Elsket af ham - uddrag

H AM D

et begynder med ham. Alt begynder med ham. Uden ham var der slet ingenting. Hvis Jesus ikke elskede mig, ville mit liv være tomt, koldt, intetsigende, ondt og livløst.

Hans og min relation begynder med, at han elsker mig. Når jeg erfarer det, forvandles jeg indefra. Glæde og fred fylder mit sind.

Ting falder på plads. Mildhed og overbærenhed bliver en del af mit sindelag. Jeg bliver i stand til at elske.

Sådan er jeg ikke i mig selv. Jeg har brug for hans kærlighed hver dag. Jeg har brug for at overgive mig til hans kærlige hænder hver eneste dag.

For mig har det gjort en forskel, at jeg er blevet mere bevidst om, hvor meget han elsker mig. Mit fokus på hans kærlighed har igen og igen fyldt mit hjerte med jubel og lovsang. Det skyldes ikke mig. Det skyldes ham. Priset være Jesus!

Mange af de små andagtsstykker er vidnesbyrd, skrevet i jegform. Andre er skrevet i du-form. Nogle i vi-form. Men det er ham, som er det centrale. Det er ham, der er noget særligt. Og han ser hver eneste af os som unikke og underskønne. Han elsker dig.

Han elsker mig.

Min bøn er, at du igennem disse små stykker må møde ham.

At du hver eneste dag må vide i dit hjerte, hvor højt han elsker dig.

Læs hvert eneste stykke som et udtryk for Guds kærlighed til dig.

Kærlig hilsen Line

6. JANUAR

UNDER GUDS HVÆLVING Sl 19,2 ”Himlen fortæller om Guds herlighed, hvælvingen beretter om hans hænders værk.”

J

eg var på vej hjem med bus, og sad og kiggede ud på landskabet.

Indeni begyndte jeg lige så stille at be’. Jeg bad Gud om at gi’ mig en andagtsstund med ham på en praktisk eller konkret måde.

Så var det, at jeg kom til at kigge på himmelhvælvingen. Høj og blå var den. Som en mega stor kuppel lagt trygt rundt om det hele, og uden at jeg følte det klaustrofobisk eller snærende. Jeg havde masser af plads, stor bevægelsesfrihed, og samtidig var jeg sikret, at jeg ikke ”faldt af” jorden og endte et eller andet sted ude i rummet.

Sådan er Gud, tænkte jeg. Han gi’r mig masser af plads og bevægefrihed, samtidig med at han hele tiden er der med sin omsorg og nærhed.

I sin kærlighed til mig gi’r han mig frihed til at vælge. Både hvem jeg vil tjene - ligesom Adam og Eva med kundskabens træ (1 Mos 2,16-17). Og hvordan jeg vil tjene - ligesom i lignelsen med talenterne (Matt 25,14-30). Samtidig lover han mig: ”Gud vil fuldt ud give jer alt, hvad I har brug for” (Fil 4,19).

Livet med Gud er et liv fuldt af bevægefrihed og udvikling Gud ser muligheder for mig, som er endnu større, end jeg selv ser. Livet med Gud er at modtage en gave så stor, at det sprænger al forståelse: At Jesus døde for at sikre mig fortsat frihed. Det er kærlighed!

11

30. JANUAR

SOM ET PAR GODT SLIDTE SKO Jak 2,23 ”Han blev kaldt for Guds ven.”

K

ender du det med at ha’ et par gode, slidte sko? Sko, som bare er så behagelige at få på. Sko, man gerne vælger, når det skal være ekstra behageligt. Fødderne elsker at være i dem. Genkender med det samme den gode fornemmelse. Slapper helt af. Og samtidig kan fødderne yde en masse med de sko på, fordi de sidder så godt. Sko, som man på en måde har lyst til at ha’ på altid.

Et venskab kan være sådan. Man slapper bare af sammen. Man ved, hvor man har hinanden. Man kan tale og vide, at man bliver forstået. Og man kan være stille sammen, uden det er pinligt. Det er så behageligt at være sammen, og den indre glæde vokser ofte, når man er sammen. Overskuddet til at yde det lille ekstra her og der vokser - sammen med en god ven. Og tit har man ikke lyst til at bryde op, når man er sammen med en god ven - og når det sker, glæder man sig til at ses igen.

Gud og Abraham var venner. Og den nærhed ønsker Gud at ha’ med hver eneste af os.

Gud er glad, når han er sammen med dig. Han elsker at lytte til det, du fortæller. Han bliver aldrig træt af at lytte, og det er aldrig pinligt. Han nyder også at være stille sammen med dig.

Bare at være nær dig. Hvis du laver noget, vil han rigtig gerne være med, så han lige kan gi’ en hånd, når du har brug for det. Og så du kan yde det lille ekstra.

Gud elsker dig så meget, at han ikke ønsker, samværet skal slutte. Derfor gør han plads til dig i himlen og på den ny jord. Og indtil da vil han være med dig i livet her som en god ven.

35

4. FEBRUAR

HAN MÆTTER SULTNE Luk 1,53 ”De sultne mætter han med alt godt.” (BPH)

H

ar du set sultne fugleunger? reden, så er alle de små gab puffer og maser. De kæmper sig eftertragtede mad. Små, glubske

Når deres fuglemor kommer til vidt åbne. De gi’r lyd af sig. De opefter for at få adgang til den fugleunger.

