Skip to main content

Cykelnerven RoadBook 2026

Page 1


CYKELNERVEN 2026 ROADBOOK

“Vi besejrer Alpernes ikoniske Tour de France-bjerge…”
“Helt på toppen efter ni måneders forberedelse og fællesskab - for en verden uden sclerose”

INDHOLDSFORTEGNELSE

• Prologen

• Cykelnerven 2026 – Etape 1

• Scenarier for estimerede klatretider

• Scenarier for energiforbrug og indtag

• Scenarier for væskeindtag

• Fysiologien på stigningerne

• Ændrede vilkår i højderne

• Mentalt på stigningerne

• Nedkørsler - Det vigtige kodeks

• Cykelnerven 2026 – Etape 2

• Cykelnerven 2026 – Etape 3

• Cykelnerven 2026 – Etape 4

• Din forberedelse til turen

• Hent og synkroniser ruter for hver etape

• Energiplan og PurePower produkter

• Tidsplan med afgang og ankomster

• Udlevering af bagagepose

• Hoteller og spisesteder

• Coaches og hold

• Cykelindlevering og transport

• Cykelklargøring og mekanikere

• Cykelnerven tøjet

• Kontakter

PROLOGEN ALPERNE

TUR 1: 9. - 14. JUNI / TUR 2: 16. - 21. JUNI

Når du læser disse sider, er du kun få dage fra det, som for mange begyndte for næsten et år siden.

Måske husker du stadig beslutningen om at tilmelde dig Cykelnerven 2026. Måske virkede juni måned 2026 langt væk. Siden da er månederne gået med sponsorarbejdet, de vigtige og altafgørende indsamlinger, dine træningsture og ikke mindst det stærke fællesskab med de øvrige ryttere.

Undervejs har du investeret din tid, energi og dit engagement i Cykelnerven, som rækker langt ud over cyklingen. Nu venter turen til Alperne. I løbet af dagene i Frankrig skal du opleve nogle af de stigninger, som gennem årtier har været med til at forme Tour de France.

Du kommer til at køre på veje, hvor nogle af verdens største cykelryttere har skrevet historie, men du kommer også til at opleve, at bjergene stiller de samme krav til alle: tålmodighed, disponering og vedholdenhed.

Der vil være øjeblikke, hvor benene føles stærke, og hvor udsigterne og omgivelserne minder dig om, hvorfor du elsker at cykle. Der vil også være perioder, hvor tempoet falder, og hvor næste sving eller næste kilometer føles længere end forventet. Begge dele er en naturlig del af oplevelsen.

Denne RoadBook har til formål at klæde dig på til de fire etaper og de mange stigninger, der venter. Du får grundig indsigt i ruternes karakter, de vigtigste udfordringer og hvordan du kan klatre til toppen af de udvalgte bjergtoppe - de stigninger vi tror bliver de afgørende for årets Tour de France. Tak for dit store bidrag til kampen for en verden uden sclerose.

Bo Velds Andresen Sportslige Ansvarlig for Cykelnerven

Side 4

CYKELNERVEN 2026 – ETAPE 1

Fra Saint-Jean-de-Maurienne til Briançon - Tre stigninger, én afgørende finale! Starten på store oplevelser.

NØGLETAL

Distance: 103 km

Højdemeter: 2.713 m

Start: Saint-Jean-de-Maurienne

Mål: Briançon

STIGNINGER

Lacets de Montvernier

Col du Télégraphe

Col du Galibier

INTRODUKTION

”Du bliver kørt ind i etapen – men du kører selv ud af den.”

Vi starter ikke på cyklerne fra Briancon - vi kører i bus gennem Italien, via tunellen til Modane og videre ind i Maurienne-dalenVallée de la Maurienne. Indtil departementet Savoie i de franske Alper.

Vi kører til Saint-Jean-de-Maurienne som er den historiske hovedby i dalen og som ligger ved floden Arc, omgivet af nogle af Alpernes mest kendte bjergpas.

Brug derfor den to timers bustur til mentalt at lade op til startskuddet på Cykelnerven 2026. Bemærk byskiltene og skilte med velkendte navne på ikoniske tourbjerge jo nærmer du kommer til startstedet. Bjerge som omkredser dalen og sætter scenen for fire dagens unik og udfordrende velgørenhedscykling.

Du er kommet til Frankrig – og kulminationen på måneders træning skydes snart i gang!

Fra torvet midt i Saint-Jean-de-Maurienne begynder en etape, der ikke forsøger at skjule, hvad der venter de kommende dage. Den bygger roligt op, men slutter kompromisløst. Etapen spejler sig delvis i Tour de France’s afgørende etape 20 med både ikoniske Col du Télégraphe og Col du Galibier.

For ryttere, der har prøvet kræfter med den franske motionsklassiker La Marmotte, så vil der være genkendelighed fra SaintJean-de-Maurienne og frem mod Col du Galibier. På Cykelnerven kører vi dog ikke på tid, så nyd udsigterne, nyd fællesskabet og starten på fire dages bjergcykling.

Ruten fører dig fra dalen og gradvist op i landskabet gennem tre markante stigninger. Undervejs vil du opleve, hvordan forskellen mellem at være i god form og at disponere rigtigt bliver tydeligere og tydeligere.

Det er ikke den stærkeste rytter, der nødvendigvis får den bedste dag – det er den, der rammer sit rette og disponerede tempo fra start! Præcis som vi tydeligt har kommunikeret siden start!

Saint-Jean-de-Maurienne
Briancon
Col du Galibier
Col du Télégraphe
Lacets de Montvernier

ETAPENS FORLØB OG DISPONERING

Når du bliver sat af bussen i Saint-Jean-de-Maurienne, går du mod startpladsen og finder din cykel i cykelracks markeret med de lokale danske holdnavne. Gør dig klar til afgang med fyldte drikkedunke, energiprodukter, ekstra tøj og udstyr - og få derefter afleveret din bagagepose i opbevaringskasserne.

Vi anbefales, at du tager billede af navnet på opbevaringskasse samt nummeret på din personlige pose, så du præcis ved hvor du skal finde den på toppen af Col du Galibier.

Inden afgang til Frankrig vil du have modtaget information om det store holdkabale, og hvilket holdnummer du kører under. Find dit cykelhold og dine coaches på torvet – de står med skilte og venter på at byde dig velkommen!

Hvert hold sætter roligt i gang, og kører de første små 6 kilometer ud gennem by, over motorvejsbroen og videre i dalen som giver dig mulighed for at finde lidt ro og rytme. Niv dig selv i armen… du har sikkert ventet i ni måneder til dette øjeblik!

Kør med lav intensitet og lad kroppen roligt arbejde sig i gang. Det er fristende at lade sig rive med på første etape og første opkørsel, men husk - allerede her ligges fundamentet for resten af dagen.

Kort efter din indkørslen på første stigning Lacets de Montvernier, vil pulsen stige hurtigt. Du vil kortvarigt opleve tocifret stigningsprocenter! Her er det vigtigt at du holder dig i kontrol – særligt hvis du er en mindre erfaren rytter. Du kan let komme over din tærskel.

Kør efter fornemmelse eller puls, og sørg for at komme til toppen med overskud.

Kig ud, kig op og ned, og fornem hvordan næsten 300 Cykelnervenryttere fuldstændig dekorerer de første 17 hårnålesving på den første 2,5 kilometer!

Ned af første stigning og frem mod Col du Télégraphe handler det så om stabilitet. Her bør du ligge i et tempo svarende til zone 2–3 eller omkring 65–75% af FTP, afhængigt af dit niveau. Er du en mere erfaren rytter kan du tillade dig at ligge en smule højere, men stadig med fokus på at spare kræfter. Vi er knap nok kommet i gang!

Etapens tre stigningerne bliver gennemgået i detaljer i næste afsnit. Hovedbudskaberne er, at graver du for dybt på disse stigninger og bruger for mange kræfter, så er der risiko for at du får tre meget udfordrende etaper de kommende dage. Klæd dig selv godt på ved at studere alle tre stigninger.

Da alle ryttere har været tidligt oppe og spist tidligt morgenmad, så vælger vi at holde frokosten ved foden af Col du Télégraph. Følg ruten til venstre inden du kører igennem tunellen. Spis hvad du føler for, og ellers medbring din sandwich i lommen af din jersey og nyd resten på toppen af stigningen. Inden opkørslen er der mulighed for toiletbesøg - spørg

Når du kommer ned til Valloire er der mulighed for toiletbesøg og fylde dunke på vores depot. Herefter begynder den del af etapen, hvor disponering bliver helt afgørende. Det er herfra og op til Col du Galibier, at forskellen på en god og en hård dag for alvor viser sig.

Vi håber at kunne komme helt til toppen af Col du Galibier, hvilket vil sige i 2.642 meter højde. Der står det legendarisk skilt med angivelse af 35 km opkørsel fra Saint-Michel-de-Maurienne. Men også 35 km ned til Briancon. Og vi står med et ben i hver af de to departementer. Hvis toppen er lukket på grund af sne, så må vi tage til takke med tunnellen som ligger i 2.556 meters højde.

Distancen fra tunnelpassagen til toppen af Col du Galibier er cirka 1 km med omkring 86 højdemeter. Selvom toppen kan ses tæt foran dig, er den sidste kilometer en af de stejleste på hele stigningen med omkring 9–10 % stigningsprocent og mærkbar påvirkning fra højden.

Fra toppen af Galibier venter først en 8 km nedkørsel til Col du Lautaret - med omkring 585 højdemeter. Nyd de lange åbne sving og den fantastiske udsigt – og ved parkeringspladsen og inden caféen vil første opsamlingspunkt være for hvert hold. Efter yderligere 27 km til Briancon, så ankommer du i Briancon. Følg holdet og rute frem til hvor cyklerne skal stilles i opbevaringsrum.

Imponerende udsigt fra Col

“Tænk fremad… Dagens indsats bliver morgendagens ben! Hvordan disponerer du dine kræfter, så du kan bevare rytmen, overskuddet og glæden ved at cykle – og gøre alle fire etaper til en god oplevelse?”
du Galibier

ETAPE 1 - FØRSTE STIGNING:

Lacets de Montvernier (3,3 km / 8,2%)

Som kort præsenteret tidligere, så rejser Lacets de Montvernier sig helt tidligt på etapen.

Stigningen var med i Tour de France i 2015. Det er en kort og relativ stejl stigning. Måske en opvågning til din krop og et vigtigt minde om forskellen mellem de danske landeveje og franske Tour de Francebjerge.

De tætte hårnålesving giver dig en unik oplevelse, hvor du hele tiden kan orientere dig i terrænet og se dine holdkammerater arbejde sig op ad bjergsiden.

Det er en stigning, der ofte bliver kørt for hårdt. Lidt ligesom på danske bakker, hvor mange ryttere ”skynder sig op” med høje watt og deraf høj puls og forpustet tilstand. Starter stående og slutter siddende udmattet.

På første stigning er dine ben friske, og omgivelserne motiverer dig med sikkerhed. Men det er netop her, du skal holde igen. Kør med høj kadence, undgå at presse på i for tunge gear, og sørg for, at pulsen ikke løber fra dig. Brug et kort øjeblik på at sætte starten ind i det store perspektiv – vi er kun lige startet på årets opstigninger!

For erfarne ryttere og de ryttere, der skal køre bonusbjerget også, så er det en god mulighed for at finde en stabil klatrerytme som opvarmning til de længere og mere stejle stigninger.

For nyere ryttere handler det om at komme kontrolleret over toppen uden at bruge unødige kræfter.

ETAPE 1 - ANDEN STIGNING:

Col du Télégraphe (11,9 km / 844 hm / 7,1%)

Efter nedkørslen og tilbage til Saint-Jean-de-Maurienne åbner ruten sig igen, og du bevæger dig gennem dalen mod næste udfordring. Det er en fase, hvor du bør fokusere på væske og lidt energi – og måske bare nyde ”stilhed før stormen”. Mange undervurderer denne del, men det er her, du forbereder kroppen på den længere belastning.

Spis tidligt og regelmæssigt, også selvom du ikke føler behovet endnu. Senere i denne RoadBook klæder vi dig på til anbefalede energi- og væskeindtag. Du kender måske dit eget behov, men både et for stort og lavt energiindtag kan sætte en bremse for den gode oplevelse i bjergene og på hver af de fire etaper.

Col du Télégraphe er en jævn stigning, uden store variationer, og det betyder, at du hurtigt finder et tempo – og bliver i det. Men det er en stigning, du ikke må undervurdere! Uanset din erfaring, så bør du køre den disciplineret.

Mindre erfarne ryttere: Hold dig klart under din grænse og fokuser på den vigtige disponering og udholdenhed. Og netop udholdenhed har været et kerneord fra begyndelsen af Cykelnerven-rejse medio september sidste år. Du skal kunne føre en kort samtale. Og du bør indtage små portioner af væske og energi på vej op.

Erfarne ryttere: Arbejd kontrolleret og med overskud. Undlad at være overmodig og for energisk tidligt på stigningen. Undgå at “lukke huller” eller reagere på andre rytteres tempo og indsats.

Stigningen køres primært gennem skov, hvilket gør den mere ensartet mentalt. Mærk konstant efter om du disponerer rigtigt og loader energi korrekt selvom frokosten venter kort efter toppen af Col du Télégraphe.

STIGNINGSANALYSE - COL DU TÉLÉGRAPHE

Col du Télégraphe er ikke decideret spektakulær – og det er netop dens styrke. Den er jævn, vedholdende og uden reelle pauser. Den er monoton som både kan være godt og skidt! Den bør egentlig ikke presse dig voldsomt på enkeltkilometer, men arbejder langsomt og systematisk med din udholdenhed.

Prøven skal bestås nu – og du skal balancere din indsats præcis til dine ambitioner, målsætninger og de opbyggende egenskaber for at køre Tour de France-bjerge.

“Husk på… Col du Télégraphe opkørslen er hvor du skaber fundamentet for at klatre til toppen af Col du Galibier!”

FØRSTE DEL (0–5 km) – FIND RYTMEN

Stigningen starter uden dramatik efter du har kørt ud af startbyen Saint-Michel-de-Maurienne. Men som stigningsprofilen viser, så ligger procenterne derefter meget stabilt mellem 8,2-8,8% de første fem kilometer. Du bør hurtigt finde din helt egen rytme og det er her, du skal være disciplineret. Pulsen må selvfølgelig gerne stige – men kontrolleret. Kadencen skal være høj nok til at skåne benene og du skal kunne mærke, at du har flere gear at køre med. Et godt råd; Føles det for let, kører du rigtigt. Føles det allerede hårdt, skal du ned i tempo.

MIDTERSEKTION (5–8 km) – STABILITET

Her begynder Télégraphe-stigningen at sætte sig med lavere stigningsprocenter. Der er stadig ikke store udsving, men du har nu arbejdet længe nok til, at kroppen begynder at reagere.

