Rapport om strategiplan 2015-2020

Rapport om strategiplan 2015-2020 Strategi for 2015-2020 - tilblivelse og indhold ................................................ 2 Afrapportering i relation til strategiens indsatsområder ............................... 2 Indsatsområde 1: Elevsamtaler med fagligt sigte ......................................... 3 Indsatsområde 2: Undervisernes kompetenceudvikling .............................. 3 Indsatsområde 3: Fokus på faggruppesamarbejde ...................................... 3 Indsatsområde 4: Udvikling af teamsamarbejdet ........................................ 3 Indsatsområde 5: Studieretningsudvikling- og profilering .......................... 4 Indsatsområde 6: Aktiverende undervisning .............................................. 4 Indsatsområde 7: Innovation i undervisningen ........................................... 4 Indsatsområde 8: Kollegial supervision ...................................................... 4 Indsatsområde 9: Løfteevne ....................................................................... 5 Indsatsområde 10: Omlagt skriftligt arbejde og studietid ............................ 5 Indsatsområde 11: Øget fokus på frafaldstruede elever ............................... 5 Indsatsområde 12: Elevdemokrati på skolen ............................................... 6 Indsatsområde 13: Trivselsfremmende tiltag .............................................. 6 Indsatsområde 14: Aktiviteter på tværs ....................................................... 6 Indsatsområde 15: Internationalisering og globalisering ............................ 6 Indsatsområde 16: Skolen i lokalsamfundet ................................................ 7 Indsatsområde 17: Profilering af skolen ...................................................... 7 Skolens udvikling i perioden ......................................................................... 8 Søgetal (udvikling fra 2014) ............................................................................................. 8 Antal klasser (udvikling fra 2014) .................................................................................... 8 Klassekvotient (udvikling fra 2014) ................................................................................. 8 Elevtrivsel (udvikling: 2012, 2015, 2018) ........................................................................ 8 Bilag: Indsatsområderne i strategiplanen for 2015-2020 .............................. 18 Faglig og pædagogisk udvikling................................................................. 18 Fastholdelse og gennemførelse ................................................................. 22 Elevtrivsel og skolekultur ......................................................................... 24 Internationalisering og globalisering ........................................................ 26 Gymnasiets synlighed og forankring i lokalsamfundet .............................. 27 Skolen i lokalsamfundet ................................................................................................. 27

1

Strategi for 2015-2020 - tilblivelse og indhold Strategien for perioden 2015-2020 blev udarbejdet i et samarbejde mellem det samlede personale, skolens udvalg (herunder elevrådet) og bestyrelsen.

Strategien blev udarbejdet på et tidspunkt, hvor Sct. Knuds Gymnasium på flere områder gik en fremtid i møde, som kunne være bekymrende. Som en selvejende institution, der lever af taxametertilskud pr. elev, var det dengang som nu vigtigt at sikre et stabilt elevgrundlag. Fremskrivninger pegede på fald i ungdomsårgangene, og en allerede i 2014 (hvor strategien blev udarbejdet) meget nærværende erhvervsuddannelsesdagsorden tydede på, at vi måtte forvente færre ansøgere til stx i almindelighed. Vi fik dengang tilført andenprioritetselever fra andre skoler, og denne gruppe elever er det mere vanskeligt at fastholde på skolen. Strategiens indsatsområder havde derfor på hver deres måde fokus på at sikre den gode skole, fagligt såvel som socialt, så det ville være muligt fortsat – og gerne i øget omfang – at tiltrække tilstrækkeligt med førsteprioritetsansøgere. Den røde tråd i strategien er tiltag og opmærksomhedspunkter med direkte eller indirekte betydning for de nævnte problematikker. Der blev udarbejdet 17 konkrete indsatsområder fordelt på fem overordnede områder. De fem overordnede områder er følgende: -

Faglig og pædagogisk udvikling Fastholdelse og gennemførelse Elevtrivsel og skolekultur Internationalisering og globalisering Gymnasiets synlighed og forankring i lokalsamfundet.

Indsatsområderne er i høj grad konkrete forslag til tiltag, som personalet fremkom med på et internat i 2014.

Afrapportering i relation til strategiens indsatsområder Strategiens beskrivelse af indsatsområderne er indsat som bilag i slutningen af denne tekst.

Der afrapporteres på de konkrete indsatsområder nedenfor.

2

Indsatsområde 1: Elevsamtaler med fagligt sigte Indførelse af elevsamtaler med fagligt sigte havde til formål at øge elevernes bevidsthed om deres faglige niveau og om, hvordan de selv kan gøre en aktiv indsats for at forbedre sig.

Samtalerne blev indført fra og med skoleåret 2015-2016, og de er nu en fast del af arbejdet med klasserne. Samtalerne er evalueret af teamlærerne, og det har ført til en reduktion i antallet - fra tre til to om året i 2.g og 3.g. Den ene samtale i hvert skoleår har et fagligt sigte, mens den anden fokuserer på trivsel. I 1.g optræder lidt flere samtaler, da der også i grundforløbet afvikles to samtaler, se beskrivelse.

Indsatsområde 2: Undervisernes kompetenceudvikling Hensigten med indsatsen var at etablere et samlet overblik over faggruppernes vurderede behov for kompetenceudvikling og efteruddannelse. Der har været afholdt GRUS i samtlige faggrupper, hvor kompetenceudvikling har været på dagsordenen. Dette har medført forskellige initiativer, afstemt efter den enkelte faggruppe. Der har med afsæt i den nye gymnasiereform været arrangeret fagdage, hvor forskellige faggrupper efter behov har planlægt sammenhængende tid i faggruppen til forskellige former for kompetenceudvikling.

Tyskgruppen har eksempelvis haft fokus på nye eksamenstekster, danskgruppen på nye skriftlige genrer og religionsgruppen på mulige ekskursionsdestinationer i nærområdet.

Indsatsområde 3: Fokus på faggruppesamarbejde Formålet med indsatsen var at understøtte systematisk vidensdeling og erfaringsudveksling i faggrupperne. Et par år inde i strategiperioden kom gymnasiereformen, og det førte naturligt til, at faggruppesamarbejdet har koncentreret sig omkring udviklingen af fælles grundforløbsmateriale i fagene. De blandede klasser i grundforløbet oplever således undervisning i det samme stof, så der efterfølgende i studieretningsklasserne kan refereres tilbage til kendt stof for alle.

