler bl.a. om at styre sit forbrug og ageren på de digitale medier. Men også om at engagere sig i meningsfulde aktiviteter væk fra skærmen. Hvordan bliver skoleledere og ansatte rustet til at støtte familier, skoler og fritidsklubber til at hjælpe deres elever og børn til et liv med et sundere og mere afbalanceret forhold til skærmen?

56 plenum – nov 2019

På ’Internetdagen’ i Tivoli Congress Center i efteråret blev tilhørerne sparket godt i gang af et oplæg af Manfred Spitzer – en tysk hjerneforsker, som fik pinpointet det digitale livs skyggesider. Som han formulerede det: ”Når der er en medicinsk virkning ved et præparat, vil der altid være bivirkninger”.

Denne analogi brugte han til at gøre os opmærksomme på de mange bivirkninger, der er for børn og unges massive brug af telefoner, iPads, sociale medier og computerspil.

Manfred Spitzer fortalte med udgangspunkt i forskning, hvordan skærme medvirker til børns bekymrende fysiske helbred og forringede kognitive evner. Han dokumenterede en lang række emotionelle bivirkninger i form af depression og angst. En udvikling, som ikke begrænser sig til Danmark, men gælder alle lande, der som os satser massivt på at få skoler og børnehaver digitaliserede.

Digital dannelse handler om balance Flere organisationer deltog i debatten, og gjorde meget ud af at fortælle om vigtigheden af, at forældre ikke bare står på sidelinjen og følger deres børns færden på nettet. De skal også spille Fortnite med dem, være på Snap­ chat med dem og i det hele taget være aktive deltagere i børnenes digitale liv.

Med disse argumenter er digital dannelse et spørgsmål om, hvorvidt forældre deltager sammen med børnene i det digitale liv. Det kan vi godt se vigtigheden af, men står også tilbage

med en følelse af, at der mangler et væsentligt perspektiv i debatten om børn og unges trivsel på nettet: At tiden brugt i det digitale liv stjæler tiden til andre trivselsfremmende aktiviteter i det fysiske liv.

Digital dannelse kan således ikke koges ned til et spørgsmål om forældreinvolvering. Det handler heller ikke kun om, hvad man skal gøre som barn, hvis man har haft en dårlig dag på nettet.

Eller hvordan man som pædagog eller lærer skal forholde sig til ufrivillig billeddeling blandt eleverne. Eller informationer om, hvordan teknologigiganter installerer små, men virksomme skinz, der gør at et ”gratis” spil kan ende som en økonomisk skandale for en hel familie.

Digital dannelse handler mindst lige så meget om at støtte børn og unge til et meningsfuldt og indholdsrigt liv udenfor det digitale univers. Det handler om børn og unges evne og vilje til at løsrive sig fra de mange farverige universer i den digitale verden. Om vigtigheden af at være fysisk sammen med sine jævnaldrende, dyrke sport og opleve glæden ved at have rørt sig. Om at få læst godnathistorie af sin mor og far. Digital dannelse handler således om vigtigheden af at få stimuleret alle sanser.

Forældre og fagpersoner har et ansvar I vores professionelle virke ser vi bagsiden af det digitale liv. Vi oplever, at fritidsklubber har svært ved at fastholde børn og unge, der hellere vil hjem og spille computer. Vi kontaktes af fodboldklubber, fordi de ikke længere kan

Af Cecilie Federspiel, David Madsen og Rebecca Poulsen • Illustration Otto Dickmeiss

OVERDREVENT SKÆRMFORBRUG FØRER TIL INAKTIVITET Danske børn og unge slår uheldige europarekorder. Herunder mest tid foran skærme, mindst fysisk aktivitet samt mindst tid tilbragt sammen med jævnaldrende efter skole.

I august 2019 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en rapport om børn og unges fysiske aktivitets­ niveau. Rapporten viser, at mindre end 25% af danske børn mellem 11-15 år lever op til Sundheds­ styrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. Den viste desuden, at 11-15-årige i gennemsnit er inaktive 11 timer i hverdage og 12 timer i weekender.

En primær årsag er ifølge Sundhedsstyrelsen børns massive skærmforbrug.

Statens Institut for Folkesundhed har offentliggjort, at blot 7% af 15-årige danske drenge og 13% af 15-årige danske piger er fysisk sammen med deres venner efter skole. De udtrykte bekymring, fordi dette er et dansk fænomen, som ikke i samme udstrækning gør sig gældende i resten af Europa – og peger på børns skærmforbrug som en primær årsag til disse tankevækkende statistikker.

National Institute of Health i USA, som kan sammenlignes med Sundhedsstyrelsen, har indledt verdens største langtidsstudie1 af hjerneudviklingen blandt unge i alderen 9-10 år, og skal følge dem ind i tidlig voksenalder. Studiet gi-

ver indblik i, hvordan unge menneskers hjerner udvikler sig og inkluderer faktorer som social klasse, køn samt en masse aktivitetsvaner, herunder skærmvaner.

Allerede efter de to første år kunne forskerne konkludere, at der ses en korrelation mellem brug af skærm i mere end to timer dagligt og særlige kognitive funktionsnedsættelser, såsom nedsat hukommelse, forringede sproglige evner, samt dårligere koncentration.

Ved mere end syv timer skærm dagligt har forskerne fundet strukturelle ændringer i hjernen, såsom tidlig udtynding af hjernebarken.

Om dette har konsekvenser på længere sigt, kan vi endnu ikke ud-

tale os om. Denne viden har man i USA og Canada taget til efterretning og indført nationale guidelines som forældre kan læne sig op ad. Disse guidelines anbefaler, at børn op til 14 år kun bør eksponeres for skærm i ca. to timer dagligt.

Fra 14 år og op anbefales, at de unge inddrages i at beslutte et rimeligt skærmforbrug.

Der er for nuværende ingen officielle anbefalinger for skærmtid til børn og unge i Danmark. Der er derfor behov for, at personale og ledelse på skoler i samarbejde med institutionens børn og unge formulerer en sund skærmpolitik.

