SCT. CATHARINÆ KIRKE SOMMER 2021
Kontakt Sognepræster
Kordegnekontoret
Simon Talbo Linneberg Stubkjær sts@km.dk Bispegade 6, 6760 Ribe 75 42 02 32 Mandag fridag Kevin Asmussen koa@km.dk Torvet 15, 6760 Ribe 75 43 11 56 Mandag fridag Marike Runz maru@km.dk Farup Kirkevej 6, Farup, 6760 Ribe 75421612 Mandag fridag -
Torvet 15 75 42 03 50 (hverdage kl. 9.00-12.30 samt kl. 14.30-17.00 torsdag) -
Organist Benjamin Friis Nielsen bfriisn@gmail.com 21 30 02 31 -
Kirketjener
Kirkegårdskontoret Hanne Gerken (kirkegårdsleder) Torvet 15 75 42 01 60 hg@ribekirkegaard.dk -
Menighedsråd Formand Jette Lundahl Jeppesen 40 17 07 53 Næstformand og kontaktperson Lene Rasmussen 42 38 05 79 Kasserer Simon Vedstesen 29 62 02 32 Kirkeværge Børge Roland Petersen 21 65 27 69
Majken Axholm Træffes i kirkens åbningstid Tirsdag-søndag kl. 10.00-16.00 75 42 05 34 -
Kirkebil Ønskes der taxakørsel til gudstjenester, er man velkommen til at ringe til Solvejs Taxa i Rødding på tlf. 74 84 16 68
2
sct-catharinae.dk Opsætning og foto: Simon T. L. Stubkjær
Livet begynder med et jeg - prædiken over Joh. kap. 16 v. 5-15 Jesus sagde: »Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du hen? Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerte fyldt af sorg. Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt. Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer.« Jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. Sådan siger Jesus til sine disciple, umiddelbart inden han farer til himmels for at sidde ved Guds højre hånd. Det er det bedste for jer, at jeg går bort, og ordene giver umiddelbart ingen mening. For hvornår skulle det nogensinde være det bedste, at nogen gik bort? Det er omvendt, så sandt som vi i
ængstelige timer netop frygter, at nogen skulle gå bort og forlade os. I livet, i ægteskabet, i forholdet til vores børn, ingen må gå bort, vi klamrer os til hinanden, lover evig troskab og tør ikke tænke tanken om døden til ende, for tanken om at stå alene tilbage kun med minder og melankoli er ikke et sted, vi frivilligt vil stå. Men der kan være tidspunkter, hvor det er nødvendigt, at man giver slip. Hvor man må gå bort for at gøre en anden fri. Fx har vi jo alle set grædende børn og grædende forældre, ikke mindst, i entreen i en børnehave. Eller på den første skoledag. Hvor forældrene måtte gå hjem og barnet skulle blive, og hvor det i hver en fiber af kroppen trak den anden vej, da man måtte løsne sit favntag, for at barnet kunne gøre sine egne erfaringer for i sidste ende få sit eget liv … som små stiklinger i drivhuset, der, hvis de skal gro og få deres egne blomster, må plantes ud i en jord, hvor man ikke kan sikre dem mod regn og storm. Den største opgave for alle, der har børn, det er at gå bort, når tid er, og på samme måde forlader Jesus sine disciple. For ikke at stå i vejen for det liv, de skal leve på egen hånd. Og det liv, begynder nu. Ventetiden er forbi, nu forlader han dem og giver dem livet tilbage til hvad de selv forstår og formår.
3
Sommerkoncerter i S Sommerkoncerterne i Sct. Catharinæ Kirke er af meget høj kvalitet. De finder sted onsdage i august kl. 19:30 og billetter á 50 kr. kan købes i forsalg via www.billetto.dk. Koncerten d. 19. august er dog en undtagelse, da den ligger en torsdag kl. 16:00 og billetter sælges via www.mhe.dk Efter koncerterne er menighedsrådet vært ved et glas vin. Er vejret godt foregår det i klostergården.
Sommerkoncert #1 Onsdag d. 4. august kl. 19:30 Pianisten Jesper René indleder dette års sommerkoncerter i Sankt Catharinæ Kirke med en klaveraften med kendt og ukendt musik. Jesper René var før Corona en af landets mest turnerende pianister, og indviede da også for år tilbage Yamaha flyglet i kirken med musik af Schubert og Brahms, og har siden gæstet Sankt Catharinæ Kirke med Debussys præludier. Imidlertid er han mest kendt som den herhjemme, der tager livtag med Bachs store cykliske værker, Das Wohltemperierte Clavier I og II samt Goldberg variationerne - et værk han har opført utallige gange i snart sagt hver en afkrog af landet. Ved denne koncert spiller han sommeraftenen ind i det store kirkerum med skøn klavermusik. Entré 50 kr.
