Gnisten springer ud!

1

Leder Hej Slagelse Gymnasium.

Dette blad bliver et, der måske er mere kontroversielt end andre. Det er ikke bare et gæt, men en konklusion, der kan laves ud fra de 106 besvarelser, der er givet i denne måneds spørgeskema.

Det er forår—blomsterne springer ud og bliver bestøvede, såvel som mennesker. Vi valgte derfor, at dette blad skulle have temaet ’Blomster, sex og identitet’, med den skønne dobbelttydige titel ”Gnisten springer ud”.

Dog, efter vi lavede et spørgeskema med specielt fokus på de to sidstnævnte, indså vi, at det var et emne, folk havde meget passion for og/eller had mod. Og det giver mening, da det er svært at blive informeret på emnet, hvis man befinder sig i ekkokamre, og aldrig reelt sætter sig ind i den anden side af sagen.

Der kom i bladet mindre fokus på sex og stigmatiseringen deraf, men i stedet dybdegående forklaringer og diskussioner om kønsdebatten, som vi håber, I vil læse med et åbent sind.

Desuden er det ingen hemmelighed, at Gnisten står ind for alles ret til at være

dem selv, selvfølgelig—og baseret på nogle besvarelser, er det også nødvendigt, at vi respekterer hinanden lidt mere, og lærer at diskutere vores holdninger, uden at dehumanisere, angribe på personligt plan og at opfinde modargumenter, eller ikke at undersøge det, man har en radikal holdning om.

Vi har som altid kunst, digte, anmeldelser og horoskoper—noget, vi kan læse, at mange nyder ved Gnisten. Der er også ting, folk ikke nyder ved Gnisten, hvilket der også er blevet lavet en artikel om. Gnisten står for at repræsentere og lave noget for hele skolen, ikke kun for en niche subgruppe.

På Gnistagram har vi lavet Studietur Achievements, og der har været flere end 260 opslag med hashtagget #SGStudietur22. Det er ret vildt! Vinderen blev 2.y, som får både merchandise og all inclusive billetter til Panorama! Tak til Lotte for de gavmilde gaver, der hjælper med at holde gejsten oppe hos skolens elever.

- Chefredaktører Augusta Eleonora Schultz og Laura Kjølsen Knudsen

2

Gnistens gnister

Asta Laugesen 3.k Hun/hende

Clara Linnea Mohr Hansen 2.x Hun/hende

Freja Malle Andersen 3.a Hun/hende

Augusta Eleonora Schultz 3.a Alle pronominer

Bengü Lara Tozan 3.a Hun/hende

Emma Kofoed Larsen 3.a Hun/hende

Gustav Hartig-Larsen 3.n Han/ham

3

Cidem Melisa Özdemir 3.z Hun/hende

Feyzagül Ay 3.z Hun/hende

Freja Hvass Andersen 3.a Hun/hende

Ilayda Gül Corum 3.b Hun/hende

Jesper Hesselberg 3.d Han/ham

Gnistens gnister

Jessica Fie Wittchen 3.a Hun/hende

Melanie Vistrup Grath 2.d Hun/hende

Sara Pernille Carlsen 3.a Hun/de

Julie Nordbo 3.f

Laura Kjølsen Knudsen 3.x Hun/hende

Meltem Büyükkorkmaz 3.f Han/ham

Malou Kærlykke Jensen 3.b De/dem

Miv Anna D. Berg 3.a Hun/hende

Thea Avlund Guldager 3.b De/hun

Viktoria Lene Thorbjørnsen 2.j Hun/hende

4

Sara Mrsa 1.u Hun/hende

Fra 3.g’erne Af: Sara Carlsen Kære elever på SG, især 1.g’erne Vi har sagt det utallige gange gange før, og nu siger vi det igen… igen, igen. Måske dette kunne være sidste gang i år.

Når du, som enhver given person på SG, skal gå på gangen, så er der nogle ret tydelige “regler”. For nogen er de ret åbenlyse, for andre er de åbenbart ret svære at forstå. Så nu gennemgår vi dem lige én gang til, for dem, der er fatsvage.

At gå på gangen: Det første du skal vide som gang-gående er: Gå på højre side af på gangen!!!!

Hvis du ikke kan forskellen på højre og venstre, hils børnehaven, det her er virkeligheden.

For det andet: Gå ikke i store grupper, medmindre I har tænkt jer at flytte jer, når andre folk går forbi.

For det tredje: Stop ikke midt på gangen. Gå hurtigt, folk bag dig har måske travlt. Tænk på andre mennesker.

Noget, som nok er noget nyt her i oplysnings delen af Gnisten: Parkering: Hvis du holder på skolens parkeringsplads, så sørg for at du holder, så det er muligt for andre at holde ved siden af - basically; HOLD INDEN FOR FUCKING STREGERNE!!! De er der af en grund.

Hold fucking ordentligt.

Hvis du bliver nødt til at holde mellem finger 3 og x-class, og skal parallel parkere, så parker fucking ordentligt. Gør plads til, at andre også kan holde der. Der kan snildt holde 4-6 biler dér, alt efter deres størrelse. Der er absolut ingen grund til, at der kun skal kunne være plads til en let mast Fiat 500 mellem to biler.

Det samme gælder på den smule plads, der er mellem finger 3 og basketballbanen, hvor to rækker biler kan holde almindeligt parkeret. Der behøver virkelig ikke være 1-1,5 meter imellem bilerne. Hvis folk holder ordentligt og ikke kaster deres biler ind, som folk kaster med deres snus, kunne der være plads til 3-4 biler ekstra.

Vi er mange elever på skolen og mange af os kører i skole, så hav lige lidt respekt for dine medbilister og parker, så der er plads til andre. Så stor er din bil heller ikke.

Tak.

5

Guide til pronominer Af: Augusta Eleonora Schultz & Sara Mrsa Respekt af pronominer - Sara Pronominer kan betyde noget for alle - både transkønnede og ciskønnede.

