Kirkeblad for Sct. Catharinæ Kirke vinter 2021-22

SCT. CATHARINÆ KIRKE VINTER 2021-2022

Kontakt Sognepræster

Kordegnekontoret

Simon Talbo Linneberg Stubkjær sts@km.dk Bispegade 6, 6760 Ribe 75 42 02 32 Mandag fridag Kevin Asmussen koa@km.dk Torvet 15, 6760 Ribe 75 43 11 56 Mandag fridag Marike Runz maru@km.dk Farup Kirkevej 6, Farup, 6760 Ribe 75421612 Mandag fridag -

Torvet 15 75 42 03 50 (hverdage kl. 9.00-12.30 samt kl. 14.30-17.00 torsdag) -

Kirkegårdskontoret Hanne Gerken (kirkegårdsleder) Torvet 15 75 42 01 60 hg@ribekirkegaard.dk -

Menighedsråd Formand Jette Lundahl Jeppesen 40 17 07 53

Organist

Næstformand og kontaktperson Lene Rasmussen 42 38 05 79

Benjamin Friis Nielsen bfriisn@gmail.com 21 30 02 31 -

Kasserer Simon Vedstesen 29 62 02 32

Kirketjener Majken Axholm Træffes i kirkens åbningstid Tirsdag-søndag kl. 10.00-16.00 75 42 05 34 -

Kirkeværge Børge Roland Petersen 21 65 27 69

-

Kirkebil Ønskes der taxakørsel til gudstjenester og kirkelige aktiviterer, bedes man kontakte Grete Becker på tlf. 61 34 62 38

2

sct-catharinae.dk Opsætning og foto: Simon T. L. Stubkjær

Da Gud blev far Det er kendt for alle, at i julen fejrer vi Jesu fødsel. Gud fik en søn, og ham kalder vi Jesus Kristus.

For mange af os er der noget særlig hyggeligt og hjemligt ved julen. Vi mindes barndommen – med småkager, juletræ og duft af and, og vi prøver så godt vi kan at give det videre til vore egne børn.

Også i kirken er der en særlig stemning i december måned. Børn kommer forbi, der tændes lys i adventskransen, vi synger velkendte julesalmer, og alle forberedelser kulminerer med juleaften, hvor det meste af Danmark går i kirke for at høre Juleevangeliet.

Her hører vi fortællingen om Jesu fødsel, og måske har vi hørt det så tit efterhånden, at vi helt har glemt, hvad det er, vi hører.

Gud som nybegynder For at forstå, hvad der er på spil, må vi tilbage – helt til begyndelsen – for alt begynder med noget.

Og ”i begyndelsen skabte Gud himlen og jorden”. Sådan indledes Bibelen.

Gud havde – så vidt vi ved – ikke før prøvet at være Gud for nogen, og læser man i Det Gamle Testamente får man også hurtigt øje på, at Gud

på mange måder må prøve sig frem.

Mange har gerne villet fremstille Gud som en alvidende regent, der har det fulde overblik over hele historiens gang og som ved nøjagtig, hvad Han gør, når Han gør noget.

Med andre ord: at Han er en Gud, der har tænkt sig om.

Men i Det Gamle Testamente ser vi, at Gud bestemt ikke altid helt har styr på konsekvenserne af dét, Han sætter i gang. De første sider af Bibelen fortæller om en Gud, der på mange måder er i gang med at lære at være Gud. Og det ender ofte i noget rod: Adam og Eva må ret hurtigt forlade Paradisets Have.

Senere slår Kain Abel ihjel, fordi Gud af uransagelige årsager ikke vil tage imod Kains offer.

Og til sidst vælger Gud simpelthen at oversvømme og udslette jorden, fordi Han har fortrudt, hvad Han har skabt – og beslutter at begynde forfra med Noas familie og hans efterkommere.

