1 minute read

MIN SCLEROSE

”Få mest muligt ud af det”

62-årige John Boldreel Larsen

havde fuld fart på karrieren og løbeturene, da hans krop pludselig begyndte at føles anderledes. I 1996 fik han diagnosen sclerose, og siden har han levet højt på sit gode humør og engagement i Scleroseforeningens lokalafdeling og ikke mindst Rap om Kap, som samler ind til forskning i sclerose.

Gid jeg havde vidst noget før, at …

Det var sclerose, jeg bøvlede med. Jeg gik i 5-6 år og forstod ikke, hvad der foregik.

Havde jeg ikke fået sclerose, havde jeg …

Hvis jeg ikke havde fået sclerose, havde jeg været i fuld gang med min karriere. Jeg havde nok ikke længere arbejdet i døgndrift, men jeg ville stadig være aktiv.

Hvis jeg skulle give et råd til andre, ville jeg sige …

Se situationen i øjnene, og bevar det gode humør. Få mest muligt ud af det – og hvis noget går galt, så find det positive i situationen. Det kan være gode naboer, som kommer for at hjælpe til.

Jeg havde aldrig klaret mig uden …

Mit gode humør og min positive indstilling. Jeg kan godt blive irriteret, men jeg forsøger at blive ved med at være positiv og bevare overblikket. Jeg vil gerne huskes som et positivt menneske.

17.229

mennesker lever med sclerose i Danmark. I hvert blad kan du møde en af dem her. w Læs mere om John på: scleroseforeningen.dk/JohnBoldreel

This article is from: