Ã…RBOG 2020 - KULTUR- OG BORGERSERVICE
KULTUR 202.0 SILKEBORG
SILKEBORG KULTUR 202.0 Årbog fra Kultur- og Borgerservice 2020 Oplag: 500 stk.
Udgives af: Silkeborg Kommune v/ Kultur- og Borgerservice Søvej 3, 8600 Silkeborg Chefredaktør: John Bøgelund Frederiksen Redaktion: Mark Astrup Jeppe Lynggaard Thøgersen Simon Østerbøg Foldager Stefan Kvamm Susanne Rohde Christensen Anders Christian Larsen Forord: John Bøgelund Frederiksen Tekst: Mark Astrup
Korrektur og redigering: Anne Vigsø Bendsen Grafisk produktion: Mark Astrup Foto forside: Bo Nørgaard - koncert med DJ Martin Jensen på Hjejlen i Silkeborg Havn Tryk: Skabertrang
ET HVERDAGSLIV LEVET SOM ALDRIG FØR
4
SILKEBORGS SUNDE OG AMBITIØSE FÆLLESSKABER
6
ET KULTURLIV DER VOKSER UD AF DE FASTE RAMMER
10
MASKINRUMMET
14
EN OUTDOOR-KULTUR DER VISER VEJEN
18
SILKEBORG - ET SANDT OPLEVELSESMEKKA
22
ET KIG I KRYSTALKUGLEN
26
BY THE WAY... 2020 BØD OGSÅ PÅ
30
4
ET HVERDAGSLIV LEVET SOM ALDRIG FØR Jeg tror, at rigtig mange nytårstaler i 2021 vil starte med sætningen: ”2020 bliver året, vi aldrig glemmer!” COVID19 vendte unægtelig op og ned på hele vores verdenssyn, og hverdagen i vores lille andedam blev i den grad udfordret. For kultur- og fritidslivet i Silkeborg blev det også et annus horribilis, hvor vi gentagne gange måtte lukke ned. Vi blev hele tiden underlagt strenge restriktioner, som gjorde det tæt på umuligt at opretholde et normalt kultur- og fritidsliv. Men som oftest, er der to sider af samme mønt. De lange perioder med fraværet af den levende kultur og de livgivende fritidstilbud har også gjort det tydeligt for enhver, hvor meget kulturen og vores fritidsliv betyder i vores hverdag. Derfor er 2020 også et velvalgt år at udgive vores første årbog i. Det giver god mening, at vi stopper op, og kigger på hvad, og ikke mindst hvordan, der er blevet arbejdet inden for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets ressortområde. For på trods af Corona og nedlukninger, så har det på ingen måde været et stille år for kultur- og fritidsafdelingen. Snarere tværtimod. Kulturen og fritidslivet i Silkeborg har i 2020 for alvor rykket sig ind i en version 2.0, hvor både politikere, foreninger, ildsjæle, aktører, institutioner, og en lang række af samarbejdspartnere, har grebet modet og lysten til at skabe og tænke nyt. En nytænkning, der har haft et ganske enkelt mål: at bidrage til det gode hverdagsliv. Et hverdagsliv, der giver endnu flere lyst til at slå sig ned i Silkeborg Kommune. Det er med til at sikre
vores virksomheder et fornuftigt grundlag for kvalificeret arbejdskraft og dermed udbygge væksten i vores område. Jeg håber derfor, at vi med denne - vores første årbog - kan give jer et godt indblik i, hvordan en velsmurt kultur- og fritidsafdeling er med til at gøre en forskel for det gode liv i Silkeborg Kommune. Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at takke alle de dedikerede medarbejdere i kultur-, outdoor-, event- og idræts- og fritidsteamet, for en ukuelig trang til altid at gå et ekstra skridt for at nå lidt højere. Det gælder ikke mindst staben, som formår at holde sammen på det hele - også når det går rigtig stærkt. På Silkeborg Bibliotekerne er der også blevet arbejdet hårdt for at gøre en forskel. Medarbejderne har med deres faglige indsigt fået skabt et af Danmarks mest innovative folkebiblioteker, som, på trods af COVID-19, har været i stand til at servicere borgerne på bedste vis. Og på Den Kreative Skole har lærere og ledelse i 2020 sat en helt ny kurs. En kurs, som i de kommende år kommer til at gøre en stor forskel for kommunens børn og unge i mødet med den levende kultur. Tak til jer alle for et spændende år og for de mange spændende initiativer, der peger ind i 2021. Rigtig god læselyst. John Bøgelund Frederiksen Kulturchef, Silkeborg Kommune
5
SILKEBORGS SUNDE OG AMBITIØSE FÆLLESSKABER 6
Silkeborg har vokseværk, både som by og kommune. Idræts- og Fritidsteamet oplever et stærkt og aktivt foreningsog klubliv, der efterspørger nye aktiviteter og faciliteter. Derfor er der brug for ambitiøse og kloge beslutninger for at imødekomme fremtidens idræts- og fritidsliv i Silkeborg Kommune. I 2020 har vi realiseret en lang række store projekter. Nye kunstgræsbaner i Sejs, en ny hal i Buskelund og så er Danmarks største skatepark på motor-
vejsoverdækningen, tæt på Silkeborg midtby, blevet helt færdig. Herudover er der igangsat nye halbyggerier i både Gødvad og Hvinningdal, og så er et nye stort trailcenter i sydbyen under projektering. Projekterne tegner et klart billede af vokseværket i Silkeborgs idræts- og fritidsliv, og det er Idræts- og Fritidsteamet fornemste opgave at lytte, skabe synergier og finde nye veje, hvor vi alle kan løfte det aktive og gode liv sammen.
