Dtl magasinet juni juli 2014

DTLmagasinet T Æ T P Å V O GN M AN D E N S H V E R D AG

06/07 | Juni/Juli 2014 | 16. årgang

TRANSPORTFORSKER:

ULOVLIG CABOTAGEKØRSEL NEDKÆMPET KOM TESTKØRER FINN BJERREMAND PÅ EN SELVMORDSMISSION HOS MERCEDES – ELLER…?

SÅDAN BEKÆMPES DIESELSNYD

DTL-formand Martin Danielsen:

VI HAR POLITISK MEDVIND

PLUS

TEST AF ÅRETS VAREBIL

– FIAT DUKATO

VESTFYN TRÆKKER | VETERANRALLY | ARBEJDSULYKKER

Tiden frem til Europa-Parlamentsvalget handlede i vidt omfang om cabotagekørsel. I sådan en grad, at begrebet cabotage kom på en avis’ liste over ord, som danskerne lærte at kende i valgkampen. Jeg havde ærlig talt troet, at debatten ville ebbe ud, når valget var overstået. Men sådan er det langt fra gået.

Faktisk har TV-indslag efter TV-indslag fortsat det kritiske fokus på åbenlyse ulovligheder – men også på de mange problemer ved cabotage i det hele taget. Og på spørgsmål om postkasseselskaber, vikarbureauer og andre omgåelser af godskørselsloven.

Det har bragt sindene i kog hos nogle, at debatten har fyldt så meget. Men har du orden i sagerne og overholder reglerne, er der jo intet at frygte. Til gengæld er kritikken af, at vi overhovedet har en diskussion om social dumping, cabotage, postkasseselskaber, regelshopping osv., mærkelig. Den bør i det mindste være ærlig.

Kritikerne fremhæver ofte, at diskussionen kun er i Danmark, og at den skader Danmark.

Det er noget sludder. For diskussionen er præcis den samme i andre lande.

De samme kritikere siger, at debatten skræmmer de unge fra at søge ind i transporterhvervet – et åbenlyst tåbeligt argument. Når det er svært at lokke unge danskere ind i branchen, er det naturligvis fordi, deres jobchancer er små Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup Teknisk konsulent: Finn Bjerremand Annoncekontakt: DG Media as Telefon: 7027 1155 e-mail: epost@dgmedia.dk

eller kortsigtede, og fordi de ikke vil kunne leve på den løn, som mange østeuropæere er presset til at køre på. Og hvorfor søge ind i en branche, hvor en stor del af vognmændene slet ikke ansætter danskere på danske løn- og arbejdsvilkår?

Hvorfor engagere sig i DM for lærlinge med den ene hånd, samtidig med at man undergraver muligheden for, at unge danskere vælger at blive vognmænd eller chauffører?

Hjemvendt fra Folkemødet på Bornholm må jeg konstatere, at diskussionen om både ulovlighederne – men også de måske nok lovlige men mange strukturelle udfordringer erhvervet står overfor – fortsætter.

Så jeg er fortrøstningsfuld.

Diskussionen er kommet for at blive – indtil vi får løst problemerne. Det er mit klare indtryk at mange politikere er overordentlig opmærksomme på det, både i Folketinget og i Europa-Parlamentet. Og det er mit klare indtryk, at kritikernes argumenter ikke vinder gehør.

Så nok har vi fået bragt andelen af ulovlig cabotage betydeligt ned. Det er godt og vigtigt.

Men vi skal huske på, at cabotage kan foretages hver dag, 365 dage om året. Så vi har altså fortsat to parallelle arbejdsmarkeder i Danmark. Ét for dem der følger Godskørselsloven – og så dem, der kører som i Bulgarien eller Litauen. Så vi er kun lige begyndt.

Og kritikerne af, at vi har en cabotagedebat må hellere indstille sig på flere - for dem - ubehagelige dagsordner i fremtiden.

Vi i DTL vil i alt fald fortsat gøre vores til at sætte kritisk fokus på konkurrenceforvridning og underminering af et ordentligt vognmandserhverv i Danmark. Danmark og dansk erhvervsliv har brug for et dygtigt og professionelt dansk vognmandserhverv – også i fremtiden.

Grafisk tilrettelæggelse: Great Communications Tryk: npc-grafikom a/s Papir: Holmen Ideal Gloss Kontrolleret oplag: 3.567 Abonnement kr. 445,ekskl. moms.

ISSN 1902-5173.

Medlem af Danske Medier

10 FOTO: ERIK ØSTERGAARD

Debat om ulovligheder fortsætter – med uformindsket styrke

ARKIVFOTO: PER MORTEN ABRAHAMSEN

LEDER

Erik Østergaard, adm. direktør Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

9 FOLKEMØDET: DTLs båd centralt forankret i Allinge Havn fik besøg af politikere, branchefolk og andet godt folk i løbet af fire hektiske dage. Også her blev løndumping og cabotage et hot emne.

Interviewedes udtalelser i DTL Magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med DTLs holdning.

2

DTL magasinet

juni/JULI 2014

INDHOLD Kort nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4-6 Sagt og skrevet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Min nye trailer: Målrettet treakslede sættevognstrækkere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Folkemødet på Bornholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Interview med DTLs formand Martin Danielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Reportage fra Vestfyn Trækker . . . . . . . . . . . . . . 12 Ulovlig cabotage er nedkæmpet i Danmark . . . 16 Reportage fra veteranrallyet i Silkeborg . . . . . . 18 Skærpede krav til brug af skiltevogne . . . . . . . . 19 Mig og min lastbil: Scania-Vabis LBS 76 Super årgang 1965 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Arbejdsulykker gentager sig – sådan kan vi undgå dem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Stop dieseltyvene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

FOTO: Finn Bjerremand

ULOVLIG CABOTAGE Op til udsendelsen af sin danske cabotagerapport afslører den svenske forsker bag den såkaldte cabotage-app, Henrik Sternberg, at den ulovlige cabetagekørsel i Danmark er mindsket markant på grund af de højere bøder, mere kontrol og mediernes ånde i nakken.

Test: Fiat Dukato . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Test: Mercedes-Benz SLT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Scania lancerer 450 hk motor kun med AdBlue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Slut med køre- hviletidsbøvl hos fragtmand . . 34 Nyt fra juristerne: Vær skriftlige . . . . . . . . . . . . . 35 Erhvervspolitikken lige nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Navne og noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Nye medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

20 MIG OG MIN LASTBIL: Jens Chr. Beck, Jens Konrad A/S i Silkeborg, er især glad for sin svenske legendariske Scania-Vabis LBS 76 Super fra 1965.

“

Skærpede kontroller og høje danske cabotagebøder afskrækker aktørerne fra ulovligheder.

juni/JULI 2014

”

Transportforsker Henrik Sternberg, Lunds Universitet.

side 16

Forsidefoto: Per Daugaard

DTL magasinet

3

NYHEDER de korte

Konference om citylogistik Som opfølgning på en konference i september sidste år i Odense holdes en ny konference om, hvordan det går med citylogistikken og distributionen af gods i ydertimerne.

Aktørerne mødes denne gang i København, og det foregår tirsdag 26. august på Københavns Rådhus. Udenfor er der en udstilling af såkaldte innovative løsninger.

Programmet, der afholdes i samarbejde med Københavns Kommune under paraplyen ”Sharing Copenhagen”, giver en opdatering på den seneste udvikling på projekterne – Citylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne – en status på grøn varelevering i Indre By, København og Distribution i Ydertimerne – begge projekter, som er delvis finansieret af Trafikstyrelsen.

Derudover vil der være fokus på støjsvage køretøjer, gasdrevne lastbiler, hybridlastbiler el/diesel, Innovativ CO2-venlig distribution i minicontainere, Lavmands HyliFlex til bedre kapacitetsudnyttelse mv. En hollandsk ekspert beretter om støjsvage transporter.

Den nye Iveco Daily Tredje generation af den populære Iveco Daily er lige dukket op. Den blev præsenteret for pressen og på nogle udstillingerne her i juni. Det er en helt re-designet bil med mange anvendelsesmuligheder fra det robuste chassis til den mest rummelige og manøvredygtige kassebil.

Med app’en kan chaufføren se et væld af data om sin kørsel.

NISSAN HAR STARTET produktionen af sin anden 100 procent eldrevne bil – denne e-NV200. Den vil kunne fås som varevogn, personbil og taxa. Nissans fabrik i Barcelona bliver det globale produktionssted for denne banebrydende nul-emissions-bil, der her ses i tre versioner.

Affald uden markedskræfter Planerne om at lade markedskræfterne styre håndteringen af det forbrændingsegnede affald er blevet aflyst – efter op mod ti års planlægning. Det har Miljøstyrelsen meddelt DTL. »Det er en politisk beslutning, der især skyldes kommunernes betænkeligheder for økonomien i forbrændingsanlæggene, hvis de udsættes for konkurrence. Miljøstyrelsen vil i stedet rette på uhensigtsmæssigheder efter de nye regler fra 2007,« oplyser DTLs konsulent Lisbet Hagelund.

4

DTL magasinet

Der er lagt vægt på bl.a. at forbedre manøvredygtigheden i både kassebils- og chassisversionerne.

Kassebilens lastekapacitet er optimeret ved en revurdering af forholdet mellem akselafstand, total længde og ladlængde. Den nye Daily skilter også med at kunne mindske brændstofforbruget med fem procent i forhold til den gamle model.

Volvo-app hjælper med at spare brændstof

Lastbilen er i gang med et filmeksperiment for at få ny viden om de farlige højresving. Takket være fire avancerede kameraer optages og lagres den almindelige kørsel i den københavnske trafik. Bagefter analyseres trafiksituationerne. Kameraerne optager løbende alt, hvad der sker omkring lastbilen, og når eller hvis chaufføren oplever en kritisk situation, trykker han på en knap, der gemmer 15 sekunders optagelser før og efter. Kameraerne dækker 360 grader omkring førerhus og forhjul. Den 51-årige chauffør Henning Verner Olsen – bedre kendt som Baloo – kører forsøgslastbilen.

Resultaterne bliver offentliggjort på Scanias truckshow i Ishøj til august.

Volvo Trucks har udtænkt en app til smartphonen, som tilskynder chaufføren til at køre mere brændstoføkonomisk – og dermed spare penge for virksomheden. App’en er en del af Volvos flådestyringssystem Dynafleet. Det er data, som kun transportvirksomheden hidtil har haft adgang til, som nu bliver tilgængelig for chaufføren. ”Nu kan chaufførerne selv se, hvor brændstoføkonomisk de kører, sammenligne resultater med deres kollegaer og forbedre deres køreteknik endnu mere,” lyder det fra Volvo.

Tættere samarbejde om uddannelser

Til årsskiftet flytter Transporterhvervets Uddannelser, TUR, ind hos Industriens Uddannelser i Industriens Hus. Formålet er at styrke samarbejdet om udviklingen af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.

juni/JULI 2014

Nu behøver det ikke længere være en stor beslutning at lease en lastbil.

Få en ny MAN med det hele. Kvalitet og service i én pakke.

Læs mere på www.man.dk MAN TGX 18.440 4x2 BLS trækker fra kun 8950,- pr. md.* MAN TGX 26.480 6x2/2 BLS trækker fra kun 9450,- pr. md.*

*Lastbilerne indeholder: XLX førehus, Automatgear, klimaanlæg, luftfyr, synet og på nummerplader. 120.000 km/år, Comfort Service aftale med smørring og olieskift, 60 mdr. drivline garanti, samt MAN ServiceCare® i hele perioden. Den månedlige ydelse er beregnet på 10 % i ekstraordinær leasingafgift, en variabel rente og en løbetid på 60 mdr. Forbehold for kreditgodkendelse.

NYHEDER De korte

Her er den ny Renault Master

Mere gods til Køge Havn Det kører for Køge Havn, som netop har offentliggjort et rekordoverskud på over otte millioner kroner i 2013. Det gode resultat hænger sammen med, at Køge Havn oplever stigende skibs- og godsmængder. Alene i 2013 fik havnen trukket 1,908 mio. tons gods i land. De store godsmængder betyder også, at Køge Havn i dag opererer tæt på den maksimale kapacitet. »Faktisk er vi lidt presset på pladsen til de mange skibe, så vi udvider og styrker erhvervshavnen i samarbejde med Køge Jorddepot,« forklarer direktør Thomas Elm Kampmann. Havnen udvides markant i de kommende år på vegne af det enorme anlægsarbejde Køge Jorddepot udfører.

