28. ÅRG. NR.103
KIRKE OG SOGN
KALVSLUND OG OBBEKÆR - FORÅR 2022
Kontakt Sognepræster
Simon Talbo Linneberg Stubkjær sts@km.dk Bispegade 6, 6760 Ribe 75 42 02 32 Mandag fridag Kevin Asmussen koa@km.dk Torvet 15, 6760 Ribe 75 43 11 56 Mandag fridag Marike Runz maru@km.dk Farup Kirkevej 6, Farup, 6760 Ribe 75 42 16 12 Mandag fridag -
Graver (Kalvslund og Obbekær) Tine Klarskov Jensen 51 20 61 21 -
Organist (Kalvslund og Obbekær) Kirsten Beck kirsten@becks.dk 75 41 07 01
Kordegnekontoret Torvet 15 75 42 03 50 (hverdage kl. 9.00-12.30 samt kl. 14.30-17.00 torsdag) -
Kalvslund menighedsråd: Formand: Karen Kjær 75 42 23 67 -
Obbekær menighedsråd: Formand: Evert Nielsen 75 44 12 11 -
Kirke og Sogn uddeles i Kalvslund og Obbekær sogne. Modtager du ikke bladet, rettes henvendelse til formanden for menighedsrådet. Bladet kan også afhentes ved og i Kalvslund Kirke og i Obbekær Kirke. Bladet udgives af Kalvslund og Obbekær menighedsråd, det er redigeret af sognepræsterne. Kirkebladet optager indlæg af lokal interesse. Til næste nummer skal bidrag være tilsendt en af præsterne i Kalvslund/Obbekær senest 1. maj. Opsætning og foto: Simon T. L. Stubkjær
2
Påske Vi nærmer os påske - fejringen af Jesu død og opstandelse. Disse begivenheder er helt centrale for den kristne tro og hvis vi antager, at de er sande, som jeg gør, er det også centrale for historien om menneskets historie. Derfor synes jeg, at det er værd at se nærmere på nogle af disse begivenheders betydning. Forladt? Mens Jesus hang på korset, citerede han Salme 22: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” Jeg har ofte hørt dette fortolket bogstaveligt, at det fællesskab, som Jesus havde med Faderen, blev brudt i det øjeblik. Og jeg har oftest hørt, at Gud vendte Jesus ryggen på grund af den synd, som Jesus bar. ”Gud er så hellig”, lyder forklaringen, ”at han ikke kan tåle synden”. Jeg har aldrig kunne forlige mig helt med den forståelse af Jesu ord. Jeg har ikke “købt” den splittelse mellem Faderen og Sønnen, fordi jeg tror, at Jesus er Gud og aldrig holdt op med at være Gud, ikke engang på korset. Jeg mener, at Jesus citerede salmen poetisk og brugte den som et middel til at beskrive sin oplevelse af korset, og ikke som en bogstavelig virkelighed i situationen. Jeg har en anden forståelse af det. Det giver mening at sige, at synden slører vores syn på Gud. Jeg synes også, at det, bibelsk, giver god mening at sige, at Faderen elskede
Jesus lige så højt som nogensinde, mens han døde på korset. Men da Jesus bar vores synder og oplevede konsekvenserne af synden, følte han sig forladt, selv om han helt sikkert forstod, at Faderen ikke havde forladt ham. Det er fantastisk for mig at tænke på, at Jesus kan relatere til os, selv i oplevelsen af synd, selv om han var uden synd. (2. Kor. 5,21) Forsoning Kristne tror, at Jesu død på en eller anden måde forsoner os med Gud. En af de mest almindelige opfattelser er, at fordi Gud er hellig, kan han ikke tilgive synd uden en form for offer, for at dulme sin retfærdige vrede. Jesus tog straffen i vores sted og reddede os dermed fra Faderens straf. Det synspunkt opstod imidlertid ikke (eller var i det mindste ikke fremherskende) før mange hundrede år inde i kirkens historie. Samtidig er synspunktet problematisk, fordi det giver os væsentligt forskellige billeder af Jesus, Sønnen, og Gud, Faderen. Jesus siges at være et billede af Faderen. ”Den, der har set mig, har set Faderen” (Joh 14,9). Jesus gik ikke rundt og sagde til folk: ”Gå væk fra mig, I syndere; jeg kan ikke engang se på jer, fordi jeg er så hellig!” Så det virker som om det ikke ville være i overensstemmelse med Bibelen at sige, at Gud har dette syn
3
Gudstjenester Marts
April
6. marts - 1. s. i fasten Ka.: Ingen - se Sct. Catharinæ Ob.: Ingen - se Sct. Catharinæ Sct. C.: 11.00 - koa
3. april - Mariæ bebudelse Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts
13. marts - 2. s. i fasten Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts
10. april - Palmesøndag Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa
20. marts - 3. s. i fasten Ka.: Ingen Ob.: 16.00 - koa Sct. C.: 19.00 - koa*
14. april - Skærtorsdag Ka.: 14.00 -Signe von Oettingen Ob.: Ingen Sct. C.: 19.00 - Torben Bramming
27. marts - Midfaste Ka.: Ingen - se Sct. Catharinæ Ob.: Ingen - se Sct. Catharinæ Sct. C.: 11.00 - sts
15. april - Langfredag Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 -koa 17. april - Påskedag Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts
Ka. = Kalvslund Kirke Ob. = Obbekær Kirke Sct. C. = Sct. Catharinæ Kirke sts = Simon T. L. Stubkjær koa = Kevin O. Asmussen mar = Marike Runz
4
18. april - 2. påskedag Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts 24. april - 1. s. e. påske Ka.: 11.00 - sts - konfirmation Ob.: Ingen Sct. C.: 19.00 - sts - kaffe*
Gudstjenester Maj
Juni
1. maj - 2 . s. e. påske Ka.: Ingen Ob.: 11.00 - koa - konfirmation Sct. C.: 11.00 - mar - konfirmation
5. juni - Pinsedag Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts
8. maj - 3. s. e. påske Ka.: 19.00 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts - konfirmation
6. juni - 2. pinsedag Ka.: Ingen - se Sct. Catharinæ Ob.: Ingen - se Sct. Catharinæ Sct. C.: 14.00 - alle præster Fælles udendørs gudstjeneste
13. maj - Bededag Ka.: Ingen Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa - konfirmation 15. maj - 4. s. e. påske Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa
12. juni - Trinitatis Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa
22. maj - 5. s. e. påske Ka.: 9.30 -mar Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - mar 26. maj - Kristi himmelfart Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 19.00 - kor + kaffe 29. maj -6. s. e. påske Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa
*ifm. aftengudstjenesterne i Sct. Catharinæ Kirke opfordres menigheden til at samles i kirkens kor (den østligste del af kirken). Undtaget i denne periode er søndag d. 26. maj, hvor Chrysilliskoret, under ledelse af Lisbeth Graakjær, medvirker.
5
på Jesus eller os. Jesus blev kritiseret for at hænge for meget ud med syndere, og dog er Jesus den nøjagtige repræsentation af Gud. Jeg tror, at synet på Gud som en vred guddom, der skal mildnes, kommer fra flere steder. Det mest grundlæggende er, at næsten alle synes at have en eller anden form for fornemmelse, som måske er ubevidst, af, at vi på én eller anden måde ikke er alt det, vi burde være. Vi har en fornemmelse af, at vi ikke lever op til kravene. Vi lægger dette filter over vores forestillinger om Gud og antager, at han må være skuffet og vred over vores ufuldkommenheder. Dette er et almindeligt hedensk syn på guder. Hvis man tager dette og blander det med en manglende evne til at forstå Det gamle Testamente i lyset af Jesus, ender man med halvhedenske forestillinger om Bibelens Gud. Den oprindelige opfattelse er, at Jesus besejrede Djævelen, døden og ondskabens magter gennem sin død på korset. På den måde var korset Guds ultimative udtryk for kærlighed - både fra Sønnen og fra Faderen. Dette synspunkt forstår, at vi på grund af synden på en vis måde er fanget af ondskaben og døden og Djævelen: ”...for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom.” (Hebr. 2,1415)
6
