Knudepunktet 2018 #2

K

NUDEPUNKTET SCT. KNUDS GYMNASIUM 15.08.18 #2

ET SKOLEBLAD FOR SCT. KNUDS ELEVER LAVET AF ELEVER

INDHOLDSFORTEGNELSE S. 1 VELKOMMEN S. 3 KNUDS GENERATIONER

Vi har snakket med to tidligere elever på Knuds og hørt om deres oplevelse på skolen

S. 9 SIDE 9 (PIGE) Mød forsidemodellerne

S. 11 AKADAMIET FOR TALENFULDE UNGE Ovevejer du at blive en del af ATU, så læs med her

S. 14 KULTUR I SENSOMMEREN S. 15 BREV TIL DINE OG MINE FORÆLDRE Essensen i at lære er lysten til at lære

S. 17 10 RÅD TIL EN 1.G’ER S. 19 MUSIK PÅ KNUDS

Musik gør dig glad i låget, men hvorfor er der ikke flere som vælger musik på A-niveau?

S. 25 MØD FORMANDSPARRET

Lær formandsparret at kende og hør om deres ambitioner og mål for elevrådet i det nye skoleår

S. 29 BAG OM PIAS PITSTOP

Hvad skyldes den store succes i kantinen og hvad laver kantinedamerne egentlig når de har fri?

INDLEDNING

Velkommen til 2. udgave af Knudepunktet Kære elever, lærere, bestyrelse, forældre, Pia, kommende elever og andre nysgerrige læsere

Det er os en stor ære at kunne invitere dig med indenfor skolens mure i vores helt eget og (næsten) spritnye skoleblad igen, efter en lang og varm sommerferie.

Vi håber, I har nydt vejret og friheden, og nu er klar til at indtage Knuds igen – eller måske for første gang nogensinde.

Vi vil gerne takke de nuværende 2.- og 3.g-elever for at have taget så godt imod det første nummer, at vi nu kan udkomme med anden udgave, som er dét du sidder med i hånden.

Og til de nye 1.g-elever: Glæd jer til at lære skolen bedre at kende ved at bladre igennem de mange spændende historier fra Knuds!

Vi er så heldige, at have fået vokseværk og vil derfor også byde redaktionens nye skribenter velkomne. Det er kun blevet endnu hyggeligere at være en del af Knudepunktet efter at flere er kommet til. Samarbejdet er i top, og vi ser frem til mange flere udgivelser.

Som vi også fortalte i første udgave, har vi valgt at slå os sammen, fordi vi har noget på hjerte, og fordi vi ønsker et bragende godt fællesskab her på Knuds.

Brænder du også for at skrive, fotografere, lave podcasts, indsamle historier, formidle, tegne eller lave layout? Så er det måske lige præcis dig, som vi mangler til tredje udgave af Knudepunktet…

Vi håber i hvert fald, at du vil læse med!

– og måske bidrage til næste udgave?

Redaktionen på Knudepunktet ønsker dig en rigtig god start på enten 1., 2. eller 3.g

1

Knuds Generationer har det ikke altid været. Vi har

Siden Sct. Knuds Gymnasium blev grundlagt i 1850, har mange generationer passeret den famøse indgang, og både skolen og dens elever har gennem tiden undergået store forandringer. Vi har snakket med to tidligere elever; Svend, der gik på Sct. Knuds fra 1971 - 1974, og Marianne, der gik på Sct. Knuds HF fra 1984 1986, for at høre, hvad de hver især husker fra deres tid på Sct. Knuds.

taget en snak med to tidligere elever, nemlig Svend Broholm, der har gået på Sct. Knuds fra 1971 - 1974, og Marianne Broholm, der gik på Sct. Knuds nu nedlagte HF-afdeling fra 1984 1986. Vi har mødt dem til en snak om, hvordan de husker vores allesammens dejlige gymnasium.

N

år man kigger ud over kantinen på Sct. Knuds og ser, hvordan gymnasielivet i dagens Danmark ser ud, er det svært at forestille sig, at tingene nogensinde har været anderledes. Kigger man i den ene retning, ser man elever, der udfører dagens gøremål iklædt højeste mode anno 2018, og kigger man i den anden retning, har telefonen erstattet både mønter og dankort som betalingsform i Pias.

Disse ting er alle blevet en del af vores hverdag, men sådan

Svend: “Jeg oplevede STX som værende mere elitært end HF, fordi STX var et 3-årigt forløb, hvorimod HF kun var 2årigt”.

Marianne: “Den største forskel, som jeg oplevede mellem HF og STX var, at HF var meget mere frisindet end STX. Vi arbejdede f.eks. meget mere selvstændigt. Dog blev folk fra HF ofte set ned på af folk, der gik på STX. Dette var bl.a. fordi

3

STX’erne mente, at de var på et højere fagligt niveau”.

Marianne: “Det var tydeligt, at folk der gik på HF, ikke gik synderligt meget op i en bestemt tøjstil. Jeg var 17, da jeg gik der, men der var nogle, der var 10-12 år ældre. Det var derfor svært at have et “tøjfællesskab” med nogen, der var ældre, fordi vi var forskellige steder i livet”.

Hvilken rolle spillede ens image dengang?

Svend: “Man gik meget op i udseendet. Der var hovedsageligt to forskellige stilarter. Enten kunne man være hippie eller flipper, dvs. at man havde langt hår, farverigt tøj osv. Jeg var helt klart selv en flipper. Man kunne også være såkaldt “disker”. Diskerne havde slikhår og stramt tøj på.

De var generelt meget inspireret af diskoteksånden”.

Om vi vil det eller ej, er vi alle præget af nutidens normer.

Mange lader sig påvirke af store modeikoner og de trends, der er aktuelle. Sådan var det dog ikke på HF i 80’erne.

Havde Knuds et omdømme/rygte dengang?

Her er både Svend og Marianne enige: “Der var ikke et decideret snobbet omdømme, men Sct. Knuds eleverne havde et ry for at være rigmandsbørn.”

Svend tilføjer: “Det hang måske mere sammen med, at gymnasiet på den tid var en mere elitær uddannelse, end det er i dag.”

4

nemmere, hvis kantinen havde ligget på skolen”

Var der en kantine? Og i så fald, hvordan var den?

Marianne: “Der var en kantine.

Den hed ikke noget specielt, men man kunne købe f.eks. kaffe, kage og sandwich. Man kunne også købe cigaretter.

Dengang måtte man også gerne ryge på skolens grund.

Tiderne har nok ændret sig lidt siden da!”

Hvordan var fordelingen af drenge og piger?