6

DTL magasinet

TUR Forlag har udgivet en ny version af bogen "Godstransport med lastbil". Bogen på 266 sider er ført up to date og giver det bedste udgangspunkt til Danmarks dygtigste lastbilchauffører. De væsentligste ændringer handler om elektronisk CMR-fragtbrev, ny fællesskabstilladelse, opdateret liste over medlemslande i EU og en opdateret liste over CEMT-lande.

Derudover kan man lære om alt muligt andet af betydning for godstransporten.

Scania kalder til Truck Show Sidste weekend i august giver Scania i Ishøj atter plads til Ishøj Truck Show.

Det bliver 6. gang, at lastbilshowet afvikles på Nordeuropas største Scania-anlæg, og årets udgave bliver større og mere festlig end nogensinde. I fjor var der næsten 200 flotte lastbiler på pladsen, og mere end 4.500 besøgende kom forbi. Masser af klassiske indslag samt en række spændende nyheder skulle gerne trække endnu flere til i år.

Truckerklubben Convoy Buddy står igen bag Ishøj Truck Show 30.- 31. august. Blandt årets

trækplastre er lastbiler i alle afskygninger inkl. showtrucks, veteranlastbiler og radiostyrede modellastbiler, men programmet byder også på finalen i Scanias Young European Truck Driver chaufførkonkurrence samt masser af levende musik og underholdning for hele familien. Blandt de sikre navne på plakaten er Backseat med forsanger Ivan Pedersen i spidsen samt Danmarks countrydronning Tamra Rosannes. Entréen koster kr. 40 for voksne, kr. 20 for børn under 12 år, mens børn under 5 år er gratis.

FOTO: MIKAEL FRIIS

Med en ny Renault Master på gaden bekendtgør Renault Trucks, at man nu har den mest omfattende distributionsserie på markedet.

Renault Master’en blev introduceret på Birmingham Commercial Vehicle Show 29. april og har nyt design og ny motorteknologi, der kan give brændstofbesparelser. Varevognen fås fra 2,8 - 4,5 tons i versioner som kassevogn, enkelt chassis, kombi, bus, med mandskabskabine og platformschassis.

Der er salgsstart herhjemme i disse dage med levering til efteråret.

Bemærkelsesværdig er Renaults såkaldte biturboteknologi i 135 og 165 hk motorer. Den gør det muligt at operere både ved høje og lave omdrejninger, og enten en lavtryks- eller højtryksturbomotor. Derved udnytter den det maksimale trykladningspres i alle motorens brugsfaser – til gavn for bl.a. kørekomforten, ydeevnen og et lavere brændstofforbrug.

Man kan også spare brændstof ved at bruge Eco-tilstanden. Brændstofforbruget optimeres ved at trykke på en knap. »Med den nye Master samt Renault Trucks D Cab 2,0, Renault Trucks D og Renault Trucks D wide er distributionsserien fra Renault Trucks et oplagt valg til alle former for distributionskørsel,« siger nordisk chef Johan Selven.

Ny udgave af Godstransport med lastbil

Sådan gik det for sig sidste år i Ishøj.

Sverige hæver cabotagebøderne DTLs svenske søsterorganisation Sveriges Åkeriföretag glæder sig over den svenske regerings udmelding om at forhøje bøderne for cabotageovertrædelser. Bøderne skal op på ca. 40.000 forseelserne, og det er dobbelt så højt som anbefalet af Transportstyrelsen.

»Det er et skridt i retning af at få en bedre efterlevelse af reglerne. Et vigtigt spørgsmål for vores medlemmer, som vi har arbejdet med længe. Vi kommer skridtet nærmere en fair konkurrence i transportbranchen,« siger adm. direktør Rickard Gegö.

juni/JULI 2014

SAGT & SKREVET Ingen fuld liberalisering En fuld liberalisering vil betyde, at du kan køre, hvor du vil. Og på hvilken som helst overenskomst.

Hvis vi har det, så ville der ikke være en eneste dansk lastbil eller en eneste dansk chauffør tilbage.

Det er jeg helt sikker på.

Transportminister Magnus Heunicke (S) i DR.dk om klarere cabotageregler.

