be my guest

Velkommen til et 4-stjernet besøg på toppen af Danmark i enestående omgivelser på Color Hotel Skagen, hvor gæstfrihed og atmosfære er i højsædet. Her får I rammer ud over det sædvanlige til jeres næste møde, konference eller teambuilding arrangement – med naturen lige uden for døren, faciliteter i særklasse og masser af muligheder for sjove og udfordrende aktiviteter.
Alle veje fører til Skagen – eller næsten i hvert fald. Med nordjyske motorveje og mange daglige fly- og færgeforbindelser til regionen, er konference på toppen tættere på, end man skulle tro.
Forsøger I at træffe grønne valg, når I vælger leverandører og samarbejdspartnere? Så kan I trygt vælge Color Hotel Skagen.
Med Skagens skønne og barske natur lige uden for døren føler vi en særlig forpligtelse til at passe på vores omgivelser. Derfor har Color Hotel Skagen været Green Key certificeret siden 2019.
Green Key er hotelbranchens miljøcertificering og vores gæsters garanti for, at vi tager ansvar for natur og miljø. Vi arbejder målrettet på at tænke miljø ind i hverdagen på vores hotel og indfører løbende grønnere løsninger, der reducerer vores klimaaftryk.
Color Hotel Skagen tilbyder lokaler og faciliteter til alle former for møder og konferencer – både små intime møder såvel som til store konferencer med op til 350 deltagere. Lokalerne er udstyret med opdateret konferenceudstyr, og har du behov for særligt udstyr til at afholde for eksempel hybridmøder, så klarer vi også det.
• Fem konferencelokaler
• Op til 350 personer i bioopstilling
• Op til 250 personer i skolebordsopstilling
• Opdateret AV-udstyr i alle lokaler
Når arbejdsdagen er slut, byder Color Hotel Skagen på suveræne faciliteter. Tjek ind på et af vores skønne værelser eller i en af vores rummelige lejligheder og nyd hotellets mange faciliteter, der indbyder til både afslapning og fysisk aktivitet.
• 149 værelser heraf 48 lejligheder
• Restaurant & café
• Bar og loungeområde
• Overdækket terrasse
• Udendørs opvarmet pool, spabad og sauna
• Fitness
• Petanque
• Slyngelstue med bordtennis, dart, bordfodbold og billard
• Gratis Wi-Fi
• Gratis parkering
Koncentration, humør og produktivitet afhænger alt sammen af, at vi får energi til krop og hjerne. Derfor er god forplejning et vigtigt indslag i ethvert møde eller enhver konference hos Color Hotel Skagen.
Vi tilbereder lækker og velsmagende mad til jer af gode, friske råvarer både til morgen, frokost og aften og garanterer, at der selvfølgelig er masser af friskfangede fisk på menuen. Vi er jo i Skagen!
Nyd for eksempel en frokost i vores indbydende Restaurant Holger indrettet i klassisk, lys skandinavisk stil med Wegner Y-stole og lamper af finske Secto Design lavet af bæredygtigt finsk birketræ.
I vores stemningsfulde gårdhave med pool-område er der for alvor skruet ned for tempoet – og op for forkælelsen. Tag en velfortjent pause i den opvarmede swimmingpool, i spabadet eller den store sauna. Skal I have en særlig oplevelse arrangerer vi saunagus eller serverer frokost eller drinks og snacks inden middagen på den overdækkede terrasse.
Vores lobby og bar er hotellets hjerte. Et samlingssted, hvor den gode stemning hersker, hvor skuldrene kan sænke sig og dagen komme på afstand. Her kan I slappe af til de skønne toner fra vores pianist, få serveret en velsmagende drink og nyde de lyse, nordiske omgivelser.
Naturen omkring Skagen er den perfekte ramme for spændende aktiviteter og events, der skaber god energi og giver hjernen en velfortjent pause. Uanset om I vil udfordre kreativiteten eller fysikken, opleve Skagens mange kulturtilbud eller forkæle smagsløgene, har vi et arrangement til jer. Vi står altid parat med festlige, sjove, anderledes og udfordrende forslag, og vi hjælper altid gerne med planlægningen. Se udpluk af forskellige typer events.
Besøg en lokal Skagensmaler i det autentiske atelier på Skagen Havn. I vælger selv, om I vil male et billede hver eller lave et fælles kunstværk i grupper. Alle malerier bliver indrammet og kan sættes sammen til et flot maleri til kontoret. Lidt tapas og et glas vin gør oplevelsen ekstra hyggelig.