Jeg kan godt li’ at tænke på mig selv som en lille glubsk fugleunge, når jeg kommer til Gud. Jeg er fuldstændig afhængig af, at han fodrer mig. Jeg har ikke selv det, der skal til. Jeg er hjælpeløs.

Han må komme til mig i min hjælpeløshed - og det var det, Jesus gjorde, da han kom til denne verden. Og Jesus gør det hver eneste dag, når han møder mig på en levende, nærværende måde.

Jesus må gøre sit ord relevant for mig, så det virkelig mætter mig og jeg kan bevidne - det gør han!

Min sult er simpelt hen min adgang til ham. Fordi han elsker mig, vil han gerne møde min sult og mætte mig. Det betyder, at det er mine behov, som er min adgang til hans gaver. Jeg kommer ikke med alt det, jeg kan eller fortjener. Jeg kommer med mine tomme hænder og min tomme mave.

Min tomhed møder Guds gavmilde hjerte. Han gi’r mig sin kærlighed ind i min kulde, min afmagt og mit mindreværd. Han gi’r mening og livsmål ind i min meningsløshed. Han gi’r glæde og jubel ind i min sorg og tristhed.

Du sultne fugleunge - åbn dit gab op - og Gud, som elsker dig, vil mætte dig med sine gaver.

41

21. FEBRUAR

DIN KROP ER VÆRDIFULD FOR GUD 1 Kor 6,20 ”I blev købt dyrt.”

N

oget, som er dyrt købt, har en stor værdi for køberen. En køber vil ikke være villig til at gi’ en høj pris for noget skrammel. En høj pris gi’r man for noget værdifuldt. Noget, som man virkelig gerne vil ha’. Noget, som gi’r merværdi til ens liv. Noget, som man vil glæde sig over at ha’. Hver eneste gang man ser på det nyindkøbte, så fyldes man med jubel indeni: Det er mit, hvor er det lækkert, hvor er jeg bare glad for det.

Sådan har Gud det med dig! Fordi han allerede elskede dig meget højt, fordi han allerede var fyldt af glæde indeni over at tænke på mere tid sammen med dig, så var han villig til at betale den allerhøjeste pris for dig. Du havde en værdi, som var så stor for ham, at han ikke kunne byde noget, som var mindre end det, som kunne gi’ dig fuld frihed.

Teksten står i sammenhæng med, hvordan vi behandler vores krop: ”I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme.” Og i ordene lige inden fortælles, hvordan forkerte seksuelle ting ødelægger vores egen krop.

Seksuelt misbrug nedbryder selvværdet, nogle gange under et dække af kærlighed. Så selvom det er falsk, og uroen måske føles indeni, så kan det være svært at afvise. Styrken til at afvise findes i at kende sit eget værd. Et værd, som er større end en selv. Et værd givet af Gud. Du blev dyrt købt! Selv din krop er meget værd for Gud. Han ønsker, at din krop skal ha’ det godt og føle det gode. Af ham kan du blive fyldt med en bevidsthed om din enorme værdi, som gi’r styrke på vejen til at sige nej til misbrug af din krop. Hvad enten det er seksuelt, som i denne tekst, eller misbrug i form af stimulanser, mad eller andet. Gud elsker dig og vil sætte dig fri.

58

7. MARTS

VIRKE TIL DET GODE Rom 8,28 ”Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud.”

H

an var taxachauffør. Jeg kørte en lille tur med ham, og vi faldt i snak. Han sagde, at hans erfaring i livet var, at der var en gave bundet i halen på ethvert problem. Det var livsvisdom! Og nej, der var ikke noget i hans væremåde, der pegede på, at han var kristen. Måske endda tværtimod. Men alligevel var det vel et himmelsk princip, han havde erfaret?

Tænk hvilken ufattelig nåde, at Jesus blev menneske på denne jord sammen med syndige mennesker, for at vi skulle erfare hans enorme kærlighed til os. Tænk, at Jesus i evigheden vil bo sammen med os på den nye jord. Tænk, at frelsesplanen viser os, at Guds kærlighed er endnu større, end en perfekt verden ville ha’ kunnet demonstrere. Ufattelig nåde. Nådens gave bundet i halen på menneskehedens største problem.

Med en sådan kærlighed vokser min tillid til, at alt også i mit liv kan virke til det gode ved Guds nåde. Jeg forstår det ikke - for sygdom og ulykke virker så grum, og jeg ønsker og beder om, at jeg må være beskyttet.

Men hvad nu hvis det sker alligevel? Er Jesus ikke større end det grumme på min vej og mit liv? Jo, han er større. Ser han muligheder, som jeg ikke ser? Ja, det gør han. Gi’r han mig nok kærlighed og styrke til, at jeg kommer det igennem? Ja, det gør han!

Hvordan kan jeg vide det, vil du måske spørge. Det kan jeg, fordi jeg ser og mærker hans kærlighed til mig i dag. Beretning efter beretning rører mit hjerte om Guds kærlighed til mennesker og hans Hellige Ånd fylder mit eget hjerte med visheden om, at jeg er elsket.

74

20. MARTS

ELSKET FØRST 1 Joh 4,19 ”Vi elsker, fordi han elskede os først.” (BPH)

S

å afhængige er vi: Vi kan ikke gi’ noget, som vi ikke har fået først. Små menneskebørn kan mærke kærligheden fra deres forældre, og forældrenes kærlighed er en refleksion af Guds kærlighed. Al sand kærlighed er en refleksion af Guds kærlighed, og uden ham har vi ingen kærlighed.