Tilbagemeldinger fra GRUS-samtaler med faggrupperne tyder i det hele taget på en positiv udvikling med hensyn til deling af materiale og forløb - godt hjulpet på vej af drøftelser og præsentationer på faggruppemøder. I enkelte fag er kravet til fagsamarbejde forøget med gymnasiereformen. Faget idræt er med reformen blevet eksamensfag, hvilket af eksamensafviklingshensyn stiller andre krav til samarbejde omkring fælles forløb.

Indsatsområde 4: Udvikling af teamsamarbejdet Formålet med indsatsen var et styrket fokus på teamets opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og faglige udvikling. Teamets opgave blev i den forbindelse revideret, så beskrivelserne i Teamhåndbogen afspejler det dobbelte fokus. Beskrivelsen er siden blevet revideret årligt. Opgaven rummer dels arbejdet med klassens trivsel, bl.a. ved arbejdet med Netwerk/Ventilen, og dels koordinerende og understøttende arbejde, især i relation til flerfaglige samarbejder. Her har teamet fokus på arbejdet med et studieretningskompas, der visuelt samler en studieretningsklasses obligatoriske flerfaglige forløb, samt brugen af en klassenotesbog for de flerfaglige forløb, hvor det samlede materiale lægges, og hvor den

3

enkelte elev har en sektion bl.a. til opbevaring af feedback på opgaver i forlængelse af forløbene.

Indsatsområde 5: Studieretningsudvikling- og profilering Formålet med indsatsen var at etablere et tydeligt billede af de enkelte studieretninger. Der blev undervejs i strategiperioden udpeget studieretningskoordinatorer for alle studieretninger eller for beslægtede studieretninger. I 3.g-klasserne opereres der med et studieretningskompas, der samler forskellige tværfaglige forløb og elementer. Dette kompas er tilrettet for klasserne efter reformen og giver derved et hurtigt overblik over flerfaglige forløb i det treårige gennemløb. Kompasset udfyldes ved klasseplanlægningsmøder.

Indsatsområde 6: Aktiverende undervisning Formålet med indsatsen var at afprøve området Flipped Classroom / Flipped Learning som pædagogisk redskab og læringsform med henblik på indbyggede muligheder for at aktivere eleverne i undervisningen på måder, der hidtil ikke har været udnyttet. En gruppe på fem lærere i en EN-SA-Ma-studieretning (fagene engelsk, samfundsfag, dansk, matematik og tysk) deltog i et to-årigt pilotprojekt i regi af IT-Center Fyn. Her bistod bl.a. ressourcepersoner fra SDU i en følgegruppe til projektet. Lærergruppens erfaringer er fremlagt på et Pædagogisk Råds-møde. Gruppen af undervisere i oldtidskundskab har desuden været på et kursus af en uges varighed netop med fokus på Flipped-classroom som metode.

Der er indkøbt skolelicens til software, der understøtter optagelse af VOD-casts. Skolens ITvejledere (hvoraf en også deltog i lærergruppen i pilotprojektet) har fået headset med henblik på at udarbejde instruktionsvideoer, som samtidig betyder, at de 1:1 kan vejlede kolleger i metoder og praktisk optagelse af videoer til undervisningen. IT-vejledere har afholdt inspirationsmøder for kolleger.

Indsatsområde 7: Innovation i undervisningen Der blev i skoleåret 2015-16 påbegyndt pilotprojekt i en naturvidenskabelig klasse. Projektet forløb gennem hele klassens gymnasietid. I forbindelse med pilotprojektet er der i klassen afprøvet innovative forløb, både enkeltfaglige og tværfaglige. Forløbet har desuden resulteret i en materialebank med innovative ideer til såvel mindre aktiviteter som til hele forløb samt en innovativ værktøjskasse.

Innovation er blevet en fast del at undervisningen i fagene, bl.a. fordi læreplanerne fordrer forløb med brug af denne arbejdsform. Desuden oplever alle elever et flerfagligt innovationsforløb i 2.g.

Indsatsområde 8: Kollegial supervision Formålet med indsatsområdet var at give underviserne lejlighed for på systematiseret vis at lade sig inspirere af kollegernes undervisning og få lejlighed til at drøfte egen undervisning med på forhånd udpegede fokuspunkter. Alle fastansatte undervisere har i løbet af de sidste tre år gennemgået et supervisionsforløb. Evalueringerne har været positive, om end der har være logistiske udfordringer. Der er dog stor enighed om, at udbyttet har været godt, og det 4

fremhæves især, at tiden til at drøfte undervisning og fokusområder med et par kolleger har været givende og inspirerende.

Undervisere ansat efter projektets afslutning er blevet tilbudt supervision, når der har været særlig grund til dette.

Indsatsområde 9: Løfteevne I skolens system til kvalitetssikring er eksamensresultater og løfteevne adresseret, og det har i forlængelse heraf fra og med foråret 2019 indgået i GRUS-samtalerne med faggrupperne.

Kvalitetssystemet opstiller mål for eksamensresultatet og løfteevne. Den årlige selvevaluering adresserer, om målene indfries. Det er tilfældet i første selvevaluering og opfølgningsplan efter det nye kvalitetssystem, som er udarbejdet i foråret 2019 med nyeste tilgængelige data, nemlig resultaterne fra sommeren 2018.

Indsatsområde 10: Omlagt skriftligt arbejde og studietid Omlagt skriftligt arbejde betyder, at skriftligt arbejde, der tidligere skulle have været lavet som hjemmearbejde, laves på skolen i moduler med en lærer, som kan spørges til råds.

Indsatsområdet havde til formål at formalisere det omlagte skriftlige arbejde, så alle elever mødte denne arbejdsform. På alle årgange arbejdes der med omlagt skriftligt arbejde.

Anvendelsen af omlagt skriftligt arbejde blev implementeret på Sct. Knuds Gymnasium i forholdet 30%-20%-10% i henholdsvis 1., 2. og 3.g allerede inden den nuværende reform.

Gymnasiereformen 2017 indførte imidlertid et nyt begreb, nemlig 130-timersmoduler. Fra denne pulje er der ligeledes tilført timer til det omlagte arbejde i fagene, bl.a. i tilknytning til de store skriftlige opgaver. Til gengæld er 30%-20%-10%-fordelingen ikke videreført, da det i nogle fag skønnes at være for stort et antal moduler, fordi den samlede tid til skriftligt arbejde er reduceret.

Indsatsområde 11: Øget fokus på frafaldstruede elever Formålet med indsatsen var dels at forebygge frafald, dels på systematisk vis at få afdækket årsagerne til frafald. Hvad angår det første, så er der indført en række trivselsfremmende indsatser, hvortil hører en mentorordning og 1:1-studiepiloter. Derudover har vi realiseret de såkaldte pulsmålinger i klasserne, som giver løbende pejlemærker om den generelle trivsel i en klasse – med henblik på at reagere, hvis der er tegn på mistrivsel.

Skolen har sammen med de øvrige ungdomsuddannelser tilsluttet sig en garantiskoleordning, der har til formål at sikre, at ingen elever meldes ud, uden at der er truffet aftale med en anden uddannelsesinstitution eller er truffet aftale om, hvad der alternativt skal ske.

Den systematiske afdækning af årsagerne til frafald er etableret og vedligeholdt. Der har ikke vist sig tendenser, der giver anledning til særlige indsatser. Som det fremgår i det næste hovedafsnit, er frafaldet reduceret i perioden.

5

Indsatsområde 12: Elevdemokrati på skolen Det primære formål med indsatsen var at understøtte et velfungerende og aktivt elevråd, Elevrådet inddrages klart mere end tidligere, og det er meget velfungerende i disse år.

Ledelsen mødes med jævne mellemrum med elevrådet for at sparre med dem om deres arbejde generelt samt om deres ønsker til skolen og vice versa. På møderne drøftes endvidere problemstillinger med elevinteresse. Eleverne er repræsenteret i en række udvalg: Pædagogisk udvalg, Trivselsudvalget, Informationsudvalget, SKL (festudvalg) og Caféudvalg.

Indsatsområde 13: Trivselsfremmende tiltag Formået har primært været at fokusere på trivslen på klasseniveau. Dette har bl.a. indbefattet arbejdet med Netwerk/Ventilen, som er et initiativ støttet af Maryfonden, der overordnet beskæftiger sig med ensomhed blandt unge. Skolen påbegyndte dette arbejde tilbage i 2012, og det er blevet udviklet og konsolideret i strategi-årene. Konceptet indbefatter mange tiltag til at fremme det sociale miljø i klasserne. Hele lærerkollegiet har været på kursus i anvendelsen af materialer, og alle 1.g-klasser introduceres for Ventilen, hvilket blandt andet betyder, at de arbejder i “makkerskaber” fra første skoledag. Endvidere arrangeres “fællesskabende aktiviteter” i klasserne. Tiltagene sikrer, at alle elever inviteres med i fællesskabet. Arbejdet med Ventilen finder fortrinsvis sted i studiemoduler og sammen med teamlærerne.

Indsatsområde 14: Aktiviteter på tværs Formået med indsatsen var at understøtte, at der er gode faglige og sociale tilbud til eleverne på tværs af klasserne – dette for at sikre en sund kultur på skolen, hvor eleverne mødes på tværs. Der har i mange år været tradition for frivillig billedkunst og for en bred vifte af frivillige idrætsaktiviteter, herunder fodbold, ultimate, håndbold, volleyball og basketball. I flere af disciplinerne stiller skolen op i gymnasiemesterskaber, ligesom der afholdes interne stævner på tværs af årgangene. Trivselsudvalget arrangerer filmaften, klassekamp og juleafslutning. Endelig er der et væld af aktiviteter på tværs af klasserne i de to introduktionsperioder henholdsvis ved skolestart i 1g og ved begyndelsen af studieretningsforløbet.

De faglige aktiviteter på tværs af klasserne er afviklet i regi af globale temadage, fagdage og studieretningsdage. Senest har gymnasiereformens nyskabelse med en 130-timerspulje til faglige aktiviteter ført til et udbudskatalog, hvor eleverne vælger efter interesse og niveau på tværs af klasser – og i nogle tilfælde også på tværs af årgange.

Indsatsområde 15: Internationalisering og globalisering Det overordnede formål med indsatsen er at understøtte, at eleverne får indsigt og udsyn – både i globale problemstillinger og i internationale samarbejder. Der er sket meget i strategiens levetid. Vi har fortsat formaliserede samarbejder i de internationale studieretninger, og derudover har vi fået et udvekslingssamarbejde med Indien, der betyder, at vi hvert andet år kan tilbyde en studieretningsklasse et ophold i Indien og et genbesøg.

6

Samarbejdet i Globale Gymnasier har ført til mange aktiviteter lokalt på skolen med et globalt perspektiv. Nogle afvikles af elevgruppen på skolen, andre af den globale arbejdsgruppe, der blandt andet arrangerer en global temadag hvert tredje år.

Indsatsområde 16: Skolen i lokalsamfundet Det var hensigten med indsatsområdet at synliggøre Sct. Knuds Gymnasium som en kulturinstitution i lokalområdet. Det har konkret ført til et sæt samarbejde med Røde Kors, Odense Højskoleforening og FOF. Samarbejdet med Røde Kors har elevrådet taget sig af. Odense Højskoleforening afholder et par arrangementer pr. sæson i kantinen på Sct. Knuds Gymnasium. Dette sker i samarbejde med Forældreforeningen. Skolen har i efteråret 2018 indgået samarbejde med FOF vedr. udlån af lokaler. FOF planlægger at afholde to arrangementer pr. skoleår på Sct. Knuds Gymnasium.

Indsatsområde 17: Profilering af skolen Indsatsområdet adresserer både synliggørelse af Sct. Knuds Gymnasium specifikt og af STX som uddannelse mere overordnet. I praksis hænger de to former for synliggørelse tæt sammen. Skolen bruger ikke ressourcer på ekstern markedsføring i aviser, hvor vi alene optræder. Vi optræder i annoncer enten som del af OS-samarbejdet eller GymFynsamarbejdet – med fokus på den overordnede profilering af stx. Sociale medier anvendes til synliggørelse af skolens aktiviteter, og derudover er Åbent Hus for kommende ansøgere den primære profileringskanal. Det er en bevidst del af profileringen implicit at vise skolens værdigrundlag, hvor faglighed, fællesskab og udvikling hænger sammen og er hinandens forudsætning.

7

Skolens udvikling i perioden Hvordan er det så gået i perioden? Det korte svar er, at det på centrale områder er gået over al forventning. Det er ikke muligt entydigt at dokumentere en sammenhæng mellem udviklingen og skolens fælles arbejde med indsatsområderne, men det er vanskeligt ikke at se en sammenhæng. Nedenfor præsenteres et overblik over udviklingen, hvad angår søgetal og antal klasser, klassekvotient og elevtrivsel.

