Med nattens skarpe Sanser

grundlæggende foretrækker jeg rolige forhold og en smule lys – og det gælder nok også for ørrederne. Jeg har ofte stået midt i en sværm af jagende ørreder under sådanne forhold, for grunden til, at ørreder ikke hviler sig i blæretangen om natten er, at de spiser, til de er ved at revne!

Hvorfor overhovedet fiske om natten?

en fjern planet. Midt i denne verden, der udfordrer ens sanser, kan man fange fantastiske havørreder – ovenikøbet på helt spektakulær vis lige i overfladen! En af de vigtigste ting, jeg lærte under mine natlige ture på kysten, var, at mørke er mange forskellige ting. Hvor mørk natten er, afhænger af månens position og fase, årstiden, skydækket og mængden af kunstigt lys. Ørreder er meget følsomme over for disse ting; Hvordan det nærmere kommer til udtryk, forklarer jeg senere i teksten. I første omgang er kun dette vigtigt: Ørreder ser i princippet udmærket om natten og er i stand til at fange deres byttedyr, men hvis natten er fuldstændig kulsort, når de også grænserne for deres formåen. Men også vejret, især bevægelser i vandet og bølgernes krusninger i overfladen, kan gøre det mere eller mindre let for fiskene at jage. Helt

Hvorfor spiser fiskene ikke bare i løbet af dagen, kunne man spørge. Det enkle svar lyder: De æder, når de har mulighed for det! Om sommeren er fødemulighederne ved kysten ofte ikke optimale i dagtimerne. Klart vand, skarpt solskin og rigelig vegetation (gemmesteder for byttet): Det er ikke just opskriften på en nem jagt. Men da vandtemperaturen samtidig er høj, kører havørredens stofskifte på højtryk – og det kræver massevis af energi. Da mange af ørredens byttedyr endelig begiver sig væk fra deres gemmesteder om natten, og nogle af dem endda er letsindige nok til at boltre sig i overfladen, der bugner af næring, er jægernes tid nu kommet. Byttedyrenes silhuet og bevægelser kan tydeligt ses mod den lyse himmel. Sult, en lavere vandtemperatur og rigeligt med bytte forvandler nogle gange nætterne til et sandt festmåltid, hvor nogle af ørrederne springer op til en meter ud af vandet.

Jeg vurderer retning og afstand for lyden, begynder at kaste og lader godt 20 meter af min flueline glide gennem mine fingre, mens jeg kaster. Jeg kan fornemme, at linen, inklusive forfanget og den lette flue, ligger stille, og vigtigst af alt; helt udstrakt på overfladen. Uhyre langsomt og roligt begynder jeg at hale min flue ind. Denne håndtering af fluen kræver, ligesom det at lytte nøje efter i mørket, en høj grad af koncentration. Min indre spænding synes nærmest at sprede sig til luften omkring mig. Jeg er i ét med havet, mærker bevægelsen af min flue på overfladen, og kan høre på lydene i øjerne, at diameteren på min line ændrer sig. Men jeg mærker ikke, at der sker noget spændende og uventet. Jeg har næsten fået trukket mit forfang gennem øjerne, da jeg hører et forsigtigt “svurp” lige foran mig. Jeg ser koncentreret ind i mørket og kan faktisk se en ring, der breder sig. Min flue lander straks blidt i midten af ringen. Det håber jeg i hvert fald, for jeg kan faktisk ikke rigtig se det. Jeg trækker langsomt fluen ind igen. Igen sker der ingenting.

Det kan være virkelig irriterende: Du står bogstavelig talt midt blandt jagende rovfisk, og havørrederne, der ellers ikke just er kræsne, afviser hånligt alt det, de bliver tilbudt. Specielt natfiskeri får selv garvede havørredfiskere på glatis. Når man om dagen ser en jagende ørred lige foran næsen på én, er det nærmest sikkert, at den bider på – sådan føles det i hvert fald.

Om natten vender verdenen sig på hovedet. Det kostede mig dyre lærepenge, og gør det faktisk stadig, indtil jeg fik lært mig selv et par regler om, hvordan fiskene hugger om natten. Det er desværre ikke muligt at gå nærmere i detaljer om dette i den korte beskrivelse af natfiskeriet, som denne artikel tillader. Men en enkel og brugbar regel lyder: Lav lysstyrke er lig lav hastighed! Og tro mig: Denne enkle sætning er baseret på mange timers frustration. Som kystfisker kan man lige så godt vænne sig til at trække fluen virkelig langsomt ind, og selv når det føles virkelig langsomt, foregår det ofte stadig for hurtigt...

Når nætterne er helt mørke og fiskene ekstremt sky, bevæger jeg nærmest min flue i slowmotion, og nogle gange giver jeg den bare et lille nyk og lader den drive.

