Dtl magasinet nov2013

dtlmagasinet 15. årgang | november 2013

nr. 11

MÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

DTLs f ø leder rste uddan vognm n ænd i else for gang

NYE INITIATIVER MOD FARLIGE HØJRESVING SKAL PRØVES

REGLER, TEKNIK OG ADFÆRD ER I SPIL. OGSÅ ET FORSØG MED OBLIGATORISK ORIENTERINGSSTOP FOR LASTBILER. ET TRAFIKFORSØG SOM DTL FINDER RISIKABELT GODSBANETRANSPORTEN MANGLER POLITISKE BESLUTNINGER, OG FEMERN-FORBINDELSEN SKÆRPER UDFORDRINGERNE, SIGER TOGCHEF

PLAGE. Fragtmand Jens-Ole Larsen er inderligt træt af at udfylde skemaer til Danmarks Statistik: »Jeg tror, statistikkerne er baseret på forkerte tal langt hen ad vejen. Så er det her nødvendigt? Eller er det skemaer for skemaernes skyld?

FOTO: FRANK DAVIDSEN

FOTO: NIELS ERIK NIELSEN

FOTO: FINN JOHN CARLSSON

10

12 SYNLIGHED. Masser af DTL-folk over hele landet var ude på gader, stræder og ved skoler for at dele refleksbrikker ud på den årlige refleksdag. Her er konsulent Lisbet Hagelund i gang i morgentrafikken ved Rådhuspladsen i København.

28 TEST. DTLs testkører Frank Davidsen afprøvede DAFs nye lastbiler på vejene i belgiske Ardennerne fra den lette distributionsbil, LF 150, over den dobbelt så tunge LF 250 til den noget oversete CF, der er et nærmere bekendtskab værd for danske vognmænd.

LEDER

Risikabelt trafikforsøg på vej Alle gode kræfter er i gang for at finde metoder til at undgå højresvingsulykkerne.

Efter et møde med transportbranchen har transportminister Pia Olsen Dyhr bl.a. lanceret tanker om et pilotforsøg med et obligatorisk orienteringsstop, hvor de højresvingende lastbiler skal stoppe op ude i krydset for at holde øje med ligeud kørende cyklister.

Vi forstår det udmærket, når ministeren vil

Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup Pressechef Morten Lindbo Webredaktør Line Sandgreen

have, at intet bør forblive uprøvet. Men et tvangsstop midt i vejkrydset tror vi ikke på.

En kontakt til vores hollandske søsterorganisation, TLN, viser nemlig, at ideen allerede er analyseret af et hold forskere i landet, der er ligeså glade for cykler som os. Og forskerne har vendt tommelfingeren nedad for tvungne lastbilstop i krydsene.

De hollandske forskere på instituttet for videnskabelige trafikstudier, SWOV, har igennem mange år været dybt optaget af problematikken med blinde vinkler. Også i Holland er højresvingsulykkerne højt på den politiske dagsorden. Og i

Annoncekontakt: DG Media as Telefon: 7027 1155 e-mail: epost@dgmedia.dk Grafisk tilrettelæggelse: Great Communications Tryk: npc-grafikom a/s Papir: Holmen Ideal Gloss Kontrolleret oplag: 3.567 Abonnement kr. 445,ekskl. moms.

ISSN 1902-5173.

den forbindelse er forslaget om obligatoriske stop for højresvingende lastbiler blevet afvist.

For vurderingen i Holland er, at det tvungne stop vil øge risikoen for højresvingsulykker.

Det er fordi, stoppet vil skabe en falsk tryghed hos cyklisterne og blot øge den trafikale forvirring i krydset, hvor lastbilerne skal stoppe, mens fx store varebiler godt må passere krydset. Ikke alle cyklister vil i farten nå at skelne mellem store varebiler, der er svære for menigmand at skelne fra små lastbiler. Jeg kan også se for mig de udenlandske lastbiler, der kører rundt i byerne uden at kende denne danske særregel.

Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu Forsidefoto: Per Daugaard Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

Medlem af Danske Specialmedier

Interviewedes udtalelser i DTL Magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med DTLs holdning.

2

dtl magasinet

NOVEMBER 2013

INDHOLD SEKTION 1

FOTO: PER DAUGAARD

Nyheder

36 JERNBANEGODS. Direktøren for DB Schenker Rail Scandinavia, Gottfried Eymer, ser frem til Femern-forbindelsen, men der er også en fare for, at den vil reducere Danmark til et rent transitland for jernbanegodset.

4 I Lokale vognmand allerede i gang med Femern-anlæg 6 I Får parkeringsafgifter får at passe deres arbejde 8 I Kort nyt 10 I De plagsomme statistikker 12 I Refleksdagen fik vognmændene ud på gader og stræder 14 I Fokus på højresvingsulykkerne 20 I Nyt lederkursus til DTLs vognmænd 21 I Nyt samarbejde med AMU-skolerne 22 I DTLs kommercielle tilbud 24 I Dækrazzia viste luftmangel 25 I Ny væske sikrer frostfrit drikkevand til dyrene 26 I Brændstoftest af Scania Streamliner 28 I Test af DAFs nye lastbilprogram 30 I Gaffeltrucks kører på brint 32 I Workshop skal vise vejen til dieselfri fremtid 32 I Billigere chaufførbeviser 33 I Koblingen der smører sig selv

SEKTION 2

medlemmerne Det rigtigt ærgerlige på mødet med ministeren var, at transportbranchen ikke med én stemme kunne udtrykke fælles bekymring over et obligatorisk orienteringsstop. I stedet bakkede ITD, ATL og Danske Busvognmænd op om at afprøve ideen.

I DTL er vi fortsat stærkt bekymrede.

Men nu vil vi afvente et eventuelt udspil til en konkret prøvemodel fra Justitsministeriet, der har med Færdselsloven at gøre, før vi tager endelig stilling.

Jeg skal dog allerede nu opfordre til, at det kommende undersøgelsesteam, som transportministeren vil have til at indsamle udenlandske erfaringer, hurtigst muligt løser billet til Holland, så vi kan få det forslag opgivet og komme videre i sagen.

Vi mener – med sagkundskaben i ryggen – at chaufførerne og cyklisterne skal køre efter forholdene. Naturligvis skal lastbil-

chaufføren standse op, hvis han mangler overblik over trafiksituationen.

Men der er ingen patentløsninger. Ulykkerne skyldes et sammensurium af forhold, så løsningerne skal være tilsvarende mangfoldige.

Jeg tror på, at alfa og omega er adfærdspåvirkning. På mødet fremkom DTU med den meget interessante oplysning, at folk er mere risikovillige i dag end for 30 år siden, og det afspejles i både trafikadfærd og fx sikkerhed på arbejdspladsen.

Derfor skal vi fortsat satse på kampagner, undervisning i skolerne og chaufførtræning i sikker kørsel.

Højresvingsulykker er dybt ulykkelige, og de er voldsomme – for ofre, pårørende og for chaufførerne. Så naturligvis er DTL med på enhver løsning, hvis den virker.

34 I Specialsider om gods på tog

SEKTION 3

faste ting 38 39 40 42

I I I I

Sagt og skrevet Nyt fra juristernes indbakke Aktuelle sager Navne og noter

Erik Østergaard, adm. direktør

»Vurderingen i Holland er, at det tvungne stop vil øge risikoen for højresvingsulykker.« Erik Østergaard om tankerne om at indføre et obligatorisk orienteringsstop for højresvingende lastbiler. Læs mere i lederen.

NOVEMBER 2013

dtl magasinet

3

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Lokale vognmænd arbejder allerede på Femern projektet Af journalist Kirsten Marie Juel Jensen, Jensens Blækhus

Lokale vognmænd på Lolland og Falster får allerede nu indtjening ud af den 18 kilometer lange sænketunnel, som Femern A/S skal bygge mellem Rødbyhavn og Puttgarden.

Der er nemlig fuld gang i området omkring Rødbyhavn med at klargøre arealer, opgradere forsyning af vand, el og kloakering og lave nye veje.

Det sker for at gøre alt parat til den kommende tunnelelementfabrik samt anlægsarbejdet med portal og tunnel.

Fx kører to biler fra Bursø Transport I/S, Maribo, hver dag på projektet for tiden, hvor de bl.a. kører materiale væk fra nedrivninger af ejendomme og hjælper med at flytte for arkæolo-

gerne på projektet. Der hyres indimellem eksterne chauffører og biler til at hjælpe med opgaverne.

Henrik Andersen, daglig leder i vognmandsfirmaet Preben Andersen fra Nykøbing Falster, ser også mange muligheder i Femern projektet. Netop nu har han opgaver for Femern A/S gennem entreprenørvirksomheden MSE A/S, der arbejder med at udvide en vej ved Rødbyhavn: »Vores hovedformål er at servicere vores faste kunder, og der er mange af dem, der har eller vil få opgaver på Femern-projektet. Så på den måde er der indirekte mange muligheder i Femern projektet for os. Hvis vi får le-

dig kapacitet, vil vi også søge opgaver direkte for Femern A/S,« siger Henrik Andersen.

Koordineringsdirektør Bo Eske Nielsen, Femern A/S, der har ansvaret for de fremrykkede aktiviteter ved Rødbyhavn netop nu, er glad for samarbejdet med vognmændene: »Det er selvfølgelig positivt, at projektet allerede nu kan skabe lokale arbejdspladser. Og i Femern A/S er vi meget glade for, at de lokale vognmænd har vist sig at være meget kvalificerede, så de kan byde ind og vinde opgaver – både direkte hos os og for vores entreprenører,« siger han.

Anlægsarbejdet på Femernforbindelsen er begyndt med vejudvidelser omkring Rødbyhavn for at lette forholdene for entreprenørerne og undgå trafikpropper, når anlægsarbejdet med Femern-tunnelen mellem Rødbyhavn og Puttgarden for alvor går i gang i sommeren 2015 Første spadestik til udvidelsen af en vej øst for Rødbyhavn er netop taget. Henover efteråret og det meste af næste år følger udvidelser af flere veje i området. For i anlægsfasen vil bl.a. ca.150 lastbiler hver dag skulle ned til tunnelelementfabrikken og cirka 120 lastbiler vil hver dag skulle ned til arbejdspladsen ved portalen til tunnelen. »Det er meget vigtigt for os at forberede hele området omkring Rødbyhavn, så entreprenører har let ved at komme til produktionsområdet, når det store anlægsarbejde kommer i gang. Og så både personbils- og godstransport, der passerer igennem Rødbyhavn, generes mindst muligt gennem anlægsfasen,« forklarer Henrik Christensen, kontraktdirektør i Femern A/S.

4

dtl magasinet

ARKIVFOTO: SCANIA

Vejudvidelser omkring Rødby skal fjerne trafikpropper

Så er der taget hul på anlægsarbejdet til Femern-forbindelsen. Billedet er dog ikke derfra men et arkivfoto.

Der skal bruges enorme mængder materialer til tunnelen. Fx over tre millioner kubikmeter beton og over seks millioner kubikmeter sand, skærver og grusfyld.

En stor del af materialerne sejles

til Rødbyhavn. Men der kommer en del lastbiler til området, og derfor er der lavet en plan for, hvilke nye eller forbedrede veje, der er behov for, og hvor man skal lave trafikkryds og nye cykel- og gangstier.

NOVEMBER 2013

“Det er når jeg er alene, at jeg for alvor mærker styrken ved et fællesskab” “Fordi man har valgt at være selvkørende vognmand, behøver det jo ikke betyde, at man altid kun vil være sig selv. Tværtimod, kan man da godt en gang imellem føle sig lidt alene om det hele.

Selvfølgelig får man da snakket lidt med både kunderne og med kolleger rundt omkring.

Der er bare ikke meget tid tilovers på en arbejdsdag som selvstændig – der hører jo meget mere end selve kørslen til at køre en vognmandsforretning.

Så på de lange stræk på landevejene, kan jeg da godt sidde og filosofere lidt over, hvor godt det er med det netværk, man får med i købet som del af DTL. Først og fremmest det lokale, hvor vi har samme baggrund og kan udveksle både erfaringer og røverhistorier.

Men også det landsdækkende netværk, hvor foreningen tager sig af vores fællesinteresser på en måde, man ikke kan forhandle hjem på egen hånd. Det er meget værd i disse tider.

De ekstra fordele er også værd at tage med. Fx de særlige forsikringer, vi har ret til hos Codan.

Faktisk kan man sige, at vores forening og forsikring minder en del om hinanden. Det er jo en solidarisk tanke – at løfte i flok, og skabe tryghed og udvikling.

Jeg mener, at selv om hver mand er sin egen lykkes smed – så er det en stor styrke, når man kan støtte hinanden på områder, hvor det giver mening.”

Vognmand Henrik Ibsen Lokalforeningsformand for DTL, Storstrøms Amt

codan.dk/dtl ©Codan Forsikring A/S 01.13 CVR 1052 9638. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser.

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Får parkeringsafgifter for at passe deres arbejde Flyttemand fik annulleret parkeringsafgift med DTLs mellemkomst men er træt af, at Københavns Kommune ikke accepterer reglerne om af- og pålæsning Af John Larsen

Nu må striden mellem flyttefolk på arbejde og de københavnske P-vagter stoppe. Københavns Kommunes Center for Parkering må én gang for alle acceptere, at flytteopgaver nødvendiggør længere tids af- og pålæsning ud for bygningerne, og at der ikke er tale om parkering.

Det mener DTLs chefjurist John Roy Vesterholm, som har fået eftergivet en parkeringsafgift for et flyttefirma, der er medlem af Dansk Møbeltransport Forening. »Vi er godt trætte af at skulle bruge en masse tid på disse sager på grund af emsige parkeringsvagter og kontorfolk, der ikke accepterer definitionerne på, hvad der er af- og pålæsninger,« lyder det fra indehaveren af flyttefirmaet, der ønsker at være anonym.

Den omtalte parkeringsafgift blev smidt i nakken på hans flyttefolk, der var i gang med en større virksomhedsflytning i det indre København. To biler var i gang med flytningen. En mindre servicevogn, der har en permanent parkeringstilladelse, og en to akslet lastbil, som ikke var tilsvarende velsignet med en parkeringstilladelse.

Så den fik en parkeringsafgift på 510 kroner. »En sådan flytning af inventar fra nogle kontorer i en meget stor bygning tager lang tid, og det bør da stå soleklart for parkeringsvagten, at vi ikke er inde og handle i Magasin,« siger flyttemanden.

6

dtl magasinet

Flere års bøvl Igennem flere år har der været bøvl med udstedelse af parkeringsdispensationer og fortolkninger af reglerne om af- og pålæsning, selv om reglerne ifølge flyttemanden og chefjuristen fremgår rimeligt klart af Færdselslovens § 2, nr. 17 og af lærebøger om færdselslære. »Afgifterne er småbeløb, men vi er udsat for et irriterende tidsrøveri,« som flyttevognmanden siger.

I sin henvendelse til kommunen anfører DTLs chefjurist, at nogle parkeringsvagters fortolkning af reglerne for af- og pålæsning fortolkes alt for restriktivt.

Domstolsafgørelser har vist, at der er en sammenhæng mellem godsets art, omfang og en acceptabel holdetid

før vi får vores ret og kan udføre vores arbejde uden ekstra udgifter til parkeringsafgifter og tidsrøvende brevskrivning frem og tilbage,« siger flyttevognmanden.

Distributionslastbiler i klemme Hos Københavns Vognmandslaug, som også er sekretariat for Dansk Møbeltransportforening, kan direktør Niels Erik Nielsen godt genkende situationen: »Det er et problem, når p-vagter tilsyneladende ikke kender og kan administrere de særlige p-regler for af- og pålæsning med den nødvendige konduite,« siger han. »Flyttebranchen er lidt speciel, da lastbilen kan stå i perioder på over 15 minutter, uden der er synligt persona-

»Det bør stå soleklart for parkeringsvagten, at vi ikke er inde og handle i Magasin.«

Flyttevognmand

– samt om der er tale om privat eller erhvervsmæssig kørsel. Alt dette taler til fordel for flyttefirmaet.

I et svar til DTL indrømmer klagechefen, at der er sket en forkert afgørelse i sagen, og at afgiften derfor annulleres. Hun påpeger, at der hele tiden er tale om udøvelse af et skøn, når sagsbehandlerne tager sager om af- og pålæsning op til afgørelse ud fra en vurdering af den indsendte dokumentation. Derfor kan der sagtens vanke parkeringsafgifter fremover.

Også i den omtalte sag havde flyttevognmanden i første omgang fået et afslag fra kommunens center for parkering, der efter ”en individuel vurdering af sagen” ikke mente, at der var dokumentation for en kontinuerlig af- og pålæsning. »Det var først, da DTL gik ind i sagen, at piben fik en anden lyd, og afgiften blev annulleret. Men det kan ikke være rigtigt, at der skal pudses jurister på Center for Parkering,

le i færd med at læsse af eller på ved bilen. Det skyldes ofte, at der er tale om tunge eller komplekse flytninger af godset op eller ned i bygningen.

