Saadan_faar_du_dit_barn_til_at_sove

HELEN LYNG HANSEN

SÅDAN FÅR DU DIT BARN TIL AT

SOVE!

RA RÅD F GODE KS NMAR A D E HEL HEDS SUND RSKE PLEJE

Helen Lyng Hansen

Sådan får du dit barn til at sove

Gads Forlag

Indhold SOV GODT – Sådan får du dit barn til at sove . . . . . . . . . . . .

8

Sådan får du glæde af bogen – 5 spørgsmål, som leder dig godt på vej . . . . . . .

13

DEL 1 SØVN Kapitel 1 Hvad er søvn? . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 2 Søvn afhænger af alder . . . . . . . . . . . .

Kapitel 3 Du skal lære dit barns søvnrytme at kende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hanne og Thomas – Rosa sov ikke som sine søskende . . . . . . . . . . .

DEL 2 BARNETS SØVNSTADIER Kapitel 4 Spædbarnet Sådan udvikler søvnen sig hos den nyfødte . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 5 3 måneder Dit spædbarn bliver en baby . . . . . . . .

Kapitel 6 6 måneder Så er det slut med mælk om natten . . .

20 30 36 61

66 77 83

Kapitel 7

9 måneder Udviklingsspring får betydning for søvnen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

90

Monica og Henrik – Sofia frygter, at mor og far er væk . . . . . . . . . . 103 Kapitel 8

Over 11/2 år Større børn har andre søvnproblemer. . 106

Maria og Martin – Veronika gjorde nat til dag . . . . . . . . . . . . . . . . 115 DEL 3 SÆRLIGE ÅRSAGER TIL SØVNPROBLEMER Kapitel 9 Sygdom kan være forklaringen . . . . . . 120 Kapitel 10 Det for tidligt fødte barn At være født før tid stiller særlige krav 145 Kapitel 11 Bange for at sove Mareridt og ufrivillig vandladning . . . . 154 Hanne og Robert – Marco døjede med refluks . . . . . . . . . . . . . . . . 171 DEL 4 SØVN TIL BÅDE BØRN OG FORÆLDRE Kapitel 12 Gode vaner giver god søvn . . . . . . . . . 176 Kapitel 13 Associationer Søvn skal forbindes med noget godt . . 186 Trine – Emil sover ikke uden mor . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Kapitel 14 Børneværelset En god soveplads er alfa og omega . . . 206 Kapitel 15 Ernæring og indlæring Mad er vigtigt for at sove godt . . . . . . 220

Genvej til bogens gode råd

Hvad kan du gøre, når dit barn vågner med gråd? . . . . . . . . . . . . . . når dit barn vågner for tidligt om morgenen? . . . når dit barn sover for tidligt? . . . . . . . . . . . . . . . når dit barn sover for sent om aftenen?. . . . . . . . når dit barn sover for sent hele dagen? . . . . . . . . når dit barn sover for lidt om dagen og for meget om natten? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . når dit barn sover for meget om dagen og for lidt om natten? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . hvis dit barn sover for mange gange i løbet af dagen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . når dit barn sover for lidt både dag og nat? . . . . hvis dit barn ikke trives med de meget korte lure? hvis dit barn sover meget både dag og nat?. . . . . når dit barn har brug for at blive vugget i søvn?. når dit barn sjatspiser og sjatsover?. . . . . . . . . . . når dit barn har brug for bryst om natten? . . . . . hvis dit barn græder ved putning? . . . . . . . . . . . . hvis dit barn kun kan sove, når du putter? . . . . . når dit barn har svært ved at falde i søvn om aftenen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . når dit barn stiger ud af sengen? . . . . . . . . . . . . . hvis dit barn er afhængigt af sutten om natten? .

6

28 43 45 46 48 49 51 52 53 54 56 72 80 86 98 107 109 111 191

Genvej til bogens øvrige nyttige oversigter

Tegn på træthed hos det lille barn . . . . . . . . . . . . . .

Sådan forebygger I vuggedød . . . . . . . . . . . . . . . . .

Mit barn græder, når det skal sove . . . . . . . . . . . . .

Mellemørebetændelse er væske i øret . . . . . . . . . . .

Kolik er en diffus diagnose . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nye tænder kan give sygdomssymptomer . . . . . . . .