Derefter udvælger Gud et bestemt folk, som Han vil være Gud for, og vi kender allesammen fortællingerne om først Abraham, siden Moses og David, som Han taler, diskuterer og fortsætter på s. 10

3

Orgelrestaurering Kirkens orgel, som oprindeligt er bygget af Frederik Nielsen i 1880 blev senest ombygget og udvidet i 1978. Derfor er det også tiltrængt, at orglet bliver renset, justeret og opdateret.

Der har igennem årene samlet sig en del skidt i orglet og især skimmelvækst har været til stor bekymring. Der sidder også nogle trækmotorer i orglet, hvori der sidder noget fedt som smøremiddel, og det er selvsagt ved at have nået sin udløbsdato, da det med årene bliver hårdt, så sikringerne slår fra.

Orglet er pt. Danmarks største hvori der ikke er et såkaldt sættekombinationssystem. Det er i al sin simpelhed en lille computer, hvori man kan lagre en rækkefølge for de registreringer (lyde) organisten vælger at benytte. Fremover kan man så forudprogrammere lydene og til koncerten kan man så med et enkelt tryk på en knap, skifte til næste lyd. Før skulle man manuelt skifte lydene, men det er ikke så hensigtsmæssigt, da hænderne jo i sagens natur har andet at bestille, når man spiller.

Sidst men ikke mindst får vi også installeret en cymbelstjerne i orglet.

Den opmærksomme iagttager har

4

måske bemærket, at der i orglets facade højt oppe sidder en stjerne. Den har ingen funktion, men er bare til pynt. Det laves der om på nu, og der vil bagved stjernen blive monteret et mekanisk spil, som får fire klokker til at ringe. Vi har forsøgt at lave en cymbelstjerne, som ligner den i Hviding Kirke, da en orgelbygger ved navn Amdi Worm har haft fingre i begge orglerne tilbage i 1795 (orglets facade i Catharinæ Kirke er genbrug fra hans orgel tilbage i 1795). Selve klokkerne er støbt i messing i Holland og klinger vidunderligt.

Orglet forventes at stå færdigt til 1. søndag i advent og der vil lørdag d.

15. januar kl. 15:00 være genindvielse af orglet samt lidt fortælling om det. Kirkens organist spiller selv koncerten og bagefter vil der være en lidt til ganen i sideskibet.

Projektet er støttet af Augustinusfonden.

Benjamin Friis Nielsen

Billede 1: Orgel m/stillads Billede 2: Tydelig skimmelvækst på en pibe Billede 3: Piber udtaget og lagt i system Billede 4: Hvor piberne plejer at stå Se flere billeder på s. 8

5

Gudstjenester December 1. december - Adventsaftensang Sct. C.: 17.00 - sts

15. december - Adventsaftensang Sct. C.: 17.00 - koa

5. december - 2. s. i advent Ka.: 19.00 - sts - 9 læsninger Ob.: Ingen Sct. C.: 15.00 - sts - 9 læsninger

16. december - Jul for dagplejer Sct. C.: 9.30 - mar

Se omtale på bagsiden 8. december - Jul for børnehave Sct. C.: 10.00 - sts 8. december - Adventsaftensang Sct. C.: 17.00 - sts 12. december - 3. s. i advent Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa 14. december - Jul for Ribelund Sct. C.: 10.00 - mar

19. december - 4. s. i advent Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts 21. december - Jul for skole Sct. C.: 8.30 - 0.-3. kl. - koa Sct. C.: 12.30 - 4.-9. kl. - sts 24. december - Juleaften Ob.: 14.30 - koa Ka.: 16.00 - sts Sct. C.: 11.00 - mar - børnegudstj.