Svend: “Der var flere drenge, hvilket siger lidt om de gamle tiders indstilling til uddannelse.

Der var en opfattelse af, at det var vigtigst for mændene at få en uddannelse, da det primært var dem, der skulle ud på arbejdsmarkedet.”

Vi ville lyve, hvis vi sagde, at vi som elever ikke er stærkt afhængige af Pia’s Pitstop. Derfor kan det være svært at forestille sig en hverdag uden det daglige fix fra Pias. Det har dog, desværre, været virkeligheden for 70’ernes Sct. Knuds-elever.

1970’ernes kvinder var underlagt en norm i samfundet, hvilket holdt dem fra at uddanne sig. Der var i højere grad fokus på, at kvinder skulle lære sig færdigheder indenfor det huslige område.

I 80’erne var tankegangen dog blevet mere progressiv, og flere piger havde fundet deres vej ind på skolebænken.

Svend: “Der var ingen kantine, hvor man kunne købe mad.

Derfor gik vi i spisefrikvarteret hen til bageren, der lå på Engvej, for at købe kager. Bageren kunne gøre det ud for en kantine, men det havde været

Marianne: “Der var flere piger end drenge, lidt som i dag. Der var dog kun 4 drenge i min klasse. Jeg tror, at det har

5

noget med at gøre, at der var sket et skred i uddannelsessystemet, så flere piger nu ville tage en boglig uddannelse, hvilket også er en tendens, vi kender fra dagens Danmark”.

Hvad var holdning til karakterræs osv.?

Marianne: “På HF blev der kun givet eksamenskarakterer, så der var intet karakterræs dér.”

Svend: “Meget få gik op i deres karakterer. Der var en talemåde, der lød: ‘Alt over 6 er spildt arbejde’. Dette var selvfølgelig regnet efter den gamle skala, men det svarer nok nogenlunde til, at man i dag siger ‘Alt over 02 er spildt arbejde’. Man skulle bare klare sig nogenlunde, for de fleste videregående uddannelser havde ikke adgangskvotienter på samme måde som i dag. Jeg tror, at det gjorde, at jeg nød min gymnasietid mere, end jeg ser unge gøre i dag, fordi de presser sig selv for at få de bedste karakterer, i stedet for at tage tingene lidt ad gangen.”

Holdt I fester? Hvis ja, hvordan gik det til?

Svend & Marianne: “Der blev ikke holdt mange fester. Vi havde dog nogle få såsom julefesten og 2 skolefester. Der kom også kunstnere, f.eks. Shu-bidua. Eleverne dengang drak lidt, men ikke i lige så store mængder.

Dengang var unge generelt ikke vant til at drikke så meget.”

Svend tilføjer: “Selvom der ikke var så mange fester, var der dog flere kulturelle indslag, f.eks. havde vi besøg af forfatteren Dan Turéll.”

6

konforme, som tidligere generationer havde været. Faktisk var der ⅓ af eleverne fra min klasse, der ikke ville have studenterhuer.”

Husker I tydeligt nogle bestemte traditioner fra Sct. Knuds?

Marianne: Jeg husker tydeligt, at vi havde en julerevy, hvor der blev lavet små sketchs.

Dengang havde vi ikke en decideret musical, ligesom I har i dag, men vi havde julerevyen.

Det var altid sjovt, og der blev bl.a. lavet parodier på de forskellige lærere. Det kunne godt blive lidt for meget, men vi fik altid et godt grin ud af det.”

Til slut, er der en bestemt ting, I har taget med fra Sct. Knuds ind i jeres voksenliv?

Marianne: “Jeg havde en rigtig god psykologiundervisning, som inspirerede mig til at finde det arbejde, jeg har i dag, hvor jeg hjælper unge, der har angst.

Svend: Der er mange ting, men det, der har påvirket mig mest, var min lærer, der hed Helge Andersen. Han havde en meget fandenivoldsk attitude, som meget få lærere på det tidspunkt havde. Han lod sig ikke presse til at passe ind i bestemte kasser. Jeg tror, at den frisindethed, han havde, er en kvalitet, som jeg har taget med mig, og som jeg altid vil huske Sct. Knuds for.

Svend: “Det var ikke som sådan en tradition, men jeg husker tydeligt, at der var en form for oprør, da vi skulle have taget vores studenterbilleder.

Der var mange hippier/flippere, der ville gøre oprør mod det etablerede samfund og derfor ikke ville have studenterhuer. Det var noget, der gjorde et stort indtryk, at eleverne nægtede at være så

Af Cecilie Hansen 2.K og Melissa Højbjerg Greve 2.K 7

KENDER DU DET…

NÅR DU MISSER BANE 88 I BUBBLE SHOOTER, FORDI LÆREREN BEVÆGER SIG

?

Alder: Jeg er 18. Jeg er en lille knægt.

Klasse: Sidste års 3q Har du en kæreste?

Ja, Andreas Schmidt Nielsen og Sofie på deltid.

Et råd til alle dem der stadig går på knuds?

Pjæk noget mere, og tag på Boogies om tirsdagen.

Største bommert i dine knudsår?

Vi var til musical, og fik ustyrligt grineflip under forestillingen, så alle forældrene fik mere travlt med at kigge surt på mig end at se deres børn på scenen.

Dit bedste minde på Knuds?

Godt spørgsmål. Der er fandme sket meget lort…men det må generelt bare være engelsk timerne.

Bedste lærer du har haft?

Skud ud til B9 for altid at give 100% fravær når man er 5 min forsinket.

Lækreste person på Knuds?

Josefine Buhl og Emil Houlberg.

Hvad er dit bedste scoretrick?

Okay, jeg har en virkelig god en. ”Nu har jeg jo fået blå bog, men derfor kan jeg stadig godt score dig”...

Hvad skal du lave i dit sabbatår?

Jeg skal til København og arbejde. Eller det er ikke engang sikkert. Så det må du ikke skrive.

Lidt pinligt hvis jeg ikke kommer afsted. Ej det skal jeg… det tror jeg.

Side 9

Alder: Jeg er 20 år gammel. Men opfører mig som en på 14.

Klasse: Sidste års 3.j 1.j Har du en kæreste?

Jeg har Theo Ellegaard.

Bedste tip til andre på Knuds?

Aldrig brug mere end halvdelen af elevtiden på en aflevering.

Dit bedste minde Sct. Knuds har givet dig?

Roskilde 2017 med Knuds camp. Der gik alt op i…jeg ved ikke hvad jeg skal sige. …røg…..

Lækreste person på Knuds?

Jonathan Korsager. Jordens mest charmerende fyr.

