5 minute read
Gudstjenester
Marts
5. marts - 2. s. i fasten
Advertisement
Ka.: Ingen
Ob.: 9.30 - sts
Sct. C.: 11.00 - sts
12. marts - 3. s. i fasten
Ka.: 9.30 - koa
Ob.: Ingen
Sct. C.: 11.00 - koa
19. marts - Midfaste
Ka.: Ingen
Ob.: 9.30 - koa
Sct. C.: 11.00 - koa
26. marts - Mariæ Bebudelse
Ka.: 9.30 - Jørgen Hanssen
Ob.: Ingen
Sct. C.: 19.00 - J. Hanssen - kaffe
31. marts - børne-/fam.gudstj.
Sct. C.: 17.00 - koa
April
2. april - Palmesøndag
Ka.: Ingen
Ob.: 9.30 - sts
Sct. C.: 11.00 - sts
6. april - Skærtorsdag
Ka.: 9.30 - Jørgen Hanssen
Ob.: Ingen
Sct. C.: 19.00 - J. Hanssen - kaffe
7. april - Langfredag
Ka.: Ingen
Ob.: 9.30 - sts
Sct. C.: 11.00 - sts
9. april - Påskedag
Ka.: 9.30 - koa
Ob.: Ingen
Sct. C.: 11.00 - koa
10. april - 2. påskedag
Ka.: Ingen
Ob.: 9.30 - koa
Sct. C.: 11.00 - koa
16. april - 1. s. e. påske
Ka.: 9.30 - koa
Ob.: Ingen
Sct. C.: 11.00 - koa
Ka. = Kalvslund Kirke
Ob. = Obbekær Kirke
Sct. C. = Sct. Catharinæ Kirke sts = Simon T. L. Stubkjær koa = Kevin Asmussen
23. april - 2. s. e. påske
Ka.: Ingen
Ob.: 9.39 - sts
Sct. C.: 11.00 - sts
Gudstjenester
28. april - børne-/fam.gudstj.
Sct. C.: 17.00 - sts
30. april - 3. s. e. påske
Ka.: 11.00 - koa - konfirmation
Ob.: Ingen
Sct. C.: 19.00 - koa - kaffe
21. maj - 6. s. e. påske
Ka.: 9.30 - sts
Ob.: Ingen
Sct. C.: 11.00 - sts
26. maj - børne-/fam.gudstj.
Sct. C.: 17.00 - koa - kaffe
28. maj - Pinsedag
Ka.: Ingen
Ob.: 9.30 - koa
Maj
5. maj - Bededag
Ka.: Ingen
Ob.: 9.30 - koa
Sct. C.: 11.00 - sts - konfirmation
6. maj - konfirmationslørdag
Sct. C.: 11.00 - sts - konfirmation
7. maj - 4. s. e. påske
Ka.: ingen
Ob.: Ingen
Sct. C.: 11.00 - koa - konfirmation
14. maj - 5. s. e. påske
Ka.: 9.30 - koa
Ob.: Ingen
Sct. C.: 11.00 - koa
18. maj - Kristi Himmelfart
Ka.: Ingen
Ob.: 9.30 - sts
Sct. C.: 11.00 - sts
Sct. C.: 11.00 - koa
29. maj - 2. pinsedag
Ka.: Se Sct. Catharinæ
Ob.: Se Sct. Catharinæ
Sct. C.: 14.00 - alle præster sebagsiden
Juni 4. maj - Trinitatis
Ka.: 9.30 - sts
Ob.: Ingen
Sct. C.: 11.00 - sts
Var der ingen kærlighed i os, hvilken retfærdighedssans kunne vi så have?
Ville ikke hver enkelt af os være fyldt med fornemmelsen af vores egne behov, og ville vi derfor ikke for evigt være grådkvalte over denne bevidsthed; denne mangel?
Jeg siger ikke, at det er bevidst kærlighed, der skaber retfærdighed, men jeg siger, at uden kærlighed som en del af vores menneskelighed, vores natur, ville retfærdighed aldrig være til.
Retfærdighed er ikke en, som kun består i en følelse af vores egne rettigheder. Der er ganske vist fattige og degenererede former for kærlighed, som er umådeligt lavere end retfærdigheden - i vores øjne -, men selv nu, er de af ubeskrivelig værdi, for de vil vokse til det, som vil erstatte retfærdigheden, fordi den vil nødvendiggøre den.