NOTE: 1www.nih.gov/news-events/news-releases/abcd-study-completes-enrollment-announces-opportunities-scientific-engagement

plenum – nov 2019 57

digital dannelse

stille hold. Vi taler med lærere og pædagoger, der beklager sig over børns manglende evne til at lege sammen.

Det er svært at skabe aktivitetstilbud, der kan konkurrere med gaming-universerne hjemme på værelset. Nogle fritidsordninger oplever, at børn melder sig ud, hvilket er bekymrende, idet vi ved, hvor gode SFO’er ellers er til at skabe trivsel, samvær og fællesskaber for børn.

Forældre begræder, at deres børn lægger sine offline fritidsinteresser på hylden, og de oplever at miste kontakten til dem, fordi de forskanser sig foran skærmen. Ligesom børn og unge nok ønsker at leve et aktivt liv med venner, fysisk aktivitet samt omsorg og nærhed fra forældre, men føler sig fastlåst foran computeren, fordi der ikke er nogen legekammerater.

Fagpersoner, der arbejder med digital dannelse og sunde skærmvaner i børn og unges liv, bør derfor se på andet og mere end det, som foregår på skærmen. Det er vores ansvar at invitere til et liv i den fysiske verden og fortælle børn og deres forældre, at vi endnu ikke er blevet så robotificerede, at det gode børneog ungeliv udelukkende kan udfolde sig i en todimensional verden.

Vi må tage de forældre seriøst, som fortæller, at de kan se en sammenhæng mellem børnenes skærmforbrug og mistrivsel. Vi kan ikke fortælle dem, at det går over, hvis de bare tager et spil Fortnite med dem. Vi er nødt til at støtte vores børn og unge til at leve et sundt og meningsfuldt liv væk fra skærmene, hvis vi vil teknologiens bivirkninger til livs.

Når vi spørger børn og unge hvad de ville gøre, hvis der ikke fandtes sociale medier eller computerspil, så svarer de ofte: • Så ville jeg gerne i hallen med min far • Så ville jeg gerne ride noget mere • Så ville jeg lege i haven med mine kammerater • Så ville jeg igen synes det var sjovt at tage til fødselsdagsfest I realiteten har børn og unge mange ideer til, og ønsker om andre meningsfulde, offline aktiviteter. Den store udfordring ligger nok i, at vennerne ofte sidder hjemme på hver deres værelse, hvilket har skabt en ond cirkel, som er tæt på umulig at bryde for de unge mennesker.

Skærmtid og eksistentielle kriser I vores professionelle virke taler vi med børn og unge, som lider af angst og depression. Vi

58 plenum – nov 2019

HVORNÅR ER SKÆRME USUNDE? Problemer i menneskers liv kommer til udtryk ved, at de stiller sig i vejen for noget, der er vigtigt. Dette gælder også skærme, som, når de bliver altoverskyggende, bliver problematiske for både lærere, pædagoger, forældre og ikke mindst børnene og de unge selv.

Hvis skærmene er blevet et problem i skolen, handler det ofte om, at elevernes forbrug af dem stiller sig i vejen for skolens pædagogiske målsætninger. Måske har eleverne svært ved at koncentrere sig om en given opgave, fordi de konstant bliver forstyrrede af de mange farverige og underholdende ting, der foregår på skærmen. Det kan også være, at det er væsentligt for lærerne, at børnene leger sammen ude i skolegården, at men børnene i stedet vælger at sidde hver for sig i klasseværelserne og se på deres mobiltelefoner.

I disse tilfælde er skærmene blevet et problem, i forhold til de ønsker skolen har for sine elever.

Det er helt afgørende at forstå problemet som et fravær af noget betydningsfuldt.

Således opstår problemer med skærme ofte fordi de stiller sig i vejen for skolens ønsker for elevernes trivsel både socialt, psykologisk, fysisk og kognitivt.

Dansk Behandling for Computerspil- og Onlineafhængighed arbejder for, at børn og unge mennesker får mulighed for at anvende computerspil og sociale medier på afbalanceret vis.

Følg dem på facebook.com/ DABECO.dk eller www. dabeco.dk

kan ikke undgå at se en sammenhæng med de mange timer, de sidder foran en skærm. Nogle af børnene sidder der op til 40 timer ugentligt, hvilket svarer til 5-6 timer hver eneste dag. De udfylder deres dage med endeløse scrolls ned af Instagram, YouTube-grinding og computerspil.

Ved hjælp af psykologiens store traditioner såsom kognitiv terapis 3. bølge, narrativ teori og praksis samt eksistentiel psykologi, kan man bl.a. forklare depressions- og angsttilfælde ved at se på børnenes ofte massive skærmforbrug. Et forbrug, der risikerer at skabe eksistentielle kriser.

Ikke kun på grund af skærmforbruget men som beskrevet som følge af det liv, børnene går glip af. Det medfører en risiko for skolevægring. For når et barn graver sig ned i sit digitale univers, så bliver verden udenfor til­ tagende utryg. Mennesker frygter det ukendte, og det gælder også børn. Derfor hører vi om børn, som får det svært med at tage til en klassefest, derefter familiefester, og til slut blev det svært for barnet at komme i skole.

Hjernen tilvænner sig store mængder skærmforbrug, hvilket forårsager flere problematiske forhold. Særlige strukturer i hjernen husker bl.a. den tilfredsstillelse og de følelser, der er forbundet til de gamifications, som er installeret i spil og sociale medier. Dette bidrager til et vedvarende og øget forbrug, og børnene får en uimodståelig trang til at tjekke deres mobiltelefon, Snapchat, Instagram eller spille et spil mere.

På denne måde risikerer et massivt skærmforbrug at æde land fra børn og unge og gøre verden udenfor fremmed og angstprovokerende. De opsluges i magiske spiluniverser, Snapstreaks, YouTube-kanaler og lignende.

Disse universers ekstreme tiltrækningskraft er nøje gennemtænkt og udviklet af dygtige spil- og SoMe specialister, neuropsykologer og adfærdsdesignere.

Vi stiller spørgsmål ved, om det er fair for børnene og de unge? Eller skal vi som forældre og fagpersoner i højere grad reflektere over følgevirkningerne ved et massivt skærmforbrug? Skal vi udvikle sunde skærmpolitikker i vores skoler, institutioner og lignende?

