Havørred Fyn 2011

Seatrout.dk

Havørred Fyn Europas bedste kystfiskeri

BÆREDYGTIG NATURGENOPRETNING I VERDENSKLASSE

Tekst

EN HALV MILLION NYE HAVØRREDER HVERT ÅR

NY HJEMMESIDE

GRUSBANDEN SPINNE- OG KYSTFISKERENS GREJ

LOVE OG REGLER

www.seatrout.dk

Stedet hvor lystfiskere mødes !!

- se her hvorfor...

- 600 m2 stor butik...

Go-Fishing Seatrout Open 2011

- 2 min. fra motorvejen...

- Seatrout info-center...

- Salg af fisketegn...

- Faglig ekspertise...

- Kæmpe udvalg...

- Søndagsåbent * - Kastebane ved butikken...

- Vi har 100% focus på havørred...

- Danmarks største havørred-konkurrencer 8.-10. april og 30. sept. + 1.-2. oktober.

Store præmier til de 10 største havørreder.

1. præmie En fiskerejse til Bahamas.

Værdi ca. 25.000,00

Besøg

www.Go-Fishing.dk

Link til: Webshop, Artikler, Blog, Fangstrapporter, Grej & Tips, Aktiviteter og åbningstider... * April/maj 09,00-13,00

600 m2

stor butik spækket med lækkert grej..

Besøg også vore andre butikker:

Rosengårdcentret, 5220 Odense SØ (29 m2 ) Apotekergade 5, 6100 Haderslev

Dalumvej 67, DK 5250 Odense SV tlf. 66121500 mail@go-fishing.dk

Indholdsfortegnelse 5 6 16 31 31 32 42 46 47 50 51 52

7

Laksefiskeri / Elsesminde

8

Guide Service

Forord Vision Forlaget Salar Tidevandstabel / Eventkalender Kystfiskerens 10 bud - ”Tag ud og gem” Love & Regler - ”Tag ud og gem”

Fyns Laksefisk er et recirkuleret opdrætsanlæg for laksefisk. Her opdrættes havørreder til udsætning i de fynske åer.

Med en guide kommer du ud til de fiskepladser, der er de allerbedste på dagen.

10 Spinne- og kystfiskerens grej

Ny hjemmeside; Seatrout.dk

Godt og velfungerende grej og beklædning er første skridt til, at din havørreddrøm går i opfyldelse.

Campingpladser Overnatningssteder

12 Årstidens fødeemner

Turistbureauer på Fyn

17 Havørred Fyn set udefra

Fyns kort

18 Havørredens dagbog - de 4 årstider

Salgsartikler

Marts og april er de måneder, hvor man normalt ikke blot fanger de fleste, men ofte også årets største havørreder på kysten.

de FynSKe turIStBureauer: 34 Middelfart/Fredericia 38 Kerteminde 40 Nordfyn 41 Assens 44 Ærø, Faaborg & Svendborg

22 Havørredfiskeri fra småbåd

Fordelen ved at ”kastefiske” fra småbåd frem for det traditionelle kystfiskeri er, at man er meget mobil.

24 Havkajak

Med havkajakken som din fiske-makker, kan du komme lige derhen, hvor du vil.

26 Nakkebølle 28 Shop & fish

På Fyn ligger en række rigtig gode grejbutikker, der kan give dig lige netop det udstyr og de råd, du har brug for til at fuldende din fisketur på Fyn.

31 Fang havørred med din mobil

Den mobile guide, der giver ren besked om vind og vejr, vandstand, overnatningssteder, grejbutikker og spisesteder.

36

33

37 En drøm af en fisk

Det ypperste vildt, man som lystfisker kan kroge langs de danske kyster.

24 4

www.seatrout.dk

Havørred Fyn set udefra

9

Velkommen til Fyn Tempor alit eatus dolo volendam idiaspit libus, testio. Itatem dunt derum quam nusapictas que consedi bla sam alictenda sum ipiscipnita dollabo rempore voluptis et ari cuptiatur solupti berehendic torem. Et omnim cor sam quibus asperch iciurectum lit quam, volorat emposam reiunte perit eum cupti tem et lis vellitius qui autatur?

Od quame numque landebi tessitisciae volut inulparumqui acepellaut pra cus simi, odicim nonectus ape conseque essequatur, aut enis seque essima core oditatus con rent acim aut voluptatur as nobitiur adi rernatem quias susa digendel incipsus endam dollatem.

Et que reiuntias aut labo. Agnimi, suntiam, cum et hicidit aditiat endae voluptu remquae ilitatur, nis vellupt aecaboris corum faccus.

Aximus, comnitem quam laccus, nonet aut ad quia comni volupta nus, que cum dolupiciis aboriam facit quam id eumquo con perrovid exceri dolum qui il ipsape assi bere volorio nsequunti alibus, voluptur autatem quate voluptatur repe venienimaio te nusam, sinveru mquaspi tionsequid ullabo. Nam, tem qui ut dolendem dolo modipis imossitat.Inullabo. Itas molore nobiscia vel impel ipienditint eari quis dolupid eat aceratibus.

Olo optat eos sum expliquia ipsaectatem voles duscias undis remporatur, ipienda nimet, vellaut provitat. Ehendiaerae velit qui sequi rem. Itae aperian deliqui asperfe riorpori totatiurem fuga. Namus, con et facesti acimolo conseque officabo. Officide aditiorerum is ped quis se velitatur.

www.seatrout.dk

5

HAVØRRED FYN SEATROUT

VISION

Og vinderen er…

Havørred Fyn modtog den 8. november 2010 en Silver Award i den internationale konkurrence ”The International Awards for Liveable Communities” (LivCom). Havørred Fyn stillede op i gruppen af innovative projekter, der demonstrerer bæredygtighed og miljøbevidsthed, og som har en positiv effekt på lokalsamfundet og miljøet: Environmentally Sustainable Project Awards.

Projektet får på denne måde international anerkendelse for at skabe bæredygtig turismeudvikling, hvor miljøgenopretning går hånd i hånd med jobskabelse og lokal opbakning.

Denne udnævnelse sammen med evalueringen af Havørred Fyn projektet fra 2008 tegner et entydigt billede. Et billede af et samarbejde som samtlige interessenter med rette kan være stolte af. Der er ikke mange andre steder i Danmark og nu påviseligt andre steder i verden, hvor der eksisterer et projekt der er født som et erhvervsprojekt med en skarp miljøprofil, som også har genereret et kommercielt afkast. Også i 2011 og årene fremover investeres i det fremtidige arbejde med forbedringen af havørredbestanden, vandløbsrestaureringer, bæredygtigheden både på det miljømæssige som økonomiske område samt udbredelse af Havørred Fyn budskabet. Budskabet er klart og enkelt, at Fyn er og fortsat skal være Europas førende destination for havørredfiskeri og visionen for 2009-2015 er, at der kommer flere lystfiskere til og at Fyn og øer opleves som det bedste sted for kystfiskeri efter havørred.

6

www.seatrout.dk

Fynsk Laksefisk - En halv million nye havørreder hvert år

Fyns Laksefisk er et recirkuleret opdrætsanlæg for laksefisk. Her opdrættes havørreder til udsætning i de fynske åer. Om efteråret opsamles forældrefisk i åerne. Fiskene tages med hjem til værkstedet, hvor de afstryges for æg og sæd. Efter 2-3 måneder klækkes æggene og bliver til små fisk. Hovedparten af fiskene udsættes efter et år i den samme å, hvor deres forældre blev fanget. På den måde sikres den bedst mulige genetiske tilpasning til de fynske vandløb under mottoet ”Fynske fisk i fynske vande”.

Lakseriet – som anlægget kaldes i daglig tale – er resultatet af et mangeårigt samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund, de fynske kommuner og Elsesminde Odense Produktionshøjskole. Lakseriet indgår samtidig i de fynske kommuners turisme- og erhvervsprojekt, Havørred Fyn, der har formålet at fremme lystfiskerturismen på Fyn. Fyns Laksefisk har siden 2001 udsat ca. 500.000 nye havørreder i de fynske vandløb i form af yngel og 1-års smolt. På denne måde virker Lakseriet som et naturligt supplement til de forbedrede opgange og er med til at opretholde et godt havørredfiskeri på Fyn. Fiskene udsættes for de penge, som kommer ind ved det fisketegn, som alle fiskere mellem 18 og 65 år indbetaler, ligesom også Havørred Fyn-projektet betaler til arbejdet med at sætte den halve million nye havørreder ud og til at indkøbe elfiskeri udstyr.

www.seatrout.dk

7

Priser og kontaktinformation:

Guide Service

Guide i tre timer: 800 DKK. Max 4 personer pr. guide.

Ekstra timer: 250 DKK pr. time.

Kontakt:

Med en guide kommer du ud til de fiskepladser, der er de allerbedste på dagen. Samtidig får du rådgivning om fisketeknik, agnvalg samt læsning af vejret og vandet som har stor betydning for dine fangstchancer. Med andre ord: du lærer noget nyt og har større chance for at fange noget.

Havørred Fyn Søren andersen, Lystfiskerkonsulent tlf.: +45 4028 5450 Mail: info@seatrout.dk

Havørred Fyn tilbyder professionel guidning langs de fynske kyster.

Guiderne er alle garvede fynske kystfiskere, der har fisket efter havørreder i mange år. De hjælper dig på vej, og viser dig de nyeste tricks og de bedste fiskesteder.

3 timer

Instruktørerne er alle certificerede og har den fælles holdning, at det skal være sjovt at fiske. Ønsker du din helt egen individuelle undervisning, eller er I en større gruppe, der kunne tænke jeg undervisning, kan dette naturligvis også lade sig gøre.

800,-

DKK

Her på siden er nogle af de guider præsenteret, der gerne vil tage dig med ud at fiske på Fyn. Det er en god ide at bestille en guide til en af de allerførste dage, du er på fisketur.

GUIDE SERVICE

4 50

+45 40 28 5



Søren andersen Jeg er ansat som lystfiskerkonsulent i Havørred Fyn og er født og opvokset på Fyn. Jeg har fisket efter alt, fra hundestejler i den lokale andedam til sejlfisk i Guatemala – dog altid med en forkærlighed for den fynske havørred. Min uddannelse er som jordbrugsteknolog inden for natur og miljø med særlig interesse for de fynske kyster samt havørredens biologi. Jeg fisker både med spin og flue.

8

www.seatrout.dk

rene Gerken Jeg har boet på Fyn de seneste fem år og har næsten hele mit liv fisket efter bækørreder, gedder, laks og selvfølgelig havørreder på de fynske kyster. Jeg er ved at uddanne mig til professionel guide på det svenske sportfiske-akademi i Forshaga, og i løbet af min uddannelse har jeg blandt andet været i Irland på Blackwater Lodge og på Island. Jeg er certificeret fluekasterinstruktur i Federation of Flyfishers og går meget op i at binde fluer.

Stefan enevoldsen Jeg har fisket de sidste 15 år på kysten og mest på Hindsholm, som jeg derfor kender rigtig godt. De seneste par år har jeg mest fisket med flue, men de nye spinnestænger giver dog også mulighed for en suveræn form for fiskeri, synes jeg. Jeg er uddannet på Sportsfiske Akademiet i Forshaga i Sverige og til daglig læser jeg til serviceøkonom i Odense. Jeg glæder mig til at møde dig/jer på kysten.