FREMTIDENS SØHOLT BYGGER PÅ DIALOG OG STÆRKE SYNERGIER Når man vil udvikle et helt byområde til en ambitiøs og unik sportsarena, er det afgørende, at der skabes en stærk dialog, hvor vi sammen peger på en fælles retning. Denne tilgang har været mantraet for Idræts- og Fritidsteamets arbejde med helhedsplanen Søholt – Silkeborgs nye sports- og idrætsarena, der blev vedtaget af byrådet i juni 2020. Derfor har Idræts- og Fritidsteamet holdt en lang række dialogmøder med klubber, foreninger og øvrige idrætsaktører. Det har resulteret i, at der er blevet formuleret tre strategiske nøgleområder, der skal være rygraden i fremtidens Søholt; et bredt ejerskab, fælles og åbne faciliteter samt et trygt og imødekommende grønt område. Der er nu skabt en fælles vision og retning for Søholt, hvor det stærke medejerskab over tid skal være med til at realisere de mange unikke faciliteter og mødesteder, der er planlagt for Silkeborgs fremtidige sports- og idrætsarena. Søholt skal være et sted for alle - en arena for både hverdagsmesteren og verdensmesteren.
7
ET SUNDT FÆLLESSKAB HVOR VI LØFTER HINANDEN Når ledighed, sygdom eller svigt skubber mennesker ud på kanten af fællesskabet, så kan det være svært at komme tilbage til en helstøbt og sund tilværelse. Hos Silkeborgs idræts- og sportsforeninger ser Idræts- og Fritidsteamet hver dag et stærkt sammenhold, samt en god struktur omkring sunde aktiviteter og tilbud, der kan være med til at give udsatte borgere den mentale styrke og det fysiske helbred, som kan hjælpe dem tilbage i et sundt fællesskab. Derfor lavede Idræts- og Fritidsteamet i 2020 projektet Bevæg dig sammen i et stærkt partnerskab med Jobcenter Silkeborg. Bevæg dig sammen er et brobygningsprojekt, med tilskud fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der skal skabe en samarbejdsmodel for, at jobcentret kan tilbyde borgere et aktiveringsforløb i en af Silkeborgs fritidsforeninger. Vi har allerede tilbudt de første borgere et forløb med foreningsaktiviteter i løbet af 2020. Idræts- og Fritidsteamet koordinerer projektet og samler gode erfaringer sammen for at skabe et sammenhængende forløb for borgeren, der også er gnidningsfrit for foreningerne.
8
Målet med Bevæg dig sammen er at skabe et bedre mentalt og fysisk helbred for deltagerne og dermed også øge deres arbejdsevne og -lyst. Projektet er finansieret til og med 2022, og Idræts- og Fritidsteamet arbejder målrettet for at opnå en permanent finansiering af Bevæg dig sammen.
HVORDAN DIGITALISERES VIDEN OG ERFARING? På rådhuset i Silkeborg er drift en stor del af hverdagen i Idræts- og Fritidsteamet. Faktisk kan man sige, at teamet er lidt af en institution i sig selv. Hver dag håndterer vi bookingtider for samtlige haller og baner, vi administrerer tilskudspuljer, og endelig fører vi tilsyn med de mange faciliteter, der danner rammen om et sundt og aktivt liv for alle i Silkeborg Kommune. Det kræver en stor og specialiseret viden på de forskellige områder, og derfor bliver der også nørdet en del ved kaffeautomaten over alt fra forvaltningsparagraffer til resultaterne for Silkeborgs mange lokale divisionshold. I løbet af 2020 har Idræts- og Fritidsteamet taget de første skridt i retning af at digitalisere dele af driften. Man kunne fristes til at tro, at opgaven blot bestod i at indkøbe et system, der kunne varetage driftsopgaverne, men virkeligheden er sjældent hverken simpel eller sort/hvid. Derfor har vi i 2020 haft fokus på at forberede en digitalisering, der er så gennemtænkt som muligt. Der er blevet arbejdet målrettet på at
sammentænke de forskellige digitale processer, så løsningen bliver så intuitiv, overskuelig og tidsbesparende for klubber, foreninger og borgere som muligt. En stor del af det forberedende arbejde har også bestået i at lykkes med at klæde et computersystem på til at foretage alle de beregninger, som 9 medarbejderne i teamet med årelang erfaring i bagagen sidder og foretager hver dag. Vi udruller digitaliseringen i 2021. Målet er at gøre det nemmere, hurtigere og mere overskueligt for alle i Silkeborgs idræts- og fritidsliv, der skal booke tider, søge tilskud og være i en tæt dialog med teamet på rådhuset.
