Tv serier

Per Helmer Hansen

Tv-serier

Frydenlund

Tv-serier 1. udgave, 1. oplag, 2012 © Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7887-939-4 Forlagsredaktion: Rebekka Hjelholt Svendsen Grafisk tilrettelæggelse: Anette Oelrich Grafisk produktion: Balto Print, Litauen

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice

TV Indhold

Forord - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 6 Kapitel 1.

Tv-serien: ritualer og karakteristika - - - - - - - - - 8 Kapitel 2.

Tv-seriens historie - - - - - - - - - - - - - - - 14 Kapitel 3.

Nogle dramaturgiske begreber - - - - - - - - - 24 Kapitel 4.

Serieformer og fortællefokus - - - - - - - - - - 38 Kapitel 5.

Totaldramaturgi - - - - - - - - - - - - - - - - 58 Kapitel 6.

Deldramaturgi - - - - - - - - - - - - - - - - 64 Kapitel 7.

Afsnitsdramaturgi - - - - - - - - - - - - - - - 72 Kapitel 8.

Scenedramaturgi - - - - - - - - - - - - - - - 92 Kapitel 9.

Karakterer - - - - - - - - - - - - - - - - - - 102 Kapitel 10. Koncept og konditioner - - - - - - - - - - - - 116 Kapitel 11. Tv-seriens genrer - - - - - - - - - - - - - - - 130 Appendiks 1: Storylinedag på DR’s Borgen - - - - - - - - - - 162

Appendiks 2: Produktionen af TV3’s 2900 Happiness - - - - - 168

Appendiks 3: Omtalte tv-serier - - - - - - - - - - - - - - - 174 Litteratur - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 179 Stikord - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 180

5

Kapitel 5

Totaldramaturgi

T

otaldramaturgien er det overordnede plots styrende præmis, der løber som en rød tråd gennem hele serien, og som der med regelmæssighed refereres til. Nogle kalder også dette overordnede plot for seriens storyline eller for seriebuen. Totaldramaturgien kan således siges at forbinde det første afsnit i serien med det sidste. Seriebuen eller storylinen er med til at holde serien på sporet, selv om der i de lange føljetonserier er mange andre plotbuer, der i perioder overskygger seriebuen. Seriebuen vil ofte være et professionelt plot, det, som manuskriptforfatterne kalder et A-plot, hvor subplottene (B-, C- og D- plottene) vil være plots fra privatsfæren om kærlighed, venskab eller rivalisering.

Seriebuen med dens overordnede præmis præger, men dominerer ikke nødvendigvis de mange underplots, som især den karakterbaserede føljeton opererer med. Seriebuen giver sig dog altid til kende i det visuelle og i det lydlige udtryk: Bestemte motiver går igen, og fotograferingen, lydlægningen, klipningen og colorgradingen er bestemt af seriebuens overordnede præmis og dens tema. Det er også i seriebuen, at seriens koncept (se kapitel 10) tydeligst skinner igennem.

Seriebuen kan have en dramaturgisk model som berettermodellen, hvis det er et stort drama, som i de sidste afsnit rummer den længe ventede forløsning på en overordnet konflikt eller være udformet som bølgemodellen med et stort antal mindre udsving på spændingskurven.

58

Første afsnit i første sæson kaldes i den amerikanske tvverden ”the pilot”, på dansk en pilot-episode, og den har til opgave at introducere seriens karakterer og univers og på kommercielt tv også danne grundlaget for den trofaste seerskare, som vil se serien og de indlagte reklamer uge efter uge – eller dag efter dag. Pilot-episoden er ofte længere end de øvrige episoder, og den har flere udendørsscener med flere statister og special effects; mange pilot-episoder minder om små spillefilm i både indhold og teknik. Alligevel er der pilot-episoder, der bliver både det første og det sidste afsnit, hvis seertallene er for lave. Dette måles først gennem lukkede forevisninger, hvor et testpublikum bedømmer serien. Hvis serien i en eller flere prøveforevisninger ikke tilfredsstiller kravene om at kunne tiltrække den ønskede målgruppe, bliver den aldrig vist. Den næste bedømmelse er som regel en visning på tv, hvor seertallene afgør seriens videre skæbne.

Her er det ikke bare nok, at tv-serien scorer høje seertal, det skal også være seertal, der ligger i den tiltænkte målgruppe, ikke bare for serien, men i lige så høj grad for reklamerne, som jo skal finansiere serien. Er seertallene ikke tilfredsstillende – dvs. at reklameindtægterne ikke kan dække seriens produktionsomkostninger og give tv-stationen i det mindste en minimal profit – bliver tv-serien lagt på hylden, også selv om udviklings- og produktionsomkostningerne allerede er løbet op i millioner. De licensfinansierede tv-stationer har i

59

Pilotafsnittet i Lost var sat stort op med mange eksteriøroptagelser, flotte effekter og mange medvirkende.

