Indbydelse til Lanciersfest 2023

Page 1

Kære elever og forældre!

Vi har igen i år på Ringkjøbing Gymnasium den glæde at kunne indbyde jer til den traditionsrige lanciersfest

Fredag d. 24. marts 2023 kl. 18.00

Aftenens program:

Klokken 18.30 starter vi fællesspisning i skolens fællesarealer.

Menuen, som tilberedes af kok Preben Susgaard, er i år:

Vesterhavstorsk som rilettte serveret med saltet citroncreme, syltede agurker og urtetopping. Hertil brød samt smør.

Helstegt kalvefilet med bagte gulerødder med timian og vesterhavsost, ristede svampe, timian kartofler samt portvinssauce.

Efter middagen hjælpes vi ad med oprydningen, inden vi går til idrætshallen, hvor eleverne danser lanciers.

Ca. kl. 21.00 spiller Andreas & Company op til bal i fællesarealet. I pausen er der forældrelanciers i idrætshallen.

Kantinen sælger drikkevarer (vin, asti, øl, æblemost og vand) hele aftenen. Der må ikke medbringes drikkevarer hjemmefra.

Kaffe og the samt frugt og chokolade vil blive sat frem på et bord i skolens forhal i løbet af aftenen. Dette er inkluderet i prisen.

Festen slutter kl. 00.00.

Hjertelig velkommen.

Rektor Lars Roesen —————————————————————————

Praktiske oplysninger

Entré og mad: 200 kr. pr. person for elever såvel som for forældre. Tilmelding sker via betaling via Mobilepay 180017 senest mandag d. 6. marts 2023.

Ved indbetalingen skal elevens klasse og navn oplyses på følgende måde: 2a Anders Andersen. Hvis der indbetales 600 kr. for 2a Anders Andersen betyder det, at der reserveres 3 pladser ved 2a’s bord. Har I specielle behov i forhold til maden (er vegetar/veganer mv.), bedes I henvende jer til Margit på kontoret senest mandag d. 6. marts 2022.

Dance Nights på RG

Traditionen tro bliver det muligt for forældre og elever at lære eller genopfriske lanciers og vals, så I er klar til lanciersfesten.

Øvedagene bliver følgende: Mandag d. 6/3, mandag d. 13/3 og mandag d. 20/3 kl. 19.30-20.30.

Vi mødes i gymnasiets idrætshal. Den første halve time er hver gang målrettet de fem ture i Les Lanciers, hvorefter vi gang for gang sætter flere dansetrin på valsen.

Tilmelding er ikke nødvendig. Jeg glæder mig til at se en masse elever og forældre i marts.

På vegne af idrætslærerne, Thomas Huus Lökkegaard

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.