Vandpleje Fyn og Grusbanden Da den fynske amtskreds under Danmarks Sportsfiskerforbund blev nedlagt i 2006 eksisterede der intet samarbejde om hverken vandplejearbejdet på Fyn eller om fiskeriet i Odense Å. Derfor gik 12 fynske klubber i 2007 sammen om at stifte Vandpleje Fyn der har til formål at videreføre det vandplejearbejde de fynske sportsfiskere havde påbegyndt i starten af 70’erne. Vandpleje Fyns hovedopgave var egentlig at organisere og koordinere de fynske foreningers elfiskeri, men andre opgaver så som, at forbedre levevilkårene for fisk i de fynske vandløb, arbejde for rent vandmiljø i det fynske område, organisere foreningernes udsætninger, holde kurser og informationsaftener om vandplejearbejdet, men specielt fjernelse af opstemninger, og udlægning af gydegrus og skjulesten i de fynske vandløb fik hurtigt meget høj prioritet i Vandplejesammenslutningens arbejde.

Trods Vandpleje Fyns unge alder står der i dag 28 foreninger bag organisationen. Den daglige ledelse består af et forretningsudvalg på 9 mand – 7 udvalgsmedlemmer og 2 suppleanter. Dertil kommer et projektudvalg på 6 mand og en Grusbande på 75 mand.

Grusbanden opstod i 2008 og er tænkt som en korps/arbejdsgruppe af frivillige vandløbsinteresserede, der har til opgave at bistå Vandpleje Fyn eller dens medlemsforeninger med fysisk arbejdskraft ved vandløbsrestaureringsprojekter. Grusbanden er et netværk af frivillige ildsjæle der ikke nødvendigvis er lystfiskere eller medlemmer af en lystfiskerforening. Alle kan således være med i banden og være med til at give en hånd ude i naturen og fremme ørredbestandene på Fyn.

e om Læs mer Fyn Vandpleje n på ande og Grusb .dk dplejefyn n a .v w w w

Før et restaureringsprojekt kan komme i gang, og inden Grusbanden kan komme i aktion, skal Vandpleje Fyn ansøge kommunen om tilladelse til at udføre projektet, og her er det at den nyoprettede projektgruppe kommer ind i billedet. Gruppen er specialiseret i at udarbejde ansøgningerne til kommunerne, og samtidig også de ansøgninger der skal dække udgifterne forbundet med arbejdet. Projekterne finansieres i høj grad af ”fisketegnsmidlernes foreningspulje ” dvs. en lille del af de penge der kommer ind fra de obligatoriske fisketegn, men også ”Federation of Flyfishers Denmark” donerer penge til vandpleje arbejde. Desuden er de respektive kommuner på Fyn i høj grad også villige til at donere en portion grus og stille en rendegraver til rådighed, når der er brug for mere power end grusbandemedlemmernes trillebøre og skovle kan klare. Vandpleje Fyn og grusbanden samarbejder desuden ofte med flere fynske kommuner om restaureringsprojekter, og de fynske vandplejefolk er meget glade for samarbejdet. Det er en win/win situation for alle parter.

Det er planen at projektgruppens skal formidle viden om ansøgningsprocedurer til de medlemsforeninger, der selv ønsker at arbejde med vandløbsprojekter. På denne måde kan foreningerne blive selvkørende på projekterne og der skabes en god spiral i forhold til at fostre flere vandløbsrestaureringsprojekter. Uddannelse er også et væsentligt aspekt i forbindelse med Grusbandens arbejde, da det er essentielt at vandløbsrestaureringer bliver foretaget korrekt. Derfor afholder Grusbanden kurser i eget regi der skal ruste medlemmerne til arbejde i naturen.

Erfaringen for Vandpleje Fyn og Grusbanden er indtil videre, at de har haft stor succes med de projekter de har haft fingrene i, men udfordringen ligger stadig i at få flere medlemmer til Grusbanden og få stablet endnu flere projekter på benene til gavn naturen og de fynske havørreder.

Læs mere om Vandpleje Fyn og Grusbanden på www.vandplejefyn.dk

www.seatrout.dk

9

Kystfiskerens rette grej Godt og velfungerende grej og beklædning er første skridt til, at din havørreddrøm går i opfyldelse.

Beklædning Rigtig beklædning er meget vigtig for at holde sig tør og varm langs kysten. Dette gælder både for spinnefiskeren som fluefiskeren.

Waders Gode, tætte waders er et must. Fra november til april bruges neoprenwaders, som isolerer mod det kolde vand. Neopren kan også bruges under sommerfiskeriet, men er en varm fornøjelse. Et par åndbare waders er her at foretrække. Husk at medbringe lappegrej til dine waders.

En lille utæthed opstår let, når der fiskes intensivt flere dage i træk. vadejakke En kort vadejakke, der bæres uden på dine waders, er ligeledes nødvendigt. Den skal være 100 % vandtæt og gerne åndbar. En vadejakke bør ikke være foret. Varmen reguleres med det tøj, der tages på indenunder. Derfor skal jakken også være så stor, at der er god plads til tykke trøjer.

underbeklædning Svedtransporterende undertøj er rigtigt godt og behageligt. Herudover bruges, afhængig af årstid, et eller flere lag fleecetøj. Vejret ved kysten er altid omskifteligt, så medbring altid lidt ekstra tøj i bilen.

Handsker og hue Fingre og ører er rene ”kuldemagneter” og skal derfor beskyttes godt.

Husk på, at en tidlig morgentur i april måned kan kræve handsker.

Fangstnet Et stort fangstnet er et godt redskab. Medbring ikke en sammenklappelig model i metal. Det tåler ikke saltvand. Et kystnet skal være flydende, have fast ramme og kort håndtag.

Polariserende solbriller Enhver kystfisker bør bære et par polariserende solbriller, når der fiskes.

De tager det skarpe genskær fra vandoverfladen, så man kan se ned i vandet. På den måde kan spændende bundforhold eller fisk, der følger efter blinken, opdages.

Spinnefiskerens udstyr Spinnefiskeri er en let og effektiv måde at fiske efter havørred på, og med det korrekte grej kan du tackle stort set alle situationer.

Spin

nes tan g

Line Det er en smagssag, om du vil bruge nylon- eller flettet line. Begge typer fungerer godt til havørredfiskeri. 0,23 - 0,28 mm nylonline eller 0,12 - 0,18 mm fletline er passende. endegrej De bedste havørredblink vejer ca. 12 - 18 gram og opbevares bedst i en blinkæske, der kan ligge i en lomme. Et par kystwoblere i samme vægtklasse bør også medbringes. Wobleren fisker generelt højere i vandet end et blink. Et højtgående agn er særligt godt til morgen- og aftenfiskeri.

Spinneren må ikke mangle, men kaster ikke så godt. Den kan være det rene slik for havørreder, der jager tæt under land. En spinner til kysten må maksimalt veje 12 gram. Ydermere, skal der altid ligge et par Bombardaflåd og lidt fluer i lommen. En lille rejeflue eller en levende reje, fisket efter et Bombarda-flåd, har reddet mange fiskedage.

10

www.seatrout.dk

ej egr

let

End

Hjulet Hjulet skal være et fastspolehjul, der passer til stangen. Et hjul med en linekapacitet på ca. 200 m. 0,25 mm nylonline er perfekt. Vær opmærksom på, at hjulet kan tåle saltvand. De senere år er der blevet lanceret nye hjul, som desværre ikke tåler salt.

Hjulet skal være slidstærkt. Der kastes og spinnes ind konstant, når der jages havørreder. Mange kuglelejer i et hjul er normalt en god indikation på høj slidstyrke.

Line

Hju

Spinnestangen En 9 fods kulfiberstang med en kastevægt på ca. 7 - 23 gram er det perfekte våben.

Kraftigere stænger er helt unødvendige og ineffektive. Et alternativ til denne stangtype er en 8” letspinnestang med en kastevægt på ca. 5 - 15 gram. Letspinnegrejet er effektivt og sjovt, når vandet er stille og vejret godt, men er kun ment som supplement til standardudrustningen.

Fluefiskerens udstyr Grejet kan købes hos grejforretninger vist på side 28-29. stang

e Kystflu

Forfang

Flue li

ne

Line

kurv

Flue r

Kystfluestangen Den rette fluestang til kysten er en enhåndsstang på 9-9,5 fod i lineklasse 7/8. En let, men hurtig klasse 5’ eller 6’ stang er også en mulighed, hvis du har god erfaring med fluefiskeri. Det er vigtigt, at din stang har en hurtig aktion. En blød helaktionsstang er ikke sagen til de vindblæste, fynske kyster.

Fluelinen Er du ny i fluefiskeri, så vælg en klassisk flydende WF-line, som er letkastende og problemfri at arbejde med. Er du mere erfaren, vil du nok foretrække et skydehovedsystem, som giver lidt længere kast. Uanset om det er et skydehovedsystem eller en WF-line, der sidder på hjulet, så er det primært flydende liner, der bruges.

Forfang Brug et enkelt forfang f.eks. et 12 fods færdigtaperet nylonforfang, der ender i en 0,25 mm spids. Et alternativ er et intermidiate polyforfang også med en 0,25 mm spids. Begge forfangstyper fungerer fremragende, og det er en smagssag, hvilken du vælger.

Linekurv En linekurv vil de fleste have glæde af. Den holder styr på linen og forøger kastelængden betydeligt.

Fluer De fynske havørreder er sjældent kræsne, og mange forskellige fluer virker. Rejefluer er suveræne året rundt. Medbring et godt udvalg i forskellige størrelser. I marts og april er børsteormsfluer ligeledes uundværlige. Et par store farvestrålende fluer bør også findes i æsken. Især i koldt vand kan de være effektive.

Ting, du ligeledes bør medbringe Grundig forberedelse er vigtig, og jo mere du tager højde for, desto større chance for succes. Nogle ting skal du have med i lommerne, andre kan efterlades i bilen.

Lommeting

HUSK

• Målebånd - husk mindstemål på 40 cm.

• Lille lygte - ofte fiskes til mørkets frembrud • Ekstra line/forfangsmateriale. Linekludder kan opstå når som helst • Lille, robust og kompakt kamera. Der er masser at tage billeder af f.eks. en stor fisk • Mobiltelefon så du kan indhente de seneste vejrinformationer • Lidt ekstra energi i form af et stykke chokolade og måske en sodavand

• Waders • Vadejakke • Fiskegrej (stang - hjul - line) • Endegrej (fluer - blink - woblere - bombardaflåd) • Mindst to sæt svedtranspoterende undertøj • Mindst to sæt varmt tøj (fleecebukser - trøje) • Polariserende solbriller • Hovedbeklædning (hue - cap) • Handsker • Lygte (inkl. ekstra batterier) • Lineklipper • Kniv (til rensning af fisk) • Lille, god rygsæk til at bære mens du fisker • Større taske til at efterlade i bilen med alt ekstraudstyret • Linekurv (kun for fluefiskerne) • Guidebog 117 Fine Fynske Fiskepladser • Mobiltelefon • Lommekamera • Lappegrej til waders

Evt. bilting • Kortbog - 117 Fynske Fiskepladser • Stor madpakke • Ekstra skiftetøj - hvis du er uheldig at blive våd • Ekstra fiskegrej • Nødhjælpskasse • Spejlrefleks- eller videokamera - begge dele er for sarte og besværlige at slæbe med langs kysten

www.seatrout.dk

11

Årstidens fødeemner Havørreden har et varieret menukort da den lever af mange forskellige dyr. Afhængigt af årstiden byder middagsmaden blandt andet på både børsteorm, hundestejler, hesterejer og mysider.

føde til en glubsk børsteorm. De fleste børsteorm har i øvrigt et stort, fremskydeligt svælg med kraftige kæber, og mange er i høj grad i stand til at bide fra sig!

Børsteorm Børsteorm er en fælles betegnelse for en række arter af ledorm, der alle minder om hinanden i udseende og levevis.

De er således alle lange og slanke skabninger med en lang række ens led, der alle har en form for børstefødder på siderne. I relation til havørreden - og fiskeriet af denne - er det i Danmark især de større arter af slægten Nereis, der har betydning.

De danske Nereis-arter varierer i farve og størrelse, men er typisk grønlige eller brune med en rødlig stribe på langs af kroppen og af en længde på 6-20 cm. De kan dog også være blålige eller røde, og den største danske art kan nå en længde på omkring 80 cm! Børsteorm lever typisk nedgravet i sedimentet eller i tilknytning til muslingebanker, som tilbyder såvel et bredt udvalg af levesteder som rigeligt med

12

www.seatrout.dk

De fleste arter forlader udelukkende deres bo for at søge føde, opsøge nye levesteder eller formere sig. Fødesøgning foregår naturligvis året rundt, og vandringer er typisk bestemt af uforudsigelige ydre påvirkninger som for eksempel iltsvind eller sedimentaflejring, mens den årlige formering finder sted efter et fast mønster, der lokalt påvirker alle individer til at sværme på nøjagtigt samme tid. Børsteorm sværmer normalt om foråret, når vandtemperaturen når op på 6 – 8 grader og dagen når en vis længde, og som oftest finder sværmningen sted ved fuldmåne. Når de rette forhold indfinder sig, kan man lokalt opleve, at havoverfladen er dækket af børsteorm, der snor sig mellem hinanden eller ligger døde og vugger på bølgerne. Gydningen foregår ved, at kroppen revner, så kønsprodukterne frigives i vandet, og børsteorm overlever derfor ikke sværmeriet. Faktisk er de så opsat på at formere sig, at de ignorerer alle farer, og derfor er de et nemt bytte for en sulten havørred, der måske netop er vendt tilbage fra vandløbet, hvori den har gydet. På grund af dette sammenfald af begivenheder har børsteorm virkelig stor betydning for havørreden, da de er tilgængelige netop når ørreden har allermest brug for rigeligt med føde.

Selvom havørreden godt kan være heldig at fange børsteorm på andre tidspunkter af året, så er det især i månederne omkring børsteormenes sværmning, at det kan betale sig at fiske med børsteorm eller imitationer af disse. På grund af fænomenets regularitet kan man nemt forestille sig, hvordan havørreden i forårsmånederne er tunet ind på børsteorm, følger de sværmende flokke og derfor reagerer mere velvilligt på agn med børsteormenes bevægelsesmønster i marts, april og maj. Da børsteorm foretrækker at leve på steder med relativt blød sandbund og ofte findes i tilknytning til muslingebanker, kan det anbefales at fiske med børsteorm i områder med denne type habitater i nærheden. Ivrigt fiskende måger nær kysten kan i øvrigt være et godt tegn på, at børsteormene er i fuld gang med at sværme. 

Hundestejler I Danmark har vi tre arter af hundestejler, som alle er almindeligt forekommende langs kyster med alger eller ålegræs, som de kan gemme sig i.

Nipigget hundestejle lever i ferskvand, hvorimod både trepigget hundestejle og tangsnarre – som også kaldes femtenpigget hundestejle – primært lever i saltvand. Alle de tre arter klarer sig desuden fint i brakvand. Artsnavnene hentyder til antallet af frie pigge foran rygfinnen; disse holdes ofte ind mod kroppen, men kan tydeligt mærkes, hvis man stryger fisken langs ryggen. Piggene er et effektivt forsvar mod fjender, da de kan fastlåses i oprejst stilling, og man har set flere eksempler på mindre rovfisk, der har været nødt til at opgive deres indfangede bytte af denne årsag.

Fælles for de tre arter er også, at de ikke har egentlige skæl, men derimod besidder beskyttende benplader på hele eller dele af kroppen.

Derudover er deres ynglebiologi yderst speciel, idet hannerne gør meget ud af at konstruere beskyttende reder, som fæstnes med en slags sytråd, fisken selv udskiller fra nyrerne. Hunnerne lokkes dernæst til og lægger nogle hundrede æg, som hannen befrugter og beskytter i reden, til ungerne er i stand til at klare sig selv. Flere hunner kan godt lægge æg i den samme rede, og en enkelt hun kan lægge æg i flere reder. Når ungerne først har forladt reden, er forældrene dog ikke længere i stand til at kende deres egen yngel, og kannibalisme bliver en reel trussel mod de små hundestejlers overlevelse.

Den trepiggede hundestejle bliver op til 11 cm, når den lever i saltvand, hvorimod den nipiggede hundestejle sjældent når en længde på over 7 cm. Begge arter er smukke, sølvblanke fisk, der ofte ses i stimer uden for yngletiden. I yngletiden bliver hannerne af trepigget hundestejle dog kraftigt røde på bugen, og de bliver samtidig stærkt territoriehævdende og vil angribe alt, der nærmer sig reden – uanset størrelse og antal! I fangenskab kan en enkelt han med ynglekuller således holde en hel gruppe artsfæller i skak og begrænse deres færden til et ganske lille hjørne af akvariet. Hundestejler bliver op til 3 år gamle og er allerede kønsmodne inden for deres første leveår. Hundestejler bevæger sig især fremad ved hjælp af halefinnen og svømmer frit i vandet i små ryk, hvilket gør den til et perfekt imitationsemne for fluefiskeren. Små blink kan dog også sagtens anvendes.

Tangsnarren bliver op til 22 cm lang og skiller sig tydeligt ud fra de andre hundestejler ved at være mere langstrakt og mindre blank end de øvrige arter. Den optræder typisk enkeltvis eller i par, men ses ikke i stimer som de andre arter. Tangsnarren har en brunlig eller grønlig farve på det meste af kroppen, hvilket camouflerer den rigtig godt i tangskoven. I yngletiden bliver hannerne ofte helt messinggule eller rødlige på den ellers lyse bug. Tangsnarren bruger både finnerne og kroppen til at skabe fremdrift, og den bevæger sig typisk i rolige, glidende bevægelser, som man bedst imiterer med en langstrakt streamer.

Fiskeri efter havørred med hundestejleimitationer er bedst fra sidst i marts til hen på efteråret; altså overlappende med hundestejlernes yngletid, som normalt ligger i maj-juni. Derfor kan det anbefales at forsyne imitationerne med gullige eller orangerøde farver, der efterligner hannernes parringsfarve, i disse måneder. Faktisk er det ofte hannerne, der bliver jaget mest intensivt af de sultne havørreder, da de er klart de letteste at få øje på - og tilmed ofte vover sig ud i et risikabelt, territoriehævdende modangreb! 

Hestereje Hesterejen er en af de mest almindelige rejearter i Danmark, og den forekommer langs de fleste af vore kyster.

Det er en tynd, sandfarvet reje, der kendes fra de andre danske rejearter på, at den har øjnene siddende midt oven på det flade hoved og som regel ligger udstrakt på ’maven’. Den ligger ofte nedgravet i sandbunden, således at kun øjnene og de lange antenner er synlige – og selv dem kan man knapt få øje på, da hesterejen er en sand mester i camouflage.

Hesterejen kan blive omkring 3 år gammel og opnå en længde på op til 9 cm. De største individer er altid hunner, hvilket dels skyldes, at hanner ikke bliver så store som hunner, dels at rejerne faktisk er i stand til at skifte fra hankøn til hunkøn relativt sent i livet. Hesterejen lever på sandbund, hvor den graver sig ned for at skjule sig og ligge i baghold for potentielle byttedyr. Den er stort set altædende; i føden indgår blandt andet børsteorm, tanglopper og ådsler, men den kan også leve af tang (specielt søsalat). Hesterejen finder primært sin føde om natten, hvor den i høj grad bruger lugtesansen til at orientere sig med.

En pudsig ting ved hesterejen er, at den ikke bliver rød ved kogning, som andre krebsdyr gør. Den røde farve skyldes nemlig det røde farvestof astaxanthin, som hesterejen ikke producerer, idet den stort set altid gemmer sig ved at grave sig ned og derfor ikke har brug for camouflagepigmenter. Astaxanthin er i andre krebsdyr bundet til et protein, der bliver ødelagt, når krebsdyret koges, så det røde farvestof frigøres. I øvrigt er det samme farvestof medvirkende til at give ørred og laks deres velkendte røde farve.

Hesterejen er et vigtigt fødeemne for havørreden, og de er især i forårsmånederne let tilgængelige. Ud over daglige vandringer, som hovedsageligt foretages i områder med tidevand, foretager rejerne nemlig årlige vandringer frem og tilbage mellem kysten og det dybere vand.

Om vinteren kan det således være svært at finde rejerne, der i årets koldeste måneder opholder sig på dybt vand, hvorimod der i forårsmånederne vrimler med dem langs vore kyster. I april starter yngletiden, og i de kommende måneder kan hunnerne ses med store mængder æg placeret i kroppens beskyttende krumning.

Hvis hesterejen bliver opdaget af en fjende, har den - som alle rejer sit rejehop at forlade sig på, idet den store halemuskel er udviklet for, at rejerne kan foretage et kraftigt spring baglæns og dermed undgå at blive fanget. Ellers bruger de benene til at gå eller svømme med, og de bevæger sig ofte fremad i små ryk, som man bør forsøge at efterligne, når man fisker efter havørred med rejelignende agn. Denne metode giver især afkast i de måneder, hvor rejerne vandrer; i det tidlige forår og det sene efterår. På disse tidspunkter kan ørredfiskeriet med rejeimitationer være helt fantastisk! 

www.seatrout.dk

13

Mysider Mysider – eller mysis, som de også kaldes - er en fællesbetegnelse for en gruppe små krebsdyr, der findes overalt langs de danske kyster.

Mysiderne er ganske talrige, men på grund af deres ringe størrelse og blege farver er de nemme at overse. Får man lejlighed til at betragte en myside på nært hold, vil man se et lille rejelignende dyr med en tynd, aflang krop, der som regel er næsten gennemsigtig. De fleste arter bliver aldrig mere end 20-30 mm lange, men de færdes ofte i store stimer, der i høj grad frister de glubske havørreder. Faktisk kan vandet til tider virke helt uklart, hvis der er en høj lokal tæthed af mysider.

