Lav en demo af Palle Vibe

Palle Vibe

3 Lav en demo

Lav en demo

Frydenlund

Lav en demo 1. udgave, 1. oplag, 2011 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN: 978-87-7887-883-0 Forlagsredaktion: Vibe Skytte Forsidefoto: Michael Sell Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Grafisk produktion: AJSP, Litauen

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Vi har forsøgt at indhente alle rettigheder til de anvendte foto.

Skulle vi have krænket ophavsretten er det sket utilsigtet.

Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelse i forvejen.

Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk

Indhold

Tak til 8 Forord 9

Nu historie – heldigvis 9  Du har det allerede – måske 10 Del 1. Før optagelse 13 Musikkens mursten 14

En tone 14  Tonehøjde 14  Tonestyrke 14  Grundtoner, overtoner og gode toner 17 Fra vellyd til møgstøj 18  En tones fødsel og dramatiske død 18  Lige i øret 19 Fra sang til signal 26

Mikrofonen 26  Specielle mikrofoner til specielle opgaver 29 1-2-3 – dette er en prøve 31  Mikrofonens mange hjælpere 32  Andre signalkilder 35 Klar til optagelse 36

Spor og kanal – mono og stereo 36  Store og små optagere 37  Håndholdte digitaloptagere 39  Harddiskoptagere 42  Mikseroptagere 42  Computere 43  Kabler 49 Sammenkobling af lydudstyr 50 Før du trykker på knappen 52

Akustik 52  Strengeinstrumenter og tangentinstrumenter 60

6

Del 2. Optagelse 65 En enkelt musiker – eller en dobbelt 66 En dobbelt musiker – et fuldt band 70 Den rigtige blanding 74

En mikser under lup 75  Medhør over højttaler eller hovedtelefoner? 84 Klangønske og ønskeklang 86

Tonebalancen 86  Tonekontrol 87  Low pass-filter 88  High pass-filter 88  Band pass-filter 88  Notch-filter 88  Equalizere 89 Flere spor, flere kanaler, flere problemer 91

Mikseroptagere 91 Del 3. Før, under eller efter optagelse 97 Slå ikke hovedet mod loftet 98

Begrænser eller limiter 98  Dynamikkompressor 99 Effekter og virkemidler 102

Lang lyd og korte gentagelser 102  Analoge rumvirkninger 103  Digitale rumvirkninger 107  Slapback 109  Delay 109  Delay time og feedback 110  Brug bare ekko og rumklang 111  Utrolige virkninger 112

7 Indhold

Del 4. Næste skridt opefter 121 Lydstudiet i computeren 122

Vælg den rigtige computer 122  Lyd kontra kodesprog 124  Indbygget eller udvendigt lydkort? 125  MIDI-optageren 128  Dit musikprogram – DAW, DAW 133 Del 5. Efter optagelse 143 Miksning og nedmiksning 144

Kontrollyd og monitering 144  Miksning gennem hovedtelefoner 145  Kunsten at mikse 147  Miks fra bunden og op 149  Den endelige demo – overførsel til cd eller? 159 Tip og råd fra en professionel 162

Både analog og digital 163  Nye talenter 164  Mikseroptager eller computer 164 – Det betyder de mærkelige ord 168 Nyttigt på nettet 195

Producenter og importører 195  Forhandlere af musik- og lydudstyr 196

Tak til



8

Sandra, Gunhild, Michael og alle andre, der har bidraget og hjulpet med denne fantastiske bog!

Forfatteren.

En enkelt musiker – eller en dobbelt

Optagelse

66

Har du ikke hørt nok nu om mikrofoner og instrumenter?

Lad os dog komme i krig!

Sidder du alene og synger til en akustisk guitar, er det naturligvis oplagt at stille en mikrofon op og blot begynde at optage. Det kan der blive et rigtig godt resultat ud af. Og du behøver ikke noget særligt udstyr overhovedet. En god håndholdt digitaloptager med indbygget stereomikrofon (hvoraf nogle af de små optagere ligefrem kan skrues på et De mest smarte små håndholdte er nu så avancerede, at de fås med trådløs fjernbetjening af start og stop (Olympus LS-11).

mikrofonstativ), en stemmeprøve for at høre, om balancen mellem stemme og guitar er i orden og så ellers i gang. Og det er nok i virkeligheden både den enkleste og billigste form for demo-optagelse, du kan foretage.