Men tak og pris, så elskede han os først! Han elsker os! Hans stærke kærlighed finder vej ind til menneskehjerter i denne verden! Der er håb, for Jesus elsker dig! Du har et liv, for Jesu kærlighedssol vil varme dit hjerte! Du har en fremtid, for Jesus frelser dig fra dit tomme, ensomme jeg! Der er en mening med dit liv, for Jesus vil komme med sin kærlighed og bo i dit hjerte!

Det er stærke ord, og alligevel føler jeg, at jeg har brug for endnu stærkere ord... Guddommelig kærlighed kan bare ikke beskrives.

Men den kan erfares! Og den erfaring begynder med ham...

Den begynder med hans kærlighed til dig, for det er ham, som elsker først. Bed ham om at åbenbare sin kærlighed for dig. Helt ind i det inderste af dit hjerte. Og han vil gøre det! Tak ham for, at han gør det. Selve dit behov og din længsel efter kærlighed er et løfte om, at Gud vil mætte dig. For det var ham, der skabte dig sådan. Det er ham, som har sagt, at du er lost, hvis han ikke først åbenbarer sig i sin kærlighed for dig. Det var ham, der kom til denne verden for at vise dig universets største kærlighed: Guds søn døde for dig! Åh, lad din tanke stoppe op et øjeblik og gribe dette forunderlige faktum: Jesus elsker dig, og han vil fylde dig med sin kærlighed.

Lige nu. Luk øjnene et øjeblik og tillad dig at tænke på og mærke efter, hvordan det føles... Lad jublen over hans kærlighed boble ud af dig. Råb ud mod himlen til din elskede frelser: Far, jeg elsker også dig! Tak, fordi du elskede mig først.

87

14. APRIL

HEN IMOD ELLER VÆK FRA Hebr 12,1-2 ”Lad os … frigøre os fra enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender.”

D

et er lettere at løbe hen imod noget end væk fra noget - specielt hvis man, samtidig med at man løber fremad, kigger bagud mod det, man løber væk fra. Det er mere motiverende at være tændt af noget, man gerne vil - end at være fyldt af tanken om at slippe væk fra noget, at få noget oversået.

Jeg oplevede lige nu, at jeg havde vældig lyst til en kage eller en is. Men samtidig ville jeg vældig gerne hjem og træne. Og jeg vidste, at hvis jeg spiste kagen, kunne det føles ubehageligt at træne umiddelbart efter. Så lysten til at træne gjorde, at jeg egentlig ikke valgte kagen fra - den var simpelt hen ikke interessant længere.

Se på Jesus, siger verset. Meget inden i os og i vores prioriteringer falder på plads, hvis Jesus er vores fokus. Så handler det om ham - konkurrencefrit! Når han fylder mere for os, så fylder andet simpelt hen mindre. Og hvis han fylder os med sin kærlighed, har vi ganske enkelt ikke behov for at blive fyldt med så meget andet.

Jesus elsker dig, og han gør, hvad han kan, for at du skal opdage det. Han er på alle måder elskelig, og han kom til denne verden for at vise det. Han ønsker, at du må være tiltrukket af ham, så du har lyst til at komme til ham. Når det sker, så gør han en masse i dit liv. Han åbner op for troen i dit liv. Både at den er der, og at den vokser. Og hans styrke i dit liv gør syndens magt svag. Så brug dine kamptalenter på at holde fokus på Jesus! Det fokus vil ændre alt andet.

113

30. APRIL

MAKKER MED GUD Rom 6,13 ”Stil jer selv til rådighed for Gud.”

J

eg havde vist været ved lægen den morgen og fået allergivaccine og kom derfor med et senere tog på arbejde. Jeg havde holdt min morgenandagt, men i mit hoved tænkte jeg på noget, jeg ville kigge på i toget. Jeg sendte en bøn op til Gud om, at han måtte gi’ mig en god, stille plads i toget, så jeg kunne få et dejligt øjeblik med ham... eller, tilføjede jeg, brug mig over for et andet menneske, hvis du vil.

Jeg kom ind i en næsten tom vogn, og satte mig i den ene ende. Der kom et par stykker, som satte sig lige bag mig, og de snakkede rigtig højt. Det var ikke lige det. Så rejste jeg mig op, og gik helt ned til den anden ende, så jeg var sikker på ikke at blive distraheret af deres samtale.

Der fik jeg en plads over for en ældre dame. Jeg sad og læste i min Bibel, og hun begyndte at tale til mig. Om hvordan hun havde det. Og det var ikke så godt. Og så spurgte hun mig, om jeg troede, at sådan som man havde det psykisk, også påvirkede kroppen.

Det må være Guds anledning, tænkte jeg, for den havde jeg jo netop bedt om. Så jeg sagde til hende, at lige det, som hun nævnte, var beskrevet i Bibelen, som jeg sad og læste i. ”Nej er det?” spurgte hun. ”Ja,” sagde jeg, mens jeg stille bad Gud om, at han måtte hjælpe mig til at finde skriftstedet: ”Glad hjerte giver godt helbred, modløshed udtørrer knoglerne” (Ordsp 17,22). Hun blev meget glad over, at hendes situation var beskrevet - og jeg skrev verset ned til hende.

Jeg blev også meget glad! Over at være makker med Gud. Over at blive brugt til at bringe hans kærlighed videre til en anden!