Søgetal (udvikling fra 2014) Udviklingen i søgetallene i perioden 2014-2019 ses i oversigten nedenfor: 2014

2015

2016

2017

2018

2019

252

277

415

359

384

351

Som det fremgår, er antallet af førsteprioritetsansøgere til Sct. Knuds Gymnasium steget markant i perioden. Stigningen er sket i en tid, hvor det samlede antal ansøgere til STX i Odense i 2014 og 2019 er på samme niveau (omtrent 1100 ansøgere), mens der i de mellemliggende år har været lidt flere ansøgere.

Antal klasser (udvikling fra 2014) Frem til 2015 var Sct. Knuds Gymnasium kapacitetsfastsat til 10 klasser på hver årgang, og flere år blev der tilført andenprioritetselever fra andre stx-gymnasier, fordi der ikke var tilstrækkeligt med førsteprioritetsansøgere. Fra og med 2016 blev kapaciteten hævet til 11 klasser på hver årgang, og undtagelsesvis blev der i 2016 optaget 12 klasser.

Klassekvotient (udvikling fra 2014) I takt med, at det er lykkedes at tiltrække tilstrækkeligt med førsteprioritetsansøgere, er klassekvotienten steget. Som det fremgår i oversigten nedenfor, er der tale om en klar tendens: 2014

2015

2016

2017

2018

2019

25.6

25.9

26.5

27.1

27.4

27.4

Den forøgede klassekvotient, og de deraf forøgede indtægter, er den absolut primære årsag til, at de årlige taxameterreduktioner siden 2015, endnu ikke har ført til personalereduktioner på skolen.

Elevtrivsel (udvikling: 2012, 2015, 2018) I skoleåret 2012 og 2015 anvendte Sct. Knuds Gymnasium ENNOVA til afvikling af den lovpligtige trivselsundersøgelse.

Undersøgelsen sikrede benchmarking med sammenlignelige uddannelsesinstitutioner i landet.

8

Overordnet elevtrivsel 2012

2015

Som det fremgår ovenfor, steg den overordnede elevtrivsel markant fra 2012 til 2015. I 2012 lå Sct. Knuds Gymnasium under landsgennemsnittet, mens vi i 2015 lå over landsgennemsnittet.

9

En tilsvarende tendens ses nedenfor, hvor der måles på risikoen for frafald versus trivsel og ambassadør-ånd blandt eleverne.

Elever som ambassadører 2012

2015

Også det sociale miljø vurderes af eleverne bedre end i 2015. Her ligger Sct. Knuds Gymnasium i 2015 på nogle parametre lidt under landsgennemsnittet og på andre parameter lidt over. Dette er en klar forbedring i forhold til 2012, hvor Sct. Knuds Gymnasium scorede lavere end landsgennemsnittet på alle parametre.

10

Det sociale miljø 2012

2015

11

2018 Fra og med 2018 blev det obligatorisk at måle elevtrivslen årligt i en undersøgelse med udgangspunkt i en fast spørgeramme udarbejdet af Undervisningsministeriet. Det er ikke muligt 1:1 at sammenligne resultaterne fra denne undersøgelse med resultatet i 2012 og 2015, men resultaterne er meget positive. De gengives nedenfor - indsat fra Selvevaluering og opfølgningsplan 2019: Landsdækkende benchmarking er endnu ikke offentliggjort. Sct. Knuds Gymnasium havde tilkøbt en afviklingsmodel, der gør det muligt med benchmarking dels med øvrige skoler i Gymnasiefællesskabet, dels med alle stx-gymnasier på Fyn. Nedenfor bringes resultatet af benchmarking med de fynske stx-gymnasier. Benchmarking går alene på stx-elever på de pågældende skoler.

12

13

14

15

16

Det overordnede indtryk vurderes som særdeles positivt. Eleverne er generelt glade for at gå i skole. De trives med kammeraterne og på skolen mere generelt, og de er motiverede for at lære. Samtidig oplever de, at der er hjælp at hente på skolen, hvis de har særlige behov eller udfordringer. De positive tendenser er endnu mere udtalte i tilsvarende benchmarking med de 18 gymnasier i Gymnasiefællesskabet, som rummer stx-institutioner fra Fyn, Roskildeområdet og Københavnsområdet.

17

Bilag: Indsatsområderne i strategiplanen for 2015-2020 Faglig og pædagogisk udvikling Faglig udvikling er en forudsætning for, at vi fortsat kan tiltrække elever og tilbyde dem de bedste betingelser for at lære så meget som muligt. Vi skal fastholde og pleje det gode ry, skolen har som en faglig stærk skole, og vi skal fortsat se faglighed som noget, der følger med tiden – og ruster vores elever til en fremtid, hvor eksempelvis samarbejdskompetencer, digital dannelse og innovation kommer til at stå centralt. Hertil kommer, at elevgruppen aldrig har været så differentieret, som tilfældet er i dag. Vi skal arbejde med, hvordan faggrupperne kan samarbejde om at etablere gode tilbud for alle elevgrupper. Faglig udvikling forudsætter i det hele taget samarbejde og erfaringsudveksling både blandt lærere om en klasse og i faggrupperne.

Indsatsområde 1

Elevsamtaler med fagligt sigte

Påbegyndelsestidspunkt

Skoleåret 2015-2016

Elevsamtaler med et fagligt sigte skal øge elevernes bevidsthed om deres faglige niveau samt deres bevidsthed om, hvordan de selv kan gøre en aktiv indsats for at forbedre sig.

Elevsamtaler gøres obligatoriske for eleverne, og gerne med udgangspunkt i et konkret elevprodukt (fx en skriftlig opgave eller en mundtlig fremlæggelse) som omdrejningspunkt for samtalen.

Konkret planlægges tre samtaler for den enkelte elev pr. skoleår. Ledelsen udarbejder en beskrivelse, som samtalen tager udgangspunkt i. Her udstikkes fokusområder for samtalen, der blandt andet forholder sig til skriftligt arbejde (i fag med skriftlig dimension), deltagelse i undervisningen, lektielæsning samt elevens egen refleksion over læring. Samtaler med teamlærere fokuserer især på trivsel og adfærd, mens samtaler med faglærere har et mere specifikt fagligt fokus.

I 1.g afvikles den første og sidste samtale af teamet (efterår og forår), mens elevens studieretningslærere indkalder til faglig samtale i februar.

I 2.g afvikles den første samtale af teamet, den anden samtale af dansklærer samt studieretningslærer med fag på B-niveau og den tredje samtale af faglærer efter elevens ønske.

I 3.g afvikles første og sidste samtale af teamet, mens anden samtale afholdes af faglærer efter elevens valg.