10
ET KULTURLIV DER VOKSER UD AF DE FASTE RAMMER Kunsten og kulturen står stærkt i hele Silkeborg. De store scener, museer, kunsthaller og gallerier suppleres af et dynamisk og aktivt foreningsliv, der skaber liv, nye tanker og udfoldelsesrum for alle i og omkring Silkeborg. Kulturlivet står faktisk så stærkt, at Kulturteamet i Silkeborg Kommune i 2020 stod foran helt nye udfordringer. For hvad gør man, når kulturen vokser sig ud af de faste rammer? At finde svaret har krævet helt nye måder at tænke på, hvor nye synergier skaber rum til både veletablerede og nye fællesskaber.
ET KIG IND I STRATEGIRUMMET Som en del af en moderne kulturforvaltning understøtter Kulturteamet i Silkeborg Kommune ikke blot de politiske beslutningstagere. Teamet er også et vigtigt og lyttende bindeled mellem Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget og selve kulturlivet i Silkeborg. Hverdagen for teamet byder på en særlig forpligtigelse til at være tæt på kommunens institutioner, foreninger og kulturaktører. De lytter til de ønsker og udfordringer, som aktørerne i kulturlivet har, som vil kunne klæde de folkevalgte politikere på til at kunne træffe bedre og mere langsigtede beslutninger. Denne praksis er især kommet til udtryk i 2020, hvor udvalget, med input fra Kulturteamet, har revideret den syvårige kulturstrategi fra 2017. Efter at strategien har haft tre år i mødet med virkeligheden, er det naturligt at finjusteret de retninger, der skal skabe synergier og koblinger ude i kulturlivet. I den reviderede kulturstrategi har udvalget haft mulighed for at sætte nye retninger på baggrund af ønsker fra institutioner og foreninger, men også i lyset af, at kulturen er en dynamisk størrelse, der konstant er i forandring. På den måde spiller Kulturteamet en central rolle i at koble politik med virkeligheden.
11
KUNST OG NYE OPLEVELSER I DEN GAMLE KØBSTAD Kunsten kan skabe nye tanker, nye rum og nye fællesskaber, når den tages ud af institutionen i et møde med det offentlige rum. Derfor arbejder Kulturteamet tæt sammen med Silkeborgs billedkunstmiljø. I 2020 har det resulteret i en række ambitiøse projekter, som skaber nye oplevelser, hvor alle i hele Silkeborg kan opleve kunsten på nye måder. Årets Gadekunst Festival er et godt eksempel på, hvordan vi har arbejdet med at bringe kunsten ind i byen. I lyset af forsamlingsforbuddet tog billedkunstmiljøet og Kulturteamet skeen i den anden hånd og skabte en lidt anden form på festivalen end vanligt. De forskellige aktiviteter og værker blev spredt ud over hele byen for at skabe en kunstnerisk infrastruktur i den gamle købstad. Med alle værker realiseret kan alle i Silkeborg tage på kunstopdagelse i byen og opdage nye skjulte skatte rundt om gadehjørnet. Et nyt gadehjørne, som folk også skal vænne sig til at smyge sig omkring, er i den hyggelige baggård ved Nygade 26A. Her er blevet etableret et midlertidigt udstillings- og netværksrum for billedkunstmiljøet i Silkeborg. Det er Kulturteamet, der, i et tæt samarbejde med billedkunstmiljøet, har skabt et fleksibelt og uformelt mødested, hvor kunsten kan vise dens mange ansigter mellem midtbyens mange facader. 12
Nygade 26A er i første omgang etableret for de næste to år.