Det bedste Knuds har givet dig?

Det lyder cliché men gode venner og et godt fælleskab.

Bedste lærer du har haft?

Skud ud til Charlotte Friis for bare at være verdens sødeste.

Største bommert?

Jeg slog mit hoved to byture i træk. Første gang rev jeg højre side af ansigtet op (En lille hudafskrabning ifølge Theo), en uge efter flækkede jeg øjenbrynet og fik fem sting.

Hvad er dit bedste scoretrick?

Be yourself. Øhhhm…. Hvad er mit bedste scoretrick? Jeg har sagt til min ven, at han skal tage sine krykker med i byen, det giver medlidenhed hos pigerne.

Hvad skal du lave til næste år?

Læse Jura. Faktisk jura og medicin på samme tid.

Side 10

M

it navn er Caroline Kamper, jeg er 19 år og blev student sidste år her på gymnasiet. De sidste tre år har jeg gået i J-klassen 15/18 og dermed haft linjen Samfundsfag A, Engelsk A, Matematik B – en linje der umiddelbart virker som ”linjen for dem, der ikke rigtig ved hvad de vil”, men senere har vist sig som værende den helt perfekte for mig, da den virkelig kan tilrettelægges efter den enkelte elev.

Når jeg ikke har været på skolen, har jeg enten stået bag kassen i Frellsens Chokolade, hvor jeg har arbejde det sidste tre år, eller danset rundt på Street Style Studio, hvor jeg danser fire gange om ugen og dertil har en stor social omgangskreds. Med dansen, arbejdet, lektierne og afleveringerne er det døgn næsten gået, men man kan dog altid finde plads til lidt Netflix eller en øl i byen i ny og næ.

Hvad er ATU? ATU, eller Akademiet for Talentfulde Unge, beskriver sig selv som værende en organisation, der beskæftiger sig med intelligente unge og talentudvikling, hvilket umiddelbart står som en ret klar beskrivelse af konceptet. ATU er et toårigt talentudviklingsprogram, der inviterer udvalgte elever fra en gymnasial uddannelse (STX, HTX, HHX) til at få et udvidet indblik i den faglige verden, som man træder ind i, når man starter på en videregående uddannelse. Her tilbydes en række obligatoriske seminarer, som generelt er fagligt brede og ofte har fokus på studiekompetencer. Det kan være fokusområder som ”Humanistisk Metode”, ”Struktureret analyse og tekstskrivning” og diverse virksomhedsbesøg på bl.a. Bestseller og Orifarm. Dertil findes der en længere liste af frivillige arrangementer, som har et mere snævert fagligt fokus. Det kan være arrangementer, som giver indblik i de forskellige studier på diverse universiteter, et besøg på OUH, ølbrygning og den internationale camp, hvor turen går til England.

11

Hvordan kom du i betragtning?

Jeg blev i efteråret i 1.g kontaktet af kontoret og skolens talentkoordinator, Jan Geertsen, der inviterede til et møde i en frokostpause. Sammen med 15-16 andre fra 1. årgang blev vi briefet og opfordret til at sende en ansøgning afsted til ATU. Jan havde åbenbart fået vores navne fra de enkelte klassers teamlærere, og enkelte elever havde selv spurgt til organisationen ved enten deres lærere eller studievejleder. Ansøgningen skulle senest sendes afsted i november, og herefter er det op til Akademiets kontor at bestemme hvem der optages.

Det var dog slet ikke alle, der takkede ja til tilbuddet, og umiddelbart vil jeg skyde på, at vi var 12 ATU-elever fra Knuds.

Hvordan var din oplevelse med ATU ATU er helt sikkert et spændende alternativ til den almindelige undervisning som foregår ude på gymnasierne. På mange måder, kan man give diverse meme-sider ret, at STX blot er en opgradering af de klassiske folkeskolefag, og her giver ATU et højere og anderledes perspektiv på diverse faglige områder. Hvor de obligatoriske seminarer gav nye faglige metoder, har man med de valgfrie aktiviteter virkelig mulighed for at få et indblik i både nye faglige områder, men også udforske ens egne interesser – særligt fordi de ikke altid var fagligt tunge, men sagtens kunne bestå i en tur i og bagom Odense Teater eller en rundtur på Brandts.

Hvad har du fået ud af ATU? Udover studiekompetencer, studiekompetencer og studiekompetencer har jeg fået et solidt indblik i særligt de forskellige studier på universiteter – herunder jura, psykologi, medicin, medievidenskab og statskundskab. Aktiviteterne har både været informative og praktiske, og man har fået et lille indblik i universitetsverdenen, der både har be- og afkræftet mig i hvad jeg skal senere hen. Særligt den internationale camp har åbnet mine øjne for nye muligheder og i høj grad været inspiration til at sende en ansøgning afsted til England til skolestart i 2019 – noget der både et ekstremt skræmmende, men også trygt, da ATU har kontakt til bl.a. Project Access og Danish Students Abroad, der netop hjælper studerende med at komme til udlandet.

12

Har det hjulpet dig fagligt?

For at ikke nævne ordet studiekompetencer mere vil jeg slå ned på den studielivsmentorordning, som kørte i det sidste semester (efteråret 3.g). Her blev jeg matchet med en frivillig studerende fra SDU, der passede til mine ”faglige og sociale ønsker”, og sammen havde man mulighed for både at få et fagligt og socialt indtryk af livet som studerende. Trine, min mentor, læser religion og engelsk på universitet og var inspirationskilden til valget af det faglige område til både min SRP og afsluttende AT-opgave. Særligt med disse opgaver, hvor presset i forvejen ligger højt, har det været ekstremt betryggende at have en støtteperson, og når Trine ikke blot var god til at drikke kaffe, men faktisk vidste hvad hun talte om, når ens emne til SRP var, ”religionens indflydelse på den irske nationalisme i 1800-tallet”, har det givet et solidt fundament til den største opgave, man kommer til at skrive i gymnasiet – kort sagt: en ordning der kan anbefales til alle!

Gode råd til kommende ATU’ere.

Find jeres egen ATU! Er du den der deltager i ALLE de frivillige eller blot dem der er fagligt interessante for dig? Eller måske bare dem hvor der er gratis kage? Rigtig mange får et stort sociale udbytte af akademiet, hvor jeg selv ”bare” har fået et tættere forhold til de ATU’ere der var på Knuds og ganske få udenfor – disse er bl.a. kommet igennem Studielivsmentorordningen, sommercampen og international camp. Derudover kan jeg varmt anbefale de studieafklarende aktiviteter på SDU. Står man mellem en masse (eller ingen) fremtidsønsker, kan det virkelig være afklarende.