De samtaler, hvor eleven selv vælger fag, tager udgangspunkt i konkrete elevprodukter, som lærer eller elev udvælger. Eleverne udfylder i umiddelbar forlængelse af samtalerne et skema med konklusioner på samtalen. Skemaet opbevares elektronisk og er tilgængeligt for eleven og de involverede lærere. På den måde kan skemaet fungere som en historik, som kan bruges i forbindelse med kommende samtaler.

18

Udover at styrke elevens bevidsthed om egen indsats, giver samtalerne også mulighed for, at undervisere kan danne sig et indtryk af, hvilke elever, der er særligt motiverede for, og derfor vil have gavn af, at blive tilbudt særlige faglige forløb på tværs af klasserne.

Elevernes behov er forskellige. De lærere, der medvirker i samtalerne, vurderer fokus og omfang for den faglige samtale med den enkelte elev. Nogle samtaler afvikles i forlængelse af denne vurdering uden for undervisningen, mens andre afvikles som led i den løbende dialog med eleverne i undervisningen – eksempelvis i forbindelse med omlagt skriftligt arbejde.

Tiltaget evalueres som del af en samlet tilfredshedsevaluering blandt eleverne, ligesom teamet i 1. og 3.g’s samtaler i foråret spørger til elevernes oplevelse og udbytte af samtalerne.

Der laves desuden sammenlignende statistik over frafald samt udviklingen i de faglige resultater.

Indsatsområde 2

Undervisernes faglige og didaktiske kompetenceudvikling

Påbegyndelsestidspunkt

Påbegyndtes i skoleåret 2014-2015 og videreføres i de efterfølgende år

Kompetenceprofilerne i faggrupperne kortlægges med henblik på at afklare, om der er behov for særlige efteruddannelsesindsatser i fagene. Indsatsen kan eksempelvis have til formål at understøtte en forbedring af eksamensresultatet for bestemte elevtyper i bestemte fag.

Behovet kan desuden være i relation til nye prøveformer eller kompetenceudvikling med fokus på klasserumsledelse eller faglig opdatering. Kortlægningen sikrer, at ressourcer til efteruddannelse bruges fornuftigt, ligesom det vil give faggruppen et overblik over, hvem der kan trækkes på i relation til specifik viden og specifikke erfaringer.

Kortlægningen vil finde sted over en årrække. Processen understøttes af ledelsen, der inviteres med til et faggruppemøde og om muligt støtter op om initiativer, som faggruppen måtte foreslå. Der udarbejdes i forlængelse heraf en plan for kompetenceudviklingen i faget.

Tiltaget evalueres løbende i forbindelse med de årlige MUS (medarbejderudviklingssamtaler) samt i forbindelse med GRUS (gruppeudviklingssamtaler), ligesom der følges op på, om faggruppen oplever et kompetencemæssigt løft i forlængelse af de tiltag, som sættes i søen.

Indsatsområde 3

Fokus på faggruppesamarbejde

Påbegyndelsestidspunkt

Skoleåret 2015-2016

Prioritering af lærersamarbejde i faggrupperne understøtter udbyttet af flere af de andre indsatsområder, eksempelvis implementering af studietidsbegrebet samt den faglige og didaktiske kompetenceudvikling. Derudover aflaster et faggruppesamarbejde den enkelte underviser, eksempelvis ved at forløb og opgaver udarbejdes i fællesskab eller deles.

19

Faggruppelederen indkalder mindst en gang om året faggruppen til et længere møde, hvor alle kolleger i faggruppen bidrager med forløb, erfaringer og materiale – gerne anvendelsesorienteret. Materialet organiseres af faggruppen på fælles platform. I løbet af skoleåret, gerne på faste tidspunkter, inviteres faggruppen til kortere møder med videndeling på programmet, hvor kolleger på skift fremlægger for hinanden eller i fællesskab udvikler nye forløb og materialer.

Effekten måles blandt kollegerne ved, at der systematisk spørges til området i forbindelse med en 1:1-samtale.

Indsatsområde 4

Udvikling af teamsamarbejdet

Påbegyndelsestidspunkt

Skoleåret 2015-2016

Indsatsen skal understøtte et fortsat fokus på den enkelte elev. Teamet er bindeleddet mellem studievejleder og undervisere på et hold, og det skal tydeliggøres i arbejdsbeskrivelsen, at deres funktion både er at koordinere og understøtte faglighed og samarbejde i en klasse, men også at være en særlig vigtig brik i fastholdelses- og trivselsindsatsen på skolen.

Teamarbejdet på skolen er organiseret, så der både opereres med klasseteam og studieretningsteam. Overordnet har klasseteamet ansvar for klassens, herunder den enkeltes, trivsel, arbejdsmiljø samt forskellige tværfaglige tiltag, mens studieretningsteamet, der består af medlemmer fra alle klasseteam, varetager samarbejdet på en given studieretning.

Teamlærerarbejdsbeskrivelsen og teamhåndbogen revideres årligt i dialog med PU på baggrund af tilbagemeldinger fra kollegiet, med henblik på at sikre at fokus for arbejdet er fokuseret og tydeligt beskrevet.

Indsatsområde 5

Studieretningsudvikling og -profilering

Påbegyndelsestidspunkt

Skoleåret 2015-2016 og 2016-2017

Fra skoleåret 2015-2016 er skolens studieretningsudbud justeret. Der er behov for fokus på at tegne studieretningerne tydeligt og sikre sammenhængskraft vertikalt. Det vil give eleverne bedre tilhørsforhold og give lærerne bedre mulighed for fagligt samarbejde og videndeling.

Klasseteamene udarbejder (gerne i samarbejde med studieretningsteamene) et årshjul for den pågældende studieretning, med fokus på tværfaglige forløb, og med blik for toning af fag samt progression. På den måde står hver studieretnings kendetegn og muligheder klart for elever og lærere. Både forløb i den daglige undervisning og studieretningsdage indarbejdes i årshjulet. Studieretningsteamene kan i skoleåret 2015-2016 afprøve, om en anderledes brug af studieplanen kan erstatte et særskilt årshjul. Der evalueres derefter på, om studieplanen kan tilvejebringe det ønskede overblik.

20

Arbejdet evalueres og justeres på baggrund af fokusinterview i de enkelte studieretninger, hvor både lærere og elever deltager.

En tilsvarende proces påbegyndes i forlængelse af en eventuel gymnasiereform.

Indsatsområde 6

Aktiverende undervisning

Påbegyndelsestidspunkt

Udviklingsprojekt for enkelt klasse i skoleårene 2014-15 og 2015-16

Undervisere og elever deltager i et udviklingsprojekt, der har til hensigt at afprøve Flipped Classroom som pædagogisk redskab og læringsform. Erfaringer skal udbredes på skolen.