Årets bedste fisk

Der er noget, jeg er nødt til at gøre anderledes! Kastet var fint, og fisken bemærkede helt sikkert fluen. Men der var noget, der ikke var, som det skulle være. Jeg kaster i samme retning som før og igen kun ti meter ud. Men jeg venter i fire til fem sekunder, inden jeg begynder at trække ind. En forsigtig plasken lige dér, hvor jeg formoder fluen er, får min puls til at stige. I stedet for at hæve stangen laver jeg et hurtigt, langt træk, til der kommer lidt modstand i linen, så lidt mere endnu. Jeg fører stangen til siden, og den krummer helt ind til korken. I mørket hører jeg det tydelige plask fra en finne. Spændingen er udløst: Det virkede! En øjensynligt ret stor fisk har snuppet min skumflue fra den blanke vandoverflade. Den yder kraftig modstand, og hele min line farer ud gennem lineøjerne. Langt ude kan jeg høre fisken slå i overfladen igen. Men krogen sidder godt fast, min 0,25 mm monoline giver den ikke meget spillerum. Efter et par minutter befinder fisken sig lige foran mig, og jeg kan lande den med mit store net, mens den stadig spræller vildt og voldsomt. Jeg vader mod kysten, og først nu tænder jeg pandelampen og kan se nærmere på min fangst. Dér ligger den, dækket af blæretang og pumper vand gennem gællerne: Kuglerund og helt sikkert over halvtreds centimeter lang, og langs med ryggen er der et blåt skær. Fisken er helt perfekt, og den gav mig en fantastisk oplevelse - så jeg satte den hurtigt ud igen, fuld af taknemmelighed.

Der viste sig en fisk i det lave vand mellem blæretangen. Takket være måneskinnet kunne artiklens forfatter placere sin flue helt præcist. Nu fører han den med største koncentration gennem ørredernes jagtmarker.

Fiskene i sig selv er en dejlig ekstragevinst ved sommerfiskeriet! På intet andet tidspunkt findes der nemlig så mange fede ørreder i så god form på kysten. Vinterens nedfaldsfisk er kommet til kræfter igen, forårets blanke fisk er kuglerunde og rene sølvprojektiler, og efterårets kommende opgangsfisk har endnu ikke fået gydedragt, så de er også i topform. Men vi bør vise mådehold, når fiskens form om sommeren er på sit højeste! Når først man har fundet et sted med godt fiskeri, fortsætter det ofte sådan i ugevis, så der er mulighed for at fange masser af gode fisk. Selvom vi kun fanger én fisk om dagen, bliver det alligevel til noget. Mange af de prægtige sommerørreder begynder at

Et kig ned i vandet med en pandelampe afsløre, hvorfor ørrederne om sommeren tit er aktive om natten... byttet, som ofte er skjult om dagen, kommer frem fra sit skjul og ofte også op til overfladen skifte farve i løbet af juli og august, og det er et varsel om, hvad der venter i løbet af de kommende par uger. Nogle af dem skal altså have chancen for at opleve det.

Dér var der en! Mens fiskerne tjekker deres mobiltelefoner for at sikre sig, at de befinder sig det rigtige sted, bekræftes dette af en højlydt jagende ørred.

Det er ikke nødvendigt med nøjagtige imitationer for at fange noget om natten. Fluens størrelse, silhuet og allervigtigst dens bevægelse, er det altafgørende! I de fleste tilfælde kan artiklens forfatter klare sig med disse fire mønstre og en flydeline #5.