Hvad er omfanget af ATU? f.eks. Hvor mage gange i mødes?

Umiddelbart vil jeg skyde på, at der har ligget et obligatorisk seminar én gang om måneden, ofte på et gymnasium eller i en virksomhed på Fyn + omegn. Dertil ligger de frivillige aktiviteter flere gange om ugen, hvor man blot melder sig til på hjemmesiden. Det er meget forskelligt, hvor meget folk deltager – selv har jeg været til 12 af 16 obligatoriske seminarer og 14 frivillige arrangementer. Dertil skal man have deltaget i sommercampen, der ligger i den sidste uge i sommerferien – en hyggelig camp på Faaborg Gymnasium, der egentlig bare er en uges ATU.

13

3 COOL KULTURELLE ARRANGEMENTER I ODENSE I SENSOMMEREN Synes du også, at hverdagen kan være lidt svær at vende tilbage til? Her på Knudepunktet synes vi i hvert fald godt, at det kan være tilfældet. Derfor har vi samlet 3 cool kulturelle arrangementer, hvis du trænger til lidt afveksling fra den ensformige hverdag og godt kunne tænke dig at se, hvad Odense byder på under overfladen.

Odense International Film Festival Hvor: Farvergården 7, 1. sal, Odense C Hvornår: 27. august - 2. september Odense Film Festival har noget for enhver smag. Uanset om du er til komik, kærlighed, action eller animation, viser Odense Film Festival helt sikkert en kortfilm, der falder i din smag. Under den ugelange festival vises der over 100 kortfilm, der er blevet udvalgt til at konkurrere inden for 5 forskellige kategorier.

Så hvis du er filmfan eller bare godt kunne tænke dig at se nogle gode historier udfoldet på det store lærred, er Odense International Film Festival helt sikkert noget for dig!

Spoken Word Festival Hvor: Afholdes på forskellige lokationer, bl.a. Teater95b og Amfiscenen Hvornår: 15. - 26. august Spoken Word Festival fejrer det talte ord. Det kan umiddelbart lyde lidt gammeldags og måske endda kedeligt, men dét er det bestemt ikke! Festivalen hylder nemlig også ordets forskellige udtryksformer, og derfor er der også en bred vifte af events. Man kan se alt fra foredrag og fortællinger til stand-up og rap, så igen er der lidt for enhver smag; så hvis du godt kunne tænke dig at udfordre din forestilling om, hvad det talte ord kan, så kig forbi Spoken Word Festival.

“True Story” på Teater Momentum Hvor: Ny Vestergade 18, Odense C Hvornår: 10. - 14. september Kom forbi Teater Momentum fra mandag d. 10. - fredag d. 14. september, hvor de viser den nye forestilling “True Story”, som handler om at føle, at det er svært altid at leve op til de normer, som samfundet sætter for én, bl.a. datingliv og skønhedsidealer i 2018. Stykket er blevet meget rost af anmelderne, fordi det på én gang er morsomt, men også sætter stof til eftertanke. Så hvis du lige har brug for at stoppe op og tænke over, hvilke regler vi ubevidst sætter for os selv og andre, så tag din ven eller forælder med ind at se “True Story” Naja Hedelund, Klara Emborg & Cecilie Hansen

14

ESSENSEN I AT LÆRE ER LYSTEN TIL AT LÆRE Da jeg startede i 1.g på Sct. Knuds Gymnasium for to år siden, skrev jeg et brev til dine og mine forældre.

og tilsidesætter interesser, når gymnasiet kalder, fordi I har lært os, at skolen kommer i første række. Vi belønnes, når vi isolerer os med bøger og litervis af kaffe ved skrivebordet i stedet for at tage cyklen og udforske den verden, der findes udenfor skolegården.

Et brev, jeg håber andre kan få gavn af i de svære tider, der følger med, når man dedikerer sine nysgerrige ungdomsår til skemalagte fuldtidsstudier, og bliver i tvivl om, hvad der skal til, for at lysten til at lære braser.

Skolen er sågar et fantastisk sted at blive udfordret, forundret og beriget, men kan ikke stå alene som fundament til dannelse og livsduelighed. Imens vi har travlt med lange skoledage og utallige afleveringer, glemmer vi de værdier, der ikke kan opnås i et klasselokale. De værdier, der gør skolen til en vigtig del af livet, men også beviser, at skolen ikke er livet.

Kære forældre, der i år sender jeres børn på den almen gymnasiale uddannelse for at lytte, nikke og notere.

Kære mor og far, der i år sender mig på STX for at blive udfordret, forundret og beriget.

Vi glemmer at dyrke vores medfødte nysgerrighed i en verden, der gøres op i tal og gennemsnit. Vi forholder os fejlagtigt alene til karaktererne, fordi karakterer er tal, og tal er værdier.

Vi er jeres børn, men vi er også børn af konkurrencestaten. Vi er en generation, der er bygget på drømme, støbt på sikkert fundament med tårnhøje betonvægge om en firkantet tilværelse, der skal forberede os på den ukendte fremtid, vi ikke kan forudse.

Derfor skriver jeg til jer, mor og far. Og håber, at I hver dag vil huske mig på, når jeg træder ud over dørtrinnet og møder den store, vide verden, hvad jeg lærer i skolen, og hvad jeg ikke lærer i skolen.

Vi sætter os på skolebænken med målet om at præstere til topkarakteren i stedet for lysten til at lære. Vi er ikke blevet opdraget til at gå i skole for at blive rustet til livet, men for at opnå drømmestudier, og jobgaranti. For dét lover I, mor og far, er det der venter, hvis blot vi får en hue på hovedet og et stykke papir i hånden.

Fortæl ikke mig, et ungt menneske, hvad jeg skal – og ikke skal – stille op med tilværelsen.

Fortæl et ungt menneske, at der ingen garanti er. Vær ærlig og oplys mig om, at den lige vej er uopnåelig og ikke findes. Giv mig alligevel modet til at stræbe efter den, men ikke forventningen om, at jeg finder den.

Vi bliver præget til at vælge den lige vej, den såkaldt ”sikre” vej. Men verden har større efterspørgsel på originale idéer og selvtænkende individer end på ensrettede robotter. Alligevel opdrager systemet os som disse, selvom de kan produceres ved hjælp af en maskine.

Skjul ikke jeres fejl, men giv mig lov til at fejle som I. Lad mig mærke nedtur på egen krop.

Giv mig den rigtige modstand uden at glemme støtten. Tal ikke succes mere op, end I taler fiasko ned.