4
Sct. Catharinæ Kirke
Sommerkoncert #2 Onsdag d. 11. august kl. 19:30 Den danske senromantik er i centrum, når tenoren David Danholt akkompagneret af organist Jørgen Ellegård Frederiksen leder os gennem aftenens koncert. Repertoiret er et musikhistorisk ”missing link” mellem Niels W. Gade og Rued Langgaard, som med sine store musikalske kvaliteter fortjener belysning og udbredelse. Her nævnes i flæng Lange-Müller, Matthison-Hansen, Rung og Barnekow. David Danholt, som er uddannet på Opera-Akademiet/Det Kongelige Teater og Solistklassen/DKDM, har en omfattende koncertvirksomhed som solist ved operahuse i ind- og udland. Han er vinder af 1.prisen ved den Internationale Wagnerkonkurrence i Seattle 2014 og modtog i 2019 Aksel Schiøtz Prisen for sit virke og udbredelse af dansk musik. Jørgen Ellegård Frederiksen er organist ved Bagsværd Kirke og uddannet som pianist, hørelærepædagog og organist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han har en stor koncertvirksomhed som solist og kammermusiker på såvel orgel som klaver. CD-indspilninger med J.S. Bach, Leif Kayser og Wagner. Entré kr. 50
5
Gudstjenester Juni
Juli
6. juni - 1. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts
4. juli - 5. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa
13. juni - 2. s. e. trinitatis Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa
11. juli - 6. s. e. trinitatis Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts
20. juni - 3. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts
18. juli - 7. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts
27. juni - 4. s. e. trinitatis Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 19.00 - koa
25. juli - 8. s. e. trinitatis Ka.: 9.30 - mar Ob.: Ingen Sct. C.: 19.00 - mar
Ka. = Kalvslund Kirke Ob. = Obbekær Kirke Sct. C. = Sct. Catharinæ Kirke sts = Simon T. L. Stubkjær koa = Kevin O. Asmussen mar = Marike Runz
6
Gudstjenester August
September
1. august - 9. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa
4. september (lørdag) Ka.: Ingen Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa - konfirmation
8. august - 10. s. e. trinitatis Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa
5. september - 14. s. e. trinitatis Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa
15. august - 11. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts
12. september - 15. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts
21. august (lørdag) Ka.: Ingen Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts - konfirmation 22. august - 12. s. e. trinitatis Ka.: 19.00 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts - konfirmation 29. august - 13. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 11.00 - koa - konfirmation Sct. C.: 19.00 - mar
7
Sommerkoncerter i S
Sommerkoncert #3 BEMÆRK! Torsdag d. 19. august kl. 16:00 HimmelKlang Komponisten Dietrich Buxtehude, som voksede op i 1600-tallets Helsingør, spillede med sin frie og sprudlende stil en afgørende rolle i den tidlige nordeuropæiske barokmusik. Senere mestre som Bach og Telemann står i tydelig musikalsk gæld til ham. Ved koncerten i Sct. Catharinæ Kirke tager barytonen Jakob Bloch Jespersen – i selskab med sopranen Sofie Lund, barokviolinisterne Søren Storm Larsen og Ejnar Balling samt organisten Lasse Toft Eriksen – os med på et himmelsk strejftog igennem kirkemusik af Buxtehude og en række af hans samtidige komponistkolleger. Det kan være sjovt at bemærke, at den kirke som Buxtehude var ansat ved i Helsingør, Sct. Mariæ Kirke, har været venskabskirke med Sct. Catharinæ Kirke. Det er ligeledes de to eneste kirker i Danmark, hvor man har den type klostergård, som findes i forbindelse med kirkerne. Koncerten arrangeres i samarbejde med Den Ny Opera og billetter til kr. 50 købes derigennem på www.mhe.dk
8
Sct. Catharinæ Kirke