Sct. C.: 14.00 - sts Sct. C.: 16.00 - koa

15. december - Jul for plejehjem Sct. C.: 10.15 - koa

25. december - Juledag Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa

Ka. = Kalvslund Kirke Ob. = Obbekær Kirke Sct. C. = Sct. Catharinæ Kirke

26. december - 2. juledag Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

sts = Simon T. L. Stubkjær koa = Kevin O. Asmussen mar = Marike Runz

6

31. december - Nytårsaften Sct. C.: 23.30 - koa

Gudstjenester Januar

Februar

1. januar - Nytårsdag Ka.: Ingen Ob.: 14.30 - mar Sct. C.: Ingen

6. februar - S. s. e. hellig 3 konger Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts

2. januar - Hellig 3 konger Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

13. februar - Septuagesima Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa

9. januar - 1. s. e. hellig 3 konger Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa

20. februar - Seksagesima Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - mar Sct. C.: 16.00 - mar

16. januar - 2. s. e. hellig 3 konger Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

27. februar - Fastelavn Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

23. januar - 3. s. e. hellig 3 konger Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - mar Sct. C.: 11.00 - mar

Marts

30. januar - 4. s. e. hellig 3 konger Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 16.00 - koa

6. marts - 1. s. i fasten Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa 13. marts - 2. s. i fasten Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

7

Orgelrestaurering fortsat

Adventsaftensang Ritualer og traditioner er en stor del af vores hverdag og især når man nærmer sig slutningen af året, kan man ikke undgå dem. Én af de bedste traditioner, som rigtig mange ripensere har taget godt imod, er adventsaftensang. Sandsynligvis skyldes det, at de handler om advent og ikke så meget om jul, der er læsninger fra Bibelen, men ingen prædiken, der er salmer, men ikke mange og der er god musik, men det er ikke en hel koncert. Du kan selvfølgelig godt komme i kirke og få alle de nævnte oplevelser, men ved adventsaftensang, får man lidt af det hele på 35 minutter.

Kirkens præster skiftes til at stå for læsninger og bønner og kirkens organist leder salmerne og inviterer andre, ofte lokale, musikere med til at festliggøre aftensangen.

Billederne viser tydelig forekomst af skimmelvækst og ophobet støv.

Lene Mouritzen, harpe Onsdag d. 24. november

8

Lada Fedorova, violin Onsdag d. 8. december

Lasse Toft Eriksen, orgel Søren Storm, violin Ejnar Balling, violin Onsdag d. 1. december

Signe Friis, fløjte Janne Roager, orgel og klaver Onsdag d. 15. december

9

forhandler med. Men undervejs i fortællingen om Gud og Hans udvalgte folk, bliver Gud mere og mere tavs.

Den sidste Han taler med er Job. Sidenhen trækker Han sig tilbage og lader profeter føre ordet for Ham – og den sidste store del af Det Gamle Testamente indeholder faktisk kun menneskers tale om Gud, for da er Gud helt holdt op med selv at sige noget.

Det er blevet kaldt Guds skumringstid. Måske fordi Gud havde brug for en tænkepause, hvem ved.

Gud prøver noget nyt Men for godt 2000 år siden lod Gud høre fra sig – igen. På den første juleaften, hvor Gud lod noget ske, som Han aldrig havde prøvet før. Han blev et menneske, og man kaldte ham Jesus, Guds søn.

Nu ved vi jo ret beset ikke, hvilken plan Gud har haft med at blive menneske. Umiddelbart virker det som en dårlig plan, eftersom det jo i påsken endte med både hån og spot, kors og død.

Men måske skal man vende det om – og forstå juleaften som udtryk for Guds beslutning om at opgive alle planer. Før havde Gud haft så mange planer – med jorden, de første mennesker, sit folk. Men alt dét, Han

10

havde skabt, forblev på en sær måde fremmed for ham. Med sin tanke om at lade sig føde som et menneske viser Gud, at Han ikke længere ønsker, at noget menneskeligt skal være Ham fremmed.

Og sådan fik Gud et barn og blev far.

Dét at blive far gjorde noget ved Ham, ligesom det i øvrigt har gjort for så mange af os andre dødelige førstegangsfædre. Det bemærkelsesværdige er, at hvor man i Det Gamle Testamente overhovedet ikke hører noget om, at Gud elsker nogen, så vækkes der med Jesu fødsel noget nyt i Gud. Gud lærer kærligheden at kende.