Vi deler karakterer i frokostpausen - nogle stoltere end andre - og går i skole indtil halv fire, fem dage om ugen. Vi fravælger fritidsjob

15

Udfordr mine handlinger, og gør krav på eftertænksomhed. Fortæl mig, at jeg skal værne om den tid, jeg ikke har, men tager.

Kære forældre, der i år sender jeres børn på den almen gymnasiale uddannelse for at lytte, nikke og notere.

Husk mig på, at selvom den nye skole, jeg har mødt, er nødt til at teste mine eksisterende færdigheder, er min nysgerrighed den vigtigste faktor i dette spil. Også selvom jeg godt ved, at spillet er til at for at finde en vinder, og jeg og mine nye klassekammerater mine med- og modspillere – først lige er ved at lære reglerne at kende.

Kære mor og far, der i år sender mig på STX for at blive udfordret, forundret og beriget.

Husk mig på, når jeg starter på den nye skole, at jeg ikke blot skal møde den verden udenfor vores dørtrin, men også verdenen udenfor gymnasiets mure.

Husk mig på, at livet og skolen er en helhed, og at det ene ikke kan erstatte det andet.

Gør mig klar til at blive målt og vejet, men også stærk nok til at se bort fra resultater, som både vil gavne og skuffe. Lær mig at se det positive ved begge udfald.

Og lad mig til sidst udfordre, forundre og berige jer med al den viden, jeg vil få fra de gange, jeg ikke lytter, nikker og noterer, men prøver selv. De gange, jeg har lysten til at lære mere, blot fordi essensen i at lære er lysten til at lære. Og den må systemet for menneskets skyld ikke få lov til at punktere. Og hvis det alligevel skulle ske, så ved jeg heldigvis, hvordan man lapper dæk, selvom jeg ikke lærte det i skolen, men fordi jeg selv har prøvet det.

Når – eller hvis - jeg en dag bliver student, skal I ikke hylde mig for de mange timer, jeg har brugt i klasselokalet på at lytte, nikke og notere. Hyld mig i stedet for de gange, jeg har turdet kigge op, orientere mig om den verden, jeg lever i, og skabt mine egne holdninger. De gange, jeg har ladet mig udfordre, forundre og berige, som var grunden til, at jeg valgte denne ungdomsuddannelse.

Af Sara-Sofie Villum Hjorth, 3.f Skrevet i august 2016, hvor jeg startede i 1.g Udgivet på SEINmag.dk d. 29. maj 2018

Jeg respekterer og er taknemmelig for det danske uddannelsessystem, som har lagt bunden for min opvækst og trivsel i mange år.

Men vi skal også hylde dem, der tør mere end at møde op til undervisning og følge et skema.

Dem, der satser og flyver højt over de masseproducerede skyskrabere, vi andre farer vild i.

”Vi glemmer at dyrke vores medfødte nysgerrighed i en verden, der gøres op i tal og gennemsnit. Vi forholder os fejlagtigt alene til karaktererne, fordi karakterer er tal, og tal er værdier”

Når – og hvis – jeg en dag er så heldig at få min egen studenterfest, vil jeg benytte lejligheden til også at hylde dem, der er faldet, så de kan komme op igen. For vi skal hellere stræbe efter et samfund, hvor alle kan stå på egne ben end et system med folk, der er bygget inde i deres egen betonklods. Alt for få får chancen for at bryde igennem det tykke lag cement, de selv har opbygget, efter opfordring fra diverse studievejledere sendt fra ministeriet.

16

1

gode råd til en skræmt 1.g’er

1. Vær åben – vær ikke nervøs!

Vi kender det alle. De første skoledage er nervepirrende og super akavede, men du skal blot tænke på, at du ikke er den eneste.

2. Karakterræs nytter ikke noget

Det kan godt være, at din bedste ven fik en lidt højere karakter end dig, men 1.g er kun starten på 3 fede år – du har masser af tid til at forbedre dig. En karakter på en danskaflevering er blot et tal, som ikke definerer dig som person.

3. Spørg om vej

Vi ved godt, hvor svært det kan være at finde rundt på gode gamle Knuds, men der er hjælp at hente, hvis du bare spørger.

4. Tag nu de noter!

Sak ej bagud. Tag nu de noter. Vi ved godt, det kan virke lidt uoverskueligt, men du vil takke dig selv senere hen.

5. Engagér dig Fester og skoleaktiviteter er også en stor del af livet på Knuds, så derfor vil vi råde dig til at engagere dig i andet end blot skolearbejdet. Få dit kreative jeg frem! Knudepunktet er desuden et godt sted til dette ;-)

17

6. Hjælpen er der altid for dig IT-Kasper har altid døren åben og det samme er studiepiloternes arme. Du kan nemlig komme ned i studiecenteret og få hjælp til dit skolearbejde hver mandag og onsdag i 5. modul.

7. Pia er der også altid

Har du glemt madpakken? Så frygt ikke – Pias Pitstop kommer til undsætning. Her kan du få mad i topklasse, og vi kan godt garantere, at det er lækkert.

8. Stay hydrated!

Husk at drikke vand – dette bliver dog nok ikke så svært, da vandposterne på Knuds er utællelige.

9. Opfør dig ordentligt

Knuds fester er skidesjove, det ved vi godt, but let’s keep it that way. Man skal behandle hinanden ordentligt og huske på, at Knuds er et sted, hvor udfolder, vokser og forbedrer os sammen.

10. Vær dig selv Det vigtigste råd; vær dig selv. Lyt til dig selv, gør hvad du har lyst til og skid på andres meninger.

Knuds er et sted, hvor vi udfolder os, og vi vokser og forbedrer os sammen.

Hvis du blot følger dette, vil vi garantere dig, at du får de 3 mest fantastiske år på Odenses fedeste gymnasium.

Skrevet af: Johanne Lundehøj Christensen 2.j og Signe-Amalie Dahl 3.k

18

DERFOR KAN MUSIK GØRE DIG GLAD! Musik gør dig glad i låget, men hvorfor er der ikke flere som vælger musik på A- niveau her Sct. Knuds Gymnasium?

Skrevet af: Sofie Vest Christiansen

Overvejer du at vælge musiklinjen? Eller bliver du også bare glad når du lytter til musik? Så læs med i denne artikel, hvor Fredrik (daværende 3.k) og Emil (daværende 1.M) giver svaret på hvordan det er at have musik som linje, hvad man kan forvente, og ikke mindst drengenes bud på, hvad der fremadrettet kan gøre musiklinjen mere attraktiv. De har begge erfaringer med musik på A-niveau, som de i denne udgave af Knudepunktet deler ud af.