Dog er det hans indtryk, at pkontrollen i det store hele fungerer fornuftigt under hensyn til byens forsyningssikkerhed. »Men vi ser ind i mellem sager som den omtalte. Bl.a. gik det i foråret voldsomt ud over distributionsbiler, som i en kortere periode fik mange p-afgifter. Sagen gik i sig selv efter en henvendelse fra vores side. Problemet er, at hvis der føres en uhensigtsmæssig restriktiv kontrol, så tvinges lastbilerne til at standse i kørebanerne, hvor de er uden for p-vagternes jurisdiktion og dermed en politi opgave. Det vil give helt anderledes trafikale problemer, end dem vi kender i dag. Derfor må vi appellere til kommunens center for parkering, at de sikrer de rigtige instrukser og et lille konduitekursus til deres p-vagter.«

NOVEMBER 2013

Med Euro VI-motorer.

Fordi det allerede kan betale sig i dag.

Den ny Antos. Specielt udviklet til tung distributionskørsel.

Et mærke fra Daimler AG

Opfylder allerede i dag fremtidens udstødningsnorm: De komplet nyudviklede Euro VImotorer, der er standard i Antos, reducerer CO2-, kvælstofilte-, og partikelemissionen betydeligt. Og deres høje effektivitet sørger derudover for et lavt brændstofforbrug. Det skåner miljøet – og ikke mindst pengepungen. Overbevis dig selv hos Mercedes-Benz forhandleren og på www.mercedes-benz.com/the-new-antos

KORT NYT

Mols-Linien har åbnet to nye natafgange specielt for lastbiler. De nye superfærger kan tage 60 lastbiler ad gangen.

AutoBranchen Danmark er en realitet, når Danmarks Automobilforhandler Forening (D•A•F) og Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI) fusionerer fra årsskiftet. Det er blevet besluttet på ekstraordinære generalforsamlinger i Danmarks Automobilforhandler Forening og Foreningen af Auto- og Industrilakerere. »Med AutoBranchen Danmark får vi en meget bredere og stærkere platform at arbejde ud fra, og vi vil kunne tilbyde vores medlemmer langt mere, end vi gør i dag,« siger Knud Nielsen, formand for DAF. Lasse Jæger Jensen, formand for FAI, kalder generalforsamlingernes ’ja’ til fusionen for en historisk beslutning. Han tilføjer: »Vi får en unik faglig platform for reparation og salg af biler i Danmark.« AutoBranchen Danmark tæller 800 bilforhandlere samt bil- og lakeringsværksteder med i alt 1.100 forretningssteder, og medlemmerne beskæftiger 20.000 personer og omsætter for i alt 50 mia. kr. Organisationens adm. direktør bliver DAFs nuværende adm. direktør Jens Brendstrup.

FAIs direktør Michael Nørregård bliver underdirektør.

Norge kræver ikke vinterdæk på påhængsvogne

FOTO: ISTOCKPHOTO

Som nævnt i sidste nummer har Norge skærpet kravene til dækkende på lastbiler og påhængskøretøjer op til vintersæsonen 2013-2014.

Det skal præciseres, at mens der er krav om vinterdæk på ”motorvogner med tillatt totalvekt over 3.500 kg” (dog ikke løftbare aksler), gælder der kun et krav om en mønsterdybde på mindst 5 mm til trailere og påhængsvogne. Kravene gælder frem til 31. marts. I Nordland, Troms og Finnmark frem til 30. april.

Lempeligere krav til bagkofanger Trafikstyrelsen vil lempe kravene til bagkofangere. Det fremgår af de nye detailforskrifter for køretjer for 2014, der træder i kraft 1. april næste år. Lempelserne betyder, at når et køretøjs bageste punkt skal bestemmes af hensyn til en korrekt placeret bagkofanger, kan der fremover ses bort fra køretøjsdele (karrosseri, opbygning og lignende), som er placeret højere end to meter over vejbanen. Køretøjerne kan allerede nu indrettes efter de nye regler.

8

dtl magasinet

FOTO: mols-linien

Fusion i autobranchen

Natfærger til lastbiler

Nu kan transportører sende lastbiler over Kattegat om natten. Mols-Liniens nye superfærger begyndte i sidste måned at sejle lastbiler mellem Jylland og Sjælland om natten på to særafgange.

Det er kl. 22.15 fra Aarhus og kl. 02.00 fra Odden fra mandag til torsdag.

De nye afgange indsættes for at imødekomme behovet for direkte lastbiltransport mellem Sjælland og Jylland i forbindelse med, at det tyske rederi

FRS Group har lukket fragtruten mellem Kalundborg og Aarhus.

Gennem de sidste måneder har MolsLinien oplevet en markant vækst på lastbilmarkedet. I forhold til samme periode i fjor har rederiet flerdoblet antallet af lastbiler om bord på hurtigfærgerne. Det får nu rederiet til at udvide med en række særafgange målrettet lastbiler. De nye fragtafgange har en kapacitet på i alt 60 lastbiler.

Flere DTL-medlemmer får uddannelsestilskud Et nyt udbetalingssystem medfører, at langt flere virksomheder nu får tilskud til medarbejdernes efteruddannelse fra Transport- og Lagerområdets Kompetenceudviklingsfond.

Det viser nye tal fra PensionDanmark, der administrerer ordningen.

Fondskroner gør nu gavn i langt flere virksomheder, når medarbejderne er på efteruddannelse. På bare et år er antallet af virksomheder, som får tilskud fra Transport- og Lagerområdets Kompetenceudviklings-

fond, nemlig mere end tredoblet.

PensionDanmark indførte det nye udbetalingssystem sidste år, og det har gjort det administrativt lettere for virksomheder at få fondstilskud.

Og siden da har 297 virksomheder fået tilskud fra fonden mod 89 virksomheder fra 1. oktober 2011 til 30. september 2012. Især har langt flere mindre og mellemstore virksomheder fået gavn af fondstilskuddene efter indførslen af det nye udbetalingssystem.

Ny lastbiludstilling på vej Sommeren 2014 åbner en ny udstilling portene for den danske transportbranche, når Transport Vest holdes for første gang i trekantsområdet. Det sker i weekenden 14. og 15. juni i Hedensted.

Messen bliver en jysk pendant til udstillingen Transport Øst i Greve, der har eksisteret i fem år. »Desuden vil publikum kunne se frem til en ekstra oplevelse, da fem-

ti af de flotteste og mest gejlede udstillingslastbiler fra Europa også udstilles,« fortæller Bjarne Routhe fra arrangøren Danske Transport Medier.

Udstillingen får også et demo-område, hvor der bliver mulighed for at vise fx kraner eller andet materiel i aktion. Der er desuden også indgået aftale med en grusgrav fire km fra udstillingen, hvor anlægsbiler kan afprøves.

NOVEMBER 2013

BEDST I TEST. MAN TGX EFFICIENTLINE.

s F or br ug

rekord:

km 0 0 1 / l 2 , 25 TG X MAN Line Ef ficient

Vi glæder os over det seneste resultat for MAN TGX EfficientLine. Nu også i ”Trucker supertesten” er vores effektivitetsmester konsekvent et skridt foran. På en 500 km lang testrute satte MAN TGX med 25,2 l/100 km en ny forbrugsrekord og er således klart den mest effektive lastbil i sin klasse.

Kør effektivt fra dine udgifter. MAN TGX EffecientLine gør det muligt.

Engineering the Future – since 1758.

MAN Truck & Bus

Fotos: istockphoto

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Plagen

Af John Larsen

Vognmændene er deltagere i Danmarks Statistiks fortløbende ”lodtrækning” om indberetninger af sin nationale og internationale godstransport. Men sagen er, at vognmændene betragter sig som

heldige, når de ikke bliver udtrukket og skal bøvle med Danmark Statistiks spørgeskemaer.

Indberetningerne bliver mest af alt opfattet som en plage af vognmændene. Det fremgår bl.a. af DTLs konjunkturundersøgelse

i 2011 om administrativt bøvl.

Her svarer lidt over halvdelen af de adspurgte vognmænd, at den administrative byrde med Danmarks Statistiks indberetninger er vokset eller vokset meget.

Ganske få har oplevelsen af, at byrden er mindsket.

Et smertensbarn Som DTLs erhvervspolitiske chef, Ove Holm, siger:

»Statistikkerne over de danske lastbilers godskørsel er et smertensbarn. Både fordi indberetningerne er besværlige for vognmændene, og fordi der er begrænset tillid til de resultater, der kommer ud af det. Så det er af mangel på bedre, at statistikken bliver anvendt af myndigheder, det politiske system, af DTL og af andre. Der er sandelig plads til forbedringer.«

Danmarks Statistik:

Forkerte indberetninger skævvrider statistikkerne Hos Danmarks Statistik er man godt klar over, at det ikke er populært blandt vognmændene, når de ”taber” lodtrækningen og skal indberette lastbilkørsel. »Modviljen er ikke så meget selve indberetningen, men at det føles som en stor byrde. Men fremfor at sende os ubrugelig information vil vi hellere i en konstruktiv dialog om, hvordan vi kan gøre det bedre,«

10

dtl magasinet

siger chefkonsulent Peter Ottosen, Danmarks Statistik. »Vi udtrækker ca. 1.900 lastbiler fra motorkøretøjsregistret hvert kvartal. Hver af disse biler skal registrere deres kørsel i en uge.

Hvert år vil ca. 5.600 lastbiler deltage i stikprøven ud af ca. 40.000 lastbiler. En vognmand med 14 biler vil således i gennemsnit over flere år skulle deltage med to biler om året, men ligesom man i Ludo

kan komme ind i en stime med seks’ere, kan der også her være udsving fra år til år,« forklarer han.

Statistikerne udtrækker lastbilerne i forskellige kategorier og kørselstyper for at dække kørselsmønstrene så bredt som muligt. Derfor repræsenterer hver lastbil inden for en delgruppe ikke kun sig selv men også andre biler i delgruppen. »Den enkelte besvarelse for

en lastbil vil derfor ofte skulle ganges op med en faktor på flere hundrede i den færdige statistik.

Så hvis en indberetning mangler fx 1000 ton, kan det nemt betyde 500.000 tons eller mere i den endelige statistik,« siger Peter Ottosen.

Så det siger sig selv, at hvis indberetningerne er forkerte, så bliver de færdige statistikker det mangefold. Det betyder en risiko

NOVEMBER 2013

Arkivfoto: Finn John Carlsson

Jens-Ole Larsen: »Betjentene gav mig valget mellem skemaerne og afsoning.«

Statistik-tyranni

– eller nødvendig viden DTLs økonom Morten Pernø forklarer, hvad indberetningerne til Danmarks Statistik bruges til Af Morten Pernø

Vognmand:

Statistik baseret på gætterier Blandt de vognmænd, der har henvendt sig til Danmarks Statistik om ”indberetningsbøvlet” er fragtmand Jens-Ole Larsen, Slagelse. »Vi har i sommer været oppe på at skulle indberette kørslen for en af vore lastbiler hver eneste måned. Da vi kører blandet stykgods, og der ikke følger fragtbrev på de udtrukne trækkere, må vi angive godsets vægt som et gennemsnitstal.

Ellers prøver vi efter bedste evne at udfylde papirerne. Men jeg hører da fra andre i branchen, at skemaerne udfyldes på basis af gætterier eller ren fiktion,« siger Jens-Ole Larsen. »Jeg tror, at statistikkerne er baseret på forkerte tal langt hen ad vejen. Så i den gode sags tjeneste må man jo

for, at politiske beslutninger træffes på forkert eller ufuldstændigt grundlag.

Han tilføjer, at Danmarks Statistik har fokus på de byrder, statistikproduktionen pålægger virksomhederne, så man producerer næsten udelukkende statistikker, der er baseret på et lovkrav.

Desuden forsøger man at lette indberetningerne så vidt muligt.

Bl.a. gøres en del ud af at gen-

NOVEMBER 2013

spørge: er det her nødvendigt?

Eller er det skemaer for skemaernes skyld?« Han fortæller, at han for nogle år tilbage syntes, det var så håbløst, at han nægtede at indsende skemaerne: »Efter flere rykkere og svar tilbage ankom to betjente for at afhøre mig. Jeg forklarede, at det, jeg skulle aflevere, ikke kunne bruges til noget fornuftigt. Senere dukkede begge betjente op igen og bekendtgjorde, at jeg kunne vælge mellem at skrive noget, der ikke kunne bruges til noget, eller en afsoning. Så jeg valgte naturligvis at aflevere skemaerne igen, selvom jeg undrede mig over Danmarks Statistiks og politiets prioritering af deres tid.«

bruge data andre steder fra, og man ser flere og flere muligheder i at samarbejde med virksomhederne om at udnytte data fra virksomhedernes flådestyringssystemer, tachografer og elekroniske fragtbreve. »Disse data vil dog ikke helt kunne erstatte selvstændige indberetninger, da der fortsat vil mangle en sammenhæng mellem gods og kørsel.«

DTL-økonom Morten Pernø: »Indberetningerne skal give god mening.«

Mange vognmænd oplever arbejdet med at indberette deres kørsel til Danmarks Statistik som anstrengende og bøvlet.

Og hvad skal det nytte? lyder det i henvendelser til DTL. Helst vil vognmændene være fri for denne administrative byrde.

Det korte svar er: Jo – statistikkerne bruges. Og jo bedre tal jo bedre beslutningsgrundlag for myndigheder og politikere.

Desuden er indberetningerne et lovkrav.

Så kampen står mere om, hvordan vognmændenes informationer kan tilgå Danmarks Statistik så smertefrit som muligt. Det tages jævnligt op i to kontaktudvalg, som DTL er med i.

Hvad bruges statistikken til?

Vognmændenes indberetninger bruges af myndighederne, fx Trafikstyrelsen, det politiske system

som fx EU og Transportministeriet, brancheorganisationerne heriblandt DTL og forskningsinstitutioner som fx DTU. Statistikken bruges til at: • planlægge ændringer og udvidelser af infrastrukturen – til at vurdere, hvor behovet er størst, og hvor man får mest ud af pengene, • vurdere konsekvenser af lovgivning, der skal fremme politiske mål, fx om mindre cabotagekørsel, en lavere CO2-udledning eller flytning af gods fra vej til bane, • kontrollere om formålet med lovgivningen eller ændringen i infrastrukturen er nået, • igangsætte en politisk debat og underbygge argumenterne, og • overvåge konjunkturudviklingen, både direkte for vogn-

dtl magasinet

11

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Indberetningen er EU-lov Indberetningen er lovpligtig i EU-landene gennem en EU-forordning, som kræver, at alle lande skal levere vejgodsstatistik til EU af en vis standard.

Det sikrer, at EU kan fortælle, hvor meget international lastbiltrafik, der foregår med alle landes lastbiler til, fra og i alle lande – herunder fx omfanget af cabotage.

Men alt dette forhindrer ikke DTL i at kæmpe ihærdigt for at lette vognmændenes indberetningsbyrde.

Fx er DTL repræsenteret i to udvalg i Danmarks Statistik, som arbejder med at få den bedst mulige statistik frem med mindst mulig bøvl for virksomhederne og deres ansatte. Dels en arbejdsgruppe, som arbejder på meget konkrete tiltag, dels et udvalg, hvor DTL diskuterer med Danmarks Statistiks folk bl.a. med udgangspunkt i konkrete eksempler på, hvor ”skoen trykker” hos vognmandsvirksomhederne.

For indberetningerne skal give god mening, det er alle parter enige om.

12

dtl magasinet

Ved Rådhuspladsen i København gør DTLs konsulent Lisbet Hagelund en indsats for at gøre de cyklende københavnere mere synlige i morgenmørket.

Vognmænd uddelte 14.000 refleksbrikker Vognmænd fra DTLs lokalforeninger benyttede Årets Refleksdag 24. oktober til at dele ikke færre end 14.000 refleksbrikker ud i morgentrafikken og på landets skoler. Refleksbrikkerne gør trafikanterne mere synlige i mørke, regn, slud og sne.

Og vognmændene kunne have delt endnu flere brikker ud. Som formanden for Nordre Birk, Ole Frederiksen siger: »Vi kunne have delt 1.000 refleksbrikker ud. Vores 600 brikker forsvandt på 20 minutter.« I det nordsjællandske blev brikkerne delt ud i Gladsaxe og Skævinge.