Benene kan mærkes og pulsen stabiliserer sig sandsynligt på et mellemhøjt niveau. Små variationer føles pludseligt større. Det kan allerede føles lidt monotont – og mentalt krævende. Måske tænker du på at ”komme hurtigt til toppen” og til frokost!

Det er her, mange ryttere begynder at køre en smule for hårdt uden at det er bevidst. Det er netop derfor, du skal huske på at holde igen. Print det vigtige ord ind på nethinden… ’akkumuleret

Side 14

træt’ som langsomt bygger sig op kilometer for kilometer, stigning for stigning og især dag for dag når Cykelnervens fire etaper gennemføres.

SIDSTE DEL (8–11,8 km) – UDEN PAUSER

De sidste kilometer er mindre udfordrende, men de føles måske ikke sådan. Det skyldes præcis ophobningen af træthed. Det er afgørende at holde tempoet stabilt, ikke at reagere på andre ryttere og deres personlige disponering – og absolut ingen grund til at øge for at “jagte toppen”.

Når du kører forbi skiltet og krydser bjergtoppen, skal du have følelsen af kontrol. Hvis du er presset her, bliver Col du Galibier en særdeles lang dag i sadlen - du brænder måske lyset i begge ender?

COACHENS NOTE:

• Kør stigningen som en forlængelse af opvarmningen

• Hold dig bevidst i zone 2–3

• Spis og drik undervejs – og selvom du ikke føler trang

• Undgå at køre med andres tempo

• Mål succes i overskud – ikke hastighed

Uddeling af bananer som godt alternativ til gels og energibarer

VALLOIRE – VELFORTJENT PAUSE OG FROKOST

Efter en kort cirka 4 km nedkørsel fra Col du Télégraphe rammer du skisportsbyen Valloire som ligger i 1.466 meters højde. Her laver du opsamling med dit hold og du får også mulighed for at fylde væske og energi så du er helt klar til resten af dagens afgørende del.

Det er vigtigt, at du:

• Får fyldt væske i begge PurePower-drikkedunke

• Stadig har både hurtig og mere langvarig energi (Gels og Energy Snacks) med dig.

• Tager stilling til temperatur og din påklædning – du kommer op i 2.642 m højde og får først adgang til din bagagepose på toppen!

Husk derfor vest, vindjakke, eventuelt løse ærmer og andet du vurderer, kan være nødvendigt.

COL DU GALIBIER

Col du Galibier fylder både på kortet og i oplevelsen. Fra Valloire begynder en lang klatring, hvor du gradvist bevæger dig op i højden og ind i et mere åbent og råt landskab. Starten føles måske medgørlig selvom benene skal køres varme efter depotet. Men undervurder på ingen måde den 17 kilometers lange stigning!

De første 5 kilometer føles ofte kontrollerede trods én enkelt kilometer med 8,5% i snit. Det er her, at du kan komme til at sætte et for ambitiøst tempo. Husk på, at jo højere du kommer op, jo mere ændrer stigningen karakter med fl ere ’sorte’ segmenter på mellem 9-10%. De tegn du sandsynligvis vil opleve er:

• Pulsen reagerer langsommere

• Dine watt kan begynde at falde grundet begyndende udmattelse

• Vejr og vind kan spille ind – og udfordre dig mentalt

Vær stærk og husk, hvorfor du kører i bjergene. Husk på sagen, formålet og rejsen fra september – træningen, indsamlingerne, fællesskabet og målet. Fokuser på dit helt eget afgørende tempo

Foden af

og

ERFARINGEN GØR EN FORSKEL

• Mindre erfarne ryttere: Undervurder aldrig indflydelsen af tyngdekraften på de lange stigninger i forhold til kørsel på flad vej. Accepter derfor hårdhed og belastning og nyd tiden i sadlen.

• Erfarne ryttere: På de lange stigninger kan du ligge omkring “sweet spot” – en intensitet, der føles hård, men stabil og kontrollerbar over lang tid.

Uanset erfaringen, så start i et tempo, du føler, du kan holde i timevis. Så er du ofte tættere på det rigtige tempo op ad bjerget.

Col du Télégraphe
Col du Galibier

Den sidste del af Col du Galibier er den mest krævende. Her er der ingen reelle pauser, og højden gør arbejdet tungere.

Det er her, du mærker konsekvensen af dagens gode disponering.

Når du rammer toppen, har du ikke bare kørt en stigning – du har gennemført en ekspedition, som etapen har bygget op til fra startpladsen i Saint-Jean-de-Maurienne.

Unik bjergbestigning på to hjul i imponerende terræn ET SKRIDT IND I

SAMME HØJDE OG PLACERING

STIGNINGSANALYSE – COL DU GALIBIER

• Længde: 18,1 km

• Gennemsnit: 6,9 %

• Top: 2.642 meter

Col du Galibier er ikke kun én spektakulær stigning – det er en udvikling. Den starter relativt tilgængeligt, men bliver gradvist mere krævende, jo højere du kommer.

Kombinationen af længde, eksponering og højde gør den til en af de mest ikoniske og udfordrende stigninger i Alperne. Det er her, din disponering bliver testet. Det er også her man kan blive irriteret over ”synsbedraget” og ens vurdering af, hvor langt der er til toppen. Det er som om målet flytter sig!

FØRSTE DEL (0–6 km) – FALSK TRYGHED

De første kilometer fra Valloire kan føles overraskende overkommelige. Du vil måske opleve en jævn stigning som giver god rytme på cyklen. Efter 10 minutter vil du måske også opleve en form for overskud i benene efter klatringen af Col du Télégraphe og pause med sandwich og væske.

Det er her, mange ryttere begår deres største fejl - de sætter tempoet en smule for højt. Men husk – Col du Galibier starter ikke rigtigt her.

MIDTERSTYKKET (6–12 km) – EKSPONERING

OG REALITET

Du vil opleve, at landskabet åbner sig, og du bevæger dig ud i mere råt terræn. Hvis vejret er godt med god synbarhed, så nyd et enestående landskab. Men om du kommer til at nyde, at stigningen ændrer karakter, det må komme an på en prøve.

Vinden kan begynde at spille ind, du mister læ fra skov og terræn, du kan se langt frem, og op – det kan være mentalt hårdt!

Samtidig kan trætheden fra Col du Télégraphe sandsynligvis begynde at mærkes. Det er netop her, at dit tempo skal justeres –ikke holdes, og du skal ikke følge andre ryttere.

Du skal være tro mod din egen vigtige disponering og have Cykelnervens tre yderligere etaper i overvejelserne.

Side 19

Over 2.000 meter (12–16 km) – højden rammer

Nu er du over 2.000 meters højde. Her sker der noget fysiologisk som vi tidligere forklarede.

Din maksimale ydeevne falder og din pulsen vil reagere. Du vil sikkert føle, at hvert tråd føles tungere og kræver mere. Det er ikke et tegn på svaghed – det er blot vilkårene ved at køre i bjerge og især i de høje franske alper. Vær én af de ryttere, der accepterer disse betingelser og juster så du får den bedst mulige oplevelse.

Har du brug for en pause, så tag lidt billeder og skab et minde om at træde i Tour de France-hjulspor blot én måned inden World tour-rytterne blæser op af stigningerne i uhørt højt og målrettet temp.

Finalen (16–18 km) – det åbne bjerg

Den sidste del mod toppen er den mest ikoniske. Du kører i åbent terræn med lange strækninger op mod toppen. Her er der ingen steder at gemme sig. Ingen skov og ingen læ.

Forsøg at undgå selv korte pauser – stopper du bliver det hårdt at komme i gang igen. Det er især her på disse få kilometer mod toppen, at det mentale spiller ind.

Arbejd derfor med din rytme i sadlen og kadencen. Fokuser på din vejrtrækning og ikke på din fart. Se frem til hep og pep fra Cykelnervens orange crew, der i horisonten kan høres som tegn på en snarlig fejring af dagens stigning og masser af skønne højdemeter!

Toppen i 2.642m – din belønning

Når du rammer toppen i 2.642 meters højde, er du på det højeste punkt under vores fire etaper. Udsigten er i den grad spektakulær og luften er tynd.

Niv dig i armen og vær stolt over, at du har kørt dig selv hele vejen op i barsk Tour de France-terræn. Ét af tourens mest markante bjerge er blevet besejret. Se frem til gensynet i TV på 20. etape!

Coachens note til Col du Galibier

Kør de første 6 km langsommere end du kan og har lyst til

Juster tempoet efter højden –ikke din ambition

Spis undervejsog især inden du rammer de sidste 8 km

Accepter faldende watt –det er normalt

Del stigningen op mentalt

Disponer – allerede fra Valloire, og hele vejen til toppen

Husk dig selv på målet; at komme godt igennem alle fire etaper.

Galibier/Télégraphe Scenarier for klatretider

Baseret på scenarier for watt pr. kg., som er et begreb der fortæller, hvor mange watt du kan producere i forhold til din kropsvægt, så viser tabellerne nedenfor scenarier for potentielle klatretider opad Col du Télégraphe og Col du Galiber samlet set.

Jo højere dit watt pr. kg-tal er, desto lettere vil du typisk have ved at køre op ad lange stigninger. Du kan beregne dit eget W/kg og de estimerede tider, hvis du har kørt spinning, Zwift eller kører med en wattmåler på din cykel.

Eksempel:

• 75kg rytter med 225 watt = 3,0 W/kg

• 90kg rytter med 270 watt = 3,0 W/kg

Selvom den tungere rytter producerer flere watt, har de samme W/kg og vil derfor ofte præstere nogenlunde ens på lange stigninger.

SCENARIER FOR ENERGIFORBUG OG INDTAG

På Col du Télégraphe og Col du Galibier vil du sandsynligvis bruge samlet set mellem 1.800–2.000 kcal alene på opstigningerne. Du vil ikke kunne ikke erstatte hele dette energiforbrug undervejs, hvilket er normalt - og grunden til at du ofte kommer i underskud på de lange og udfordrende etaper.

Dit fokus og din opgave er i stedet at holde et stabilt og bidragende kulhydratindtag. Du skal vedligeholde dine sukkerdepoter og undgå at gå sukkerkold på vej op ad Galibier.

Tommelfingerreglen vi har brugt gennem de seneste mange år: Spis før du bliver sulten - drik før du er tørstig. Kort sagt - inden du mærker behovet.

for tid opad

Scenarier:

Beregningerne for energiforbrug og indtag er estimater. Det skal ses som eksempler. Vurder altid dit eget behov baseret på din erfaring. Som kommunikeret siden september 2025, så har vi anbefalet at teste produkter fra PurePower inden etaperne i Frankrig.

Scenarier: 90 kg Cykelnerven-rytter.

2,0

4,0

Beregningerne for energiforbrug og indtag er estimater og skal ses som eksempler. Vurder altid dit eget behov baseret på din erfaring. Som kommunikeret siden september 2025, så har vi anbefalet at teste produkter fra PurePower inden etaperne i Frankrig.

Bemærk at det samlede energiforbrug er ret ens på tværs af niveauerne. Det afspejler, at stærkere ryttere med højere watt pr. kg. kører i kortere tid. Og energiindtaget stiger ikke lige så meget som energiforbruget, når rytteren vejer mere.

Kroppen kan kun optage en begrænset mængde kulhydrat pr. time. Derfor handler din plan om at tilføre kulhydrat stabilt nok til at undgå energikrise på Galibier. Ikke om at erstatte alle kalorier fur forbrænder! Man kan godt spise sig til en krise - så alt energiindtag med måde.

TEMPERATURFORANDRING PÅ

COL DU GALIBIER

Udover indsigten i stigningerne, i væske og energiindtag, så bør du også være forberedt på de temperaturforandringerne du vil opleve på opkørslerne - især til de højere bjergtoppe.

For eksempel vil 20C grader i dalen (637 meters højde) kunne ændre sig til 7C grader på toppen af Col du Galibier (2.642 meters højde). Og da der ofte er vind i højderne, så vil temperaturen kunne føles endnu koldere!

Netop derfor skal bør du følge vores anbefaling om at være såkaldt selvforsynende på etaperne i forhold til beklædning, ekstra udstyr og energi Det kan medtages fra starten af etapen og der kan suppleres på depotet med din bagagepose.

PUREPOWER - ENERGY GELS & SNACKS

På de første dele af Col du Télégraphe kan du med fordel bruge mere fast energi som Energy Snack fra PurePower.

Jo tættere du kommer på Col du Galibier-toppen, jo mere praktisk bliver Energy Gels. Gels er lettere at indtage på cyklen når pulsen er høj, og appetitten stille falder. Og gels har en lettere og

SCENARIER FOR VÆSKEINDTAG

Kørsel i bjerge kræver udover energi også et planlagt indtag af væske. Både hvordan man kan få fyldt dunke, og hvornår og hvordan man bør indtage væsken.

Som tillæg til eksemplerne for energitaget, så er nedenfor anbefalinger for, hvor meget væske du bør indtage under opkørslen af de to stigninger. Det er eksempler og anbefalinger, men det er dig selv, der ved hvor meget og hvor lidt du har brug for baseret på dine lange træningsture frem mod Frankrig.

Som tillæg til Energy Barer og Gels kan du tilføje Elektrolytter til dit vand i drikkedunkene.

Når du sveder på vej mod toppen af stigninger - eller hvis det generelt er varm under etaperne, så mister du væske og vigtige mineraler.

Tilføj én tabs pr. drikkedunk med rent vand da nogle af Energy Powder-produkterne fra PurePower allerede indeholder elektrolytter.

Det vil hjælpe kroppen med at regulere væskebalancen og understøtte muskel- og nervefunktioner. Vi håber, at disse tabeller vil bidrage til din plan for at køre etaperne og i bjergene - og det giver grundlag for at spise og drikke korrekt undervejs.

HVAD SKER DER FYSIOLOGISK PÅ STIGNINGEN

Når du kører opad i lang tid – især i højderne – ændrer kroppens tilstand og betingelser sig markant. Derfor har vi i årets RoadBook valgt at inkludere en række vigtige punkter som du skal være opmærksom på. Punkterne kan forhåbentlig bidrage til, at du bedre forstår dine potentielle reaktioner på opkørslerne og de naturlige ændrede eksterne vilkår for at præstere optimalt.

Vi håber, at disse afsnit giver dig mulighed for at træfe bedre beslutninger inden og under din “kamp” op ad stigningerne, tråd for tråd for at komme til toppen. Disse punkter samt afsnittet

”Hvad sker der mentalt på en stigning?” er naturligvis også gældende for andre af dine lange stigninger.

Ilt bliver en mangelvare – højden betyder noget!

• Jo højere du klatrer op, jo lavere bliver det atmosfæriske tryk. Det betyder, at der er færre iltmolekyler til rådighed for optagelse i lungerne.

• Ved havniveau (0m) har du 100% ilttilgængelighed.

• På Col du Galibier (2.642m) er ilttilgængeligheden omkring 74% af det, du har ved havniveau.

• Det betyder, at du ved samme efekt optager mindre ilt i kroppen sammenlignet med hjemme i Danmark.