Hvis man ikke respekterer hinandens pronominer, føles det, som om folk omtaler én som en person, man ikke er. Nogle transkønnede personer har oplevet, at andre har “deadnamet” dem, dvs. brugt deres tidligere navn, de ikke længere bruger. Dette er sket, selvom det er gjort tydeligt, hvilket navn personen gerne vil gå under. På gymnasiet kan der være en tendens til at gøre grin med trans mennesker, mobbe eller bruge det som en trussel ved at bruge deres deadname. Det er en seriøs overtrædelse af en grænse og burde slet ikke accepteres på skolen. Jeg har personligt selv været vidne til det, hvor en af mine transkønnede venner oplevede det flere gange i 1.g, og det viser bare, hvor lidt viden og respekt omkring kønsidentitet nogle har på skolen.

Derfor er det også vigtigt, at lærere også bliver mere bevidste omkring det. Hvis en person f.eks. har skiftet sit navn, kan man som lærer godt spørge, hvilke pronominer man bruger. Dermed viser det også, at man som lærer er respektfuld over for forskellige kønsidentiteter. Hvis lærerne begynder at blive mere bevidste om det, ville det muligvis også smitte af på eleverne og vise dem, at det er vigtigt.

Vi håber, at denne guide vil hjælpe dem, der enten har nogle spørgsmål, som de ikke tør stille eller slet ikke ved noget om pronominer eller transkønnede.

Ciskønnede, transkønnede - hvad? - Augusta Det virker måske lidt mærkeligt, når folk begynder at beskrive andre mennesker med ord, man måske ikke føler relevant. Men på mange punkter er det faktisk relevant at sætte ord på, hvordan folk identificerer og udtrykker sig selv.

De fleste ved, eller tror de ved, hvad en transkønnet er - en, der identificerer med et andet køn, end det, de biologisk er givet ved fødsel. Altså måske er du født biologisk hankønnet, men har i løbet af dit liv indset, at du faktisk er hunkønnet. Men der er meget mere til det, end det.

Generelt bliver ‘transkønnet’ brugt som en paraply-term. Altså en term, der dækker over meget mere end den binære overgang mellem mand og kvinde. Men faktisk bliver termen også brugt blandt andre, som identificerer sig som genderfluid (hvor kønsudtryk og identitet skifter flydende afhængig af kontekst), dem som identificerer som nonbinære (hvor kønsidentitet ikke passer med de binære termer ‘mand’ og ‘kvinde’) og alle andre specialiserede identiteter.

Der er mange forskellige måder at være transkønnet på. … Men hvad er ciskønnethed så? Normalt bliver ‘cis’ brugt om dem, hvis identitet stemmer overens med deres biologisk givne køn. Altså hvis man er født i en kvindekrop og identificerer som kvinde, eller man er født som mand, og ser sig selv som mand.

Men uanset om man er ciskønnet eller transkønnet, bruger man pronominer… Og hvad er det?

Hvad går pronominer ud på? - Augusta Pronominer er en ordklasse, det ved vi godt. Ord som “jeg”, “ham” og “vi” er alle pronominer, vi bruger til at beskrive mennesker.

6

Det, der så er relevant i forhold til kønsidentitet og udtryk, er hvilke pronominer, man bruger. Dem, vi oftest bruger er “han”, “hun” og “de” - de er relativt binære. Der er også andre pronominer, som vi ikke lærer om i AP - pronominer som “xi”, “hen” og “høn”. De kaldes neopronominer. Altså hvor man muligvis ville have sagt “hun” i følgende sætning: “Hun hader virkeligt samfundsfag!”, ville man eksempelvis i stedet sige: “Høn hader virkeligt samfundsfag!”.

Det lyder måske som om pronominer kun er relevante for dem, der ikke er ciskønnede. Men faktisk behøver du ikke føle dig som et andet køn, end det, du er født som, for at have følelsen af at andre pronominer passer til dig. Der er ingen regler, når det handler om et individs identitet og udtryk deraf.

Ofte bruger folk flere sæt af pronominer - måske bruger de både “hun/hende” og “de/dem”, så man kan skifte mellem de to, eller måske bruger de alle pronominer, så det afhænger fuldstændig af konteksten man omtaler dem.

Men hvis alle kan have alle pronominer, hvordan skal man så vide, hvilke man kan bruge?

Der er ikke altid sammenhæng mellem pronominer og udtryk. - Augusta + Sara Før i tiden har vi oftest haft det udgangspunkt, at de der klæder sig feminint bruger “hun/hende”, og de der klæder sig maskulint bruger “han/ham” - men sådan er det jo ikke altid.

Der er også nogle, som hellere vil blive kaldt et andet pronomen, men som ikke har lyst til at ændre sit fysiske udtryk efter det. Det er vigtigt at pointere, at ikke alle transkønnede tager hormoner og får operationer for at ændre sin krop efter det ønskede udseende.

Der er ingen måde at se på et menneske, hvordan de vil omtales, på samme måde, som man ikke kan se på menneske, hvad deres navn er - medmindre selvfølgelig de bærer et lille skilt eller en pin, så man ikke er i tvivl.

Gnisten blev spurgt i spørgeskemaet, om folk med “ze/zer” pronominer er nonbinære - men som vi ved, er der ikke altid sammenhæng mellem pronominer og køn. I mange tilfælde, ja, er dem, der bruger neopronominer nonbinære, men ikke altid.

Men hvordan finder man så ud af, hvilke de bruger, så man ikke bruger det forkerte?

I tvivl om pronominer? - Augusta Det letteste man kan gøre er at tjekke deres Instagram biografi, og se om deres pronominer er angivet der.

Det er blevet mere udbredt at tilføje pronominer til sin biografi, og de hjælper med at normalisere det at angive pronominer, så det ikke kun er dem med afvigende pronominer, eller transkønnede, der gør det. Jo flere der gør det, desto mere accept kommer der til, at pronominer er noget, der er vigtigt og værd at respektere og huske.

Har de ikke pronominer i deres biografi? Spørg! Men husk at tænke på, hvordan du fraser dit spørgsmål.

Spørg ikke: “Er du en pige eller en dreng?”. Det er jo egentligt ikke super relevant for dig det meste af tiden - det, du nok gerne vil vide, er om du skal sige “hun/hende”, “han/ham” eller noget andet.

Spørg ikke: “Hvad er du egentligt?”. Det er lidt fremmedgørende, og får vedkommende til at føles som noget ikke-menneskeligt. Det er ufatteligt uhøfligt, og du ville jo heller ikke selv have, at folk spørger dig om det.