Sommerkoncert #4 Onsdag d. 25. august kl. 19:30 Danmarks Underholdningsorkester, Det Kgl. Kapel og mere fra den skuffe. Der er smurt virkelig tykt på, når dørene slås op til den sidste sommerkoncert. Koncerten spilles med nogle af de ypperste musikere indenfor lige deres felt. Med koncertmestre og solister fra både Det Kgl. Kapel og Danmarks Underholdningsorkester, samt en professor i bratsch fra Yale Universitet, USA, der alle har vundet bunkevis af legater og konkurrencer, og som til dagligt har musikken helt oppe under neglene, kan de heldige publikummer glæde sig til en koncert i verdensklasse. Musikken er Mozarts og Brams’ klarinetkvintet. En klarinetkvintet består af fire strygere med klarinetten som soloinstrument. Mozarts klarinetkvintet beskrives tit som både den første og den bedste, og er den eneste af slagsen han har færdiggjort. Brahms var egentlig gået på pension, da han - ligesom Mozart - blev inspireret af en fremragende musiker, og bare måtte skrive et stykke musik for denne musiker. Lee Morgan, soloklarinettist i Det Kgl.Kapel Julie Eskær, koncertmester i Danmarks Underholdningsorkester Charlotte Rafn, violinist i Det Kgl Kapel Ettore Causa, bratschprofessor på Yale University, USA Emilie Eskær, cellist i Det Kgl Kapel Entré 50 kr
9
De havde ellers længe siddet ved deres mesters fødder, hørt hvad han havde sagt, og vel også forstået noget, de havde følt, at han havde set dem, som de var, og de havde ikke længere drømt om at skulle væren en anden, end den han havde fået øje på. De var gået med ham, fra by til by og egn til egn, og de havde set ham gøre ting, de aldrig havde set magen til eller skulle se siden. Men de havde ikke levet deres eget liv, for da Jesus i sin tid havde kaldt på sine disciple, én efter én, Peter, Thomas, Judas og alle de andre, ja, var de netop blevet kaldt væk fra deres hverdag, de havde forladt fiskeruserne, konen og børnene, og havde fulgt med Jesus, på hans rejse gennem det liv, der var hans. Det blev en rejse, de sent skulle glemme, og verden har ikke glemt den siden. Men det var aldrig Jesu liv, som disciplene – eller vi for den sags skyld – skulle leve. Vi skulle leve vores eget, ligesom vi heller ikke skulle leve vores forældres liv eller nogen andres liv, men vores eget, for livet kan kun leves i 1. person ental. Livet begynder med et jeg. Eller som en svensk digter har skrevet da det var for sent: Jeg har ventet på, at livet en dag for alvor skulle begynde. Men alle disse dage, som kom og gik, jeg vidste ikke, at det var selve livet. Vi skal ikke vente mere. Livet begynder nu, og derfor er det bedst for jer, at jeg går bort, siger Jesus til sine discip-
10
le. Han giver dem tilbage til det liv, de kom fra, til fiskeruserne og familien, til hverdagens største glæder og største smerte, for det havde altid været meningen, at det var dét liv, de skulle leve. Så det er bedst for jer, at jeg går bort. Og hvad det betyder, at han siger sådan, ja det kan vi måske bedst forstå, hvis vi prøver at forestille os, hvad der ville være sket, hvis disciplene – eller vi i dag –havde fået lov til at beholde Jesus hos os. Jesus ville vel ret hurtigt være blevet gjort til en slags moralsk eller et åndeligt overhoved, et orakel, sådan lidt i stil med paven eller Dalai Lama. En hellig person, man i al ydmyghed kunne spørge til råds om tidens politiske, private og moralske spørgsmål. Og allermest populær ville han utvivlsomt være blevet, hvis han havde kunne oversætte sine tanker til et helt system af love og regler, der i enkeltheder og ned til mindste detalje kunne fortælle os, hvordan vi skulle leve vores liv… sådan at vi ikke længere skulle behøve at spørge vores egen samvittighed eller i det hele taget selv tage et ansvar. Man ville utvivlsomt have dyrket ham hæmningsløst og man ville have glemt, at alting begynder med et jeg. Derfor må jeg væk, siger Jesus. Jeg må bort, så I kan sættes fri til selv at tage ansvar for jeres egen tilværelse. Og for at vi kan se dét, sender han os Talsmanden. Guds Ånd, Helligånden,