Musik interview med Emil Hillertz Marcussen & Fredrik Damgaard Nielsen

Hvad fik jer til at vælge musiklinjen?

Emil: Før jeg startede på Sct. Knuds tænkte jeg, at jeg ville have valgt samfundsfag/engelsklinjen. Derfor tog jeg i første omgang musik som mit kunstneriskefag. Jeg var på en ”smagedag”, med musik-A linjen, hvor Frederik også var og fortælle. Det var sgu meget fedt, fordi man både fik sammenspil, teori og lidt historie, og det hele blev koblet sammen. Jeg valgte på baggrund af smagedagen at vælge musik-A. Dermed kunne jeg få lov at arbejde med musik i tre år, i stedet for kun et enkelt.

19

Fredrik: Jeg har altid interesseret mig for musik. Jeg begyndte at spille guitar, da jeg var 10/11 år, og jeg har gjort det lige siden. Jeg var på efterskole, hvor jeg også havde musiklinjen, her var vi ude og spille en del koncerter, og jeg blev meget bidt af det.

Jeg spillede også i ungdomsskolen her i Odense.

Jeg kunne godt have valgt en linje, der var

Fredrik, kan du pege på noget, der har væ-

mere fokuseret på fysik og matematik, da jeg

ret ekstra fedt med 3 år på musiklinjen?

også var meget naturvidenskabelig interesse-

Fredrik: Jeg vil især sige, at de gange vi har

ret, men jeg syntes det var vigtigt at have no-

været ude at spille, har været højdepunkter.

get, som man virkelig brændte for i sin hver-

Skolen har både arrangeret en adventskon-

dag, da det gør det hele lidt nemmere. Derfor

cert og en forårskoncert. Ved begge koncer-

var det et meget naturligt for mig at vælge

ter har musikmodulerne op til været afsat til

musik-A.

at øve til koncerterne. Det er som en proces man går igennem. Man kan sige, at processen

Da du (Emil) valgte dig ind på musiklinjen,

har et klimaks, idet af man optræder. Vi op-

hvad var dine forventninger?

træder to gange om året, og det har altid væ-

Emil: Ohh, jeg kan sgu ikke læse noder, så en

ret helt vildt sjovt at få lov at stå og spille der.

af mine forventninger var at lære det. Jeg for-

Særligt når det er noget, som man har øvet

ventede også at komme til at spille sammen

sig på længe. Når vi er så få mennesker, kan

med nogen, jeg ikke havde spillet sammen

vi alle være med i et nummer. Det giver en hel

med før. Inden jeg startede i gymnasiet,

masse til oplevelsen, at vi er fælles om det.

havde jeg et lille band, men vi er desværre gået i opløsning. Derfor var det fedt at spille

Der er kun 6 1.g-ere, der har valgt musik på

med andre igen. Jeg forventede selvfølgelig

A-niveau, tror du det er med til at styrke je-

også, at lærerne var engageret i det.

res fælleskab internt?

20

Emil: I forhold til, at vi kun er 6 elever nu i vo-

ikke så tungt at have musik. Netop fordi det

res musikklasse, giver det os et bånd, hvor vi

er et afbræk fra hverdagen på den måde, at

både kan snakke musik osv., men også samles

man kan gå ind og lære noget, som man vir-

om det efter skole. Eksempelvis var vi i Aar-

kelig brænder for.

hus med den daværende 3.G. Tænker I, at I vil lave noget med musik efter Fredrik, har du et godt råd til 1.g-erne på

gymnasiet, eller foretrækker i at have det

musiklinjen som kan tage med sig?

på sidelinjen?

Fredrik: Jeg synes helt klart, at man skal nyde

Fredrik: Jeg synes uden tvivl det kunne være

det. Hvis man bare har den mindste interesse

sjovt, og jeg spiller i et band, hvor vi er ude

for musikken, så tag det, du lærer i skolen

og optræde en gang i mellem. Men jeg ved

med hjem, og prøv det af på det instrument,

ikke, hvor meget jeg vil gå efter det. Jeg tæn-

du nu spiller på. Det giver dig også en hel

ker, at gå efter at få en uddannelse og så have

masse motivation og fordi man på den måde

musik lidt på sidelinjen. Men alligevel synes

kan gå direkte fra undervisningen, hjem og

jeg, at der er mange muligheder for op-com-

bruge det, man lige har lært. Hvis du virkelig

ming.

brænder for musikken, kan det også give en følelse af, at det måske ikke engang er i sko-

Emil: Nu var vi i Aarhus, hvor vi var inde på

len, du har musik, men mere som om du bru-

konservatoriet det, syntes jeg, var megafedt.

ger din fritid fornuftigt. Samtidig med at du

Men jeg tror også, at hvis man skal på konser-

selvfølgelig bliver dygtigere. På den måde

vatoriet, så skal man virkelig også kunne no-

smelter det, du lære i faget musik, sammen

get ekstraordinært. Det kunne være mega-

med det du spiller derhjemme.

fedt at prøve at gå efter en fremtid inden for

Nu har jeg også mat-A, og jeg kan rigtig godt

musikken, men jeg tror også, at det er rigtigt

lide matematik. Men jeg tror, at det er de fær-

det som Fredrik siger med, at det er nem-

reste der, selvom de elsker matematik og

mere at have det på sidelinjen. For det er sgu

brænder for matematik, går hjem og hygger

svært at blive en etableret kunstner. På den

sig med at regne. Hvorimod du med musik-

anden side tror jeg også, det kunne være

ken, kan gå direkte fra undervisningen, hjem

sjovt at undervise i musik. Måske i gymnasiet.

og bruge det du lige har lært. Det føles heller

21

Hvordan er samarbejdet mellem musikele-

Hvad tror I man kan gøre fra skolens side

verne fra 3.K og 1.M?

for at gøre linjen mere attraktiv fremadret-

Drengene griner til hinanden, hvorefter Emil

tede?

supplerer ”Hygger vi os Fredrik?” Fredrik sva-

Emil: Mange der har med musik at gøre, væl-

rer: ”Ja, det syntes jeg.” Vi har et godt for-

ger ofte at søge ind på Katedralen, Mulernes

hold mellem klasserne. Det kan jeg også hu-

eller Flow. Derfor tror jeg, det er ret svært,

ske, at målet var. Da vi gik i 2.G, og fik at vide,

fordi musiklinjerne er større de andre steder.

at der skulle starte en ny musikklasse, når vi

Jeg tror, at folk vælger det ud fra nogle for-

kom i 3.G, var vi sådan Yess. For ved årgan-

domme.

gen under os, var der ikke blevet oprettet en musikklasse. Vi tænkte virkelig, at yess nu

Fredrik: Jeg tror egentlig også, det er det,

kom der endelig en musikklasse, og så kan vi

som stammer fra, at Flow, Katedralen og Mu-

hygge os med dem. Det synes jeg helt sikkert

lernes har det her lidt mere flippede image.

også, vi har fået gjort. Vi har været på ture

Hvilket hyppigst er det musikere eftertragter.

sammen og haft nogle dage, hvor vi har arbejde med musik på tværs af klasserne. Vi har blandt andet haft kortimer, hvor vi alle synger sammen og dage med forskellige workshops, hvor musikere udefra har været og snakket og spillede lidt med os. Det har alt sammen været helt vildt sjovt.

