”Mit
år på SKAP var oplevelsesrigt,
motiverende og styrkede mit mod til at turde se ind i fremadrettede udfordringer.”
![]()
”Mit
år på SKAP var oplevelsesrigt,
motiverende og styrkede mit mod til at turde se ind i fremadrettede udfordringer.”
Danske Caroline (22) fra København valgte at tilbringe et år på arkitekturlinjen på SKAP kreativ folkehøyskole (højskole) i Norge.
- Det var virkelig lærerigt. At møde og få venskaber fra et andet land samt at stå på egne ben, har en positiv indflydelse for mine fremtidsplaner.
Et norsk højskoleår varer ni måneder. Skolen er beliggende på et tidligere hotel, og man bor på værelser med eget badeværelse. Der serveres fire måltider om dagen, og al undervisning og socialt samvær foregår i den samme bygning, hvor man bor. Caroline har med sig mange egenskaber fra året på SKAP.
- Jeg er blevet mere målrettet og motiveret omkring, hvad jeg vil, og ikke mindst åben for nye oplevelser, fortæller hun.
Det er ikke kun egenskaber, Caroline har med fra SKAP arkitektur. Hun har også mange gode minder:
- Interrail med arkitektholdet, hvor vi besøgte seks lande i Europa, var en stor oplevelse. De sociale elevfester med udklædning i forskellige temaer var noget, der samlede alle på tværs af linjerne.
Beliggende i Mandal, Norges sydligste by
OM SKAP KREATIV FOLKEHØYSKOLE:
På SKAP kan man vælge mellem ni kreative linjer: Arkitektur, By- og landskabsarkitektur, Produktdesign, Redesign, Visuell kommunikasjon, Teknologi, Møbelsnedker og Dungeons and Dragons.
Elever, der ønsker hjælp til optagelsesprøver til videre studier, får det på de forskellige linjer. Hvert år hjælper SKAP mange elever med at komme ind på arkitektskoler i både Danmark, Norge og andre lande, hvor de fleste fortsætter til Danmark og Norge.
Det bedste SKAP kreativ folkehøjskole er den sydligste højskole i Norge og ligger midt i byen Mandal. Her er skov, hav, by og strand lige i nærheden.
Og hvad mener Caroline så er det bedste ved SKAP kreativ folkehøjskole?
- Søde elever og vejledere. Beliggenheden, at den ligger centralt i byen, en kort gåtur til stranden og omgivet af smuk natur.
Kreativiteten er i fokus, og der lægges vægt på optagelsesprøver til fremtidige uddannelser.
Anbefaler andre
Caroline er helt sikker på sin anbefaling af et år på en norsk højskole til andre danskere.
- Jeg vil helt klart anbefale andre danskere at tage et år i Norge på højskole for at danne nye venskaber, opleve naturen og være
selvstændig i et andet land, siger hun.
Imødekommende
Hvordan er det at følge undervisning, der foregår på norsk, når man er fra Danmark?
- Det var helt klart noget, jeg skulle lære og vænne mig til i starten. Men folk var søde og imødekommende, så hvis jeg havde spørgsmål, var der altid nogen, der ville hjælpe, siger Caroline.
Du må endelig huske at søge om stipendium til højskoleophold, før du tager på højskole i Norge.
Stipendet er på 700 danske kroner pr uge, og man kan få støtte i indtil 32 uger. Den danske krone er nu også meget stærk i forhold til den norske.
Dette er betingelserne for at få Nordisk højskolestipendium:
- Du skal være dansk statsborger eller være ligestillet med danske statsborgere ifølge internationale aftaler.
- Opholdet skal finde sted på en folkehøjskole i et andet nordisk land.
- Kurset skal være offentligt anerkendt og vare mindst 12 uger.
- Kurset skal have status af folkehøjskolekursus.
- Du skal bo på højskolen i kursusperioden.
- Du kan kun søge til folkehøjskoleophold, der ikke er påbegyndt på ansøgningstidspunktet.