Kirkeblad for Sct. Catharinæ Kirke, forår 2021

SCT. CATHARINÆ KIRKE FORÅR 2021

Kontakt Sognepræster

Kordegnekontoret

Simon Talbo Linneberg Stubkjær sts@km.dk Bispegade 6, 6760 Ribe 75 42 02 32 Mandag fridag Kevin Asmussen koa@km.dk Torvet 15, 6760 Ribe 75 43 11 56 Mandag fridag Marike Runz maru@km.dk Farup Kirkevej 6, Farup, 6760 Ribe 75421612 Mandag fridag -

Torvet 15 75 42 03 50 (hverdage kl. 9.00-12.30 samt kl. 14.30-17.00 torsdag) -

Organist Benjamin Friis Nielsen bfriisn@gmail.com 21 30 02 31 -

Kirketjener

Kirkegårdskontoret Hanne Gerken (kirkegårdsleder) Torvet 15 75 42 01 60 hg@ribekirkegaard.dk -

Menighedsråd Formand Jette Lundahl Jeppesen 40 17 07 53 Næstformand og kontaktperson Lene Rasmussen 42 38 05 79 Kasserer Simon Vedstesen 29 62 02 32 Kirkeværge Børge Roland Petersen 21 65 27 69

Majken Axholm Træffes i kirkens åbningstid Tirsdag-søndag kl. 10.00-16.00 75 42 05 34

sct-catharinae.dk Opsætning og foto: Simon T. L. Stubkjær

2

Faste - vejen mod påske Det kan lyde som et forsinket nytårsforsæt eller som en kur jeg skulle have opfundet, så man kan gå sommeren i møde uden de overflødige kilo. Men det er slet ikke det, det drejer sig om.

Faste i kirkelig eller kristen forstand, handler selvfølgelig - som al anden faste - om spægelse af legemet og at afstå fra alle de ting, der fører os væk fra den rette vej. Og selvom det kan gribes fysisk an i form af at skære ned på mad- og alkoholforbruget, så er det i langt højere grad en åndlig faste- og bodsgang frem mod påske, hvor man indstiller sit sind på noget andet end det der umiddelbart vækker ens trang. Fasten er på den måde en renselse af legeme og bevidsthed de 40 dage fra Askeonsdag frem mod Påskedag.

Fasten begynder Askeonsdag, hvilket i år 2021 vil sige den 17. februar, første onsdag efter Fastelavns søndag.

Men hvad er det for en dag og hvorfor er den egentlig så ukendt? Det er ikke ligefrem min yndlingskirkedag, men der er noget dragende over Askeonsdag og hele fastetiden op mod påske. Måske fordi det er forberedelsestid og en tid, hvor refleksionen kan få tid og plads. En tid

og en plads, som vi mennesker har behov for.

Vores kultur har på én eller anden måde delvist ødelagt julen og dens budskab, på samme måde som påsken også er kommet til at minde mere om havearbejde, fritid, de frøste spæde forårstegn og et veldækket påskebord. Ikke at der er noget forkert i det, men påsken er langt mere end det. Jul og påske synes at være blevet de helt store folkelige fester hvor vi fejrer, at vi har fri.

Men underligt nok venter vi ikke hvert år med længsel på Askeonsdag og den kommende fastetid. Der er ikke noget juleudsalg eller smukt pyntede butikker 1,5 måneds tid i forvejen.

Der er ikke tilbud på lammekøller fra New Zealand og påskebryg fra mikrobryggerier, som vi kan finde det i tilbudsaviserne op mod påske.

Nej, Askeonsdag får kirkefolket som regel helt for sig selv. Vores kultur har ingen idé om, hvad vi skal gøre med en dag, der fejrer det faktum, at vi alle går mod vores eget kors, vores egen død og samtidig vores egen opstandelse. Nogle vil måske trække lettere overbærende på smilebåndet, ryste lidt på hovedet og overlade fastetiden til kirkefolket idet de tænker, at det nok er fordi vi

3

Gudstjenester Marts

April

7. marts - 3. s. i fasten Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa

1. april - Skærtorsdag Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa

14. marts - Midfaste Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 16.00 - sts

2. april - Langfredag Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - mar Sct. C.: 11.00 -mar

21. marts - Mariæ bebudelse Ka.: 9.30 - mar Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - mar

