Jan_Guillou_Brobyggernefolder

Kære læsere!

To omfangsrige romanser ier har jeg bag mig. Og sta tistisk set måske tyve år for vil, og helbredet ikke siger an mig til at skrive i, om Gu fra – bank under bordet! d Så tiden er inde til det all om det europæiske 1900-ta erstørste projekt, fortællin l. gen Jeg er godt klar over, at de t lyder en smule storhedsv anvittigt. I fem år har jeg tum gange skubbet den fra mi let med idéen og mange g, fordi den virkede for sto r. Men den sneg sig hurti med tiden slog den rod. gt ind i baghovedet igen, og Det Store Århundrede bli ver den fælles titel på en serie i et ukendt antal bin hedens mest dramatiske – d. Vi taler om menneskeog blodigste – århundrede .

De m, der i år 1900 tog ingen fornemste tekniske universi iøreksamen ved verdens tet – det lå i Dresden og ble v udslettet under Anden Ve ikke set en flyvemaskine. rde nskrig – havde endnu Ikke desto mindre nåede en del af dem at opleve, at me Det er dette 1900-tal, der nnesket landede på måne formede os, gjorde os til de n. mennesker, vi er. Hvordan Spørgsmålet er faktisk ikk gik det til? e så naivt, som det lyder. He r bagefter tror vi, at vi ved krig brød ud i 1914 og slu det hele. Første Verdensttede i 1918. Derimellem kom den russiske revolutio kom til magten i 1933. I n.

Hi tler var en galning, der august 1945 kastede man de første og hidtil eneste ato Alt det ved vi. mbomber.

Men hvad havde vi vidst og forstået, hvis vi havde været der?

For at vende tilbage til de t tekniske universitet i Dr esden: Da min fortællings norske fiskerdrenge med første hovedpersoner, tre stipendier, dimitterer i åre t 19 01, holder rektoren en blæ ler med glødende begejstr ndende tale. Han udmaing, hvordan menneskehed en nu står over for et vældi er så dristig, at han forud gt spr ing i udviklingen. Han ser kommerciel luftfart, en dog mellem kontinenterne forudser, at vores foreståen . Han er så visionær, at ha de tekniske fremskridt vil n gøre 1900-tallet til fredens nu umuliggøre det barbari, århundrede. Teknikken vil vi kalder krig.

Forestil jer, at I havde sidde t der og lyttet til det. Havd e I turdet tro på disse fantas ner? Jeg havde i hvert fald tisk optimistiske visioselv købt dem.

Der starter min fortællin g. Det er med en lille gysen , jeg skriver det. Så I kan blive godt. se, at det her måske kan Og på den lange, bugtede færd gennem Europas 1900 -tal tvinges både forfatter at stille sig selv de mest cen og læser gang på gang til trale spørgsmål i al litteratur : Hv ad er et menneske? Hvord Større spørgsmål findes ikk an blev vi dem, vi blev? e. Større fortælling end de t europæiske 1900-tal find mere eventyrlig litterær sej es heller ikke. Og ingen lads. Velkommen om bord!

Jan Guillou

om brobyggerne

tre brødre, to verdenskrige

et århundrede

1900-tallet

menneskehedens største, grusomste og blodigste århundrede

jan guillous

mest omfattende projekt nogensinde

Da havet tager deres far og farbror, må de tre drenge i Vestlandet uden for Bergen forsørge sig som rebslagerlærlinge inde i byen. Der kunne de være forsvundet i historien, men skæbnen vil det anderledes. Ved et tilfælde opdager man, at de tre fiskersønner er usædvanligt teknisk begavede, og logen Det Gode Formål griber ind.

Mange år senere dimitterer de som diplomingeniører fra universitetet i Dresden. Året er 1901, de teknologiske triumfers århundrede er netop begyndt, og verden ligger for brødrenes fødder. De er forvandlet fra norske fiskerdrenge til unge verdensmænd, og livet er en leg. Tanken er nu, at de skal vende hjem og bidrage til det mest storstilede norske ingeniørprojekt nogensinde: jernbanen mellem Oslo og Bergen.

Men kærligheden kuldkaster planerne. Den ene flygter, bedraget og skamfuld, til Tysk Østafrika, men bliver alligevel involveret i et af tidens største jernbanebyggerier, mellem Dar es-Salaam og Tanganyikasøen. Den anden flygter også på grund af kærligheden, til London. Kun den ældste bror, Lauritz, vender hjem til Norge for at gengælde den bekostelige uddannelse som jernbaneingeniør på Hardangervidda.

BROBYGGERNE er historien om tre brødres skæbne i et århundrede, som endnu er ungt, og hvor fremskridtstroen overskygger verdens uretfærdigheder. Med de nye teknologiske landvindinger vil alle krige være udryddet, tror man. Ingen aner, at man står over for det mest dramatiske og blodige århundrede nogensinde.