Udbredelsen igangsættes via interne kurser, hvorefter faggruppelederne tager initiativ til workshops og parvist lærersamarbejde i faggrupperne.

Selve udviklingsprojektet evalueres undervejs og slutteligt af involverede undervisere og elever. Skolens faglige IT-vejledere udbyder i samarbejde med faggruppeledere interne kurser, således at alle faggrupper får mulighed for deltagelse.

Indsatsområde 7

Innovation i undervisningen

Påbegyndelsestidspunkt

Pilotprojekt i 2015-2016 og videre implementering i 2016-2017

Innovation indgår allerede som en mulighed i prøven i Almen Studieforberedelse. Det er desuden forventningen, at innovation skrives eksplicit ind i de enkelte fags læreplaner. Der skal arbejdes med, hvordan fagene i praksis kan arbejde med innovation.

Innovation indgår i undervisningen dels i form af små sekvenser, dels i større forløb, f.eks. i AT. Faggrupperne samarbejder om ideer og materialer, men disse sekvenser er i høj grad præget af elevernes idegenerering og medindflydelse. Innovation kan ses som en mulighed i en vifte af forskellige arbejdsformer, som udfordrer og motiverer eleverne på en ny måde i kraft af det anvendelsesorienterede aspekt. Evalueringen af dette indsatsområde vil indgå i den almindelige evaluering af undervisningen.

I et pilotprojekt prøver rækken af lærere omkring en 1.g-klasse (i studieretningen med MA A, Fy B, Sa B) i skoleåret 2015-2016 mere målrettet at inkorporere innovation i undervisningen. De forpligter sig på at udarbejde og videreformidle materialer, som efterfølgende kan tjene som inspiration i andre klasser.

Indsatsområde 8

Kollegial supervision

Påbegyndelsestidspunkt

Påbegyndes i skoleåret 2014-2015 og videreføres i de efterfølgende år

Kollegial supervision skal udbredes på skolen. Supervisionsforløb styrker elevernes udbytte af undervisningen mere end noget andet tiltag, fordi kollegial supervision øger samarbejdet mellem kolleger, hvilket både har faglige og didaktiske fordele.

21

Der etableres makkerskaber i relation til omlagt skriftligt arbejde. Makkerskaberne er en forsmag på supervisionen, men har i høj grad fokus på samarbejde om ny praksis.

Den egentlige kollegiale supervision igangsættes i skoleåret 2015-16 og faciliteres af en professionel kursusleder, således at der er helt klare rammer om projektet.

Alle undervisere deltager i supervisionsforløb, eventuelt i flere tempi. Lærernes udbytte evalueres i spørgeskemaundersøgelse umiddelbart efter forløbet.

Fastholdelse og gennemførelse Sct. Knuds Gymnasium skal fastholde så mange studieegnende elever som muligt.

Ungdomsuddannelserne har aldrig haft så mange elever fra studiefremmede og socialt udfordrede miljøer som tilfældet er i dag, og det ser vi også på Sct. Knuds Gymnasium. Vi skal arbejde målrettet med at sikre, at den enkelte elev får den hjælp og støtte, som er forudsætningen for at gennemføre gymnasieforløbet – og med så optimalt et udbytte som muligt.

Indsatsområde 9

Løfteevne

Påbegyndelsestidspunkt

Området har bevågenhed hele perioden

Løfteevne er et udtryk for i hvilken grad undervisning og en skoles indsatser generelt er i stand til fagligt at flytte elever ud over det forventede. Løfteevnen kan således både være positiv og negativ. På Sct. Knuds Gymnasium er målet, at alle elever får udfordringer og understøttelse til at løfte sig maksimalt. Derfor arbejdes der med faglige indsatser målrettet enkelte elever og grupper af elever på det enkelte hold og på tværs af hold og klasser. For at kunne løfte alle elever, skal vi bruge resultatet af diverse screeninger af elevernes faglige niveau til at undervisningsdifferentiere på det enkelte hold og tilbyde særlige forløb for udvalgte elever på tværs af klasserne. Der fokuseres på at skabe optimale rammer for løft af alle elevgrupper. Der arbejdes derfor med en vifte af forskellige evaluerings-/ screeningsredskaber, porteføljer samt klare vurderingskriterier.

Faggrupperne vil som led i kortlægningen af kompetenceudviklingsbehovet (se indsats nr.

2) have fokus på løfteevne, således at læreren bl.a. derfra får redskaber at bruge i undervisningen.

Motivation og lyst til læring er vigtige elementer for elevernes faglige udbytte, og derfor vil en del af skolens indsatser vedr. løfteevne koncentrere sig om motivation. I den forbindelse vil der i nogle sammenhænge ikke karakterbedømmes for ad denne vej at opnå, at eleven fokuserer på læring fremfor bedømmelse og præstation.

Der skal i de kommende år arbejdes på at etablere flere tilbud på tværs af klasserne for elever med faglige udfordringer i et bestemt fag.

22

Skolens løfteevne følges løbende på baggrund af tal fra ministeriet. Særlige tiltag iværksættes, hvis der er tegn på negativ løfteevne i bestemte fag på bestemte niveauer.

Indsatsområde 10

Omlagt skriftligt arbejde og studietid

Påbegyndelsestidspunkt

Implementeres i skoleåret 2015-2016

Omlægning af dele af underviserens rettearbejde til vejledning undervejs i skriveprocessen skal styrke elevernes faglige udbytte af undervisningen i fagenes skriftlige dimension.

Der arbejdes desuden med synlig progression i de opgaver den enkelte elev stilles og med klare forventninger til, at eleverne forholder sig til og tager ved lære af underviserens kommentarer til en opgave – så det ses i efterfølgende afleveringer.

Fra skoleåret 2015-16 omlægges henholdsvis 30% af det skriftlige arbejde i 1.g, 20% i 2.g og 10% i 3.g. Inden da har kolleger i makkerskaber og i faggrupperne drøftet forskellige måder at gribe arbejdet an på samt forholdt sig til progression i det skriftlige arbejde i faget. Der udarbejdes en beskrivelse af tiltaget målrettet elever og forældre, og der udarbejdes i tilknytning til rådighedspuljen en oversigt over forskellige rettestrategier.

Elevernes udbytte af arbejdet med fagenes skriftlige dimension evalueres som del af den almindelige undervisningsevaluering. Derudover følges der løbende op på elevernes skriftlige arbejde i undervisningen samt til afsluttende prøver. Endelig foretages en lærerevaluering af rammerne omkring omlagt skriftligt arbejde ved skoleårets afslutning.