• Kroppen forsøger at kompensere ved at øge vejrtrækningen og puls, men der er en grænse for, hvor meget du kan kompensere.

Betingelserne ænder sig når du kommer op i højderne

Dette sker i kroppen

Øget ventilation: Du trækker vejret hurtigere og dybere for at få mere ilt ind til kroppen.

Øget puls: Hjertet slår hurtigere for at transportere den begrænsede mængde ilt rundt i kroppen.

Hurtigere træthed i musklerne: Mindre ilt betyder mindre ‘aerob’ energiomsætning. Du bliver tidligere afhængig af ‘anaerobe’ energiprocesser, som producerer mere træthed.

Central træthed: Hjernen arbejder hårdere under iltmangel. Du vil kunne føle en træthed, en “tunghed”, manglende motivation eller øget mental udmattelse.

• Du kan ikke nødvendigvis holde samme tempo som hjemme. Acceptér det tidligt og tilpas din belastning og dit tempo .

• Jo længere stigningen er, jo mere vil en for hård start koste dig senere. Derfor skal der disponeres trods gode ben fra start.

• Lange stigninger handler sjældent om eksplosiv styrke – men om din planlægning for energi, din rytme og tålmodighed.

Ændrede vilkår i højderne

Med de markante forskelle der er mellem flad vej i Danmark til at prøve kræfter med ikoniske tour-stigninger, så er dine betingelser anderledes - og især i højderne. Det er helt naturligt og normalt. De ændrede vilkår i højderne vil blandt betyde:

• Lavere ilt betyder lavere ydeevne. Det er fysiologi – og ikke en personlig svaghed. Respekt derfor ændrede vilkår i bjergene.

• Du kan være i fremragende form, men stadig opleve en dårlig og udfordrende dag i højderne. Sammenlign ikke de ydeevne med når du træner på de danske veje.

• Temperaturfald på vej op mod toppen kan påvirke din ydeevne.

• Det er ikke en fejl at sætte tempoet ned - eller holde korte pauser. Det kaldes disponering og kan være den rette strategi.

• Din vigtigste opgave er at gennemføre stigningen kontrolleret og med overskud. Kør med hovedet før benene!

Nyd udsigten, stemningen og oplevelsen med Cykelnerven. Udover den altafgørende vigtige indsamling, for en verden uden sclerose, så er det blandt denne kulmination du er i Frankrig for at fejre…

Klappet til toppen efter timer i sadlen

Hvad sker der mentalt på en stigning?

Når vejen peger opad i mange kilometer, bliver udfordringen ikke kun fysisk. Også mentalt kan du blive sat på en prøve under vores fire etaper. Tanker og følelser kan ændre sig markant, når pulsen stiger, benene syrer til, og toppen stadig virker utrolig langt væk.

Det er helt normalt – og noget næsten alle Cykelnervens ryttere omkring dig oplever på de lange alpepas.

De typiske mentale reaktioner på en lang stigning:

• Du fokuserer for meget på, hvor langt der er igen, i stedet for den kilometer du kører lige nu.

• Du begynder at sammenligne dig med andre ryttere og føler, at alle kører stærkere end dig.

• Stigningsprocenter eller stejle passager kan virke mere uoverskuelige, end de reelt er.

• Træthed kan få dig til at tvivle på din form, selv om kroppen faktisk arbejder helt normalt.

• Hvis belastningen er for høj fra start, kan alt ovenstående skabe en negativ spiral af frustration og bekymring. De små problemer som varme, manglende energi eller ømme ben kan føles større, når du er presset.

Hvis du oplever nogle af disse punkter, så prøv at:

• Dele stigningen op i små overskuelige delmål. Og fokuser på rytme, vejrtrækning og dit eget tempo.

• Acceptere at det gør “ondt” – uden at tolke det som et tegn på, at noget er galt. Husk at mange omkring dig oplever de samme udfordringer.

• Spise og drikke efter planen, også når du ikke har lyst.

• Blive i nuet frem for at tænke på toppen eller de næste mange kilometer.

• Acceptere og prioritere, at en kort pause kan give et nødvendigt pusterum som får dig helt til toppen. Vi kører ikke på tid!

For de mest erfarne og udholdende ryttere (Hold 1) udvides etapen med Col du Grand Sapey. Det vil betyde, at etapens længe og stigninger afspejler følgende udfordrende fakta:

Distance: 113 km

Højdemeter: 3.332 m

Bonusbjerget Col du Grand Sapey kommer tidligt på ruten, efter 14 km og umiddelbart efter nedkørsel fra Montvernier. Det tilfører helt naturligt en ekstra oplevelse, men også ekstra belastning.

Stigningen, som er kategori 1, ændrer dynamikken for resten af dagen som kommer til at byde på solide 3.332 højdemeter.

Vores formål er ikke at øge sværhedsgraden for de erfarne ryttere. Men derimod give stærke og udholdende ryttere på hold 1 en ekstra udfordring (9,3 km, 730 højdemeter, 7,9% i gennemsnit). Den kommer dog oveni en allerede stor samlet mundfuld!

Samtidig forskydes distancen og tiden mellem hold 1 og hold 2-3 ryttere, så hele det store Cykelnerven-felt sandsynligvis mødes på vej mod toppen af Col du Galibier. Kort sagt, så betyder den ekstra udfordring, at majestætiske Col du Galibier køres med en mere sammenlignelig belastning på tværs af niveauer.

Nedkørslen til Briançon

Efter dit velfortjente sejrsudbrud når du kommer på toppen, så iklæd dig hurtigt varmt tøj fra din depotpose. Som vi har illustreret tidligere, så vil temperaturen være markant lavere på toppen af Col du Galibier end fra starten på Col du Télégraphe.

Der venter dig en 35 km lang og potentiel kølig nedkørsel tilbage til Briancon. Trods juni måned og vores entre på de franske breddegrader, så kan der sagtens ligge sne flere steder i terrænet.

På nedkørslen kan du helt naturligt opnå høje hastigheder, så din kørsel kræver fuld koncentration og respekt for skarpe sving, blinde vinkler og modkørende biler og ryttere. Det skal ikke forstås som en skræmmekampagne, men blot fakta som alle ryttere skal respektere.

Vores entré tilbage i Briançon markerer afslutningen på første etape. Vi startede i bus om morgenen, klatrede markante tourstigninger, og trillede ned gennem Serre Chevalier Vallée Briançon-dalen tilbage til vores hoteller.

Fokuser på det vigtige restitutionsmåltid kort tid efter ankomst (15-20min) og væske. Og få fyldt depoterne hvis udsigten til aftensmad er et par timer væk.

For alle nye Cykelnerven-ryttere, og som en gentagelse for ryttere, der tidligere har kørt med, så beskriver vi på næste side vores vigtige kodeks for alle nedkørsler på tværs af etaperne på de kommende sider.

Det er vigtigt, at du læser dette afsnit grundigt da sikkerhed har vores højeste prioritet. Høj fart ned ad stigninger øger risikoen for ukontrollerede handlinger, ukontrollerede nedbremsning i sving og ved modkørende ryttere og biler.

Vi har senere i denne RoadBook også nogle vigtige anbefalinger og fokuspunkter generelt for nedkørsler på Cykelnerven som vi også anbefaler du læser grundigt, hvis du har begrænset erfaring.

“Glæd dig til de høje og nøje udvalgte bjerge, de vilde stigninger og den store opbakning…!”

Nedkørsler - Det vigtige kodeks

Som forklaret på vores opstartsmøde i september 2025, så handler det sportslige på Cykelnerven om at kører de afgørende Tour de France-stigninger. Det er præcis det vi træner frem mod gennem den ni måneder lange periode. Vi kæmper os opad, men på nedkørslerne, der kører hvert hold efter et vigtigt kodeks: Erfarne coaches sætter et fornuftigt og behersket tempo da sikkerhed har vores højeste prioritet!

Vi kører med én coach foran og én coach bagerst – og alle ryttere respekterer at køre kontrolleret og ”neutraliseret” tilpasset stejlheden og variationen i ruten. Som perler på en snor, men stadig plads til forskellige niveauer af erfaring.

Der vil ofte opstå en naturlig spredning da ingen skal køre med trukket bremse fra top til bund. Hver enkel rytter kører med ’flow’ efter egen erfaring og syn på selvsikkerhed. Hvert hold med forreste coach og de 24-28 ryttere samler op i bunden af nedkørslen indtil alle holdets rytterne er samlet. Det sker når bagerste coach ankommer. Formålet med vores kodeks er både at køre med kontrolleret hastighed, men det tager også højde for eventuelle defekter og punkteringer på nedkørslen, hvor vi ikke ønsker, at enkelte ryttere bliver efterladt på egen hånd.

Husk på, at eventuelt træthed efter klatringen og potentiel høj fart nedad er en risikabel kombination, der kræver hvert rytters opmærksomhed og respekt. Hold din kørselslinje, se frem efter ”forsvindingslinjen” brems kontrolleret, og vær opmærksom på de skiftende forhold.

Én coach foran og én coach bagerst på vores neutraliserede nedkørsler.

Magiske landskaber og oplevelser på turene til Frankrig

CYKELNERVEN 2026 – 2. ETAPE

Fra Briancon over Col du Lautaret, Les Deux Alpes/Col du Granon til finalen. En dag der bygger sig op – og slutter med klatringen op ad ikoniske Col de Sarenne, finalebjerget på 20. Tour de Franceetape!

Nøgletal

Distance: 101 km

Højdemeter: 3.156 m

Start: Briançon

Mål: Alpe d’Huez

STIGNINGER:

Col du Lautaret

Les Deux Alpes (fra dæmningen)

Col de Sarenne

Col du Granon (bonusbjerg)

Alpe d’Huez (via Huez)

Introduktion

Anden etape tager dig nu dybere ind i Alperne – både fysisk og mentalt. Dagen starter med en række lange, men mindre krævende stigningssegmenter. De byder samlet set på 847 højdemeter som kan slide lidt på kroppen her på starten af anden etape. Men i håbet om, at du disponerede din første etape korrekt, så skal kroppen og motoren blot i gang.

Du vil opleve et delvis gensyn med gårsdagens nedkørsel fra Col du Galibier og ned fra Col du Lautaret som ligger i 2.058 meters højde. Nu kører vi blot slavisk og disponeret 28 kilometer opad samme vej gennem dalen - vi tager afsked med Briancon.

Briançon
Col du Lautaret
Les Deux Alpes
Col de Sarenne
Alpe d’Huez

Alpe d’Huez

Col du Sarenne

Les Deux Alpes

Col du Lautaret

Efter holdopsamling på Lautaret-plateauet ved caféerne på venstre hånd, så danner græsskrænter, små bjergbyer og klippevægge rammerne for vores nedkørsel. Som vand, der løber mod dæmningen og søen ’Lac du Chambon’, så kører vi en lang nedkørsel mod starten på afslutningen af Tour-de-France’s afgørende 20 etape; Col de Sarenne!

På nedkørslen fra Col du Lautaret skal du være opmærksom på de snoede veje med skarpe hårnålesving og især modkørende biler og ryttere. Hold konstant din linje på vejen, ingen kryds af den hvide midterlinje og behersk din fart.

ere gange på etapen passerer obligatorisk og lovpligtigt i Frankrig at have lygter på cyklen.

Tunnellerne kan være med begrænset lys for bilerne, så derfor skal lygter påmonteres din

synlige diodelygter, der ikke vejer noget særligt, kan anbefales som et minimum. Og flere af Cykelnervens ryttere kører med ’Varia Radar’ fra Garmin, som indikerer når der kommer bagvedkørende biler mod en. Kører du normalt med en Garmin Varia, så monter den endelig på cyklen i Frankrig.

Briançon

Nyd det virkelige spektakulære landskab og det lange dalstykke. Se frem til, at det er først er til sidst, at etapen virkelig samler sig. Afslutningen byder først på opstigningen til Col de Sarenne. Og efterfølgende nedkørslen til Huez, hvorefter vi prøver kræfter med finaleafslutningen til mållinjen på ikoniske Alpe d’Huez. Præcis som tourrytterne gør det på den afgørende 20. etape den 25. juli!

Inden finalen kører vi Les Deux Alpes som en op/ned tur fra dagens frokostdepot ved den massive dæmning ved Lac Chambon.

Etapens opbygning og disponering

Ser du på højdeprofilen, så starter etapen allerede i højden (1.211m) og fortsætter opad stort set fra startpladsen i Briancon.

Skiltet hvor ’Col du Lautaret’ starter vises umiddelbart efter din udkørsel af sidste rundkørsel i byen. Stigningen ligger som en lang, jævn åbning på dagen, hvor du gradvist arbejder dig op.

Se det som en lang og stabil opbygning, hvor du gradvist finder rytme og fokuserer på at sparre så mange kræfter som muligt. Find et tempo, du kan holde over rigtig lang tid; komfortabelt i zone 2-3.

Husk igen dig selv på, at det ikke er her, du ”vinder” noget – men det er her, du kan tabe dagen, hvis du kører for hårdt og optimistisk. Som vi forklarede i Galibier-afsnittet, så kan intensiteten føles anderledes end normal da du allerede befinder dig i højden. Det gode råd: Hold igen, selv hvis benene føles gode!

Glæd dig til at blive klappet over ”stregen” på toppen af Col du Lautaret. Få pulsen ned, spis og drik – og nyd ellers en pause og bjergudsigten efter 28 km klatring! Det er på dette tidspunkt du får adgang til din bagagepose.

Tag en vindjakke med til nedkørslen eller andet udstyr, der bidrager til en komfortabel lang tur mod næste stigning. Fyld dunke og lommerne med eventuel ny energi.

Som beskrevet, så skal du mentalt gøre dig klar på en 25km lang nedkørsel via La Grave, som afspejler 1.040 højdemeters forskel. Vi holder os til principperne og vores kodeks for nedkørsler - så alle kommer godt frem til samlingsstedet på den anden siden af den massive og imponerende dæmning. Fra dette samlingspunkt

ved søen Lac du Chambon ændrer ruten og etapen karakter. Men først rammer du et plateau ved parkeringspladsen på den anden side af dæmningen. Se efter Cykelnerven’s beachflag og du finder dagens frokostdepot.

Alt efter tid og kræfter brugt siden afgang fra Briancon, så vurderer og vælger coaches om det er tid til frokost – eller om man venter til efter op- og nedkørsel af Les Deux Alpes. Det er samme vej ned som op, så man møder automatisk depotet igen.

Frokostdepot

Imponerende udsigt over Lac du Chambon fra Cykelnervens depot
Mod Les Deux Alpes
Mod Col de Sarenne

LES DEUX ALPES

Stigningen mod Les Deux Alpes fra dæmningen er ikke den hårdeste, men må stadig ikke undervurderes. Dagen ændrer karakter fra en jævn belastning over Col du Lautaret til en reel belastning. Stigningen er 8,6km lang og varieret med små faldende segmenter. Den gennemsnitlige stigninger på 6,4% og du kører 552 højdemeter.

