Kirkeblad for Kalvslund og Obbekær sogne vinter 2021-22

27. ÅRG. NR.102

KIRKE OG SOGN KALVSLUND OG OBBEKÆR - VINTER 2021-22

Kontakt Sognepræster

Kordegnekontoret

Simon Talbo Linneberg Stubkjær sts@km.dk Bispegade 6, 6760 Ribe 75 42 02 32 Mandag fridag Kevin Asmussen koa@km.dk Torvet 15, 6760 Ribe 75 43 11 56 Mandag fridag Marike Runz maru@km.dk Farup Kirkevej 6, Farup, 6760 Ribe 75 42 16 12 Mandag fridag -

Torvet 15 75 42 03 50 (hverdage kl. 9.00-12.30 samt kl. 14.30-17.00 torsdag) -

Graver (Kalvslund og Obbekær) Tine Klarskov Jensen 51 20 61 21 -

Organist (Kalvslund og Obbekær) Kirsten Beck kirsten@becks.dk 75 41 07 01

Kalvslund menighedsråd: Formand: Karen Kjær 75 42 23 67 -

Obbekær menighedsråd: Formand: Evert Nielsen 75 44 12 11 -

Kirke og Sogn uddeles i Kalvslund og Obbekær sogne.

Modtager du ikke bladet, rettes henvendelse til formanden for menighedsrådet.

Bladet kan også afhentes ved og i Kalvslund Kirke og i Obbekær Kirke.

Bladet udgives af Kalvslund og Obbekær menighedsråd, det er redigeret af sognepræsterne.

Kirkebladet optager indlæg af lokal interesse. Til næste nummer skal bidrag være tilsendt en af præsterne i Kalvslund/Obbekær senest 1. februar.

Opsætning og foto: Simon T. L. Stubkjær

2

Da Gud blev far Det er kendt for alle, at i julen fejrer vi Jesu fødsel. Gud fik en søn, og ham kalder vi Jesus Kristus.

For mange af os er der noget særlig hyggeligt og hjemligt ved julen. Vi mindes barndommen – med småkager, juletræ og duft af and, og vi prøver så godt vi kan at give det videre til vore egne børn.

Også i kirken er der en særlig stemning i december måned. Børn kommer forbi, der tændes lys i adventskransen, vi synger velkendte julesalmer, og alle forberedelser kulminerer med juleaften, hvor det meste af Danmark går i kirke for at høre Juleevangeliet.

Her hører vi fortællingen om Jesu fødsel, og måske har vi hørt det så tit efterhånden, at vi helt har glemt, hvad det er, vi hører.

Gud som nybegynder For at forstå, hvad der er på spil, må vi tilbage – helt til begyndelsen – for alt begynder med noget.

Og ”i begyndelsen skabte Gud himlen og jorden”. Sådan indledes Bibelen.

Gud havde – så vidt vi ved – ikke før prøvet at være Gud for nogen, og læser man i Det Gamle Testamente får man også hurtigt øje på, at Gud

på mange måder må prøve sig frem.

Mange har gerne villet fremstille Gud som en alvidende regent, der har det fulde overblik over hele historiens gang og som ved nøjagtig, hvad Han gør, når Han gør noget.

Med andre ord: at Han er en Gud, der har tænkt sig om.

Men i Det Gamle Testamente ser vi, at Gud bestemt ikke altid helt har styr på konsekvenserne af dét, Han sætter i gang. De første sider af Bibelen fortæller om en Gud, der på mange måder er i gang med at lære at være Gud. Og det ender ofte i noget rod: Adam og Eva må ret hurtigt forlade Paradisets Have.

Senere slår Kain Abel ihjel, fordi Gud af uransagelige årsager ikke vil tage imod Kains offer.

Og til sidst vælger Gud simpelthen at oversvømme og udslette jorden, fordi Han har fortrudt, hvad Han har skabt – og beslutter at begynde forfra med Noas familie og hans efterkommere.