Indsatsområde 11

Øget fokus på frafaldstruede elever

Påbegyndelsestidspunkt

Området har bevågenhed i hele perioden

Der skal øget fokus på elevtyper, som statistisk har forhøjet risiko for frafald. Hertil hører fokus på rollefordelingen mellem team, studievejleder, mentor og ledelse med henblik på at sikre sammenhængskraft i indsatsen for frafaldstruede elever. For at sikre dette øgede fokus på frafaldstruede elever, vil nedenstående indsatser blive iværksat med virkning fra august 2015. Alle indsatser forventes at løbe frem til 2020 og vil blive suppleret med yderligere tiltag, hvor det findes relevant.

Der iværksættes systematisk undersøgelse til afdækning af årsager til frafald. Dette på baggrund af opgørelser med årsagsangivelse af elever der forlader skolen. Disse årsagsangivelsesopgørelser har været udarbejdet siden august 2013. Forhåbningen er, at en afdækning af årsagerne til frafald kan hjælpe med at målrette indsatserne til minimering af frafaldet.

Alle undervisere deltager i Ventilen-kurset, der har til formål at forebygge ensomhed.

Underviserne involverer sig i og tager ansvar for elevernes læring og trivsel på skolen.

Opleves tegn på mistrivsel og adfærd, der kan føre til frafald, involveres team og

23

studievejleder. For en nærmere beskrivelse af samarbejdet mellem team og studievejleder henvises til Teamhåndbogen.

Der udarbejdes et elektronisk spørgeskema, hvor teamet et antal gange i løbet af året kan kommentere på klassens samlede trivsel og på tegn på, at en eller flere elever er frafaldstruede. Dette sikrer, at studievejledere, team og ledelse inddrages i tide, og det giver en historik på, hvordan klimaet har udviklet sig i den enkelte klasse. Svarene tages efterfølgende op på ledelsens møder med studievejlederne.

Mentorordningen fortsætter, og der er desuden fra forskellig side mulighed for ekstra faglig hjælp (underviser, ”akut-hjælper” og lektieværksted). Andre former for ekstrahjælp afprøves.

Der laves løbende undersøgelser, der følger frafaldsfrekvensen og ovenstående indsatsers implementering. Målet er et reduceret frafald.

Elevtrivsel og skolekultur Skolen har de seneste år arbejdet målrettet med at præge skolekulturen i en god retning.

Der er positive tendenser at spore, ikke mindst i 1.g-elevernes evaluering af deres modtagelse på skolen. Vi skal fortsætte indsatsen. Det gør vi ved at give eleverne optimale muligheder for at komme til orde og ved at styrke kontakten mellem elever på tværs af klasser og årgange.

Indsatsområde 12

Elevdemokrati på skolen

Påbegyndelsestidspunkt

Området udvikles gennem hele perioden

Vi ønsker et velfungerende og synligt elevråd, der har reel medindflydelse i skolens beslutningsprocesser.

Ledelsen støtter op om elevrådet ved løbende at afholde møder med elevrådet, ved at sikre, at rådet får forelagt sager til høring på linje med PR og TAP-råd og ved at understøtte, at elevrådet har konkrete og relevante sager at arbejde med. Endelig arrangerer ledelsen i samarbejde med elevrådet et årligt opstartsmøde, hvor nye medlemmer af elevrådet introduceres til arbejdet.

Ledelsesrepræsentanterne i skolens stående udvalg registrerer om elevrepræsentanterne deltager i udvalgsmøderne Elevrådet evaluerer en gang årligt sit arbejde med særligt henblik på de opnåede resultater og samarbejdet med skolens ledelse. I forbindelse med ETU undersøges det, hvordan elevgruppen generelt opfatter mulighederne for medindflydelse på skolen.

Indsatsområde 13

Trivselsfremmende tiltag

Påbegyndelsestidspunkt

Området har bevågenhed gennem hele perioden

24

Alle elever skal opleve at blive accepteret, og ingen elever på Sct. Knuds Gymnasium skal stoppe alene på grund af mistrivsel.

Ventilen-projektet i 1.g fortsættes, og det sikres, at alle skolens lærere gennemgår det særlige kursus, der er en forudsætning for at varetage projektet.

Der udarbejdes en strategi til sikring af det positive klassemiljø, som introduceres i alle 1gklasser ved skoleårets begyndelse. Lærerteamet i alle klasser har særligt fokus på klassemiljøet. Alle lærerteam afvikler i løbet af efteråret en evaluering af læringsmiljøet og det sociale klima i de enkelte klasser. Der er tale om en standardevaluering, som eleverne besvarer i Lectio. Fokus er generelt. Der er således ikke tale om en undervisningsevaluering.

Resultatet af evalueringen meddeles klassens øvrige lærere, og det drøftes på et teamlærermøde, hvad der fungerer godt i klassen, og hvad der eventuelt kan forbedres og hvordan. Teamlederen holder skolens ledelse orienteret om evalueringens resultat.

Skolen understøtter, at der i løbet af skoleåret afholdes en række arrangementer på tværs af klasser og årgange (se indsatsområde 14). Der udarbejdes et nyt koncept for fredagscaféerne, der kan sikre en større tilslutning. Skolen understøtter, at der fortsat afholdes en årlig idrætsdag og en skoleforestilling.

Indsatsen vurderes af trivselsudvalget på det samlede resultat af evalueringerne af klassemiljøet og på antallet af elever, der i forbindelse med udmeldelse angiver, at mistrivsel er en medvirkende årsag.

Indsatsområde 14

Aktiviteter på tværs

Påbegyndelsestidspunkt

Området udvikles gennem hele perioden

Der arbejdes på at understøtte og sikre, at skolen har både faglige og sociale aktiviteter, der rækker på tværs af klasser og årgange med det formål at eleverne får mulighed for at opbygge relationer på tværs og derved understøtter skolens gode sociale miljø.

Fokus på aktiviteter på tværs af klasser og årgange både med et fagligt og et socialt sigte.

Der arrangeres studieretnings-fagdage og andre faglige aktiviteter, hvor elever og klasser mødes på tværs.

Der nedsættes en mindre gruppe af lærere, der i samarbejde med elevrådet står for to tværgående arrangementer i efteråret og to i foråret. Et eller flere af disse arrangementer kan være årligt tilbagevendende.

Idrætsgruppen er tovholder for en række interne elevturneringer i bordtennis, badminton, indendørs fodbold og volleyball.