Overvindelse af vold Den verdslige myte om magt går ud på, at hvis kun de rigtige mennesker kommer til magten og har nok magt, kan de ødelægge ondskabens kræfter ved hjælp af magt. Det er den myte, som politik er bygget på. Denne form for magt kan skabe en vis orden og stabilitet i et samfund, men den kan aldrig befri verden eller endog et land - fra det onde. Vold vil altid i sidste ende føre til mere vold. Jesus underminerede verdens magt, ved at lade verdens magt og voldens kræfter gøre det værste ved ham. I sidste ende er det værste, som vold kan gøre, at dræbe. Herefter er voldens magt ophørt. Det var hvad der skete med Jesus. Men han forblev ikke død, og derfor fik volden ikke det sidste ord. Gennem sin opstandelse brød han voldens magt. Og fordi vi, som kristne, tror på, at vi også vil opleve en opstandelse, der ligner hans, behøver vi heller ikke at leve i frygt for dødens og voldens magt. Vi kan bekæmpe volden med velsignelse, ligesom Jesus gjorde det. Ydmygelsen af Djævelen ”Han [Jesus] slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.” (Kol. 2,14-15). Djævelen må have været
begejstret, da Jesus satte sig selv i en sårbar position. De onde kræfter udnyttede situationen og påvirkede tilvejebringelsen af Jesu død. Det var deres sejrsøjeblik, deres ultimative triumf. Eller sådan så det ud. Ingen kunne nogensinde have forestillet sig, hvordan denne forfærdelige handling kunne være god for Gud. Men Gud viste, hvordan der ikke er nogen sammenligning mellem hans visdom og ondskabens visdom. Gud tog det, der så ud til at være Djævelens ultimative sejr, og brugte i stedet Djævelens egen triumf som nøglen til at underminere ham selv. Gud brugte det, der syntes at være hans laveste øjeblik, og gjorde det i stedet til hans ultimative sejr. Denne dårlige begivenhed blev til det godes frø, som ville genoprette hele skabelsen. På denne måde gjorde Gud korset til den ultimative ydmygelse af Djævelen og de onde magter. ”Den visdom har ingen af denne verdens herskere kendt, for havde de kendt den [Guds visdom], ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre.” (1. Kor. 2,8) Opstandelsen bekræfter For at sige det ligeud: hvis Jesus ikke opstod fra de døde, så var han en svindler (1. Kor. 15-13-14). Jesu opstandelse bekræftede hans påstand om guddommelighed og efterfølgende alt det, han lærte. Opstandelsen er omdrejningspunktet i kristendommen. Den gav ikke kun bevis for Jesus dengang, men gør
det også fortsat nu. Jesu opstandelse er en historisk verificerbar begivenhed, som jeg forstår og læser det. Selvfølgelig ved alle, at folk normalt ikke eller aldrig opstår fra de døde. Så skeptikere antager, at opstandelsen ikke kan være sket, og at der derfor må findes en anden forklaring. Jesus opstandelse bliver sammenlignet med historier i andre kulturer og religioner. Men troen på Jesu guddommelighed og opstandelse er ikke vokset frem af en overtroisk kultur gennem århundreder, som det er tilfældet med mange andre væsener, som han bliver sammenlignet med. I stedet har vi mange manuskripter af forskellige forfattere, som blev skrevet inden for få årtier efter de begivenheder, de beskriver. Alt dette giver en historisk pålidelighed. Desuden tvivler jeg på, at nogen i den kultur, ville have opfundet en historie om en opstandelse. Nogle jøder troede på en opstandelse ved tidens ende, men ingen troede på en opstandelse på det tidspunkt. Og ordet opstandelse betød meget specifikt en fysisk tilbagevenden til livet efter at have været død, ikke et åndeligt liv efter døden, et spøgelse eller et syn. På den baggrund vil jeg fejre påsken med en større forståelse for alt det, som Jesus gjorde for hele skabningen gennem korset og den tomme grav påskemorgen.
stls
7
Dåb i Kalvslund Kirke Søndag d. 16. januar 2022 døbtes Simon Wiggo Simonsen. Søn af Henriette Anine Larsen og Jesper Simonsen.
Dåb i Obbekær Kirke Søndag d. 27. november 2021 døbtes Villads Gjerluf Vestergaard. Søn af Majbritt Hansen og Kasper Gjerluf Vestergaard Christensen.
Konfirmation i Obbekær og Kalvslund kirker Obbekær Kirke søndag d. 1. maj konfirmeres:
Kalvslund Kirke søndag d. 24. april konfirmeres:
Oliver Koester Nicolai Fostoft Vigsø
Alanna Stylsvig Lyngsøe
Telegrammer til konfirmanderne kan afleveres i våbenhuset ifm. konfirmationsgudstjenesten.
Telegrammer til konfirmanden kan afleveres i våbenhuset ifm. konfirmationsgudstjenesten.