Der findes omkring 30 arter af mysider i Danmark, og de findes både i fersk-, brak- og saltvand. Flest arter forekommer i det marine miljø, hvor de færdes på lavt vand langs kysterne; enten i den frie vandsøjle eller skjult mellem tang og sten nær bunden. Mysider lever af mindre planktonorganismer, som de filtrerer fra vandet med munddelene, samt larver af andre krebsdyr og børsteorm, som de aktivt fanger.

Yngletiden starter i foråret med, at hunnerne lægger sine æg i den rugepose, der sidder under forkroppen. Hannerne befrugter dernæst æggene, mens de stadig befinder sig i rugeposen, hvori de også udruges og udvikler sig til miniaturemysider. De slippes ud af rugeposen efter et par uger, og hunnen kan så gennemgå samme cyklus en eller flere gange igen, inden ynglesæsonen er slut. Generelt fortsætter mysiderne med at yngle, til vandtemperaturen falder i slutningen af

oktober måned, og en enkelt hun kan få helt op til seks kuld i løbet af en sæson. Rugeposen er i øvrigt baggrunden for navnet pungrejer, som også ofte benyttes om mysiderne.

Mysider har stor betydning som fødeemne for både havørreder og andre rovfisk, og flere fuglearter spiser også gerne de små pungrejer.

Da bestandene af mysider opformeres hen over sommeren, er der især om efteråret store mængder langs vore kyster, og fra sidst på sommeren til først på vinteren kan det for alvor betale sig at fiske efter havørred med mysideimitationer. Mysidens bevægelsesmønster er roligt og glidende, så længe den ikke skræmmes og forsvinder med et rejehop! Den kan stå helt stille i vandet, og ofte ser man en hel stime, der hænger roligt i perfekt harmoni lige under vandoverfladen, indtil de forstyrres af en bevægelse eller skygge. Det er disse bevægelser, man som havørredfisker må forsøge at efterligne med en gennemsigtig eller ’ulden’ flue, hvis man vil opnå den store fangst. Der er dog tilsyneladende ingen grund til at producere en perfekt efterligning; en havørred på mysisjagt er ikke selektiv og vil også bide på en flue, der ikke helt ligner de omkringsvømmende mysider. Stille dage er bedst, da mysiderne i godt vejr har en udpræget tendens til at samles i store stimer nær overfladen. 

Godnat!

144 godkendte overnatningssteder hos private familier på Fyn, i Syd- & Sønderjylland.

Priser fra kr. 205,- pr. person pr. nat inkl. morgenmad. Rekvirer katalog. www.bb-syddanmark.dk · Tlf. 65310280

Fynskeferiehuse.DK Book overnatning online. Skønne sommerhuse velegnet til lystfiskere, med fryseplads, renseplads og tørrerum i flere af sommerhusene.

Bogense, Otterup, Hasmark, Faaborg, det sydfynske øhav, Kerteminde, Hindsholm, Fyns Hoved, Langø og Nyborg. Gode rabatter uden for højsæsonen.

Find katalog eller book online på www.fynskeferiehuse.dk Vi glæder os til at byde jer velkomne, Faaborg Turistbureau, Nordfyns Turistbureau og VisitKerteminde

Fynskeferiehuse.DK • Hans Schacksvej 5 • DK – 5300 Kerteminde • Tel. +45 65 32 11 21 / Fax +45 65 32 18 19 • turist@visitkerteminde.dk

Køb dit lovpligtige fisketegn på www.fisketegn.dk Alle mellem 18 og 65 år, der fisker med stang eller andre lette håndredskaber, skal have lystfiskertegn. Det koster 140,- kr. for et år, 100,- kr. for en uge og 35,- kr. for en dag. Hvis du fisker med garn, ruser eller andre faststående fiskeredskaber, skal du have fritidsfiskertegn.

Det koster 275,- kr. for et år. Fritidsfiskertegnet gælder også som lystfiskertegn.

RSEN ANDERS ANDE LLE 11 ANDERSENSA C 5000 ODENSE Gyldig fra: er: Lystfiskernumm

14 01 2011 1234567890

Du kan nu købe og udskrive tegnene online på www.fisketegn.dk. Det er nemt og hurtigt.

Du kan også bestille et plastikkort med dit fisketegnsnummer. Fiskerinummeret er sammen med ID tilstrækkeligt bevis for, at du har betalt.

Hvis du bliver kontrolleret uden at have betalt, koster det 560,- kr. for lystfiskere og 1.100,- kr. for fritidsfiskere.

§§§

Ålekvabbe Ålekvabben er en langstrakt og smidig fisk, der er almindeligt forekommende i de indre danske farvande.

Af udseende minder ålekvabben lidt om en ål, og begge arter svømmer ved at bugte kroppen på slangemanér, men de to arter har ellers ikke mange fællestræk. Ålekvabben lever fortrinsvist på lavt vand, hvor den gemmer sig mellem tang og sten og stoler på sin camouflage, der blandt andet består i, at fisken er i stand til at tage farve efter omgivelserne.

I det hele taget er ålekvabben en speciel fisk. Den har grønne ben, beskytter sig selv mod frost ved at producere antifryseproteiner, har ingen tydelige skæl og – måske det mest bemærkelsesværdige - den lægger ikke æg. Skællene er der, men de er små og ligger meget dybt i huden, og en ålekvabbe er derfor utrolig glat og meget svær at fange med hænderne. I stedet for at lægge æg, føder ålekvabben fuldt udviklede unger. De voksne ålekvabber parrer sig i sensommeren; da ålekvabben føder levende unger, er der selvsagt tale om en egentlig parring og ikke bare tilfældig befrugtning af æg. Hunnen er drægtig i fire måneder og ligner sidst i perioden en gigantisk haletudse med sin opspilede mave. Hun føder op til 400 unger, der alle ligner små kopier af den voksne ålekvabbe. En ålekvabbe er kønsmoden, når den er to år gammel.

Det er hovedsageligt ålekvabbens yngel, der er på havørredens menu.

Da ungerne fødes i årets koldeste måneder, omkring årsskiftet, er det her, man må ud med ålekvabbeimitationerne! På det lave vand er fødegrundlaget for ørrederne reduceret i vintermånederne, men det er netop her, ålekvabbens unger opholder sig. De har en forkærlighed for områder med mudret bund og ålegræs, og de opholder sig gerne i brakvand. Ved fødslen er ungerne brunlige - med små pletter på den næsten gennemsigtige krop - og de måler omkring 5 cm. Det er særligt givtigt at fiske med agn, der efterligner ålekvabbens udseende og bevægelsesmønster, i månederne fra december til marts, selvom ålekvabber i alle størrelser findes nær kysten året rundt. 

Helt frem til 1900-tallet troede man, at ålekvabben var ålenes moder.

De levendefødte unger var formodentlig med til at gøre denne forestilling mere udbredt, da det bidrog til at gøre ålekvabben til ’en underlig fisk’. Man vidste på det tidspunkt ikke, at den europæiske ål rejser helt til Sargassohavet for at gyde, og man kunne derfor ikke forstå, hvor de nye generationer af ål kom fra. Ålekvabben forekommer i et stort område fra Hvidehavet og ned omkring Storbritannien, og der findes flere lokale racer. Den er tidligere blevet fisket meget, men er ikke længere almindelig at finde hos fiskehandlere her i landet, selvom den har et hvidt, fast og velsmagende kød. Den blev tidligere betragtet som ’fattigmandsål’, men ålekvabben er i dag en forholdsvis dyr spise.

www.seatrout.dk

15

Niels Vestergaard

Forlaget Salar indvier dig i Havørredens hemmeligheder Niels Vestergaard der tidligere har produceret Havørred Fyns DVD ”Havørred-fisker på Fyn”, er selv lystfisker, og står bag forlaget Salar og Wide Open Outdoor Film, der udgiver bøger og producerer film om lystfiskeri.

Forlaget Salars nyeste skud på stammen; filmene Havørredens Hemmeligheder 1-4, drejer sig udelukkende om havørreder.

Filmene har næsten spillefilm længde, og der har været fokus på at skabe nogle flotte film der fanger kystens stemninger og viser masser af god fiske-action. Det er film, hvor man blot kan læne sig tilbage nyde kystfiskeriet, eller få en masse inspiration til at forbedre sin egen lystfiskerteknik efter havørreder.

Filmen handler om spinnefiskeri fra kysten, og vi følger Thomas Hansen og andre erfarne kystfiskere på en række fisketure. Vi er med på alle årstider, og på forskellige fiskepladser. Se fangsten af en storørred. Se undervandsoptagelser af havørred om natten, og se alle havørredens byttedyr.

Filmen handler om fluefiskeri fra kysten. Vi har placeret undervandskameraer ude på fiskepladsen medens der fiskes, og får på den måde et helt enestående kig ind i havørredens undervandsverden. Ved hjælp fra undervandskameraerne og to meget erfarne kystfiskere, får vi et helt nyt indblik i havørredens hemmeligheder.

Vi følger den dygtige, og meget erfarne Thomas Hansen på en række fisketure i forårsperioden.

Han fortæller om grej, strategi og fisketeknik, imens han fanger masser af havørreder. Det er en instruktiv film, men det er også en meget flot film der fanger stemninger og action-mættede fiskesituationer.

Fluefisker Claus Eriksen fortæller om strategi, fiskepladser, fluevalg og fisketeknik. Vi kommer ned i de mindste detaljer og kameraet er hele tiden tæt på. Med luftfotos viser vi de forskellige typer kyst der fiskes fra. Filmen er specielt rettet mod fiskeriet om foråret, men der er mange tips som kan bruges året rundt.

Kystspin Spilletid: 1 time 22 min.

Ekstramateriale: 7 min.

Sådan rigges bombardaflåd og flue

Kystflue Spilletid: 1 time 23 min.

Ekstramateriale: 15 min.

10 min. Fluekastet - Gode tips 5 min. Tohåndsflue - Et alternativ

Spin/forår Spilletid: 1 time 18 min.

Ekstramateriale: 5 min.

Se Thomas Hansens møde med en storfisk da han fisker fra revlen

Flue/forår Spilletid: 1 time 18 min.

Ekstramateriale: 36 min.

Claus Eriksen og Jesper Petersen binder filmens fluer: Pattegrisen, Flatwing Tobis, Alive Reje og Alive Børsteorm

16

www.seatrout.dk

Køb filmene til DKK 169,- pr. stk. på www.seatrout.dk

Havørred Fyn set udefra - del1

www.seatrout.dk

17

4

De fire årstider – kystfiskeri efter havørred på Fyn

Forår Marts og april er de måneder, hvor man normalt ikke blot fanger de fleste, men ofte også årets største havørreder på kysten. Havørreden vandre fra ferskvand eller brakvand mod åbent hav og findes på det lave og lune vand mellem strandstokken og de første revler og render. Mellem revlerne og i renderne opvarmes vandet hurtigt af solens stråler. Og snart dukker tanglopper frem fra deres vinterskjul.