Hvad nytter loven så?
Til at føre os til Kristus, Sandheden, - til i vores sind, at vække en fornemmelse af, hvad vor dybeste natur, nemlig Guds tilstedeværelse i os, kræver af os, - til at lade os vide, til dels ved at fejle, at den reneste viljesindsats, som vi er i stand til, ikke engang kan løfte os op til at afholde os fra uret mod vor næste. Hvem af os fx., som ikke elsker vores næste og alligevel ønsker at overholde loven, vil vove at være sikker på, at vi aldrig med ord, blik, tone, gestus eller tavshed vil bære falsk vidnesbyrd mod denne næste? Hvem af os kan dømme sin næste rigtigt, undtagen det menneske, hvis kærlighed får os til at nægte at dømme ham/hende?
Derfor får vi besked på at elske og ikke dømme. Det er den eneste retfærdighed, som vi er i stand til, og den fuldkomne retfærdighed vil omfatte al retfærdighed. Nej, at nægte vores næste kærlighed, er at gøre denne den største uretfærdighed. For at opfylde selv den mest banale lov, må vi stige op i en helt og holdent højere sfære, der er over loven, fordi den er ånd og liv og skaber loven: for at overholde loven over for vores næste, må vi elske vores næste. Vi er ikke skabt til loven, men til nåden - eller til troen, for at bruge et andet ord, der bliver misbrugt så meget.
Vi er skabt i alt for stor skala til at have et rent forhold til ren retfærdighed, hvis vi da kan sige, at der findes noget sådant. Det er blot en abstrakt idé, som vi i virkeligheden ikke kan tænke os til. Loven kommer for at få os til at længes efter den nødvendige nåde, - det vil sige efter den guddommelige tilstand, hvor kærligheden er alt, for Gud er Kærlighed.
Selv om lovens opfyldelse er den praktiske form, som kærligheden vil antage, og forsømmelse af den er overbevisning om kærlighedsløshed; selv om det er den måde, hvorpå et menneskes vilje straks må begynde at være kærlighed overfor sin næste, så fremgår det dog tydeligt nok af hans fortælling om den barmhjertige samaritaner, at vor Herre med kærlighed til vor næste ikke mente lovens opfyldelse over for denne, men den tilstand, som resulterer i lovens opfyldelse og mere til, at vi kan være i den tilstand.
”Hvem er min næste?” spurgtes Jesus. Og han lærte den rige unge mand, at enhver, for hvem han kunne være noget eller for hvem han kunne gøre noget, var hans næste, og derfor er enhver vores næste.
Hvilken af lovens hæmninger er illustreret i fortællingen? Ikke én. Den kærlighed, der er mere end loven og gør dens overtrædelse umulig, lever i den uendelige fortælling og kommer til udtryk i aktiv venlighed, dvs. i anerkendelse af næsten, i venlighed, i godt naboskab, ja, i ømhed og kærlig venlighed - samaritanernes hjerte var beslægtet med jødernes hjerter, samaritanernes hænder var nabo til jødernes sår.
”Du skal elske din næste som dig selv.” Denne lignelse fra vor Herre er så direkte og komplet, at man næsten skammer sig over at tale mere om den. Tænk, hvis en mand i selskabet havde stillet vor Herre det samme spørgsmål, som vi har overvejet, havde sagt: ”Men jeg kan da holde loven og alligevel ikke elske min næste,” ville han så ikke have svaret tilbage? ”Hold loven således, ikke i bogstavet, men i ånden, det vil sige i handlingens sandhed, og du vil snart opdage, at du elsker din samaritaner.”
Og dog, når tanker og spørgsmål opstår i vores sind, ønsker vor Herre, at vi skal følge dem. Han vil ikke bremse os med et ord af himmelsk visdom, som han hånligt ytrer. Han ved, at ikke engang hans ord vil være dækkende for ethvert spørgsmål fra den villige sjæl. Men når vi ønsker at vide mere, står hans svar der stadig.
Omskrivning af George MacDonalds ”Elsk din næste” fra hans ”Uudtalte prædikener”v/stls