Gud elsker nogen for første gang, og Han bliver aldrig den samme igen.

Derfor måtte der skrives en fortsættelse til den jødiske bibel, Det Gamle Testamente. Det er dét vi kender som Det Nye Testamente, og som handler om Guds kærlighedserfaring gennem sin søn, Jesus – og som i Johannes’ første brev faktisk kulminerer med denne beskrivelse af Gud: at ”Gud er kærlighed” slet og ret (1. Joh. 4,8).

Med sin søn, med sig selv, i krybben i en stald, bliver Han en anden, for kærligheden gør netop, at man ikke længere kan være sig selv, men må træde ud af sig selv for at blive til på

ny hos hinanden.

Det er julens store, guddommelige bevægelse, kærlighedens bevægelse: at miste sig selv for at blive til på ny. Således mistede Gud sig selv i mødet med det menneskelige – og blev til på ny, men nu på kærlighedens vilkår.

Julelængsel Det er derfor ikke helt forkert at kalde julen for ”hjerternes fest”, så sandt som Juleevangeliet – par excellence – er det himmelske udtryk for kærlighedens væsen: da Gud møder det menneskelige, bliver han menneskelig i alle afskygninger af det menneskelige. Han bliver menneske i en sådan grad, at Han blev dét menneske, vi ikke selv ønsker at være, en udstødt, en forbandet, en korsfæstet.

Og sådan blev Gud det sande menneske, som afslørede den sande menneskelighed, for Hans udstødelse og korsfæstelse hang netop sammen med, at Han var et menneske for andre, den lidende tjener.

I julen går Gud ind i vores historie.

Ind i verdenshistorien og ind i hvert enkelt menneskes historie. Gud går ind i vores verden, og det betyder, at nu kender Gud os og livet, for Gud har selv levet et liv, som vi lever det:

Lige så sårbart. Lige så udsat. Lige så forkrænkeligt. Gud er ikke mere en fjern og ophøjet Gud, urørlig over for al vores nød og pine. Med englenes frydesang er en ny fredstid på vej ind i verden: Guds fred for alle os, der sidder i mørke og dødens skygge og er bange for vore liv og vore kære og verden med.

Og måske er det derfor, der for de fleste af os er noget særlig hyggeligt og hjemligt ved julen, en særlig stemning i december i måned. Simpelthen fordi vi gribes af en længsel efter det sandt menneskelige, en længsel efter forløsningen ved at give slip på os selv for at blive til på ny i kærlig samhørighed med Gud og hinanden. En længsel efter at høre hjemme dér.

Sognepræst Kevin Asmussen

Tankerne bag denne artikel er inspireret af: Niels Grønkjær: Den nye Gud. Efter fundamentalisme og ateisme. Forlaget Anis 2010 Jack Miles: Christ – a Crisis in the Life of God. Forlaget Willian Heinemann, London 2001 Jack Miles: Gud. En biografi. Forlaget Forum 2001 Lars Sandbeck: De gudsforladtes Gud. Kristendom efter postmodernismen. Forlaget Anis 2012

11

De ni læsninger d. 5. december kl. 15.00 Søndag den 5. december vil konfirmander fra hhv. Ansgarskolen og Vittenbergskolen og sognepræst Simon T. L. Stubkjær læse tekster fra Det gamle og Det nye Testamente højt.

Hvad er De ni læsninger?

De ni læsninger er en musikgudstjeneste, hvor der gennem ni bibeltekster fortælles om syndefaldet, Guds udvælgelse og frelse, sådan som den udspilles i den bibelske historie.

Traditionen med de ni læsninger

stammer fra England, hvor den blev holdt første gang i 1918 i Kings College Chapel i Cambridge.

I Danmark er det blevet en tradition at holde de ni læsninger i ugerne op til jul. I England holdes de ni læsninger juleaften.

Spirrekoret medvirker ved gudstjenesten.

Efter gudstjensten bydes der på en kop kaffe i kirkens sideskib.