Skip to main content

Kirkeblad for Kalvslund og Obbekær sogne. Sommer 2022

Page 1

28. ÅRG. NR.104

KIRKE OG SOGN KALVSLUND OG OBBEKÆR - SOMMER 2022


Kontakt Sognepræster

Kordegnekontoret

Simon Talbo Linneberg Stubkjær sts@km.dk Bispegade 6, 6760 Ribe 75 42 02 32 Mandag fridag Kevin Asmussen koa@km.dk Torvet 15, 6760 Ribe 75 43 11 56 Mandag fridag -

Torvet 15 75 42 03 50 (hverdage kl. 9.00-12.30 samt kl. 14.30-17.00 torsdag) -

Graver (Kalvslund og Obbekær) Tine Klarskov Jensen 51 20 61 21 -

Organist (Kalvslund og Obbekær) Kirsten Beck kirsten@becks.dk 75 41 07 01

Kalvslund menighedsråd: Formand: Karen Kjær 75 42 23 67 -

Obbekær menighedsråd: Formand: Evert Nielsen 75 44 12 11 -

Kirke og Sogn uddeles i Kalvslund og Obbekær sogne. Modtager du ikke bladet, rettes henvendelse til formanden for menighedsrådet. Bladet kan også afhentes ved og i Kalvslund Kirke og i Obbekær Kirke. Bladet udgives af Kalvslund og Obbekær menighedsråd, det er redigeret af sognepræsterne. Kirkebladet optager indlæg af lokal interesse. Til næste nummer skal bidrag være tilsendt en af præsterne i Kalvslund/Obbekær senest 1. august.

Opsætning og foto: Simon T. L. Stubkjær

2


En konfirmationstale Kære konfirmander! Så blev det endelig dagen, som vi enkeltvis og i samlet flok har arbejdet hårdt for. Det skal alle de andre vide. Alle de, der sidder her sammen med og omkring jer og forhåbentligt er stolte over at kunne fejre denne dag sammen med jer. De skal vide, at vi har arbejdet sammen for at nå frem til i dag. De skal vide, at det af og til har været hårdt - om det skyldes for jeres vedkommende at det har været morgentimerne og for mit vedkommende, at jeg ofte har måttet be’ jer om at dæmpe jer, ved jeg ikke men på trods af det har vi også båret hinanden igennem og kan smile i dag, fordi vi har haft det godt sammen. Vi har været et fællesskab hver onsdag morgen siden september. Fællesskabet har været båret af, at vi har været fælles om det, der er vigtigt; nemlig at lære, hvad det det er kristendommen udtrykker og hvad det vil sige at være kristne i denne vores tid - selvom vi nok ikke kan finde den helt rigtige opskrift på det. Og det er ikke let, det vil jeg gerne indrømme, for findes der egentlig en særlig måde at leve på, blot fordi vi bekender os til den treenige Gud? Gør det livet lettere eller er vi bedre end dem, der ikke tror, som vi gør og tror vi i det hele taget ens? Uanset de forskelle der måtte være, så har vi været et fællesskab og et fællesskab består, som I ved, af enkeltmennesker, af jer hver især, som hver især har jeres kampe at kæmpe i livet; både nu og fremover. Og se, at I på den måde har været og er et fællesskab

men samtidig en samling individer med hvert sit ansvar, fik mig til at tænke på, at der for godt 20 år siden kom en ny oversættelse af det oldengelske eller angelsaksiske kvad Beowulf/Bjovulf. Det siger jer sikkert ikke så meget, men lad nu være med at spekulere over det. Nyoversættelsen kom uanset om I kender den eller ej. Og jeg kan da lige indskyde, at den første der oversatte det til dansk var Grundtvig, men det er en anden snak. Digtet, eller sangen, handler om helten Beowulf, som kommer den danske konge til hjælp, da denne angribes et udyr, som går under navnet Grendel. Gennem sangen eller digtet, følger man mange skikkelser, med hver deres opgave, Beowulf er dog helten; han er hovedpersonen. I bogens indledning skriver oversætteren Andreas Haarder bl.a. følgende meget sigende ord: ”Hvordan får digteren overhovedet fortællestrømmen til at finde sit leje? Hvordan holder han sammen på det hele? Det gør han ved hjælp af en hovedfigur, som kan følges af alle i digtets fortællende kreds fra dets første publikum til i dag; en helt, som er udvalgt blandt alle til at tage det ansvar på sig, som er alles. At handle er alles forpligtigelse; men helten skal handle sin skæbne ud i den bestemte fortælling på den bestemte scene, hvor han er valgt til at spille hovedrollen. Dør han, vil en ny helteskikkelse være på vej. Går vi ind i en anden fortælling, møder vi en helt anden helt eller heltinde.” Jeg har valgt at nævne denne indledning i dag, fordi det passer så godt på jer konfirmander, som i dag