Hundestejlehanner er travlt optaget af at gøre kur til deres hunner og glemmer helt at spejde efter rovfisk. Forholdene er perfekte for havørrederne. De kan her mæske sig i hundestejler. Er lystfiskeren rigtig heldig, vil vandet være fyldt med sværmende børsteorme, og så går havørrederne grassat. Med store, buskede fluer, helst imiterende ormefluer, kan man fejre triumfer med fluestangen eller et bombardaflåd og spinnestangen. Mange gange er havørrederne så vilde, at de hugger på alt, der bevæger sig svævende gennem vandet. Prøv f.eks. en mørk kystwobler eller et langt, men let tobisblink i matte farver.

Hvis man som spinnefisker oplever, at havørreden rusker krogen løs, kan man montere en ekstra springring mellem krogen og den egentlige springring for at undgå en gentagelse. Så kan fisken nemlig ikke så nemt baske krogen løs. Om foråret fanges mange slank nedfaldfisk, der selv om de er sølvblank med løse skæl er tynde og magre. Fra 16. november til 15. januar skal de ifølge loven straks genudsættes. Da nedfaldsfisk endnu ikke er noget værdigt bytte, hverken sportsligt eller kulinarisk, sættes de straks ud igen.

Affiskning og blink I foråret trækker fiskene langs kysten. Man kan aldrig være sikker på, hvor ørrederne opholder sig, og derfor gælder det om at affiske så meget vand som muligt. For hvert kast går man 3-5 meter. Efter 20 spinnekast af 50 meters længde har man således trukket blinket eller wobleren 1 kilometer vand. Omkring særligt lovende fiskepladser som stenrev, pynter, strømrender, muslingebanker eller store sten ofrer man nogle flere kast. Også fluefiskeren bør på denne årstid prøve at affiske en masse vand og ikke blive stående for længe på samme plads.

Valget af farve på flue, blink og wobler bør i foråret ikke give sportsfiskeren søvnløse nætter. Ørrederne er sultne efter en smalhalset vinter og skelner ikke, om agnen nu også er en perfekt efterligning eller om øjet på blinket nu også er anbragt korrekt. Fiskene er nemlig ligeglade, men til gengæld bør man i uklart vand og under dårlige lysforhold anvende agn, som havørrederne kan se på lang afstand. Til forårets havørredfiskeri, anvendes ofte sølvfarvede, hvide eller fluorescerende blink. Fluefiskeren bruger fluemønstre som Juletræet eller Polar Magnus frem fra æsken. Kun når vandet er klart, eller det er vindstille, benyttes mere diskrete virkemidler og farver.

Med flue

Selv om det mere mobile spinnefiskeri er den mest effektive fiskemetode i foråret, så vil den øvede fluefisker også skære sin del af kagen.

Skønt spinnefiskeren måske fanger de fleste havørreder i april, så vil fluefiskeren rette op på forholdet i løbet af maj og juni. Med andre ord så går regnskabet i den sidste ende nogenlunde op.

Fluefiskeren bør undgå de lange, lige kyststrækninger, hvor spinnefiskeren med sit mere opsøgende og effektive fiskeri hurtigere finder ”nålen i høstakken”. I stedet opsøger fluefiskeren mere veldefinerede fiskepladser, som stenrev og muslingebanker. Fiskene opholder sig gerne inde i ”badekarret” mellem kysten og første revle på dage med pålandsvind. Her kan fluefiskeren mange steder med fordel stille sig ude på revlen, hvorfra man med vinden i ryggen meget nemmere kaster ind mod land og dermed effektivt affisker det interessante ”badekar”.

Er vejret meget koldt i foråret, må fluefiskeren – ligesom spinnefiskeren – opsøge havørrederne inde i bunden af fjorde og vige, hvor vandet er mere ferskt end ude i havet. Her vil fluefiskeren ofte fange mindst ligeså mange havørreder som spinnefiskeren.

Vær meget mobil. Har du ikke set eller mærket fisk efter højest to timers fiskeri, bør du skifte til en anden plads.

Fisk med flue eller spin, som du selv lyster. Begge metoder er effektive i forårsmånederne.

Glem ikke vinterpladserne i starten af foråret. Havørrederne forlader dem ikke helt så hurtigt, som vi til tider tror.

Fisk hele dagen i marts og april og hovedsagligt om morgenen.

18

www.seatrout.dk

TIPS & TRIKS

4

Som bekendt bliver enhver salig i sin tro, men når det gælder kystfiskeri efter havørred, så er dette en sandhed med modifikationer. Nogle fiskemetoder fungerer nu engang bedre end andre under bestemte forhold. Således vil spinnefiskeren nogle dage fange flere fisk end fluefiskeren – og omvendt! Denne artikel skal betragtes som et forsøg på at ”sprede lys i mørket” – vel vidende, at der for enhver regel altid findes en eller flere undtagelser, når det gælder havørredfiskeri på Fyn.

Sommer Om sommeren er det mest oplagt at fiske efter havørred om aftenen på grund af vandets temperatur. I juni og juli tilbringer havørreden dagen ude på dybt og køligt vand. Først når solen går ned, vover den sig ind under kysten, selvom vandet egentlig er for varmt for den. Fiskene jager derfor kun for en kort periode inde på lavt vand, før den vekselvarme havørred igen må ud på dybere og køligere vand for at afstemme sin kropstemperatur – for igen senere at trække ind på rov.

Fisk omkring ålegræs Nogle af de bedste fiskepladser findes, hvor dybt og strømrigt vand løber helt ind under kysten. Alligevel bør man holde øje med de flade og sandede strande på nordsiden af Fyn eller Langelands østkyst. På dage med kraftig fralandsvind blæses det varme overfladevand bort fra kysten, hvorved koldt vand ude fra dybet suges ind mod land.

Opsøg havørreden, hvor der vokser ålegræs. Sommeren igennem er ålegræsskove tilholdssted for mysis, rejer, tanglopper og småfisk.

Når vandet nærmer sig 20 grader, søger havørreden ud mod dybere og køligere vand.

Derfor er det primært bedst at fiske om natten.

Maj og juni byder stadig på fint havørred-fiskeri – specielt hvis man tager de lyse nætter i brug.

Den bedste fiskeplads er typisk omkring ålegræs, hvor havørreden finder et rigt udbud af føde.

Brug let grej for nemmere at lokke de mindre sultne havørreder.

TIPS & TRIKS

Brug let grej I løbet af maj har havørreden fået stillet den værste sult. Selv om det varme vand forhøjer fiskens stofskifte, vil spinnefiskeren snart opleve, at havørreden mange gange blot følger blinket uden at hugge. Med helt små blink på 5-10 gram og lette spinnere kan der stadig fanges havørreder, især fordi man om sommeren sjældent skal kæmpe med vind og blæst. Fluefiskerne fejrer nu triumfer, og mange af de mere erfarne foretrækker om sommeren at udfordre havørrederne med en ganske let fluestang i klasse 5-6. Med den kan de lægge fluelinen nær jagende havørreder uden at skræmme fiskene – og så giver det lette grej meget mere sjov under udtrætningen af de stærke og sprælske sommerørreder.

De fleste havørreder fanges ved natfiskeri, og specielt de to første timer efter solnedgang er gode. De fleste fluefiskere anvender sorte fluer. De mest elskede typer er cigarfluerne, der svømmer i overfladen under indtagningen. Bryder man sig ikke om disse sære fluer, så prøv i stedet en sort palmerflue eller en streamer bundet af sorte maraboufjer.

www.seatrout.dk

19

Efterår Forår og sommer har havørreden brugt på at forberede sig til efterårets gydevandring og opbygning af rogn og mælk. Gydevandringen sættes ofte i gang i august-september, medens de større fisk allerede er trukket op i de større åer i maj og juni. Efterhånden som vandet bliver køligere om, træffes havørreden igen nær kysten. Fiskeriet er bedst på overskyede dage med frisk vind. Fiskene har haft et halvt år til at fylde maven i og betragter i efteråret de fleste agn med mistro. Fluefiskeren fanger ofte betydelig mere end hans spinnefiskende kollega, når solen skinner fra en skyfri himmel.

Eftersom vandtemperaturen om efteråret er nogenlunde den samme på både dybt og lavt vand, er det på forhånd svært at vide, hvor fiskene opholder sig. Vel afgrænsede stenrevler og muslingebanker er dog næsten altid sikre fiskepladser, men fiskene kan som sagt være svære at komme på talefod med, specielt for spinnefiskeren.

Bombarda, spirolino og flue Mange erfarne kystfiskere fisker sæsonen igennem udelukkende med flue og kasteflåd som bombarda eller spirolino, da metoden forener det bedste fra spinne- og fluefiskeri. I de senere år er der sket en eksplosiv udvikling af flåd, forfang og fiskemetoder. Alt efter forholdene kan man fiske nær overfladen med flydende spirolino-flåd. Langsomt i mellemvandet med en flydende spirolino og et synkende forfang. Hurtigt i mellemvandet med en intermediate/synkende spirolino og synkende forfang eller langsomt og dybt med et synkende flåd og belastede fluer.

Mulighederne er nærmest ubegrænsede.

Børnehave-hornfisk Selv om chancen for at fange store havørreder er størst om foråret, så viser fangstmeldingerne alligevel, at meget store havørreder hvert år landes om efteråret. Undertiden kommer mægtige stimer af sild ganske nær land med store ørreder lige i halefinnerne. Udsigten til at opleve dette er normalt størst på dage med pålandsvind eller der, hvor dybt vand skærer tæt ind under land. Et andet, men mere overset fæ-

20

www.seatrout.dk

nomen, optræder i september, når hornfiskens yngel trækker ud af de indre farvande. De ca. 15 cm lange børnehave-hornfisk samles i store stimer ved strømkanter nær pynter og næs, vækker det selvfølgelig enhver havørreds interesse. Spinnefiskeren binder da straks et slankt tobis-blink for enden af linen, mens fluefiskeren finder sin allerstørste streamerflue med hvide hår og blå/grøn ryg frem for siden at trække den igennem vandet i eksprestempo.

4

Farvede ørreder Mens de mindre, ikke kønsmodne havørreder (grønlændere) og de store, blanke overspringere bliver ude i havet, er der nu blevet længere mellem fiskene i ”mellemvægt-klassen”. De fleste mellemstore havørreder mister nemlig interessen for mad og søger i løbet af efteråret hen mod vandløbene, hvor de senere vil trække op for at gyde omkring juletid. Selv om de ikke længere jager og æder, så hugger farvede havørreder ikke så sjældent på rødgule fluer, blink og woblere – især når agnen fiskes langsomt. Man taler da om aggressionshug. Havørreder på gydevandring kaldes farvede fisk. Bortset fra bækørredens karakteristiske røde prikker, så ligner en farvet havørred med sine brun/gule farver og aftegninger på gydevandring sin mindre fætter oppe i Spinnefiskeren kan i bækken. Bugen fyldes med rogn eller efteråret med fordel prøve mælk, samtidig med at kødet mister to ting for at få havørreden til sin lakserøde farve og sin delikate at bide.

Man kan under indspinsmag. Overgangen fra blankfisk ningen stoppe et halvt sekund – og til farvet fisk er selvfølgelig derefter dreje hjulet så hurtigst som glidende, men når fisken muligt.

