Skip to main content

Skagen Fuglefestival 2019

Page 1

Skagen Fuglefestival 2019 - 9.-12. maj For alle der ønsker at dyrke interessen for fugle og nyde oplevelsen sammen med andre. Festivalen har det formål, at vi i fællesskab nyder oplevelsen af de tusindevis af trækfugle der passerer hen over Danmarks top. Forårstrækket rummer en mangfoldighed af fuglearter, herunder også flere sjældne, der passerer Skagen. Derfor er Skagen netop i foråret en attraktiv lokalitet med et væld af fugle og artsrigdommen er stor. Skagen Fuglefestival 9. – 12. maj 2019 I 4 hektiske dage afholder vi Skagen Fuglefestival. Du vil kunne opleve guidede ture, bemandede observationssteder, foredrag, små konkurrencer og masser af gode naturaktiviteter. Følg med i programmet på www.skagengraafyr.dk og på www.skagenfuglestation.dk Arrangør af Skagen Fuglefestival: Det Grå Fyrs venner For program på engelsk se link: English version program


Festivalpladsen i Fyrhaven ved Det Grå Fyr Festivalpladsen er åben Torsdag – Søndag kl. 10.00 – 15.00 Kom og prøv udstyr og aktiviteter på festivalpladsen i Fyrhaven ved Det Grå Fyr. Swarovski, Zeiss, Astro A/S, Naturbutikken og DOF-Nordjylland slår teltene op. Naturstyrelsen tænder op i lejrbålet. I klubhuset kan du prøve de seje virtual realitybriller hos Naturfredningsforeningen, og høre mere om Det Grå Fyrs Venner, ligesom du kan holde dig opdateret med hvad der sker i felten, hvor vi har en direkte forbindelse til fuglekiggerne ude i klitterne. Der vil desuden være en lille stand for børn og unge, hvor du bl.a. kan tegne, gætte fugleting, komme på kikkertkursus eller prøve App’s m.m. Kl. 13 viser vi, hvordan vi fanger fugle til ringmærkning, og du kan få et kig ind i vores laboratorium. Alle dagene har Naturstyrelsen gang i lejrbålet og vi går i gang med at bygge et insekthotel. Lørdag kan du bygge din egen fuglekasse og søndag kan du lave snobrød. Caféen holder selvfølgelig åbent alle festivalens dage, og torsdag – lørdag grilles der pølser ligesom du kan få slukket din tørst ved fadølsanlægget. Husk at Skagen Grå Fyr har åbent alle dagene fra kl. 10-17 og vil om søndagen fejre 2 års fødselsdagen for åbningen. I udstillingen kan du bl.a. se hvordan Odden ser ud i fugleperspektiv. I anledning af fødselsdagen vil der i løbet af dagen være overraskelser blandt andet for børn.

Torsdag den 9. maj 2019 kl. 10.00 Åbning af Skagen Fuglefestival ved Centerleder Lene Kappelborg Mødested: Gårdspladen Det Grå Fyr Torsdag 9. maj 2019 kl. 10.00 til lørdag kl. 18.00 Konkurrence - Find festivalens sjældneste fugl. I tidsrummet torsdag kl. 10 til lørdag kl. 18 kører konkurrencen - " Find den sjældneste fugl på Festivalen. Observationerne af fuglene skal være verificeret af mindst én anden person end observatøren, eller ved fotodokumentation, og den skal være bekendtgjort til arrangørerne senest lørdag kl. 18.Vinderen bliver bekendtgjort lørdag 11.maj kl. 20 ved Det grå Fyr i forbindelse med grill arrangementet. Naturbutikken sponsorerer et gavekort på 1000kr til vinderen af konkurrencen. Dommerpanelet er Simon C. Christiansen og Lars H. Mortensen.


Torsdag 9. maj 2019 kl. 10.30 – 13.00 Tur ad Grenen Stien Tag med på denne ca. 3 km lange tur der fra Fyret går ud til Grenen P-pladsen og ind igennem Ellekrattet og derefter ned af Grenen stien som fører os ned igennem Reservatet og over til Det Grå Fyr. Turen ender igen ved Det Grå Fyr. Der vil være gode muligheder for at se de lokale fugle der er i området, lytte til fuglestemmerne og samtidig blive overrasket af det tilfældige fugletræk der passerer over Grenen. Fornuftigt fodtøj anbefales. Tag kaffe og en bid brød med til en lille pause. Turen er egnet for gangbesværede og børn ifølge med voksne Mødested: På P-pladsen ved Det Grå Fyr. Turleder Kurt Rasmussen