Du vil opleve, at procenterne skifter mere og det kræver, at du arbejder mere aktivt med gearvalg og din kadence.

Mindre erfarne: Hold dig klart under din syregrænse - find i stedet en stabil rytme.

Erfarne ryttere: Kør kontrolleret tempo, men undgå at lade tempoet stige på de lettere sektioner.

Det kan være her, at mange ryttere begynder at bruge lidt for meget energi –især fordi det stadig føles som om vi er “midt på etapen”. Det er vi ikke - dagen og etapen er langt fra slut.

Når du kommer ind i byen, holder du til venstre gennem rundkørslen. Kør et par hundrede meter, hvorefter der er opsamling og væske, hvis dunkene er tomme.

Kort restitution inden du kører retur samme vej som op.

Asfalten er god og på nedkørslen har du forholdsvis god synlighed.

Men vær stadig opmærksom på opadkørende Cykelnerven rytter og overhalende biler.

COL DE SARENNE

Col de Sarenne er markant og udfordrende stigning. Og samtidig kommer den sidst på dagen og vil derfor føles markant - uanset form, styrke og udholdenhed. Det er de korte sandheder du skal arbejde med og acceptere!

Stigningen er 12,8km lang med 7,3% i snit. Du kommer op i 1.999 meters højde efter at have klatret 958 højdemeter.

Det er ikke en klassisk “rytme-stigning” som Lautaret – her skal du arbejde mere aktivt med terrænet. Og du skal nyde de magiske udsigter gennem små bjergbyer, skov, klipper og rå natur.

Har du disponeret fornuftigt, kan du stadig holde et stabilt tempo. Hvis ikke, vil det begynde at føles tungt! Husk på - du kører på den rigtige finalestigning på den 20. Tour de France-etape. En stigning, der har tour-debut og som cykelverdenen glæder sig til.

NED MOD ALPE D’HUEZ

Efter den mægtige Col de Sarenne stigning følger en nedkørsel, der kræver opmærksomhed. Vejene er smallere og mindre forudsigelige end de klassiske alpeveje. Den kræver koncentration.

Der vil være både op- og nedkørsler frem mod Alpe d’Huez by i 1.826 meters højde. Ruten tager dig ind igennem Alpe d’Huez by og tæt på vores hotelindkvarteringer. Er du fyldt op af klatring og udfordringer, så er der mulighed for at springe den sidste 3,7km stigning over fra Huez. Husk dig selv på - at vi kun er på etape 2.

ALPE D’HUEZ (FRA HUEZ BY)

Etapens sidste opstigning til Alpe d’Huez kommer efter en lang dag, hvor energien allerede er brugt flere steder. Det gør hele forskellen. Find de sidste kræfter til at besejre distancen på 3,7 km med 6,2% - etapens sidste 229 højdemeter. Starten byder på 9% og sorte segmenter, men “flader ud” når du kommer ind byen.

Hold fokus og høj kadence hele vejen til mål. Du afslutter ved den ofcielle målstreg – og ved én af de mest ikoniske afslutninger i cykelsporten. Følg ruten tilbage til Palais des Sports som ligger i kort afstand fra hotellet Résidence & Hôtel Odalys L’Eclose.

Bernard Hinault og Greg Lemond krydser målstregen på Alpe d’Huez på 18 etape af Tour de France i 1986

Coachens note til

Col du Lautaret

Les Deux Alpes

Col de Sarenne

Kør Col du Lautaret roligt – det er en lang opvarmning, ikke et bjerg

Spis fra start og fortsæt konsekvent (60–90 g kulhydrat/time)

Drik løbende –højden og tør luft øger behovet

Hold igen på Les Deux Alpes –det er let at køre for hårdt her

Vær mentalt klar på Sarenne –den føles hårdere end den ser ud

Start kontrolleret på Alpe d’Huez – de første sving er afgørende

Kør dit eget tempo hele dagen

EKSTRA UDFORDRING FOR HOLD 1-RYTTERE

For erfarne og udholdende hold 1 ryttere, der samtidig har solid styrke, så skal bonusbjerget Col du Granon udfordres umiddelbart efter starten på etape 2. Hold 1 kører derfor ikke Les Deux Alpes.

Vi tager afsked med Briancon, kører 3,8 km ud af byen mod Col de Lautaret og tager første vej i rundkørslen mod Saint-Chafrey.

Stigningen er én af de virkelige brutale i Alperne. En stigning, hvor selv tour-ryttere har gispet efter vejret og undervurderet kravene til de næsten 12 km klatring med næsten 9% i gennemsnitlig stigningsprocent!

Briançon
Col du Lautaret
Col de Sarenne
Alpe d’Huez
Col du Granon

En anden type dag

For Hold 1 ændrer denne stigning markant karakter for 2. etape. Hvor basisruten allerede stiller store krav så tilfører Col du Granon en udfordring der er hård – nærmest lidt “kompromisløs”! En stigning, der på ingen måde giver noget gratis uanset at den ligger kort efter starten på etapen fra Briancon.

Ligesom for etape 1, så vil Granon-opkørsel skabe en ’forsinkelse’ for hold 1-rytterne og en spredning blandt holdene. Det betyder også, at der sandsynligvis vil komme en form for samling af Cykelnervens ryttere op mod toppen af Col de Sarenne. En erobring af finalestigningen på 20 tour-etape - vi forventer magisk stemning for omkring 300 ryttere i hver af eventugerne!

Col de Granon er ikke tilføjet til hold 1-rytterne for at gøre dagen hårdere, men for at skabe en etape, hvor ryttere med rigtig god form får den fulde oplevelse af Serre Chevalier-området.

Vi har flere gange brugt ordsproget ”Der er forskel på hvad man VIL og hvad man måske KAN…” og vi mener i den grad, at det er validt med hensyn til, at alle ikke skal udfordre Col du Granon.

Med Granon giver det en etape på 103 km og 3.455 højdemeter!

Jonas Vingegaard og Col du Granon…

Stigningen Col du Granon blev for alvor skrevet ind i den nyere Tour de France-historie i 2022. Det var her, at vores hjemlige

Jonas Vingegaard sammen med sit hold satte Tadej Pogačar under massivt pres på Col du Galibier, inden det afgørende angreb kom på finalestigningen Col du Granon.

Etapen udviklede sig til en af de mest spektakulære i nyere tid, hvor UAE-holdet blev isoleret, og Pogačar til sidst måtte slippe.

Mange husker nok transmissionen i TV, hvor der utallige gange blev angrebet af de to duellanter.

Men Jonas Vingegaard kørte smukt alene mod toppen og overtog den gule trøje. Det var ikke bare en etapesejr – men et vendepunkt i hele løbet.

Når du kører Granon, kører du derfor ikke bare en stigning. Du kører ind i et stykke cykelhistorie, hvor forskellen mellem at være stærk og at være bedst blev tydelig.

Col du Granon – stigningsanalyse

Col du Granon er en af de mest krævende stigninger i Alperne, som især skyldes kombinationen af længde og stejle procenter.

Springer man den første “lette” kilometer over med 5,2% i snit, så byder opkørslen på følgende nøgletal.

Nøgletal (ca.):

Længde: 11,3 km

Gennemsnit: 9,2 %

Maks: 11–12 %

Top: 2.413 meter

Første del (0–3 km) – ingen opvarmning

Den ærlige virkelighed - stigningen starter brutalt. Du rammer hurtigt procenter omkring 9–10 %, så ingen blød indledning.

Kroppen får ikke tid til at tilpasse sig og du er direkte i arbejdet fra første pedaltråd. Her er det afgørende, at du ikke lader pulsen stikke af. Hvis du åbner for hårdt, betaler du for det senere!

Midtersektionen (3–7 km) – konstant pres

Denne del af stigningen er kendetegnet ved lange, lige strækninger med vedvarende høj stigningsprocent. Forvent derfor få naturlige pauser, som betyder, at du skal finde en rytme, du kan holde under konstant belastning.

Kadencen vil sandsynligvis falde helt naturligt og pulsen stabiliserer sig på et højt niveau. Har du allerede kørt for aggressivt er der også risiko for, at dine ben begynder at syre til efter gårsdagens etape - så det skal naturligvis undgås!

Afgørende del (7–10 km) – udmattelse og højde

Nu begynder højden for alvor at spille ind. Du er over 2.000 meter og luften bliver mærkbart tyndere. Selv små justeringer i tempo kan føles markante.

Samtidig fortsætter stigningsprocenterne med at ligge højt. Det er her Granon adskiller sig fra mange andre stigninger. Og stigningen bliver ikke lettere resten af vejen mod toppen!

Finalen (sidste kilometer) – ren viljestyrke

Den sidste kilometer er ikke nødvendigvis stejlere end resten, men den føles nok sådan. Her handler det om at holde trådet, selv når krop og hoved er presset.

Når du kommer tæt på toppen er det ikke en let afslutning. Det er et råt, åbent plateau, hvor du netop står med fornemmelsen af at have erobret et bjerg. En god fornemmelse, der skal kæmpes for.

COACHENS ANBEFALINGER – COL DU GRANON

• Start konservativt – de første 3 km afgør resten

• Hold en høj kadence og kom i zonen

• Accepter lavere watt mod toppen – højden spiller ind

• Spis opad stigningen – selvom det er svært undervejs

• Kør dit eget tempo – ignorer andre rytteres tempo

• Del stigningen op mentalt - helt til toppen

Hvorfor er Col de Granon kun for Hold 1

Denne tilføjelse til en allerede udfordrende etape gør den markant hårdere end basisruten. De yderligere kilometer er få, men de yderligere højdemeter er rå!

Col du Granon ligger kort efter starten i Briancon. Opvarmningen er derfor meget begrænset. Og alle ryttere skal kunne køre stigningen fuld disponeret - og egentlig uden behov for pauser da den samlede etape 2 i forvejen kræver mange timer i sadlen. Derfor er der et vigtigt tidsmæssigt perspektiv i denne udvidelse med et bonusbjerg.

Col du Granon kræver solid erfaring med bjergkørsel. Det kræver en stor fysisk kapacitet. Du kommer til at arbejde tæt på din syregrænse i længere tid. Det kræver desuden en stor mental kapacitet og overskud selv når det niver. Og det kræver rigtig god indsigt i egne evner og begrænsninger. Det er de ærlige fakta.

For ryttere uden disse nødvendige erfaringer og styrker, så kan stigningen ikke blot være hård – den kan risikere at ødelægge resten af etaperne. Netop derfor er den målrettet stærke hold 1 ryttere.

Et barsk, råt og åbent terræn i 2.413 meters højde, hvor man kigger ned på bjergene.

CYKELNERVEN 2026 – 3. ETAPE

Fra toppen af Alpe d’Huez kaster vi os ud i en ud-hjem ekspedition til 20. etapes første tourbjerg Col de la Croix de Fer –Første stigning på tourens vigtige 20. etape!

Vi har indkvarteres os på toppen af Alpe d’Huez og har tre nætter foran os som giver en rigtig god logistik, praktik og mulighed for unik cykling i kendt alpeterræn. Vi skal ikke tænke på transfers eller ud- og indtjekning på hoteller. Vi kan fokusere på de kommende to etaper og til sidst lørdagens afslutningsaftenen.

Inden lørdag aften har vi to etaper foran os. Vi bruger dem fornuftigt ved at cykle i tourens hjulspor for 19. og 20. etape. Tredje etape starter dog med årets fotos af alle Cykelnervenryttere, lokale hold, ambassadører, coaches, staf og andre, der medvirker til, at vi kan afvikle de to eventuger i Frankrig.

Mød op i årets tøj ligesom under alle andre etaper

Afgangen fra legendariske Alpe d’Huez, og fra sportscenteret Palais des Sports et des Congrès bliver lidt senere end de andre dage da årets billeder skal skydes af vores mangeårige og dygtige fotograf Jakob Helbig. Vær præcis når du bliver kaldt til kameraet!

Side 51

Alpe d’Huez
Le Bourg d’Oisans
Col du Glandon
Col de la Croix de Fer
Allemond
Villard Reculas
Alpe d’Huez

Frokostdepot Ved Lac de Grandmaison

Col de la Croix-de-Fer

Opkørsel til Alpe d'Huez via Villard-Reculas

Balkonvejen Pas de la Confession

NØGLETAL

Distance: 100 km

Korset på toppen af Col de la Croix de Fer

INTRODUKTION

Din tredje etape er en ægte alpe-etape med meget af det, du sikkert forbinder med Tour de France. Du starter på toppen i Alpe d’Huez omgivet af nogle af cykelsportens mest legendariske veje.

Og allerede fra de første kilometer mærker du nok tourhistoriens vingesus; du triller ned gennem de ikoniske 21 hårnålesving mod Le Bourg d’Oisans. Det er fra denne by at Tour de Franceorganisationen skyder den 20. Tour de France-etage i gang fraen etape som mange cykeleksperter udnævner som årets spændende ‘Kongeetape’.

Cykelnervens 2026-ryttere for mulighed for at køre alle stigningerne fra 20. etape henover etaperne. Det bliver uden tvivl en stor opgave, men uden tvivl også en stor BUCKET LIST oplevelse, der sent vil blive glemt.

Dagen udvikler sig gradvist fra hurtig nedkørsel, til dalstykket og frem til en 27,6 km lang opstigning mod Col du Glandon og videre 2,5 km til Col de la Croix de Fer. Du klatrer 1.561 meter op som giver en gennemsnitlige stigningsprocent på 6,7%.

Tourens bjergprofil afspejler en 24 km stigning, men vi kører helt fra dalen som tilføjer lidt ekstra til højdemetersponsoraterne!

CN ETAPE 3

Col de la Croix de Fer (2.067 m)

Tager vi udgangspunkt i Tour de France-profilen med de 24km, 1.250 højdemeter med 5,2% i snit, så kan selve stigningsprocenten virke overkommeligt. Men den er ikke speciel retvisende.

Dette er en af Alpernes store klassikere, og stigningen er ikke kun jævn. Du skal glæde dig til stejle ramper, korte nedkørsler, lettere passager og flere skift i rytmen undervejs mod toppen. Nøglen til en god opkørsel er din tålmodighed og din evne til at holde igen hele vejen op til de 2.067 meters højde.

Og endnu vigtigere, ingen af os ryttere må glemme, at vi skal klatre tilbage op til Alpe d’Huez. Fyld derfor løbende ‘benzin’ på din motor, hold gang i hjulene, men gem energi og styrke.

Km 0-5: En hård åbning fra dalen

Du starter fra Verney-søen, hvor vejen begynder at stige med det samme. De første kilometer ligger typisk mellem 6 og 10 %, og omkring kilometer 3-4 rammer du nogle af de stejleste passager på hele opkørslen. Her er det let at blive revet med af friske ben og god energi, men du får brug for kræfterne senere. Kør kontrolleret og lad andre sætte tempoet, hvis det føles for hårdt.