Udstillingsrum i Galleri Nygade 26A
EN NY UNGDOMSKULTUR Hvordan kan et velfærdstilbud konkurrere med de unges opmærksomhed i en tid, hvor der bliver hevet og flået i dem af alt fra computerspil til trendy cafeer? Det har Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget forsøgt at svare på med en ny retning for Ungekulturhuset i Silkeborg i 2020. Her skal et særligt tværfagligt samarbejde binde enderne sammen og skabe appel til de unge i deres fritid. Med om bordet hos Ungekulturhuset sidder Silkeborg Ungdomsskole, Socialafdelingen og kulturteamet. Med erfaringer fra alle tre områder, skal parterne sammen udvikle vores nuværende pædagogiske metoder, så vi i endnu højere grad møder de unge med et relevant tilbud. På den måde skal Ungekulturhuset være med til at udfordre den ungdomspædagogiske praksis anno 2020. At arbejde med pædagogiske metoder giver ikke kun mening for Ungekulturhuset. Det skal også være med til at skabe en ny motor for ungepæ-
dagogikken på andre velfærdsområder. De unges kulturhus skal fremover byde på kreative udfoldelsesmuligheder, events i byrummet og outdoor- og idrætsarrangementer. Herudover er der planer om at etablere mikro start-up-miljøer, der giver grobund og afsæt for de unges færd ud i entreprenørskaber og iværksætteri. Huset skal i det hele taget være et uformelt mødested, hvor det også er muligt at få særlig rådgivning for de unge, som har brug for det. Nøgleordene hos de tre samarbejdspartnere er samskabelse og demokratisering i de tilbud, som der stables på benene for, med og af de unge. Det er helt særligt, at samarbejdet bringer erfaringer på tværs af de forskellige områder i samspil. Det har i 2020 allerede kastet et omfattende visionsnotat af sig samt ansættelser af både en projektleder af ungekulturhuset samt en tilknyttet ungerådgiver. Dermed er der lagt op til et spændende 2021 for ungdomskulturen i Silkeborg.
13
MASKINRUMMET På rådhuset i Silkeborg findes et maskinrum, hvor sjakket hedder Staben. Her kører det meste af afdelingens øvrige arbejde og projekter igennem, hvor det ordnes og finjusteres, inden sagerne skal behandles og godkendes politisk. I en tæt kobling med kommunens andre enheder servicerer sjakket både koncernen og Kultur- og Borgerservice
14
med en lind strøm af dagsordener, bilag, budgetter og regnskaber. Men maskinrummet rummer også både smøreolie og masser af små tandhjul, der binder hele kulturlivet, og servicen til borgerne, ekstra godt sammen. Tag med ned i maskinrummet, og få et indblik i den moderne stab i det 21. århundrede.
SUFFLØR I EN KRISETID Krisetider har det med at rette spotlightet et nyt sted hen på scenen. Og når både kulisser samt selve de skrå brædder falder fra hinanden, så står der kun én tilbage til at redde forestillingen; suffløren. Gennem Coronakrisen i 2020 har Staben bidraget til at spænde et sikkerhedsnet ud under de mange institutioner, klubber og foreninger i Silkeborgs kulturliv, når spørgsmålene om den nye virkelighed har trængt sig på. Rollen som krisetidens sufflør har dog handlet om mere end at oversætte og formidle de mange retningslinjer og vejledninger fra Sundhedsstyrelsen og Kommunernes Landsforening. Det har handlet om at skabe tryghed i en tid, hvor de faste holdepunkter er blevet udvisket. Tit og ofte blot gennem en telefonsamtale, hvor man fornemmer personen bag de mange nye retningslinjer – det menneskelige møde med et maskinrum, der sætter tingene lidt i system for én og skaber overblik. Staben har gennem Coronakrisen også været en forlænget arm for kommunens krisestab. Her har det været afgørende at få de rigtige informationer ud rettidigt til alle de berørte under krisen - et ansvar der har været til at tage og føle på, men ført ud i livet efter devisen ”the show must go on”.
15
MODERNISERING AF KULTURENS HARDWARE
16
De store kulturelle entreprenørprojekter kræver flere kompetencer i maskinrummet end blot at kunne holde styr på tid og penge. Her spiller projektledernes menneskelige indlevelse, og evnen til at lytte og gøre sig forståelig, ind. Færdigheder som er essentielle, når sløjfen skal bindes omkring det store interessentskab.
2020 har budt på en større modernisering af kulturens hardware i Silkeborg. Staben har bidraget til, at flere store haller er ved at blive opført i blandt andet Sejs, Hvinningdal og Buskelund. Herudover er der blevet anlagt kunstgræsbaner i Sejs, og der er sat gang i en udbudsrunde på en stor og moderne legeplads i Indelukket.
Holdninger og interesser fra både naboer og det politiske liv skal balanceres på en knivsæg med myndighedskrav fra både kommune og styrelser. Dette er først og fremmest et udtryk for, at vi i Silkeborg har høje standarder for hardwaren i vores kulturliv, men det er også et bevis for, at faciliteterne i kulturlivet bliver brugt af rigtig mange mennesker i hverdagen. Derfor er det projektledernes fornemste opgave at lande projekterne et sted, hvor de giver størst mulig værdi for alle.