Torsdag 9. maj 2019 kl. 11.00 – 13.00 Open Air på Flagbakken Under de rigtige vejrmæssige forudsætninger er flagbakken et fantastisk sted at observere rovfuglenes træk over Skagen. Derfor har vi erfarne ornitologer på Flagbakken som kan fortælle om de fugle der passerer området. Skulle vejret, især vinden, betyde, at der er andre steder i Skagen hvor rovfugletrækket ses bedre, vil vi ændre på programmet. Der vil blive givet besked her på siden, på Facebook, i informationen og ved skiltning på Flagbakken. Torsdag 9. maj 2019 kl. 13.00 Ringmærkning i Fyrhaven Kom med Fuglestationens ringmærkere i Fyrhaven og se nettene som småfuglene fanges i. Ringmærkerne fortæller om deres arbejde med sjove og utrolige historier om småfuglenes fantastiske rejser. Det er ikke altid der er fanget en fugl, men vi kan godt love at det bliver spændende - uanset hvad! Mødested: Gårdspladsen Det Grå Fyr Pris: Gratis Tilmelding: ikke nødvendig. Torsdag den 9. maj 2019 kl. 19.00 Hvordan finder fuglene vej – foredrag af Jørgen Rabøl Kom og hør trækfugleforsker og forfatter, Jørgen Rabøl når han indvier os i fuglenes fantastiske rejser. Jørgen har gennem en menneskealder søgt at finde svar på fugletrækkets store gåde: hvordan kan fuglene dog finde vej? Med forsøg i fleten og analyser tilbage på universitetet har fuglene bragt ikke kun dem selv, men også Jørgen ud på en lang rejse ind i trækfuglenes verden! Mødested: Skagen Kultur og Fritidscenter, Kirkevej 19, 9990 Skagen Pris: kr. 50,00 Tilmelding: billetter sælges ved indgangen. Fredag den 10. maj 2019 kl. 7.00 – 9.00 Morgenobs ved Nordstrand. Kysten ud for Nordstrand for enden af batterivej er et rigtigt godt sted at observere det tidlige morgentræk af havfugle. Men også over reservatet bag klitterne er der et fint træk af småfugle og tidlige rovfugle der passerer tæt langs med kysten. Der vil være erfarne ornitologer på klittoppen for enden af Batterivej, som kan fortælle om de fugle der passerer. Mødested: Nordstrand for enden af Batterivej. Vejleder: Lars Grøn Tilmelding: ikke nødvendig – bare møde op.


Fredag den 10. maj 2019 kl. 7.00 – 11.00 Morgentur i Skagen. Lars Mortensen, lokal ornitolog i Skagen, er guide på en 6 km. stille gåtur i området mellem Nordstrand og Grenen. Turen starter kl. 7.00 ved nordstrand og går gennem det kuperede klitterræn forbi søen med skarvkolonien og ud til Grenen. Der er gode muligheder for at se eller høre lokale ynglefugle som Gråstrubet Lappedykker, Rørdrum, Trane og Vandrikse samt rastenden småfugle i Reservatet og et begyndende rovfugletræk over Grenen som turen skrider frem. Solidt og vandtæt fodtøj anbefales. Medbring gerne forfriskninger til pauserne under den ca. 4 timer lange tur. Mødested: Nordstrand for enden af Batterivej. Turguide: Lars Mortensen Tilmelding: ikke nødvendig – bare møde op og husk kikkert. Fredag 10. maj 2019 kl. 10.00 Frisk i Naturen tur med Erik Holm Sørensen Frisk i naturen er et tilbud til psykisk sårbare i Frederikshavn Kommune. Erik Holm Sørensen afholder tur for psykisk handicappede, som starter med et besøg ved ringmærkningsområdet. Turen er booket på forhånd, men interesserede kan kontakte Erik Holm Sørensen for at høre om muligheden for at deltage eller for at deltage i andre ture. Erik Holm Sørensen kan kontaktes på tlf. 61 36 88 21.