3


Gudstjenester Juni

Juli

5. juni - Pinsedag Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts

3. juli - 3. s. e. trinitatis Ka.: Se Sct. Catharinæ Ob.: Se Sct. Catharinæ Sct. C.: 11.00 - koa

6. juni - 2. pinsedag Ka.: Ingen - se Sct. Catharinæ Ob.: Ingen - se Sct. Catharinæ Sct. C.: 14.00 - alle præster Fælles udendørs gudstjeneste

10. juli - 4. s. e. trinitatis Ka.: Se Sct. Catharinæ Ob.: Se Sct. Catharinæ Sct. C.: 11.00 - koa

12. juni - Trinitatis søndag Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa 19. juni - 1. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts 26. juni - 2. s. e. trinitatis Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa

Ka. = Kalvslund Kirke Ob. = Obbekær Kirke Sct. C. = Sct. Catharinæ Kirke sts = Simon T. L. Stubkjær koa = Kevin O. Asmussen NN = vikar

4

17. juli - 5. s. e. trinitatis Ka.: Se Sct. Catharinæ Ob.: Se Sct. Catharinæ Sct. C.: 11.00 - koa 24. juli - 6. s. e. trinitatis Ka.: Se Sct. Catharinæ Ob.: Se Sct. Catharinæ Sct. C.: 11.00 -sts 31. juli - 7. s. e. trinitatis Ka.: Se Sct. Catharinæ Ob.: Se Sct. Catharinæ Sct. C.: 19.00 - sts


Gudstjenester August

September

7. august - 8. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts

4. september - 12. s. e. trinitatis Ka.: 16.00 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

14. august - 9. s. e. trinitatis Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts 21. august - 10. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 19.00 - koa 28. august - 11. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa

*ifm. aftengudstjenesterne i Sct. Catharinæ Kirke opfordres menigheden til at samles i kirkens kor v/knæfaldet.

5


siger jeres Ja, når jeg om lidt spørger om I vil konfirmeres i den kristne tro. Jeres ja, giver I ikke samlet, men derimod hver især, alene. For sådan er det med de store og vigtige ting i livet, hér står vi også altid alene med eget ansvar, som helten der har turdet tage et ansvar på sig. Når jeg skal konfirmere jer, træder den ene konfirmand efter den anden frem og jeg spørger jer hver især, om I vil konfirmeres i den kristne tro; det er med til at understrege, at I, hver især, er hovedpersonen i den fortælling der har jeres liv som tema, som hver enkelt af jer skal forvalte med ansvar, det ansvar som samtidig er alles. Derfor, mine kære konfirmander: at stå alene med ansvaret er også det der af og til gør livet hårdt og svært. Spørg hvem som helst, der er kommet op i årene, og de vil også svare, at livet ikke er en dans på roser, det rummer både sejre og nederlag. Og jeg ved godt, at jeg, når jeg siger det, lyder frygtelig gammeldags og at I sikkert sidder og krummer tæer over det og finder mig pinlig og derfor vil jeg i samme ombæring også sige dette: Hvor end I måtte drage ud på jeres livs opgaver, de mål I sætter jer og de drømme I har; hvor sort det end kan komme til at se ud og hvor ubærligt det hele kan synes, så må I huske dette: opgaven er ikke mislykket, jeres liv er ikke mislykket, hvor mislykket det end kan se ud i egne og andres øjne. Det er ikke mislykket, for det første fordi I har taget livet med dets opgaver på jer, med bevidstheden om det ansvar der ligger i at have fået noget betroet. Og for det andet, og det er nok det vigtigste: at I aldrig for alvor har tabt,