Lukkede luftveje hæmmer søvnen . . . . . . . . . . . . . .

Antibiotika stopper ikke RS-virus . . . . . . . . . . . . . .

Højt hovedgærde kan hjælpe på refluks . . . . . . . . .

Omgivelser påvirker hoste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kløen skal afhjælpes ved børneeksem . . . . . . . . . . .

Hævede mandler kan give dårlig søvn. . . . . . . . . . .

Hvad for tidligt fødte børn har brug for . . . . . . . . .

Mareridt bearbejder dagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Natteskræk er ingen drøm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skolebørn går mest i søvne . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

At tisse i sengen forstyrrer søvnen . . . . . . . . . . . . . .

Gode søvnvaner for voksne . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gode putteritualer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gode råd om at sove udendørs . . . . . . . . . . . . . . . .

Vælg den rigtige barneseng . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

71 76 101 123 124 127 128 130 132 135 137 141 153 159 163 165 167 183 199 214 218

Sov godt – Sådan får du dit barn til at sove Denne bog er en håndfast, kærlig og praktisk guide til, hvordan I får styr på jeres barns og resten af familiens søvn.

Først og fremmest en vejledning i, hvordan I får overskud til at håndtere søvnproblemer og løse dem på en måde, der fungerer godt for jeres familie.

Søvnen er fantastisk vigtig for børns sundhed – både mentalt og fysisk. Det gælder lige fra fødslen og igennem hele opvæksten. Også for os voksne er søvnen afgørende for, om vi overhovedet kan fungere i løbet af dagen. Nattesøvnen repræsenterer desuden menneskets vigtigste vækstfase. For det er paradoksalt nok i hvile, udviklingen går stærkest, så derfor er det selvfølgelig ekstra vigtigt, at især børn, der står foran 18 års vækstfase, sover godt og tilstrækkelig meget hver dag.

Som I sikkert har lagt mærke til, kommer barnet ofte i første række, når man bliver forælder. Når man kan skrive far eller mor på sit visitkort, rykker man samtidig sig selv og sine behov et stykke ned på listen over, hvad der er vigtigt. Det er naturligt, og sådan skal det være. Omvendt betyder det, at I er blevet forældre, jo ikke, at alle jeres behov skal tilsidesættes. I har jo også som forældre nogle basale behov, der skal opfyldes, hvis I skal fungere i hverdagen. Behov, som er nødvendige for, at I kan være til 8

stede over for hinanden, over for jeres barn og i alle mulige andre sammenhænge. Søvn er sådan et behov.

Så selvfølgelig har I også fortjent at sove om natten – ellers kan I ikke magte de mange opgaver, der hviler på jeres skuldre som de allervigtigste mennesker i jeres barns liv.

“Jamen, hvorfor skal jeg lige vælge denne bog, når der står 20 andre lovende bøger om børn og søvn på hylden?” tænker du måske. Svaret er: fordi den er dansk og dermed ser på børneopdragelse med danske øjne. Den er dansk, både i sin tankegang og i sin metode. Glem ideen om at lukke døren til børneværelset, og om at små børn helt ned til 3-måneders-alderen skal græde sig i søvn i deres egen seng – det er ikke den kurs, jeg tror, man skal følge, hvis man gerne vil opdrage sit barn med tillid og tryghed.

Trygge børn, der føler sig forstået af deres voksne, falder i søvn med et roligt smil om læberne – før eller siden.

Vejen er gode ritualer og faste rammer.

Jeg ved, hvad jeg taler om – og jeg ved, at det nok skal lykkes også for jer at få et barn, der sover sundt og trygt. Jeg har selv opdraget to meget forskellige døtre med meget forskellige søvnmønstre, og de sidste mange år har jeg hjulpet tusindvis af familier med søvnproblemer.

Håbløshed og manglende selvtillid er trin to, når trætheden tager magten fra én. Jeg ved, hvor umenneskelig hårdt det kan være ikke at få sin søvn som nybagt far eller mor.

Jeg kender så udmærket til at kæmpe med et barn, der bare ikke vil sove. Hvor desperat og opgivende man kan blive. Og hvor meget man får lyst til at kaste sig ud i en vidunder-sovekur, der “tvinger” barnet til at sove igennem.