Over selv at kende ham og være elsket af ham!

129

14. MAJ

STÆRK VED NÅDEN I JESUS 2 Tim 2,1 ”Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus!”

D

et er for vildt! At være stærk ved noget, som jeg ikke har! Det er det, der sker, når jeg er ”stærk i nåden.”

Jeg kom til at tænke på fodsporene i sandet. Guds og mine, som er der ved siden af hinanden. Vi går sammen. Han er med mig i mit liv. Pludselig er der kun et sæt fodspor. Og jeg opdager, at det er på de hårdeste tidspunkter i mit liv... Da bar han mig!

Det er nåde!

Derfor er min største styrke, når jeg er stærk ved nåden i Jesus.

Så er min styrke nemlig ikke afhængig af mig - men af ham. Og Jesus er stærk! Han er uovervindelig. Han har alle ressourcer til sin rådighed. Hans visdom gennemskuer alt. Hans kærlighed er evig og stærkere end døden.

Jesus elsker mig. I dag favner han mig i nåde. Når opgaver, pres og svære følelser rører mig, så hvisker han mig i øret: ”Læn dig op ad mig.” Når fortvivlelse skyller ind over mig, og jeg er magtesløs, siger han: ”Giv slip, og lad mig bære dig.”

Den nåde ønsker jeg at overgive mig til i dag. Jeg vil lade Jesus tage sig af mig. Jeg vil stole på hans visdom. Jeg vil lade bekymringerne erstatte af tryghed i ham, i tillid til at han elsker mig. I hans nåde vil jeg være stærk. Mega stærk! For det er han.

145

27. MAJ

FØDSELSDAG Ordsp 23,25 ”Lad din far glæde sig over dig, lad hende, der fødte dig, juble.”

E

t år var vi på ferie på min fødselsdag. Jeg husker øjeblikket så tydeligt, hvor vi var et lille smut over den franske grænse på vejen fra Tyskland til Schweiz. Mobilen ringede, det var min far.

Han sagde: ”Linepige, hvor er jeg dog glad for, at det var dig, der kom.” Hans ord gik dybt ind i mit hjerte. Og der sidder de endnu mange år efter og varmer mig med hans kærlighed.

Det var mig, der kom! Min himmelske far gav mig livet, og endnu før jeg var født, elskede han mig. Jeg blev født til at være elsket. Virkelig elsket!

Mit hjerte jubler. Hvor er jeg taknemmelig for livet. Hvor er jeg glad for, at jeg er elsket - for det behøver jeg. Jeg behøver min himmelske fars kærlighed hver eneste dag. Og jeg er ham dybt taknemmelig for, at jeg også indgår i menneskelige relationer fulde af kærlighed. Uden kærlighed ville jeg sygne hen og dø min fødselsdag ville være meningsløs og smertefuld. Men med kærlighed er livet syngende og jublende.

Modsat menneskelig kærlighed i en syndig verden, så er min himmelske fars kærlighed stabil og evig. Og ikke nok med at han gav mig livet - han glæder sig over hver eneste gang, jeg kommer til ham. Jeg kan næsten høre min himmelske fars stemme, som svar på min bøn: ”Linepige, hvor er jeg glad for, at det er dig, som kommer til mig i bøn.”

Min jordiske far elskede mig, og at jeg kom ind i hans liv. Han er død nu, og det er kun et varmt minde indeni. Min himmelske far elsker mig, og han lever evigt. Han elsker hver eneste gang, jeg kommer til ham. Sammen med mig jubler han over min fødselsdag over mit liv. Og alle dage er han med mig og velsigner mig med sin store kærlighed!

158

8. JUNI

JUBEL OG FRYD OVER GUD Hab 3,18-19 ”Jeg vil juble over Herren og fryde mig over min frelses Gud. Gud Herren er min styrke, han gør min fod let som hindens og lader mig løbe over højderne.”

N

år jeg jubler over Herren og fryder mig over Gud, så er det fordi, jeg har oplevet ham! Min jubel og fryd over Gud udtrykker glæde fra mit inderste - fordi han har gjort mig glad.

Så jeg kan godt følge det, som Habakkuk skriver. Og det handler om Gud, ikke om Habakkuk. Det er Gud, der har givet Habakkuk styrke. Det er Gud, der gør hans fod let som hindens.

Det er Gud, som lader ham løbe over højderne. Gud gør det - fordi Gud elsker Habakkuk!

Habakkuks omstændigheder virker ellers ikke så frydefulde - i verset før står der: ”For figentræet sætter ikke blomst, vinstokken bærer ikke frugt; olivenhøsten slår fejl, marken giver ingen afgrøde.

Fårene er forsvundet fra folden, der er intet kvæg i indhegningen.”

Det lyder faktisk ret trist. Som om al næring er væk. Alt slår fejl.

Men selv midt i det oplever Habakkuk Gud. Habakkuk får styrke fra Gud og rammes ikke af manglende næring fra figner og korn. Habakkuk er let og glad både i sind og i krop - fordi Gud gør det i ham. Guds nærhed er til at mærke. Guds tilstedeværelse gør en forskel i hans liv. Og han jubler.

Han jubler over, at han mærker, at han er elsket. Du er elsket lige så meget! Giv også Gud din jubel! Tak ham for styrken, du får - og lad ham om den fejlslagne olivenhøst. For uanset dine omstændigheder, så elsker Gud dig, og han vil frelse dig!