Totaldramaturgi

de seneste år nærmet sig de kommercielle stationers måder at godkende serier på, således at det er seertallene, der er blevet afgørende for, om en serie når frem til programfladen, og hvor langt et liv den får. Ingen licens-station kan i længden forsvare at bruge millioner på en serie, som ingen gider se, og som måske tilmed får elendige anmeldelser af kritikerne.

Eksempel

I

serien Band of Brothers (HBO, 2002), som er en miniserie i ti afsnit, følger vi E-kompagniet fra 101. Luftbårne Division under 2. verdenskrig. Serien er en mellemting mellem et dokudrama og en dramadok, og dens hovedplot er skildringen af kompagniet fra det bliver uddannet til den dag, krigen slutter i Europa, med fokus på forskellige soldater i hvert afsnit, men med Richard Winters som den mest gennemgående karakter. Seriebuen følger bølgemodellen, hvilket passer fint med fokuseringen på soldatens hverdagsoplevelser i kamp og bag fronten.Temaet er gruppefølelsen og sammenholdet blandt en flok unge mænd i krig, som det også udtrykkes i seriens titel. Der er stort set ingen musik, men til gengæld er der en meget ekspressiv brug af krigens egne lyde fra både våben og mennesker, og colorgradingen er nærmest ovre i det sort/hvide med svage og grumsede farver. Afsnit ti er næsten et antiklimaks, hvor soldaterne endelig oplever krigens afslutning og ser tilbage på ti måneders kampe.

60

Eksempel

I

den danske serie Sommer (DR, 2007-2008), der løber over 20 afsnit og handler om de to lægebrødre Adam og Jakob Sommer, er seriebuen og den overordnede præmis meget svag. I sidste afsnit viser det sig imidlertid, at Jakobs kæreste, Mille, for arven efter sin mor har købt brødrenes barndomshjem, den gule villa, som har dannet den gennemgående fysiske ramme om brødrenes handlinger, fra de i de første afsnit bliver genforenet og må overtage villaen inklusive lægepraksis efter faderen, der har fået alzheimers.

Seriebuen er godt nok svag i forhold til de mange subplots, men den skaber alligevel en velfungerende rød tråd gennem familiefortællingen med huset som både udgangspunkt og afslutning. Dette vises gennem en række scener, hvor villaens skæbne diskuteres – skal den sælges eller ombygges?

– samt gennem titelsekvensen og en række etablerende skud af villaen fra forskellige vinkler.

61

Denstore,gulelægevilla er det diskrete objekt i aktantmodellen i Sommer, som alle hovedkaraktererneisidsteende kæmperforatbeholde.

Totaldramaturgi

Eksempel

I

Matador (DR, 1978-1981) er seriebuen stærkere. Hovedkonflikten mellem Skjern og Varnæs, samt hovedplottet, der handler om Skjerns vej til titlen som Korsbæks matador, munder ud i et klimaks i afsnit 24, hvor præmissen bliver opfyldt: Mads Skjern får ridderkorset og bliver svensk konsul, Varnæs indrømmer, at Skjern er byens nye førstemand, og Mads og konen bliver budt med til Maude og Hans Christians sølvbryllup som en åben accept af, at de nu er med i de bedste kredse. Samtidig når serien et dramatisk højdepunkt, idet dens tema om, at magten har sin pris, bliver tydeliggjort, da Skjerns kone, Ingeborg, forlader ham, fordi han har forstødt sin homoseksuelle søn. Undervejs er denne seriebue kommet til udtryk i mindst en scene i hvert afsnit, sådan at konflikten er blevet holdt ved lige gennem kausale narrative elementer med konstante tilføjelser af ny fremdrift i form af yderligere komplikationer.

Øvelse med totaldramaturgi

S

e starten på afsnit 1 af Matador og sammenlign med slutningen af afsnit 24, hvor hovedplottet afsluttes. Sammenlign de to hovedkarakterer, Mads Skjern og Hans Christian Varnæs, og se, hvorledes de fremstilles i konfliktens start og slut, og hvorledes seriens hovedtema om magt og arrogance kommer til udtryk.

Øvelse med totaldramaturgi

S

e afsnit 1 i miniserien Band of Brothers, og gå ind efter otte minutter og 20 sekunder, hvor afsnittet har sin kronologiske begyndelse. Se de første scener, hvor de unge mænd trænes til at blive soldater. Se så afsnit 10, de sidste otte minutter før rulleteksterne, hvor den tyske general taler til sine mænd, til og med interviewene med de autentiske personer, der har oplevet krigen, og som nu er gamle. prøv at fastslå seriens præmis, det overordnede plot og seriens tema. Se samtidig efter genremarkører og stilmarkører.

62