I Stubbekøbing foregik uddelingen på Stubbekøbing Skole, hvor bl.a. formand Henrik Ibsen fra Storstrøms Amts Vognmandsforening deltog: »Lastbilchaufførerne har vanskelige betingelser i den mørke

tid, når de skal orientere sig om cyklister og fodgængere fra førerhuset i vintermørket. Det handler om at se og blive set. Noget så simpelt som en refleksbrik eller en cykelvest øger synligheden og dermed trafiksikkerheden markant uden de store besværligheder og omkostninger. Refleksbrikkerne

fik hurtigt ben at gå på, og de elever vi delte ud til blev rigtig glade.”

Samme positive tilbagemelding lyder fra DTLs øvrige refleksuddelere. Refleksdagen holdes af Børneulykkesfonden i samarbejde med Codan Forsikring.

FOTO: BRIAN NYGAARD SVENDSEN

mandserhvervet som helhed og den enkelte vognmand i forhold til hans konkurrenter. Og indirekte for billedet af økonomien som helhed.

Statistikken bruges fx i forbindelse med motorveje, modulvogntog, øget totalvægt og akseltryk, miljøzoner, vejafgifter og lignende. Desuden bruger DTL tallene til overvågning af konjunkturerne og fx kapacitetsudnyttelsen. Dog med største forsigtighed, fordi statistikken desværre er fejlbehæftet og har en dårlig datakvalitet.

For at sikre, at grundlaget for beslutningerne, vurderingerne, kontrollerne og DTLs politiske og rådgivende arbejde for medlemmerne er i orden, er det derfor meget vigtigt, at den statistik, der udgør grundlaget er retvisende og troværdig. Det er derfor af meget stor betydning, at vognmændene indberetter deres kørsel, og at indberetningerne er så korrekte som overhovedet muligt

FOTO: NIELS ERIK NIELSEN

SEKTION 1

Her er formanden for Thy Vognmandsforening, Egon Sørensen, i gang med morgentjansen som uddeler af refleksbrikker.

NOVEMBER 2013

Få tryghed og økonomisk overblik med en Scania Serviceaftale SCANIA TILBYDER ET BREDT UDVALG AF SERVICEAFTALER TIL BÅDE NYE OG ÆLDRE LASTBILER OG BUSSER. Med en serviceaftale får du: • Høj driftssikkerhed og lang levetid • En skræddersyet vedligeholdelsesplan baseret på det aktuelle kørselsmønster • Scania-servicekit med originale reservedele samt smøreolie og øvrige væsker i henhold til Scanias forskrifter • Automatisk indkaldelse til eftersyn • Et landsdækkende servicenetværk, som yder professionel hjælp og hurtig assistance Du kan læse meget mere om udbuddet af serviceaftaler på vores hjemmeside, og du kan få besøg af din lokale servicesælger, som kan hjælpe dig med at skræddersy en løsning til netop dit behov. Vores team af servicesælgere består af fagligt dygtige og kompetente medarbejdere, som er fordelt ud over hele landet.

Valget er helt op til dig.

Scania Serviceaftale scania.dk

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Tre initiativer skal stoppe højresvingsulykkerne Efter et møde 22. oktober med transportbranchen og andre har transportminister Pia Olsen Dyhr sat tre spor til at bekæmpe højresvingsulykkerne: For det første har hun bedt Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen om at udarbejde forslag til tiltag på både langt og kort sigt.

For det andet skal bl.a. forslaget om et orienteringsstop for højresvingende lastbiler afprøves i et pilotforsøg.

For det tredje skal et rejsehold af praktikere indsamle gode erfaringer fra lande, der ligner Danmark.

Læs lederen side 2.

ARKIVFOTO: DANSKE FRAGTMÆND

Skolerne kan tage trafiksituationer med højresvingende lastbiler op i undervisningen.

Skoler kan sætte højresvingsulykkerne på skemaet Af Emilie Rudolf

Medierne er fyldt med historier om de tragiske højresvingsulykker. Men hvordan kan vi undgå dem? Nogle skoler vælger at deltage i Danmarks største trafiksikkerhedskampagne.

Allerede nu kan man tilmelde sig næste års kampagne. ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde” har i 2013 undervist skoleklasser i 10 år.

14

dtl magasinet

»Kampagnen er henvendt til elever fra 2.-4. klasse, som arrangørerne mener, er de bedste årgange at undervise i. De små elever hører ofte bedre efter, mens det er sværere at få de ældre elever til at forstå vigtigheden i det,« lyder det fra kampagnens projektchef Claus Tjerrild.

Formålet med kampagnen er at

lære børnene at omgås store lastbiler i trafikken med særlig henblik på synlighed og opmærksomhed ved højresving. Man vil gerne opnå en mere hensigtsmæssig trafikadfærd og dermed reducere antallet af ulykker. Projektchefen mener, at kampagnen har gjort stor forskel.

Flere børn har lært om ansvar i trafikken.

Når børnene har deltaget i kampagnen, får de udleveret gratis sikkerhedsvest, refleksbånd og folderen ”Følg op på de gode trafikvaner”, som også påvirker børnene til at bruge dem i trafikken.

Kampagnen indeholder 40 minutters skoleundervisning. 20 minutter bruges indenfor i klasserne, hvor børnene får fortalt om bl.a.

NOVEMBER 2013

Besøg volvotrucks.dk/fm for et første kig på

DEN NYE VOLVO FM

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

højresvingsulykker og vigtigheden i at bruge cykelhjelm. De andre 20 minutter bliver brugt udenfor.

Kampagnen fokuserer hvert år på et bestemt område af landet, men skoler der ikke ligger i det område, har også mulighed for at deltage i kampagnen. Udover DTL har kampagnen disse partnere: 3Fs Transportgruppe, Danske Fragtmænd, Volvo Lastvogne, OK a.m.b.a. og Børneulykkesfonden.

Gør undervisningen obligatorisk DTL anbefaler, at højresvingsundervisning gøres obligatorisk i folkeskolerne, og det vurderes hos DTL at koste omkring to-tre millioner kroner om året på landsplan.

Den obligatoriske højresvingsundervisning vil give eleverne langt mere viden, end de måske normalt ville få.

Hvis man allerede nu begynder at undervise eleverne, vil det sidde fast i deres hukommelse og kan dermed bidrage til at reducere antallet af højresvingsulykker i fremtiden.

Thisted indfører højresvingsundervisning Som en af landets første kommuner har Thisted Kommune valgt at sætte trafiksikkerhed på skemaet i 5. klasserne. Det inkluderer lastbiler. Så da kommunens færdselskontaktlærere i sidste måned holdt temadag, stillede Hanstholm Container Transport en lastbil til rådighed. Samtidig har Thy Vognmandsforening tilbudt at levere lastbiler til undervisningen.

På temadagen orienterede DTLs konsulent Brian Nygaard Svendsen om, hvordan undervisningen i bl.a. højresvingende lastbiler foregår i forbindelse med kampagnen Trafiksikkerhed i Øjenhøjde.

Kampagnen indeholder 40 minutters skoleundervisning. 20 minutter bruges indenfor i klasserne, hvor børnene får fortalt om bl.a. højresvingsulykker og vigtigheden i at bruge cykelhjelm. De andre 20 minutter bliver brugt udenfor.

Kampagnen fokuserer hvert år på et bestemt område af landet, men skoler der ikke ligger i det område, har også mulighed for at deltage i kampagnen. Udover DTL har kampagnen disse partnere: 3Fs Transportgruppe, Danske Fragtmænd, Volvo Lastvogne, OK a.m.b.a. og Børneulykkesfonden.

16

dtl magasinet

SEKTION 4

16 anbefalinger til færre ulykker DTL Magasinet har støvet den gamle rapport fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, HVU, af og bringer her de 16 anbefalinger fra bogen: Anbefalinger til chaufføren: 1 Kampagner rettet mod lastbilchaufførerne skal fokusere på ansvar og opmærksomhed 2 Vigepligten for svingende lastbiler skal skærpes med krav om orienteringsstop under svingning Anbefalinger om hvordan højresving kan gøres lettere ved nogle få ændringer af lastbilen: 3 Det skal være let at indstille spejlene og kontrollere indstillingen 4 Lastbilernes spejle skal placeres samlet, så de kan overskues i et blik 5 Spejlindstillingen og udsynet skal kontrolleres ved syn 6 Køreuddannelsen og køreprøven skal omfatte indstilling og brug af spejlene 7 Politikontrollen skal rettes mod manglende opmærksomhed, udsynet fra kabinen og forkert indstillede spejle Skærpede krav til lastbilerne skal sikre bedre udsyn: 8 Kravet om spejl- eller kameradækning af lastbilens frontzone skal gælde alle lastbiler

9 Lastbiler skal have lav siderude i højre side og lav

forrude 10 Der skal være skærpede krav om udsyn fra lastbi-

lernes førerkabine 11 Kørsel med store lastbiler med højtsiddende

førerhuse skal reduceres i byerne

Anbefalinger til hvordan kryds kan udformes: 12 Alle signalregulerede kryds skal bygges, så cyklister sikres Anbefalinger til cyklisten: 13 Kampagner rettet mod cyklisterne skal fokusere på egen sårbarhed 14 Kampagner rettet mod cyklisterne skal også fokusere på cyklisternes opmærksomhed Anbefalinger til de menneskelige begrænsninger og de teknologiske løsninger: 15 Der skal forskes i chaufførens mulighed for at overskue den trafikale situation via bilruderne, spejle og kamera

Skoleklasse forsvandt i blind vinkel Også tyske skolebørn undervises i højresvingsulykker. Der blev for nylig holdt ”sikker-i-trafikken-dage”, for 2.800 skolebørn i byen Lierenfeld nær Düsseldorf.

Børnene fik vist mange ting om sikkerhed i trafikken bl.a. om svingulykker. »Når børn er involveret i trafikulykker, er det i øvrigt sving, som kan angives som hovedårsagen for ulykkerne,« oplyste en politimand. »Det hænger selvfølgelig sammen med den blinde vinkel som børn, men også voksne, ofte undervurderer.« Det var derfor vigtigt at fortælle børnene om faresituationer ved svingulykker og om, at de skulle være meget forsigtige i trafikken. Børnene deltog også i en øvelse om svingulykker, der gik ud på, at de skulle stille sig i den blinde vinkel for at finde ud af hvor mange af børnene,

De tyske skolebørn blev overraskede over den store blinde vinkel i den amerikanske Timo-truck, sponsoreret af transport it-virksomheden TimoCom.

der var synlige for chaufføren.

Børnene lærte hurtigt, at en hel skoleklasse kan blive usynlig for chaufføren, hvis de står i den blinde vinkel.

Resultatet overraskede mange.

Ud over den øvelse lærte børnene også det meget nyttige huskeråd: Hvis barnet ikke kan se chaufføren i lastbilens sidespejl, kan chaufføren heller ikke se barnet.

NOVEMBER 2013

en lasTbil m책 aldrig lade dig i sTikken LAngdistAnce

serie T

renault-trucks.dk

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

SEKTION 4

Skolevejens farer

Antal tilskadekomne cyklister i højresvingsulykker på statsog kommuneveje efter køretøjstype 2008-2012

Skolebørn frygter især mange biler og at cykle på vejen

Mange biler og manglende cykelstier er de største problemer på landets skoleveje. Det viser en undersøgelse blandt landets skolebørn. 1.781 børn er blevet udspurgt om deres problemer på skolevejene.

Undersøgelsen er omtalt i en ny bog - Skolecyklings håndbog, udsendt af Cyklistforbundet, Trygfonden og Vejdirektoratet. Undersøgelsen er en del af projekt ”Tryg og sikker skolecykling”.

350 300 250 200

Fordeling af uheld efter køretøjstyper: Stats- og kommuneveje 2008-2012 9% 2% PERSONBIL

9%

VAREBIL

80%

LASTBIL BUS

Illustrationen med lagkagen viser hvilke køretøjstyper, der er indblandet i højresvingsuheld. Heraf tegner lastbilerne sig for 9 procent af uheldene.

Kilde: DTL-statistik baseret på tal fra Vejdirektoratet.

150

Her er, hvad skolebørnene opfatter som de største problemer, i procent:

100

Mange biler

24,1

Ingen cykelsti

22,0

Bilerne kører stærkt

13.0

50 0

LETTERE ALVORLIGT TILSKADEKOMNE TILSKADEKOMNE

DRÆBTE

Andet

9,9

PERSONBIL

LASTBIL

Farlige kryds

9,3

VAREBIL

BUS

Bilerne holder ikke tilbage

7,1

Svært at se bil, hvor jeg skal over vejen

6,3

Mange lastbiler

5,8

Svært at krydse vejen

5,4

Illustrationen viser, at lastbiler er indblandet i få af højresvingsulykkerne med personskader men til gengæld er konsekvenserne store med mange dræbte.

Vi må passe på os selv De seneste højresvingsulykker optager også Emilie Rudolf, 15, som har været i erhvervspraktik som journalist på DTL Magasinet. Her er hendes syn på sagen.

Af Emilie Rudolf

Lastbiler er normalt ikke noget, jeg tænker meget over. De er der bare.

Det er mest her på det seneste, jeg er begyndt at tænke over dem på grund af alle de højresvingsulykker. Det tror jeg de fleste gør. Alle snakker mere om, at man skal passe på i trafikken, hvilket jo er en god ting.

Nogle plejer at give lastbilschaufføren skylden for ulykkerne, men jeg har fundet ud af, at chaufføren ikke altid kan se cyklisten. Den eneste grund til, at jeg ved det, er faktisk, at jeg har været i praktik her i DTL. Det er ikke noget, jeg har lært før.

Så jeg er ikke enig. Det er ikke nødvendigvis ”nogens skyld”.

18

dtl magasinet

Højresvingsulykkerne har gjort mange bange for at gå eller cykle i trafikken. Mine forældre med. De fortæller mig, at jeg skal passe på selv på små veje.

Sådan har alle det vel. Man må jo håbe, at folk begynder at opføre sig bedre i trafikken. Jeg må da indrømme, at jeg ikke er helt hellig selv. Jeg har da også gået over for rødt eller cyklet uden cykelhjelm. Man skal jo også huske på, at selvom man opfører sig ordentligt, kan det stadigvæk gå galt. Så hvad kan man gøre for at undgå ulykkerne? Svært at sige, men vi kan bare håbe, at situationen vil ændre sig.

Jeg ved godt, at de fleste lasbilschauffører er på arbejde, og

de bare gør, hvad de får besked på, men jeg syntes stadigvæk, at lastbiler kan være irriterende.

For det første så fylder de. Hvis man sidder der i bilen eller på sin cykel, og venter, så er det altså ikke særlig fedt, at der holder sådan et stort monstrum og fylder hele gaden. For det andet kan nogle lastbiler godt lugte rimeligt slemt. For det tredje så er lastbiler ikke specielt kønne. Når man går rundt i byen og shopper, ville det egentlig være meget rart, hvis man ikke behøvede at kigge på en eller anden stor lastbil.

Jeg må hellere også nævne, at lastbilerne jo gør en god gerning.

De kører i lang tid for at bringe

ting frem og tilbage, og det er måske ikke så fedt, at folk bare syntes, de er irriterende. Så husk på, at lastbilerne er her for at hjælpe.

De lastbiler, jeg møder, skræmmer mig normalt ikke, men jeg må da indrømme at her på det seneste, er jeg begyndt at tænke mere over, at jeg skal passe på dem.

Jeg er helt sikkert begyndt at holde mere øje med dem efter alle de ulykker. Det er sådan set det eneste positive ved situationen.

NOVEMBER 2013

Danmarks bedste tilbud Korte gafler: Kapacitet: Bredde: Styrehjul: Gaffelhjul:

800 mm 2500 kg 520 mm Nylon eller vulkollan Nylon eller vulkollan enkel

Kr. 2.450,-

Vægthåndløftevogn HP 20 W

Kapacitet: Bred./læng.: Styrehjul: Gaffelhjul:

2000 kg 555/1150 mm Gummi Vulkollan tandem

Kr. 8.500,Inklusiv printer

Kr. 10.500,-

Håndløftevogn HPS 25 N el. V

Kapacitet: Bred./læng.: Styrehjul: Gaffelhjul:

2500 kg 520/1150 mm Nylon el. vulkollan Nylon el. vulkollan enkel

Kr. 2.550,Tandem gaffelhjul

Kr. 2.575,-

STILL DANMARK A/S Essen 1 DK-6000 Kolding Tlf.: 76 31 98 00 Fax: 76 31 98 20 info@still.dk www.still.dk

Kapacitet: Bred./læng.: Styrehjul: Gaffelhjul:

2500 kg 520/1150 mm Gummi Vulkollan enkel

Kr. 2.575,Tandem gaffelhjul

Kr. 2.675,-

Sakseløfter HB 1056 M

Sakseløfter HB 1056 E

Kr. 4.500,-

Kr. 10.500,-

Kapacitet: Bred./læng.: Højde: Styrehjul: Gaffelhjul:

1.000 kg 560/1190 mm 800 mm Nylon eller vulkollan Nylon eller vulkollan enkel Manuel sakseløfter

Alle STILLs håndløftevogne er forsynet med quickløft pånær vægtvognen.