171

18. JUNI

ELSKET FOR ALTID Joh 13,1 ”Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste.”

N

ogle gange oplever jeg, at Gud inspirerer mig til at be’ om noget, fordi han gerne vil gi’ mig et bønnesvar. Han vil gerne vise mig, at han elsker mig. At han hører min bøn. Han vil understrege over for mig, at vi har en nær relation. Jeg bli’r så rørt, når det sker. Hans kærlighed rører virkelig mit hjerte i det øjeblik, og jeg mærker med sind og krop, at han elsker mig!

Efter at jeg er begyndt at fokusere på Guds kærlighed til mig og be’ ham om at åbenbare sin kærlighed for mig, bad jeg en fredag aften ved sengetid: ”Kære Jesus, i morgen i kirken, så sig mig noget om, at du elsker mig! Vis mig, at du elsker mig.” Jeg følte sådan et behov for Jesus, og ordene udsprang af mit behov for ham.

Dagen efter begyndte præsten med teksten ovenfor i sin prædiken: ”Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste.” I det øjeblik var det, som om jeg aldrig havde hørt teksten før. Det var, som om Gud talte lige til mit hjerte. Helligånden rørte ved mit hjerte, og fortalte mig, at det var svaret på min bøn: ”Jeg elsker dig!”

Ordene om Jesus gjorde indtryk. Han kom her for at elske - og nu i dag ønsker han at åbenbare for mig, at han elsker mig. Han levede sit liv, for at jeg skulle vide, hvor stor kærlighed han har til mig. Og det var indtil det sidste, at han var fyldt af kærlighed til sine disciple. Selvom han stod over for sin største personlige udfordring, så fokuserede han stadig på sine disciple og sine disciples behov.

Sådan er min Jesus! Intet kan stoppe ham fra at elske mig.

Han vil altid elske mig. Og han vil gøre alt, hvad han kan, for at jeg skal erfare, at han elsker mig!

181

8. JULI

TILGIVELSENS GAVE Sl 28,4 ”Giv dem den straf, de fortjener, lad dem lide for deres grusomme handlinger. Straf dem for al deres ondskab.” (BPH)

E

ngang virkede det lidt voldsomt på mig, at David bad om Guds tilgivelse og nåde, samtidig med at han bad Gud om at straffe hans fjender. Senere blev det et dybt alvorligt og vigtigt åndeligt budskab: Det er nødvendigt for vores åndelige og mentale helse, at vi overlader straf og dom over andre til Gud (jeg tænker ikke her på lovovertrædelser – et retssystem skal vi selvfølgelig ha’). Sagt med andre ord - vi må tilgive. Bærer vi på vreden og følelsen af, at der er gjort uret imod os, så bliver det onde ved med at ha’ et ejerskab over os. Vi må finde freden i at gi’ slip. Vi må overgive os til Guds helende kærlighed.

David mødte megen uret, og han havde mange fjender. Han blev forfulgt af dem. De forsøgte at dræbe ham. Han oplevede frygt. Han oplevede uretfærdighed. Og det hele gik han til Gud med. Jeg synes, at det er fantastisk, som David overgav al straffen af uret til Gud. Og på den måde fik David et frit og let hjerte.

Vores kærlige himmelske far giver os tilgivelsens gave - ikke blot tilgiver han os, men han giver os også gaven at kunne tilgive.

Han hjælper os med bevidstheden om, at når vi møder onde ting fra mennesker, så handler det ikke om os, men om dem (selvfølgelig skal vi gøre op for skyld, som vi har ansvar for, men det er ikke det, jeg rører ved nu). Det handler om mennesker, som måske selv er sårede, og som lider. Det handler om, at de gi’r efter for den ondes indflydelse. Det er en større sag, end vi kan rumme. Og Gud ved det - derfor gi’r han os tilgivelsens gave, og så tager han sig af det andet. Han er den eneste, som kan gøre det med kærlighed og med forståelse af det andet menneskes inderste. Han er den eneste, som kan hele os alle med sin kærlighed.

203

8. AUGUST

TRO MOD MIG SELV 2 Kor 13,5 ”Se nøje på jeres egne liv! Prøv efter, om I virkelig lever i troen på Kristus. Hvis ikke Jesus Kristus bor i jer, består I ikke prøven!

Jeg håber, at I kan se, at vi består prøven.” (BPH)

J

eg synes, det er så fantastisk at genfinde de himmelske principper i alle mulige sammenhænge, også hvor mennesker ikke bekender sig til Gud. Gud er skaberen, og det er naturligt, at hans principper træder igennem i hans skabninger. Og jeg ser det som en åben dør, hvor anledninger til at dele Gud med andre bliver mulige. Vi forstår hinanden, de himmelske principper viser deres værdi og brugbarhed, og måske opdager vi i dialogen med hinanden mere af Guds dybder. For mig er det begejstringen over de himmelske princippers almene gyldighed. Og min bøn er, at min ikke-kristne ven får et glimt af princippernes ophavsmand.

Et af principperne, jeg møder, er vigtigheden af at være ”tro mod sig selv” i sammenhæng med relationer - til partner, forældre, kolleger, søskende, chefen, naboerne, vennerne, børn og i øvrigt sporadiske kontakter. At være tro mod sig selv handler om at stå ved, hvad man gerne vil, og ikke gi’ køb på den, man selv er.