Emil: Vi har i hvert fald et stærkt fællesskab, som ikke ret mange andre 1. og 3.G-klasser har sammen. Det, at vi har sådan et specielt bånd, tror jeg, kommer af, at begge vores klasser har noget, vi virkelig brænder for, altså musikken.

22

KENDER DU DET…

NÅR DU IKKE TØR KIGGE PÅ DIN KONTO, FORDI DU HAR BRUGT FOR MANGE PENGE I KANTINEN

?

MØD FORMANDSPARRET NÆSTFORMAND

Lær formandsparret at kende og hør om deres ambitioner og mål for elevrådet i det nye skoleår!

M I A Hvem er du?

Mit navn er Mia, jeg er 19 år gammel og går i 3.j. I min fritid arbejder jeg i Magasin, og så er jeg en energisk pige, der elsker at have en masse bolde og projekter i luften på en gang.

Hvorfor stillede du op?

Min beslutning om at forsøge mig som næstformand var faktisk utrolig spontan, men kom blandt andet af den inspiration, som jeg fik fra det tidligere næstformandspar, og hvilken spændende post de havde med deres arbejde på skolen. Udover også at have interesse i at arbejde med udvalg, så kan jeg også godt lide at sætte mit præg på opgaver, og arbejdet i elevrådet har bestemt givet mig mere blod på tanden for det kommende skoleår efter at have fået en smag for det det sidste stykke tid af 2.g.

Hvad er dine mål og visioner for elevrådet?

Jeg gik til valg som næstformand blandt andet med en vision om at skabe et stærkere fællesskab

FORMAND

på tværs af årgangene, men efter at have startet arbejdet så småt, har jeg bestemt fundet andre interesser også. Elevrådet skal være synligt hos eleverne og være deres talerør, men samtidig også være broen mellem ledelsen og eleverne, så alle føler, at de bliver hørt, og at elevrådet ikke er hævet over andre. Jeg er sikker på, at når skoleåret starter, så finder jeg nye projekter og mål for netop det skoleår.

25

af de samme visioner og mål som mig, og hvor et stærkt samarbejde er vigtigt for det, vi i fællesskab gerne vil udrette med elevrådet. Hurtigt efter vores valg var det tydeligt, at vores forventninger stemte overens, og de mål der bliver sat, er nogle, vi blandt andet skal nå i samarbejde med vores kommende elevråd, hvor der bliver plads til en god diskussion omkring relevante emner, men selvfølgelig også til en god kop kaffe og kage. Nu glæder jeg mig bare til, at skoleåret for alvor går i gang, så vi kan møde alle de nye elever og få skabt nogle gode rammer for vores kommende elevråd.

K R I S T I A N Hvem er du?

E L E V R Å D E T

Hvordan vil du nå dine mål?

Jeg er så heldig, at jeg har fået selskab af en formand, som deler mange

Jeg hedder Kristian, jeg er 18 år gammel og går i 3.f. Når jeg ikke er at finde på 60’er gangen, så bruger jeg min tid på at være kreativ og arbejde ved Nordisk Film biografer. Jeg er en dreng, som ikke er bange for at tænke ud af boksen og sige sin mening.

Hvorfor stillede du op?

I virkeligheden er det meget simpelt – jeg brænder for Sct. Knuds Gymnasium og det fælleskab, vi kan tilbyde hinanden! Det er i min interesse, at alle får de tre fedeste år i deres liv. Siden jeg startede i 1.g, har jeg været med i elevrådet, og jeg har gennem tiden fået mere og mere blod på tanden til selv at stille op som formand. Elevrådet er bestemt på rette kurs, men selvom det går den rigtige vej, mener jeg bestemt ikke, at vi er i mål. Jeg ønsker et elevråd, som i højere grad er synligt og aktivt. Det er mit indtryk, at de elever, som ikke sidder i elevrådet, ikke har nogen ide om, hvad elevrådet egentlig bruger tiden på. Det skal der selvfølgelig laves om på! Jeg ønsker et elevråd, hvor elevernes stemme bliver taget seriøst, men mest af alt ønsker jeg et elevråd, hvor man frit kan sige sin mening og være med til at forbedre vores skole.

26

Hvad er dine mål og visioner for elevrådet?

Der er en sag, som står mig meget nært; der skal være plads til alle på Knuds. Vi er alle forskellige, og alle har brug for forskellige midler til at forbedre netop deres hverdag. På vores skole skal vi hylde mangfoldighed, og vi skal ikke være bange for at vise, at vi er stolte af vores skole.

Inden sommerferien afholdt vi allerede et møde med det forhenværende elevråd for at høre deres forventninger til det nye år med os som nye formænd. Allerede her kom der mange gode ideer til nye tiltag og ændringer. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang for alvor!

Hvordan vil du nå dine mål?

For mig handler det ikke om, hvem der er formand, og hvem der er næstformand. Et godt samarbejde mellem formand og næstformand er utrolig vigtigt for elevrådets arbejde. Jeg kendte faktisk ikke Mia, inden vi begyndte på formandsvalget, men jeg fandt hurtigt ud af, hvor sej og dygtig hun er! Hun leverede en fantastisk tale til valget, og jeg er meget glad for, at Mia og jeg udgør formandsparret. Jeg tror, Mia og jeg supplerer hinanden rigtig godt, hvilket kan blive en kæmpe fordel for os.

Som nyt formandspar håber jeg, at vi kan være åbne over for skolen og inddrage hele skolen i elevrådet.

Besked til skolen?

Hvis du sidder med en lyst til at ændre skolen, og ønsker du at sætte dit præg på skolen, så opfordrer vi dig til at stille op som elevrådsrepræsentant i din klasse! Vi glæder os til at tage imod en ny årgang, og vi håber at vi kan være med til at danne det bedste elevråd i Knuds historie.

