Stemmer i toget af Ursula Scavenius

METRO-LITTERATUR 2015 UDGIVET AF Saxo Grafik: Ida Søegren Forside: Alette Bertelsen, AletteB.dk Bidragsyderne har ophavsretten til teksten Saxo har ophavsretten til denne udgivelse © Saxo 2015 Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Saxo.com A/S Strandboulevarden 89, 2. th.

2100 København Ø Telefon: (+45) 3815 0510 www.saxo.com/metrolitteratur

Stemmer i toget af Ursula Scavenius

Vil du ud? Mig? Jeg drømte, at du ville ud. Du drømte, at jeg ville ud? Jeg har vænnet mig til ventetiden. Lige før kom der croissanter. Var de friske? Du driller. Det var en lille tynd pige, der gik forbi med dem på et fad derude. Det var et meget lille fad; jeg tror slet ikke, at der var nok til alle i toget. Jeg vil ikke have, at du taler om børn. Tag en sektion. Prøv nu. Den er gammel. ”Strejkerne langs de europæiske banelegemer er stigende. Arbejderne venter på en overenskomst, der aldrig synes at komme. Tabet beløber sig til milliarder.” Er du glad?

Læs kultursektionen. Der står noget om romerne. Jeg vil ikke vide noget om dem. Romerne er døde, men vi lever stadig.

Det er ligesom i drømmen. Du sagde, at du boede i bjerget.

Du var lavet af sten, og du gik rundt og rev blomsterne op fra jorden, og så forstenede de også. Lad mig nu være. Du vil ikke høre om mine drømme mere. Det nytter ikke noget.

Godt, så læs det om romerne. ”For 2000 år siden marcherede en romersk hær under general Varus ind i et nøje planlagt germansk baghold. I tre dage kæmpede legionærerne forgæves, og Rom led sit mest fatale nederlag.” Det var det, du altid talte om til hende. Og se, jeg havde ret. Verden går kun én vej. Og det er ned. Okay. Det gik tilbage for romerne. Men det kan stadig gå frem for os. Det er imod reglen. Når først noget har blomstret, kan det kun gå tilbage. Romerne tabte alt, og du er sulten. Jeg er træt af historieskrivning. Hvad så hvis jeg siger, at den skov, vi kigger på derude, er Teutoburgerskoven? Vi er strandet lige ved siden af den. Jeg er sulten og fryser, og du taler om dine forfædre. Bare at vi skulle vente.

Der er virkelig sne i din stemme. Måske ville jeg klare det bedre alene. Der er sne i bjerget. Måske betød drømmen noget.

3

Du svigter mig. Jeg fandt et gråt hår i morges. Ja, og vores pis er begyndt at lugte. Før i tiden duftede det. Du kunne bære mig ud? Vi er blevet gamle. Du gør kun det her af dårlig samvittighed. Jeg har ingen samvittighed. Hvorfor bliver du så? Jeg ved det ikke. Jeg ved det ikke! Måske er hun her stadig.

Det er derfor, du bliver. Jeg er sulten. Restauranten er lukket.

Hvem ved. Der må være lukket efter al den tid. Jeg går derned.

Nej, bliv nu. Nu gør jeg det. Av, det gør ondt mellem mine ben. Giv mig håndklædet. Du ved jo godt, at de alle sammen er gennemblødte. Gardinet. Giv mig gardinet. Av, solen! Lad det være. Giv mig jakken. Sover du? Må jeg åbne et vindue?

Hvorfor? Mere liv. Mere lys. Flere ansigter. Træer. Fugle. Lys? Er det ikke nat? Ansigter i natten. Bag ruden. Bag bjerget. Er det en sang, det der? Nej. Har du set bjerget? Der ligger en hel by bag bjerget. De er alle sammen døde. Hva´? Ja. Det er vel lige meget nu. Det er altså ikke så længe siden. Nej? De blev skudt ned, siges det. Det siges. Det siges. Nå, men nu er vi jo her. Og vi skal blive her for evigt. Den findes ikke. Du mumler. Jeg har sovet dårligt i dag. Så sov, sov, sov. Hvad er klokken? Ved du, hvad klokken er? Hvorfor hvisker du? Vil du gerne vide det? Ja. Okay. Jeg forstår ikke noget? Mit ur ligger i kufferten. Ja? Neden under undertøjet. Ja. Inde i underbukserne. Ligger uret i dine trusser? Jeg siger, at uret er en telefon. Uret er en telefon. Det her går ikke. Er det gået i stå?

Jeg tror ikke, at jeg kan det her mere. Vi skulle tage på ferie.

Jeg kan ikke mere. Du kan ikke mere. Jeg er sulten. Har du penge? Det er for dyrt i restauranten. Græs. Græs? Se bjerget.

Der skal slås græs i haven. Gider du ikke mere? Se bjerget.