Vil du gerne gøre det lidt avanceret, slutter du et par gode udvendige mikrofoner til optageren.

Ryk lidt rundt på placeringen, til du opnår den bedst mulige sang og klang. Er du dygtig, vil resultatet være en udmærket lydoptagelse i stereo, der, for så vidt du er tilfreds og ikke forlanger

Kunsten at udstyre

67

Kunsten at udstyre er det samme som

En enkelt musiker – eller en dobbelt

mere, vil være lige til at brænde ned på en demo-cd. Tak for nu!

Men nu kan det jo være, at det er en flad spade af en elguitar eller f.eks. et keyboard, du akkompagnerer dig selv på, og medmindre du vil optage lyden gennem højttalere og forstærker, er du nødt til at optage direkte (se side 61). Så er der ingen anden vej end at slutte mikrofonen til den ene kanal og instrumentet til den anden.

Det betyder, at din sang kommer til at ligge helt for sig selv i den ene højttaler og dit akkompagnement i den anden. Hvis du lytter til optagelsen gennem f.eks. dit stereoanlæg, kan du ganske vist balancere styrken mellem sang og guitarakkompagnement på balanceknappen. Men du kan ikke være bekendt at aflevere en demo, der er så skarpt opdelt i de to kanaler.

På den anden side er du jo også kun lige begyndt at eksperimentere, og måske får du den tanke, at en solo efter andet vers vil klæde dit nummer. Hvordan føjer du en guitarsolo til det, du allerede har optaget?

at indstille optagestyrken optimalt.

Kunsten at udstyre består med andre ord i at holde et gennemsnitsniveau, der hverken er for svagt eller for kraftigt.

Stort set alle optagere har en indikator, der fortæller om styrken af det signal, du optager. Det er nødvendigt, for et alt for kraftigt signal vil uundgåeligt ‘overstyre’ – eller ‘overfodre’ – både optagerens elektronik og selve optagelsen, og i begge tilfælde vil resultatet være forvrængning.

Indikatoren hedder et VU-meter og havde oprindelig form af et viserinstrument med en skala inddelt fra -20 dB til +3 dB (det klassiske VU-meter), men i dag er det normalt en række lysdioder (LED-meter) eller et flydende krystaldisplay som i digitale armbåndsure (LCD-meter).

Små batteridrevne optagere vil som oftest have et LCD-meter, der har et relativt lavt strømforbrug. Som oftest

68

vil det være indbygget i

Små batteridrevne og hånd-

Optagelse

optagerens almindelige

holdte optagere som f.eks.

display, der også viser alt

denne Sony model PCM M10

muligt andet. Større bær-

vil som oftest have deres

bare optagere kan have et

LCD-meter indbygget i

LED-meter. Miksere og æl-

optagerens almindelige

dre båndoptagere er gerne

display.

forsynet med VU-metre, der i bund og grund ikke er andet end et voltmeter,

lettere at opfatte et lysglimt

der er justeret til at give en

end et hurtigt viserudsving.

bestemt aflæsning.

Kortvarige glimt medfører

Et viserinstrument har

ikke hørbar forvrængning,

dog en vis træghed, og et

men dioden må selvsagt

klassisk VU-meter viser derfor

ikke stå og blinke endsige

snarere den gennemsnitlige signalstyrke og når sjældent at registrere

lyse konstant.