6

fordi I er helten, hver især, den sejrende, den vindende, ja, I har allerede vundet, for I har ved vor Herre allerede fået sejrskransen. Guds skabelse er samtidig også hans endemål. Den nyskabelse der vil ske engang. Og ved dåben har I fået at vide, at det står ved magt; at I hver især er et Guds barn og at han ikke vil svigte uanset hvor meget vi så gør det hver især. Og når vi har fået det at vide, så har vi et ansvar for at forvalte opgave og vores liv til gavn for vores næste og til Guds ære. Det skylder vi livets giver. Det skylder vi den vi møder på vores vej, fordi vedkommende - som vi selv - er skabt i Guds billede. Og det er ikke bare en dårlig vittighed eller noget jeg siger henkastet, nej, sådan er det at være kristen; sådan er det at have fået tildelt ansvar. Det er det I siger ja til hver især. Siger ja til, at det er noget I vil bære med jer. Og således kan vi også gå hvert til sit i den viden, at ingen kan skille os fra Gud. Deri er vi et stærkt fællesskab, hvor ulideligt individuelle vi så end er. Og når vi mødes i fremtiden både her i kirken og udenfor, så ser vi på hinanden i den viden. Så ved vi noget sammen, der gælder for os alle sammen, og deri står vi sammen, deri kan vi ikke bøjes, kues eller knægtes. Mine kære konfirmander. Drag nu ud på jeres heltefærd. Hvor det fører jer hen, ved kun den gode Gud og måske også I selv. Drag af sted med masser af mod for I skal vide, at der ikke er et eneste sted på den vej I skal gå, hvor ikke vor Herre har gået og går med. Gå da med Gud og Gud i vold. Amen.

stls


Nye ansigter i personalegruppen

Pr. 1. marts 2022 er jeg ansat som gravermedhjælper ved Hjortlund, Kalvslund og Obbekær kirker.Mit navn er Mette. Jeg bor på et nedlagt landbrug mellem Obbekær og Ribe sammen med min mand Palle og vores to børn Trine på 21 år og Anne på 18 år. Jeg har arbejdet som advokatsekretær i snart 20 år og de sidste 5 ½ år som administrativ konsulent hos Færdselsstyrelsen med kontrol af køreog hviletider. Nu syntes jeg, at tiden var inde til at prøve noget helt andet. I min fritid elsker jeg at sy, strikke, hækle, brodere og bage. Også havearbejde har min store interesse. Jeg glæder mig til arbejdet ved kirkerne. Jeg har fået nogle gode kollegaer og jeg er blevet godt modtaget af alle dem, jeg indtil videre har hilst på.

Jeg hedder Annemarie Bjerre , men kaldes Rie. Jeg har arbejdet som sygeplejerske i mere end 25 år. Har været syg i noget tid og været i praktik. Er nu blevet fastansat som gravermedhjælper i flexjob ved Hjortlund, kalvslund og Obbekær kirker. Jeg arbejder for det meste man - ons og fredag formiddage og så ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Jeg er meget glad for arbejdet. Det er dejligt med de mange forskellige opgaver ude på kirkegårdene og så holder jeg meget af kirketjener opgaverne. Jeg kan rigtig glad for at være kreativ, med blomster, forskellige hobby ting og så strikker jeg rigtig meget.

7


Konfirmation i Kalvslund Kirke

Konfirmation i Obbekær Kirke

Søndag d. 24. april blev Alanna Stylsvig Lyngsøe konfirmeret af sognepræst Simon T. L. Stubkjær.

Søndag d. 1. maj blev Nicolai Fostoft Vigsø og Oliver Koester konfirmeret af sognepræst Kevin Asmussen.

Dåb i Kalvslund Kirke Lørdag d. 23. april blev Cilje Baun Rosendahl, datter af Celine Rosendahl og Simon Baun Schmidt, Sørendalsvej 14, døbt.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Kirkeblad for Kalvslund og Obbekær sogne. Sommer 2022 by Simon T. L. Stubkjær - Issuu