Sunde skærmvaner i Silicon Valley For at blive klogere på hvordan skoler kan understøtte sunde skærmvaner hos børn, drog artiklens forfattere til USA for at interviewe skoler i teknologiens hovedstad uden for San Francisco.

Her stødte vi på flere interessante ting, fx at folk, der arbejder i tech-industrien, generelt er meget påpasselige med at tilbyde egne børn iPads, telefoner, konsoller og skærme. Vi interviewede viceskolelederen på en af de mest anerkendte skoler for forældre, der arbejder i techbranchen, og her var skærmpolitikkerne klare og tydelige.

For børn op til 14 år var der ingen skærmtid overhovedet, undtagen i de dele af undervisningen, hvor computeren var påkrævet. På spørgsmålet om hvorvidt det var svært at overholde denne strikse skærmpolitik, var svaret entydigt nej.

Både forældre og lærere bakkede op om skærmpolitikken, og forældrene var blevet inviteret med i alle overvejelser. Det samme var børnene og de unge. Blandt de unge over 14 år havde skolen introduceret et projekt, hvor de unge havde til opgave at undersøge konsekvenserne af teknologien på mennesker og herfra udvikle skærmpolitikker, som de følte var rimelige.

Det interessante var, at de unge udviklede en mere restriktiv skærmpolitik end den, skolen havde besluttet sig for. Dette viser, at det er muligt at lave skærmpolitikker, som imødekommer skolens pædagogiske, dannelsesmæssige og læringsmæssige målsætninger og samtidig give tilfredse og reflekterede børn og unge. Det er blot vigtigt at inddrage forældre og eleverne.

Hvad gør man for at sikre sunde skærmvaner?

Som skole må man anerkende, at skærme i skoletiden skal have et pædagogisk eller læringsmæssigt formål. Derfor er det vigtigt at man som eksempelvis underviser eller skoleleder gør sig overvejelser om, hvornår skærmene fremmer skolens pædagogiske, læringsmæssige og dannelsesmæssige målsætninger, og hvornår skærmene frastjæler disse.

SKOLER KAN MED FORDEL REFLEKTERE OVER FØLGENDE SPØRGSMÅL: • På hvilken meningsfuld måde kan man bruge digitale medier i undervisningen/frikvarterer/hjemmearbejde?

• Hvilke regler skal der være omkring billeddeling, spil og sociale medier?

• Hvordan kan skolen bidrage til en god tone på nettet?

• Hvordan kan skolen håndtere det, hvis et barn har haft en ubehagelig oplevelse på nettet?

• Hvor mange timer må børnene bruge skærmen?

• Hvad må de bruge skærme til i de små klasser?

• Vil det give mening at introducere et tema eller projekt om teknologiforståelse?

• Hvordan bruger fagpersonalet skærme?

• Hvordan lærer vi børn at fravriste sig skærmen?

• Er der trivselsfremmende aktiviteter, som skærmen frastjæler børn og unge?

• Hvordan sikrer vi, at børn oplever verden med alle sanser?

• Hvordan støtter vi op om et børneliv med tryghed og omsorg?

• Er der tiltag, som kan hjælpe til at mindske børns fysiske inaktivitet?

Så længe vi ikke forholder os til det digitales evne til at fastholde børn og unges (og voksnes) opmærksomhed og frastjæle deres evne til at leve et rigt og meningsfuldt liv i den fysiske verden, så længe vil teknologiens bivirkninger få lov at leve i bedste velgående.

Cecilie Federspiel er læge David Madsen og Rebecca Poulsen psykologer

DIGITAL DIALOG Ofte er der ikke retningslinjer for at bruge digitale medier med fornuft og omtanke. Især i hjemmene, men også på skolerne kan det derfor være en opgave i at lave tydeligere regler og få diskuteret disse og tidspunkter for brug af de mange muligheder – så der er fællesskab og opbakning.

Et enkelt råd kunne bare være: SLUK! Men kunsten at fungere godt i en digital verden er ikke alene at lave rammer og strukturer, der er tydelige, relevante og lette at følge. Det dannelsesmæssige aspekt skal også med.

Det er baggrunden for, at Skolelederforeningen – sammen med speciallæge og forfatter til bøger om i digital sundhed Imran Rashid – har lavet en guide til skoler, børn, unge og deres forældre om få styr på deres vaner og især uvaner med nye digitale medier …

Den nye ”Guide til forældre om børns digitale vaner med bl.a. ”9 gode råd” til forældre og folkeskolens elever er tænkt som et oplæg til landets folkeskoler og deres ca. ½ mio. elever, og 1 million forældre samt ansatte, skoleledere og skolebestyrelser o.a. i kontakt med børn og unge.

Læs HELE pjecen – den kan hentes på hjemmesiden Der er også udarbejdet en video ’Sunde digitale vaner starter i hjemmet’, som hentes samme sted

plenum – nov 2019 59

HAR FÅET NYT JOB Af Helle Kjærulf • Foto Privat

Før havde jeg en skoleleder i ryggen, som sagde: Vi laver nogle fejl, det vil vi altid gøre, og jeg bakker dig op. Nu er det mig, der siger det samme til andre.

MORTEN HEILMANN SØRENSEN

38 år, skoleleder på Tinglev Skole, Aabenraa Kommune, fra 1. september 2019.

60 plenum – nov 2019

Indholdet af det nye job som skoleleder på Tinglev Skole kommer ikke bag på Morten Heilmann Sørensen. Han har siden årsskiftet været konstitueret leder, så han kender både skolens elever og medarbejdere.

Tidligere var han afdelingsleder på Lyreskovskolen i Bov i fire år og også konstitueret leder der de seneste fire måneder, inden han kom til den over 100 år gamle skole i Tinglev, der ligger 25 km fra Flensborg. »Udfordringerne er på sin vis simple.

Skolens økonomi er ikke særlig god. Vi har fået 2,4 mio. kr. i tilskud fra kommunen i januar i år. Alligevel har vi stadigvæk underskud. Jeg har fået det som en bunden opgave af min chef, at jeg skal sørge for, at budgettet kommer i balance. Det er naturligvis svært at drive skole ud fra et underskud. Men det er en udfordring, jeg gerne tager op,« siger den nye skoleleder.