Spørg i stedet: “Hvad er dine pronominer?”. Meget neutralt, du får et straight svar, og ved, hvordan du skal omtale vedkommende. Du kan derefter sige dine egne, så i er i forståelse med hinanden.

7

Spørg i stedet: “Hvordan skal jeg omtale dig til mine forældre?”. Flirty, smooth.

“Jeg bruger alle” - Hvad så? - Augusta Identitet er forskelligt for alle, så der er ikke én how-to i alle aspekter - men vi kan give en generel idé.

Hvis du møder en person, eller følger en person, der siger hun bruger alle pronominer - hvordan skal du så omtale ham? Det virker måske lidt skørt at skulle skifte, hvad man siger hele tiden, og skulle huske, hvor mange gange, man har brugt de forskellige.

Men det er måske ikke så besværligt. Ofte vil vedkommende (jeg selv inkluderet) ikke have noget imod, at man ikke skifter hver eneste gang, man omtaler dem, men at det mere en generel idé om, at et enkelt sæt virker lidt restriktivt for hende. Jo mere, man vænner sig til det, jo mere automatisk kognitivt bliver det at respektere det.

Et eksempel på en måde at omtale ham kan findes i stykket, du lige har læst.

“De/dem” - snakker man om flere eller én?- Augusta De fleste tænker nok, at det er en lille smule mærkeligt, at skulle omtale en enkelt menneske med pronominer oftest brugt til flertal. Men hvis du har læst indtil nu, må du have lagt mærke til, at der næsten udelukkende er blevet brugt “de/dem” til at beskrive eksempler: “Der er ingen måde at se på et menneske, hvordan de vil omtales, på samme måde, som man ikke kan se på menneske, hvad deres navn er - medmindre selvfølgelig de bærer et lille skilt eller en pin, så man ikke er i tvivl.”

I stykket bliver der talt om “et menneske” - det vil sige i ental, men pronominerne er neutrale, så man ikke går ud fra, hvilke pronominer de bruger. Det er ikke så svært, som man måske føler, det kan være, at bruge sættet om enkelte mennesker.

“Han/hun” - hvilken skal man bruge? - Augusta Når et individ bruger flere pronominer, betyder det egentligt bare, at de er ok med dem begge. Det betyder ikke nødvendigvis, at man hver gang skal skifte, hvilken man bruger, men bare, at man indser det for nogen er restriktivt kun at blive omtalt med det ene.

Hvad gør man, hvis man laver fejl? - Sara Mange transkønnede personer mener ikke, man skal sige undskyld og holde en lang tale om det, da det er virkelig nederen. Som trans hører man mange sige undskyld og holde en lang tale virkelig ofte, og det bliver meget trættende. Mange kan altså godt høre forskel på, hvis det er et uheld eller hvis man gør det med vilje. Man kan enten rette sig selv hurtigt, eller lade som om, det ikke skete. Evt. nævne det bagefter og sige, det ikke var meningen.

Forskellen på disrespekt og uvidenhed - Sara Vi lærer alle. Det er okay at lave fejl, især hvis du ikke er vant til at bruge andre pronominer. Men der er stadig forskel på at vide hvilke pronominer, en person vil bruge og så alligevel bruge det forkerte mod dem ift. ikke at vide det og komme til at lave fejl. Så længe man respekterer, at vi alle er forskellige. Man behøver ikke at forstå, men som minimum kan man respektere.

8

Side 9 pige:

Unattainable

9

Kønsdiskussion og det overvældende brug af stråmandsargumenter Af: Augusta Eleonora Schultz, 3.a Okay, måske var spørgeskemaet en ikke så gennemtænkt idé … Især ikke et anonymt spørgeskema, hvor folk ikke er nødsaget at stå ind for deres radikale holdninger.

Men nu er det gjort, spørgeskemaet har modtaget ufatteligt mange besvarelser, og mange af dem er ikke bange for at lade deres meninger blive hørt - hvilket selvfølgelig er en god ting.

Kønsdiskussionen er en, vi aldrig bliver enige om. Holdninger på begge sider af spektret er så voldsomt ekstreme, og bliver kun radikaliseret ved brug af stråmandsargumenter.

Ifl. Den store danske defineres et stråmandsargument således: “Et stråmandsargument er en informel fejlslutning, hvori man angriber en svagere position, end den ens modstander reelt indtager, med det formål lettere at kunne besejre modstanderen i en diskussion.”. I kønsdebatten bliver dette oftest brugt for at få modsatte holdning til at lyde yderst tosset, så der er større sandsynlighed for at flere er enige, med den man selv har.

Det skal ikke være en hemmelighed (ikke at det på nogen måde kunne skjules), at jeg absolut står ind for alles ret til at være præcis dem, de er, udtrykke dem selv, og at alle har lov til at blive respekteret af folk omkring sig - uanset, om andre er fuldkomment indforståede i vedkommendes identitet. Det er slet ikke et spørgsmål, om folk har lov til at have differentierede kønsidentiteter, seksualiteter eller udseendemæssige udtryk.

Dog forstår jeg også, at fænomenet er fremmed for mange, og mange, især danskere, har svært ved at sætte sig ind i, hvad det overhovedet går ud på.

Der er dog noget, der går mig ufatteligt meget på. Noget, der virkeligt kom til udtryk i Gnistens spørgeskema, hvori, der blandt andet blev spurgt om, hvorvidt folk ved, hvad termer som ‘neopronominer’ og fænomener som ‘angivelse af pronominer’ går ud på.

Nemlig det overvældende brug af stråmænd.

En meget kendt stråmand i debatten, er den, der har været på internettet i ufatteligt langt tid; Idéen om, at der er 70 køn, man kan identificere som. Det bliver så ofte inddraget af dem, der ikke står ind for, eller støtter LGBTQ+, men aldrig af dem, der argumenterer for. Og hvordan kan det være? Det er fordi, det aldrig er blevet brugt som 10

et reelt argument af nogen på den side. Det er et opfundet modargument, der kun bruges, så man kan portrættere den modstående holdning som skør.