For eksempel ved at lade det græde sig i søvn.

9

På min hjemmeside www.netsundhedsplejerske.dk har jeg kontakt med mange forældre. Mange af dem fortæller, at de på den ene side er parate til at gøre hvad som helst for at få bare lidt søvn. På den anden side føles det helt forkert for dem at være hårde omkring sovevaner på den konsekvente måde, nogle udenlandske bøger anbefaler. Mange mødre sidder ligefrem og græder på den anden side af døren ind til børneværelset, fordi de synes, det er synd for barnet. De synes, det er naturstridigt, at deres barn ligger to meter væk, dødulykkeligt, og at de ikke må gå ind og trøste. Min holdning er, at I som mor og far skal lytte til jeres intuitive trang til at vise omsorg og beskyttelse. Den meget hårde vej er naturstridig for mange af os – ikke kun for jer. Og hvorfor skal vi opdrage vores børn på en måde, som ikke passer til os?

“Sådan får du dit barn til at sove” er en praktisk håndbog uden firkantede holdninger. Jeg viser dig, hvordan du får skabt de trygge rammer for dit barn – fra den første nat hjemme fra barselsgangen, til barnet er parat til at sove igennem i eget værelse hele natten. Det er til syvende og sidst jeres – barnets tætteste voksne – tryghed og følelse, der smitter af på barnet, så det tør overgive sig til søvnen.

Denne bog er baseret på viden om, hvordan et lille barn sover og udvikler sig. Det er en metode, der går ud på at gå fornuftigt og intuitivt til værks i stedet for at hoppe med på en bølge. Du kan godt få et lille barn til at sove ved at ignorere dets gråd – men konsekvensen er ikke rar at tænke på. Når små børn, der græder, ikke bliver taget op og bliver vist tryghed fra deres forældre, lærer de først og fremmest én ting. Nemlig at det ikke nytter at græde, for der er alligevel ikke nogen, der lytter og trøster.

10

Man behøver ikke være psykolog for at indse, at det er en alvorlig bivirkning. Det må kunne lade sig gøre at lære sit barn at sove igennem på en mere human måde uden at efterlade ar i barnets sjæl. For søvn er trods alt helt naturligt og burde være lige så ukompliceret som at spise, lege og bevæge sig.

Jeg får ofte breve fra forældre, der gør sig alverdens anstrengelser for at lytte til deres barn og forstå dets signaler hele dagen igennem for så om aftenen at gribe til desperate metoder for at få barnet til at sove. Følelsen af at ligge bag en lukket dør i sin egen seng – og føle sig utryg – er lige netop den følelse af svigt, de fleste af os gerne vil undgå at efterlade i vores børn. Så hvorfor gøre det, når de er mest sårbare – netop når de skal sove?

Når alt dette er sagt, er søvn langtfra nogen videnskab.

Mange forældre har ingen problemer med at få deres børn til at sove – og der er sågar familier, som sover igennem fra første nat med baby. Godt for dem, de har garanteret ikke brug for en bog som denne.

Det er vigtigt, du husker, at du er alletiders mor eller far til alletiders vidunderlige barn, selv om dit barn ikke sover.

Du har ikke gjort noget forkert, fordi dit barn sover uregelmæssigt eller ikke vil i seng. Børn er ikke ens, så nogle børn har mere brug for tryghed end andre – det kan for eksempel være en følge af for tidlig fødsel, sygdom eller andre ting, for eksempel maveproblemer.

Selv om jeres forudsætninger for at få en sund nattesøvn måske ikke er lige så gode som andres, så er du allerede godt på vej til at løse problemet. Tak for tilliden og held og lykke med bogen.

11

Tak til familierne Mange familier har i årenes løb bedt mig skrive en bog om børn og søvn. Nu er den her, men jeg kunne ikke have gjort det uden jer. Tak for den tillid, I har vist mig, og for at gøre tilblivelsen af denne bog mulig.

En særlig tak til de fem familier, som har fortalt deres historie og stillet op til fotografering: Hanne og Thomas, Monica og Henrik, Maria og Martin, Hanne og Robert, Trine – og ikke mindst jeres dejlige børn!