4. april - Påskedag Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

28. marts - Palmesøndag Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa

5. april - 2. påskedag Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts 11. april - 1. s. e. påske Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa

Ka. = Kalvslund Kirke Ob. = Obbekær Kirke Sct. C. = Sct. Catharinæ Kirke sts = Simon T. L. Stubkjær koa = Kevin O. Asmussen mar = Marike Runz

4

18. april - 2. s. e. påske Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 19.00 - sts

Gudstjenester Maj 25. april - 3. s. e. påske Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa

2. maj - 4. s. e. påske Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa

30. april - Bededag Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts

9. maj - 5. s. e. påske Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts 13. maj - Kristi Himmelfart Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa 16. maj - 6. s. e. påske Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - mar Sct. C.: 11.00 - mar 23. maj - Pinsedag Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa 24. maj - 2. pinsedag Ka.: Ingen Ob.: Ingen Sct. C.: 14.00 - alle 30. maj - Trinitatis Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

5

tænker så meget i kategorier som synd, død, frelse og fortabelse. Men sådan forholder det sig rent faktisk ikke for mig, medmindre man, hvad synd angår, tænker på det forhold, at jeg ikke er fejlfri, men at jeg i fasten skænkes en mulighed for at reflektere over mit liv og mit forhold til min næste og dermed mit forhold til Gud. Synd har for mig at se intet med umoralsk levned at gøre, og det er sjældent, at synd og amoral i det hele taget har noget med hinanden at gøre.

Det lyder måske underligt, for der er et eller andet i os, der mener at det burde være sådan og at det også er kirkens og kristendommens syn på synden. Og det er måske i den forestilling, at det forholder sig sådan, at den forestilling vinder gehør, at følger du bare kirkens og kristendommens anvisninger, så er begrebet synd forsvundet som dug for solen.

Men når synd koges ned til at skulle betyde noget amoralsk, så bliver det med ét til noget, vi kan kontrollere eller begrænse på en eller anden måde snarere end noget der er et livsvilkår, at det at være fejlbarlig hører med til det at være menneske.

Virkeligheden er dog den, at jeg ikke kan frigøre mig fra selvet. Jeg kan ikke ved min egen forståelse eller indsats løsrive mig fra også mine

6

mørke sider, mine egeninteresser og selvhævdelse, og når jeg tror, ​​at jeg kan, ja, så prøver jeg at gøre det, som kun er Guds.

For mig er der faktisk stort håb i at indrømme min dødelighed og fejlbarlighed, for så lægger jeg endelig min trang til at kontrollere selv det jeg ikke kan kontrollere til side og tillader Gud at være Gud for mig. Som vi alle virkelig har brug for, når det kommer til stykket.

I det meste af det menneskelige liv - har mine år efterhånden lært mig - ser det ud til, at vi næsten fortæres af det håbløse projekt, at ville sikre vores egen udødelighed. Som om vi kan leve for evigt eller afværge aldringens fornærmelse med den rigtige kombination af motion, kost, omsorg for os selv og, hvis vi har råd til det, ”forskønnende” kirurgi. De falske løfter er overalt omkring os og lokker os med vildfarelse af en endeløs ungdom, som om vi kan købe os ud af den grundlæggende sandhed om, hvem vi er: almindelige, elskelige og dødelige mennesker.

I fastens 40 dage vandrer vi gennem ørkenen. Sandhedens ørken. Vi rejser med vor Herre gennem fastens ørken, men det er næsten som om vi er nødt til at mase os vej gennem en masse tjørnekrat for i det hele taget

at nå frem til ørkenen.

Fastetiden handler om at bryde gennem vores forvirrede og ofte fastlåste selv og alle de falske løfter vi lokker os selv med. Fastetiden handler om at se på vores liv i et så skarpt lys som muligt, Kristi lys, for at oplyse alt det, som møl og rust kan fortære, og som tyve kan bryde ind og stjæle.

Det er i løbet af denne tid med selvrefleksion og opofrelse og bøn, at vi finder vej gennem det tilgroede og alt ukrudtet i vores liv. Det er i løbet af fasten, at vi skal trænge gennem alle løgnene i vores dødsforskrækkede og dødsafvisende kultur, for at søge den enkle, vigtige sandhed om, hvem vi i virkeligheden er.