Idéen om listen af 70 køn er en reddit joke, der spredte sig for meget, og blev brændstoffet for manges vrede. Det, de fleste står ind for, er ikke en liste af 70 ting, man kan være. Denne idé går fuldstændig imod det primære udgangspunkt både køn og seksualitet handler om; det er et spektrum. Ikke en liste af ting, man kan vælge imellem, men i stedet en individuel følelse, man kan have for sig selv, eller dele med andre.

Det handler om identitet og følelser, noget, kun individet kan føle og formulere. Det er derfor, der bliver lavet en række paraplytermer som ‘nonbinær’ der beskriver alt, der ikke findes i det binære hunkøn og hankøn, og ‘akønnet.’ Det er dem, der ikke føler, de identificerer sig selv i en kasse eller en bestemt kønsidentitet. Jeg nævner dette stråmandsargument, da det rent faktisk blev brugt i en besvarelse af spørgeskemaet: “I dag hører vi dem snakke om 70 andre genders som bare er made up. I forhold til science desværre ens følelser ændre ikke faktaen for hvad man er.”

Det er ikke det eneste brug af stråmænd i besvarelser, og faktisk heller ikke engang det eneste brug i den ene besvarelse.

Det er desuden lidt ironisk, hvordan personen, der har skrevet den lange besked om, hvordan folk som jeg ikke har forståelse for basal biologi, tydeligvis ikke har forståelse for basal grammatik. Er vedkommende ordblind, er det selvfølgelig ikke deres skyld, men jeg finder det en smule sjovt. Desuden er der brugt en række argumenter, der har lidt svag fodfæste i den virkelige verden. (TW: ED) “Of folk der ikke gør kaldes gender dysphoria. Det er en psykologisk sygdom. Når en person ikke identificere sig med deres sex. De lider af psykologiske problemer. Ligesom folk der har anorexi”.

Vedkommende har fat i noget, når de nævner kønsdysfori, en reel lidelse, mange transkønnede oplever. Dysfori er en lidelse, der gør, at et individ får ekstremt ubehag, når de oplever, at ting som krop, fremtræden og stemme ikke stemmer overens med det køn, de reelt føler, de er. Behandlingen for dette kan blandt andet være kønshormoner, operationer eller tøj, der hjælper følelsen forsvinde. Ikke alle transkønnede oplever dysfori, og ikke alle transkønnede har lyst til at ændre deres hormoner eller krop - som nævnt, er kønsudtryk og identitet en individuel følelse, ikke en opskrift, alle kan følge.

Jeg ved, at vedkommende mener ‘psykisk sygdom’, men det er lidt sjovt, hvor kontradiktorisk selvsikkerheden i deres ord, og det reelle udtryk er. Men de har en smule ret; det er en sygdom, mange lider af - og heldigvis også en, de har mulighed for at nedtone eller slippe af med, så de kan leve uden den følelse, dysforien giver. Inddragelsen af anoreksi virker utroligt malplaceret, og jeg har lidt svært ved at modargumentere, da punktet ikke uddybes nok til, at jeg ved, hvad vedkommende mente .

11

Jeg vil selvfølgelig ikke udstille vedkommende, min hensigt var nærmere at inddrage eksempler på, hvor udbredt et fænomen stråmandsargumentet er i denne debat. Andre eksempler er blandt andre: “Det er det de forvirrede mennesker bruger når de kalder sig selv for brødrister” til spørgsmålet om neopronominer (som forresten bliver forklaret i en anden artikel, der kan findes i bladet). Det virker lidt mærkeligt, at det er nødvendigt at forklare dette, men det lader til at være en meget udbredt misforståelse, mange har gjort sig. Det kan godt være, at i har læst en overskrift eller set et klip af en amerikaner, der identificerer som et livløst objekt som en brødrister, men det er ikke det, kønsidentitet handler om - sjovt nok. Argumentet er, at folk skal have lov til at udtrykke deres kønsidentitet, hvordan de end vil - ikke at mennesker bare kan sige, de har skiftet art. Er eksemplet en metafor for transkønnethed, og ikke en reel stråmand, giver det heller ikke fuld mening. Transkønnethed handler ikke om at sige, man fra et sekund til et andet bare er blevet til noget andet - men at der er nogle aspekter af ens identitet der ikke stemmer overens med det udgangspunkt, man er givet. “ja det er de fortabte mennesker som identificerer sig selv som alt mulig pis og lort som ikke høre til i denne verden” Der bruges i argumentet ikke en stråmand, men det lader dog stadig til, at vedkommende har misforstået noget - formentlig grundet ting som opfundne stråmandsargumenter. ‘Som ikke hører til i denne verden’ er nok en hentydning til koncepter som nonbinæritet - men det er en lidt mærkelig formulering, når der er mange eksempler på andre dyr, der ikke er begrænset til en enkelt kønsidentitet (klovnfisk, blandt andet). Omtaler man ukendte fænomener som verdensfjerne, accepterer man sin egen uvidenhed og ignorance i stedet for reelt at indse, hvad der bliver sagt, og ikke bare det, man hører, der bliver sagt.

“Ja, fatter stadig hat af hvordan nogle f.eks. kan være forelsket i et træ og have sex med træet”.

Igen en der nok er blevet påvirket af de falske informationer, stråmænd skaber. Der er nok nogen, der gør de nævnte ting - men det er ikke det LGBTQ+ går ind for. Fri seksualitet handler selvfølgeligt kun om mennesker. Ikke dyr, der ikke kan give samtykke, og ikke børn, der ikke kan give informeret samtykke. Beastiality og pædofili er åbenlyst ikke noget, vi står ind for. Mit kvalificerede gæt er, at hvis man er tiltrukket af ting som træer, er der tale om en fetish - noget, der ikke altid giver mening for folk, der ikke oplever dem.

Alt i alt er der intet, jeg kan sige, der kan ændre folks holdninger - men jeg ønsker dog stadig, at folk begynder at undersøge de argumenter, de bruger til at understøtte deres holdninger. Selvfølgelig har jeg en unfair fordel, når de ikke har mulighed for at bestride de ting, jeg har nævnt i dette indlæg - men jeg har indsat de fulde beskeder, der er blevet sendt, så det ikke virker som om, jeg har taget udsagn ud af kontekst.