Helen Lyng Hansen

Sådan får du glæde af bogen – 5 spørgsmål, som leder dig godt på vej Jeg bliver tit spurgt: “Hvad er det, jeg gør galt?” eller “hvordan skal jeg præcist gøre for at få mit barn til at sove?”, og mange forældre efterlyser en bestemt metode eller opskrift at følge.

Men børn er forskellige og har forskellige søvnproblemer med forskellige årsager. Derfor findes der ikke en universel opskrift, som virker på alle børn og alle søvnproblemer. Det vil du også kunne læse i de fem cases her i bogen.

Men der findes en metodik, som jeg bruger for at finde den optimale løsning på et barns søvnproblem. Dette kapitel handler om de fem spørgsmål, jeg altid stiller, og som du kan stille til jeres situation. Så vil du være hjulpet godt på vej mod en løsning, der passer til jeres familie:

1. Har barnet et reelt søvnproblem?

Hvor meget kan barnet forventes at sove?

For mange forældre er det vanskeligt at vurdere, hvor meget et barn i en given alder kan forventes at sove. Derfor er det første, jeg gør, altid at vurdere, om barnet sover et pas13

sende antal lure i døgnet og har et samlet antal søvntimer svarende til barnets alder. I bogen vil der optræde en række søvnhjul, hvor du kan se, hvor meget børn i forskellige aldre kan forventes at sove, og hvordan søvnen typisk vil være fordelt over døgnet. Måske har barnet ikke et søvnproblem. Måske handler det om, at man har urealistiske forventninger til barnet, eller at barnet blot sover på “uønskede” tidspunkter, hvor man havde regnet med at have “voksentid” i stedet for “familietid”.

Er problemet forbigående?

Det kan også være, at barnet ikke kan sove på grund af sygdom. Under sygdom og feber er det normalt, at barnets søvn bliver uregelmæssig. Det er dog ikke ensbetydende med, at barnet har et egentligt søvnproblem. Her vil løsningen ofte hænge sammen med, at barnet bliver raskt. En tilsvarende situation ses, når barnet får tænder.

2. Hvori består søvnproblemet?

Hvis barnet har et reelt søvnproblem, er det vigtigt at få præciseret, hvori problemet består. Det er ikke tilstrækkeligt at sige, at barnet sover “dårligt”, “for lidt” eller “vil ikke sove”. Det er vigtigt at få fastlagt, om barnet ikke vil sove alene, kun vil sove ved amning, eller om det eksempelvis vågner meget hyppigt, og om det sker i særlige situationer. Børns søvnproblemer kan inddeles i følgende hovedgrupper: Søvnassociationsproblemer Der er ingen tvivl om, at noget af det helt essentielle, når man taler søvnproblemer hos børn, er det, man kalder for 14

søvnassociationsproblemer. Man taler om søvnassociationsproblemer, hvis barnet er blevet afhængigt af bestemte handlinger, ritualer eller genstande for at sove. Der findes gode og mindre gode søvnassociationer. De mindre gode søvnassociationer er for eksempel, at barnet er afhængigt af bryst eller flaske for at kunne sove, eller at barnet vågner hver time i vished om, at mor eller far putter sutten i munden, hvorefter barnet sover roligt videre ... indtil sutten tabes igen. De gode søvnassociationer er gode, fordi de lærer barnet på sigt at komme videre i søvnen uden hjælp. Kærtegn, beroligende ord og en putteklud kan skabe gode søvnassociationer.

Søvnrytmeforstyrrelser Når børn vågner meget tidligt eller ikke er til at drive i seng om aftenen, så kan det handle om, at barnet har en søvnrytmeforstyrrelse. Også hos børn er der individuelle forskelle, det, vi hos voksne kalder for A- og B-mennesker, kalder vi Lærker og Ugler hos børn. Det kan også være, at barnet sover alt for meget om dagen og for lidt om natten eller modsat – har en alt for lang nattesøvn og næsten ingen dagssøvn. Også børn, der vågner, når de tydeligvis ikke er udhvilede og kun sover halve timer ad gangen, kan have en søvnrytmeforstyrrelse.

Søvnafbrydelser Børn kan også have en afbrudt nattesøvn, som skyldes mere udefrakommende ting. Det kan være børn, der har mareridt, eller børn, der går i søvne. Børn kan også have problemer med søvnafbrydelser, fordi de tisser i sengen om natten – har det, der kaldes ufrivillig natlig vandladning.