Havørreden forsøger nu at snuppe ikke længere har løse byttet, der som et smurt lyn forsøger at skæl, skal den ifølge stikke af. loven genudsættes i perioden 16. november til 15. januar.

Alternativt kan spinnefiskeren skifte blink/ wobler ud med en lille, fræk spinner. Agnskiftet skal udføres meget hurtigt, før ørreden trækker udenfor den lette spinners rækkevidde.

Efterårsfiskeri er bedst på overskyede dage med frisk vind.

I september er der stor mulighed for at fange havørreder, når hornfiskens yngel trækker ud af de indre farvande.

TIPS & TRIKS

4 De fire årstider – kystfiskeri efter havørred på Fyn

Vinter Så længe vandtemperaturen ikke falder under ca. 4 grader, kan man fint fange havørreder ude langs kysten. Men fisken er træg og står ved bunden, hvorfor både blink, wobler og flue skal fiskes langsomt. Falder vandtemperaturen under 4 grader, bliver det næsten umuligt at fange havørred ude på den åbne kyst. Ørreden tåler nemlig ikke kombinationen af koldt og saltholdigt vand på grund af dens væskebalance. I løbet af december trækker de fleste fisk derfor længere ind i fjorde og bugter med mere fersk vand, hvor de bedre kan overleve.

Om vinteren fanges der dog stadig mange havørreder omkring de sydfynske kyster eller øer som Langeland, Thurø, Tåsinge og østsiden af Ærø. Her er vandet mere brakt end ved fiskepladserne på Nordfyn.

De fleste havørreder på vinterkysten er grønlændere omkring 40-50 centimeter, men man har altid chance for at løbe ind i en stor og blank overspringer.

Fluefiskeri i slowmotion Fluefiskeren vil have glæde af belastede fluer og synkende forfang.

Hvis vanddybden på fiskepladsen er mere end en meter, anvendes en intermediate – eller en langsomt synkende flueline. Om vinteren vil fluefiskeren ofte få flere hug på mindre fluer, der imiterer tanglopper.

På mørke dage vælges fluer med rødlige eller orange farver, mens man i klart vand og på solskinsdage benytter mere diskrete fluemønstre.

Det er vigtigt, at fluen er bundet med bløde materialer, der giver fluen pulserende bevægelser. En stor flue bundet med marabufjer kan være uhyggelig effektiv, når den langsomt føres gennem det kolde vand.

Langsomt fiskeri med spirolino

Husk en krogskærper, da krogene hurtigt sløves af saltvand og bundhug. Selv helt nye kroge skal ofte slibes.

Opbevar blink og kroge for sig. Først når blinket tages i brug, monteres krogen, der efter brug ikke bør lægges ned til de øvrige.

Når man kommer hjem, skylles blink, fluer og kroge samt hjulet i rindende ferskvand.

Husk altid et målebånd eller afsæt mindstemålene på de mest almindelige fiskearter på stangklingen.

Husk en priest til aflivning og en rustfri kniv til at rense fisken på stranden.

TIPS & TRIKS

Så længe vand- og lufttemperaturen er stabil, trækker havørreden sjældent langt fra sin standplads. Derfor vil bombarda- eller spirolinoflåd og flue ofte være den suverænt bedst fangende metode, da man så kan præsentere en lille og naturtro flue meget længere ude i vandet end ved normalt fluefiskeri. Men bombarda- eller spirolinoflåd og flue skal føres meget langsommere om vinteren end om efteråret: Man drejer kun en halv omgang på fiskehjulet og lader derefter fluen synke to til fire sekunder – inden man gentager proceduren.

Spinnefiskeri Den inkarnerede spinnefisker tilpasser sit fiskeri efter forholdene.

Derfor vælges blink, fremstillet i tyndere materiale, så blinket kan spinnes langsomt ind uden at hænge fast i bunden. Mange blink leveres med ens længde, men i forskellig vægt og tykkelse. Et par af de mest populære blink leveres i 6-8-10 og 12 gram. De lette modeller har mere livlige bevægelser, men kastene bliver selvfølgelig noget kortere.

Kystwoblere er meget populære til vinterfiskeri. De fleste modeller kan føres langsomt, men tillader også meget lange kast – selv i modvind.

Mange fynske spinnefiskere binder en flue 20-30 cm foran wobleren.

Nogle dage foretrækker havørreden så afgjort fluen. Fluen kan bindes med en glidende knude i en kort linetjavs på hovedlinen, så fisken under fighten trækker fluen ned til wobleren.

www.seatrout.dk

21

Havørredfiskeri fra småbåd

Mange forbinder havørredfiskeri fra småbåd med trollingfiskeri, hvilket i flere år har været en meget populær teknik der også har kastet nogen flotte fangster af sig. Flere småbådsfiskere har dog fået øjnene op for det kastefiskeri efter havørred der dyrkes på det lave vand i fjorde, vige og ikke mindst ved de mange småøer der findes omkring Fyn. Fordelen ved at ”kastefiske” fra småbåd frem for det traditionelle kystfiskeri er, at man er meget mobil. Hermed menes, at man har let ved hurtigt at skifte fiskeplads, og man kan ligeledes komme til fiskepladser der umiddelbart er ufremkommelige for kystfiskeren. Thomas Hansen har stor erfaring fra det Amerikanske ”Flatsfiskeri” der netop foregår ved at kastefiske fra mindre top tunede både, har bragt sine erfaringer herfra ind i det danske havørredfiskeri og det virker revolutionerende, ikke mindst når man ser på båden og dens udstyr.

Fiskeriet er ret simpelt og kan selvfølgelig sagtens foregå fra en ganske almindelig stabil 14 fods jolle med en 4 hk påhængsmotor. Men hvis man virkelig vil effektivisere dette fiskeri, kan man som Thomas gøre en lang række tiltag for at optimere sin båd til fiskeriet, hvilket uden tvivl giver flere fisk på den lange bane.

Den ultimative båd Thomas Hansen er gået hele vejen og anskaffet sig en amerikansk fiskebåd! En Lund 1700 ProSport, som er et vidunder af en båd, der fra fabrikken er toptunet til netop dette kastefiskeri. Det er en Aluminiums båd i meget høj kvalitet og finish, og man registrerer ikke umiddelbart at man befinder sig i en alubåd da stabilitet og sejlegenskaber er fuldt på højde med en tilsvarende Glasfiberbåd.

22

www.seatrout.dk

Båden er utrolig stabil og har to deciderede ”kasteplatforme”, en for og agter. Platformene er hævet ca. 30 cm over dørken så man kommer lidt højere op, og derved får et bedre overblik når man kastefisker. Der er monteret en speciel kastestol på hver platform, disse minder lidt om en barstol og de giver en fantastisk god støtte for ryggen på en lang fiskedag.

Lydløs sejlads Udover en 90 hk 4takts motor på hækken der sender båden af sted med 36-38 knob, har båden også en frontmonteret elmotor med fjernbetjening. Med elmotoren kan man let og lydløst snige sig rundt på pladserne uden at skræmme fiskene, og man kan hele tiden lægge sig i en god position i forhold til fiskepladsen. Elmotoren har indbygget autopilot og GPS, og den motor Thomas har monteret er en Minkota RP 70 med IPILOT. Denne motor kan styre båden uroligt præcist og helt efter eget ønske. Grundlæggende kan man indlægge en kurs som elmotoren så bare styrer båden hen imod, men man kan også optage en bestemt fiskerute, og gemme den. Næste gang man så kommer til fiskepladsen kan man bare trykke play, og så følger båden nøjagtigt denne rute igen, samtidig med at cruiseconrollen søger så for at holde den gennemsnitshastighed man ønsker. En anden elmotorfunktion er, at man kan trykke på ”SpotLock” knappen på fjernbetjeningen og motoren søger for, at båden bliver præcis på den position, hvor hugget faldt.

Med disse tekniske hjælpemidler er det muligt at sætte båden til at sejle en rute i langsomt ’gå-tempo’, svarende til at man går og vadefisker langs kysten, hvilket er en sand fornøjelse. Elmotoren giver ligeledes mulighed for, at udføre det man kunne kalde ”det perfekte drev”. Mange bådfiskere kender sikkert til det med at kastefiske fra drivende båd, og hvor svært det kan være at få båden til at drive i netop det tempo og den retning man ønsker. Med en frontmonteret elmotor er det med lidt træning, muligt at kontrollere disse drev med meget stor præcision.

Effektiv ankring Kastefisker man fra småbåd er det utrolig vigtigt, at man finder en god løsning på en nem, hurtig, og så vidt muligt lydløs måde at ankre op på. Man kan eksempelvis have et anker liggende klar på rælingen så man hurtigt kan fire det ned, hvis der bliver brug for det. En amerikansk PowerPole er et fjernbetjent og lydløst opankringssystem, der gør det muligt i løbet af få sekunder at stoppe og ankre båden op. Dette er en fordel, når man spotter en havørred, og det ikke kan gå hurtigt nok med at få parkeret båden og sendt flue eller blink af sted. PowerPolen er en hydraulisk cylinder der i løbet af få sekunder ”stikker” et glasfiberspyd i bunden, og dette system kører helt problemfrit på op til 2 meter vand.

Opsøgning af havørred Vil man kastefiske fra småbåd er det en klar fordel at have sin båd på en trailer, da mulighederne herved bliver meget større, end hvis båden ligger på en fast havneplads. Thomas kører selv meget rundt i regionen, hvor han hele tiden opsøger nye og spændende fiskepladser. Hvis man kigger på Googles luftfotos når man vil søge nye potentielle havørredpladser, finder man hurtigt ud af. at mulighederne omkring Fyn er kolossale, hvis man er i besiddelse af en mindre båd. Der er simpelthen så mange småøer, skallebanker og deciderede ”havørredflats” som Thomas Hansen ynder at kalde dem. Disse ”flats” er store fladvandede områder, hvor havørrederne trækker rundt i større eller mindre stimer i jagt på føde stort set året rundt. Fiskeriet på disse ”flats” er bedst forår/sommer og det bliver bare bedre og bedre i takt med at vandtemperaturen stiger. Dette fiskeri kører helt forrygende når vandtemperaturen kommer over 12 grader og stopper faktisk først sidst i juli eller når vandtemperaturen kommer op over 19 grader.

Selv i de varme måneder juni og juli er fiskeriet rigtig godt midt på dagen, Thomas elsker at dyrke dette fiskeri som forgår i shorts og skjorteærmer det er nemlig lidt ligesom når man fisker under de varmere himmelstrøg. Det vigtigste er, at man er opmærksom på hvor solen står, og at man så vidt det er muligt driver med båden over det lave vand, så og sige med solen i ”ryggen”. Fordelen ved at have solen ”med sig” er mange, men først og fremmest handler det om, at man har lettere ved at spotte havørreden og at fisken har sværere ved at se båden, når den komme drivende i solens skarpe lys.

At fiske havørred fra båd om sommeren er ikke noget nyt, men de færreste ved at det sagtens kan foregå på helt lavt vand og lige den varme middagssol. Det handler blot om at opsøge fiskepladser, hvor fiskepresset er minimalt og ikke så at sige fiske, hvor alle de ”andre” gør, og det er netop den mulighed man har når man fisker fra egen båd.