12

13

Synes du, der er nok undervisning om kønsidentitet og seksualitet i folkeskolen og gymnasiet? ”Identitet er individets egen opfattelse, ikke noget de skal blive lært i skolen, det er noget man selv kan finde ud af med tiden. Seksualitet finder man også ud af selv, man behøver ikke blive lært hvad eller hvem der skal tiltrække en, men man skal lære hvordan sex fungerer og hvordan man kan beskytte sig selv mod evt. sex-sygdomme.”

”noget om kønsidentitet faktisk, tror det vil hjælpe folk på skolen der er lidt usikker”

JA 14,25%

”Alt for lidt. Har aldrig hørt en lærer snakke om det, og jeg går altså på mit andet år. Simpelthen for dårligt ”

”Der er ikke brug for undervisning, der er 2 køn også de anderledes forvirrede mennesker der selv må klare den. ”

NEJ 85,75% ”naw, men det ville også være en dårlig ide, når den generation af undervisere ikke ville forstå og keep up alligevel. ”

”Jeg synes det kunne være fedt med noget mere snak om køn og seksualitet. Der er ikke ret mange der er oplyste omkring det medmindre de selv er LGBTQ+” 14

Learning to unlove you

It was like a dream.

Like the most perfect fairytale that I could ever imagine.

It felt as if I was floating in the sky.

How could it change so fast?

Suddenly you are a stranger that I can simply not forget.

Now I throw myself into work, I crave nicotine and easy sex, So that one day, I won’t care,

When you look at someone else, who is prettier than me.

Even though you promised that your gaze would forever be mine.

Oh, I hope you fall for someone, the way I fell for you.

So they can break your heart, the way you broke mine.

Will you then feel the pain of love?

-

M. J.

15

Chefredaktør besvarer klager om Gnisten Af: Augusta Eleonora Schultz I denne måneds spørgeskema har vi igen spurgt, om der er noget, I ønsker i bladet.

Besvarelserne, denne gang, er dog lidt anderledes fra sidste gang, hvor folk kom med reelle idéer. Og det er jo ikke mærkeligt, når spørgsmålet er efterfulgt en række andre, der omhandler nogle ret kontroversielle emner; køn, sex og seksualitet.

Så nu tager vi dem en ad gangen - spørgeskemaets titel var jo også ‘Gnisten interaktivt!’, så selvfølgelig skal de skabe interaktion.

“Mindre fucked” Jeg forstår, at denne besked nok er en hentydning til de tidligere spørgsmål, som virker lidt malplacerede. Vi taler om disse emner, fordi det er noget, alle på skolen har en holdning til - og noget, der er relevant for os alle. Men bare roligt, der er også andre ting i bladet, end den diskussion. Jeg kan dog ikke sige, om de er mere eller mindre fucked.

“Mindre teksttungt” I sidste blad var der i hvert fald 8 sider, der havde meget lidt tekst, og et par sider, der kun var lister af titler. Dette blad bliver nok mere teksttungt, så undskyld på forhånd men vi gør selvfølgelig, hvad vi kan, for at der er forskellige ting på alle sider, så alle kan finde noget, de vil læse.

“Stop det der LGBT+ pis” Jeg ved godt, at det ikke er alle, der går op i, eller har interesse i emnet. Men det er noget, der er relevant for alle på skolen, da der er mange, der har afvigende kønsidentitet og seksuel orientering. Det er desuden et spændende emne, når det er noget, der splitter folk så meget. Hvis Gnisten har mulighed for at informere folk om noget, de ikke vidste endnu, vil vi selvfølgelig det. Gnisten står ind for diversitet, individualitet og ekspressionisme. Og det er heldigvis sådan, at man enten kan skippe de ting, man ikke vil læse, eller man kan læse, og bedømme, om man er enig eller uenig. Er man uenig, er man mere end velkommen til at skrive et modstående debatindlæg, eller at melde sig til Gnisten for at kunne formulere sin egen holdning.

“Noget der ikke er bullshit” Igen, tænker jeg at dette er en reference til de andre spørgsmål i spørgeskemaet - men da det er en besvarelse på et spørgsmål, der ikke har noget med emnet at gøre, vil jeg bestride ved at inddrage eksempler på ting fra sidste blad, der ikke er baseret på Gnistens holdninger: Bob Marley indslaget, filmanbefalinger fra eleverne, musikanbefalinger fra eleverne, listen med tips til skolelivet, kunsten, listen af idéer af valentines16

dates, kryds og tværsen.

Når vi laver holdningsbaserede indslag, som eksempelvis klummen om, hvordan vi taler til hinanden, eller artiklen om miljøomtanken på skolen, understreger vi også, at dette er vores personlige holdninger - ikke universel fakta. Ligesom i alle andre blade, hvor man kan formulere sin holdning. Og det er simpelthen sådan, at alle kan melde sig til Gnisten og få chancen for at skrive sin egen artikel.

“Færre SJWs” Jeg kan ikke bestemme, hvilken politisk holdning gnisterne har, desværre. Der er plads til alle i Gnisten, så anti-SJWs er velkommen til at blive medlem, og skrive deres egne artikler - så længe, selvfølgelig, at der gives udtryk for, at dette er deres egne personlige holdning (ligesom alle andre blade). Desuden kunne det være ret sjovt, hvis en anti-SJW og en SJW skrev hver deres holdning på samme emne. I er mere end velkomne til at skrive jeres egne artikler og sende dem til Gnisten.

“Flere mandlige skribenter” Igen, det er ikke mig, der bestemmer, hvem melder sig ind i bladet. Vi har flere mandlige gnister, men ikke alle har altid mulighed for at skrive deres artikler. I sidste blad var i hvert fald 9 sider skrevet af en mandlig gnist. Igen, hvis man ønsker repræsentation i Gnisten, er man mere end velkommen til at blive medlem.

“Jeg synes det er pisse irri at i fravælger holdninger og meninger som ikke passer jer når besvarer spørgeskemaer.”

Der er mange lag i denne. For det første, har vi kun lavet ét enkelt spørgeskema før dette - så der er egentligt kun ét eksempel at tage udgangspunkt i.