Der afholdes en række forskellige frivillige aktiviteter i fagene idræt, billedkunst og musik hvor alle elever kan tilmelde sig.

25

Skolen tilbyder desuden efter elevønske en række studiekredse forestået af en eller flere af skolens lærere.

Trivselsudvalget forestår i april måned en samlet evaluering af indsatsen blandt eleverne og efterspørger i samme forbindelse ønsker til nye aktiviteter i det følgende skoleår.

Internationalisering og globalisering Vi er en skole med internationale studieretninger og rejser i alle klasser. Som noget nyt er vi også med i sammenslutningen af Globale Gymnasier. Vi skal arbejde videre med vores internationale og globale profil. Hertil hører eksempelvis at være tydelige omkring målet med profilen.

Indsatsområde 15

Internationalisering og globalisering

Påbegyndelsestidspunkt

Området udvikles gennem hele perioden

Skolens internationale fokus og skolens medlemskab af Globale Gymnasier understøtter, at eleverne får udsyn og indsigt i globale problemstillinger. På rejser foregår kulturmødet gennem udveksling og studierejser, mens det globale perspektiv bringes i spil i klasserummet. Skolens elever opnår global forståelse både gennem det faglige arbejde i dagligdagen, studieture og temadage.

Alle klasser stifter bekendtskab med globale problemstillinger i løbet af gymnasietiden i form af sær- og/eller tværfaglige undervisningsforløb.

På studieture i 2.g er kulturmøder af forskellig art en del af programmet, hvor eleverne på den ene eller anden måde møder lokalbefolkning i forbindelse med interview, skolebesøg eller andet.

Der arrangeres med højst tre års mellemrum en ”kulturdag” for hele skolen (evt. OD-dagen), hvor også skolens udvekslingselever deltager.

Skolens internationaliseringsprojekt har udveksling og sprogskoleophold i centrum.

Projektet skal fortsat udvikles og forankres på skolen. Elever på de internationale studieretninger deltager i udvekslingsture og/eller sprogskoleophold, evt. på baggrund af fælles opsparing i klasserne.

Skolens udvekslingselever deltager naturligt i skolens liv. De bidrager i et vist omfang til skolens globale udsyn, særligt i deres egne klasser.

Skolens internationale koordinator sikrer, at der løbende er tilgang til vores globale elevgruppe, og at denne elevgruppe har gode muligheder for at søsætte arrangementer her på skolen og selv deltage i arrangementer på tværs af de globale gymnasier.

De forskellige initiativer evalueres særskilt.

26

Gymnasiets synlighed og forankring i lokalsamfundet Sct. Knuds Gymnasium har som mål at være det naturlige valg for stx-søgende elever i lokalområdet og derudover at være det naturlige valg for elever i resten af byen, som identificerer sig med vores særlige profil. Vi skal være gode til at vise, hvad vi står for, når vi fortæller omverdenen om skolen, og når vi åbner skolen for lokalsamfundet.

Indsatsområde 16

Skolen i lokalsamfundet

Påbegyndelsestidspunkt

Skoleårene 2015-2018

Der arbejdes på at synliggøre Sct. Knuds Gymnasium som både en skole og en kulturinstitution i forhold til Odense som helhed. Dette sker eksempelvis ved at invitere andre end skolens elever, forældre og ansatte til de arrangementer, der afholdes, eksempelvis adventskoncert og skoleforestilling. Også samarbejdet med folkeskolerne i Odense søges udvidet. Folkeskoleelever inviteres til faglige arrangementer på Sct. Knuds Gymnasium, hvor de møder skolens elever blandt andet som undervisere.

Skolen kan endvidere arrangere forskellige kulturelle arrangementer med bred appel f.eks. forfatteraftener, foredrag m.m. Disse arrangementer annonceres i lokale medier.

Udvidelse af det eksisterende samarbejde med lokale foreninger om brug af skolens faciliteter i fritiden.

Sct. Knuds Gymnasium lægger lokaler til eller arrangerer en række af de aktiviteter, der kommer til at foregå i SIO-regi (samarbejdet mellem de 4 stx-skoler i Odense, beskrevet i det efterfølgende indsatsområde) Der påbegyndes et ”folkegymnasium” forestået af en række af skolens lærere og henvendt til forældre og andre interesserede.

Indsatsen vurderes på antallet af arrangementer henvendt til andre end skolens elever og ansatte og på tilslutningen hertil.

Indsatsområde 17

Profilering af skolen

Påbegyndelsestidspunkt

Skoleårene 2015-2018

Der er behov for at synliggøre STX i almindelighed og Sct. Knuds Gymnasium i særdeleshed i uddannelseslandskabet i Odense. Dette med henblik på at tydeliggøre, hvad vi kan tilbyde på skolen. Profileringen skal rettes mod forskellige målgrupper, herunder folkeskoler samt elever og forældre.

Den overordnede profilering af STX finder sted i samarbejdet med de øvrige STXuddannelser i Odense – i et formaliseret samarbejde, som etableres fra og med august 2015.

Dette samarbejde har blandt andet til formål at understøtte vejlednings- og brobygningsaktiviteter og at tilbyde nuværende elever en række faglige og sociale aktiviteter, som samtidig profilerer de medvirkende skoler.

27

Den specifikke profilering af Sct. Knuds Gymnasium skal tydeliggøre skolens værdigrundlag, konkretiseret i fokus på faglighed, fællesskab og udvikling. Gymnasiet skal fortsat være kendt som en skole med høj faglighed, fine fysiske rammer og et godt socialt miljø. Disse kendetegn samles i et overordnet slogan.

Det skal desuden tydeliggøres, at elever på Sct. Knuds Gymnasium har mulighed for at blive del af faglige og sociale aktiviteter i regi af Globale Gymnasier, SamfundsfagsCup, Forskerspirer, Akademiet for talentfulde unge, Danske Science Gymnasier og lignende tiltag.

Profilering og branding af skolen sker løbende igennem hjemmeside og de sociale medier (Facebook og Instagram). Skolen ansætter tre til fire ambassadører for et skoleår ad gangen, som fra en elevvinkel varetager skolens ansigt udadtil. Skolens studieretningshæfte og det årlige Åbent Hus-arrangement er desuden vigtige faktorer i profileringen af skolen som helhed. Der følges op på profileringsindsatsen ved løbende at analysere på søgemønster og i form af fokusgruppeinterview med elever og brobygningselever.

Profilering af skolen er beskrevet nærmere i skolens kommunikationsstrategi samt i informationsudvalgets kommunikationsplan.

28