Quickløft er særdeles behageligt og hurtigt at arbejde med. Med kun to pumpeslag er pallen løftet helt fri af gulvet. Quickløftet koster normalt kr. 200,- i merpris, men leveres inklusiv hos STILL. Håndløftevognene har en kapacitet på 2,5 ton og er stærke i konstruktionen med et ergonomisk styrehåndtag. Nu mere end 25.000 solgte enheder i Danmark.

Samtlige modeller kan bestilles i vor online shop på

Håndløftevogn HPS 25 G

www.still.dk

Kapacitet: Bred./læng.: Højde: Styrehjul: Gaffelhjul:

1.000 kg 560/1190 mm 800 mm Nylon eller vulkollan Nylon eller vulkollan enkel Elektrisk sakseløfter

Alle priser er ekskl. moms. Inkl. 70,8 % straftold (antidumping). Levering ab lager i Kolding. (05/13)

Håndløftevogn HPS 25 K

ARKIVFOTO: SCANPIX

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

kursus gør vognmænd til ledere DTL/TungVognsSpecialisten kan nu tilbyde et skræddersyet lederkursus på fire moduler á to dage

Undervisere fra Ledernes KompetenceCenter skal lære vognmænd om at blive bedre chefer.

Af John Larsen

20

dtl magasinet

Mens der i de første seks måneder i 2012 blev registreret 51.701,6 elevuger på transportens AMU-kurser, blev der ved samme måling i år optalt 58.690,7 elevuger. En stigning på knap 12 procent.

ningspunkt i at udvikle lederes kompetencer. Tidligere har han bl.a. været uddannelseskonsulent i Finansrådet og DJØF. På lederuddannelsen får deltagerne værktøjer og metoder til at drive deres egen virksomhed.

Ifølge den nye brochure om uddannelsen, kaldet ”Fra chauffør til fuldbefaren virksomhedsleder”, får kursisterne udviklet deres evner til at kommunikere og motivere medarbejderne. Den personlige gennemslagskraft får også et løft.

Desuden gives redskaber til at udvikle forretningen gennem dynamisk og strategisk planlægning.

Eller som Allan Brønnum siger: ARKIVFOTO: JOHN LARSEN

Flere på transportkurser Arbejdsmarkedsuddannelserne bliver flittigt brugt. Det viser Undervisningsministeriets seneste AMU-statistik, der angiver aktiviteten til og med 2. kvartal 2013. Her er der en pæn stigning i aktiviteten inden for transportområdet.

Lederne, har chefkonsulent Leif Sonne stået for tilrettelæggelsen: »Personaleledelse er ikke så forskellig fra branche til branche, men vort forslag til kursusforløbet er rettet til i samarbejde med DTL/ TVS, så kurset er blevet mere præcist møntet på vognmandsbranchen. Der er fx kommet mere om økonomi i uddannelsen, og om, hvordan man driver en virksomhed ud fra en strategi. Undervisningen er også tilrettelagt med mange praktiske øvelser og færre teoretiske oplæg.« Leif Sonne har siden 1997 undervist på ledelseskurser og deltaget i ledelsesprojekter med omdrej-

deruddannelsen landsdækkende.

Det første kursus går i gang her i november. »Vi mener, at vi med lederkurserne rammer et stort behov hos vognmændene. Et er at være en dygtig chauffør og kunne banke en virksomhed op. Noget helt andet er at kunne fylde rollen ud som kompetent virksomhedsleder,« siger lederuddannelsens bagmand, Allan Brønnum, DTL/ TungVognsSpecialisten. Han har fra tidligere job stor erfaring med personalehåndtering, HR-funktioner og arbejdsmiljø.

Hos Ledernes KompetenceCenter, der ejes af organisationen ARKIVFOTO: LEDERNE

Nu kan danske vognmænd opkvalificere sig som ledere.

DTL/TungVognsSpecialisten udbyder for første gang en skræddersyet lederuddannelse til vognmænd, udviklet i samarbejde med Ledernes KompetenceCenter.

Tidligere har DTLs vognmænd kunnet gå på lederkurser hos fx HTS-A og senere Dansk Erhverv.

Men nu tager DTL skridtet fuldt ud og tilbyder sit eget målrettede kursusforløb. I første omgang tilbydes lederuddannelsen til vognmænd i det midt- og vestjyske område med DTLs regionskontor i Viborg som kursussted. Men herefter er det planen at gøre le-

Leif Sonne: »Programmet er blevet mere præcist møntet på vognmandsbranchen.«

Allan Brønnum: »Vi mener, lederkurset rammer et stort behov hos vognmændene.«

NOVEMBER 2013

»Virksomhedens bundlinje skulle også gerne profitere af det.« Fire moduler Kurset handler om lederrollen helt fra bunden, så det henvender sig til ledere med begrænset eller lidt ledererfaring. Kurset er opdelt i fire moduler á to dages undervisning.

Det første modul – eller basismodulet – hedder ”Fra chauffør til virksomhedsleder”. Her får deltagerne nogle helt basale ledelsesværktøjer bl.a. om det at gå fra at være en kollega til at være chef.

Og deltagerne bliver mere bevidste om, hvordan deres personlige ledelsesstil påvirker medarbejderne.

Der er også nogle økonomiøvelser.

Det næste modul handler om, hvad ledelse er for noget.

Deltagerne kommer dybere ind i lederrollen og får bl.a. værktøjer til, hvordan man motiverer medarbejderne til at yde en ekstra indsats. Der orienteres om de fire ledelsesstile: Den instruerende, den coachende, den støttende og den delegerende. Deltagerne skal også lære om den svære samtale

med medarbejderen og om, hvordan medarbejdere er forskellige og derfor skal tiltales og behandles på forskellige måder for at få samarbejdet til at fungere. God kommunikation er også at lytte.

Kommunikation er i højsædet på det tredje modul, hvor deltagerne trænes i at meddele sig, så budskaberne forstås. Deltagerne får indsigt i, hvordan kommunikationen også kan gå galt. Der bliver undervist i kropssprog og aflæsning af egne og andres kropssignaler – og om det, der siges ”mellem linjerne”. Modulet orienterer også om værdibaseret ledelse.

Det sidste modul handler om forandringer i virksomheden, og hvordan de håndteres bedst. De fleste virksomheder forandrer sig. Markederne ændrer sig hele tiden, så kursusdeltagerne får et indblik i, hvordan man arbejder med forandringsprocesser, forretningsudvikling – herunder generationsskifte – og strategi.

Og hvad innovation er, og hvordan den gode forretningsplan ser ud.

Underviserne vil primært komme fra kompetencecentret: Undervisningen består af oplæg fulgt op af praktiske øvelser og diskussioner. Prisen er 3.800 kroner plus moms pr. modul. »En meget favorabel pris, da

tilsvarende kurser let kan koste fire gange så meget,« siger Allan Brønnum, der besvarer spørgsmål om kurset på telefon: 7190 7191 eller e-mail: abr@tungvogn.dk. Se mere på hjemmesiderne, www.dtl. eu og www.tungvogn.dk.

Nyt samarbejde med erhvervsskoler DTL/TVS har indgået en landsdækkende samarbejdsaftale med AMUTRANSPORTDANMARK, ATD, om AMU-kurser og uddannelser.

ATD er et landsdækkende samarbejde mellem otte AMUerhvervsskoler i Aarhus, Odense, Aalborg, Kolding, Esbjerg, Holstebro, Slagelse og Hvidovre.

Aftalen indebærer bl.a., at DTLs medlemmer sikres Danmarks bedste uddannelsestilbud, og at medlemmerne nu kun skal henvende sig et sted – et telefonnummer og én kontakt-

person – for at bestille et kursus.

Samarbejdet vil give adgang til mere end 1.200 transportrelaterede AMU-kurser og uddannelser.

Aftalen indebærer bl.a. også, at DTL-medlemmer får adgang til: • at afdække uddannelsesbehov, kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning, • en gennemførelsesgaranti • et ensartet højt fagligt, pædagogisk og etisk uddannelsesniveau • rådgivning om tilskudsordninger og kompetencefonde m.v.

• en ATD-hotline tlf.: 25 45 35 45

NU OGSÅ D PÅ SJÆLLAN

NOVEMBER 2013

dtl magasinet

21

DTL Fordelspartner DTL - TUNGVOGNSSPECIALISTEN

Kan du huske, at du har fået en mail om Kontorlinien.dk/JustMore?

Vi sidder klar til at hjælpe dig på telefon: 7020 5537.

Kan du bruge en fleksibel IT løsning?

Så har vi stor erfaring i at tilpasse vores webTour moduler til netop din transportvirksomhed…

Booking – Disponering – Planlægning • Webbaseret – Webbooking • Integration til GPS (Garmin og TomTom) • Integration til Finans (C5 og e-conomic, m.fl.)

• Kompatibel på SmartPhones og Tablets

25 år med webTour

22

dtl magasinet

VEJESYSTEM/LASTBIL

du stadig gå ind på www.kontorlinien.dk og oprette dig som DTL kunde. Herefter kan du med det samme handle med særlig rabat og en kredit på 14 dage.

VEJESYSTEM/LASTBIL

Vi skrev til dig, at vi har indgået en indkøbsaftale med TVS/DTL, så du som DTL medlem kan købe dine kontorartikler – husholdningsprodukter og dit IT udstyr til meget favorable priser hos os….

Har du ikke allerede benyttet dig af vores tilbud, kan

Få mere information på www.webtour.dk eller kontakt os på telefon 57 610 611

NOVEMBER 2013

Brug TungVognsSpecialisten som professionelle rådgiver, når du bliver indkaldt til virksomhedskontrol!

Fakta: Det betaler sig at bruge TungVognsSpecialisten som rådgiver i virksomhedskontrolsager. En stilladsvirksomhed blev indkaldt til virksomhedskontrol og fik efterfølgende et bødekrav på kr. 750.000,-.

Med professionel hjælp fra TungVognsSpecialisten blev bøden reduceret til 0.- kr.

TungVognsSpecialisten tilbyder også en forebyggende abonnementsordning, så du har de bedste muligheder for at komme gennem en virksomhedskontrol så nemt og billigt som muligt.

Som medlem af DTL får du 15 % medlemsrabat.

Se mere på www.tungvogn.dk eller kontakt os på 7190 7191 eller tvs@tungvogn.dk

Rådgivning og undervisning for vejtransportbranchen

- et

selskab

Få op til 30 % bonus på din sikre kørsel Vi ved, at din bil er fundamentet for din forretning, og at du derfor selvfølgelig passer godt på den og gør dit for at undgå skader. Det vil vi gerne belønne. Jo længere tid du kører uden skader, des større bliver din bonus: Første år får du 15 % af din præmie tilbagebetalt i bonus. Det får du også året efter. Og tredje år får du hele 30 %. Tilbuddet gælder dig med

NOVEMBER 2013

1 eller 2 biler til godskørsel, men har du flere, har vi selvfølgelig andre fordelagtige bonusordninger.

Vi vil gerne give dig muligheden for en bedre forsikring Vores transport team sidder klar på 33 55 50 50, så ring til os, hvis du er interesseret i at høre mere om vores fordelagtige bilforsikringer.

dtl magasinet

23

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Regnskyerne lå tungt over razziaområdet, hvor i alt 265 busser og lastbiler kom gennem politiets totalkontrol.

Lastbilerne mangler luft

DTL Magasinet var med til dækrazzia på Fyn i sidste måned Tekst og foto Morten Lindbo

24

dtl magasinet

Det kniber med lufttrykket på lastbilernes dæk, men ellers er dækkenes tilstand på de tunge køretøjer generelt god.

Så klart kunne direktør i Dækbranchens Fællesråd Volker Nitz konkludere efter sidste måneds dækrazzia på Fyn, hvor landevejens tunge drenge kom for måleren.

Politiets omfangsrige totalkontrol for tunge køretøjer på rastepladserne ved Kildebjerg rasteplads på Fyn havde nemlig gæster med på sidelinjen. Rådet for Større Dæksikkerhed og frivillige medarbejdere fra dækbranchen deltog i kontrollen med deres såkaldte ”dækrazzia”, der tidligere på måneden havde været rettet mod personbiler.

Tunge køretøjer i alle afskygninger blev fra motorvejen vinket ind igennem rastepladsens parkeringsområde, og kun få kunne fortsætte uden at blive kontrolleret af en hærskare af politifolk og medarbejdere fra både Beredskabsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen.

I et hjørne af kontrolområdet havde dækfolket fået tildelt et par båse, hvor hovedformålet var at tjekke lastbilernes dæktryk og mønsterdybde og i øvrigt kontrollere dækkene for eventuelle skader.

formiddagens dækkontrol af omkring 30 lastbiler og vogntog konstatere, at det generelt ser positivt ud. »Vi ser kun få egentlig ulovlige dæk på lastbiler og deres påhæng, og dækmønsteret er egentlig ok, som vi også har set det ved tidligere kontroller. Men det kniber gevaldigt med at holde det korrekte dæktryk, som åbenlyst er en total overset faktor.« Branchedirektøren er nemlig ikke i tvivl om, at netop for lavt dæktryk har været en ulykkesfaktor ved sommerens dæksprængninger på lastbiler, hvoraf en medførte dødsfald. »Derfor udleverer vi også en lille brochure, hvor man kan læse om fordelene

Det oversete dæktryk Aktionens leder Volker Nitz kunne efter

I et hjørne af kontrolområdet havde dækfolket et par båse, hvor der blev gennemført et vejledende tjek af lastbilernes dæktryk, mønsterdybde og eventuelle skader.

ved ordentlig dækvedligeholdelse.

Der er faktisk også penge at spare for vognmændene.« Dækkontrollen, der både omfattede danske og udenlandske køretøjer, var kun vejledende for chaufførerne – medmindre politiet måtte gribe ind. Nogle af de kontrollerede køretøjer tilhørte danske vognmænd, der til daglig er kunder hos de firmaer, der havde bidraget med de frivillige dækkontrollanter. Derfor var der også lejlighed til en nærmere snak med chaufføren om, hvad man sammen kunne følge op på bagefter.

I alt 265 busser og lastbiler blev genstand for politiets totalkontrol på Fyn – heraf 99 udenlandske.

NOVEMBER 2013

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

og butikker samt hos Polar A/S i Skanderborg.

I de kolde måneder kan dyretransportører tilsætte en glycerolvæske til dyrenes drikkevand.

Første vinter med frostfrit drikkevand Af Emilie Rudolf

Vinterens komme er nogle gange starten på et irritationsmoment for grisetransportører, nemlig hvis lastbilernes drikkevand fryser til.

Men fra denne vinter er der en løsning på problemet: Man kan nu tilsætte lidt sukkeralkohol til van-

det. Denne væske gør, at vandet ikke længere fryser til, og at grisene har adgang til drikkevandet under hele turen. Sukkeralkoholen indeholder glycerol, som er en form for glycerin. Glycerin bruges til mange ting, bl.a. fødevarer og hudcremer.

Det hollandske produkt, Reidal Long Distance Animal Care, behøver ikke at blive tilsat til grisenes drikkevand i almindelighed. De behøver kun adgang til vand, hvis turen varer over otte timer. Interesserede kan købe produktet hos DLGs ordrekontor

Harmløs væske Det var DTL, der anmodede Fødevarestyrelsen om at finde ud af, om sukkeralkoholen kunne tilsættes vandet til grisene og andre dyr under transport. Efter et par års indsats, blev det endeligt godkendt i marts i år. Væsken er harmløs, og påvirker på ingen måde grisene.

Nu, når det begynder at blive koldere, kan man endelig få glæde af produktet. Man skal dog huske at udføre egenkontrol, der dokumenterer passende rengøring af rørene, som dyrene drikker deres vand af. Der står mere om tilladelse til brug af denne væske på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Det er ikke er lovligt at tilsætte sin egen væskeblanding til drikkevandet. Det må kun tilsættes som et godkendt vådfoderprodukt og skal leve op til foderhygiejneforordningen.

Member of VBG GROUP

EN VERDENSNYHED, DER RENGØR OG SMØRER DIN KOBLING UNDER KØRSLEN.

MEcHMaTIc I over 60 år har VBG drevet udviklingen af koblinger. Nu lancerer vi endnu en verdensnyhed.

MechMatic er et unikt produkt, der renser og smører din kobling automatisk under kørslen, og som med påføring af smøremidlet i form af tynd olietåge gavner både driftsøkonomi og miljø.