For det andet, er det umuligt at inddrage alle besvarelser, når der er mere end 60 til hvert spørgsmål, og de fleste gentager de samme ting. Det ville blive et meget repetitivt blad.

For det tredje, er jeg meget i tvivl om, hvornår vi nogensinde har fravalgt en holdning, der ikke passede os? I sidste spørgeskema var de eneste reelt kontroversielle holdninger, der blev besvaret “Alt for mange snowflakes” og “Hvorfor er der så mange stereotypiske danske straight-cis drenge og piger? (...)” - som begge var med i bladet, og blev besvaret på samme måde. Derudover blev der besvaret ting som “Folk må gerne smile lidt mere til hinanden på gangene og være bedre til at sige hej til hinanden.” og “Der er mange som laver ballade og ikke snakker pænt, man skal snakke pænt.” som ikke kom med i bladet. Ikke fordi, vi er uenige med dem, men fordi der så var en anden variation med. Mht. indslaget om vegetariske dage, var det ikke alle holdninger, der blev inddraget, da der var 57 mennesker, der hver havde deres egne formuleringer af to modstående holdninger. Ikke alle blev citeret, da det igen ville 17

være repetition af noget, der allerede var udtrykt. Der var desuden citater fra begge sider af spektret i den artikel. Jeg ved faktisk ikke, hvad denne kommentar var en hentydning til, da jeg har gennemgået alle besvarelserne, og der ikke rigtigt er nogen, der ikke blev repræsenteret på en måde eller anden. Men du må undskylde, hvis du føler, vi specifikt har ignoreret dig.

“Jeg vil se om i gider tage det jeg skriver med i gnisten nu eller er lidt for sarte som altid hvor i kun tager det med der passer jeg….”

Jeg kan se, at det er den samme person, der har skrevet dette, men her kommer det igen: 1.

Sarte? Det kan godt være vi har politiske holdninger, men det betyder ikke, vi har noget imod et modargument. Bliv medlem, diskuter, skriv til os på lectio, mød mig på gangene - du er velkommen til at sige din holdning, så længe, du står ind for den. Vi er nemlig heller ikke bange for at sige vores holdning og kritisere din.

2.

“som altid”? Der har kun været ét andet spørgeskema, dude. Jeg ved ikke hvor, du får ‘altid’ fra. Og den ene gang, vi taler om, tog vi den eneste kontroversielle holdning der var, med.

3.

Du er velkommen til at skrive til os, blive medlem eller snakke med mig på gangen, hvis du ikke føler dig hørt.

“Spørgsmålet indeholder en påstand. Man kun svare på spørgsmålet, hvis man er enig i påstanden. Det er således et tåbeligt spørgsmål, hvor man tænker at spørgeren vil manipulere med os, der svarer, og man overvejer om man overhovedet gider gå videre. Ok det gør jeg godt. :)” Absolut valid kommentar, du har fuldstændig ret. Spørgsmålet var ufatteligt dårligt formuleret, ikke kun på det punkt, du nævner, men også bare i kontekst af de andre spørgsmål. Spørgsmålet var “Hvad synes du om stigmatiseringen af sex og seksualitet?” - hvilket, som du nævner, indeholder en påstand om, at der findes en stigmatisering. Desuden er det også ekstra forvirrende, når det er efterfulgt en række spørgsmål, der omhandler køn og pronominer, at det så lige pludseligt skifter uden en reel forklaring. Meningen med spørgsmålet var at høre, hvad folk synes om, at der er nogle holdninger om, hvordan sex definerer et menneske. Ikke noget om køn, som mange havde misforstået, men om, hvem, hvor mange og hvornår, man har sex. F.eks. er der mange, der mener, at en kvinde er ‘luder’, hvis de har haft sex med mange, eller en ‘prude’, hvis de er jomfru. Eller folk, der mener, at sex ikke er noget, man skal tale højt om, men i stedet skal være et tabu emne. Det er åbenlyst nu, at dette ikke kom til udtryk i spørgsmålet, og faktisk også gjorde, at det var et pointeløst spørgsmål.

18

Husk, at der er masser mennesker omkring dig, der er i tvivl om deres identitet, eller som har fundet fred i deres.

Jo mere vi snakker om emnet og normaliserer det, jo lettere bliver det for folk at leve som deres autentiske, glade selv.

”Er meget i tvivl om mit eget køn og jeg ved at jeg ikke kan lide mine pronominer. synes bare verden er ret grov så tør ikke rigtigt snakke om det lmao”

”Er ikke i tvivl om min køn. Er mere i tvivl om min identitet/seksualitet”

”Questioner både hele tiden og aldrig:0” ”Bro, hvis jeg vidste hva mit køn var”

”Nej, er selv trans”

”ville ønske jeg var en pige” ”Er transkønnet ftm, men føler ikke det er nok? Er man så nonbinary hvis man hverken er pige eller dreng?”

”Mit eget”

19

Svar?

Af: Sara Carlsen Personer Mennesker Kød og knogler Følelser Biologi Hvad er rigtigt Er noget forkert Er et endeligt svar nødvendigt

Han Hun Den Det Dem Os Ord fra tungen Formet af biologi Skabt af følelser Personer er mennesker Født af biologi Skabt i følelser Uden endeligt svar

20

Filmanmeldelser Af: Augusta Eleonora Schultz Selv hvis man er enig med budskabet, er det stadig muligt at være kritisk over for indholdet og udtrykket. Det er let at blive fanget i ekkokamre. Husk selv at være kritisk over for alt, du indtager. Her er anmeldelser af to venstrefløjs film, hvis budskab jeg til en vis grad er enig med, men stadig kan kritisere.

Turning red Sød, sød film. Metaforerne starter simple, og skaber en verden, der lader til at være forståelig … Dog går der ikke længe, før der inddrages flere metaforer, der lidt udvisker de tidligere, og elementer, der lidt ødelægger idéen om, at filmens koncept skal være en metafor for pubertet? Desuden er den også ret forudsigelig.

Hvis den røde panda skal være en metafor for menstruation … Hvordan kan det så være, at Meilin er den eneste, der gennemgår dette? Og hvis den er en metafor for menstruation, hvad skal det, at de inddrager profit fra dens eksistens, så symbolisere?