BROBYGGERNE er første bind i Jan Guillous nye romanserie Det Store Århundrede.

om brobyggerne

tre brødre, to verdenskrige

et århundrede

1900-tallet

menneskehedens største, grusomste og blodigste århundrede

jan guillous

mest omfattende projekt nogensinde

Da havet tager deres far og farbror, må de tre drenge i Vestlandet uden for Bergen forsørge sig som rebslagerlærlinge inde i byen. Der kunne de være forsvundet i historien, men skæbnen vil det anderledes. Ved et tilfælde opdager man, at de tre fiskersønner er usædvanligt teknisk begavede, og logen Det Gode Formål griber ind.

Mange år senere dimitterer de som diplomingeniører fra universitetet i Dresden. Året er 1901, de teknologiske triumfers århundrede er netop begyndt, og verden ligger for brødrenes fødder. De er forvandlet fra norske fiskerdrenge til unge verdensmænd, og livet er en leg. Tanken er nu, at de skal vende hjem og bidrage til det mest storstilede norske ingeniørprojekt nogensinde: jernbanen mellem Oslo og Bergen.

Men kærligheden kuldkaster planerne. Den ene flygter, bedraget og skamfuld, til Tysk Østafrika, men bliver alligevel involveret i et af tidens største jernbanebyggerier, mellem Dar es-Salaam og Tanganyikasøen. Den anden flygter også på grund af kærligheden, til London. Kun den ældste bror, Lauritz, vender hjem til Norge for at gengælde den bekostelige uddannelse som jernbaneingeniør på Hardangervidda.

BROBYGGERNE er historien om tre brødres skæbne i et århundrede, som endnu er ungt, og hvor fremskridtstroen overskygger verdens uretfærdigheder. Med de nye teknologiske landvindinger vil alle krige være udryddet, tror man. Ingen aner, at man står over for det mest dramatiske og blodige århundrede nogensinde.

BROBYGGERNE er første bind i Jan Guillous nye romanserie Det Store Århundrede.

Kære læsere!

To omfangsrige romanser ier har jeg bag mig. Og sta tistisk set måske tyve år for vil, og helbredet ikke siger an mig til at skrive i, om Gu fra – bank under bordet! d Så tiden er inde til det all om det europæiske 1900-ta erstørste projekt, fortællin l. gen Jeg er godt klar over, at de t lyder en smule storhedsv anvittigt. I fem år har jeg tum gange skubbet den fra mi let med idéen og mange g, fordi den virkede for sto r. Men den sneg sig hurti med tiden slog den rod. gt ind i baghovedet igen, og Det Store Århundrede bli ver den fælles titel på en serie i et ukendt antal bin hedens mest dramatiske – d. Vi taler om menneskeog blodigste – århundrede .

De m, der i år 1900 tog ingen fornemste tekniske universi iøreksamen ved verdens tet – det lå i Dresden og ble v udslettet under Anden Ve ikke set en flyvemaskine. rde nskrig – havde endnu Ikke desto mindre nåede en del af dem at opleve, at me Det er dette 1900-tal, der nnesket landede på måne formede os, gjorde os til de n. mennesker, vi er. Hvordan Spørgsmålet er faktisk ikk gik det til? e så naivt, som det lyder. He r bagefter tror vi, at vi ved krig brød ud i 1914 og slu det hele. Første Verdensttede i 1918. Derimellem kom den russiske revolutio kom til magten i 1933. I n.

Hi tler var en galning, der august 1945 kastede man de første og hidtil eneste ato Alt det ved vi. mbomber.

Men hvad havde vi vidst og forstået, hvis vi havde været der?

For at vende tilbage til de t tekniske universitet i Dr esden: Da min fortællings norske fiskerdrenge med første hovedpersoner, tre stipendier, dimitterer i åre t 19 01, holder rektoren en blæ ler med glødende begejstr ndende tale. Han udmaing, hvordan menneskehed en nu står over for et vældi er så dristig, at han forud gt spr ing i udviklingen. Han ser kommerciel luftfart, en dog mellem kontinenterne forudser, at vores foreståen . Han er så visionær, at ha de tekniske fremskridt vil n gøre 1900-tallet til fredens nu umuliggøre det barbari, århundrede. Teknikken vil vi kalder krig.

Forestil jer, at I havde sidde t der og lyttet til det. Havd e I turdet tro på disse fantas ner? Jeg havde i hvert fald tisk optimistiske visioselv købt dem.

Der starter min fortællin g. Det er med en lille gysen , jeg skriver det. Så I kan blive godt. se, at det her måske kan Og på den lange, bugtede færd gennem Europas 1900 -tal tvinges både forfatter at stille sig selv de mest cen og læser gang på gang til trale spørgsmål i al litteratur : Hv ad er et menneske? Hvord Større spørgsmål findes ikk an blev vi dem, vi blev? e. Større fortælling end de t europæiske 1900-tal find mere eventyrlig litterær sej es heller ikke. Og ingen lads. Velkommen om bord!

Jan Guillou