MechMatic udgør endnu et godt eksempel på vores ambition om altid at stå bag dig i dit vigtige arbejde. Læs mere på www.vbg.dk

NOVEMBER 2013

The strong connection

dtl magasinet

25

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

BRÆNDSTOF TEST

En smuk trækker med linjer tilbage til fortiden.

SCANIA STREAMLINE

testkører

Den sparsommelige

svensker

Testkørslen endte på 3,75 km/l

Frank Davidsen

Af Frank Davidsen

Et slagnummer i lanceringen af Scanias Streamline er en god kombination af brændstoføkonomi, Euro 6 og den gode gamle V8. Både tegnebogen og passionen tilgodeses, forstås det.

Det strømlinede design med historiske linjer tilbage til 90’ernes førsteudgaver af Streamlineren skal bidrage til flere kilometer på en tank diesel. Og det med en

26

dtl magasinet

nyudviklet motor udelukkende baseret på SCR-teknologi.

Alt dette er en grundigere test værd, som jeg i øvrigt lovede ved prøvekørslen af lastbilen i DTL Magasinets sommernummer. Så her er den.

Testen skulle primært bruges til at vurdere motorens dieselforbrug under danske forhold.

Turen blev derfor planlagt som motorvejskørsel fra Ishøj til

Skanderborg. Heraf foregik de sidste 10 kilometer på landevej og i by. Gennemgående et typisk fladt dansk terræn dog inklusive både Storebæltsbroen og Ejer Baunehøj.

Lad mig starte med konklusionen: Jeg opnåede et brændstofforbrug på 3,75 km/l over de 263 km.

Vel ganske pænt, når man tænker på testchaufførens daglige

kørerutine (eller rettere mangel på samme) og det forholdsvis begrænsede kendskab til køretøjet generelt. Undervejs anvendte jeg teknikken ved brændstofbesparende kørsel, når det var muligt, og jeg udnyttede bilens Active Prediction i økonomimode i Opticruise.

Testkøretøjet, en Scania Streamline G 410 LA4x2MNA med Highline-førerhus, havde tilkoblet

NOVEMBER 2013

Motoren er i frigear på vej hen til en bakke, hvilket ses i ”E”, der viser, at økonomimode er aktiv.

Chaufførens brændstofresultat.

en 3-akslet sættevogn belæsset til 40 tons totalvægt. Det ville naturligvis være mere relevant at teste en 3-akslet trækker i forhold til danske behov, men køretøjet er i målgruppe for langdistancekørsel eller kortere distancer i forbindelse med let eller mellemtung distributionskørsel, og det gør den 2-akslede relevant at kigge nærmere på.

SCR teknologi Den nye 6 cylinders 12,7 liters 410 HK motor, der afløser den ældre 400 HK Euro 5-motor, er som nævnt udviklet til at opfylde Euro 6-normen kun med SCRteknologi.

De øvrige Scania-motorer har tillige EGR i kombination. 410 HK – motoren er simplere opbygget og sparer 40 kg på vægten, bl.a. takket være et lavere Adblueforbrug. Turboladeren har en fast geometri, motoren har elektronisk indsprøjtning, og efterbehandlingen af udstødningsgassen er uændret i forhold til andre motorer i programmet. Drejningsmomentet starter ved 1000 r/ min, og de 410 HK ydes ved 1900 r/min.

Opticruise og Active Predicion. ”Free of charge” fås Opticruise nu i Scania med tre ud af fire valgfrie programmer; standard, økonomi, power og off-road. Programmet vælges nemt via gearvælgeren og displayet. Økonomimode i Opticruise er nyt, og i kombination med Active Prediction spares der ifølge Scania fire til fem procent brændstof i forhold til standard.

Det vises i displayet med ”AE”. Alt foregår naturligvis med fartpiloten sat til.

Terrænet er speederen Active Prediction, eller frit

NOVEMBER 2013

oversat til dansk ”aktiv forudsigelse”, hjælper bilen med at spare brændstof via GPS og data fra et topografikort. Hvis terrænet falder, sætter bilen i frigear lidt før, at det går nedad, hvilket vises med et ”E” i displayet. Herved falder farten lidt, men formålet med denne proces er at sætte motoren ud af drift, fordi den typisk stjæler energi, selv når den er i gear og speederen ikke er påvirket.

Efterfølgende anvendes bakken til at øge hastigheden. Motorbremsen, der også kan indstilles manuelt efter chaufførens ønsker i forhold til maksimal hastighed, nedbremser køretøjet effektivt og holder hastigheden på den indstillede værdi.

Forud for en stigning, finregulerer økonomimode hastigheden, men ikke som i standardmode, der i bunden af bakken sætter hastigheden 5 km/t op, før det går op ad bakken for at opnå den højest mulige udgangshastighed. Økonomimode er således mindre aggressivt og giver en mere rolig og brændstofbesparende kørsel, fordi terrænet anvendes som speeder.

Den pludseligt lavere hastighed kan virke generende for en bagvedkørende, men giver samtidig den fordel, at man undgår elefantoverhalinger, da man kan opnå en større forskel i hastigheden, hvis altså chaufføren bagved ikke har brændstofbesparende kørsel inde på livet og bare vil overhale.

På turen oplevede jeg systemet ganske godt før Ejer Baunehøj.

Efter Horsens Nord, hvor det går lidt ned, kørte lastbilen 5 km/t langsommere på toppen. Et bagved liggende modulvogntog havde dog ikke temperament til Scania’ens økonomimode, så chaufføren overhalede, men

det gik ganske tjept. I bunden af bakken havde jeg dog hurtigt indhentet modulvogntoget igen, selvom motorbremsen slog til ved den indstillede maksimale hastighed.

Testkørerens vurdering Min vurdering er ganske klar.

Med det rette kørselsbehov inden for bl.a. fragt og distributionssegmentet, hvor volumen er vigtigere end høj vægt, må 410 HK motoren anses for attraktiv.

Den trækker fint, og den er hurtigt oppe i hastighed, og jeg havde ingen fornemmelse af at mangle trækkraft.

Førerpladsen er fin med utallige indstillingsmuligheder for sæde, spejle og rat. Udstyret i modellen

er som motoren sparsomt, men alt kan naturligvis fås som tilvalg, og med Streamline er man i øvrigt dækket fint ind med standardversionen.

Til trods for at kørsel i økonomimode kan koste på køretiden, er det stadig attraktivt for vognmandens bundlinje at spare brændstof.

Hvis der tages udgangspunkt i, at en hastighedsforskel fra 85 km/t til 80 km/t over en strækning af 8 kørselstimer koster ca. 16 minutter på hele strækningen, vil det for national kørsel stort set ikke have nogen betydning for løsning af dagens opgaver.

Og skulle man være lidt bagefter i tidsskemaet, kan man altid switche til standardmode og eller blot give lidt mere gas på bakkerne.

Komfortabel førerplads med et godt udsyn igennem for- og sideruder til de store spejle.

dtl magasinet

27

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

TESTKØRSEL

DAF indtager Ardennerne med nye Euro 6-lastbiler til noget nær ethvert formål.

DAFs EURO 6-program

Orange offensiv i Ardennerne

testkører

DAFs Euro 6-lastbiler testet i kuperet terræn. Den lidt oversete CF’er er et nærmere bekendtskab værd Tekst og foto af Frank Davidsen

Det var noget af et syn i oktober: Dusinvis af orange DAF-lastbiler på kryds og tværs i de historiske omgivelser i belgiske Ardennerne. Den nordiske lastbilpresse testede nemlig DAFs nye og komplette Euro 6motor program.

Og vejret viste sig fra sin bedste ”bjergside”: Regnfuldt og delvis tåget, hvilket blot gjorde det til en ekstra levende køreoplevelse.

DTL Magasinet har tidligere beskrevet den nye XF 105 med den nye PACCAR motortype MX13.

Den blev introduceret i december 2012 som DAFs første Euro 6-motor. Men nu er de øvrige motortyper i DAF-programmet også blevet opdateret og er klar til salg.

DAF har i det hele taget været godt på vej, idet PACCAR motorer

28

dtl magasinet

med Euro 6 har været brugt i USA i flere år, og erfaringerne derfra er brugt til at optimere DAF-modellerne i Europa.

Fra årsskiftet skal samtlige nye lastbiler være forsynet med Euro 6-motorer, og for producenterne har udviklingen været både et

Den nye DAF CF 510 Spacecab.

kapløb med tiden og et fokus på udfordrende parametre som øget dieselforbrug, øget egenvægt, mere kompleks teknologi, øget pladskrav osv. Ifølge DAF selv er alle disse krav tilgodeset i de nye modeller, og man lægger ikke skjul på stoltheden over at

Frank Davidsen have opnået sine målsætninger i udviklingsarbejdet.

Euro 6 betyder i daglig tale en reduktion af udstødningspartikler (NOx) målt i g/kWh på 95 % i forhold til en Euro O-motor. Kravet til NOx for en Euro 6-motor er max. 0,4 g/kWh. En af udfordringerne med Euro 6 er køling af motoren, men det har DAF klaret via opsamling af luft i den store front, som går igen i de forskellige modeltyper.

DAF´s motorprogram består nu af fire grundmotortyper: PX 5, PX 7, MX 11 og MX 13 i et spænd fra 4,5 l til 12,9 l. Med programmet følger også en mulighed for at levere motorer fra 150 HK til 510 HK og på forskellige grundchassiser, manuelle og automatgearsyste-

NOVEMBER 2013

Udsigten fra førersædet i CF’eren.

mer osv. Der er således en DAF til stort set enhver transportopgave.

Bilen til nær-distribution En 8 tons DAF LF 150 var mit første valg. Turen gik forbi den kendte ”Circuit de SPA-Francorchamps”, som bruges til Formel 1. Jeg har været der tre gange før, men i dag gik turen uden om banen. Nok heldigt for LF’eren med 150 HK er absolut ingen racerbil.

Indstigningen er ganske let med ét trin placeret i en god højde, så bilen er velegnet til opgaver med mange af- og pålæsninger.

Det er også nødvendigt, for i Daycab-versionen, som bilen var udstyret med, var det umuligt for en person på min højde (180 cm) at finde en god og afslappende kørestilling, idet førersædet ikke kunne komme langt nok tilbage.

Udsyn i forhold til oversigt og trafiksikkerhed var ganske fornuftig.

Bilen var nem at køre, men gearet krævede lidt øvelse. Gearstangen var komfortabelt placeret fremme ved siden af rattet, men da det er sjældent, at lastbilerne i dag har manuelle gear, og så endda med kabeltræk, skulle jeg lige finde den rette teknik. Den kom dog efter 1½ times kørsel.

Det eneste, som jeg ikke kunne gøre noget ved, var et større spring imellem 3. og 4. gear, hvilket ikke gjorde bilen helt egnet til bjergkørsel. Men ellers var min oplevelse, at motoren arbejdede ganske pænt i et terræn, hvor det gik op og ned, og ind og ud ad de små nostalgiske byer.

Bilen til mindre entreprenøropgaver Næste test foregik i en to-akslet 15 tons LF 250 med kranopbygning og åbent lad. Motoren var en PX 7, og den trak rigtig godt i samarbejde med automatgearet.

NOVEMBER 2013

Selv om DAF kan levere kranopbygning mv., har modellen næppe et større eksistensgrundlag i Danmark.

Førerhuset var bedre indrettet med mere plads og derved bedre førerkomfort end i LF 150’ren.

Spektakulært var frontspejlet placeret midt på førerhuset. Normalt placerer producenterne det yderst til højre, men da jeg lige havde fundet systemet i forhold til at bruge spejlene, fandt jeg denne lille detalje ganske fornuftig.

Sideruderne er lavt skåret i modellen, hvorfor den egner sig godt til kørsel i byen.

CF – den oversete lastbil Nok kører der nogle DAF CF lastbiler rundt i Danmark, men de er ikke i overflod. Jeg må tilstå, at jeg efter at have prøvekørt bilen ikke helt forstår, hvorfor den ikke er mere populær. Men vælger vognmanden en DAF, skyldes det nok, at der er mere præstige i en XF SpaceCab.

Jeg testede CF’ren i to motorversioner, nemlig den nye MX 11 med 440 HK og den allerede kendte MX 13 med 510 HK. Den ene med fladt førerhus henset til anvendelsen som tankvognstrækker, og den anden var med Space Cab. Som i XF’ren er der masser af plads i en CF SpaceCab, og det ville naturligvis være et oplagt valg, hvis lastbilen ellers ikke lige skal bruges til at trække en lav sættevogn, hvor vindmodstand pludselig kan koste dyrebar diesel.

Bilen kører fantastisk godt.

Den styrer lige ud, og det føltes meget behageligt ikke at skulle justere på rattet hele tiden. Selv om en af bakkerne var en 5 procent stigning over godt tre km, arbejdede de 440 HK stødt og roligt og trak de 40 tons op uden besvær. Ned ad bakke var det lige så effektivt, idet motorbremsen holdt vogntoget stabilt på den indstillede hastighed. På næste runde viste de 510 HK ikke over-

bevisende styrke, idet hastigheden ikke var væsentlig højere end med 440 HK. Skal noget kritiseres, er det placeringen af viskerarmen. Den har DAF valgt at sætte til venstre på ratstammen, hvilket betød, at jeg i det regnfulde vejr hev i armen til motorbremsen utilsigtet et antal gange. Men det kan være et spørgsmål om rutine.

Endvidere har DAF valgt at beholde sprossen i sideruderne, hvilket kan virke hindrende for udsynet.

Der er masser af gode detaljer i det nye DAF program, og det er umuligt at komme ind på alle her.

Men som jeg tidligere har rost DAF XF-modellen for, er der også i det øvrige og nye modelprogram tænkt på driftsstabilitet, omkostninger og nyttelast.

DAF programmet er dermed et attraktivt mærke med mange gode detaljer som fx Ecoroll, fuldt justerbar rat, integreret telefon og navigation mv.

Første tur var i denne lette distributionsbil LF 150.

dtl magasinet

29

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Gaffeltrucks kører på brint blevet foreløbig to STILL Fuel Cell gaffeltrucks, der fungerer som elektriske gaffeltrucks, der kan køre uendeligt. De kører således rundt med egne ”kraftværk”, som leverer elektrisk energi.

Brændselscellernes strøm fremkommer som en reaktion af ilt og brint, når disse to grundstoffer reagerer med brændsels-

cellerne. Processen forårsager ingen forurening, - ingen sodpartikler – og ingen udslip. Udstødningen fra brint er helt rent vand, der udskilles som vanddamp.

Gaffeltrucken forbruger kun brint, når den kører og løfter, så når trucken holder stille, fx ved håndtering af varer eller lignende driftsstop, forbruger trucken

FOTO: ford

To Still-gaffeltruck leverer varerne hos egetæpper a/s i Herning på brændselsceller med evigt liv.

Projektet er kommet i gang, fordi tæppeproducenten satser grønt og har ønsket deres gasdrevne gaffeltrucks erstattet med en mere miljøvenlig teknologi. Resultatet er

Årets Varebil

Årets varebil er Ford Transit Connect, der rammer det danske marked i denne måned.

er atter fra Ford

gang gik sejren til den kompakte varevogn, Ford Transit Connect.

Kåringen som 'International Van of the Year 2014' foregik på varevogns-

VOLVO’EN ER SOM EN RØD KLUD. Her jagtes en Volvo FL af en flok tyre gennem den spanske by Ciudad Rodrigo – bare for at vise, hvor skræddersyet den nye distributionsbil er til hurtige og fleksible transporter. Hestekræfterne hjalp lastbilen fri af tyrenes horn, og stuntchaufføren kunne da også udbryde: »Det er utroligt, at man kan få en lastvogn af den her størrelse gennem så lille en by.« Jagten er naturligvis kommet på film og er nyeste skud på stammen i Volvos PR afdelings serie af spektakulære tests.

Med filmen ”The Chase” vises, hvor let det er at manøvrere den nye 12-tons lastvogn i et krævende bymiljø. Bl.a. skulle bilen holde en hastighed på mindst 30 kilometer i timen for at holde tyrene på afstand, og automatgearet gjorde det lettere at fokusere på kørslen.

30

dtl magasinet

messen COMTRANS i Moskva. Ford løb med sejren foran Mercedes-Benz Sprinter og Renault Kangoo.

Den nye Transit Connect er led

i Fords omstilling af hele varevognsprogrammet og vil indgå som søstermodel til Transit Custom og de kommende to-tonnere, Transit og Transit Courier, som forventes til Danmark til næste år.

Den nye Transit Connect byder på lastekapacitet og brændstoføkonomi i toppen af klassen. Den diesel-drevne ECOnetic-model præsterer således hele 25 km/l* og en udledning på beskedne 105 gram CO2 pr kørt kilometer – det svarer til en forbedring på 34 procent i forhold til forgængeren. Benzin-udgaven med den prisvindende 1,0 EcoBoost motor leverer ligeledes dynamik og brændstoføkonomi i den absolutte top.