For mig er det en del af at ransage mig selv og se, om jeg er i troen, som Paulus skriver det. Gud elsker mig, og jeg er en elsket, værdifuld person. Gud har skabt mig i sit eget billede med et enormt potentiale, med følsomhed og behov og med en virketrang, som udspringer af hans skabertrang. Jeg er ansvarlig for mit liv og skal tage vare på, at jeg som menneske folder mig ud i overensstemmelse med, hvordan Gud har skabt mig.

Men fordi jeg er en synder, kan det blive en egoistisk affære, hvis jeg ikke samtidig er opmærksom på, om Jesus bor i mig. Med Jesus som min Gud og med hans kærlighed i mit hjerte kan jeg være virkelig tro mod mig selv i ham. Og da vil jeg stå min prøve, som Paulus skriver det. Da vil jeg folde mig ud ikke blot til mit eget bedste, men også til andres bedste.

235

20. AUGUST

VREDE Ef 4,26-27 ”Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og giv ikke plads for Djævelen.”

D

et er som sådan ikke forkert at blive vred. Det er, hvad vi gør, når vi er vrede, som kan være forkert. Ligesom at benægtelse af at vi er vrede, hvis vi rent faktisk er vrede, jo er løgn og blot gør tingene endnu værre. Der kan være vrede, som udspringer af noget syndigt i os selv, som vi ikke har ryddet op i. Og Bibelen lærer os at være sene til at reagere med vrede. Gud har skabt os med følelsen ”vrede”, og når den fungerer på en sund måde, fortæller den os, at noget er galt, og det håndterer vi så, så solen ikke går ned over vores vrede, og Djævelen kan bide sig fast i os.

Vrede, der ikke håndteres, gi’r plads for Djævelen. Vrede, der bliver indædt, tærer på kroppen og stjæler glæden. I kærlighed har Gud indbygget disse alvorlige mekanismer i os. Fordi han ved, at det viser os nødvendigheden af, at vi håndterer de alvorlige ting, så vi bliver virkelige frie og glade.

Gud kan lære os at kontrollere os selv, så vi ikke farer op i vrede (Ordsp 16,32; 29,11; Gal 5,23). Og nogle gange er det måske nok, at vi går til Gud med vores vrede. Vi kan be’ Gud om tilgivelse for vrede, som udspringer af noget syndigt i os selv. Vi kan bede ham vise os det inderste i vores egne hjerter, og hvad det er, vi har brug for at blive sat fri af.

Eller måske er der behov for, at vi ligefremt og respektfuldt, får talt med det menneske, som har sagt eller gjort noget, som får os til at reagere med vrede (Matt 18,15). Vores vrede er vores egen, og ingen andre har ansvaret for den. Sammen med Gud får vi hjælp til at rydde op, så solen ikke går ned over vores vrede. Det er Guds kærlighed, ikke vrede, som skal fylde vores hjerter.

247

30. AUGUST

AT VÆRE ”I DET” MED GUDS STYRKE Fil 4,12 ”Jeg ved, hvad det vil sige at klare mig med lidt, såvel som hvordan det er at have overflod. Jeg har lært hemmeligheden ved at være tilfreds i enhver situation, hvad enten jeg kan spise mig mæt eller må sulte, hvad enten jeg har overflod eller lider mangel.” (BPH)

”J

eg har stukket dig,” sagde den flinke læge til mig. Jeg kiggede vantro på ham, og han gentog: ”Jeg har stukket dig. Det er overstået.” Jeg havde ingenting mærket! Jeg havde ellers været så bange for, at det skulle gøre ondt, og det havde jeg talt om i et væk. Og nu havde han altså gjort det, uden at jeg havde mærket det overhovedet. Jeg var 26 år, og skulle ha’ gul feber vaccine som den første af en lang række vacciner, inden vi rejste til Uganda.

Han var tropelæge og evnede at klare personer, som var bange for at blive stukket.

Smerte er ikke altid så let klaret. Paulus vidste, hvad det ville sige at være presset både fysisk og mentalt. Ud over sult og at lide mangel, som han nævner i Filipperbrevet, havde han også været udsat for livsfare, piskning, skibbrud, været blandt røvere, oplevet fjender og farer alle vegne, og i tillæg havde han bekymringen for alle menighederne (2 Kor 11,23-29).

Men han sagde: ”Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft” (Fil 4,13). Paulus havde lært at finde sin styrke hos Jesus. Han havde lært ikke at bekymre sig for en smerte eller et problem, som endnu ikke var kommet. Han havde lært at komme igennem vanskelighederne i Jesu kraft. Han havde lært at være i det, midt i det som gjorde ondt, med den kraft, som Gud gav ham.

Og han fortsatte: ”Min Gud vil fuldt ud give jer alt, hvad I har brug for” (Fil 4,19). Måske fik han ikke alt, hvad han havde lyst til, men alt hvad han havde brug for. Paulus hvilede i Jesu kærlighed midt i sin egen magtesløshed. Paulus kiggede op over problemerne, op til frelseren, som ville gi’ ham sin styrke. Om han var sulten eller mæt, var ikke det vigtigste - det var, at Gud var med ham. Og Paulus vidste, at Gud og ville tage sig af alle hans behov.