Nyd en velkomst på ægte skagbo manér. Stig på Sandormen og bliv kørt til spidsen af Grenen, hvor Kattegat og Skagerrak mødes blandt bløde bølger og skumsprøjt. Her vil vores tjenere stå klar med bobler på hviddækkede borde.
Få en rundvisning på Skagens eget bryggeri. Hør en kort fortælling om stedets historie, oplev hvordan øllen bliver brygget, og selvfølgelig hvordan den smager. Turen bliver afsluttet med ølsmagning, hvor I får lejlighed til at smage på bryggeriets brede sortiment af lokale øl.
Få alle sanser i brug på en tur gennem Skagens gamle bydele. Oplev Skagens Museum og arven fra de gamle Skagensmalere. Tag turen på egne ben eller lej cykler på hotellet og bliv guidet igennem de særegne omgivelser på to hjul.
Der er noget helt særligt ved Skagen, og som konferencedestination byder stedet på fantastiske oplevelser, ikke mindst i naturen.
I samarbejde med vores partnere kan vi skræddersy teambuilding arrangementer med sjove aktiviteter og udfordringer for både krop og hjerne, der skaber god energi og styrker sammenholdet i dit team. Vælg for eksempel mellem actionfyldte fysiske udfoldelser, sanselige oplevelser, kreative events og opgaver eller udfordrende hjernegymnastik – alt sammen med Skagens skønne og barske natur som en inspirerende kulisse.
Tag på ”Team Color Challenge” langs de smukke hvide kyster i Skagen, hvor naturen er vores legeplads. Temaet for dagen er at styrke de sociale bånd i gruppen, og I vil blive udfordret på evnen til at se hinandens kompetencer.
Vi lærer, hvor, hvornår og hvordan man finder Nordens guld – rav – og tager på vandretur langs kysten på jagt efter det flere tusind år gamle hærdede harpiks. Ravlygter, der kaster et specielt UV-lys, afslører ravet blandt skaller og sten på stranden og hjælper os med at gøre spændende fund. Vi varmer os med bålkaffe, som afslutning på arrangementet.
Er I klar på udfordringer, som bringer jer ud af komfortzonen og giver fælles minder for livet? Ser I jer selv som en solid, fastforankret enhed, der ikke er bange for ordene ”udvikling” og ”effektiv kommunikation”? Så er vores Team Race setup i naturen det ultimative match.
Tag på Land Rover safari til Danmarks svar på Sahara – Råbjerg Mile – og få en naturoplevelse ud over det sædvanlige. Afgang fra Color Hotel Skagen med flere stop undervejs i den mageløse og rå natur. På vestkysten slår vi lejr, laver bålkaffe og nyder måske en lækker, velassorteret madkurv fra Color Hotel Skagen.
På Color Hotel Skagen har I en oplagt mulighed for at afslutte jeres konference, seminar eller teambuilding arrangement med et brag af en firmafest, hvor rammerne, aktiviteterne og maden er noget udover det sædvanlige.
Hvad med at sable champagne på Grenen i solnedgangen som velkomst? Eller en farverig Hawaii-fest ved poolen? Eller hvad med at holde festen i telt eller sågar tipi? Hos os er det kun fantasien, der sætter grænsen, og vi vil med glæde være med til at realisere netop jeres drøm om den ultimative firmafest.
Vi har stor erfaring i at tilrettelægge mindeværdige firmafester og står gerne for hele planlægningen, så I kan slappe af og bare nyde oplevelsen, maden og selskabet.
Andre populære aktiviteter:
• Glaspustning
• Vin-, øl- og ginsmagning
• Hør bjeskens historie inklusive bjesk-tasting
• Yoga og saunagus
• Og meget mere...
Gl. Landevej 39, DK-9990 Skagen
E-mail: skagen@skagenhotel.dk
www.colorhotelskagen.dk
Endelig lykkedes det at afholde ”På toppen 2021” for vores kunder – arrangeret i samarbejde med Color Hotel Skagen, og der var kæmpe ros fra kunderne. De fik et rigtig godt indtryk af Skagen og Color Hotel Skagen, og der tales stadig om turen, og hvornår vi skal til Skagen igen. Vores salgsteam afholder hvert år et salgsmøde inden sommerferien, og alle ønsker at det igen skal være hos Color Hotel Skagen, hvor man oplever gæstfrihed og imødekommenhed samt en service, der ikke fås bedre andre steder.