Det er også børn, der om natten får afbrudt deres søvn, 15

fordi de ligger og banker hovedet ind i sengegavlen eller virrer med hovedet, eller børn, der gennem længere tids sygdom og smerter sover rigtig dårligt og afbrudt. Det kan for eksempel være børn med gentagne mellemørebetændelser og eventuelt drænanlæggelser, astmatisk bronkitis, søvnapnø med videre.

3. Hvordan spiller alderen ind på søvnen?

Når jeg har fundet ud af, hvori søvnproblemet består, ser jeg igen på barnets alder. Det er vigtigt både for at finde den bagvedliggende årsag til søvnproblemet og for den løsning, man bør anvende. Det er normalt, at børn i perioder vil udvikle sig så meget både fysisk og mentalt, at det vil påvirke deres søvn. Der er således tale om helt bestemte perioder i barnets liv, hvor det vil være mere reglen end undtagelsen, at barnet sover dårligt.

Eksempelvis vil et barn, der begynder at kravle i 8-10måneders-alderen, ofte lægge sig i kravlestilling i søvne og græde og være frustreret. Barnet har en søvnafbrydelse på grund af den motoriske udvikling, det gennemgår. Samtidig forstår børn i netop denne alder ikke, hvor mor og far er, når de forlader værelset. Barnet føler sig forladt og alene. Derfor vil jeg i denne situation ofte råde forældrene til at hjælpe barnet til at blive lagt ned og falde til ro og nogle gange også sidde hos barnet. En metode, hvor man vælger at gå fra barnet, vil således ofte ikke være hensigtsmæssig for et barn, der befinder sig i denne udviklingsfase.

16

4. Hvilken rolle spiller barnets rytme på søvnen?

Jeg ser også på, hvordan barnets rytme er. Et barn vil naturligt have perioder, hvor det sover, og perioder, hvor det er vågent – man taler om søvnfaser og vågenhedsfaser.

Derudover har barnets rytme stor betydning for det indre ur, det, der også kaldes for den cirkadiske rytme. Denne rytme er blandt andet afhængig af hormoner og kropstemperatur, men den er også afhængig af, hvornår barnet spiser, og hvad barnet spiser. Lys, aktiviteter, hvornår barnet leger, og hvordan barnet aktiveres, har alt sammen betydning for barnets rytme og dermed for barnets søvn.

5. Kan andre forhold have betydning for barnets søvn?

Det spiller også ind, hvad er det for en fortælling, der ligger bag familiens problemstilling og barnets søvnproblem.

Har barnet for eksempel være indlagt og været meget syg, har der været store skift i barnets liv – institutionsstart, søskende, skilsmisse eller andet – alt sammen spiller det ind.

Børn er også forskellige og har forskellige personligheder og forskelligt temperament. Præcis som vi forældre også har det. Og det er vigtigt at vurdere, om der er tale om et forsigtigt og meget følsomt barn, som ikke tåler særlig meget uro omkring sig, og som det kan være svært at aflæse, eller om det er et lidt mere robust barn, der sender meget tydelige signaler om, hvornår det er træt, sulten, vil lege eller andet.

På samme måde spiller det ind, hvordan du er som forælder, hvordan du selv er blevet opdraget, og hvordan du 17

selv faldt i søvn og havde det med at sove, da du var barn.

Det påvirker naturligvis også hele familien, søvnen og dagligdagen, hvis en af forældrene er eller har været syg gennem længere tid, og overskuddet i familien derfor er minimalt.

Når jeg skal vurdere, hvorvidt et barn har et søvnproblem, hvad problemstillingen er, og hvordan man derfor skal handle for at løse problemet, så ser jeg altså på rigtig mange faktorer, og det handler ikke kun om barnets alder eller om at indføre en fast metode og så køre striks efter den.

Helheden og fornemmelsen for barnet, for hele familien, er afgørende for at finde den rigtige løsning.

I bogen her vil du kunne slå op på de forskellige emner og finde råd og vejledning til, hvordan du reagerer mest hensigtsmæssigt og således hjælper både dig selv og dit barn til en bedre søvn.