Fredag 10. maj 2019 kl. 11.00 – 13.00 Open Air på Flagbakken Under de rigtige vejrmæssige forudsætninger er flagbakken et fantastisk sted at observere rovfuglenes træk over Skagen. Derfor har vi erfarne ornitologer på Flagbakken som kan fortælle om de fugle der passerer området. Skulle vejret, især vinden, betyde, at der er andre steder i Skagen hvor rovfugletrækket ses bedre, vil vi ændre på programmet. Der vil blive givet besked her på siden, på Facebook, i informationen og ved skiltning på Flagbakken. Fredag den 10. maj 2019 kl. 19.30 – 22.30 Kandestederne: fugle og dyreliv i vandremilerne En tur forbi Hjorts og Kokholms Hotel, ad den gamle vej, ud til de uendelige vandremiler. Landskabets evige forandring, de forrevne klitter og slugter kan lede til mange spørgsmål? Der er håb for at opleve traner, dobbelt bekkasin og andet fugleliv i området. En aften med spændende lyde, f.eks. strandtudsens parringskoncert. Medbring kaffe/te til pausen i vandremilerne. Solidt og vandtæt fodtøj anbefales samt en god kikkert. Mødested: Redningshuset nær ved Hjorts og Kokholms hotel. Vejleder: naturvejleder Villy K. Hansen samt ornitolog Henning Schmidt Tilmelding: ikke nødvendig – bare møde op. Fredag 10. maj 2019 kl. 13.00 Ringmærkning i Fyrhaven Kom med Fuglestationens ringmærkere i Fyrhaven og se nettene som småfuglene fanges i. Ringmærkerne fortæller om deres arbejde med sjove og utrolige historier om småfuglenes fantastiske rejser. Det er ikke altid der er fanget en fugl, men vi kan godt love at det bliver spændende - uanset hvad! Mødested: Gårdspladsen Det Grå Fyr Pris: Gratis Tilmelding ikke nødvendig. Fredag den 10. maj kl. 19.00 – 21.00 Fugle og fuglefolk – Foredrag med Søren Ryge Petersen De fleste kender nok Søren Ryge Petersen fra de mange DR programmer fra hans have på Djursland. Men manden med meninger har selvfølgelig også en mening om fugle og måske særligt om de mennesker – ornitologerne – der studerer fuglene og farer land og rige rundt med kikkerten om halsen. Hvad handler denne lidt nørdede fascination om? Kom og oplev Søren Ryge Petersen underholde om denne besynderlige facon. Mødested: Skagen Kultur- og Fritidscenter, Kirkevej 19, 9990 Skagen Pris: kr. 100,00 på mobilepay 40 21 64 77 Tilmelding: mail til kurt@alfa-web.dk


Lørdag den 11. maj 2019 kl. 7.00 – 9.00 Morgenobs ved Nordstrand. Kysten ud for Nordstrand for enden af batterivej er et rigtigt godt sted at observere det tidlige morgentræk af havfugle. Men også over reservatet bag klitterne er der et fint træk af småfugle og tidlige rovfugle der passerer tæt langs med kysten. Der vil være erfarne ornitologer på klittoppen for enden af Batterivej, som kan fortælle om de fugle der passerer. Mødested: Nordstrand for enden af Batterivej. Vejleder: Lars Grøn Tilmelding ikke nødvendig – bare møde op. Lørdag den 11. maj 2019 kl. 7.00 – 9.00 Morgentur ved Gyvelstien Fra P-pladsen ved Gyvelstiens start går turen til fods ca. 3 km. rundt i området ved Gyvelstien og Pælebakke Klit. Der vil være fokus på årstidens fuglestemmer i både løvskov, nåleskov og klithede. Fornuftigt fodtøj anbefales. Tage kaffe og en bid børd med til en lille pause. Turen er egnet for gangbesværede og børn ifølge med voksne. Mødested: P-pladsen ved indgangen til Gyvelstien på Frederikshavnsvej. Vejleder: Jens Kirkeby Tilmelding ikke nødvendig – bare møde op. Lørdag den 11. maj 2019 kl. 8.00 Ringmærkningstur til Jennes Sø Kom med Fuglestationens ringmærkere ud og se hvordan småfuglene fanges, ringmærkes og slippes fri igen ved det smukke sted omkring Jennes Sø. Ringmærkerne vil rigtig gerne fortælle om deres arbejde med sjove og utrolige historier om småfuglenes fantastiske rejser, og du har her chancen for at komme helt tæt på de små hårdføre fugle. Mødested: Radarkuplen/Redningsstationen på Batterivej Vejleder: Skagen Fuglestations ringmærkere Pris: voksne kr. 65,00 og børn u. 16 år kr. 35,00 mobilepay på pladsen. Overskuddet går til Fuglestationen, så vi også i fremtiden kan købe udstyr og tage imod de frivillige der bor på stationen.