Og hvis det er menstruation, når familien bliver til den røde panda, hvorfor har de så reelle bind og tamponer? Og hvis så, det kun er meningen, den skal symbolisere FØLELSEN, man får, når man går i pubertet, giver det heller ikke rigtigt mening, at de skulle kunne tjene penge på dette?

Filmen udforsker generationelle traumer, men på et lidt svagt niveau, der ikke rigtigt forklares, før det lige pludseligt bare løses.

Hvis pandaen skal symbolisere kvinde-rækkens videregivne traumer, er det vel en smule overfladisk og urimeligt, at det let kan løses ved et ritual, der ikke virker til at have krævet meget selvindsigt, før den sidste gang, ritualet bliver udført. Skal det, at de andre kvinder fjerner deres røde panda, symbolisere, at de tager P -piller? Eller de vælger at gå i overgangsalderen? Det virker heller ikke helt gennemtænkt, at det er noget, man kan vælge, om man vil have eller ej. Det er selvfølgelig et godt budskab, at man skal acceptere den side af sig selv, men resolutionen præsenteres lidt som det værende et valg, man kan tage.

Man kan vælge at tage P-piller eller andre hormonregulerende midler, men dette udløser bare andre hormonforstyrrelser, end dem, menstruationen allerede giver.

Hvis aspektet med den bogstavelige røde panda fjernes, er verdenen, der bygges, fantastisk. Fuldt ud 2002, ‘n sync lignende boyband, plaster på kinden, tamagotchis og sk8rboi tøj.

Tyler er bare Tobias fra Gumballs fantastiske verden i menneske version.

21

Don’t look up Uudholdelig, selvcentreret, uvagt metaforisk, prætentiøs lortefilm, der virkeligt behandler seeren som et tankeløst barn. De memes, der bliver skabt, har ikke været relevante siden 2009, og aldrig været reelt sjove.

Hvad er pointen i at inddrage memes, memekultur og popkultur, hvis man ikke forstår, hvordan det virker? Det samme kan siges for alle sitcoms, hvor en lille hjemmevideo går ‘viral’ og får lavet autotune-sang versioner af den, der får 5+ millioner visninger … i 2020? 2021? Det var en fase i 2009-2010, måske. Der skal meget til, før den ‘random roflz’ humor kommer ind i the mainstream, og i så fald, bliver det næsten udelukkende brugt post-ironisk. Det er så distanceret fra yngre generationer, der forstår og indgår i kulturen, at ironisk brug af selvsamme ikke engang er mulighed.

Jennifer Lawrence var ufatteligt smuk, Timothée Chalamet spillede bare Kyle fra Lady Bird igen, og Leonardo DiCaprio var kun en smule overbevisende i sin portrættering af en mand tiltrukket af kvinder på sin egen alder. Han var dog ikke overbevisende i rollen af en mand, der reelt, på noget som helst plan, går op i miljøet - især ikke, når han ikke engang en uge efter udgivelsen af filmen, ligger på sin private speedbåd og slikker sol. Måske var han ikke lige den bedste at caste, hvis man så frygteligt gerne vil sende et klart budskab?

Filmens after-credit scene var til at brække sig over. Ødelægger den lille, vage sans af virkelighed, der var tilbage i filmen.

22

Hmm… I really want some miso soup…

Af: Sara Mrsa 1 håndfuld champignon i skiver 2 hvidløg, finthakket 2 spsk olivenolie 1 spsk sirup 1 spsk soya sauce 4 skiver ingefær 1 forårsløg, finthakket 2 tsk miso paste 500 ml grøntsagsbouillon 2 håndfulde frosne edamamebønner evt. 1 ristet nori tang sheet (det man bruger til sushi) 100 g tofu, skåret i tern

lidt sesamfrø til topping 100 g glas- eller risnudler → 2 personer Varm en gryde op på medium varme og steg hvidløg i olivenolie i ca. 2 minutter. Tilføj sirup, soya sauce, ingefær, champignon, forårsløg, grøntsagsbouillon og tofu og lad det simre i 2 minutter. Derefter tilføjes frosne edamamebønner. Bræk nori tangen i mindre stykker og tilføj den. Lad det simre mens nudlerne tilberedes efter anvisningen på pakken.

Smag til med soya sauce. Top det af med sesamfrø. And serve!

Oh my god! Miso soup!

23

Horoskoper Skrevet af: Meltem Büyükkorkmaz, Illustrationer af: Freja Malle Andersen --- Please, please, please kig på jeres ASCENDANT også kendt som RISING for en mest akkurat forudsigelse af jeres potentielle fremtid ---

Vædder (Aries): Du vil forblive motiveret. Arbejdspladsens forpligtelser og pres kan vokse.

Højtstående embedsmænd vil holde øje med dig, så vær ikke skødesløs.

Forretning vil give overskud, og besparelser vil stige. At investere i en ny vej vil betale sig. Beskæftigede kan finde nye indkomststrømme. Enhver vedvarende uenighed med romantiske interesser vil blive afgjort, og kærlighed og tillid vil vokse. Du vil få lindring af mindre lidelser.

Månedens farve: khaki grå Månedens nummer: 11, 6 Månedens sange: ”Just A Cloud Away” af Pharell Williams + ”Roar” af Katy Perry

Tyr (Taurus): Du vil være heldig i karrieren. Der er muligheder for forfremmelse for de beskæftigede. Folk, der har søgt job i lang tid, kan få gode jobtilbud. Du vil se en forbedring i din indkomst. De i erhvervslivet kan modtage indtægter fra udlandet. Hvis ikke det er tilfældet, kan I indhente penge på en ukonventionel måde. Rapporten med din romantiske partner vil stige, men engagerede par skal have tillid til hinanden. Tyren plejer dog at være god i partnerskaber, så I klarer den nok.

Månedens farve: signal grøn Månedens nummer: 2, 0, 7 Månedens sange: “Wavin' Flag” af K’naan + “Three Little Birds” af Bob Marley and the Wailers

Tvilling (Gemini): Eventuelle forhindringer i din karriere vil blive fjernet, og din vej til succes vil være klar. Forvent nogle drastiske forbedringer i dit arbejdsliv. De i erhvervslivet kan overveje at udvide og se efter at investere i nye projekter. Penge, der sidder fast i fortiden, kan frigives. En kort tur med din ægtefælle eller partner er angivet. Undgå skænderier med familiemedlemmer. Pas på mave-relateret sygdomme.