Til opsøgning af pladserne er Google maps som eksempel et fremragende redskab. hvor man hjemmefra kan studere områderne. og planlægge turen ud fra de luftfotos der tydeligt viser tangbælter, render osv. Thomas har monteret et Lowrance HDS 10 i sin båd et instrument der kan vis bådens faktiske position på disse luftfotos, dette er en stor fordel når man vil finde uafmærkede render, kanaler og tangbælter i de lavvandede områder

.

e Vil du vid sens s ma Han o h T m o og mere r, udstyr e t n e m u u båd, instr ker kan d ik n k e t e fisk ind på klikke dig nsen.biz masha www.tho

www.seatrout.dk

23

Havkajak og Havørred Hvor mange gange, har du været ude at fiske og tænkt: ”Hvis jeg bare kunne kaste hen på revet der” eller ”Hvis jeg bare kunne komme lidt længere ud på vandet”, så var du sikker på, at du ville fange masser af havørreder? Med havkajakken som din fiskemakker, kan du komme lige derhen, hvor du vil.

Havkajakken giver ikke bare mulighed for at for at komme tæt på fiskene. Det er også en oplagt mulighed for en totaloplevelse. Du får bevægelsesfrihed, kan fiske flere spots på en dag og får oven i købet motion, mens du transporterer dig selv. Du er ét med vandet og naturen. Du er ikke bare på fisketur, men har mulighed for at udvide oplevelsen. Kun fantasien sætter grænser.

Havkajakken som fangstredskab Havkajakken var oprindelig tænkt som et fangstredskab – som et professionelt, lille og let fartøj, der lydløst kan bringe jægeren i dødbringende nærkontakt med sin mad – det være sig sæler, hvaler eller fisk. Netop i forbindelse med lystfiskeri er der ofte brug for at kunne snige sig lydløst ind på fiskene, når de - som havørreder - er på lavt vand, hvor de er lette at skræmme. Her kan havkajakken med lidt øvelse blive din mest lydløse ven.

Vind i ryggen er at foretrække I efteråret, når vandtemperaturen falder til 10-13 C, så rykker havørreden lidt væk fra land, og her er fiskeriet lige godt hele dagen. Pålandsvind er ofte at foretrække, når du fisker. Det er ikke sjovt at kaste i modvind med en flue-stang. De fleste har lettest ved at fiske i rygvind, der kommer skråt bag fra modsatte side af kastehånden, hvilket er værd at have med i sine overvejelser, hvis man fisker fra kysten som begynder.

Med havkajakken derimod, kan du lægge dig præcis hvor du ønsker og dermed ramme fiskene, hvor de er, uden at skulle slås med vindretning.

Det betyder flere dage med mulighed for fangst.

Sikkerhed på vandet Når du fisker fra havkajak, er der flere ting at huske på rent sikkerhedsmæssigt. Det er et fartøj og skal behandles med respekt. Ellers bliver risikoen for ulykker større. For at få mest ud af dine fiske- og kajakture anbefaler jeg, at du tager et kajak-kursus, som introducerer dig til de mest basale teknikker og redninger. Derudover bør du overveje at finde en kajakinstruktør, som også ved noget om at fiske fra kajak, da der er flere særlige ting at være opmærksom på og som er gavnlige at vide.

Du kan også starte med at tage på en guidet fisketur i havkajak for at finde ud af, om det er overhovedet er interessant for dig. Det er ikke anbefalelsesværdigt at fiske fra kajak uden guide eller tidligere instruktion, men gør du det alligevel, så skal du som minimum have redningsvest, vand, mobiltelefon og et kort og kompas med, så du kan orientere dig (eksempelvis i tåge) og kan finde tilbage eller søge hjælp, hvis der bliver brug for det.

Nyd naturen og kajakken, ikke kun fangsten En meget væsentlig faktor ved kystfiskeriet er kontakten med naturen, vandet og det, der foregår under havoverfladen. I havkajakken kan du tit få et godt indtryk af fødeudbuddet og dermed den optimale imitation eller indtagningsteknik. På den måde er man helt klar til spottet eller måske opstår der en spontan mulighed for at gøre en fangst på vej til næste spot.

For de fleste lystfiskere handler det dog ikke kun om at fange fisk, men også om at være i og med naturen. Den nydelse kan ingen tage fra én, heller ikke på de dage, hvor fangsten er lille eller måske ikke-eksisterende. Havkajakken tilbyder lystfiskeren endnu en dimension i fiskeriet, hvor du opnår fleksibilitet i forhold til fiskepspots, motion og en endnu bedre kontakt til vandet og naturen.

Gør fisketuren komplet med et hjemmelavet måltid mad Med havkajakken kan du gøre din fisketur komplet ved at tilberede fangsten i naturen. Det er nemlig betydelige nemmere at medbringe alle ingredienser, når turoppakningen kan opbevares i tør og sikker tilstand i havkajakkens pakrum. Find en øde strand eller ro indtil du har fundet det perfekte sted og tilbered din friskfangede havørred lige der. Det er nydelse på højt niveau af både fysisk og psykisk karakter.

Hvad er bedre end helt friskfanget fisk fra egen stang? Her er en opskrift som kan laves over bål, i trangia eller hjemme i køkkenet.

Artiklen er skrevet af kok, lystfisker og havkajakinstruktør Kenneth Rix, som ejer firmaet Real Outdoor, der tilbyder motion og mad i naturen, herunder havkajak-instruktion, madlavningskurser og firma-motion i form af løb, mountain-bike og guidede havkajak-ture. Læs mere på www.realoutdoor.dk

Friskfanget fisk ”fra egen stang” Du skal bruge: • 600 g havørred • 1 ordnet løg • 2 peberfrugter • 1 dåse flåede tomater (gerne en god kvalitet) • 4 laurbærblade • 2 fed hvidløg • chili og citron • salt og peber Skær havørreden i portionsstykker, og krydr dem med salt og friskkværnet peber. Skær hvidløg i tynde skiver, løg i tern, peberfrugter i grove tern og åben de flåede tomater.

Steg fisken gylden og sprød ved middelvarme 6-8 minutter på begge sider og hold dem varme til saucen er færdig, ved at pakke dem ind i stanniol.

Sauter løg, hvidløg, og peberfrugt sammen med tomater og laurbær i 5 minutter i samme gryde for at få så meget fiskesmag med.

Smag til med chili, citron, salt og peber. Anret de sprøde havørredstykker sammen med den varme tomat. Server med groft brød eller ris. Hvis du er hjemme i køkkenet eller har flere gryder med, så vend saucen op med frisk kogt pasta.

Velbekomme!

www.seatrout.dk

25

Nakkebølle eller Vejr og Vind

26

www.seatrout.dk

Tange Å

Go-Fishing Seatrout Open 2011 - Danmarks største havørred-konkurrencer 8.-10. april og 30. sept. + 1.-2. oktober.

www.Go-Fishing.dk Link til: Webshop, Artikler, Blog, Fangstrapporter, Grej & Tips, Aktiviteter og åbningstider...

Store præmier til de 10 største havørreder.

1. præmie En fiskerejse til Bahamas.

Værdi ca. 25.000,00

Dalumvej 67, 5250 Odense SV tlf. 6612 1500

www.seatrout.dk

27

SHOP & FISH Gode råd og godt grej På Fyn ligger en række rigtig gode grejbutikker, der kan give dig lige netop det udstyr og de råd, du har brug for til at fuldende din fisketur på Fyn. Butikkerne ligger over hele Fyn fra Mesinge i Nord til Svendborg i syd.

Ækvator Sport • Mere end 50 års erfaring • Specialiseret viden om alle former for fiskeri • Rådgivning inden for stort set alt fiskeri • Bredt og dybt varesortiment • Butikken har 4 medarbejdere – Hans (ejer), Claes, Erik og Morten Ækvator Sport Nyborgvej 3 5000 Odense C Tlf.: +45 66 11 29 93 fiskegrej@aekvator.dk

www.shop.aekvator.dk

Go-Fishing • Alle i butikken er tossede med at fiske!

• Sammenlagt langt over 275 års lystfiskererfaring • Har fingeren på pulsen med, hvad der sker derude • Nye flotte lokaler kun 2 minutter fra motorvejs-afkørslen 51 • Altid kaffe på kanden Go-Fishing Dalumvej 67 5250 Odense SV Tlf.: +45 66 12 15 00 mail@go-fishing.dk

www.go-fishing.dk

28

www.seatrout.dk

Jan & Bo’s lystfiskershop • En del af Danmarks største kæde af fiskegrej-butikker • Specialister i kystfiskeri med både spin, bombarda og flue • Fyns største udvalg af special agn, som er håndlavet og fremstillet på Fyn • Flere end 100 ture og arrangementer om fiskeri om året • Ligger kun 1 minuts gang fra gågaden i Odense centrum Jan & Bo’s Lystfiskershop Vesterbro 2 5000 Odense C Tlf.: +45 66 11 23 66 janogbo@post.tele.dk

www.janogbo.dk

Tropica Jagt & Fiskeri • Den eneste grejbutik på Nordøstfyn • Har eksisteret i 14 år og forhandlet fiskegrej i 8 år • 100 kvm. med alt inden for fiskeudstyr og beklædning • Godt kendskab til lokalområdet og giver gerne tip til de gode steder • Susanne ejer butikken og har 1 medarbejder tropica Jagt & Fiskeri Fynshovedvej 208 5370 Mesinge Tlf.: +45 65 34 10 39 tropica@mail.tele.dk

www.aktivhobby.dk

Michaels Jagt & Fiskeri • Har eksisteret i mere end 25 år • Personalet har mange års erfaring inden for fiskeri og jagt • Stort sortiment inden for jagt, fiskeri og outdoor-udstyr • 1000 kvadratmeter stor butik • Butikken har 7 ansatte Michaels Jagt & Fiskeri Porthusvej 127 5700 Svendborg Tlf.: +45 62 21 11 53 info@michaelsjagt.dk

www.michaelsjagt.dk

www.seatrout.dk

29

Fultons formel Mindstemålet skal selvfølgelig altid overholdes, men derudover er der mange, der også ud fra fiskens stand vurderer, om den skal med hjem, eller om den skal genudsættes.

For at afgøre om en havørred er i god stand (overspringer eller nedgænger) benytter mange Fultons formel for at udregne konditionen. Formlen benyttes også ofte til konkurrencer. Har du først prøvet formlen på nogen af de fisk, du har fanget, bliver det nemt for dig på stedet at afgøre, om en havørred er egnet til at tage med, eller om den skal genudsættes. Fiskens konditionstal bør ligge over 1.

X=

p

ke r e . Ø l , v i n , m

Lækkerier fra Kerteminde

is stf

nt

ly

o

Hotel og restaurant smukt beliggende i hjertet af Kerteminde med flot udsigt til vandet.

God mad til fornuftige priser.

Lystfiskerfaciliteter; renseplads, fryseplads og tørrerum.

TORNØES HOTEL & RESTAURANT

Strandgade 2, 5300 Kerteminde www.tornoeshotel.dk

Friskbagt brød og fantastiske kager fra den lokale bager.