Km 5-8: Et kort pusterum

Efter den stejle åbning bliver stigningen mere venlig. Procenterne falder, og enkelte steder føles vejen næsten flad. Brug denne sektion aktivt. Få drukket, spist lidt energi og find en god rytme igen. Det er ofte her, du kan hente overskud til de hårdere kilometer længere oppe.

Km 8-13: Ind i den smalle kløft

Nu ændrer stigningen karakter. Du kører ind i den smalle kløft ‘Defilé du Maupas’, hvor vejen igen rejser sig markant. Flere kilometer ligger mellem 6% og 11 % - og især omkring km 9-10

bliver det krævende. Fokuser udelukkende på dit eget tempoundgå at lade dig inspirere af andre ryttere eller hold. Det er her du mærker, hvis du har startet for ambitiøst. Vores tidligere dages stigninger på Cykelnerven har haft denne distance - men vi bliver fortsætter og krydser igen 2.000 højdemeter-grænsen!

Km 13-18: Mod depot ved Grand'Maison

Når du har klatret over de stejle passager åbner landskabet sig igen ved den imponerende dæmning Grand'Maison. Stigningen fortsætter slavisk, men nu med lidt mere moderate procenter.

Km 18-21: Den afgørende rampe

Når din cykelcomputer viser, at stigningssegmentet er ved de 18 km, så begynder en af Croix de Fer’s mest krævende sektioner.

Vejen stiger igen med flere kilometer omkring 6-8%, som efter næsten 20 kilometers klatring vil kunne mærkes af de fleste. Hvis du har planlagt din opkørsel godt på dette tidspunkt, så kan du fortsat holde et jævnt tempo og stabilt tråd.

Km 21-24: De sidste kilometer mod passet

De sidste kilometer fortsætter opad med stabile stigningsprocenter omkring 5-7 %. Se frem - og ny at vejen snor sig mod passet, og udsigten bliver mere og mere imponerende. Du kan næsten se toppen så hold fokus helt til skiltet. Når du rammer de 2.067 meter, har du besejret et ikoniske tourbjerg - og tourrytterne tager samme udfordring op den lørdag den 25. juli.

Skiltet på toppen af Col de la Croix de Fer afspejler, at vi er tæt på vores startsted for første etape i Saint-Jean-de-Maurienne

Konklusion på Col de la Croix de Fer

Når du har besejret denne magiske og udmattende stigning, Col du Croix de Fer, så tag dit velfortjente pusterum på toppen. Der er en café på toppen, hvis benene skal have en pause og kroppen en påfyldning. Der vil også være et stærkt Cykelnerven heppekor og mulighed for væske og energi. Og glem ikke at få taget et billede foran det obligatoriske skilt.

Potentiel bonussektion - Col du Glandon

Din Strava-rute op mod Croix de Fer laver en kort afstikker til venstre ved kilometer 48,4. Hvis et planlagt vejarbejde på D927 er Col du skiltet, tag et billede, og køre samme vej tilbage - og

Frokostdepot

Alt efter holdenes respektive samlede tid for opkørslen, så er der enten frokost på parkeringspladsen ved Lac de Grandmaison/ Barrage de Grand’Maison (se kortet og profilen) på vej op - eller på vejen retur fra toppen af Col de la Croix de Fer.

“Sult- og pausebarometeret” vurderes på de respektive hold og afstemmes af coachteamet. Vind, varme, vejr og form må sætte rammerne på dagen. Efter nedkørslen fra Lac de Grand’Maison vender du tilbage mod dalen - tilbage til finalen med VillardReculas og ikke mindst Alpe d’Huez.

Coachens note til Col de la Croix de Fer

Hold igen i starten –Croix de Fer “strafer” overmod!

Spis og drik på de lettere sektionerfør du bliver sulten, før du bliver tørstig.

Sigt efter 60-90 g kulhydrat og 500-750 ml. væske pr. time.

Husk elektrolytter på varme dage.

Gem kræfter til de sidste 6km –her bliver forskellen skabt.

Tålmodighed opad giver succes på toppen.

Tålmodighed er dagens vigtigste gear.

CYKELNERVEN 2026 – 4. ETAPE

Tourens to bjergafslutningerne på 19. etape - vores store finale

Alpe d'Huez – Col d'Ornon – Alpe d'Huez

Distance: 87 km (lang rute) / 29 km (kort rute)

Højdemeter: 2.385 hm (lang rute) / 1.140 hm (kort rute)

Start og mål: Palais des Sports, Alpe d'Huez

Introduktion

Din fjerde og sidste etape afslutter Cykelnerven 2026 i hjertet af Oisans-massivet omkring Bourg d'Oisans og Alpe d'Huez. Du vælger mellem to forskellige udfordringer afhængigt af benenes tilstand efter tre krævende dage i bjergene.

Du kan enten vælge den korte rute og koncentrere dagens indsats om én samlet opkørsel af ikoniske Alpe d’Huez. Eller du kan udvide dagen med en ekstra bjergsløjfe over 19. etapes Col d'Ornon, inden du ligeledes afslutter ugen opad de legendariske 21 hårnålesving.

Begge ruter begynder med nedkørslen fra Alpe d'Huez til Bourg d’Oisans, men køres forskudt tidsmæssigt så etapen samler sig henover middag og eftermiddagen. Efterhånden som benene tillader, at alle ryttere kommer helt på toppen, så mødes vi til sidst ved Palais des Sports og afslutter det cykelmæssige eventyr Cykelnerven 2026.

Alpe d’Huez
Alpe d’Huez
Bourg d'Oisans
Alpe d’Huez
Alpe d’Huez
Bourg d'Oisans Bourg d'Oisans
Col d’Ornon
Col d’Ornon
Entraigues

Rutemuligheder

Kort rute – Alpe d'Huez direkte: Hvis du ønsker en mere simpel og kontrolleret afslutning på ugen - eller blot vil prioritere kræfterne til Alpe d'Huez, så vælger du den korte rute.

Efter nedkørslen til Bourg d'Oisans vender du i rundkørslen ved foden af bjerget, og du kan begynde dagens eneste opkørsel.

Alpe d'Huez venter på dig med sine 21 hårnålesving og 1.124 højdemeter frem mod målstregen i toppen af skisportsbyen. På nær hvis du kommer op som den første rytter, så bør du kunne opleve festlige fejringsscener når du kører over den hvide streg.

Vendepunkt

Lang rute – Col d'Ornon og Alpe d’Huez: Hvis du fortsat har overskud efter ugens første tre etaper, giver den lange rute mulighed for endnu en Tour de France-stigning. Og faktisk fra begge sider, hvis man mangler højdemeter til højdemetersponsoraterne. Fra Bourg d'Oisans følger du dalen og en flot rolig opkørsel mod Col d’Ornon.

Du enten krydser toppen, kører ned mod Entraigues og kører tilbage over bjerget fra modsat side. Eller du vender rundt på toppen, hvor der er væske og frokost, inden du vender tilbage til Bourg d'Oisans. Herfra venter finalen- dagens sidste og største opgave: Turen tilbage op til Alpe d'Huez.

Fra rundkørslen efter Bourg d’Oisans venter dig 750 flade meter frem mod opkørslen af ikonisk Alpe d’Huez

Col d'Ornon – gennem kløften fra Bourg d'Oisans

Længde: ca. 10km

Gnm. stigningsprocent: ca. 6 %

Tophøjde: 1.371m

Når du forlader Bourg d'Oisans, bevæger du dig ind i en mere stille del af Oisans-regionen. Vejen følger dalen op gennem en smal kløft, hvor stigningen gradvist tager lidt fat. Opkørslen er forholdsvis jævn, men fl ere kort passager er stejlere end gennemsnittet og kræver, at du finder en god rytme tidligt.

Sammenlignet med flere af ugens kendte Tour de Francestigninger virker Col d'Ornon mere anonym, men kræver stadig indsats som enhver andet bjergtop, der er med i Tour de France.

Det er en længere bjergopkørsel, som koster lidt kræfter, men det betaler sig når man ser det flotte og frodige landskab som var man del af Peter Jackson’s ‘Ringenes Herre’. Sug indtrykket til dig og reflekter her på de sidste stigning over ugens vilde indsats og oplevelser. Sandsynligvis én til scrapbøgerne!

På toppen af Col d’Ornon venter dagens frokostdepot. Du kan vælge stoppet på opkørslen, eller på tilbageturen fra Entraigues, hvis du kører begge sider af stigningen.

Col d'Ornon – Tour de France-siden fra Entraigues

Længde: ca. 10 km

Gnm. stigningsprocent: ca. 4,5–5 %

Tophøjde: 1.371 m

Efter nedkørslen kommer du til landsbyen Entraigues, hvorfra ruten vender tilbage mod toppen igen. Der er dog mulighed for kafestop og opfyldning af dunke på torvet ved caféen ‘Le Gargas’ i Entraigues. Herefter kører du den side af Col d'Ornon, som indgår i Tour de France-ruten gennem området.

Denne opkørsel opleves anderledes end Bourg d'Oisans-siden. Vejen er mere åben, stigningen mere regelmæssig og rytmen lettere at fastholde over længere perioder. Her får du gode muligheder for at finde et stabilt tempo og arbejde kontinuerligt.

Toppen markerer afslutningen på dagens ekstra bjergsløjfe. Herefter følger nedkørslen tilbage mod Bourg d'Oisans, hvor dagens sidste udfordring venter.

Finalen - Alpe d'Huez

De første hårnålesving

Fra Bourg d'Oisans begynder Alpe d'Huez uden opvarmning. De første kilometer er blandt de hårdeste på hele stigningen, og du mærker hurtigt, hvorfor bjerget har opnået sin ikoniske status i Tour de France. De mange hårnålesving gør det lettere at opdele opgaven i mindre delmål. Find dit eget tempo tidligt og lad dig ikke rive med af ryttere omkring dig.

Gennem La Garde og Huez

Efter de nederste kilometer bliver rytmen heldigvis mere stabil. Du passerer La Garde og senere en gensyn med Huez. Her handler det om at holde kadencen godt i gang og bide det sidste i sig. Stigningen er fortsat krævende, men mange ryttere oplever denne del som mere forudsigelig end den stejle åbning.

De sidste kilometer mod toppen

Du har oplevet det på etape 2 og 3. Du passerer Huez og fortsætter mod toppen. Nyd at vejen åbner sig, men efter fire dage i bjergene kan selv moderate stigningsprocenter føles lange.

Mulighed for kaffestop ved den lille ‘Le Gargas’ café ved kirken i Entraigues.

De sidste kilometer handler om at holde rytmen og fortsætte fremad. Snart dukker de første bygninger i Alpe d'Huez op, og målet venter dig bagerst i byen. Der vil sikkert være fejring både ved målstregen og ved Palais des Sports.

Fakta om Alpe d'Huez

Længde: 13,8km

Højdeforskel: 1.124m

Gnm. stigningsprocent: 8,1 %

21 nummererede hårnålesving Målområde i 1.850 meters højde

Første Tour de France-målgang på toppen i 1952

“Alpe d'Huez er blandt de mest ikoniske stigninger i professionel cykelsport og har dannet ramme om nogle af Tour de Frances mest berømte bjergafslutninger. For dig er den samtidig den sidste udfordring på Cykelnerven 2026…

DIN FORBEREDELSE TIL TUREN

Vi har udarbejdet denne RoadBook for at give dig det bedst mulige grundlag for de fire etaper i Alperne. Målet er at skabe overblik over ruterne, stigningerne og de praktiske forhold, så du møder velforberedt op til hver enkelt etape.

Bjergene er udfordrende på en anden måde end de fleste danske cykelruter. Stigningerne er længere, tempoet lavere og belastningen helt anderledes. Derfor kan det være en fordel at kende ruternes på forhånd og vide, hvor de vigtigste udfordringer typisk opstår.

Vores beskrivelser går slavisk gennem hver etape, der er profiler af de væsentligste stigninger samt praktiske informationer om depoter, rutevalg og dagenes forløb.

Vi har kombineret fakta om afstande, højdemeter og stigningsprocenter med erfaringer fra tidligere år, fra vores rekognoscering i Frankrig, så du får et nuanceret billede af hvad der venter på vejen mod toppene.

Vi har forsøgt at beskrive, hvordan de enkelte stigninger typisk vil opleves på cyklen, og hvilke sektioner og strategier, der ofte viser sig at være afgørende for dagens samlede oplevelse.

I Frankrig kører vi niveauopdelt i hold, så ryttere med ensartet styrke og erfaring følges ad på etaperne. Det giver generelt bedre fl ow, mindre ventetid og de bedste muligheder for både sikkerhed, fællesskab og gode cykeloplevelser.

Husk dog, at selv ryttere på samme hold og niveau kan opleve dagens udfordringer meget forskelligt. Dagsform, restitution og personlige ambitioner spiller en vigtig rolle på vores etaper.

Denne RoadBook'en er derfor ikke en facitliste, men dit “værktøj” til en god forberedelse. Brug den til at klæde dig selv godt på. Jo bedre du kender dagenes udfordringer hjemmefra, desto lettere er det ofte at finde ro og rytme, når du sidder midt på stigningen.

Adgang til ruter og GPX-filer

Du modtager rutelinks og får adgang til GPX-filer til alle etaper. Disse kan overføres til Garmin, Wahoo eller anden cykelcomputer. Vi anbefaler klart, at du selv kører med etapernes præcise rute og derved kan navigere undervejs. Det vil uden tvivl bidrage til den vigtige sikkerhed som har vores højeste fokus og prioritet.

HENT RUTER FOR HVER ETAPE

Via online- og PDF-versionen af denne RoadBook kan du klikke på nedenstående links for at få adgang til Cykelnervens ruter via træningsplatformen STRAVA

(Relevant i online version af RoadBook)

Etape 1: Klik her for downloade ruten (Etape 1: 102 km / 2,720 hm)

Etape 1: Klik her for downloade ruten (Etape 1: 113 km / 3.339 hm) m/Bonusbjerg)

Etape 1

Etape 1 med bonusbjerg

Etape 2: Klik her for downloade ruten (Etape 2: 101 km / 3,156 hm)

Etape 2: Klik her for downloade ruten (Etape 1: 103 km / 3.455 hm) m/Bonusbjerg)

Etape 2

Etape 2 med bonusbjerg

Etape 3: Klik her for downloade ruten (Etape 3: 100 km / 3.060 hm)

Etape 3

“Download ruterne og find vej gennem Alperne…”

HENT RUTER FOR HVER ETAPE

Via online- og PDF-versionen af denne RoadBook kan du klikke på nedenstående links for at få adgang til Cykelnervens ruter via træningsplatformen STRAVA

Etape 4: Klik her for downloade ruten (Etape 4: 29,3 km / 1.141 hm) - Kort

Etape 4: Klik her for downloade ruten (Etape 4: 87 km / 2.385 hm) - Lang

Etape 4 - Kort

4 -

Synkroniser / download ruter

Du får adgang til ruterne for hver etape ved at klikke på links fra forrige side. Ruterne er oprettet på træningsplatformen Strava og ved at ‘stjernemarkere’ ruterne kan du synkronisere med din GarminConnect-profil og derved din Garmin enhed, eller din Wahoo eller lignende enheder.