257

17. SEPTEMBER

HAN LOVPRISTE GUD Luk 17,15-16 ”En af dem vendte tilbage til Jesus, da han så, at han var blevet helbredt, og på vejen lovpriste han Gud med høj røst. Han faldt på knæ med ansigtet mod jorden foran Jesus og takkede ham for, hvad han havde gjort. Det var en samaritaner!” (BPH)

”D

in tro har frelst dig,” var Jesu afskedsord til samaritaneren (vers 19). Han havde fået mere end helbredelse for spedalskhed, han var blevet helbredt for synd. Han havde fået mere end et liv blandt mennesker på jord, det evige liv ventede ham. Jesus var mere for ham end en, der kunne helbrede ham og løse hans problemer. Jesus var Gud, og i hjertet tilbad han ham som sin herre og konge.

Derfor kom han tilbage. Han måtte prise himmelens Gud, for han havde mødt Gud selv. Han måtte sige Jesus tak, for Gud havde vist sig for ham personligt og givet ham sin kærlighed. Hans hjerte krævede, at han bøjede sig for Jesus i tilbedelse. Guds kærlighed drog hans hjerte, og han længtes blot efter en endnu større nærhed med ham.

Når du mærker Guds kærlighed, så bliv hos ham. Eller når du pludseligt og uventet ser den, så kom tilbage til stedet, hvor du sidst mødte ham. Fortæl ham, hvad du oplever i dit hjerte. Udtryk din taknemmelighed over det, han gør for dig. Pris ham for glæde, lettelse, frihed, bønnesvar - hvad end det er. Udtryk det.

Min erfaring er, at jo mere jeg tager imod med tak og pris, jo mere fyldes jeg. Når jeg kommer til ham, og takker ham for det, han gav mig, så gi’r han mig endnu mere. Jo mere jeg ser og oplever ham, jo mere ønsker jeg at kende ham. Jo bedre jeg kender ham, jo mere ønsker jeg at tilbede ham som herre og mester i mit liv. Og jo mere flyder hans kærlighed ind, igennem og over... Sådan er Gud! Pris ham!

276

10. OKTOBER

HIMMELSK LIVSVISDOM Ordsp 4,18 ”Retfærdiges sti er som lysskæret, der bliver lysere, til dagen er på sit højeste.”

D

e første kapitler i Ordsprogenes Bog kigger helt overordnet på visdom. Visdommen begynder med Gud, og den kommer til os fra Gud. Gud gi’r os visdommen. Vi opfordres til at stole på hans visdom i livet i stedet for på vores egen. Vi bliver lovet, at når vi søger visdommen af hele vores hjerte, så vil vi også finde den.

Når Guds visdom fylder vores liv, bringer den os lykke og bevarer os fra en masse ondt. ”Lykkeligt det menneske, der har vundet visdom,” og ”Den er livets træ for dem, der griber den” (3,13 og 18) er et par af de udtryk, der bruges om Guds visdom i vores liv.

For mig rammer det et behov. Min visdom rækker simpelt hen ikke til, og jeg er dybt taknemmelig for, at min kærlige himmelske far ikke forventer, at jeg skal få styr på al denne verdens forvirring selv. Eller blot forvirringerne i det, som kommer tæt på mit liv.

Derfor stoppede jeg op ved verset ovenfor, om at den retfærdiges sti bliver stadig lysere og lysere. Det er en proces at forstå sit liv og at vælge de rigtige skridt. Og Gud lover at være med os i den proces, sådan at lyset når sin maksimale styrke. Det vil sige som midt på dagen.

Wauw, så lyst, så gennemskueligt. Hvilken glæde og befrielse at kunne leve sit liv ”i lys” i stedet for ”i mørke”. Jeg føler mig elsket, fri og utrolig glad og siger tak til ham, som vil gå alle skridtene med mig i stadig større livsvisdom. Den himmelske livsvisdom.

301

7. NOVEMBER

GUDS GODE GAVER I KÆRLIGHED 1 Tim 6,17 ”Dem, der er rige i den nuværende verden, skal du byde, at de ikke må være overmodige og ikke skal sætte deres håb til usikker rigdom, men til Gud, som rigeligt skænker os alt, hvad vi behøver.”

D

engang jeg var barn, var der en jul, hvor en af drengene i min klasse foldede en stor flot papirstjerne. Den fik jeg. Jeg blev rigtig glad for det, fordi jeg syntes, at den var så flot. Men så kom jeg til at tænke på, at jeg ikke var sikker på, at jeg brød mig lige så meget om drengen, som havde lavet stjernen, som jeg brød mig om stjernen. Og hvad nu, hvis han havde givet mig den, fordi han syntes, at jeg var sød, og jeg så ikke syntes, at han var lige så sød.

Så blev det hele jo lidt skævt.

Den skævhed kan vi kalde ”synd”, og den findes helt inde i roden i relationen mellem Gud og os. Vi vil gerne ha’ Guds kærlige gaver og mange velsignelser, men vil ikke relationen med ham.

Det er en fristelse, som djævelen vil forsøge sig med igen og igen, så længe verden står.

Derfor advarer Bibelen os om, at vi ikke må sætte gaverne over giveren. Og igen findes løsningen på denne udfordring i kærligheden. I det næste vers står der nemlig, at de rige skal bruge deres rigdomme til at gøre godt, at de skal dele og være gavmilde.

Uanset hvilke rigdomme vi har, så bliver de til et gode, hvis vi inderligt takker Gud for, at han i sin kærlighed har gjort sine gaver tilgængelige i vores liv. Og hvis vi dernæst i kærlighed deler, hvad vi har, med andre. Så bliver Guds gode gaver en anledning til, at både vi og andre oplever, hvor højt elskede vi er.