Han tilføjer, at de sagtens kunne bruge mere ledelseskraft på skolen, primært i SFO-regi, men økonomien spænder ben. »Heldigvis er der ting, vi kan udvikle, hvis vi hjælper hinanden, og det ser jeg frem til at stå i spidsen for.« Rollen som øverste skoleleder er markant anderledes end som afdelingsleder, pointerer han. »Jeg var 32 år, da jeg startede som afdelingsleder. Jeg var med til at bygge en helt ny skole op fra bunden i Bov, hvor jeg var lærer, inden jeg blev leder. Det har jeg lært meget af. Og jeg lærte meget af min tidligere leder, og ham bruger jeg også stadig som mentor og sparringspartner,« siger Morten Heilmann Sørensen, der selv kommer fra grænseområdet. Han er født og opvokset i Bov. En af de ting, som ledelsen fokuserer på, er at få nedbragt sygefravær og fravær generelt.

Morten Heilmann Sørensen forklarer, at økonomien har første prioritet, fordi den hænger sammen med det, de kan som skole. Men han ønsker også at ændre kulturen på skolen.

»Det gør man ikke fra den ene dag til den anden. Vi er i gang med mange snakke, tanker og processer for at finde den retning, som vi i ledelsen mener, vi skal gå,« siger han. »Før havde jeg en skoleleder i ryggen, som sagde: Vi laver nogle fejl, det vil vi altid gøre, og jeg bakker dig op. Nu er det mig, der siger det samme til andre. Jeg er selv åben omkring det at lave fejl og siger til personalet, hvis det sker.« Han mener også, at det skal være okay at lave fejl både for elever, lærere og ledere. »Ingen af os er fejlfri, vi er bare mennesker. Det skal eleverne også lære, så de ved det, når de forlader skolen.« For Morten Heilmann Sørensen er det at drive en god skole, at de sender ”produkter” ud, som er klar til at møde et samfund. »Vi skal ikke kun lære eleverne dansk og matematik. Vi skal lære dem at være kritiske, så de er rustet til at tackle det komplicerede samfund, de kommer ud til. At drive god skole handler også rigtig meget om, at vi skal være ordentlige over for forældre, lærere, børn osv. Vi bliver nødt til at være tro mod det produkt, vi skal levere.« Han er meget opmærksom på, at det i udviklingsprocessen ikke nytter noget at smide tusind bolde op, som bliver umulige at gribe igen. »Det er hele tiden en prioritering af vores opgaver. Kulturforandringen er nødvendig, fordi man på skolen har været vant til at gøre tingene på én måde. Og vi vil gerne have eleven mere i centrum samt have et fællesskab om at skabe læring for den enkelte elev uanset faggruppe,« siger Morten Heilmann Sørensen. »Jeg tænker andre tanker, end medarbejderne har været vant til før. Men de ved, hvad de har sagt ja til.« TINGLEV SKOLE har cirka 335 elever samt en pædagogisk stab på 37. Skoleledelsen består af øverste skoleleder og en afdelingsleder, som står for udskolingen. I august 2018 var de en kort overgang fire ledere.

AKTIVE PENSIONISTER Er du ved at slutte som aktiv skoleleder? Vil du fortsat være aktiv i foreningen? Så bliv medlem af foreningens pensionistafdeling Der er snart 400 pensionistmedlemmer i Skolelederforeningen. Og stigende efterspørgsel på, hvad foreningen har af tilbud for at gøre det mere attraktivt at være pensionist i foreningen.

Skolelederforeningen har nedsat en arbejdsgruppe ”Aktive pensionister” af 6 pensionerede skoleledere, der i tæt kontakt med formandskabet, HB og sekretariatet, arbejder med at optimere pensionisternes forhold.

HUSK!

at melder du dig som pensionist ud af Skole­lederforeningen, er det vedtægtsmæssigt ikke muligt at melde sig ind igen.

Arbejdsgruppen har sammen med repræsentanter netop mødtes på årsmødet med interesserede nuværende og kommende skolelederpensionister, hvor der bl.a. blev drøftet: •N ye attraktive og inspirerende til-

bud for foreningens pensionister.

•H vordan pensionistafdelingen bli-

ver synligere på foreningens medier.

•R evision af velkomstfolder/pjece til

nye medlemmer – er allerede klar, den ligger på skolelederne.org •B idrage til coaching/støtte til nye skoleledere – evt. regionalt.

•O pbygge en erfaringsbank og tænketank for Skolelederforeningen

AMNESTI

FOR PENSIONISTER

Dog er der frem til 1. juli 2020 givet mulighed for amnesti., så tidligere udmeldte kan blive fuldgyldige pensionist-medlemmer igen.

PENSIONISTGRUPPEN KONTAKTPERSONER: NAVN Claus Holck Pape Birgitte Sonsby Ole Stavngaard Claus Heiredal Annie Nielsen Flemming Libner

KOMMUNE MAIL Hedensted cogcpape@gmail.com Odense birgittesonsby@gmail.com Rudersdal ole.stavngaard@gmail.com Toftlund heiredal@gmail.com Frederikshavn annie@nielsen.ws Skjern f.libner@gmail.com

TELEFON 20585402 20665246 50696729 30532621 21270544 40268602

• Pensionerede skoleledere skal fremstå som en tydelig medlemsgruppe i foreningen med pensionistgrupper lokalt og regionale netværk.

• Målet er at fastholde viden, kompetencer og motivere til at få øje på de ressourcer, der ligger i gruppen – og tilbyde et relevant forum.

• Kontingentet er ca. 125 kr. /md. og fradragsberettiget for tjenestemandspensionister.

• Du bevarer de fordele, der er: Frivillig gruppeliv indtil 70 år, Feriefonden, Tjenestemændenes Låneforening, Forbrugsforeningen og tilbydes Folkeskolen.

• Du får fortsat Plenum, adgang til regionale møder, årsmødet mv.

Hvis du vil være medlem af pensionistafdelingen – skal du selv meddele dette til Skolelederforeningens sekretariat i forbindelse med overgang til pension. plenum – nov 2019 61

HVERDAGSLEDELSE

En skoleled er skriver om sine tanker, tro og tvivl om stort og småt, når man udøver led i folkeskole else n ...