Du kan også vælge at eksportere filerne som GPX-fil (klik på pil-ned til højre for ‘Rediger’ og vælg ‘Eksportér GPX’). Herefter kan du manuelt downloade hver fil/etape til din enhed. Se manualen for detaljer.

Det vil altid være coaches, der viser vej og tager eventuelle beslutninger om ændringer. Der kommunikeres enten inden afgang eller under selve etaperne, hvis forhold gør, at vi må justere de planlagte ruter.

Uanset hvad, så opfordrer vi til, at du undersøger etapens rute, distance og højdemeter inden afgang! Brug denne RoadBook og tag eventuelt bilede af ruterprofiler og statistik og gem i din mobiltelefon. Derved har du og alle andre ryttere samme rute og plan som coaches og staf.

Selvom ruterne nu er tilgængelige via denne RoadBook, så kan der komme ændringer frem mod afgang grundet vejarbejder, asfaltsarbejde, lukkede bjergpas og andre forhindringer. Vi kommunikerer, hvis ruterne bliver ændret - og derved skal genindlæses til din cykelcomputer.

Gem ruterne på din cykelcomputer

Vi opfordrer alle ryttere til at downloade ruterne til deres cykelcomputer. Derved kan man assistere hinanden undervejs vide hvornår toppen rammes - eller vejen tilbage til etapens afslutning.

VIGTIGT! Alle etaper og stigninger bliver gennemkørt i dagene inden første ryttergruppe ankommer til Alperne. Det anbefales derfor, at synkronisering af ruter/download af filer ikke sker før efter søndag d. 7. juni om aftenen.

Små Cykelnerven-ryttere

i store uforglemmelige omgivelser

RESPEKT FOR NEDKØRSLERNE

Vi har forklaret vores vigtige kodeks for nedkørsler og hvordan - og hvorfor - vi kører såkaldt neutraliseret ned fra toppen af stigningerne. Sikkerhed har højeste prioritet, og vi forventer at alle ryttere respekterer vores kodeks i Frankrig. Til ryttere uden den store erfaring med nedkørsler har vi udarbejdet nogle vigtige fokuspunkter og anbefalinger.

Vigtige fokuspunkter og anbefalinger

Mange oplever noget helt specielt på stigningerne og i bjergene. Man kan oplever et sus ved at være i zonen og roligt ”æde kilometerne” og sig selv på vej imod toppen. Der kan være en spænding ved at starte opkørslen – og nå et mål man har sat sig uden dog helt at kunne forudsige, hvordan krop og sind følger med! Der vil være kriser og sejrer – og et ordsprog siger ”… at man lærer sig selv at kende i bjergene!”.

Uanset om du har stor eller lille erfaring med at køre i bjerge, så er det vigtigt at føle sig komfortabel og forberedt med både opog nedkørsler.

Når du kører opad, så vil der være en naturlig fysisk grænse for, hvor hurtigt du kan køre. Det kan afhænge af mange faktorer som f.eks. stigningsprocenten og længden på stigningen, højden og den tilgængelige ilt, vægten på cyklen og rytteren - og især den intensitet du kan køre med hænger sammen med din form, styrke og udholdenhed.

Men specielt når du kører nedad, så er det vigtigt at have en plan for, hvordan du kommer sikkert ned på cyklen. Hvor opkørsler kan udløse glæde og stolthed, så kan nedkørsler eventuelt skabe frygt og usikkerhed, hvis erfaringen er begrænset. Denne potentielle frygt er helt rational. Det kan virke noget usikkert at skulle balancere hastighed, bremseteknik, sving og udsyn, hvor du samtidig ”kun” er beskyttet af 2 mm tyndt cykeltøj og din letvægtscykelhjelm.

Det er heldigvis meget sjældent, at der sker uheld og alvorlige skader. Men alle ryttere, coaches og staf skal gøre alt vi kan for at undgå styrt eller uheld. Derfor kommer her lidt input til hvordan du kan tackle nedkørslerne på en sikker og forsvarlig måde.

Det handler grundlæggende om at fokusere på tre forhold:

-At kontrollere og styre farten og derfor bremse rigtigt og på de rigtige tidspunkter

-At fordele vægten korrekt i sving samtidig med du placerer dig korrekt på vejen og fokuserer rigtigt gennem svingene

-At undgå panik og hurtige opbremsninger, men i stedet kører i komfortabelt og kontrolleret flow

Styr farten, brems rigtigt og på rigtige tidspunkt

Farten er altid en faktor når man kører ned af et bjerg. Hovedreglen er at risikoen stiger med hastigheden og hvis man er usikker, er anbefalingen at holde farten nede. Du skal altid køre med en fart hvor du kan nå at bremse sikkert, selvom der dukker noget uventet op. Ulykker sker hurtigt og der er meget kort tid til, at reagere hvis der pludseligt er olie eller huller i asfalten.

Grundreglen er derfor at holde farten nede på et komfortabelt niveau, så du føler dig sikker og kan holde din bane på vejen. Der kan komme ryttere bagfra i højere fart, og pludselige baneskift kan føre til farlige situationer.

Når man skal kontrollere farten, sker det selvfølgelig ved at bremse. Det er dog ikke ligegyldigt hvordan du bremser, og rigtig bremseteknik handler lidt om hvilken type bremser man har. Skivebremserne er lettere at dossere og de opvarmer ikke fælgen.

Derfor kan man bedre bremse lidt hele tiden, men selv en skivebremse kan ophede og det er derfor vigtigt, at bruge punktbremseteknikken med både for- og bagbremsen.

Cykelnerven rytter på ved ned fra Col du Tourmalet. Fokus på kontrolleret nedkørsel og rigtig placering i sving.

Punktbremsning betyder, at man vurderer nedkørslen, planlægger hvor og hvornår farten skal reduceres - og man bremser derfor relativt kraftigt i en kort periode efterfulgt af en periode uden bremsning. Så kan bremsen og eventuelt fælgen nå at komme af med noget af den varme, der opstår når man bremser.

I praksis betydet det, at man tilpasser farten hen mod et sving. Når man begynder at dreje slipper man bremsen, så man ikke aktivt bremser hårdt rundt i svinget. Efter svinget kan man lade cyklen komme op i fart igen, her skal skiverne køle af, så de igen er klar til at bremse hen imod det næste sving. Undlader man at give bremsen en pause, kan varmen fra bremsen bygge sig op, og på sigt skade skiven/fælgen og i værste fald få dæk og slange til

Hvis du vurderer at nedkørslen er så stejl, at du ikke kan slippe bremsen, så er et alternativ at stoppe helt op i siden af vejen, og stå stille et øjeblik indtil bremsen er kølet lidt af. Bremsen køles dog hurtigere af når du er i fart.

Fordel vægten korrekt i sving - placer dig rigtigt

Når man sidder passiv på cyklen, er vægtfordelingen cirka 70% på baghjulet og 30% på forhjulet. Men modsat hvad de fleste måske tænker, så er det faktisk omvendt ved bremsekraften. Der fordeler vægten sig med ca. 70% efekt på forhjulet og ca. 30% på baghjulet. Så er du godt oppe i fart, og gerne vil reducere farten, så brug begge bremser. Husk at forbremsen er den mest efektive.

Nogle ryttere kan være nervøse for at blokere forbremsen og enten skride på asfalten eller ryge henover styret. Disse ryttere har en tendens til hovedsageligt at benytte bagbremsen. Men da bagbremsen har en ringere bremsekræft end forbremsen nedad, så kan man opleve at man ikke bremser nok op, hvilke kan skabe utryghed og usikkerhed. I den situation skal du på kontrolleret vis prøve at aktivere forbremsen mere - og samtidig skyde kropsvægten lidt bagud.

Når du har lært at styre bremserne, kan balancen i svingene være den næste udfordring. For at have godt fat i styret, er det en god ide at holde nede i bukningen på styret og bruge pege- og langfinger til, at bremse med og justere din hastighed. Denne position og metode er også hvad de professionelle ryttere benytter, men nogle kan opleve problemer med ømhed i nakken på lange nedkørsler. I det tilfælde kan du godt placere hænderne i bremsegrebene, som man måske vil gøre på landevejen i Danmark. Rammer du et hul i vejen i denne position for hænderne, skal der holdes ekstra godt fat i styret for at undgå at miste grebet og kontrollen.

Korrekt vægtfordeling i svingene

Generelt set har du tre kontaktpunkter på din cykel:

-Styret (grebene)

-Sadlen

-Pedalerne

Rundt i sving placerer du den yderste pedalarm nede og prøver, at lægge vægten over på dette ben, samtidig med, at du kontrolleret presser let ned på styret i modsat side. Teknikken er meget som at stå på ski, hvor du lægger vægten på yderbenet for at dreje mest efektivt og kontrolleret.

Det næste du skal have fokus på er, at kigge mod punktet hvor man gerne vil hen, altså ikke kigge ind imod klippevæggen eller mod horisonten. I stedet skal du kigge efter og ”sigte” mod udgangen af svinget, det vil sige, hvor du gerne vil ende efter svinget.

Vi bevæger os ofte imod det vi kigger på, og derfor skal fokus altid være på det sted hvor man gerne vil hen. Det kræver lidt tilvænning, men du vil hurtigt opleve et flow og en god rytme nedad når du har praktiseret det og føler dig mere og mere sikker.

Undgå panik og hurtige opbremsninger -

kør med

et komfortable flow

Det kan måske lyde simpelt, men sker der noget uventet, f.eks. et sving som var skarpere end du havde regnet med, så er det vigtigt at du ikke går i panik. Hvis du går i panik, så handler du med stor sandsynlighed ikke rationelt og måske med en for voldsom handling til følge.

Det kan være, at du ikke har tilpasset farten korrekt så den er for høj, og du beslutter at ’skære’ svinget, selvom der kan være en bil på vej i modsat retning som kan have fatale konsekvenser. En anden situation kan være, at du undervurderer farten henimod et sving og i panik blokerer for- eller bagbremsen som kan betyde uheld eller styrt. Selv i en panisk situation, så prøv at holde fokus og bibeholde et overblik.

En situation med frygt og panik kan nemt påvirke din krop, så din koordination bliver svækket og de små muskler, som skal hjælpe med at koordinere bevægelserne, de bliver ”lammet/stivner” og du vil derfor håndtere cyklen og situationen markant dårligere end når du kører i komfortabelt flow.

Er du nervøs inden en nedkørsel, så opnå en mere afslappet tilstand i kroppen og udgå at spænde op. Tag et par dybe indåndinger inden nedkørslen og eventuelt visualiser, at du kører sikkert ned af bjerget i godt og komfortabelt flow - og alt forløber som planlagt. Hvis du inden start fylder hovedet med tanker om styrt og uheld, så gør du det unødigt usikkert og svært for dig selv - og nedkørslen kan blive mere vanskelig at håndtere.

Du kan altid kontakte erfarne ryttere på dit hold og især coaches, hvis du har brug for input og gode råd.

Kør sikkert og tag ansvar

Tag ansvar og undlad at udsætte dig selv eller dine medryttere for usikre nedkørsler. Vi kører ikke på afspærrede stigninger eller nedkørsler, og vi vil møde både biler og motorcykler i bjergene.

Hold dig derfor ALTID i egen bane og kryds ALDRIG den hvide midterste streg. Der kan være situation, hvor ryttere bag dig følger din bane og linje på vej op eller ned, men ikke har samme udsyn som dig selv.

Derfor skal kommunikation og signaler gøre, at dine medryttere kan orientere sig på både kort og længere afstand.

Det skal være en god oplevelse for alle at deltage, og alle skal respektere, at vi kører kontrolleret og forsigtigt ned med én coach foran og én coach bagerst. Vi samler op i bunden af en stigning eller når forreste coach vurderer, at der er et behov for samling.

Som tidligere nævnt, så har ikke nummer på ryggen og vi kører ikke for at vinde. Vi kan kun ”vinde” ved at gennemføre de store udfordringer ved at disponere korrekt over fire etaper. Fire etaper tilpasset med distancer og højdemeter ud fra vores forskellige forudsætninger og erfaringer.

Det er grunden til, at vi inddeler i niveauer og forsøger at skabe så homogene hold som muligt. I Frankrig kører vi i hold opdelt i tre forskellige niveauer:

HOLD 1 - 'DET HURTIGE TEMPO' (Niveau 1)

HOLD 2 - 'DET GODE TEMPO' (Niveau 2)

HOLD 3 - 'DET ROLIGE TEMPO' (Niveau 3)

Vi ønsker som grundregel maksimalt, at holdene er ude på cyklerne i 6,5 -7 timer for en etape. Det i sig selv kræver en solid udholdenhed. Dette tidsperspektiv er også grunden til, at det er

HOLD 1 ryttere, der kører bonusbjerge på første og anden etape.

Har du spørgsmål til nedkørsler og teknik for at opnå en sikker tur ned fra toppen, så kontakt coaches eller Sportslig Ansvarlig, Bo Velds Andresen.

Tilsvarende, hvis du har spørgsmål til niveauer og holdinddeling, så kontakt Bo Velds Andresen eller Cykelnerven teamet.

Vigtig assistance og gode råd fra erfarne coaches, der viser vej, guider og skaber godt fællesskab

ENERGIPLAN

Energi til at gennemføre etaperne

Du kører med på Cykelnerven fordi du vil gøre en forskel for en verden uden sclerose, hvor du sandsynligvis også har sat dig et stort mål for selve cykeloplevelsen. Den forudgående træning har selvfølgelig været hel essentiel. Men uden rette indtag af mad, drikke og energi under turen til Alperne, så kan det være problematisk at indfri den målsætning.

Vil vil derfor kort beskrive nogle af de punkter vi mener er de vigtigste for at præstere optimalt i Frankrig.

Energi

Som vi har beskrevet i etapeprofilerne så kræver det en stor indsats og en stor mængde energi at komme igennem en event som Cykelnerven. Og siden september har du sikkert brugt mange timer på at opbygge den rigtige kondition. Men har du også trænet din krops evne til at levere energi til de arbejdende muskler via løbende energiindtag?

De fleste kender måske en cykelkammerat, som kan køre hurtigt i 60-90 minutter, men som herefter går helt ned. Det kan altså ikke nytte noget at bygge en stor motor, hvis brændstofslangen stadig er lille, hvis den er uprøvet - eller der ikke er benzin på tanken.

Med vores anbefalede udholdenhedstræning har du billedligtalt trænet din brændstofslange større. Det hjælper dog ikke meget, hvis tanken er tom, så en stor del af det, at skulle gennemføre en 4-dages event som Cykelnerven handler om, at du planlægger din bedst mulige og personlige energi- og ernæringsstrategi.