Derefter udvælger Gud et bestemt folk, som Han vil være Gud for, og vi kender allesammen fortællingerne om først Abraham, siden Moses og David, som Han taler, diskuterer og forhandler med. Men undervejs

3

Gudstjenester December 1. december - Adventsaftensang Sct. C.: 17.00 - sts

15. december - Adventsaftensang Sct. C.: 17.00 - koa

5. december - 2. s. i advent Ka.: 19.00 - sts - 9 læsninger Ob.: Ingen Sct. C.: 15.00 - sts - 9 læsninger

16. december - Jul for dagplejer Sct. C.: 9.30 - mar

Se omtale på bagsiden 8. december - Jul for børnehave Sct. C.: 10.00 - sts 8. december - Adventsaftensang Sct. C.: 17.00 - sts 12. december - 3. s. i advent Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa 14. december - Jul for Ribelund Sct. C.: 10.00 - mar

19. december - 4. s. i advent Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts 21. december - Jul for skole Sct. C.: 8.30 - 0.-3. kl. - koa Sct. C.: 12.30 - 4.-9. kl. - sts 24. december - Juleaften Ob.: 14.30 - koa Ka.: 16.00 - sts Sct. C.: 11.00 - mar - børnegudstj.

Sct. C.: 14.00 - sts Sct. C.: 16.00 - koa

15. december - Jul for plejehjem Sct. C.: 10.15 - koa

25. december - Juledag Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa

Ka. = Kalvslund Kirke Ob. = Obbekær Kirke Sct. C. = Sct. Catharinæ Kirke

26. december - 2. juledag Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

sts = Simon T. L. Stubkjær koa = Kevin O. Asmussen mar = Marike Runz

4

31. december - Nytårsaften Sct. C.: 23.30 - koa

Gudstjenester Januar

Februar

1. januar - Nytårsdag Ka.: Ingen Ob.: 14.30 - mar Sct. C.: Ingen

6. februar - S. s. e. hellig 3 konger Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts

2. januar - Hellig 3 konger Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

13. februar - Septuagesima Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa

9. januar - 1. s. e. hellig 3 konger Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa

20. februar - Seksagesima Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - mar Sct. C.: 16.00 - mar

16. januar - 2. s. e. hellig 3 konger Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

27. februar - Fastelavn Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

23. januar - 3. s. e. hellig 3 konger Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - mar Sct. C.: 11.00 - mar

Marts

30. januar - 4. s. e. hellig 3 konger Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 16.00 - koa

6. marts - 1. s. i fasten Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa 13. marts - 2. s. i fasten Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

5

i fortællingen om Gud og Hans udvalgte folk, bliver Gud mere og mere tavs. Den sidste Han taler med er Job. Sidenhen trækker Han sig tilbage og lader profeter føre ordet for Ham – og den sidste store del af Det Gamle Testamente indeholder faktisk kun menneskers tale om Gud, for da er Gud helt holdt op med selv at sige noget.

Det er blevet kaldt Guds skumringstid. Måske fordi Gud havde brug for en tænkepause, hvem ved.

Gud prøver noget nyt Men for godt 2000 år siden lod Gud høre fra sig – igen. På den første juleaften, hvor Gud lod noget ske, som Han aldrig havde prøvet før. Han blev et menneske, og man kaldte ham Jesus, Guds søn.

Nu ved vi jo ret beset ikke, hvilken plan Gud har haft med at blive menneske. Umiddelbart virker det som en dårlig plan, eftersom det jo i påsken endte med både hån og spot, kors og død.

Men måske skal man vende det om – og forstå juleaften som udtryk for Guds beslutning om at opgive alle planer. Før havde Gud haft så mange planer – med jorden, de første mennesker, sit folk. Men alt dét, Han havde skabt, forblev på en sær måde

6

fremmed for ham. Med sin tanke om at lade sig føde som et menneske viser Gud, at Han ikke længere ønsker, at noget menneskeligt skal være Ham fremmed.

Og sådan fik Gud et barn og blev far.

Dét at blive far gjorde noget ved Ham, ligesom det i øvrigt har gjort for så mange af os andre dødelige førstegangsfædre. Det bemærkelsesværdige er, at hvor man i Det Gamle Testamente overhovedet ikke hører noget om, at Gud elsker nogen, så vækkes der med Jesu fødsel noget nyt i Gud. Gud lærer kærligheden at kende.