eller hvad vi nu skal kalde ham. Guds ånd skal minde os om og huske os på, at vi skal selv træffe vores afgørelser, og selv bære et ansvar. Det er der ikke andre der kan, ikke engang Gud. Vi har et ansvar i livet, som vi ikke kan udlicitere hverken til Gud eller kommunen eller systemet eller vores forældre. Livet er vores. Ansvaret er vores. Vel vidende at ansvaret for vores liv er et andet end hvad vi normalt forbinder med ansvar og som vi kender til hudløshed: Dét med: at du er hvad du præsterer, hverken mere eller mindre, og først når du kan vise os din succes og dit fremskridt så er du noget blandt denne verdens fyrster. Det er tidsånden, der taler sådan, og det har den altid gjort. At du får ros og succes, når du magter tingene og særlig fint er det, hvis du klarer dig igennem alene. Men Guds Ånd, talsmanden, Helligånden er en anden end tidsånden. Og denne verdens fyrste er dømt, stod der i evangeliet. Gud dømte verden med sin egen søn, Jesus. Han som efter enhver målestok ikke var en succes. Han der døde på et kors som en forhånet, forpint og foragtet forbryder. Ham udvalgte Gud. Og udvalgte med andre ord afmagten, fiaskoen, nederlaget. Han udvalgte alt dét, der umiddelbart ikke er noget og sagde, at det var alligevel noget…ja, at det var, ubetinget, værdifuldt som det
er i sig selv, fordi han levede et liv i kærlighed og tog den smerte på sig, som kærligheden og sårbarheden unægtelig fører med sig. Og derfor vi lykkeligt frie for at skulle leve op til de krav, som overgearede guruer lægger ud som den røde løber til et godt liv; de må aldrig komme til at stå i vejen for det liv, der begynder med et jeg, de må aldrig lade dét, der ret beset ingenting betyder æde dét, der skulle betyde alt; nemlig et liv i kærlighed til vores nærmeste. Og derfor hedder det i HC Andersens ”Klodshans” om de to ældste brødre, at de kunne ”udenad hele det latinske lexikon og de sidste 3 års aviser”. De vidste hvad der var værd at vide, de fulgte de med og kunne prale med at vide meget om livet; de forberedte sig til livet, og kunne ikke forberede sig nok. Klods Hans derimod han kunne ingenting, skriver HC Andersen – kun kunne han samle det liv op, der lå på hans vej: lidt mudder, en død krage og en gammel træsko. Ikke noget at prale af. Men til gengæld noget at leve af! For dét Klods Hans samlede op var hans liv, og så endte det jo faktisk med prinsessen og det halve kongerige. Det er dét, vi har ansvar for. At samle dét op, vi møder undervejs og gøre dét til vores liv. Dét skal ingen stå i vejen for, ikke engang Jesus.
koa
11
Igen i år får Rued Langgaard Festival lov til at holde koncerter i Sct. Catharinæ Kirke. Årets festival går tæt på drømmebyen Wien omkring år 1900 set gennem komponisterne Alma Mahler og Alexander Zemlinskys musik, Stefan Zweigs ord og Gustav Klimts billeder. Desuden er der som altid musik af Rued Langgaard. Stefan Zweigs Verden af i går (1942) bliver gennemgående gennem festi-
valen, idet hele romanen bliver læst op før og efter arrangementerne. I Verden af i går ser wieneren Stefan Zweig (1881-1942) tilbage på den verden, han voksede op i, og som skulle gå til grunde med ham. ”Tiden selv leverer Billederne, jeg kommer blot med de ledsagende Ord, og det bliver ikke i første Række min egen Skæbne, jeg fortæller, men en hel Generations, min Generations.”
Koncerterne i Sct. Catharinæ Kirke Torsdag d. 2. september kl. 15.00 Åbningskoncert med første vinder af Rued Langgaard Konkurrence Fredag 3. september kl. 15.00 Rued Langgaard: Gitanjali-Hymner Berit Johansen Tange, klaver Lørdag 4. september kl. 15.00 Indledning ved Christine Proksch: Personligheder i Wien omkring år 1900 derefter: 1. del: Undergang og drøm Gustav Mahler: Symfoni nr. 1 Esbjerg Ensemble samt musikere fra Syddansk Musikkonservatorium 2. del: Wienerverden af i går Sct. Catharinæ klostergård Wienercafé med servering af kaffe og
kager. Salonmusik ved Esbjerg Ensemble Lørdag 4. september kl. 20.00 Sange af Alma Mahler, Aleksander Zemlinsky og Rued Langgaard. Signe Asmussen, sopran, Sophie Haagen, mezzosopran, Berit Johansen Tange, klaver Søndag 5. september Kl. 15.00 Værker af Rued Langgaard, Alma Mahler og Aleksander Zemlinsky Trio con Brio med gæst
Desuden foredrag, happenings og lounges m.m. Hold øje med www.langgaardfestival.dk ang. billetsalg og det fulde program for dagene.