Transit Connect imponerede juryen først og fremmest fordi, det er lykkedes Ford at skabe en let varevogn med fokus på økonomi.

Den nye Ford Transit Connect er på markedet i denne måned.

FOTO: VOLVO

Som den første bilproducent har Ford vundet titlen som Årets Varebil to år i træk. Sidste år var det Transit Custom, og denne

ingen energi modsat en gasdreven gaffeltruck, der bruger brændstof hele tiden, også i tomgang.

Når brinten er opbrugt, er der kun brug for et kort stop foran brinttanken – hvor en genopfyldning kun tager få minutter.

En god løsning for virksomheder med intensiv drift, og som ellers

NOVEMBER 2013

trucken kunne klare opgaven.

En almindelig elektrisk gaffeltruck havde aldrig formået at få ordremængden ud til kunderne på en intensiv og hektisk fredag – fordi et normalt truckbatteri hurtigt ville blive afladet,« siger fabrikschef Aksel Heltoft.

FOTO: Scanpix

skulle tanke brændstof – eller skifte batteri. Der er heller ikke brug for en skiftestation med to batterier, som normalt anvendes til de elektriske gaffeltrucks, der kører i flerholdsdrift. »Vi havde forventet, at truckførerne ville sige, at ”lortet ikke duede”, men de var tværtimod meget overraskede over, at

FOTO: STILL

Op til 30 lastbiler læsses om fredagen, hvor tempoet er rigtig højt hos egetæpper.

Nye medlemmer november 2013 Dansk Møbeltransport Forening CT Flyt & Service Glentevej 35 B 4600 Køge Kjøbenhavns Vognmandslaug JS Transport ApS Håndværkerparken 3 4660 Store Heddinge

Service- Hotline: 00800 225 55 76 63 (freecall) Intern.: +49 (0)7333 808 512

For mig er det vigtigt at kunne planlægge og levere rettidigt.

Morsø Vognmandsforening Højbo Maskinstation ApS Mariesmindevej 3, Sindbjerg 7970 Redsted M. Nordre Birks Vognmandsforening Man Logistics ApS Rørsangervej 4, 2. tv 2400 København NV Odsherred Vognmandsforening CM.Logistik ApS Vangsbovej 6 4560 Vig Sjællands vognmandsforening NG Transport & Miljø ApS Ydervang 7 4300 Holbæk Kent´s Autoruder ApS Roskildevej 380 4100 Ringsted Sydøstjyllands Vognmandsforening Rodam Transport Fjordglimtsvej 11 8700 Horsens Vognmandsforeningen Vendsyssel Søkærtransport Skovlundvej 22 9440 Aabybro

Krones service kender ingen grænser. Hverken tidsmæssige eller geografiske. Derfor hedder det: Euro Help 24. Lige meget hvor, hvornår eller hvad, du skal have hjælp til. Krone Euro Help 24 tilbyder dig døgnet rundt kompetente kontaktpersoner hos kompetente partnerværksteder over alt i Europa. Vi sørger for, at du aldrig bliver ladt i stikken: Så kan du planlægge sikkert.

www.krone-trailer.com

Krone_Daenemark_TransportogLogistik_130x185_DU131025_Service.indd 1 NOVEMBER 2013

25.10.2013 13:09:29

dtl magasinet

31

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Billigere chaufførbevis

FOTO: SCHMITZ CARGOBULL

Transportminister Pia Olsen Dyhrs embedsfolk har hentet opgaven med chaufføruddannelsesbeviser hjem fra ministeriets eksterne producent og udviklet sit eget system til administrationen. Det betyder, at beviserne for fremtiden bliver 150 kroner billigere.

Besparelsen tilfalder kunderne. Nedsættelsen af gebyret vil gælde for alle fremtidige udstedelser af chaufføruddannelsesbeviser. Som helhed er prisen for et chaufføruddannelsesbevis nedsat fra 500 til 350 kroner, fordi transportministeren har besluttet, at besparelsen skal komme erhvervslivet og chaufførerne til gode.

Det glæder DTL, hvor adm. direktør Erik Østergaard har denne kommentar: »Vi er normalt vant til, at gebyrerne stiger, hvis vi da ikke er så heldige, at de helt afskaffes, fordi administrationen ved at opkræve giver for meget bøvl

for myndigheder og borgere.

Når gebyret nu nedsættes, er det fordi systemet indgår som en del af en helhedsløsning for ministeriets fremtidige it-platform. Skal vi nå endnu videre, anbefaler DTL, at man indfører kvalifikationsuddannelsen som en kode på kørekortet.

Det vil være endnu billigere og meget nemmere at administrere for både chauffør og vognmand.

Men ministeriets initiativ er bestemt i den rigtige retning.« Da et chaufføruddannelsesbevis er et personligt bevis, er det – med mindre der indgås aftale om andet med arbejdsgiveren – chaufføren, der skal afholde udgiften til gebyret og således vil få glæde af nedsættelsen.

Der udstedes 18 – 20.000 beviser årligt, så transportministeriets samlede besparelse er på ca. tre millioner kroner om året.

Workshop:

Den forjættede fremtid uden diesel Hvordan når vi frem til en transportsektor uden brug af diesel?

Det spørgsmål skal en række transportfolk, eksperter med flere give deres bud på i en workshop arrangeret af Transportministeriet.

Et bredt flertal i Folketinget står bag en energistrategi, der vil gøre Danmark fossilfrit fra 2050. Det vil sige, at landets – herunder transportsektorens – energiforsyning skal komme fra vedvarende energi.

Workshoppen holdes 28. november i Færøsk Pakhus i Transportministeriet, og et par DTL-medlemmer giver deres bidrag. Det drejer sig om Wuxus, der er lykkedes med at nedbringe brændstofforbruget ved hjælp af et it-bookingsystem. Det betyder højere kapacitetsudnyttelse og transportef-

fektivitet. Banetransportøren DB Schenker Rail orienterer om mulighederne med en elektrificeret godstransport på jernbane via – til den tid – Femern-forbindelsen til det øvrige Europa.

Desuden deltager lastbilproducenten MAN, som kikker frem mod de teknologiske muligheder om 30-40 år, og hvad der skal til for, at lastbiler og andre køretøjer kan slippe dieselbrændstoffet.

Endelig vil en transportkøber og -formidler (ikke fastlagt endnu) fortælle om kundernes krav til lavere miljøbelastning.

Indlæggene fordeler sig på to temaer: Effektivisering af transport og energiforbrug samt anvendelse af alternative, fossilfri brændstoffer i erhvervstransport. Efter indlæggene lægges op til debat.

Tilmelding hos Transportministeriet.

Fulde ordrebøger hos trailerproducent

Ikke flere krise-tegn hos den tyske trailerproducent. Her ses modellen S_KO_COOL.

Den store efterspørgsel for bokstrailere i hele Europa har sikret fulde ordrebøger hos Schmitz Cargobull, som nu producerer omkring

32

dtl magasinet

1.500 køretøjer om måneden. Der arbejdes tre vagter om dagen, syv dage om ugen. Og der er blevet ansat 150 ekstra medarbejdere.

Den store efterspørgsel skyldes ikke mindst tilstedeværelsen ved større udenlandske messer. Disse messer gør det muligt for kunder

at komme tæt på køretøjerne og se på kvaliteten og bestille deres egen tilpassede trailer.

NOVEMBER 2013

Koblingerne på vores Scania’er sidder langt inde under karrosseriet og er vanskeligt tilgængelige. Derfor var det sin sag at få dem smurt så meget, som de burde, siger vognmand Per Sørensen.

Koblingerne smører sig selv Foldingbro Vognmandsforretning er blandt de første herhjemme til at benytte et nyt koblingssystem, der med luft og olietåge rengør og

smører forvognens kobling helt automatisk under kørslen.

Systemet MechMatic fra VBG, der netop er lanceret i Danmark, holder forvognens

koblinger i top stand under kørsel. »En af MechMatic-enhederne er monteret på en helt ny bil, mens to andre er eftermonteret på lastbilerne. Vi har valgt koblingssystemet, fordi det gør livet lettere og reducerer omkostningerne til vedligeholdelse,«, fortæller vognmand Per Sørensen.

Foldingbro Vognmandsforretning kører udelukkende dyretransporter. Det betyder, at bilerne normalt bliver vasket flere gange dagligt. »Når kærretrækkene er våde meget af tiden, og der samtidig er en del daglige til- og frakoblinger, er behovet for vedligeholdelse stort. Men koblingerne på vores Scania’er sidder langt inde under karrosseriet og er vanskeligt tilgængelige. Derfor var det sin sag at få dem smurt så meget, som de burde, fortsætter vognmanden.

Så det lå lige til højrebenet at vælge det nye system, og han forventer, at systemet hurtigt vil tjene sig hjem. »Alt vores materiel er luftstyret. Ved hårdhændet brug og manglende vedligehold ryger der nemt et koblingshoved i ny og næ, og faktisk tjener bare et enkelt sparet hoved systemets pris hjem. Desuden letter det sammenkoblingen, når grejet er ordentlig smurt. Det gælder ikke mindst i vintervejret.« MechMatic passer til samtlige VBG-koblinger og er designet med henblik på uhyre enkel montering og betjening. Man tilslutter nemt el og fødeluft samt indsætter en oliebeholder.

Herefter genererer MechMatic hver 6. driftstime et luftstød på 8 bar, der grundigt rengør koblingsmekanismen. Hver 24. driftstime suppleres luftstødet med indsprøjtning af en tynd olietåge.

y Hurtig trailerhåndtering med mini-

malt tidforbrug ved til- og frakobling af trailer, luft- og bremseslanger y Mulighed for kort- eller langtidsleje y Rummelig og bekvem kabine y Lav indstigningshøjde y Kompetent rådgivning y Landsdækkende serviceorganisation Kontakt os på:

99 83 83 83

ncnielsen

Balling l Karlslunde www.nc-nielsen.dk l linde@nc-nielsen.dk

NOVEMBER 2013

dtl magasinet

33

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

God spe s på to cial g

DTLs medlemmer står for mange typer kørsel. Vi sætter spot på de forskellige transportformer i DTL-familien. Denne gang godstogene.

Transportfred mellem tog og lastbil

I Danmark udføres langt det meste godstransport på tog af det tysk-svensk ejede DB Schenker Rail Scandinavia A/S. Her er et af DB Schenkers nyeste lokomotiver, et BR 185, der vejer 84 tons og har 7616 hk og en topfart på 140 km/t. Det kan fragte gods på tværs af grænserne mellem Sverige, Danmark og Tyskland med op til 40 jernbanevogne med én lokofører.

Ny sammenslutning, European Logistics Platform, stiftet i Bruxelles Af John Larsen

EUs transportdebat har i mange år været hæmmet af ”krigen” mellem tilhængerne af henholdsvis jernbaner og lastbiler. Men en stille fredens revolution har fundet sted i Bruxelles i de sidste måneder.

Det beretter direktøren for Nordic Logistics Association, NLA, Søren Hyldstrup Larsen, der i årevis har repræsenteret DTL i EU. Hidtil har slagmarken bl.a. væ-

34

dtl magasinet

ret kendetegnet ved medlemmer af Europa-Parlamentet, der tror på, at man kan hjælpe jernbanerne ved at gøre vilkårene mere og mere umulige for vejtransport. »Men pendulet er ved at svinge i den anden retning,« siger Søren Larsen. »For nogle måneder siden var vi nogle repræsentanter fra forskellige organisationer og transportformer, der satte os ned og sagde nok er nok. EUs

transportpolitik skal have mere fokus på logistik og brede emner og mindre fokus på forskelle og hindringer. Skiftet fra vej til bane skal ikke være et mål i sig selv. I stedet skal talen gå på effektive logistik- og transportsystemer i EU. Og det skal gøres klart for alle medlemmer af EuropaParlamentet, at transport og logistik påvirkes af mere end transportpolitikken. Transport og logistik har også betydning for

EUs planer for vækst og beskæftigelse.« Diskussionerne er mundet ud i dannelsen af European Logistics Platform (ELP), som så småt er ved at sætte sit præg på debatten i EU. Platformen er meget opmærksom på behovet for en direkte kontakt til politikerne og har derfor fået etableret en styregruppe med deltagelse af medlemmerne af Europa-

NOVEMBER 2013

Langt det meste er transit DTLs statistik viser tydeligt, hvor dominerende transittrafikken er, når vi taler om gods på bane.

Det bemærkelsesværdige dyk sidste år viser også, hvor sårbar infrastrukturen for banegodset

er. Dykket skyldes nemlig afsporingsulykken på den enkeltsporede strækning ved Farris mellem Vamdrup og Vojens i Sønderjylland, der blokerede for godstrafikken i et par uger.

Udviklingen i godstransporten i Danmark med jernbane mht. godsmængde 1.000 ton 2000 TRANSIT INTERNATIONAL NATIONAL

1500

1000

500

4. KVAR. 3. KVAR. 2. KVAR. 1. KVAR. 4. KVAR. 3. KVAR. 2. KVAR. 1. KVAR. 4. KVAR. 3. KVAR. 2. KVAR. 1. KVAR. 4. KVAR. 3. KVAR. 2. KVAR. 1. KVAR. 4. KVAR. 3. KVAR. 2. KVAR. 1. KVAR. 4. KVAR. 3. KVAR. 2. KVAR. 1. KVAR. 4. KVAR. 3. KVAR. 2. KVAR. 1. KVAR. 4. KVAR. 3. KVAR. 2. KVAR. 1. KVAR. 4. KVAR. 3. KVAR. 2. KVAR. 1. KVAR. 4. KVAR. 3. KVAR. 2. KVAR. 1. KVAR. 4. KVAR. 3. KVAR. 2. KVAR. 1. KVAR. 4. KVAR. 3. KVAR. 2. KVAR. 1. KVAR. 4. KVAR. 3. KVAR. 2. KVAR. 1. KVAR. 4. KVAR. 3. KVAR. 2. KVAR. 1. KVAR. 4. KVAR. 3. KVAR. 2. KVAR. 1. KVAR.

0

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2006

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Danmarks Statistik

Parlamentet fra et bredt udsnit af interesser, lande og politiske grupper. »For nylig var vi vært for en meget vellykket debataften i Europa-Parlamentet om transport i byområder, hvor vi samlede politikere og repræsentanter for alle transportformer.

For den første gang oplevede jeg til et arrangement i Bruxelles om transport, at jernbanerne, vejtransport og flodtransport sammen forsøgte at vise deres forskellige fordele. I en erkendelse af, at alene kunne ingen af dem løfte opgaven.

Kommer European Logistics Platform til at ændre debatten i EU? For tidligt at sige, men vi har skabt en basis for, at arbejdet om EUs transportpolitik kan

NOVEMBER 2013

blive mere konstruktivt i opløbet til valget til Europa-Parlamentet i 2014 og til dannelsen af den nye Europa-Kommission.

Politikerne i Europa-Parlamentet må i hvert fald finde nye argumenter, hvis de pludselig står over for en samlet front af transport- og logistikoperatører, der uanset transportform stiller

specifikke krav omkring infrastruktur, konkurrence, sociale forhold, beskatning mv.,« siger Søren Larsen.

Blandt de øvrige stiftere af det nye forum i Bruxelles er Deutsche Bahn, Deutsche Post/ DHL, Volvo, Michelin, Nokia, den internationale transportorganisation IRU, organisationen for

de europæiske bilproducenter, de engelske jernbane- og handelsorganisationer Rail Freight Group og FTA, den europæiske jernbaneorganisation CER, køletransportørforeningen ECSLA og den internationale speditørorganisation CLECAT. Sammenslutningens slogan er ”Supply chains in motion”.

Samskip-tog til København Der er for få dage siden startet en ny godstogsforbindelse mellem København og Duisburg i Tyskland. Hollandske Samskip Van Dieren Multimodal har udvidet sit netværk

med en fast intermodal forbindelse mellem selskabets egen terminal i Duisburg og kombiterminalen i Høje Taastrup. Der bliver afgange på de fem hverdage i begge retninger med ankomst

den følgende dag. Samskip har drevet godsbane-forbindelser mellem Skandinavien og Europa i ti år. Den nye forbindelse kombineres med godstog til flere svenske terminaler.

dtl magasinet

35

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

God spe s på to cial g FOTO: PER DAUGAARD

Gottfried Eymer: »Politikerne må sikre investeringer til bedre infrastruktur og ændre afgiftsstrukturen.

I har erkendt hvor vigtigt det er at være konkurrencedygtige.« Og der bliver brug for alle de egenskaber for at klare sig på et stærkt konkurrencepræget banegodsmarked.