Når du spiser og drikker energi, kommer det først ned i mavesækken, hvor væske og sukker kan optages, men spiser du mere komplekse fødevarer, som franske autentiske baguettes med kylling, skinke og ost m.v. skal maden først ned i tarmen, før den bliver optaget. Derfor betyder mavetømningshastigheden noget for, hvor hurtigt du optager energien. Også kaldet det såkaldte ‘osmotiske’ forhold.

Forskningen peger i retning af, at optaget af særligt kulhydrat er trænerbart. Vi kan altså træne vores kroppe til at optage større mængder af kulhydrat.

Kulhydrat er vores mest efektive energikilde under intensivt arbejde og tidligere har man vurderet et maksimalt optag på 60 gram kulhydrat pr. time. Dette står dog forfald i dag og studier viser optag op på 120 g. i timen, hvis kroppen er trænet til det.

Det betyder, at du kan arbejde hårdere og længere end tidligere. Men det kræver forberedelse og test under ens lange træningspas da kroppen har forskellige ”porte” til at optage forskellige kulhydrater før man kan nå til maksimalgrænsen for hver slags ”transportport”. På Cykelnerven har vi produktet Carbo Race

Electrolyte fra PurePower med, hvor der er lange og korte sukkerstrukturer. Fordele ved dette produkt er, at energien frigives over lidt længere tid og kroppen kan optage det i forskellige porte i kroppen.

Vand

I Frankrig kommer du til at køre langt og med mange højdemeter hver dag. Og du sidder på cyklen hver dag 4 dage i træk. Derfor er energiindtaget naturligvis vigtigt. Men mange ryttere glemmer ofte det basale behov for væske!

Når vi skal optage energi fra mad, PurePower energiprodukter eller slik fra følgevognene, så er vi afhængige af, at forholdet imellem væske og energi er korrekt. Det betyder, at hvis du ikke får væske nok så bliver det svært at optage den energi du har liggende i maven. Selvom energien er vigtig skal du derfor huske at drikke nok rent vand, og mængden afhænger af varmen og størrelse på dig som rytter - samt hvor meget væske du taber over tid.

Vores vigtige anbefaling er, at du indtager mindst 750 ml. eller helt op til 1 liter rent vand timen hvis der er høje temparaturer.

Energibar

Fordelen ved en energibar er, at optaget af energien kommer gradvist og blodsukkeret ikke svinger voldsomt. Du bør derfor kunne yde mere stabilt på cyklen ved et planlagt stabilt optag.

Det kunne være PurePowers Energy Snack, som kan spises i stykker over lidt tid. Hellere indtage lidt hvert kvarter end en hel på en gang. Hvis du indtager en hel bar er ulempen, at du ikke får et stort hurtigt skud energi på én gang, så rettidig omhu og mængden man indtager på en gang er vigtigt hvis du primært satser energibarer.

skal indtages sammen med rent vand - ikke med energidrik!

De er gode alternativer for dem som kører mere intensivt og gerne vil have det optimale ud af kroppen. Gels og Chews virker hurtigt, men kræver rette dosering da man ellers kan opleve udsvingninger i blodsukkeret med risiko for op- og nedture på cyklen.

Elektrolytter

Elektrolytter giver ikke energi men hjælper dig med at opretholde saltbalancen og mineral niveauerne optimalt. Det kan også hjælpe med, at man får drukket rigeligt hvis vandet smager af lidt.

Elektrolytter er dog ikke et krav, hvis man spiser og drikker sundt, men kan være et rigtig godt redskab til at få væskebalancen på

Vi anbefaler at man drikker én dunk med elektrolytter før etapen

Hvad gør du så i praksis?

1. Fortsæt med at træne med energi i dunkene frem mod afgang. Vær opmærksom på, og test de principper for energi og væske som vi har beskrevet i denne RoadBook.

2. Arbejd dig langsom op i koncentration imod de 90 gram i timen. Brug især de sidste lange træningsture til at teste dit personlige energiindtag. Tænk på “Spis før du er sulten / Drik før du er tørstig”.

3. Inden afgang udarbejder du en plan, hvor du vægter at få mindst 750 ml. væske pr. time til dit planlagte energiindtag. Du regulerer alt efter temperaturen i Alperne. Er det meget varmt kan en mindre koncentreret energiblanding anbefales.

4. Start med at drikke/“sippe” en drikkedunk med elektrolytter efter morgenmaden.

5. Spis af en energibar allerede i starten af etapen. Husk dog, at du ikke kan spise dig i form så alting med måde.

6. Tag gels med som supplement hvis du føler et mere akut energibehov. Men ellers bero dig på Energy Snacks, frokosten på etapen og energidrik på depoterne.

7. Balancer gerne med én dunk med rent vand og én med energipulver. Så har du mulighed for at indtage energi som gels, vingummier eller barer.

ENERGI FRA PUREPOWER

Vi har beskrevet og gennemgået både de fysiske udfoldelser på etaperne, og samtidig beskrevet hvilke energimæssige krav de afgørende Tour de France-stigninger stiller til dig som Cykelnervenrytter.

Uanset dit tempo på turene, så vil de mange timer i sadlen kræve mange kræfter - og du får med sikkerhed brug for et godt planlagt energiindtag. Det hjælper vi dig med ved at udlevere forskellige energiprodukter. Du får udleveret en goodiebag med blandt andet energiprodukter fra Cykelnervens langvarige energisponsor

PurePower.

Hver rytter får følgende produkter:

4 stk. Energi Snacks

4 stk. Energy Gels

4 stk. Chews (vingummi)

2 stk. Hydrotabs rør m/20 stk.

2 stk. Drikkedunke i specielt Cykelnerven 2026 design

OBS! Som tidligere beskrevet via mailkommunikation, så er det vigtigt, at du selv supplerer med energiprodukter baseret på dine egne behov og erfaringer fra træning og tidligere cykelture i bjergene.

Brug især erfaringen fra de lange ture i sadlen til at vurdere, hvor meget og hvilken energi, der er behov for hvornår - udover dit væskeindtag.

Du har tidligere på sæsonen fået tilsendt information om rabataftale med PurePower til køb af produkter. Husk at bestille via webshoppen i god tid inden afgang af typer af produkter, der giver dig diamanter i benene og udholdenhed til at besejre de afgørende Tour de France-toppe.

AFGANGE & ANKOMSTER

Tirsdag 9. juni / 16. juni - Ankomst til Frankrig

14:30 - 19:00 Forventet ankomster til Briancon, Frankrig Indtjekning på hoteller (se hoteloversigt i RoadBook)

19:30 Velkomst, briefing & middag i ‘Circus Casino Briancon’ (Tjek Travel Sense's webapp for tidsplan og detaljer)

Onsdag 10. juni / 17. juni - 1. etape

06:30 - 08:00 Morgenmad på hotellerne

08:15 Afgang i busser fra ‘Caserne de Briancon’ (se kort)

10:15 Ankomst startplads i Saint-Jeans-de-Maurienne

11:00… Afgange i hold - 1. etape

17:00 - 18:30 Forventet ankomster til Briancon

19:30 Middag (se afsnit om spisesteder)

Torsdag 11. juni / 18. juni - 2. etape

06:30 - 8:30 Morgenmad på hotellerne / Indlevering af bagage

09:00 Afgang - 2. etape

15:30 - 17:00 Forventet ankomster til Alpe d’Huez / Hotel Odalys

19:30 Middag (se afsnit om spisesteder)

Fredag 12. juni / 19. juni - 3. etape

06:30 - 8:30 Morgenmad på ‘Palais des Sport’

09:00 Afgang - 3. etape

15:30 - 17:00 Forventet ankomster til Alpe d’Huez 19:30 Middag (se afsnit om spisesteder)

Lørdag 13. juni / 20. juni - 4. etape

06:30 - 8:30 Morgenmad på ‘Palais des Sport’

09:00 Afgang - 4. etape

14:00-16:30 Retur fra etapen / Vigtigt! Aflevering af cykler

19:00 Afslutningsmiddag på ‘Palais des Sport’

Søndag 14. juni / 21. juni - Hjemrejse

06:30 - … Morgenmad og afgang med busser fra Alpe d’Huez Afrejse og busafgang meldes ud via Travel Sense-webapp. (Se detaljer i dit personligt rejsebrev)

UDLEVERING AF BAGAGEPOSE

Du vil få udleveret din personlige ‘ Bagagepose ’ enten ved indleveringen af cyklerne i Danmark (uge 1 ryttere som husker at medbringe til Frankrig) - eller ved ankomst i Briancon (uge 2 ryttere). Posen indeholder forskellige nyttige sager og blandt andet energiprodukterne fra PurePower.

Bagageposen er ved tidligere events også beskrevet som “tørttøjposen” da du kan opbevare ekstra tøj som du har adgang til på et fastlagt depot på hver etape.

På posen er et nummer som du skal huske når du inden start på etaperne skal aflevere din pose i specifikke nummererede transportkasser.

Lært fra tidligere Cykelnerven events, så er det en god idé, hvis du tager et billede af din pose eller skriver nummeret i en note på din mobiltelefon.

Bagageposen bruges til, at du kan pakke en svedtrøje, en regnjakke, handsker eller lignende til eventuelle kolde og våde nedkørsler. Du kan med fordel også supplere med energi og elektrolytter i posen.

Bagageposen afleveres hver morgen til Cykelnervens servicebiler ved startstedet inden afgang. Posen kan som udgangspunkt tilgås på det første/højeste bjerg hver dag.

Uanset muligheden for at ligge ekstra tøj i bagageposen, så anbefaler vi, at du medbringer nødvendigt tøj (vest, jakke, ærmer til nedkørslen) alt efter dagenes vejrudsigter. Det er tilsvarende som når du træner alene og har det nødvendige tøj/energi med til en god og lang udholdenhedstur. Du skal være “selvforsynende”.

Du vil modtage yderligere information om konkrete placeringer under de daglige aftenbriefings og eventuelt via Travel Sense’s web-app ved ændringer i logistikken.

Bagageposen bliver efter etaperne eller inden middage udleveret hver aften, således at du kan pakke posen igen til næste dags etape.

HOTELLER & SPISESTEDER

Briancon - (9 .- 10. juni / 16.-17 juni)

Hoteller

Caserne Briancon

42 Avenue Rene Froger, 05100 Briancon

https://garrigae.fr/en/etablissements/caserne-de-briancon/

Sowell Parc Hotel

Avenue du 159E , Ria 05100 Briancon https://www.sowell.fr/en/le-parc-spa/

Hotel Vauban

13 avenue du General de Gaulle. 05100 Briancon https://www.hotel-vauban-briancon.com/en

Hotel La Chausee

4 Rue Centrale, 05100 Briancon

https://www.logishotels.com/fr/hotel/logis-hotel-de-lachaussee-2750?partid=1535

Hotel Suite Home

Center Commercial Grande Boucle, Avenue de Dauphine, 05100 Briancon https://www.suitehome-briancon.com/

Morgenmad på hotellerne

Middage

Circus Casino Briancon

7 Avenue, Maurice Petsche, 05100 Briancon https://www.circuscasino.fr/en/casinos/briancon/

HOTELLER & SPISESTEDER

Alpe d’Huez - (11 .- 14. juni / 18.-21 juni)

Hotel

Résidence & Hôtel Odalys L’Eclose (link)

Rue de 93 R.A.M, 38750 Huez

https://www.odalys-vacation-rental.com/search/? listLieuHebergement=2896,2894&ept-publisher=uska&ept-name=l-alpe-dhuez-eclose

Morgenmad på ‘Palais des Sport’

Palais des Sport

70 Av. de Brandes, 38750 Huez - Link

Middage

Le Perrain

https://www.leparrainalpedhuez.com/

Food court

https://www.campdebase.ski/

Le Pommes de Pins

https://www.alpedhuez.com/en/restaurant-pomme-de-pin-la/

Via Travel Sense’s webapp, som vi anbefaler du henter ned på din telefon, vil det fremgå hvilke af restauranter du skal spise på under dit ophold i Alpe d’Huez. Du vil spise på forskellige restauranter for henholdsvis torsdag og fredag.

Afslutningsmiddag

Palais des Sport

70 Av. de Brandes, 38750 Huez - Link

Se detaljer i Travel Sense’s web-app for de to respektive dage

COACHES & HOLD

Coaches – din støtte på vejen gennem bjergene

Bag hver eneste etape står et stort hold af frivillige coaches, som bidrager til at gøre Cykelnerven til en sikker, velfungerende og mindeværdig oplevelse for dig og de øvrige ryttere.

I år assisterer 34 coaches jer ryttere på de niveauinddelte hold. Flere har deltaget på tidligere Cykelnerven-ekspeditioner og kender både ruterne, bjergene og de udfordringer, du kan møde undervejs. Andre er nye i rollen, men fælles for dem alle er ønsket om at hjælpe, støtte og skabe de bedst mulige rammer for din oplevelse i bjergene.

Baseret på vores udsendte spørgeskema om erfaring og niveau bliver du tilknyttet et hold med cirka 24-28 ryttere og to coaches.

Den forreste coach guider holdet gennem dagens rute, formidler vigtig information og hjælper med at skabe et roligt og sikkert flow på vejen. Den bagerste coach holder overblik over gruppen, sikrer at alle kommer med, og hjælper med at samle holdet efter stigninger, nedkørsler og eventuelle stop.

Via radiokommunikation samarbejder coachene tæt gennem hele dagen, så holdet kan fungere som én samlet enhed. Undervejs hjælper de ikke kun med navigation og organisering. Du kan også se dem som dine “sparringspartnere” på dagens stigninger, få hjælp ved mindre tekniske problemer eller modtage praktiske informationer om depoter, rutevalg og dagens forløb.

Deres vigtigste opgave er at skabe de bedst mulige rammer for både sikkerhed, fællesskab og gode oplevelser på cyklen.

Et godt samarbejde mellem ryttere, coaches og den øvrige orange staf er afgørende for, at alle får nogle gode uger i Alperne. Derfor er det vigtigt, at du lytter til informationer og anvisninger undervejs og respekterer de fælles aftaler på holdet.

Coachenes anbefalinger bygger på erfaring fra mange timers kørsel i bjergene og har til formål at give gode og oplevelsesrige etaper for hele gruppen.

Cykelnerven handler ikke kun om kilometer og højdemeter. Vores mange fælles timer på cyklen skaber et særligt fællesskab, hvor ryttere hjælper hinanden gennem både gode og mere udfordrende øjeblikke. Her spiller coachene en vigtig rolle, men fællesskabet skabes af alle jer Cykelnerven-ryttere.

Vis hensyn til dine medryttere, vær åben for gode råd og bidrag aktivt til den gode stemning på holdet. Det gør oplevelsen bedre for både dig selv og alle omkring dig.

“Vores mange fælles timer på cyklen skaber et særligt

fællesskab…”

CYKELTRANSPORT

PRAKTIK VED CYKELINDLEVERING

Transport af cykler

Vi er glade for, at vores mangeårige samarbejdspartner Ole Larsen Transport igen står for transporten af alle cykler mellem Danmark og Alperne samt retur efter Cykelnerven 2026.