Endelig har Staben, i samarbejde med Naturstyrelsen og Teknik og Miljø, etableret Silkeruten – en oplevelsesrute rundt om hele Silkeborg by.
SMØREKANDEN PÅ ARBEJDE I DET SVÆRE DEMOKRATI I en demokratisk proces kan man ofte få brug for et par ekstra tandhjul og en ny drivrem, når det store billede skal tegnes. 2020 var året, hvor flere års arbejde med at rydde op i gamle vilkår for kommunens selvejende haller blev afsluttet. Rammerne for de selvejende haller skulle moderniseres og ensrettes, så den økonomiske fordeling blev lige for alle. Hallerne stod nemlig på forskellige lejegrundlag – nogle af dem stammede fra før kommunesammenlægningen i 2007. Staben blev sat i sving, men var på en svær mission i demokratiets tjeneste. Med
17 ensretningen af lejevilkårene stod nogle nu til at få, mens andre ville miste. I et tæt samarbejde med det politiske udvalg, samt ekstern konsulentbistand fra BDO, blev de nye aftaler beskrevet og præsenteret så objektivt og nuanceret som muligt. Interesserne var dog stadig modstridende, da ingen naturligvis var tilfredse med at modtage mindre, end de var vant til at få. Seks ud af otte selvejende haller har underskrevet den nye aftale, mens der i skrivende stund fortsat er uvished om beslutningen hos de resterende to haller.
EN OUTDOOR-KULTUR DER VISER VEJEN 18
I outdoorsekretariatet for Danmarks Outdoor Hovedstad er der et helt særligt mantra om, at outdoorprojekter ikke bare skal sættes i søen - de skal skabe en outdoor-kultur. En kultur, der taler helt ind i vores velfærd og i det gode liv i Silkeborg. Fra teamets morgenkaffe til cykelturen hjemad, skaber de derfor ikke blot et væld af outdooraktiviteter. De rykker også ved grænserne for, hvad vi forstår ved outdoorlivet som begreb, hvad det indeholder, og hvordan det giver os et sundt og rigt liv i Silkeborg. I sekretariatet er de nemlig overbevist om, at det mest troværdige er, hvis de udvikler og handler på samme tid. Så kom med, og lad os walk the talk.
DET GODE LIV LEVES UDE – HVER DAG Outdoorsekretariatet har i 2020 arbejdet på at bringe naturen og udelivet tættere på hverdagen for alle i Silkeborg Kommune. De har arbejdet målrettet med at skabe en ny og bredere forståelse af outdoorlivet, hvor andre kultur-, velfærds- og institutionstilbud indgår i outdoormiljøerne på lige fod med de klassiske og mere adrenalinfyldte sportsgrene.
foreningsliv, som har en strategisk plads i vores arbejde med de lokale outdoormiljøer.
Naturen som en ny oplevelsesscene Silkeborg har mange bynære outdoorområder som skulpturparken ved Silkeborg Bad, byparken Indelukket ved Museum Jorn, eller Krabbes Grønne Ring i Kjellerup. Her har kulturinstitutioner og -aktører arrangeret koncerter, foredrag, omvisninger og mange andre aktiviteter i 2020.
Når der udvikles og udfoldes outdoorprojekter, så inddrages både fagkompetencer fra styrelser og andre kommuner, men der gøres også i høj grad brug af en lokal viden om det miljø, som faciliteterne skabes i. Det har blandt andet resulteret i et outdoornetværk bestående af mere end 30 forskellige foreninger og organisationer på tværs af kommunen.
Der bygges bro mellem oplevelserne på tværs af kultur- og outdoormiljøerne, og det skaber en forståelse for, at naturen kan inddrages som en ny oplevelsesscene.
I sekretariatet bruges alle kompetencerne til at tænke sig godt om og passe godt på naturen, når der designes outdoorfaciliteter, som skaber oplevelser for både kroppen, hjertet og hjernen.
Lokal viden og kompetencer Hverdagens outdoorliv i Silkeborg bliver løftet sammen med stærke samarbejdspartnere. I løbet af 2020 har outdoorsekretariatet sammen med DR og foreningslivet i Silkeborg Kommune sendt børnefamilier og naturelskere ud i naturen på en lang række outdooraktiviteter under overskriften Vores Natur. Formålet var at gøre naturen tilgængelig for alle borgere, som også møder det aktive og passionerede lokale foreningsliv, der hver dag bruger og passer på vores outdoormiljøer. På den måde håber outdoorsekretariatet, at flere borgere vil engagere sig i det
Netop i de lokale outdoormiljøer ligger mange flotte faciliteter, som Silkeborg med rette kan være stolt af. Faciliteter som outdoorsekretariatet har stået i spidsen for, men som de langt fra kan tage al æren for selv.
International opmærksomhed Arbejdet med Danmarks Outdoor Hovedstad giver genlyd både nationalt og internationalt. Flere gange er outdoorsekretariatet blevet inviteret med på internationale konferencer for at fortælle om de metoder, som vi bruger i arbejdet med Silkeborgs outdoormiljø. Vi har haft besøg af blandt andet en japansk delegation, der var inspireret af vores outdoor kultur. Og i 2021 bliver Silkeborg selv et centrum på outdoor-verdenskortet, når vi skal være værtsby for outdoor-konferencen Outdoor Sports Euro’Meet 2021.
19
WALK THE TALK I Silkeborgs outdoorsekretariat er ambitionerne høje. Outdoor skal være et begreb, der er funderet i vores livsstil, og som ikke bare er et reklameskilt for regionen. Det betyder samtidig, at outdoorlivet ikke kun er noget som foregår ude i Silkeborgskovene eller på søerne. Det er en del af alle aspekter i vores hverdag her i Søhøjlandet. Derfor har outdoorsekretariatet i 2020 løftet
ambitionerne videre til de øvrige afdelinger i kommunen. Teamet har haft fokus på at få outdoorlivets sunde goder og mange glæder til at vokse sig ud over kultur- og fritidsområdet. Det har resulteret i, at outdoorlivet har skrevet sig ind i flere handleplaner - blandt
VI SKABER DE BEDSTE RAMMER SAMMEN 20
Det er ambitiøst at udnævne sig selv som Danmarks Outdoor Hovedstad. Derfor arbejder outdoorsekretariatet i Silkeborg Kommune hver dag målrettet med at skabe rammer og infrastruktur af høj kvalitet i alle Silkeborgs outdoormiljøer, der tager vare på naturen. Benyttelse er lig med beskyttelse Outdoorfaciliteterne i Silkeborg er lavet ud fra en filosofi om, at vi vil skabe høj kvalitet, der formår at tage hånd om naturen på den rigtige måde. Derfor kortlægger sekretariatet mulighederne i lokalområderne sammen med foreninger og aktive brugere. Et eksempel på dette er de mange MTB-
spor i Silkeborgs skove og bakker. Sporene er anlagt på en måde, så de både giver mountainbikeren et fantastisk forløb, men så de samtidig også går udenom skrøbelige eller særligt udsatte områder i naturen. På den måde er tanken, at andre, og mere skrøbelige områder af den flotte natur i Danmarks Outdoor Hovedstad, kan fredes. Endelig har outdoorsekretariatet også en forhåbning om, at der bliver skabt en bevidsthed om at passe på vores natur, når folk kommer ud og bruger faciliteterne. Sekretariatet mener nemlig, at benyttelse er lig med beskyttelse.
andet sundheds- og omsorgsområdet – ja, sågar helt ind i byrådets masterplan for Danmarks Outdoor Hovedstad, der blev vedtaget i juni 2020. Fordelene ved at Danmarks Outdoor Hovedstad så småt har etableret sig på de indre linjer i kommunen, er mange. Sekretariatet kan i højere grad arbejde strategisk og målrettet på
tværs i kommunen og sikre, at indsatserne på outdoorområdet forbliver ambitiøse og langsigtede. Men frem for alt så sikrer den tværgående indsats, at vi trækker Silkeborg i den samme retning – i en retning mod store outdooroplevelser og mod en outdoor-kultur, som er en del af vores velfærd.
21
SILKEBORG - ET SANDT OPLEVELSESMEKKA Silkeborg har efterhånden udviklet sig til et sandt oplevelsesmekka med masser af arrangementer og events indenfor kultur, outdoor, sport og byliv.
22
Hos Silkeborg Kommune arbejder EventSilkeborg med at koordinere og understøtte de mange foreninger, aktører og professionelle, der hver dag skaber masser af oplevelser. Med EventSilkeborg er arrangør og kommune rykket tættere på hinanden, og der er nu endnu kortere fra tanke til handling. Men 2020 har også været et hårdt år for de mange store og traditionsrige arrangementer, der præger Silkeborg. Corona-virussens indtog har budt på forsamlingsforbud og afstandskrav. Alligevel er det lykkedes at skabe uforglemmelige oplevelser, hvor vi har været sammen – hver for sig. En af de oplevelser var en stor koncert på Hjejlen midt i Silkeborg Havn, hvor den internationale DJ Martin Jensen lyste hele havnen, Hjejlen og Silkeborg op midt i mørket og streamede det til hele verden.