Bare en hånd på låret…?

Vi havde julefrokost i starten af december. Mandagen efter kom min vicer ind til mig og lukkede døren bag sig.

“Der er noget, jeg bliver nødt til at vende med dig,” sagde han.

“Til julefrokosten sad jeg ved siden af Michael, som sad ved siden af Camilla. Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til, at han lagde sin hånd på hendes lår flere gange.

Hun så noget beklemt ud.”

Det var ikke første gang, at jeg havde hørt om Michaels glæde ved damelår, men der havde aldrig været klager over det. Det havde mere været på rygteplanet.

“Hvad skal vi gøre?” spurgte viceren.

“Hvis Camilla synes, at det er grænseoverskridende, må hun sige fra,” mente jeg.

“Det kan altså godt være svært. Michael er en erfaren lærer, der nyder stor anerkendelse, og Camilla er startet for et halvt år siden.”

“Men det er en arbejdsplads for voksne mennesker,” sagde jeg bestemt.

I det samme gik døren op, og min afdelingsleder Rikke kom ind.

Viceren fortalte kort om sagen.

“Det bliver vi nødt til at gøre noget ved,” sagde hun ophidset. “Vi kan ikke have at vores kvindelige medarbejdere bliver befamlet – også selvom det er julefrokost.”

“Når man er over 40, betragtes hænder på låret som et personalegode”, smågrinede jeg. Camilla kiggede stift på mig, og jeg måtte konstatere, at mit forsøg på at være morsom faldt helt til jorden.

“Camilla er ikke engang fyldt 30, og selvom jeg er fyldt 40, vil jeg gerne frabede mig jeres hænder på mine lår!” Hun så strengt på os.

Jeg kiggede chokeret på Rikke. At tage Rikke eller en anden medarbejder på låret har altid ligget mig meget fjernt.

“Hvad gør vi, hvis Camilla klager?” fortsatte Rikke.

“Ja, så må vi suspendere ham, indtil der faldet ro på,” sagde min vicer.

“I har ret. Jeg synes bare, at det er et meget svært område,” sagde jeg.

“Du tager en snak med ham,” sagde Rikke til viceren. “Fortæl ham, hvad du har set. Sig, at hvis der kommer en sag på et tidspunkt, har du ikke andre muligheder end at sende ham hjem.”

Om eftermiddagen så jeg Michael gå ind på vicerens kontor. Kort tid efter gik han igen. Rikke og jeg skyndte os ind.

“Hvad sagde han?” spurgte jeg.

“Meget lidt. Han lignede en, der bare gerne ville ud.”

Rikke nikkede. “Hvis man skal gramse på nogen, skal man være sikker på, at de gerne vil gramses på. Nu tager jeg hjem til min dejlige mand…”

Jens Blom Skoleleder på Strandskolen

Forfatteren har fået mulighed for skrive under pseudonym for at kunne udtrykke sig friere.

plenum – nov 2019 63

”Jeg var imponeret over Adapteo fra start til slut for deres effektive håndtering af vores udfordring. Skolens gamle lokaler skulle renoveres pga. store indeklimagener og en genhusning var uundgåelig. Med Adapteo oplevede vi et professionelt og handlingsorienteret team, som ikke mindst var hurtige og præcise da pavillonerne skulle placeres. Vores nye midlertidige lokaler er rare at være i, de er pæne og lyse – og så er her højt til loftet. Børnene elsker dem.”

Karsten Rudbeck, Skoleleder, Sønder Otting skole, Haderslev

Vil du vide mere?

Kontakt Adapteo på +45 70 90 90 40, og lad os uddybe, hvordan vi kan løse jeres udfordring eller besøg os på adapteo.dk

SKOLER BØRNENE IKKE VIL VÆK FRA

Vi kalder dem pavilloner. Men ude i virkeligheden er de klasseværelser, kreative rum, kantine, personalerum, ekstra m2 og meget, meget mere. Pavillonerne er nemlig lige så fleksible, som behovene er vidt forskellige og kan tilpasses helt efter jeres ønsker.

Adapteo har gennem 30 år hjulpet mange skoler med midler-tidige løsninger i længere eller kortere perioder, f.eks. pga. brand- og vandskader, skimmelsvamp eller simpelthen behov for ekstra m2. Vores pavilloner er lyse med vinduer til begge sider og har indbygget og lydsvagt ventilationssystem, som gør lokalerne rare at være i. Og vores erfarne rådgivere sikrer, at planlægning og udførelse bliver uden bøvl og besvær. Vi kan desuden hjælpe jer med inventar, finjusteringer og arealet udenfor. Eneste udfordring er, at få børnene væk fra pavillonerne igen…

Skolelederforeningen og Plenum ønsker alle en god december og når I kommer dertil en god jul og et godt nytår!

Supertilbud fra Tannishus

429,-

Folkeskolen Det naturlige førstevalg Folkeskolen Den vigtigste samfundsdannende institution

Per person i DV

Weekendophold 10. januar – 22. marts 2020 Opholdet inkluderer:

2 overnatninger i lejlighed med ank. fredag og afr. søndag 2 x morgenbuffet i restauranten 2-retters menu lørdag aften Energiforbrug, miljøafgifter og slutrengøring 20-22. marts. Kr. 479,- inkl. koncert med Ruth To Hell. www.ruthtohell.dk Mulighed for tilkøb:

Folkeskolen Det lokale samlingspunkt

Ekstra overnatning til 175,- per person; inkl. take away morgenbakke 240,Fredagens ”Vi gir den gas” menu. 3 retter 200,- dertil vinmenu 120,Havudsigt 200,- per lejlighed. Tillæg for enkeltværelse 200,Slut weekenden af med en stor søndagsbuffet fra kl. 12 til kun 110,-. Reservation nødvendig på 9893 1482. Evt. senere udtjekning kan aftales med receptionen.

Oplev Tversted:

Gå en tur på stranden eller i læ ved Tversted Søerne. Stranden er officiel vinterbadestrand og bare 200 m fra Tannishus. Læs mere på www.tannishus.dk Tannishus har bl.a. swimmingpool, sauna, minigolf og motionsrum.

