Det' din mor: En samtale om biologiske ure og hyldeblomst

1/7

Søndag kl. 11.25 - Hej Mettepigen. Det’ din mor, forstyrrer jeg?

- Hej mor.

- Tak for sidst, hvor var det bare hyggeligt. Og du så virkelig godt ud. Det var så dejligt at se vores gamle Mettepigen igen.

- Nå, hvordan ser jeg da ud normalt?

- Nej, det var ikke ment på den måde. Det var bare ligesom om, der var sket noget nyt eller anderledes med dig? Men måske er du bare ved at være ovenpå efter bruddet med Tobias?

- Mor, det er snart et år siden, at Tobias og jeg valgte at gå fra hinanden - mit valg for øvrigt, så jeg tror altså ikke, at det kan være det.

- Jamen, det var da et hårdt slag - ja, for os alle.

Det skal jeg være den første til at indrømme.

Men det er jo lige meget nu, hvor du ser ud til at være ovenpå igen. Det sagde jeg også til Grethe. Ja, jeg kunne ikke lade være med at fortælle, hvor godt du så ud, og hun mente faktisk, at det var et tegn på, at du havde gang i noget?

- Grethe er en snagekone, hvis du spørger mig.

2/7

- Men det gør jeg ikke, Bent. Skal du for øvrigt ikke af sted?

- Hvor skal far hen?

- Han skal på middelaldermarked.

- Middelaldermarked?

- Du ved, noget med mænd i rustninger og lange sværd.

- Lanser, ikke sværd!

- Det er lige meget. Ved I hvad? Vores store ansøgning er gået igennem. Vi har fået bevilliget 10 millioner kroner til vores forskningsprojekt. Er det ikke fantastisk?

- Neej, hvor dejligt, Mettepigen. Det var da en skøn nyhed. Tillykke med det. Men, nu kommer det vel ikke til at betyde, at du skal arbejde endnu mere, vel?

- Det ved jeg ikke endnu, men det betyder, at vi ka’…

- Jeg mener bare, der skal også være plads til andet i livet. Og hvis nu, der er… eller kommer en ny ven ind i dit liv, så skal der også være plads til ham. Du nærmer dig jo de 30 og ja, jeg husker godt tiden efter de 30. De forsvandt som dug for solen.

3/7

- Lad nu Mettepigen være, Kirsten.

- Jeg siger bare, at det biologiske ur tikker, om man er forsker eller ej. Det kan man ikke ændre på, ligegyldig hvor dygtig man er eller hvor mange penge man får.

- Det er jeg faktisk sikker på, at Mettepigen kunne, hvis hun ville.

- Stop med at tale om mit liv, som om det er et æble på vej mod gæring. Måske vil jeg slet ikke ha’ mand og børn!

- Nej, Mettepigen! Sådan noget må du ikke sige. Selvfølgelig vil du ha’ en familie. Måske er det trods alt stadig bare svært at forestille sig, at det skal være med en anden end Tobias. Det lå jo ligesom i kortene i så mange år.

- Der lå intet i kortene mor - det skulle da lige være en joker!

- Jamen, selvfølgelig bliver man skuffet og ked af det. Det er helt normalt, og det er da også fint at tage en lille pause. Puste lidt ud. Det er slet ikke det, men så må man altså op på hesten igen.

- Ja, Mettepigen, du må finde en, der kan slynge med lansen…

4/7

- Ej, Bent, nu er du lummer!

- Hvad?

- Det er bare din far, der er upassende. Det er ikke noget, som behøver at blive gentaget. Og apropos gentagelse, hvornår skal vi så tage en beslutning om invitationerne til din fødselsdag? Jeg synes jo, at dem med fodaftrykket var virkelig søde og sjove, og jeg har jo dine fodaftryk, fra dengang du blev født, og hvis vi holder os til pastelfarv…

- Jeg kigger på det, mor. Der er stadig næsten et halvt år til min fødselsdag, og jeg har faktisk slet ikke besluttet, hvordan jeg vil fejre den.

- Jamen, tænk over det, Mettepigen. Det er altid rart at få den slags ting ud af verden så tidligt som muligt. Hvilket minder mig om noget helt andet. Hvor mange flasker hyldeblomst skal du ha’ i år?

- Øh… hvor mange plejer jeg at få?

- Sidste år fik du fem flasker, men der var Tobias der jo også, og han var meget glad for min hyldeblomst.

- Jeg er da også glad for din hyldeblomst.

- Bevares, men jeg husker bare, at Tobias altid sagde, at det var den bedste hyldeblomst han 5/7

nogensinde havde smagt - ja, faktisk bedre end hans mors.

- Hans mor kunne ikke koge et æg uden at ødelægge både æg og gryde.

- Du mumler, Mette? Hvad sagde du?

- Jeg sagde, at din hyldeblomst virkelig er værd at nyde…

- Nå, ja ok. Men skal vi så sige fem flasker igen i år? Man kan jo aldrig vide, om der skulle dukke en op, som også har smag for min hyldeblomstsaft.

- Ja, det er den rene eliksir. Én slurk og intet er som før!

- Bent! Du må altså lukke døren. Jeg kan slet ikke høre, hvad Mettepigen siger.

- Jeg sagde bare, at det ville være synd at løbe tør.

- Du får fem flasker, så går det nok.

- Men mor, jeg bliver nødt til at løbe nu. Jeg har en frokostaftale kl. 12.00.

6/7

- En frokostaftale? Nå, med hvem dog? Det lyder spændende, er det en man kender eller måske et nyt bekendtskab…

- Hej, hej mor… Vi tales ved. Hils far!

- Ja ja, Mettepigen. Jeg skal da heller ikke blande mig i dit liv. Jeg er jo ikke ligesom Grethe, nej, sådan bliver jeg aldrig. Man har lov til at ha’ sit privatliv. Vi tales bare ved på søndag - med mindre du har andre planer, så giver du bare besked.

Note til Mettepigen: - Notificér Dansk Sprognævn om, at ordet lanse er et lummerudtryk for folk over 60 år.

- Google opskrifter med variationer over hyldeblomstsaft.

7/7