EN OUTDOOR HOVEDSTAD I INTERNATIONALT FORMAT I 2020 er der blevet arbejdet på højtryk i kulissen med at stable store internationale outdoor-events på benene i det kommende år, hvor Silkeborg by har 175-års jubilæum. Et af disse er den internationale outdoorkonference Outdoor Sports Euro’Meet, som Silkeborg har vundet værtskabet på i 2021. I forbindelse med konferencen arbejder EventSilkeborg sammen med både Idræts-, Outdoor- og Kulturteamet om at skabe en stor folkefest under navnet OutdoorWeek. Her samles Silkeborgenserne omkring Danmarks Outdoor Hovedstad, hvor de personlige oplevelser, og udfordringer, står i kø for at blive udlevet til lands, på vands, og hvem ved – måske også i luften. Det store arrangement kræver, at alle kompetencer og kræfter bliver slået sammen, og derfor er de første møder med kommunens mange dygtige kulturaktører allerede blevet afholdt. Inddragelsen fortsætter ind i 2021, hvor programmet så småt vil forme sig. Allerede nu løber EventSilkeborg også stærkt med at realisere det store sportsmesterskab EM i Kano og Kajak Maraton i 2022. Et EM, der bliver et storslået sportsevent i hjertet af byen på Silkeborg Langsø. 23
ILDSJÆLE I GULE VESTE Kreative ildsjæle og et stærkt foreningsliv stabler hvert år en parade af kulturoplevelser på benene og gør hele Silkeborg Kommune til et levende og dynamisk sted at bo. Under afviklingen af de mange events har politiet og hjemmeværnet førhen stået for, at trafikken bliver dirigeret så hensigtsmæssigt som muligt. Men i 2019 stillede politimyndigheden et krav om, at eventaktører og foreninger selv skal stå for at dirigere trafikken under større events – et krav, som eventmiljøet nu selv skulle finde værktøjerne til at løfte. EventSilkeborg tog derfor taktstokken i 2020 og uddannede, sammen med DGI, et korps af dedikerede trafikofficials blandt foreninger og eventarrangører. De uddannede trafikofficials skal selv kunne afvikle trafikken under arrangementer i Silkeborg, som kræver trafikregulering. De første trafikofficials er allerede blevet uddannet i et to-dagsforløb, hvor de er blevet klædt godt på til at iføre sig den gule vest og dirigere trafikanterne de rigtige steder hen.
24
EventSilkeborgs fornemste opgave er at sikre den gode og klare kommunikation mellem kommunen, myndighederne og eventarrangørerne, og uddannelsen af trafikofficials har været med til at bekræfte vigtigheden af, at et dynamisk og aktivt eventmiljø bliver understøttet og hørt af en moderne og visionær kommune.
SILKEBORGS NYE OPLEVELSESFÆLLESSKAB Hver eneste dag vågner alle i hele Silkeborg op til masser af oplevelser på spillesteder, museer, biblioteker, i skovene, ved søerne og på idrætsanlæggene. Men de mange tilbud bliver kun til oplevelser, hvis vi ved, de er der. Derfor har der i en årrække været et stort ønske fra Silkeborgs kulturliv om at få et samlet univers, hvor man kan gå på opdagelse i Silkeborgs mangfoldige kulturliv. Den 6. oktober 2020 blev det ønske en realitet med lanceringen af websitet Det Sker i Silkeborg. Websitet giver Silkeborgenserne én samlet indgang til alle Silkeborgs mange kulturtilbud samt en stor arrangementskalender i midten af det hele. Vi håber og tror på, at Silkeborgs mange kulturaktører, professionelle som amatører, får stor glæde af Det Sker i Silkeborg, da oplevelsesfællesskabet er lagt an på, at synligheden fra de store skal smitte af på de små. Arbejdet med Det Sker i Silkeborg har mødt stor opbakning fra hele kulturlivet i Silkeborg Kommune. Med over 10.000 besøgende i måneden efter lanceringen blev det da også tydeligt, at Det Sker i Silkeborg i fremtiden kommer til at binde kulturlivet og publikummet i Søhøjlandet endnu tættere og stærkere sammen.
25
ET KIG I KRYSTALKUGLEN På trods af et udfordrende 2020, med forsamlingsforbud og nedlukninger, så har Silkeborgs kulturliv i den grad rykket sig hen mod en version 2.0. Nogle af skridtene er allerede taget fuldt ud, mens andre er anlagt som velplacerede trædesten hen mod et spændende 2021.
26
På siderne her vil vi invitere dig med til et kig i krystalkuglen. Vi vil give et indblik i nogle af de spændende veje, som vi ser, ligger foran Silkeborgs kulturliv i 2021.
I 2021 VIL VI JAGTE DE STÆRKE SYNERGIER OG LADE OS INSPIRERE AF HINANDEN Hvis der er noget, som et Corona-nedlukket kultur- og fritidsliv har vist os, så er det, at vi står stærkere skulder ved skulder. Vi håber, at det i 2021 ikke kun vil være i overført betydning, for når vi står sammen, kan vi skabe et langt mere levende, unikt og stærkt kulturliv. Derfor vil 2021 i høj grad handle om at jagte de gode synergier og bringe vores forskellige fagligheder i spil omkring udviklingsprojekter, hvor der bliver tænkt på tværs.