Afstande:

Skagen 35 km., Frederikshavn 30 km., Hirtshals 15 km., Hjørring 25 km, Ålbæk 14 km.

SKOLELEDERFORENINGEN i samarbejde med skolens øvrige parter

66 plenum – nov 2019

Tannisbugtvej 123, Tversted 9881 Bindslev +45 9893 1300 hotel@tannishus.dk

www.tannishus.dk

NOTER

Midt i mellem Der er i stigende grad fokus på, at mellemlederne skal udøve den faglige ledelse af lærere og pædagoger på landets skoler. Men hvad skal der til for at lykkes med den opgave i en travl hverdag?

Det vil Skolelederforeningen og KL blive klogere på. Det sker gennem et såkaldt AUA-projekt, der bygger videre på et projekt fra seneste overenskomstperiode, som konkluderede, at der for mellemledere på folkeskolerne kan være udfordringer med at udøve faglig ledelse.

Det nye fælles projekt skal fremdrage viden og gode erfaringer samt udvikle værktøjer, som mellemledere overalt i landet kan få glæde af, så de ikke drukner i drift og administration, men i højere grad bruger tid på at sparre og udvikle praksis sammen med frontpersonalet.

På nogle skoler har ledelsesteamet meget erfaring med faglig ledelse, mens man andre steder ikke er så langt med at systematisere det. En del af projektet handler derfor om at blive klogere på, hvordan faglig ledelse bliver forstået, defineret og udøvet på skolerne.

Den indsamlede viden og de praktiske erfaringer i kommunerne skal danne grundlag for udvikling af redskaber, som skal hjælpe mellemledere med at udøve faglig ledelse.

De udviklede redskaber skal afprøves på 4-6 skoler og justeres ud fra de erfaringer og tilbagemeldinger, der kommer. Det er et mål for projektet, at viden og værktøjer bliver udbredt, så alle kommuner kan lade sig inspirere til arbejdet med faglig ledelse på skolerne.

Fælles skole 6 kommuner er gået sammen om at styrke folke­ skolen gennem alliancen ”Flere i Folkeskolen”, der pt. består af København, Aarhus, Odense, Aalborg, ­Randers og Esbjerg kommuner.

Formålet at få flere elever og forældre til at vælge f­ olkeskolen. Det skal ske ved at prioritere folkeskolen i ord, handling og økonomi samt gøre folkeskolen til et attraktivt førstevalg.

Samtidig opfordrer alliancen til, at politikerne på Christiansborg bakker op om initiativerne i alliancen.

Danske Skoleelever og KL er med som observatører.

BLADET Medlemsbladet Plenum går fra næste år ned fra 7 til 5 årlige trykte numre. Det har HB besluttet efter, at udviklingen i produktions- og distributionsomkostningerne har gjort det dyrere at sende

INKLUSIONENS PRIS

blade ud, og at trenden for alle medier er, at kommunikationen bevæger sig fra trykt til digitalt.

Den frigjorte tid vil blive brugt til at styrke kommunikationen på foreningens nyhedsbrev, hvis årsfrekvens øges, hjemmeside og sociale medier.

Hillerød Kommune har erkendt, at arbejdet med inklusion har presset skolernes budgetter de seneste år. Blandt andet derfor har kommunen bevilget flere penge til skolerne samt eftergive skolerne en gæld på omkring 10 mio. kr. vedr. specialundervisningsområdet.

En Rambøll-rapport fra foråret havde til formål at finde ud af, hvorfor Hillerød tilsyneladende har flere udgifter til specialundervisningsområdet end sammenlignelige kommuner. Analysen skulle også komme med effektiviserings- og besparelsesforslag på specialområdet.

Konklusionen var bl.a., at kommunen ikke visiterer flere elever i specialundervisningen end andre kommuner. Og at andre tiltag, eksempelvis arbejde med brobygning fra specialundervisningstilbud til almenskoler, kunne være mere effektivt.

Ikke mindst viser analysen, at arbejdet med inklusion presser skolernes budgetter, og byrådet i Hillerød har derfor ”besluttet at bevilge flere penge til skolerne på baggrund af det forbrug, vi har set de foregående år, og på baggrund af det behov, vi ved findes,” som det lyder det i det nyligt vedtagne budgetforlig 2020/23.

Ifølge formanden for Skolelederforeningen i Hillerød, Annette Otto, har skolelederne siden 2012 oplevet udlægningen af specialundervisningsbudgettet i kommunens syv

Formålet er fortsat at give medlemmerne indsigt i den skole- og ledelsesmæssige udvikling og i Skolelederforeningens aktiviteter, politik og tilbud m.m.

Den årlige undersøgelse af bladet fortæller bl.a., at 9 ud af 10 er tilfredse med ind-

hold/udtryk. Herunder ønsker 2/3 fortsat at få det trykt, så bladet er stadig et vigtigt visitkort fra foreningen. Så selv om mange nok også læser bladet på IPad, fastholdes det altså på tryk 5 gange årligt – i en let fornyet version.

distrikter som en meget udfordrende, tung og tidskrævende opgave.

Opgaven vil stadig være meget tidskrævende, men ”som formand er jeg lettet over, at der har været lydhørhed i forhold til mange af vores ytringer,” siger Annette Otto.

Et udvalg af bestyrelsen i lokalforeningen har bl.a. holdt et møde med kommunaldirektøren og skolechefen, hvor der blev lyttet til deres bekymringer og deres faglighed kunne komme i spil.

Desuden har hun ”sammen med næstformanden haft fornøjelsen af, at borgmesteren har inviteret os, udvalgsformanden, et par skolebestyrelsesformænd, DLF og andre interessenter til en ”Samtale om skolen”, hvor der har været plads til fordomsfri debat om skolen.”

Annette Otto forklarer, at skolerne i Hillerød i sammenligning med mange andre kommuner har en stor egenbetaling til specialskoler: ”Det betyder f.eks., at en enkelt tilflytter kan udløse et underskud på en halv million hen over natten”.