Altid ovenpå og i toppen! Spørgsmålet om, hvilke fluer der er bedst til natfiskeriet, kan jeg hurtigt besvare. Afhængigt af hvilke fisk, det drejer sig om, bruger jeg fluer i krogstørrelse 4 til 10. Mørke fluer fanger fisk, men det gør lyse fluer også. Sorte fluer er godt, men i virkeligheden er det nok vigtigere for fiskeren, end det er for fisken. Fluerne i sig selv er ikke særligt komplicerede. Jeg kan godt lide at bruge en Gurgler, men nogle nætter fanger fluer, der går lidt dybere under overfladen, bedre. Enkle mønstre med små haler og hackler viklet over en fyldig krop fanger altid fisk. En anden simpel, men brugbar regel: Jo mere larmende, jo hurtigere og jo mere ivrigt ørrederne jager i overfladen, desto bedre fungerer fluer, der bevæger sig i overfladen, som for eksempel Gurglere. Alle mine natfluer er dog uden synk, for jeg er overbevist om, at ørrederne fanger det meste af deres føde på og ved overfladen. Denne jagtadfærd er også nøglen til at fange ørreder om natten. I modsætning til fiskeri om dagen, som meget sjældent foregår i blinde. Tværtimod fisker jeg kun, når jeg ved, der er fisk i området, som jeg gjorde, dengang jeg fiskede efter multer ved kysten. Men da man sjældent kan se ret meget om natten, forgår det som beskrevet i begyndelsen af artiklen: Jeg venter og lytter nøje efter. Mange sommernætter kastede jeg nærmest slet ikke ud, ganske enkelt fordi jeg ikke kunne høre nogen fisk. Gad vide om der ikke var nogen, eller om de bare ikke var aktive? Jeg ved det ikke. I hvert fald synes jeg ikke, det er sjovt at fiske i blinde, når det er mørkt. Hvis jeg ikke hører noget, går jeg videre, og hvis jeg ikke hører noget over en længere strækning, skifter jeg fiskeplads. Dette kan virkelig udarte sig: Nogle nætter går jeg på fem, seks eller endnu flere kyststrækninger og lytter nøje efter – uden at kaste fluen i vandet én eneste gang. Det er naturligvis en ret ekstrem metode. Du kan også bare stille dig ved en god, velkendt fiskeplads om sommeren og så bare fiske, lytte efter i ny og næ og så fiske igen. På de fleste gode fiskepladser kommer en fisk forbi i skumringen, og når natten falder på – og nogle gange vil den tage din flue. Det er op til hver enkelt at finde frem til sin egen metode. Helt specielle pladser og lange nætter en hvad er egentlig en “god sommerfiskeplads”? I bøgerne kan man læse, at sommerpladser for eksempel er rev med meget strøm og kyststrækninger, hvor vandet er dybt tæt på land. Faktisk har jeg haft gode fangster sådanne steder, men det har især været i timerne omkring solnedgang og lige ved daggry. Men midt om natten foretrækker jeg tit kyststrækninger, der er atypiske om sommeren. Mine foretrukne områder til natfiskeri er badekar, lavvandede muslingerev og specielt lavvandede områder, for her bør der i hvert fald være strøm og dybere vand til stede i nærheden. På disse fiskepladser er der for det meste enten temmelig mange fisk eller slet ingen, så det fungerer enten udmærket, eller også er der slet ingen fisk. Faktisk sker det temmelig ofte, at hele aktiviteten foregår inden for et meget begrænset område af fiskepladsen.

Der er en god forklaring på, at ørrederne svømmer rundt i mørket her: I det lave, varierede vand er der masser af bytte. Nogle bundtyper og især nogle former for vandplanter og kornstørrelser i bundmaterialet indeholder bestemte byttedyr, der er mere aktive på nogle tidspunkter af døgnet eller året, end de er på andre. Om sommeren er mange af disse små dyr mere aktive om natten, end de er om dagen. Og når solen skinner og vandet er klart, kan ørrederne simpelthen ikke så nemt nå frem til deres bytte i det lave vand. Om natten er dette ikke et problem. Ørrederne afholder sig her ikke fra det helt lave vand, og deres bytte opdager dem heller ikke i tide. De vigtigste byttedyr, vi skal forsøge at imitere om natten, er rejer, vandlopper og børsteorme. Som allerede nævnt er det ikke nødvendigvis en imitation, der er vellignende i vores øjne; Det er dens størrelse og frem for alt den måde, den bevæger sig på i vandoverfladen, der er det afgørende! Den form for natfiskeri, som jeg bedriver, er stærkt afhængig af, at der er bytte til stede, og at det er aktivt, så derfor er det selvfølgelig begrænset i tid. Nogle gange er fødedyrene kun aktive i det korte tidsrum, der ligger en times tid eller to efter skumringen. Men det sker også, at de svømmer rundt hele natten og nærmest byder sig til over for ørrederne i vandoverfladen. Når det er tilfældet, slutter ørredernes festmåltid ofte først ved daggry. Da jeg ikke selv er i stand til at stoppe, mens fiskene er aktive, bliver jeg ved med at fiske indtil om morgenen. Tidligere kunne jeg tage det i stiv arm, men nu har jeg brug for et par nætters søvn, inden jeg er på banen igen. Men det er en pris, som jeg gerne betaler – der er nærmest ingen andre fiskeoplevelser, der er så intense som overfladefiskeri om natten på kysten.

En meget aktivt fouragerende ørred dukkede flere gange op i det kun 30 centimeter dybe vand og endte med at snuppe det forkerte bytte.

Denne artikel er lavet i et samarbejde med Fliegenfishen, en del af JAHR MEDIA, på en pressetur v. Denmark Fishing Outdoor Lodge under et pressetursbesøg i 2022. Som altid, en professionel og kunstnerisk fortælling med fantastiske flotte billeder. Havørred Fyn takker for brug af artiklen og billederne, der udgør en stor del af indholdet i dette magasin.

Se mere på www.Blinker.de