Jeg stod op i morges og gik ud på toilettet og hev min pik ud og tissede ned i kummen, og så var der græs dernede. Jeg så ud over bjergene, og så kørte toget forbi rådhuset, og jeg så alle de døde, og vi kørte gennem røgen, men der var ingen, der sagde noget, og du sov. Jeg kan godt se bjerget. Det var dér, jeg hørte skuddene. Hvor kom de fra? Restauranten, vil 4

jeg tro. Der blev smidt to kroppe ud, mens vi kørte. Og det fik dig til at tænke. Hvorfor aer du dine tæer? Jeg ville have stået og set på hvert eneste ansigt i røgen. Hvad hvis vi stod af. Hvis vi stod af ? Hvis vi stod af! Ja. Så gør vi det. Det kan man jo ikke. Vi springer. Jeg har en møtrik og en skruetrækker.

Jeg tror, at man kan ligge ned på bjerget. Du frister mig. Men vi må jo ikke. Alle ligger ned deroppe. På en måde er det fredfyldt. Jeg ved heller ikke, om jeg vil. Vi har det jo fint her.

Vi har tøj og varme. Men er det nok? Vi har luft. Undskyld, jeg gaber. Er du træt? Aldrig. Hele tiden. Du sover aldrig, det har jeg lagt mærke til. Når du sover, har du åbne øjne. Men du er træt. Det er, så jeg bedre kan holde øje med vejen. Dine øjne tørrer ud. Er du bekymret for mig? At vi måske ikke når frem? Nej, for dine øjne. Vi kommer frem. Bare forsinket.

Hvad vil du? Hvad vil du egentlig? Jeg vil, at en af os skal beslutte sig. Skal vi stå af toget eller ej? Det er for sent. Levi: Det er altid for sent. Livet er ét stort ’for sent’. Det behøvede du ikke, det dér. At? Tilføje. Det sidste. Så slet det. Det kan jeg ikke. Jeg husker alt. Den virker igen. Så ring hjem. Det gør jeg også nu. Hvad sker der? ”Din mobiltelefon er blevet spærret. Har du betalt regninger, kan din telefon først blive genåbnet, når vi har registreret din betaling. Hvis din saldogrænse er nået, vil din telefon blive åbnet automatisk d. 11 i hver måned.” Stop. Stop. Hvad så? Skal vi vente til d. 11? Jeg kan ikke forstå det. Har du nummeret? Lige her. ”Vær venlig at tjekke nummeret og ring igen. Invalid number.” Du har tastet uden 0. Prøv igen. Sig nummeret. Det kan jeg ikke. Det er det sidste, jeg beder dig om. Jeg gætter 55813322. Jeg vil ud. Hvis vi bare ringede én gang og hørte telefonsvareren.

Hendes stemme. Det kan jeg ikke. Hvis vi ringer op og lægger hurtigt på? Skal vi gøre det? Nej, jeg tør ikke høre den. Det skal vi heller ikke. Smid den telefon ud. Jeg går nu, skal du med, vi er ved søen, vi kommer aldrig op til bjerget. Har du sagt det til nogen? Hvad? Jeg vil ikke have, at du siger det til 5

nogen. At du ryger, selvom du ikke må? Jeg er ligeglad. Det går lige op med de penge, rejseselskabet skylder os. Jeg har slet ikke snakket med nogen. Heller ikke de to damer fra Schweiz? Det så ud, som om du talte med dem, da du stod ude på gangen. Dem talte jeg da ikke om noget særligt med.

Godt, så bliv ved med det, når de kommer. Hvis de kommer tilbage. De skulle i restauranten. Der kan de vel ikke sove. Vi kører snart. Vi kører aldrig. Lov mig, at du ikke har sagt det.

Hvad betyder det, hvad jeg har fortalt? Du kan dele alt med mig, du behøver ikke at tale med andre om det. Jeg har slet ikke sagt noget. Heller ikke det? Jeg har slet ikke lyst til at snakke med nogen om noget. Har du sagt, hvor vi er på vej hen? Hvad betyder det? Hvad betyder det? Hvad betyder det?

Skal hele verden pege på os og gøre nar ad os? Det gider verden slet ikke. Den har vel også sine egne ulykker. Shhhh.

Hvad sagde jeg? Værsågod. Tag en cigaret. Nej, tak. Så let er jeg ikke. Kom nu, tag én. Hvad regner du mig for? Jeg går nu.

Så tag den med, det fortjener du. Jeg har sagt nej. Det er den sidste. Godt, så. Jeg vidste, at du ville stoppe med at ryge. Nu kommer de. Ikke et ord! Vi taler alligevel ikke samme sprog.