Hun hilser velkommen, at man kan have en god og ærlig dialog med både forvaltning og politikere om de udfordringer, der præger tiden – og pointerer, at nationalt set eksploderer antallet af børn med diagnoser, så det måske er på tide, at vi interesserer os for hvorfor ...

Annonceomsætningen søges fastholdt. Foreningens medier er begunstiget ved, at medlemmerne er beslutningstagere, og at skolerne omsætter for millioner af udstyr, IT, UV-materialer, kurser mv. Senest så vi et udvalg på de over 2000 m2 udstilling på årsmødet.

plenum – nov 2019 67

ANMELDELSER ØNSKER DU AT ANMELDE EN BOG, SÅ RING TIL SEKRETARIATET PÅ TLF. 70 25 10 08 ELLER MAIL TIL SKOLELEDERNE@SKOLELEDERNE.ORG Anmeldelser honoreres med 2 flasker vin samt bogen. Husk: skriv kort.

Didaktiske ambitioner Alle elever med Per Fibæk Laursen Hans Reitzels Forlag

Nye design for undervisning og uddannelse Undervisning og læring Moocs – massive open online courses Dafolo

Undervisning mellem hensigt og uforudsigelighed

Undervisning og læring Ane Qvortrup, Tina Bering Keiding Dafolo

Spørgsmål og interaktion i klasserummet Emilia Andersson-Bakken Dafolo

Diversitet i uddannelsen

Hvordan man effektivt når ud til eleverne David Mitchell Dafolo

Den finske skole

Styrken ved professionel læring Helen S. Timperley Dafolo

Pædagogisk engagement og relationel musikalitet

Kunsten at skabe trivsel og vitale læringsfællesskaber Anne Linder, Jørgen Lyhne Dafolo

Elevens læring og dannelse Fem psykologiske forstålelser Søren Pjengaard Dafolo

Den modige leder Karen Mellon Dafolo

Anvendelse af forskningsbaseret viden i skolen Terje Ogden Dafolo

Bæredygtig undervisning Suna Christensen Aarhus Universitetsforlag

Hvad kan vi lære af Finlands undervisningsformer Pasi Sahlberg Hogrefe

Ulighed, fattigdom, og sociale problemer Morten Ejrnæs Dafolo

Læringsrejsen

Formålsdrevet uddannelse og undervisning

Målorienteret undervisning i indskolingen Alice Olsen Dafolo

Mål med mening

Mellem dannelse og målstyring Rasmus Godsk, Morten Stockholm Hansen, Thomas Iskov m.fl.

Hans Reitzels Forlag

Relationsbaseret vejledning

Om processer, der har relationel værdi for andre Anne Linder Dafolo

Didaktik i udvikling

Torben Spanger Christensen, Nikolaj Elf m.fl.

Klim

68 plenum – nov 2019

Thomas R. S. Albrechtsen, Søren S. E. Bengtsen m.fl.

Dafolo

Mål & formål

Didaktiske pejlemærker i dagtilbud og skole Stig Broström Samfundslitteratur

Effektive sammen

Om at skabe tid, motivation og arbejdsglæde Trine Kolding Gyldendal

Læring mellem udvikling og tilpasning Kritiske og afklarede bidrag 2007-18

Knud Illeris Samfundslitteratur

15 aktuelle læringsteorier Knud Illeris Samfundslitteratur

Tegn mere sammen

Hvordan visualisering kan styrke måden, du samarbejder på Ole Qvist-Sørensen, Loa Baastrup Samfundslitteratur

Intensiv læring

Relationer, Mestringsoplevelser og transfer Frans Ørsted Andersen, Lise Mølgaard, Tine Wåst, Lisbet Nørgaard Dafolo

Pædagogiske tænkere

Bidrag til empirisk dannelsesforskning Thomas R. S. Albrechtsen, Nicole Balzer m.fl.

Hans Reitzels Forlag

En skole for alle

Ranis forsvar for fællesskabet Mette Korsgaard, Rani Hørlyck Gyldendahl

Håndtere Evaluere Forandre Med low arousal og afstemt pædagogik Bo Hejskov Elvén, Anna Sjölund Dansk Psykologisk Forlag

Co-teaching

Janne Hedegaard Hansen Aarhus Universitetsforlag

Mod til at lede

Vovemod i arbejdslivet, svære samtaler, hele hjerter Brené Brown

Stress og eksistens

Nye veje til at forstå og bekæmpe stress Mette Vesterager Hans Reitzels Forlag

Skriv kort og godt

101 Metoder Til undervisning af unge og voksne Hans Reitzels Forlag

En skrivedidaktik om brugstekster og fagtekster Bodil Nielsen Hans Reitzels Forlag

Den hybride skole

Filosofi i skolen

Læring og didaktisk design, når det digitale er allestedsnærværende Birgitte Holm Sørensen, Karin Tweddell Levinsen Klim

Gør en forskel med distribueret ledelse

Perspektiver, Praksis og potentiale Alma Harris Dafolo

Er der evidens for evidens?

Ditte Dalum Christoffersen, Kit Stender Petersen (red.)

Samfundslitteratur

Flere fantastiske forbindelser Relationer og konstruktioner i læringsmiljøer René Kristensen m.fl.

Dafolo

Undervisningens rum for undren Louise Nabe-Nielsen Hans Reitzels Forlag

Turnaround ledelse af skoler

Hvordan succesfulde ledere transformere lavt præsterende skoler Kenneth Leithwood, Alma Harris, Tiiu Strauss Dafolo

Kollaborativ Professionalisme Når samarbejde fører til bedre læring for alle Andy Hargreaves, Michael T. O’Connor Dafolo

Skolens fraværende børn

Årsager og indsatser Mai Juul-Andersen, Line Berthelsen m.fl.

Dafolo

Du er en del af nogle stærke fællesskaber Siden 1880 har Lån & Spar været en bank for helt almindelige mennesker.

En bank som hylder fællesskabet. Vi er nemlig ejet af mere end 50 organisationer bl.a. Skolelederforeningen.

Få høj rente på din lønkonto Med fællesskabet følger ekstra gode fordele.

Som bl.a. 3 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det kan ingen andre banker matche.