Arbejdet med fremtidens Søholt, Silkeborgs nye sports- og idrætsarena, er et godt eksempel på, hvordan vi sammentænker behov på tværs af bredde- og eliteidrætten, når vi etablerer nye faciliteter. Vi tror på, at vi på den måde udnytter kapaciteten i de nye faciliteter til fulde, og vi tror også på, at der er stærke værdier og værdifuld inspiration at hente ved at bringe foreninger og klubber endnu tættere sammen.
27
28
MÅLRETTEDE OG HENVENDTE TILBUD TIL BØRN OG UNGE I 2020 har vi revideret kulturstrategien. Det betyder, at vi i 2021 lægger op til endnu tættere og tværgående samarbejde omkring udviklingsprojekter for børn og unge. Vi vil i de kommende år gøre vores børnog ungetilbud mere målrettede og henvendte ved, at vores professionelle institutioner sætter sig sammen og deler deres viden og fagligheder. Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget vil have et kvalitativt sigte med udviklingsprojekterne, som skal pege ind i nye arbejdsmetoder og mulighedsrum for børn- og ungekulturen i Silkeborg.
Derfor kommer Game Streetmekka også til at fylde en del i 2021. Game Streetmekka er et urbant koncept, hvor børn og unge kan mødes i et miljø, der understøtter streetkulturen med alt fra street basket til DJ og hiphop kultur. Konceptet er allerede etableret i flere sammenlignelige kommuner rundt om i Danmark, og i Kultur- og Borgerservice ser vi det som et naturligt skridt hen mod, at udbrede Silkeborgs kulturtilbud til alle aldersgrupper.
DET GODE LIV SKAL ORDINERES TIL VORES SÅRBARE BORGERE I 2020 har vi sat skibe i søen, der skal sikre, at alle borgere i kommunen kan tage del i Silkeborgs mange gode oplevelser. Også dem der, af mange forskellige årsager, står på kanten af vores fællesskab. I samarbejde med Sundhed og Omsorgssektoren i Silkeborg Kommune, har vi gennem projekterne Bevæg dig for livet og Bevæg dig sammen ordineret kultur- og naturoplevelser, der bringer udsatte borgere tilbage i vores fællesskab – både de sociale og i vores arbejdsfællesskaber. De positive effekter gennem disse tværgående projekter er ikke til at tage fejl af. I 2021 vil vi derfor fortsætte med at søge et bredt kommunalt samarbejde, hvor vi forfiner de praktiske arbejdsgange, når borgerne bliver engageret i tværgående tilbud. Vi ønsker, at borgeren skal få en oplevelse af et helstøbt sikkerhedsnet, der bliver spændt ud under dem, og at alle borgere kan få glæde af, og tage del i, vores gode kultur- og fritidsliv. 29
BY THE WAY... 2020 BØD OGSÅ PÅ:
- Drift af over 30 parker, 6 søbade og 66 legepladser - Adm. af booking tider i 41 haller, 32 sale og 6 kunstgræsbaner Populært sagt i 2020:
”...men det er jo kunstgræs. Det skal ikke slåes!” __________________________ Kærlige hilsener fra IDRÆTS- OG FRITIDSTEAMET 30
- Drift og udvikling af tre nye kulturhuse - Sagsbehandling af 96 ansøgninger til kulturpuljer - Medproducent på en lang række små og store kulturbegivenheder Populært sagt i 2020:
”Attention to detail...!” __________________________ Kærlige hilsener fra KULTURTEAMET
- 1.250 fakturaer - Over 2.000 siders bilag til udvalgets møder i 2020 - 189 punkter opstillet for udvalget Populært sagt i 2020:
”Kære alle. Fristen for at sætte dagsordenspunkter i kø i GO er...” __________________________ Kærlige hilsener fra STABEN
- Over 100.000 gennemkørsler på MTB-sporene i Nord- og Vesterskoven - Over 35 foreninger og organisationer i vores nye outdoor-netværk - Over 25 oplæg og præsentationer af Danmarks Outdoor Hovedstad, nationalt og internationalt Populært sagt i 2020:
”Det der flow er bare det fedeste!” __________________________ Kærlige hilsener fra OUTDOORTEAMET
31
- 315 Møder - 125 Online Møder - 1.158.327 eksponeringer på Facebook - 6 store events under udvikling til 2021 Populært sagt i 2020:
”Det er desværre aflyst” __________________________ Kærlige hilsener fra EVENTTEAMET
BAGSIDE
Samtaletårnet Vendepunktet ved Silkeborg Højskole Foto: Bo Nørgaard