Det har ført til udvikling af LED-metret

kortvarige kraftige spidser (peaks). Der

eller PPM-søjlen (Peak Program Meter). Det

findes dog også PEAK-metre, der viser alle

er simpelthen en række farvede lysdioder,

spidser. De er til gengæld ikke gode til at

der angiver optagestyrken og takket være

give et billede af det gennemsnitlige lyd-

lysdioders meget hurtigere reaktion giver

niveau. Derfor bruges i mange tilfælde VU-

et ganske reelt billede af signalstyrken.

metre med en rød lysdiode (LED), der lyser

Normalt indfører man dog en vis tøven, så

op, hvis der forekommer så kraftige spidser

dioderne nok tænder hurtigt, men slukker

i signalet, at optagelsen bliver overstyret.

langsomt. Mange LED-metre har endvidere

Lysdioden reagerer meget hurtigt, og det er

en særlig finesse, peak-hold. Denne funktion

Klassisk VU-meter fra en TEAC-spolebånd-

69

optager. VU betyder Volume Unit (styrke-

En enkelt musiker – eller en dobbelt

enhed). Et VU-meter er med andre ord et instrument, der måler den gennemsnitlige styrke af lydsignal. Et VU-meter er velegnet til at bedømme den gennemsnitlige styrke af lydsignalet, men ikke spidserne i musikken (peak-niveauet). holder den LED, der registrerer den kraftig-

der indstiller optagestyrken, kender ma-

ste peak, tændt, et øjeblik efter at de øvrige

terialet godt i forvejen eller erfarings-

er slukket.

mæssigt fornemmer, hvornår en kraftig passage nærmer sig. På den måde er det

Udstyring, understyring eller overstyring?

nemlig muligt at følge med og regulere

En enkelt kortvarig overstyring vil næppe

lidt ned før de kraftigste toner, og tilbage

genere, men hvis der er flere, kan forvræng-

igen når faren er drevet over. Derved

ningen godt blive generende. Hvis metret

ændres optagelsens styrke (gain) løbende

blot holder sig omkring 0 til -3 dB og kun

op og ned, hvilket udøves ganske normalt

lejlighedsvist blinker rødt, skal det ret store

af alle professionelle indspilningsteknikere

uheld være ude, for at du ikke henter en pæn

ved optagelse af vanskeligt materiale og

og uforvrænget optagelse hjem. I hvert fald

kendes som gain-riding, og som enten kan

hvis din musik har et nogenlunde ensartet

foretages på gain-reguleringerne eller

gennemsnitsniveau. Optagelse af sang og

på faderne (se også side 78). Det skal

mere klassisk betonet musik kan imidlertid

naturligvis gøres med følelse – meget

medføre slemme overraskelser.

blødt og meget blidt – så reguleringen

Her er det en fordel, om du eller den,

ikke bliver opfattet.

En dobbelt musiker – et fuldt band

Optagelse

70

Før de digitale lydoptageres tid, måtte du enten spille frem og tilbage mellem to forskellige optagere eller mellem to forskellige spor på samme optager, idet du samtidig tilføjede en stemme mere (en solo eller andet). Man talte om multiplay, sound on sound-optagelser eller det mere malende udtryk ’lagkageoptagelser’. Det kunne du teoretisk gøre så mange gange, du gad, men i praksis satte de gamle analoge optageres signal-/støjforhold eller mangel på samme hurtigt en stopper for den leg. Sus og baggrundsstøj steg for hver overspilning og gjorde hver gang lyden endnu mere grødet og uklar, end den var i forvejen. Brugte du to optagere, forudsatte det en form for mikser, så du kunne opnå den rigtige styrkebalance mellem dine enkelte stemmer (og den rigtige balance mellem højre og venstre kanal, hvis

du optog i stereo). Spillede du over mellem to spor på samme optager (det var stort set kun muligt på spolebåndoptagere), var mikserfunktionen indbygget i maskinen, men til gengæld blev resultatet kun mono.

Først relativt sent kom kassettemiksere (se side 71) og spolebåndoptagere med fire eller flere parallelle spor, som uden videre kunne dubbe både mono- og stereosignaler. Men de var dyre.

Situationen er imidlertid en helt anden i dag. For ganske vist var de tidligste håndholdte digitaloptagere alene beregnet til stereooptagelse i to kanaler, men i dag kan du få ganske små digitaloptagere, der faktisk er direkte skabt til at indspille flerstemmige demoer af din sang og musik til omtrent samme penge eller billigere.

Endog med indbyggede effekter og andre nyttige finesser. Nogle modeller er specielt