Se mere på lsb.dk/skolelederne

3

%

PÅ LØNKONTOEN – bare fordi du er medlem af Skolelederforeningen

Ring: 3378 1995 – eller gå på lsb.dk/skolelederne og book møde

Sådan får du 3 % i rente på din lønkonto Du er medlem af Skolelederforeningen og har afsluttet din uddannelse.

Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkår.

Rentesatserne er variable og gælder pr.

9. maj 2019.

De 3 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0 % på resten.

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån.

Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

PROFESSIONEL SPARRING

Du får mulighed for professionel sparring med konsulenter, der har indsigt i og/eller mangeårig erfaring med arbejdet som skoleleder. Som medlem kan du til hver en tid henvende dig til sekretariatet og få rådgivning.

VEJLEDNING MED LEDERVINKLER

Ring eller mail og få en snak om det at være leder i eller omkring folkeskolen, f.eks.: • dine arbejdsvilkår som leder • dine løn- og ansættelsesvilkår • dine tjenstlige forhold, herunder pensionsvilkår • arbejdstidsaftalen for ledere – eller lærernes?

• godtgørelse for merarbejde • folkeskolens styrelse og forvaltningsloven • SU/MED-samarbejdet • personaleledelse • udviklingssamtaler og konflikthåndtering • arbejdsskader • arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø • andre relevante emner fra lederens dagligdag

HURTIG KONTAKT

Brug ved alle henvendelser venligst: • Hovedtelefonen: 7025 1008 eller • Hovedmail: skolelederne@ skolelederne.org

rug ”Min side” på www.skolelederforeningen.org B til at tjekke og opdatere dine oplysninger.

MØD DE ANDRE SKOLELEDERE følg med på Facebook > Skolelederforeningen

SEKRETARIATET ER ÅBENT

Mandag-torsdag: 9.00-15.00, fredag: 9.00-14.00.

HOVEDBESTYRELSEN

Formand Claus Hjortdal Næstformand Dorte Andreas Dan Gert Christensen Peter Hansen

POLITISK LEDELSE Claus Hjortdal Formand clhj@skolelederne.org

Dorte Andreas Næstformand dora@skolelederne.org

DAGLIG LEDELSE

Sekretariatschef Katrine Thomsen kath@skolelederne.org

ADMINISTRATION OG DRIFT Merethe S. Erbs Administrativ medarbejder mse@skolelederne.org Gitte Nielsen Administrativ medarbejder gn@skolelederne.org

POLITIK OG KOMMUNIKATION Michael Diepeveen Kommunikationschef midi@skolelederne.org

Malene Lieberknecht Kommunikationskonsulent mali@skolelederne.org

70 plenum – nov 2019

Marianne Kipker Peter Nellemann Torben Møller Nielsen Lars Aaberg

Jannick S. Mortensen Konsulent jamo@skolelederne.org

og på Twitter > #skolelederOrg

Søren Teglskov Konsulent sote@skolelederne.org

MEDLEMSRÅDGIVNING OG FORHANDLING Peter Cort Forhandlingschef cort@skolelederne.org

Carsten Ancker Konsulent cava@skolelederne.org Christina Bohmann Konsulent chbo@skolelederne.org Louise Z. Graugaard Konsulent loza@skolelederne.org Henrik Sloth Konsulent hs@skolelederne.org Nils Vilsbøl Konsulent nv@skolelederne.org

Kom med på de sociale medier!

og kom i øvrigt ind i kampen …

Sæt strøm til matematikken og spar tid!

De diagnostiske MAT-prøver og MAT-elevplaner fra Hogrefe giver konkret dokumentation for elevernes faglige niveau og progression i matematik.

Med de digitale prøver slipper man for den tidskrævende opgaverettelse, men man kan stadig følge elevernes faglige udvikling. Herudover kan man lade MAT-elevplaner understøtte indsatsen ved at generere træningsopgaver, der er skræddersyet til den enkelte elev. Derved styrkes elevernes læring, der hvor behovet er.

Måske er der behov for at justere i undervisningen? Måske er der behov for at differentiere undervisningen til den enkelte elevs individuelle behov?

Uanset om man vælger prøverne som papir- eller digitale prøver, får man med MATprøverne og MAT-elevplaner, håndgribelig datadokumentation for klassens og den enkelte elevs niveau i matematik.

Det giver dig som skole- eller pædagogisk leder mulighed for at vurdere og reflektere over undervisningen ud fra et faktabaseret grundlag, og læreren får et stærkt værktøj til at tilrettelægge og understøtte elevernes læring.

Kontakt os i dag og hør mere om MAT-prøverne og MAT-elevplaner.

Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen 155 2830 Virum Tlf. +45 35 38 16 55 info@hogrefe.dk

Danmarks største klasselokale GIV ELEVERNE EN UFORGLEMMELIG DAG MED LÆRING OG SJOV I TIVOLI

HJÆLP JULEMANDEN!

I julemandens stue hjælper eleverne med kreativ historiefortælling, når de sammen med den glemsomme julemand genskaber julens traditioner.

Alle hverdage fra 18. november - 20. december 2019, for 0.-3. klasse.

Varighed: 1 lektion.

Pris: 99 DKK

“DET VAR ET SUPERGODT UNDERVISNINGSFORLØB OG FANTASTISK AT KUNNE SLUTTE AF MED FRI ADGANG TIL ALLE FORLYSTELSERNE.” Lærer, Lyngby Friskole

KØB ALLEREDE NU BILLETTER TIL FAGLIGE DAGE OG UNDERVISNINGSFORLØB I 2020

Hvert år får tusindvis af elever en unik læringsoplevelse, når deres appetit på naturfag skærpes med de mange sjove opgaver til Faglige Dage, eller når de prøver kræfter med eventyrgenren eller ser den smukke matematik omkring os i et af Tivolis mange undervisningsforløb.

For mere information se

TIVOLI.DK/DA/SKOLER eller kontakt

UNDERVISNING@TIVOLI.DK

INKLUSIV ENTRÉ OG TURPAS GÆLDENDE FRA KL. 11-15 OPGAVERNE UNDERSTØTTER ARBEJDET MED NYE FÆLLES MÅL

FRA 70 DKK

PR. ELEV/ LÆRER