Sig noget. Sig noget. Jeg savner bjerget. Hvorfor nu det? Fordi du snakker om det hele tiden. Jeg tænker på bjerget. Jeg tænker på os. Jeg tænker på fremtiden. Vi kommer jo ikke videre. Nu går jeg op til togmanden og beder ham standse toget, så vi kan gå ud. Vi bliver syge af at være her. Vi kan ikke huske, hvad vi lige har sagt. Stop. Vi kan ikke huske, hvad vi lige har sagt. Av. Slog du dig? Toget stoppede. Gjorde det? Du sagde stop, og så stoppede det. Se, om vi er fremme. Jeg kan se en hvid skål og noget lys. Er det her, vi skal af ? Er der en kirke?

Ja. En lille tynd kirke. Mennesker? Måske er det Tårby. Ja. Brunt tøj. Du lyver. Ja. Der er ingenting. Der er ikke engang noget hus. Vil du have en gajol. Ja. Her. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Du har lige snydt mig. Det var dig, der fik det til at stoppe. Jeg kan ikke finde rundt i det her. Du skal bare sige 6

’kør’. Så kører vi igen. Altså. Nej. Stop det her. Du vil ikke sige det. Det er stoppet. Jeg er sulten. Hvad vil du have? Jeg elsker dig. Jeg elsker dig. Nej. Jeg elsker dig. Du ved, jeg elsker dig. Det er ikke det samme. Hvad er ikke det samme? Prøv og se her. Jeg lukker mine øjne og taler helt lavt, og som om det gør virkelig ondt. Jeg elsker dig. Det er hårdt at sige. Jeg elsker dig. Måske findes det ikke. Kør. Jeg er sulten. Slår du dig selv, fordi Alice sagde dig imod? Nej, jeg synes, at det gik fint at se hende igen. Det er myg, der er nogen, der har åbnet et vindue. Og så gik hun bare. Det er noget andet, der er galt.

Der er ikke noget galt. Jeg var glad for at møde ham. Jesper, eller hvad han hed. Kasper. Selvom han lignede en dværg.

Han behandlede hende godt. Der er altså myg. De må komme udefra. Hvor fanden er vi egentlig? Sydtyskland. Ti kilometer fra Teutoburgerskoven. Jeg sov, mens vi kørte. Vi kørte i tyve minutter, og så stoppede det igen. Er de stået af ? Nej, de er i restauranten efter kaffe. Hjælper du med at gøre bordet parat? Jeg har myggestik på hånden, vil du se dem? De klør ikke mere, de er så gamle. Der har altid været myg i det her tog. Du har bare været for sløv til at opdage det. Eller også bider de ikke på dig. Men Gud, tænk, hvis vi var i Afrika, var det malariamyg. Så dør jeg, hvis ikke jeg får lægehjælp inden for 36 timer. Men vi er jo ikke i Afrika, er vi? Svir du? Du siger som en myg; er du en myggedronning? Kan du ikke holde den her pose? Jeg prøver at finde chokoladen. Og det siger du nu? Det gør ondt. Gør noget. Jeg henter en førstehjælpskasse. Øjeblik. Nej, bliv lige. Hvor gør det ondt? I hovedet. Gud, det bløder. Hvad har du lavet? Det er myggene.

Det er noget, du bilder dig ind. De bider hul i mig. Nu er der strejke i Spanien og i England. Og i Italien. Vi kommer aldrig frem. Har du hentet kaffe? Der var ingen kaffe. Fik du slet ikke noget på din tur? Hvilken tur? Jeg sad bare ude i mørket lidt og røg. Noget må der da være derude. Der var en sulten hund, var der. Der var ingen mælk, der var ingen chips. Jeg er 7

sikker på, at vi aldrig kommer videre. I modsætning til dig bilder jeg mig ikke noget ind. Fandt du restauranten så? Om fremtiden. Jeg bilder mig ikke noget ind om fremtiden. Jeg sad bare ude på toilettet og hørte på stormen … Jeg faldt faktisk i søvn. Da jeg vågnede, var der endnu mere klamt. Der vokser store svampe i toilettet. Det er nok al den elendige kaffe, folk hælder derned. Du må finde den restaurant. Jeg gav dig halvtreds kroner. Vi bliver nødt til at gøre det her sammen. Jeg ved det. Hvor er de cigaretter? Der er ikke flere.

Jeg kan ikke ryge. Jeg kan ikke gå ud. Vil du gerne have, at jeg går? Jeg er sulten. Vil du gerne have, at jeg bliver her? Det bestemmer du selv. Så bliver jeg altså. Når jeg vågner, er jeg så glemsom. Det er, som om jeg er hjemme igen. Så forestiller jeg mig, at jeg forlader det her tog og går hen og køber mig et par nye sko. Eller går i biografen. Jeg ved det. Hvad?

Det med butikkerne, du savner dem. Jeg kan ikke få en pause.

Nu har det varet i sytten timer. En anden mindre høflig person end mig ville hænge sig. Nej. Jo. Han ville hænge sig, fordi han ville se det helt klart. Han ville foretrække den hurtige død frem for den langsomme. Jeg vidste, at du ville sige det.

Den langsomme død! Jeg vandt. Nu vil jeg ryge.