Mere transitgods Banetransporten indenrigs har ikke haft det specielt godt de sidste fem år. Godsmængderne er faldet med mere end 20 procent. For fem år siden var 30 procent af trafikken national og international transport, mens 70 procent var transit. I dag er tallene 20 og 80 procent. »Det betyder, at der ikke er voldsomt meget at lave på terminalerne, hvor man er nede på at udnytte 60 procent af kapaciteten. Så vi har brug for mere nationalt gods for at holde hjulene kørende,« som han siger.

Politikere fra et bredt spektrum taler jo gerne længe og inderligt om, at der skal gods fra vejene over på skinnerne, men snak vender ikke udviklingen. Der skal handling til, mener han.

Hvad er problemet? »Vi mangler den fornødne infrastruktur flere steder i landet, og vi skal have ændret afgiftspolitikken.« Gottfried Eymer giver et par eksempler: »Vi har i et stykke tid været forhindret i at køre mere farligt gods for Cheminova i Thyborøn, fordi en nødvendig broreparation ikke er blevet gennemført af Banedanmark, der har nedprioriteret strækningen. Vi presser på sammen med Thyborøn der rækker ud over transportsektoHavn og virksomheden selv. ren,« siger Gottfried Eymer.

I Sønderjylland har godstrafikken Han tiltrådte for lidt over et år siden i årevis lidt under for lidt skinnekajobbet som topchef for den skanpacitet. Et uheld i december sidste dinaviske gren af DB Schenker Rail efter nogle år i Belgien, og den tyske direktør har gjort en stor indsats for DB Schenker Rail at sætte sig ind i de danske forhold og lære både politikere og branchefolk Scandinavia A/S at kende: 220 ansatte »Jeg synes, danskerne er gode til at udnytte et lille lands fordele, nemlig 50 lokomotiver de hurtige beslutningsprocesser og 2 terminaler fleksible løsninger. Det forstår I. Og

Dansk banetransport ved skiftesporet

FEMERN SKÆRPER UDFORDRINGERNE Af John Larsen

Skal dansk godstransport på jernbane overleve, begynder det at haste med nogle rigtige beslutninger. Femern-forbindelsen vil ændre det danske transportlandskab markant, og hvis alle lader stå til, så kan Danmark i værste fald blive reduceret til transitland for banegodset, og den nationale banetransport vil visne.

Den melding kommer fra DB Schenker Rail Scandinavias adm. direktør Gottfried Eymer, som naturligvis glæder sig til de tættere

36

dtl magasinet

forbindelser til Tyskland og resten af Europa med tunnelen under Femern Bælt.

Han har imidlertid – også på det danske samfunds vegne – større ambitioner end blot at drive godstransitruter mellem Sverige og Tyskland. »Sat på spidsen bør trafikpolitikerne gøre op med sig selv, om de ønsker en levedygtig dansk banetransport, eller om Femern-forbindelsen i stedet skal isolere det meste af landet fra vækst, indtjening og jobs,

NOVEMBER 2013

HISTORIEN OM DET PRIVATE BANEGODS

Visionen. National banetransport i vækst. Danmark bliver omdrejningspunktet for skandinavisk banetransport til gavn for hele transportsektoren.

Worst case scenario. Sådan bør det ikke gå.

år, hvor den eneste enkelsporede strækning blev ødelagt ved Farris, viste, hvor sårbar jernbaneinfrastrukturen mellem Danmark og resten af Europa er. I løbet af de næste par år udbygges dog med et ekstra spor, så vi ikke er så sårbare for driftsforstyrrelser.

Omlægningen af infrastruktur-

afgifterne i 2013 fra en kombineret kilometer- og kapacitetsafgift til en ren tonkilometerafgift undrer. For dermed har man fjernet incitamentet til at køre med lange og tunge tog fx om natten. Nu er togtransporten lige omkostningsfuld, uanset om man kører i eller udenfor myldretiderne, hvor

Herhjemme er DB Schenker Rail Scandinavia A/S dominerende, hvad angår godstransport på bane. Historien går tilbage til 2001, hvor Railion Danmark A/S etableredes på resterne af DSB´s daværende DSB Gods.

Aktierne i Railion Danmark A/S var fordelt som følger: Deutsche Bahn AG 92%, Nederlandse Spoorwegen 6% og DSB 2%.

Den 19. marts 2007 fik selskabet delvis nye ejere, idet det svenske godsselskab Green Cargo købte 49% af aktierne,

mens Deutsche Bahn AG (der i mellemtiden var blevet til DB Schenker Rail ) holdt de resterende 51%. Samtidig blev selskabet omdøbt til Railion Scandinavia A/S. Den transportkorridor fra Tyskland via Danmark til Sverige, der allerede var etableret, blev fordoblet i kapacitet ved bl.a. indkøb af 23 BR 185 ellokomotiver fra Bombardier. I 2009 skiftede selskabet navn til DB Schenker Rail Scandinavia A/S men med samme ejerkreds.

passagertogene optager pladsen.

Så vi foreslår en tilbagevenden til en afgiftsform, der belønner miljørigtig kørsel,« forklarer han.

Senest har en afgørelse i Jernbanenævnet, offentliggjort 28. oktober, givet ham medhold, idet nævnet har annulleret den

Transport med fremtid!

Tracking

Pia er speditør med styr på tingene.

Fragtbørs Tracking Licitationsplatform Jobbet, kæresten, labradoren – Pia har det hele under kontrol, sågar sine transportleverandører. For takket være den nye trackingfunktion i TC eMap® kan hun nu følge diverse telematikudbyderes forskellige GPS-systemer på én og samme platform samtidigt. For Pia betyder det mere gennemskuelighed, mere effektivitet og frem for alt mere tid til den, hun holder allermest af – sin hund.

Lad dig overraske og afprøv den fulde live-version af TC eMap® gratis i 4 uger.

Telefon: +800 10 20 30 90 (gratis fra fastnettelefon)* eller download programmet direkte på www.timocom.dk

www.timocom.dk

*Som regel gratis for opkald fra fastnet, men kan afvige, alt afhængigt af dit telefonselskabs net og takster.

NOVEMBER 2013

dtl magasinet

37

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

FOTO: PER DAUGAARD

SEKTION 1

SAGT & SKREVET Store ambitioner

Jeg har ret store ambitioner om, at vi skal stramme cabotage-reglerne yderligere. Det er vi også gået i dialog med Kommissionen om, Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) i Altinget

Menneskeret at tjekke sms’er 100 gange om dagen

Det, vi står af på, er den manglende opdragelse og forventningen til arbejdsmarkedet. Arbejdsgiveren står pludselig med en masse opdragelsesproblemer. De unge har den indstilling, at det er en menneskeret at tale i mobiltelefon og tjekke sms’er 100 gange om dagen. Og det er sådanne nogle ting, der pisser arbejdsgiveren af.

Vognmand Jens Ole Larsen, Slagelse Transportcenter, i Lastbil Magasinet om årsagen til at fravælge lærlinge Blandt Gottfried Eymers første handlinger som topchef i Danmark var at invitere trafikpolitikere på en tur i de moderne lokomotiver på tværs af landet. Her ses efter ankomsten til hovedkvarteret i Høje Taastrup fra venstre Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen, Gottfried Eymer, Dansk Folkepartis trafikordfører Kim Christiansen og DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm.

eksisterende infrastrukturafgift og genindført den gamle, kombinerede afgift.

Men det er ikke nok at afhjælpe skavanker. Politikerne bør træffe beslutninger, der øger banetransportens betydning herhjemme.

Gottfried Eymer arbejder derfor på at få trafikpolitikerne med på DB Schenker Rails vision om at gøre Danmark til skandinavisk godsjernbane-hub.

Udover at tilpasse bl.a. afgiftssystemet og prisstrukturen på de eksisterende kombiterminaler bør der investeres i nye terminaler i færgebyerne Hirtshals og Esbjerg - suppleret med statslige investeringer i den omkringliggende infrastruktur.

Det vil danne et sammenhængende og konkurrencedygtigt godsbanenet i Danmark. »Og det vil skabe transportjobs og gavne miljøet,« lyder det fra direktøren.

Carlsberg-løsningen: Både tog og lastbiler Om forholdet til lastbilerne siger banegodsdirektøren, at der traditionelt har været en kamp om de samme kunder, men den kamp er mere og mere afløst af et samarbejde om at tilbyde effektive logistikløsninger og udnytte hinandens styrker. »Jeg mener, gods på bane er miljømæssigt bedst og økonomisk rentabelt, når vi taler om inden-

38

dtl magasinet

rigstransporter længere end 200 kilometer. Se på vores Carlsbergløsning. Den kan andre også bruge,« siger han.

Carlsberg sender i dag to heltog dagligt fra bryggeriet i Fredericia til terminalen i Høje Taastrup, hvorefter lastbiler bringer varerne videre ud til kunderne. Tomme flasker går den anden vej.

DB Schenker samarbejder også med Mærsk om at sende tog med containere og trailere fra Aarhus Havn til Høje Taastrup mandag og onsdag, og den anden vej tirsdag og torsdag.

Der samarbejdes også med Volvo om to daglige tog fra bl.a. Göteborg til Bentheim i Tyskland, hvor et andet DB Schenker-firma overtager transporten videre til den belgiske

by Gent. »Mere af den slags,« lyder det fra Gottfried Eymer.

På en konference 21. oktober, arrangeret af Transportøkonomisk Forening, om godsfærgerne over Kattegat fik Gottfried Eymer lejlighed til at slå et slag for et jernbanealternativ til at sende de mange ekstra lastbiler over Storebælt: »Banen kan forbinde havne og terminaler, og der er kapacitet til det.« Han slog en pæl gennem myten om de langsomme godstog: »Vi er 10 procent hurtigere end lastbilerne på fx ruten Malmø-Hamborg.«

Administrativt ragnarok

Ud over at det vil blive et administrativt ragnarok, så vil afgiften få grænsehandelen til at eksplodere.

Energiordfører Mike Legarth (K) i Jydske Vestkysten om Skatteministeriets lovforslag om forsyningssikkerhedsafgiften.

Intet signal – ingen digital post

Hvad fanden skal jeg bruge en digital postkasse til, når jeg ikke har noget signal?

Hans Kieldsen, ejer af et skovbrug i Himmerland, i Jyllands-Posten, om problemer angående oprettelse af en digital postkasse inden 1. november 2013.

Vores viden er for begrænset

Det er håbløst at spørge til danskernes holdning om roadpricing.

Vores viden er alt for begrænset.

Lektor i kommunikation Tove Arendt Rasmussen, Aalborg Universitet, i Ingeniøren, som mener, kun fordomme kommer til orde i meningsmålinger om roadpricing.

Tåbelig firmakørsel dårlig reklame

Når man kører og så lige pludselig ser en varebil eller en anden bil med firmalogo på lave noget tåbeligt, så tænker man dels, at manden er idiot, men også at det er dårligt for firmaet.

Dokumentationschef Jesper Sølund, Sikker Trafik, i DR.dk/P4

Intet nyt

Vi byder det velkomment. Jo mere sortering, jo mere arbejde til os. Men jeg synes ikke, der er noget voldsomt nyt i det. Det er det koncept, vi har kørt efter i mange år, så det er en yderligere konkretisering af, at det er den vej, vi skal.

Direktør Claus Barslund, M. Larsen i Lastbilmagasinet om den nye affaldsstrategi

NOVEMBER 2013

det nyeste fr a juristernes indbakke

FOTO: ISTOCKPHOTO

DTLs medlemmer råder over jurister med speciale i transportsager hos både DTL og Dansk Erhverv. DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer råder over eksperter i bl.a. overenskomster, personalejura og arbejdsmiljø.

DTL samarbejder med advokatfirmaet Momentum

Personale

Når kunder klager over chauffører ! Kunden har altid ret, siger man.

Men det er ikke altid vognmanden får det, når en kunde klager over en chauffør. Det kan give en virksomhed problemer og koste dyrt, hvis en transportkunde kommer på kant med en af virksomhedens medarbejdere og kræver medarbejderen udskiftet.

DTL-A får jævnligt henvendelser fra medlemmer, der uden forudgående varsel er blevet bragt i en situation, hvor der er opstået en konflikt mellem en kunde og en chauffør. Ofte ønsker kunden sig en anden chauffør og truer med at opsige samarbejdet, hvis vognmanden ikke efterkommer kravet.

Et typisk eksempel kan være en chauffør, der har optrådt uforskammet eller måske ligefrem har haft en truende adfærd. Hårdhændet håndtering af gods eller forkert aflæsning kan være andre tilfælde, der kan få en kunde til at reagere.

I de sager får vognmanden ofte først kendskab til dem, når transportkunden er blevet godt NOVEMBER 2013

og grundigt træt af chaufføren.

Det kan derfor være vanskeligt at forsøge at få rettet forholdene på normal vis gennem tilrettevisning, påtale eller i sidste ende advarsel til chaufføren. Naturligvis kan der være tale om så grov misligholdelse, at der er grundlag for en opsigelse eller ligefrem bortvisning af chaufføren. Men selvom sagen synes oplagt, vil der som ved alle sager være en risiko for, at en sådan sanktion bliver dømt uberettiget ved Afskedigelsesnævnet eller domstolene.

Det er vigtigt at sikre dokumentation for det passerede, så der i en eventuel sag kan fremlægges de fornødne beviser.

I en nylig afsluttet sag fik en vognmand gennem speditøren en klage fra en kunde, der flere gange havde modtaget beskadigede varer. Leveringen skete om natten, hvor der ikke var medarbejdere hos kunden til at tage imod varerne.

Transportskader havde ikke været et problem tidligere og for at finde årsagen, gennemgik kunden videooptagelser fra afleverings-

! DTLsamarbejder med advokatfirmaet Momentum, så medlemmerne har nem adgang til advokater med indgående kendskab til transportbranchen.

For at sikre størst mulig tilknytning til DTL og DTLs medlemmer er DTLs chefjurist John Roy Vesterholm tilknyttet Momentum som advokatfuldmægtig. Også Søren Møller Ejegod – som hos Dansk Erhverv rådgiver DTLs medlemmer – er advokatfuldmægtig i Momentum.

Både John og Søren vil ofte kende til sagen hos medlemmet forud for behovet for advokathjælp.

Også advokaterne i Momentum har et indgående stedet. De viste, at chaufføren nærmest kastede de i øvrigt ret skrøbelige varer på plads.

Kunden meddelte speditøren, at man ikke ønskede varerne leveret af chaufføren. Det videregav speditøren til vognmanden, som efter nærmere overvejelse ikke kunne se nogen mulighed for at omplacere chaufføren. Så vognmanden opsagde chaufføren, hvorefter 3F rejste en sag om rimeligheden af opsigelsen med krav om en godtgørelse. 3F begrundede det med, at chaufføren havde behandlet varerne som foreskrevet, og at der ikke forelå nogen forudgående advarsel.

Sagen blev indbragt for Afskedigelsesnævnet, og arbejdsgiversiden skulle bevise chaufførens handlemåde. Det viste sig

forretningen

kendskab til transportbranchen og branchens udvikling, hvilket giver en unik mulighed for at levere advokatydelser af højeste kvalitet inden for de områder, som er af væsentlig betydning for medlemmerne.

Det er fx transportret, reglerne om køre- hviletid samt transport af levende dyr.

Det er vigtig at gøre opmærksom op, at samarbejdet er en ny og forbedret service, som DTL og Momentum tilbyder DTLs medlemmer. Den adgang til juridisk bistand, som medlemmerne har i dag, berøres ikke. Så hvis du har brug for advokatbistand eller har spørgsmål, så ring til John på 4063 6433 eller Søren på 9133 5800. . desværre vanskeligere end først antaget. Kunden ville nemlig ikke udlevere videooptagelserne, men kun lod en medarbejder hos speditøren se dem igennem. Bevisførelsen var derfor indskrænket til, at denne medarbejder skulle afgive forklaring for nævnet og gengive, hvad han havde set på videoen.

Få dage før Afskedigelsesnævnet skulle behandle sagen, meddelte speditøren, at man af principielle årsager ikke ville lade medarbejderen afgive forklaring i en sådan sag.

Herefter kunne arbejdsgiversiden ikke bevise, at chaufføren var skyld i skaderne på varerne og dermed ikke, at opsigelsen havde været berettiget. Vognmanden valgte derefter at forlige sagen inden behandlingen i nævnet.

dtl magasinet

39

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Tyske vognmænd og chauffører gør fælles sag mod cabotage Den tyske vognmandsorganisation BGL e.v. og fagforbundet Ver.di – den tyske søsterorganisation til 3F i Danmark – har i forbindelse med BGLs årlige generalforsamling markeret deres modstand mod yderligere liberalisering af cabotagekørslen i EU. Det er i stedet nødvendigt med en harmonisering af de nationale og europæiske lovgivninger for at konsolidere og tilpasse det meget konkurrenceprægede marked, hedder det i en pressemeddelelse fra BGL. Generalforsamlingen havde igen fokus på de sociale forhold, og for første gang nogensinde deltog det tyske fagforbund Ver.di i debatten hos de tyske vognmænd.