Lørdag 11. maj 2019 kl. 11.00 – 13.00 Open Air på Flagbakken Under de rigtige vejrmæssige forudsætninger er flagbakken et fantastisk sted at observere rovfuglenes træk over Skagen. Derfor har vi erfarne ornitologer på Flagbakken som kan fortælle om de fugle der passerer området. Skulle vejret, især vinden, betyde, at der er andre steder i Skagen hvor rovfugletrækket ses bedre, vil vi ændre på programmet. Der vil blive givet besked her på siden, på Facebook, i informationen og ved skiltning på Flagbakken. Lørdag 11. maj 2019 kl. 13.00 Ringmærkning i Fyrhaven Kom med Fuglestationens ringmærkere i Fyrhaven og se nettene som småfuglene fanges i. Ringmærkerne fortæller om deres arbejde med sjove og utrolige historier om småfuglenes fantastiske rejser. Det er ikke altid der er fanget en fugl, men vi kan godt love at det bliver spændende - uanset hvad! Mødested: Gårdspladsen Det Grå Fyr Pris: Gratis Tilmelding ikke nødvendig. Lørdag den 11. maj 2019 kl. 18.00. Grill & After-Birding på teltpladsen ved Det Grå Fyr En festlig aften hvor vi mødes om grillen. Du skal selv medbring det du ønsker at grille og spise. Der kan købes øl, vand, vin og kaffe til venneforeningspriser. Søndag den 12. maj 2019 kl. 7.00 – 9.00 Morgenobs ved Nordstrand. Kysten ud for Nordstrand for enden af batterivej er et rigtigt godt sted at observere det tidlige morgentræk af havfugle. Men også over reservatet bag klitterne er der et fint træk af småfugle og tidlige rovfugle der passerer tæt langs med kysten. Der vil være erfarne ornitologer på klittoppen for enden af Batterivej, som kan fortælle om de fugle der passerer. Mødested: Nordstrand for enden af Batterivej. Vejleder: Lars Grøn Tilmelding ikke nødvendig – bare møde op Søndag den 12. maj 2019 kl. 8.00 – 11.00 Morgentur i Råbjerg Mile Kurt Rasmussen er guide på denne tur der går ind over Råbjerg Mile til milesøerne og retur. Der vil være gode muligheder fora t se de lokale fugle som Storspove, Trane, og Ravn, samt tilfældige trækfugle som Gul Vipstjert, vadefugle og rovfugle. Fornuftigt fodtøj anbefales til turen i sandet. Husk kikkert. Tag kaffe og en bid brød med til pausen. Mødested: P-pladsen til Råbjerg Mile på Kandestedvej Vejleder: Kurt Rasmussen Tilmelding ikke nødvendig – bare møde op


Søndag den 12. maj kl. 10.00 og resten af dagen. Det Grå Fyr holder 2 års fødselsdags fest. Hele dagen er der gratis adgang til udstillingen. Vi starter dagen med et 3-foldigt leve på gårdspladsen og der vil være lidt godt til ganen og hyggelige aktiviteter i løbet af dagen. Kom ud og vær med til at fejre vores fødselsdag. Vi serverer kaffe og rundstykker fra kl. 9.30 Kl. 10.00 – Tillykke til Det Grå Fyr – Velkomst og fødselsdagstale ved skovridder Jesper Blom Hansen. Brevduemanden, Thorkild Andersen slipper sine duer løs, så vi kan se hvordan duerne orienterer sig inden de vender næbbet hjemad. Kl. 10.00 – 15.00 – Vi tænder lejrbål og laver snobrød. Kom og bag dit eget snobrød. Kl. 11.00 – Trylleshow i verdensklasse på Gårdspladsen ved Det Grå Fyr Mød den kun 18 årige Naturtryllekunstner, Gustav Urth.Der er grinegaranti, når Gustav fortæller de skøreste historier om den fantastiske natur, og ovenikøbet ved hjælp af tryllekunst. Viden - humor – fascination Er en unik sammensætning, når man skal lære noget nyt. Derfor har han startet konceptet NATUR-TRYL, hvor han blander alle 3 ting, plus lidt magi, altså formidling gennem trylleri kl. 12.00 – Se en fugl i et scop. Du får lejlighed til at få særlige viden om telescoper når Astro sætter dem klar til at se på fuglene i fyrhaven eller et helt andet spændende objekt at se på. Deltag også i konkurrencen om en kikkert. Kl. 13.00 - Ringmærkning i Fyrhaven Kom med Fuglestationens ringmærkere i Fyrhaven og se nettene som småfuglene fanges i. Ringmærkerne fortæller om deres arbejde med sjove og utrolige historier om småfuglenes fantastiske rejser. Det er ikke altid der er fanget en fugl, men vi kan godt love at det bliver spændende - uanset hvad! Kl. 14.30 – Udtrækning af den heldige vinder af dagens konkurrence om en kikkert sponseret af fa. Astro, samt udtrækning af vinderne af årskort til Det Grå Fyr.

Hele dagen har caféen fødselsdags lagkage til fødselsdagspris.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Skagen Fuglefestival 2019 by Skagen Grå Fyr - Issuu