Sandwich kan hentes fra tidlig morgen hos Clausens Eftf. som dagens madpakke.

CLAUSENS EFTF.

Langegade 39, 5300 Kerteminde

g

ov e

rnat

ning til r i

gti

ge

Tør du? Kan du? Nænner du? … at tilberede din nyfangede havørred Hvis ikke – så kom og få din fisk som en del af menuen på restaurant Rudolf Mathis Aflevér fisken i løbet af eftermiddagen, så får du den serveret samme aften.

Kulinariske oplevelser Restaurant Rudolf Mathis Dosseringen 13 · 5300 Kerteminde · Tlf 65 32 32 33 ·bestilling@rudolf-mathis.dk · www.rudolf-mathis.dk · Havørred.indd 1

08/11/2010 18:09

✂

Vestergade 3, 5300 Kerteminde www.kerteminde-vinhandel.dk

r, s

s t e , r e s t a u ra

DEN GAMLE KØBMANDSGÅRD

r

le o

Vin & spiritus fra hele verden. Øl fra lokale bryghuse og resten af verden. Chokolade, lokale specialiteter. Gratis vinsmagning hver fredag kl.15.30.

nb

iel

Langegade 18, 5300 Kerteminde

ge

ad p a k ke ød, m

ec

OSTEHANDLEREN

or

Vi lagrer selv vores skæreost.

Prøv vores fynske hjemmelavede specialiteter.

vægt i gram x 100 længde3 i cm

cat

ch fi sh

CATCH

FISH

ON MOBILE

FANG HAVØRREDER MED DIN MOBIL Med mobiltelefonen ved hånden er du godt kørende i Kerteminde – et ørredrige på linje med de bedste farvande i verden. Og nu spiller vi endnu et godt kort og tilbyder som de første en mobil guide, der giver ren besked om vind og vejr, vandstand, overnatningssteder, grejbutikker og spisesteder.

Vil du vide, hvor store fangster, andre har halet ind, så finder du også information om det. Der er kort til Kerteminde og til en stor fangst, som du oven i købet kan få tilberedt på en af Danmarks bedste fiskerestauranter, Rudolf Mathis. Tjek ind på fishguide.dk eller seatrout.dk og find vej til de bedste fiskepladser i Danmarks suverænt bedste havørredvand.

Sådan gør du!

- Hent softwar e til din mobiltelefon

Adgang til intern et på mobilen?

Fishguide.dk elle r seatrout.dk

- Almindelig sm send sms til 1204

s service

og skriv ”ktm fish”

Lanceringsdato : 15.01.2011

Tjenesten er gratis!

Kystfiskerens 7 bud

✂

I Danmark er fiskeri fra kysten en ”alle-mandsret”, blot man har det lovpligtige fisketegn (se annonce side 17). Der er dog stadig visse regler for fiskeri og færdsel i naturen der bør følges.

1.

Vis hensyn ved færdsel i naturen. Træd ikke i afgrøder, men gå på markveje og stier. Efterlad ikke affald. Ryd op efter dig og vis i det hele taget hensyn til andre brugere af strandene.

4.

Vis hensyn ved parkering. Benyt så vidt muligt P-pladser. Undgå at spærre små-veje, hvor lokal trafik og landbrugs-kørsel ofte foregår. Benyt kun offentlige veje.

2.

Stranden tilhører alle. Ingen – heller ikke klubber eller større selskaber – kan derfor forvente at have stranden for sig selv. Stranden, eller dele af den, må ikke afspærres.

5.

Brug autoriserede ramper ved søsætning af joller og både. Det er nemmere og mere skånsomt mod naturen.

6.

3.

Begræns fiskeri med flere stænger. Opstilling af stænger spredt over et større stykke strand hindrer andre i at fiske. Mange vadefiskere bevæger sig forholdsvis hurtigt ved deres fiskeri. Læg derfor altid mærke til hvilken vej fiskeren bevæger sig og gå ikke ud foran.

Al overnatning skal foregå i logi eller på campingpladser. Det er forbudt at campere i telt, campingvogn eller mobil-home ved strandene og på P-pladser.

7. Hold afstand til andre fiskere.

L

LLE

Feriehuse med plads til din fangst!

Hotel Villa Gulle Villa Gulle er et hyggeligt, stemningsfyldt ældre hotel beliggende med en smuk udsigt over Nyborg havn. Hotellets 22 værelser fremstår nyrenoverede - alle med douche/toilet, tv samt trådløst netværk

”I november 2009 havde jeg den glæde at modtage turistprisen her i Nyborg«, fortæller indehaver Gudrun ”Gulle” Simonsen. ”Hos os går mad, stemning og miljø op i en højere enhed. Vi går ind for personlig service tilpasset den enkelte kundes behov, og vores stil er venlig, imødekommende og afslappet. Folk fortæller, at de føler sig hjemme hos os og har lyst til at besøge os igen.

Hos os har du mulighed for at bestille et feriehus, som er specielt velegnet for lystfiskere.

Her er hverken stress eller jag, arrangementer, kan disse men alligevel har vi tjek på imødekommes efter aftale. det hele. På årsplan er 75 % af Kontakt Hotel Villa Gulle for hotellets gæster er erhvervs- nærmere info.” kunder. Vores erhvervstilbud spænder fra dagskurser til seminarer med overnatning. Vi Hotel Villa Gulle har kapacitet til omkring 50 v/Gudrun ”Gulle” Simonsen mødedeltagere. FacilitetsmæsØstervoldgade 44 sigt råder vi over alt i moderne Nyborg Østergade 63 B 5800 • 5900 Rudkøbing • Tlf. 3914 3026 av-teknik og trådløst internet.

Tlf.: 65 30 11 88 Skulle folk have specielle tekpost@villa-gulle.dk nikønsker omkring de enkelte www.villa-gulle.dk

www.novasol.dk • www.dansommer.dk

 +45 6530 1188

H OT E L

V IL

Hotel Villa Gulle er et meget smukt og hyggeligt ældre hotel beliggende ved havnen i Nyborg. De 23 værelser er nyrestaurerede med douche/toilet, TV og trådløst netværk.

LA G ULLE

miliehotelHyggeligt i centrumfamiliehotel i centrum Familienhotel Gemütliches im Zentrum Familienhotel im Zentrum ly hotel in Friendly the cityfamily centre hotel in the city centre

Til dæmpet musik og hyggebelysning kan man nyde vore dejlige menuer og udsigten til havnen.

800 Nyborg · Tel. Østervoldgade 65 30 11 8844· Fax · 5800 65 30 Nyborg 11 33· Tel. 65 30 11 88 · Fax 65 30 11 33 E-mail: post@villa-gulle.dk www.villa-gulle.dk · E-mail: post@villa-gulle.dk Gårdbutik · Netbutik · MiNiMosteri

R.V. Teknik

HOTEL VILLA GULLE • ØSTERVOLDGADE 44 • 5800 NYBORG • TLF. +45 6530 1188 • FAX. +45 6530 1133 • E-MAIL. POST@VILLA-GULLE.DK v/ Jesper Theilgaard

§

✂

Telefon 51 32 80 96

Nybro Frugtplantage ligger få kilometer nord for kerteminde på Fyn - i Mesinge, hvor der fra gårdbutikken sælges Lille salbyvej 54 årstidens frugt og frisk5370 Mesinge presset æblemost fra en tlf. 22 50 67 38 velassorteret gårdbutik. info@nybrofrugt.dk Alt dyrkes og håndplukkes på stedet og æblemosten Nybro Frugtplantage ligger få kilometer nord for www.nybrofrugt.dk bliver koldpresset i eget mosteri.

Fax 65 38 16 62 Odensevej 12 5550 Langeskov

Love og regler

Kerteminde på Fyn – i Mesinge, hvor der fra gårdbutikken sælges årstidens frugt og friskpresset æblemost fra en velassorteret gårdbutik.

1.

For at drive lystfiskeri i saltvand og ferskvand skal alle personer Alt dyrkes og håndplukkes på stedet og æblemosten mellem 18 koldpresset og 65 år være i besiddelse bliver i eget mosteri. af et gyldigt fisketegn.

Fiskeri i Put & Take søer er dog undtaget (se annonce på side 17).

§§

2. Fredningsbælter: Der er ved lov fastsat fredningsbælter ved åers, 6. Følg de fem råd, så fisken overlever: bækkes og indvandes udløb i havet eller fjorden. Her må fiskeri • Fight fisken hurtigt, hvis du ser, at det er en undermåler ikke finde sted inden for en afstand af 500 meter. Fredningsomeller en farvet fisk råderne er tydeligt angivet som røde markeringer langs kysten i - OPBYGNING AF EL-STYRINGER guiden ”Havørred Guide – Fyn, Langeland og Ærø”.

• Brug ikke fangstnet. Det beskadiger fiskens beskyttende Lille Salbyvej 54 · 5370 Mesinge Tlf. 22 50 67 38

- INSTALLATIONER/FEJLFINDNING slimlag.

3. Fredningstid: Laks og ørred i yngledragt (farvede fisk): 16. noinfo@nybrofrugt.dk · www.nybrofrugt.dk vember - 15. januar. I denne periode må kun helt blanke fisk med løse skæl hjembringes. Farvede fisk skal straks, og så nænsomt som muligt, genudsættes. Nogen gange kan det være svært at se, om en havørred er i gydedragt (farvet). Er du i tvivl, bør du lade tvivlen komme fisken til gode og nænsomt genudsætte den.

4. Mindstemål: For hornfisk og regnbueørreder har man ikke fastsat mindstemål. Mange lystfiskere anvender dog frivilligt havørredmindstemålet på 40 cm for regnbueørreder. Fisk under mindstemålet skal genudsættes hurtigst muligt – uanset om fisken er levende, skadet eller død. Det er under ingen omstændigheder tilladt at beholde, transportere eller opbevare fisk under mindstemålet.

5. Genudsætning: “Farvede havørreder og fisk under mindstemålet skal genudsættes hurtigst muligt – uanset om fisken er levende, død”. Det siger loven, og den skal selvfølgelig til 32 skadet eller www.seatrout.dk

• Løft ikke fisken ud af vandet og træk den under ingen www.rvteknik.dk omstændigheder op på land.

· 13 • Afkrog fisken, mens 2010 den er i vandet og helst uden at berøre den.

• Er fisken meget udmattet, hjælpes den til hægterne igen ved roligt at bevæge den frem og tilbage i vandet, indtil den genvinder kræfterne.

7. Smolt: Specielt i forårsmånederne til hen i maj kan man langs med kysten støde på større stimer af smolt eller små havørreder på 15 - 25 centimeter. De er sultne og bider villigt på både blink og fluer. Risikoen for at mange af dem dør efter afkrogning og genudsætning er dog stor, hvorfor du bør flytte dit fiskeri til et andet sted, hvis du skulle støde ind i en sådan stime. Du behøver ikke nødvendigvis skifte fiskeplads. Tit er det nok bare at flytte sig 200-300 meter til en af siderne.

✂

enhver tid overholdes. Men hvordan genudsættes en fisk bedst muligt, så den har størst chance for at overleve? Følger du nedenstående fem gode råd, har du i hvert fald gjort det bedste, du kan.