Transporten gennemføres af vores kendte og erfarne chaufører, (Uge 1: Jan og Emil / Uge 2: Jesper og Martin) som gennem flere år har været en vigtig del af logistikken omkring Cykelnerven. De sørger for sikker håndtering, ind- og udpakning samt transport af cyklerne i de to lastbiler, som følger Cykelnerven til og fra Frankrig. Lastbilerne benyttes også til transport at din bagage mellem Briancon og Alpe d’Huez.

Hvornår ser du din cykel igen?

Når cyklen er indleveret i Danmark, har du først adgang til den igen på startdagen onsdag morgen på torvet i Saint-Jeans-deMaurienne.

Når du ankommer til startbyen, så har coaches allerede stillet cyklerne i racks og efter holdorden (lokale hold i Danmark). Det eneste du skal gøre er, at tjekke at cyklen er i orden efter transporten, sætte cykelcomputeren på og dunkene i holderne.

Cykelindlevering

Din cykel skal afleveres rengjort, serviceret og klar til brug i bjergene. Når du møder op til indlevering, skal cyklen være fuldt køreklar og klar til første etape uden behov for yderligere klargøring.

Cyklen skal afleveres uden transportkufert, cykeltaske eller papkasse. Der må heller ikke monteres hjulposer eller lignende udstyr på cyklen under transporten.

Under transporten pakkes cyklerne forsvarligt ind, placeres oprejst og fastspændes sikkert i lastbilerne.Hvis du benytter CO₂patroner, slanger eller mindre reservedele, anbefaler vi, at de placeres i en ældre drikkedunk i cyklens flaskeholder under transporten.

Kører du med elektroniske gear fra SRAM, anbefaler vi, at batterierne afmonteres inden indlevering. Det reducerer risikoen for afladning under transporten. Benytter du Shimano Di2, kan det være en god idé at medbringe en powerbank eller oplader til brug ved behov efter udleveringen i Frankrig. En afladning er dog kun sket et par gange de seneste 10 år.

Inden du afleverer cyklen, bør du sikre dig:

• At cyklen er reng jort

• At kæde og drivlinje er smurt

• At gear og bremser fungerer korrekt

• At cyklen er klarg jort med passende gearing til bjergkørsel

• At eventuelle fejl eller slidte komponenter er udbedret

Læs også afsnittet om cykelklargøring senere i RoadBook'en.

Navneskilt på saddelpinden

Ved cykelindleveringen får du udleveret et farvekodet navneskilt med dit navn og dit lokale hold i Danmark. Skiltet skal monteres på saddelpinden efter anvisning fra staf ved indleveringsstedet.

Navneskiltet gør det muligt for coaches og supportteamet at sortere cyklerne korrekt efter hold og placere dem i de rette cykelracks ved ankomsten til Frankrig. Det gør det samtidig lettere for dig hurtigt at finde din cykel før første etape.

Det er vigtigt, at navneskiltet bliver siddende på cyklen under hele opholdet i Frankrig – også ved indlevering til hjemtransport efter den sidste etape.

Hvis skiltet mangler eller er faldet af, skal du straks gøre staf opmærksom på det, så der kan monteres et nyt.

Manglende eller fejlagtig mærkning kan i værste fald medføre, at cyklen bliver sendt til en forkert destination ved hjemkomsten til Danmark.

Eventuel efterfølgende transport til korrekt udleveringssted vil i så fald være for egen regning.

Et lille navneskilt gør derfor en stor forskel – både for dig, for coaches og for den samlede logistik omkring Cykelnerven.

Guldrytter på vej mod bjergets top efter 21 km klatring

CYKELTRANSPORT

Indleveringsteder og tidspunkter - uge 1

Ryttere, der deltager i uge 1 - (9. juni til 14. juni)

Hold: Vestas/Canyon

Opsamling fredag den 5/6

Kl. 13.00 – 14.00

Leveringsadresse:

Ole Larsen Transport

Dalgaardsvej 7

8220 Brabrand

Hold: Storkøbenhavn, Nordsjælland og Vestas

Opsamling lørdag den 6/6

Kl. 08.00 – 10.00

Opsamlingssted:

Ballerup Super Arena

Ballerup Idrætsby 4

2750 Ballerup

Hold: Midtsjælland og Sydsjælland

Opsamling lørdag den 6/6

Kl. 12.00 – 13.00

Opsamlingssted:

Danish Crown Ringsted

Bragesvej 18

4100 Ringsted

Hold: Fyn

Opsamling lørdag den 6/6

Kl. 15.00 – 16.00

Opsamlingssted:

Ole Larsen Transport

Holkebjergvej 89 5250 Odense

CYKELTRANSPORT

Indleveringsteder og tidspunkter - uge 2

Ryttere, der deltager i uge 2 - (16. juni til 21. juni)

Lastbil nummer 1

Hold: Nordjylland

Fredag den 12/6

Kl. 07.30 – 08.00

Opsamlingssted: Fibertex

Svendborgvej 16

9220 Aalborg Øst

Hold: Hempel/Storkøbenhavn

Opsamling lørdag den 13/6

Kl. 08.00 – 08.30

Opsamlingssted:

Ballerup Super Arena

Ballerup Idrætsby 4

2750 Ballerup

Hold: Trekantsområdet

Opsamling lørdag den 13/6

Kl. 12.00 – 13.00

Opsamlingssted:

Hotel Munkebjerg

Munkebjergvej 125

7100 Vejle

Hold: Sønderjylland

Opsamling lørdag den 13/6

Kl. 15.00 – 16.00

Opsamlingssted:

Østergade 60

6230 Rødekro

ER DIN CYKEL KLAR?

… og med BJERGGEARING?

Vi har påpeget vigtigheden i, at du og alle andre ryttere medbringer deres racercykel, der inden afgang er klargjort, efterspændt og opsat til at køre i bjerge. Du skal køre i bjerge, og derfor anbefaler vi, at du vælger et compact kranksæt som består af to klinger. Gearingen på et sådan kranksæt er ofte 50 tænder (stor klinge) og 34 eller 36 på lille klinge. Det skal for de fleste deltageres

tillader. Spørg altid en fagmand til råds, hvis du er i tvivl!

Vigtigt! Når du skifter kranksæt/klinger og/eller kassetten, så skifter man normalt også kæden.

Efter skift bør du have kørt på cyklen og testet gearskift fra letteste til tungeste, så justeringen ikke skal foretages i Frankrig inden afgang.

etaperne i Frankrig. Derudover stiller både op- og nedkørsler krav til sikkerheden på cyklen.

Vi forventer derfor, at alle ryttere prioriterer at få serviceret, efterspændt og klargjort cyklen inden indlevering af cyklerne til transporten mod Frankrig.

Vi anbefaler som minimum følgende:

-Service af cykel og klargøring til bjergkørsel (evt. skift fra træningshjul)

-Bjerggearing er monteret (Compact kranksæt og bjergkassette)

-Nye bremseklodser både for og bag (plus ekstra med i bagagen)

-Nye dæk påmonteret både på for- og baghjul (ikke tynde racedæk)

-Indkøb af rette slanger, mini-tools, pumpe, klamper til sko, ekstra geardrop (tag cyklen med til din lokale cykelbutik og få hjælp med at bestille et ekstra geardrop. Det er en bestillingsvare og kan tage en uges tid eller mere at få bestilt hjem).

Tjek dine dæk!

Efter træning eller inden man ruller afsted på ny etape, så bør det være kutyme at tjekke dækkene for småsten, huller og generelle slidtager.

Det giver samtidig god mulighed for at ramme rette dæktryk, hvilket har afgørende betydning for en god oplevelse i sadlen.

Tjek siden af dit dæk og påfyld den anbefalede tryk - ofte ligger det mellem 4,0-7,0 bar alt efter dæktype og tykkelsen på dækkene. Der vil være pumper til rådigheden inden afgang på etaperne.

MEKANIKERE

Assistance til kritiske defekter

Træningen frem mod de store udfordringer er selvfølgelig vigtig. Men uanset hvor grundigt du har forberedt dig i mange måneder inden turen til Frankrig, så bliver de fire etaper ikke succesfulde, hvis din cykel ikke “kan gennemføre” udfordringen.

-Undgå defekter eller unødige problemer under etaperne i Frankrig

Hvis du under etaperne ikke selv kan ordne en defekt, en vigtig justering eller påsætning af nødvendige reservedele, så har vi dygtige mekanikere med fra vores gode samarbejdspartner Canyon.

Mekanikerne kan som udgangspunkt ikke benyttes til efterslæb fra danske landeveje. Det er dit eget ansvar at få efterset og klargjort din cykel tilsvarende som det har været dit helt eget ansvar, at få trænet og forberedt dig.

Vores mekanikere vil derfor primært assistere i forbindelse med kritiske defekter og justeringer, som er nødvendige for, at du og andre ryttere kan fortsætte på cyklen - enten under etapen eller inden etapestart efterfølgende morgen.

-Reservedele afregnes direkte med mekanikerne via MobilePay

Udover at være så meget som muligt tilgængelige under vores fire etaperne, så vil vores mekanikere være til stede før og efter etaperne på et udvalgt hotel i byerne vi overnatter i.

Ankomst til startpladsen - spændt på dagens udfordringer, men stadig med store smil…

Tid til at nyde omgivelserne og de små unikke bjergbyer vi kører igennem

CYKELNERVEN TØJET

Vi klæder os ens for sponsorerne

I Frankring kører vi i vores flotte Cykelnerven jersey, bibs, vest og sokker fra Campione. Vi viser de mange logoer frem fra de imponerende mange sponsorer, der er med til at gøre den vigtige forskel for en verden mod sclerose.

Det er derfor et krav, at alle ryttere cykler i dette års cykeltøj alle fire dage. Tidligere ryttere har vasket tøjsættene undervejs, og hotellers altaner har været flot dekoreret med Cykelnervens farver og sponsorenes logoer.

Det samme kan du gøre efter under dette års tur, hvor vi indkvarterer os i Briancon og Alpe d’Huez.

Cykelnerven Storkøbenhavn på træningslejr ved Hallandsåsen i Sverige

“Mød op til afgang med gode ben, godt humør, fyldte dunke og klar til etapens store øjeblikke!”

DIN TJEKLISTE (1)

Inden du tager mod afgangspladsen, så brug et par minutter på at gennemgå nedenstående punkter. Det givergode forudsætninger for en god dag og en god etape.

Energi og væske

• Morgenmad er indtaget i god tid før start

• Energi til dagens etape er pakket i lommer og i bagageposen

• Elektrolytter er medbragt ved varmt vejr

• Plan for energiindtag er tænkt igennem inden start

Cykel og udstyr

• Drikkedunke er fyldt - én med vand, én med energi

• Din cykelcomputer er opladt og ruten indlæst

• Mobiltelefon er opladet til at tage flotte billeder

• Solbriller og hjelm tager du i hånden

• Cykelskoene klar til at blive spændt

• Dæk er pumpet til korrekt tryk

• Hjul og bremser fungerer som de skal

• Gear skifter problemfrit på alle tandhjul

Beklædning

• Vejrudsigten er tjekket

• Vindvest eller jakke medbringes til nedkørsler

• Regnjakke medbringes ved risiko for regn

• Handsker og eventuelt løse arme/ben vurderes

DIN TJEKLISTE (2)

Inden du tager mod afgangspladsen, så brug et par minutter på at gennemgå nedenstående punkter. Det givergode forudsætninger for en god dag og en god etape.

Undervejs på etapen

• Kør dit eget tempo på stigningerne

• Start konservativt – bjergene bliver ikke kortere længere oppe

• Spis og drik løbende fra første time

• Meld ud til coachene ved problemer eller behov for hjælp

• Bidrag med at holde holdet samlet og sikkert

Mentalt fokus

• Opdel lange stigninger i mindre sektioner

• Fokusér på næste sving – ikke nødvendigvis på toppen

• Accepter at tempoet bliver lavere end hjemme i Danmark

• Nyd udsigterne og oplevelsen undervejs

Husk hvorfor du er her - din rejse fra september 2025 og hertil…

Dagens vigtigste mål

• Kom sikkert gennem etapen med overskud til næste dag.

Tid til fordybelse og fokus på vej gennem bjergenes betagende landskab og terræn… man glemmer helt, at det gør ondt i ben og krop!

10 GODE RÅD TIL BJERGENE

1. Start roligt

De fleste ryttere kører de første par kilometer af en stigning for hårdt.

2. Kør dit eget tempo

Lad ikke andre ryttere bestemme din intensitet.

3. Find en rytme

Et stabilt tempo er ofte hurtigere end gentagne accelerationer.

4. Spis før du bliver sulten

Energiunderskud er svært at hente ind senere på dagen.

5. Drik før du bliver tørstig

Vent ikke til kroppen begynder at mangle væske.

6. Brug dine letteste gear

De er lavet til at blive brugt. Så høj kadence på stigningerne.

7. Del stigningen op

Fokusér på næste kilometer, næste sving eller næste bjergby.

8. Tænk på hele dagen

Dagens første stigning er sjældent dagens sidste.

9. Klæd dig på til nedkørslerne

Det er ofte kulden – ikke nedkørslen – der overrasker.

10. Nyd Cykelnerven oplevelsen

Løft blikket indimellem og husk, hvor du er og hvorfor!.

KONTAKTER

Oplysninger på kontaktpersoner

CYKELNERVEN

Andreas Juul Ingvartsen, Projektleder og Event Manager

Mail: ain@scleroseforeningen.dk

Telefon: +45 2286 9536

Pernille Hauerslev, Eventkoordinator

Mail: pha@scleroseforeningen.dk

Telefon: +45 2241 6766

Lars Ingildsen, Eventkoordinator

Mail: lai@scleroseforeningen.dk

Telefon: 6124 6685

SPORTSLIG ANSVARLIG

Bo Velds Andresen, Head Coach - Ansvarlig for ruter og coaches

Mail: bva@scleroseforeningen.dk

Telefon: +45 3024 0999

TRAVEL SENSE

Mads Møller Sørensen, Rejseansvarlig for Cykelnerven

Mail: mads@travelsense.dk

Telefon: +45 3117 2804 (direkte) / +45 7023 0656

Web: www.travelsense.dk

LÆGEHJÆLP

Vi har egne læger med til CYKELNERVEN. Hvis du vurderer, at der før, under eller efter etaperne er brug for akut lægehjælp skal der ringes 112. Ellers skal Andreas Juul Ingvartsen eller Bo Velds Andresen kontaktes.

Danmarks hårdeste velgørenhedsløb

Cykelnerven er Scleroseforeningens store velgørenhedsevent, hvor næsten 600 udvalgte ryttere fra hele Danmark samler penge ind til forskning i sclerose.

Og frivillige coaches står bag jer! Vi glæder os.

“Vi cykler for en verden uden sclerose”

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Cykelnerven RoadBook 2026 by Scleroseforeningen - Issuu