Fasten er således er ikke en tid med selvfornægtelse, men derimod en tid med selvopgivelse. I fasten giver vi slip på alle forestillinger om, at vi kan leve uafhængigt af Gud. I fasten giver vi slip på vores forsvarsværker.

For når vi gør det, bliver vi som den fortabte søn og begynder at se en kærlig Gud der løber os i møde, for at hente os hjem til sig. Men vi kan ikke begynde at se denne Gud, før vi vender os fra vores selvsikkerhed og ambivalens.

Salmisten i Det gamle Testamente skriver et sted, at Gud glæder sig over sandheden, der er dybt inde i os.

Sandheden! Gud glæder sig ikke over kirkens formfuldendte dogmer (jo, det gør han sikkert også) eller vores fromhed, som vi bilder os ind at vi er i besiddelse af.

Gud glæder sig over sandheden og visdommen der løber som en strøm under al menneskelig fortvivlelse og falsk stolthed. Derfor er der ingen skam i sandheden om, hvem vi mennesker er: Guds velsignede elskede børn. Der er ingen skam i sandheden om, at vores liv på jorden får ende en dag og at vi ikke kan flygte fra det faktum, hvor meget vi end prøver.

Det er ikke deprimerende. Hvad der er deprimerende er desperationen efter at forsøge at foregive andet.

Hvad der er deprimerende er at insistere på, at vi kan frigøre os, selvom det ikke er lykkedes os endnu, men vi til stadig foregiver at vi kan. Hvad der deroverfor er så vidunderligt ved Askeonsdag og fastetiden er, at vi ved at være bevidste om vores endemål ved korsets fod og ved den tomme grav påskesmorgen, også mindes om vores egen dødelighed og at vi deri er fri. Fri til at høre fortællingen om vores frelse, Kristus, der ikke kun tilbyder, men er liv og tilgivelse. Denne fortælling fortælles af Gud, der skaber rene hjerter og fornyer vores ånd.

Glædelig fastetid.

stls

7

Musikken i fastetiden Der er tre store højtider i kirkeåret, som vi kender det. Jul, påske og pinse. Det skal selvfølgelig handle om påsken.

En stor del af påsken handler dog også om den tid der ligger forud for, nemlig fasten, hvor man på en eller anden måde er afholdende overfor noget, som man ellers til dagligt sætter pris på. I kirkeordinansen fra 1685 hedder det (efter bedeslagene har lydt): Men hvor Orgelverk i Kirken er, der begynder Organisten strax der paa at lege (undtagen udi Faste, paa hvilke Tider ingen Orgelverk eller Music i Kirkerne brugis) dog ikkun gandske kort, at Tienisten ikke derover opholdes.

Pudsigt nok gør det sig p.t. gældende, da der i skrivende stund ikke må holdes gudstjenester på en varighed, der overskrider 30 min.

Musikken i fastetiden vil vi dog ikke undvære, men den er i høj grad tilpasset perioden. Musikken i fastetiden må gerne være indadvendt og farvet af klange, som lægger op til, at modtageren af musikken hjælpes til at opleve nye kroge i sindet til eftertanke og fordybelse. Man behøver ikke nødvendigvis at forstå musikken eller blive behaget af den - det

må man nogle gange give afkald på.

Til gengæld skal der ikke herske tvivl om, at musikken Påskedag skal ramme bredt og være glad og udadvendt.

Jeg har nogle musikstykker, som jeg vender tilbage til år efter år, når det bliver faste og påske. Der er noget musik, som for mig, er ensbetydende med påske, og som menigheden derfor må lægge øre til igen og igen. Et af stykkerne er Bo Grønbechs koral over ‘Hil dig, frelser og forsoner’, som jeg gerne spiller Langfredag. Den har en tung rytme, som er gennemgående i hele satsen, imens musikken udvikler sig og bliver vildere og kraftigere for derefter at aftage og udånde. Et andet stykke musik jeg også ynder at spille er Bachs Fuga i D-dur, enten Påskedag eller 2. påskedag. Det spiller i ca. fem minutter, og er noget af det mest udadvendte og sprudlende musik, som findes. Temaet er langt og hurtigt, og giver fornemmelsen af, at der bliver liv i jorden, når temaet bliver spillet i bassen med fødderne.

Lad os håbe, at der bliver tid til at spille stykket.

Organist Benjamin Friis Nielsen