BGL og Ver.di er enige om, at en yderligere åbning af de eksisterende regler vil have en massiv negativ effekt på arbejds- og levevilkår for erhvervschauffører i Europa.

DTLs adm. direktør Erik Østergaard mener, at den klare udmelding fra en samlet alliance af arbejdsgivere og arbejdstagere i det tyske transporterhverv må gøre indtryk på EU-Kommissionen, der i øjeblikket arbejder på sit udspil om strukturen på transportmarkedet i Fællesskabet: »Den tyske holdning stemmer overens med holdningen i de nordiske lande, Holland, Østrig, Belgien og Frankrig. Det må uden tvivl lægge EUs Kommission og Parlament under et vist pres for ikke at vælte hele transportmarkedet,« siger DTL-direktøren.

40

dtl magasinet

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

AKTUELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

Private affaldsvognmænd har for længst indset, at affald kun skal til forbrændingen, når mulighederne for genanvendelse er udtømt.

Vognmændene klar til Danmark uden affald »Står det til vognmændene, så er man klar til at indsamle flere rene materialer og afsætte dem på markedet for genanvendelse og tippe færre ting i forbrændingsskakten.« Sådan kommenterer konsulent i DTL, Lisbet Hagelund, regeringens nye ressourcestrategi, ”Danmark uden affald”.

Hun driver samtidig sekretariatet i specialforeningen Danaffald, der organiserer de affaldskørende vognmænd: »Denne nødvendighed for samfundet kan være med til også at skabe den nødvendige innovation hos de private virksomheder med hensyn til sortering og genanvendelse.

Det sker allerede i dag i stadig stigende omfang, for de private vognmænd har skam for længst set affaldet som en ressource.« Hun forudser, at effekten af ressourcestrategien – som den fremstår nu uden konkrete mål og metoder – vil komme til at afhænge af regeringens forslag til en ny politisk aftale om organiseringen af affaldsforbrændingssektoren, som miljøministeren har bebudet til

februar næste år – den såkaldte ”affaldsreform II”: »Hvis vi i Danmarks interesse skal gøre noget mærkbart anderledes – og det er jo ideen – så skal der tages fat på kommunernes rolle som planlæggere.« En øget sortering vil helt givet stille krav til vognmændenes viden og materiel. Men vognmændene føler sig godt rustet og ser frem til et Danmark uden affald, mener Lisbet Hagelund, og fortsætter: »Der er behov for, at affalds-

reform II viderefører de privates adgang til affald og giver dem handlefrihed til at pulje affaldsmængderne. For det handler om at skrabe store mængder sammen, der er interessante for andre at overtage og bruge – og så handler det om materialernes kvalitet.

Her kræves der gode, professionelle relationer mellem vognmanden, der aftager affaldet, og affaldsproducenten, for der må være en løbende, god dialog om renheden.«

Trafikmodel atter forsinket Transportminister Pia Olsen Dyhr har udskudt de strategiske, landspolitiske analyser til foråret 2014, og det beklager erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, som DTL er medlem af.

De strategiske analyser har været undervejs siden foråret 2009, og Dansk Erhverv efterlyser en ordentlig forklaring på, hvorfor analyserne igen er forsinkede.

»Vi har set frem til et bedre beslutningsgrundlag.

Det er ikke småpenge men milliarder, man investerer i infrastruktur. Investeringerne har enorm betydning for dansk mobilitet og vækst, og især for borgernes evne til at komme frem. Vi har ikke råd til at vælge forkert. Men nu bliver analyserne igen udskudt,« siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk.

NOVEMBER 2013

EU vil af med bøvlede cabotageregler I en større kampagne mod regelbøvl inddrager EU-Kommissionen også cabotagereglerne. ”Formålet med dette forslag er at håndtere de gennemførelses- og fortolkningsvanskeligheder, som erhvervet oplever med de eksisterende regler", hedder det om cabotagereglerne i et såkaldt memo fra Kommissionen.

Forslaget om at kigge på cabotagereglerne har til formål at forenkle reglerne

og gøre dem lettere at forstå og anvendelige i praksis. »Vi kan i de nordiske vognmandsorganisationer kun være glade for, at Kommissionen erkender, at anvendelsen og fortolkningerne af reglerne for cabotage har brug for at blive præciseret", siger adm. direktør i DTL og formand for Nordic Logistics Association (NLA) Erik Østergaard. »Vi har længe kæmpet for at sikre, at reglerne giver mening og tjener det formål, de blev la-

Ro om skat på arbejdsudleje Efter flere måneders usikkerhed har SKAT udsendt en ny tolkning af reglerne for skat af arbejdsudleje.

Tolkningen fjerner de fleste af de store betænkeligheder, som transporterhvervet har haft.

Derfor er organisationen Dansk Erhverv, som DTL er medlem af, positiv over for den del af tolkningen. »Det er meget glædeligt for virksomhederne på logistik- og transportområdet. Mange har på grund af usikkerheden stået med stadig mere konkrete planer om at flytte til udlandet. Det bliver heldigvis ikke nødvendigt nu – i hvert fald ikke på grund af arbejdsudlejebeskatningen,« siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv. »Vi kvitterer for den gode dialog med SKAT. Dansk Erhverv mener imidlertid, at SKAT også bør finde en løsning for de andre brancher, såsom rådgiver-, konsulent- og it-branchen, hvor der findes et lignende behov for at få afklaret fortolkningen af reglerne. Dansk Erhverv vil naturligvis meget gerne indgå i en konstruktiv dialog også vedrørende disse områder,« siger Jesper Højte Stenbæk.

I DTL mener erhvervspolitisk

NOVEMBER 2013

chef Ove Holm, at reglerne nu kan bruges af politiet og Skat, når udenlandske chauffører kontrolleres i forbindelse med vejkontroller.

Arbejdsudlejeskat er en skat, der skal opkræves af udenlandske arbejdstagere, der de facto arbejder for en dansk arbejdsgiver med dennes opgaver, selv om de er ansat hos en udenlandsk virksomhed.

Reglerne handler derfor om tilfælde, hvor de danske regler søges omgået. Reglerne om arbejdsudleje blev strammet ved skattereformen i 2012. Det har efterfølgende givet anledning til tvivl blandt andet i transporterhvervet. Risikoen var, at hvis en given transport i Danmark blev organiseret af en dansk speditionsvirksomhed med brug af en udenlandsk transportør kunne den være omfattet af reglerne. Dette er ikke tilfældet, hvis den danske transport blev organiseret fra en udenlandsk speditionsvirksomhed.

Ud over selve skatten ville kravene til administration være meget omfattende. Reglen ville derfor medføre en kraftig tilskyndelse for danske speditionsvirksomheder til at flytte til udlandet og organisere deres transporter derfra.

Den tvivl er nu fjernet, og virksomhederne kan agere som hidtil.

vet til – nemlig, at cabotage kan finde sted, så længe den ikke udføres på en sådan måde, at der skabes en permanent eller løbende aktivitet i en værtsmedlemsstat.« Erik Østergaard mener, Kommissionens initiativ kommer på det rigtige tidspunkt, så det kan tænkes ind i den såkaldte pilotprojektsag, Kommissionen har indledt om Danmarks administration af regler vedrørende cabotagekørsel. »Den danske transportminister har behov for, at man medtager hensynet til enkelhed og anvendelighed, når hun kigges over skulderen, og jeg ved også, at fx den finske transportminister konkret har skrevet til Kommissionen om behovet for præcisering af cabotagereglerne.«

Kommissionens omtale af cabotage sker i forbindelse med offentliggørelsen af et nyt initiativ kaldet REFIT – "Fit for growth".

Kommissionen vil over en bred kam forsøge at sikre, at EUs lovgivning ikke skaber unødige byrder, og at lovgivningen samtidig gøres mere simpel og nemmere at implementere i medlemslandene. Den krumme agurk, der atter kom ind i varmen, nævnes i øvrigt som det gode eksempel.

Kommissionen vil holde øje med udviklingen gennem et "score board" for EUs og medlemslandenes fremskridt på området. Det konkrete initiativ om cabotage er ikke datosat, men omtales som et af flere kommende forslag.

Sikkerhedszoner skal være realistiske Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) fra Københavns Kommune opfordrer regeringen til at øge kravene til de lastbiler, der kører i byzonerne. Borgmesteren foreslår, at sikkerhedskravene til lastbilerne skal gælde inden for byzonen, hvor hastighedsgrænsen falder fra 80 km/t til 50 km/t. Vil lastbiler køre i byzonen skal de have lave førerhuse eller andre dokumenterede tiltag, der giver chaufføren tilstrækkeligt gode muligheder for at se cyklister og fodgængere i forbindelse med højresving.

DTLs chefkonsulent Frank Davidsen er glad for, at borgmesteren byder branchen ind til dialog om at øge trygheden for byens cyklister og fodgængere, men han finder ikke, at ønsker om decideret ombyggede køretøjer i hele byzonen er realistiske her og nu:

»Vi kan se ideen, når der er tale om varedistribution i den indre by. Faktisk er det sådan, at meget få af de helt store lastbiler overhovedet leverer inde i bymidten. Men når vi taler byggeri og anlæg samt specialkøretøjer til fx slamsugning og kranarbejde, vil det være urealistisk at kræve nedbyggede førerhuse i hele byzonen. Dertil er investeringerne i materiellet simpelthen for store for vognmændene, og det ønskede design findes ikke på markedet som standard.« Frank Davidsen støtter ubetinget borgmesterens ønske om at se på mulighederne for at skabe flere læssezoner og bedre erhvervsparkering i byen, som det også fremgår af pressemeddelelsen. »Hatten af for det initiativ, for vognmændenes betingelser for at levere og færdes er blevet klart forringet de senere år.«

dtl magasinet

41

FOTO: KIM AGERSTEN

NAVNE & NOTER

Farvel til Bendt DTLs mangeårige konsulent Bendt Thorup, 63, siger farvel med en reception fredag 22. november kl. 14-16 på kontoret i Viborg for at gå på pension.

Rigtigt mange vognmænd har fået en god ballast og et skub fremad med karrieren efter at have været på kursus eller fået deres forretning gennemgået af Bendt, der kunne fejre sit 25 års jubilæum i vognmændenes tjeneste 1. maj i år.

I de første mange år hos Danske Vognmænd og siden DTL drev han sammen med sin hustru Meta kursusejendommen Trelde Sande ved Fredericia. Han var også chefkonsulent i DTLs konsulenttjeneste.

Da DTL i 2005 oprettede servicekontorerne, blev han leder af kontoret i region Midt/ Nord. For knapt to år siden valgte Bendt at træde et skridt tilbage og overlade chefstolen på servicekontoret til Brian Svendsen. Bendt kom i 2004 ud for en bilulykke og døjer fortsat med eftervirkningerne, og det har spillet ind i overvejelser om at vælge pensionisttilværelsen.

Erik Østergaard fortæller Dronning Margrethe og Prins Henrik om museet. Til venstre museumsdirektør Camilla Mordhorst.

Vært for Dronningen For en stund lagde DTLs adm. direktør Erik Østergaard vejtransporten bag sig for at koncentrere sig om sin værtsrolle, da han lørdag 5. oktober tog imod Regentparret ved indvielsen af det arkitektonisk nyskabende søfartsmuseum i Helsingør. Nabo til Kronborg og opført under jorden i en tørdok fra det for længst lukkede Helsingør Værft. Erik Østergaard er bestyrelsesformand for Museum for Søfart, der er opført af arkitekt Bjarke Ingels’ tegnestue BIG. Dronning Margrethe indviede museet med et slag på skibsklokken fra hospitalsskibet

Jutlandia. Derefter gik turen rundt på museet sammen med Prinsgemalen og bl.a. de tre ministre Marianne Jelved, Christine Antorini, Nick Hækkerup samt repræsentanter fra de 11 støttende fonde heriblandt Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla. Undervejs fik Bjarke Ingels og Erik Østergaard rig lejlighed til at forklare om museets tilblivelse. Dronningen lagde ikke skjul på sin nære tilknytning til søfarten ikke mindst gennem sin far Kong Frederik den 9.

Og hun var knapt syv år gammel, da hun blev gudmor til Englandsbåden Dronning Ingrid – søsat fra Helsingør Værft.

Jobindsats hædret Vognmandsfirmaet EEC-Vamdrup har modtaget en Jobgaranti-pris for ”at gøre en ekstraordinær og anerkendelsesværdigt indsats for at bringe ledige i arbejde”, som det bl.a. hedder i begrundelsen

42

dtl magasinet

hos prisuddeleren, skolesamarbejdet TUC. Prisen, der deles med Herning Kommunes jobcenter, blev uddelt på Kommunernes Landsforenings jobcamp i Horsens i sidste måned.

Ny pris til SCT Transport SCT Transport A/S i Gilleleje har fulgt op på sidste års kåring som Årets Transportvirksomhed med at vinde Nordeas erhvervspris 2013 i Nordsjælland blandt 11 nominerede virksomheder. Den blev uddelt i sidste måned på Louisiana i Humlebæk. Meget apropos bestod prisen af et kunstværk i bronze og et diplom.

Prisen er givet for den vækst, virksomheden har været igennem. Senest har man ansat 50 nye medarbejdere bl.a. til kørselsopgaver for Metroring-projektet i København. Koncernen beskæftiger 300 medarbejdere.

NOVEMBER 2013

Ny uddannelsesmedarbejder

Valgplakater på jernbanesveller Der skal vist mere end en almindelig vesterhavsstorm til at rokke ved Ole Bangs valgplakater. Formanden for Sønderjyllands Vognmandsforening og medlem af DTLs bestyrelse stiller op til kommunevalget i Haderslev, og han ved, hvor vigtig synlighed er.

Så han har fået fremstillet nogle meget opmærksomhedsskabende plakater. De måler to gange to meter, vejer 300 kg og er anbragt på jernbanesveller seks steder i omegnen.

Godt at have nem adgang til en kran…

NOVEMBER 2013

DTLs uddannelsesspørgsmål bliver fremover varetaget af chefkonsulent i Dansk Erhverv, Louise Holm Sommer, 42, der har afløst Gorm Johansen. Hendes ansvarsområder er uddannelse og kompetencefondene, og hun er sekretær for DTLs uddannelsesråd. Hun har også fået sæde i Transporterhvervets Uddannelser, TUR samt i brancheudvalgene for vejgodstransport og lager- og terminalområdet.

Louise Holm Sommer er uddannet jurist og har tidligere været ansat i bl.a. brancheforeningen De Samvirkende Købmænd som chefjurist og som uddannelsesansvarlig i Konstruktørforeningen. Hun er bosat i Virum nord for København.

dtl magasinet

43

Bevar overblikket

d e

- og undgå gætteriet

Akseltryk Dæktryk

N

yh l be

a

r pa

og

d

re

d fje

s

a el

er

il tb

Sorteret Magasinpost ID NR. 42310

f ta

f lu

PicassoMicro er et nyt produkt til måling af akseltryk og eller dæktryk. kan leveres med CAN-bus interface, således at du også kan kombinere målte data med data fra CAN bus-systemet.

Altid korrekt måling ved løftede aksler, køretøjer med elektronisk styret affjedring.

Kan anvendes med trådløs fjernbetjening og desforuden med et eller flere displayer, eksempelvis kan der monteres et indvendigt display i kabinen samt fx. udvendigt display på højre og venstre side af køretøjet.

PicassoMicro kompakt størrelse (130 x 62 x 23 mm).

Danmarks bedste tilbud

Til 4 akslede lastbiler - priser er eksklusive moms og montage

forvogn med fuld luftaffjedring - fra 3.600,- kr, forvogn med parabel og luft - med display og trådløs betjening 11.500,- kr, forvogn parabel/luft, kærre med luft og trådløs betjening + display 13.300,- kr.

WeighPilot system i topklasse med uovertruffen nøjagtighed og driftsikkerhed, fx. til 4 aksler 31.800,- kr.

Vær anderledes bevar overblikket

Akseltrykmåler til lastbiler med parabel- og luftaffjedrede aksler. Samt kombination af luft- og parabel affjedring.

Du har 6 måneders returret, 5 års garanti.

74 46 89 89

Typegodkendte mobile vejesystemer, Vejeceller, Kranvægte 1- til 20 ton også med OIML III, Mobile vejesystemer op til 200 ton, Can-bus interface til MAN, Volvo, Scania, Iveco....

Dataflytning til fx, C5 m.m.

Grøn levetid på op til 30 år, Høj driftsikkerned.

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon 2276 7855

www.irbisdanmark.com