330

20. NOVEMBER

KOM OG VÆR SAMMEN Matt 11,28 ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”

J

eg elsker at være sammen med Jesus. Det er så dejligt at mærke, at han gør sit ord relevant for mig. Det fylder mit hjerte, at jeg mærker, at han elsker mig. Jeg føler mig tryg og glad, fordi jeg ved, at han er med mig i alting.

Det er det, mine andagter handler om, og det er derfor, at de er vigtige for mig. Vores samvær i andagtsstunderne er varmt og nærende, og jeg ønsker ikke at undvære de stunder.

En veninde i behandling for kræft fortalte, hvordan hun bare slet ikke kunne koncentrere sig om at læse eller bede. Hun valgte at slappe af i Jesu arme i bevidstheden om, at andre bad for hende. En ung mor fortalte om sin bekymring i forhold til sit andagtsliv, frustrationerne fyldte, fordi hun ikke fik tid til det, hun gerne ville med sine andagter. ”Kom,” siger Jesus. Han kender lige dine omstændigheder.

Han ønsker at favne dig, lige hvor du er. Han vil gerne tage ansvar, når I er sammen, så du virkelig bliver mættet. Det handler ikke om, hvor lang tid du får ro til at være sammen. Det handler ikke om, hvor mange kapitler du får læst. Det handler om Jesus.

Sig til ham, at du vil komme. Fokuser på hans kærlighed til dig. Bed ham om at fylde dig - og at hjælpe dig med tid nok til, at det kan ske - på hans måde!

343

1. DECEMBER

ET SPINNENDE ROVDYR Es 11,6 ”Engang vil ulven og lammet følges ad, leoparden hvile sig hos gedekiddet, kalven og løven græsse sammen, så et barn kan passe dem.” (BPH)

G

eparden gik stresset frem og tilbage langs hegnet. Med et sultent blik kiggede den på gazellerne, som gik lige overfor.

Det nærmede sig fodringstid. Frem og tilbage gik den, visse steder så dens pels strøg tæt op ad hegnet. Og så stoppede den et øjeblik i den ene ende, stod og kiggede, før den så vendte og gik den anden vej igen.

Der stod vi. Trygt uden for hegnet. Min mand måtte lige klø den lidt i pelsen, og så skete det fantastiske. Roen faldt over den, og den begyndte at spinde som en kat (dog som kraftig dieselmotor sammenlignet med en benzinmotor). Den nød at blive kælet. Faktisk havde den som lille været blandt mennesker, blot i en lænke, så den var opvokset med kærlige hænder, fandt vi senere ud af.

Kan kærlige hænder tæmme et rovdyr? Glimtvis er det, som om vi ser lidt af paradis i relationer mellem dyr og mennesker. Det giver længsel efter den dag, hvor det ikke bare sker undtagelsesvis, men hvor det bare er sådan, det er.

Hvad med rovdyret inden i dig? Har du givet Guds kærlige hænder lov til at tæmme det? Modsat dyrene handler mennesker nemlig ikke på instinkt, men på baggrund af vilje. En vilje, som vi kan overgive til Gud. Guds kærlighed er det eneste, som kan tæmme det rovdyr. Det sker, når vi bruger tid sammen med Gud, måske begyndende med lidt tid, der så vokser til mere og mere.

Jo mere vi overgiver os til at være i hans kærlige hænder, jo mere spinnende bliver vores væsen.

356

23. DECEMBER

GUD KUNNE BRUGE ET ÆSEL 4 Mos 22,28 ”Da åbnede Herren æslets mund.”

K

ære menneskebarn. Du, som er så forunderligt skabt. Gud har givet dig evner og ideer til, hvordan du vil bruge dem. Han har givet dig lyst, så du kan glædes, og følelser, så du kan mærke dig selv. Vilje til at udrette har du fået af ham. Evnen til at udtænke en plan. Drømme og muligheder er inden for dit sinds rækkevidde.

Kære menneskebarn, Gud har skabt dig til at elske og elskes.

Du kan indgå i relationer med andre, og opleve en latter, som du ikke selv fandt på. Dit hjerte kan røres af smerte, og du kaldes til at give. Du kan opleve glæden ved at glæde og hjælpe en anden.

Kære menneskebarn, Gud har skabt dig til at være hans barn.

Til at vågne om morgenen og vide, at du er højt elsket af ham. Til at være fyldt med glæde og tryghed over, at din far kan alt. Til at kunne lytte til og forstå universets skabers tanker, og til at tænke hans tanker efter ham.

Kære menneskebarn, er du et æsel? Vi møder denne forunderlige historie i Bibelen om et talende æsel. Et æsel, som Gud brugte. Måske var der ikke noget menneske at bruge? Bileam ville i al fald ikke. Bileam ville ikke tænke Guds tanker. Bileam ville ikke være et redskab til at bringe kærlighed og velsignelse.

Bileam ville bare sig selv. Bileam ville hverken høre efter Gud eller æsel.

Kære forunderlige menneskebarn, du tjener en forunderlig Gud. Han kan bruge dig langt ud over, hvad du kan forestille dig.

Ikke for det, du kan, men fordi han kan. Tænk, han kunne bruge et æsel... Vil du bruges af ham?

378

Vil du lĂŚse mere?

Bestil pĂĽ: www.scandinavia.as