Månedens farve: beige brun Månedens nummer: 8, 12 Månedens sange: ”Celebrate!” af Kool & the Gang + ”Good Feeling” af Flo Rida

24

Krebs (Cancer): Hvis du arbejder i en udenlandsk institution, eller dit arbejde er relateret til udlandet, så vil denne måned bringe særlig succes for dig. Du kan få påskønnelse fra din chef. Alle dine beslutninger i erhvervslivet vil vise sig at være rigtige. Studerende kan få mulighed for at studere i udlandet. Muligvis med andre studerende. Familiestemning vil være behagelig. Kærlighedslivet kan være lidt uforudsigeligt. Smerter i leddene kan genere dig?

Månedens farve: natblå Månedens nummer: 10, 3 Månedens sange: "9 to 5" af Dolly Parton + "Prisoner" af Miley Cyrus

Løve (Leo): Et stedskifte eller flytning ser ud til at stå på kortene for beskæftigede. Dette vil være på grund af nogle nye jobmuligheder. Nogle af jer kan starte et nyt foretagende og udvide forretningen i en ny retning. Investeringer i aktier og aktier vil give rigeligt udbytte.

De involverede i enhver retssag vil blive afløst. Familiemedlemmer vil forblive støttende. Der kan være nogle udfordringer i sundhed.

Månedens farve: en lys orange Månedens nummer: 2, 5, 6 Månedens sange: ”Not Afraid" af Eminem + ”All Star” af Smash Mouth

Jomfru (Virgo): Der kan være nogle op- og nedture i karrieren. Beskæftigede bliver nødt til at møde stress på kontoret.

Hold dig væk fra eventuelle tvister med kolleger eller kolleger. Den økonomiske vækst vil i bedste fald være moderat. Undgå at investere i nye virksomheder eller finansielle instrumenter. Der kan være uenighed med søskende om familiens ejendom, så håndter det taktfuldt. Du kan støde på hudrelaterede problemer, så vær på vagt.

Månedens farve: silkegrå Månedens nummer: 2, 9, 17 Månedens sange: “Fake Happy” af Paramore + “Working Girl” af Cher Vægt (Libra): Det er en gunstig periode for dem, der er tilknyttet den offentlige sektor. De kan få en forhøjelse i status med yderligere ansvar. Du kan udforske nye dimensioner af din virksomhed og diversificere på nye områder. Eleverne vil tilegne sig mere viden og vil drage fordel af teamwork. Jeres kærlighedsliv vil være behageligt, og nogle af jer kan endda binde knuden.

Sundhed vil forblive robust.

Månedens farve: grålig grøn Månedens nummer: 5 Månedens sange: ”Git Up, Git Out" af OutKast af + "Hunger" af Florence + the Machine 25

Skorpion (Scorpio): Denne periode vil være gavnlig for at slippe af med domstolsrelaterede sager relateret til jord eller ejendom. Nogle problemer kan dukke op i kærlighedslivet. Der kan også være stress i ægteskabslivet, da din ægtefælle muligvis ikke er enig i visse spørgsmål.

Din finansielle stilling vil dog forblive stærk, og penge kan strømme fra uventede kilder. Sæsonbestemte ændringer kan påvirke dit helbred.

Månedens farve: (perle) opal grøn Månedens nummer: 4, 6, 22

Månedens sange: "Human" af Christina Perri + "In My Dreams" af Kali Uchis

Skytten (Sagittarius): De, der er tilknyttet job, vil få nye muligheder for at tjene. Nye jobs åbner for dig. Studerende bliver nødt til at arbejde hårdt, men dem, der forbereder sig til konkurrencedygtige eksamener, kan få succes. Du vil have en vidunderlig koordinering med dine familiemedlemmer.

Denne periode vil være behagelig for dit kærlighedsliv, og en følelse af tillid vil udvikle sig med din elskede.

Månedens farve: hindbær rød Månedens nummer: 1, 4, 15 Månedens sange: "Who You Are" af Jessie J + "Man In The Mirror" af Michael Jackson

Stenbuk (Capricorn): Du bliver nødt til at arbejde hårdt i din karriere, og det samme vil blive tilstrækkeligt belønnet. Du vil opnå større succes ved at gå over ærlighedens vej. Du skal være forsigtig med dem, der føler sig misundelige på dig. Din virksomhed vil blomstre, og ny forretning vil åbne dørene til indkomst.

Eventuelle afventende betalinger frigives. Brug mere tid sammen med dine familiemedlemmer.

Månedens farve: karrygul Månedens nummer: 3, 7 Månedens sange: "Help!" af The Beatles + "Busy Man" af Billy Ray Cyrus

26

Vandbærer (Aquarius): Bedre forfremmelsesmuligheder vil være tilgængelige på arbejdspladsen, og det vil gøre din profil stærkere. Tilbuddet om et nyt job kan også banke på døren. Denne måned vil de indfødte, der er engageret i forretninger, have en lovende tid. Konkurrence i virksomheden vil give dig mere styrke til at komme videre.

Enhver misforståelse mellem dine søskende vil lede mod en løsning.

Månedens farve: himmelblå Månedens nummer: 5, 9, 32, 10 Månedens sange: "Our Love" af Bee Gees + "Should I Stay or Should I Go" af The Clash

Fisk (Pisces):

Du kan komme til at stå over for udfordringer for så vidt angår karrieren. Der kan være forhindringer i et job, og du kan lide af uønsket stress. Udgifterne vil falde, og besparelserne vil stige. Der kan være skænderier blandt familiemedlemmer om trivielle forhold. På samme måde kan problemer dukke op i kærlighedslivet, hvilket fører til skænderier. Undgå at tage på, ellers kan det føre til komplikationer senere.

Månedens farve: påskelilje gul Månedens nummer: 8, 1, 4 Månedens sange: "That’s Life" af Frank Sinatra + "So Sorry" af Feist

27

Tak for denne gang! @Gnistagram

28