Gud elsker nogen for første gang, og Han bliver aldrig den samme igen.

Derfor måtte der skrives en fortsættelse til den jødiske bibel, Det Gamle Testamente. Det er dét vi kender som Det Nye Testamente, og som handler om Guds kærlighedserfaring gennem sin søn, Jesus – og som i Johannes’ første brev faktisk kulminerer med denne beskrivelse af Gud: at ”Gud er kærlighed” slet og ret (1. Joh. 4,8).

Med sin søn, med sig selv, i krybben i en stald, bliver Han en anden, for kærligheden gør netop, at man ikke længere kan være sig selv, men må træde ud af sig selv for at blive til på ny hos hinanden.

Det er julens store, guddommelige bevægelse, kærlighedens bevægelse: at miste sig selv for at blive til på ny. Således mistede Gud sig selv i mødet med det menneskelige – og blev til på ny, men nu på kærlighedens vilkår.

Julelængsel Det er derfor ikke helt forkert at kalde julen for ”hjerternes fest”, så sandt som Juleevangeliet – par excellence – er det himmelske udtryk for kærlighedens væsen: da Gud møder det menneskelige, bliver han menneskelig i alle afskygninger af det menneskelige. Han bliver menneske i en sådan grad, at Han blev dét menneske, vi ikke selv ønsker at være, en udstødt, en forbandet, en korsfæstet.

Og sådan blev Gud det sande menneske, som afslørede den sande menneskelighed, for Hans udstødelse og korsfæstelse hang netop sammen med, at Han var et menneske for andre, den lidende tjener.

I julen går Gud ind i vores historie.

Ind i verdenshistorien og ind i hvert enkelt menneskes historie. Gud går ind i vores verden, og det betyder, at nu kender Gud os og livet, for Gud har selv levet et liv, som vi lever det: Lige så sårbart. Lige så udsat. Lige

så forkrænkeligt. Gud er ikke mere en fjern og ophøjet Gud, urørlig over for al vores nød og pine. Med englenes frydesang er en ny fredstid på vej ind i verden: Guds fred for alle os, der sidder i mørke og dødens skygge og er bange for vore liv og vore kære og verden med.

Og måske er det derfor, der for de fleste af os er noget særlig hyggeligt og hjemligt ved julen, en særlig stemning i december i måned. Simpelthen fordi vi gribes af en længsel efter det sandt menneskelige, en længsel efter forløsningen ved at give slip på os selv for at blive til på ny i kærlig samhørighed med Gud og hinanden. En længsel efter at høre hjemme dér.

Sognepræst Kevin Asmussen Tankerne bag denne artikel er inspireret af: Niels Grønkjær: Den nye Gud. Efter fundamentalisme og ateisme. Forlaget Anis 2010 Jack Miles: Christ – a Crisis in the Life of God. Forlaget Willian Heinemann, London 2001 Jack Miles: Gud. En biografi. Forlaget Forum 2001 Lars Sandbeck: De gudsforladtes Gud. Kristendom efter postmodernismen.

Forlaget Anis 2012

7

De ni læsninger d. 5. december kl. 19.00 Søndag den 5. december kommer konfirmander fra hhv. Ansgarskolen og Vittenbergskolen og sognepræst Simon T. L. Stubkjær til Kalvslund Kirke, hvor de vil læse tekster fra Det gamle og Det nye Testamente højt.

Hvad er De ni læsninger?

De ni læsninger er en musikgudstjeneste, hvor der gennem ni bibeltekster fortælles om syndefaldet, Guds udvælgelse og frelse, sådan som den udspilles i den bibelske historie.

Traditionen med de ni læsninger stammer fra England, hvor den blev holdt første gang i 1918 i Kings College Chapel i Cambridge.

I Danmark er det blevet en tradition at holde de ni læsninger i ugerne op til jul. I England holdes de ni læsninger juleaften.

Efter gudstjensten bydes der på en kaffe og kage i kirken.