FØLG MED PÅ ELEVRÅDETS INSTAGRAM

@knudselevraad 27

28

BAG OM PIAS PITSTOP! Eleverne på Sct. Knuds Gymnasium nyder hver dag godt af fristelserne fra Pias Pitstop. Men hvad skyldes den store succes i kantinen, og hvad bruger kantinedamerne egentlig deres fritid på? Læs med i artiklen, når vi går bag om bag facaden på Pias Pitstop Duften af friskbagte boller kl. 06.00 om morgenen er hverdag for kantinedamerne på Sct. Knuds Gymnasium. Her møder Jannie ind til en ny dag som kantinedame på Knuds. Nogle gange møder Pia lidt senere, men ellers udgør Pia og Jannie et umage makkerpar, som Knuds kantinedamer.

Er kantinen privatejet?

Pia: Jeg forpagter den af skolen. Det betyder, at jeg skal drive den, og hvis der er sygemeldinger, så skal jeg selv dække den. Skolen har ikke noget med kantinen at gøre. Jeg har fået det krav, at jeg skal lave en rimelig sund kantine, i forhold til hvad der var førhen. Dette gør jeg selvfølgelig ved at tilbyde en frisk salatbar, grovboller, flere grøntsager i de varme retter og selvfølgelig en god variation generelt.

Vi må lave lige, hvad vi har lyst til - skolen har aldrig blandet sig. Men det må også være et udtryk for, at de er tilfredse med, hvordan vi laver det hernede.

Pia: Jeg rider lidt og går i fitnesscenteret.

Derudover, går jeg nogle lange ture med hunden.

Jannie: Jeg går også i fitness. Jeg har to mindre børn, og så er der jo ikke tid til så meget andet.

En ting som eleverne ikke ved?

Pia og Jannie: Vi forsøger hele tiden at forny os og være med på beatet. Vi drager inspiration, når vi selv er ude og spise eller rejse. Desuden opfordrer vi meget til, at eleverne selv er med til at bestemme, hvad der er på menuen.

Hvilken uddannelse har du?

Pia: Jeg er uddannet kok og tjener.

Jannie: Jeg er uddannet cater. Jeg startede samtidig med Pia for 7 år siden, men vi havde arbejdet sammen mange år forinden… Ja, vi er faktisk lidt som et ægtepar.

Vi har et samarbejde med de andre kantiner på diverse gymnasier for at høre,

Hvad laver I når I ikke arbejder?

29

hvordan de gør tingene. Dem mødes vi sammen med en gang imellem for at dele ud af vores erfaringer og inspiration.

bruges f.eks. til store øer, hvor de kører salget fra. Sådan er det ikke her, og derfor bliver vi nødt til at holde pegefingeren oppe og sige: ”I skal gå den vej ind og ikke bryde gennem køen.” Derfor er vi lidt skrappe i starten. Det er vi sikkert også med de nye 1.g’ere – de skal jo lære det fra starten! Men vi synes heldigvis, at folk tager det pænt og holder humøret højt.

Vi forsøger at holde priserne sådan, at alle kan være med. Nogle gange stiger priserne, men vi bliver jo nødt til at følge markedets udvikling.

Har I et ønske til eleverne?

Pia: Det eneste problem, som vi har, er når folk tager vores kopper ved kaffemaskinen og bruger dem til alt muligt andet.

Der er jo kun én til at betale dem, og det er mig! Jeg bliver nødsaget til at sætte priserne op, hvis det fortsætter. Jeg har ikke lyst til at være politimand, så det ville være dejligt, hvis folk ville lade dem være.

Vi er glade for at have en kantine, hvor eleverne kender os, og hvor vi kender eleverne Har I nogle ting som er sæsonpræget?

Pia: Lige nu sælger vi is, men vi er lige startet op på at sælge små frugtbægre – det havde vi engang, men det solgte ikke.

Nu har eleverne ændret sig, og derfor har de solgt rigtig godt i år. Vi tager hele tiden nogle nye tiltag og ser, hvordan det fungerer!

Hvad gør I med de ting, som ikke bliver solgt?

Pia: Hvis det er sandwichs, sælger vi dem til 17 kr. dagen efter. Det er der nogle, som er rigtig glade for, at vi tilbyder.

Andre ting på hjertet?

Vi er glade for at have en kantine, hvor eleverne kender os, og hvor vi kender eleverne. Selvom vi ikke har meget plads, udnytter vi den plads, som vi har til det maksimale. Det gør selvfølgelig også, at vi kommer til at stå tæt med eleverne. Her vil der altid være basis for en god snak, netop fordi vi har et åbent køkken. Vi gemmer os ikke væk fra eleverne!

Jannie: Vi har risengrød og risalamande til jul. Når der er andre mærkedage, prøver vi også altid at have noget, der passer til.

F.eks. til fastelavn, hvor vi selvfølgelig har fastelavnsboller. Nogle gange har skolen også temauger, hvor vi tilpasser maden derefter.

Hvad er jeres største udfordringer?

Pia: Man kan sige, at vores fysiske forhold ikke er fantastisk gode. På andre gymnasier, har kantinerne bedre plads. Dette

Jannie: Det er da en fordel, at vi kender navnene på mange af eleverne, og det er altid superhyggeligt med en god snak!

30

OPSKRIFTER

der får sommeren til at vare lidt længere…

Sommer-ruller • • • • • •

(15 minutter) Rispapir Avokado Squash Asparges Nudler Olivenolie

1. Skær avokadoen ud i skiver 2. Kog aspargesene og nudlerne 3. Skær squashen ud og steg stykkerne på panden med pinjekernerne i olivenolie 4. Hav en bred skål med varmt vand klar 5. Dyb rispapiret i det varme vand og læg det på et skærebræt 6. Læg ingredienserne på langs og rul

TIP! Top rullerne med ristede pinjekerner og dyp i soja

Vandmelon Lemonade

(10 minutter) • • • •

En halv vandmelon 3 citroner 1 liter vand 100g sukker

1. Skær kødet af den halve vandmelon ud 2. Pres saften ud af de 2 citroner 3. Hæld vandmelonen, citronsaften, vandet og sukkeret i en skål og blend 4. Server evt. med citronskiver og isterninger

Sommer-bowl (5 minutter) • Skyr (smag er valgfrit) • Banan • Bær (evt. Jordbær, hindbær, blåbær) • Passionsfrugt • Müesli • Havregryn 1. Skær frugterne ud 2. Læg skyren i og ingredienserne ovenpå

.x 3 n Ha um a r and fie Vill S Af ra-So Sa 3.f og