Plaffer til højre og venstre Det kan ikke nytte noget, at ministeren plaffer til højre og venstre, som i en anden vilde-vesten-film. Han skal have is i maven og se på, hvad der er op og ned, inden han udtaler sig bombastisk i pressen.

Tidligere transportminister Hans Chr. Schmidt (V) i Altinget.dk om udtalelser fra transportminister Magnus Heunicke i tv om eksportvognmænds ulovlige brug af billig europæisk arbejdskraft.

Transportbranchen er plumrådden Magnus Heunicke fastlægger en helt klar retning, at der skal være ordentlige forhold både for national og international kørsel. Og det er der brug for, fordi branchen er så plumrådden, så du ikke drømmer om det.

Niels Lerche Rasmussen, 3F tillidsmand, Høje Taastrup i Børsen om transportministerens fremfærd i kampen mod social dumping.

Op ad bakke Det er alles kamp mod alle. Det minder lidt om det vilde vesten, og spørgsmålet er, om man kan bevare danske chaufførjob på danske hænder på lang sigt. Det er i hvert fald op ad bakke lige nu.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, i DR.dk/ Region Syd om det frie transportmarked i EU.

Bør tage hånd om Der er to væsentlige ting i transportbranchen, de bør tage hånd om, og det er ulovlig cabotage og social dumping. Med ulovlig cabotage mener jeg, at det skal være forbudt at systematiserer de ture, som udenlandske chauffører kører nationalt i Danmark, når de kommer til København med et læs fra Sydeuropa og skal retur med et læs til Aarhus.

Direktør Inge-Merete Koch, Era Transport, i Fyns Stiftstidende, om hvad de nyvalgte EU-parlamentariker bør kaste sig over.

Farligt at køre Når en chauffør kun har sovet i tre timer og derefter er kørt videre og generelt fået alt for lidt hvile, så er det farligt at køre.

Politiassistent Tonny Pedersen, fagansvarlig for køre- hviletid ved politiets Tungvognscenter Nord, i Transport Tidende om en polsk chauffør, som blev standset på Rasteplads Himmerland, og nu kan se frem til at få en kæmpe bøde.

Scania til entreprenørkørsel Robuste Driftssikre Økonomiske Bygget til hårdt arbejde

Entreprenørkørsel stiller store krav til både chassis, affjedring og drivline.

Hver enkelt komponent er udviklet med henblik på optimal driftssikkerhed og lang levetid.

Scanias modulsystem gør det muligt at specificere den optimale kombination af førerhus, chassis og drivline.

Sort arbejde på nettet ”På internettet udbyder den ene efter den anden privatflytninger for typisk 3.500-5.000 kroner om dagen med to mand. Uanset hvordan vi andre stiller det an, kan det ikke lade sig gøre for mindre end 8.000 kroner om dagen. Så der kan kun være tale om sort arbejde.”

DMF-formand Leif Jensen i Dansk Erhvervs Avis, så han foreslår et køberansvar.

maj 2014

www.scania.dk/entreprenoerbiler

NYHEDER trailerE

MIN NYE TRAILER Den nye type trailer BaseLiner er velegnet til ikke mindst treakslede sættevognstrækkere.

Nordisk trailer

til treakslede trækkere Tekst og foto af Finn Bjerremand

L

ængden er en evindelig udfordring, når der køres med trailervogntog.

I Tyskland er der tolerance på totallængden, i Norge må vogntogene være 1 meter længere (uden at lastfladerne af den grund må være større), og i Sverige må vogntogene være 24 meter uanset type. Det gør sammenkoblingen let hinsidan men herhjemme er det en udfordring, hvor der jo gælder 16,5 meter for sættevognstog.

Et vogntog bestående af en treakslet trækker med drivakslen forrest i bogien og sættevognsskamlen placeret korrekt af hensyn til

akseltryksfordelingen, løber ofte ind i det problem, at trækkerens chassis m.v. ved manøvrering kan kollidere med støttebenene, fordi afstanden fra kongebolten og ud til støttebenene er for lille.

Derfor vælger mange at ”give” skamlen et hak eller to. Så bliver vogntoget pludselig lidt længere.

Udfordringen kan forstærkes af, at vognmanden kun kommer med sin trækker, og traileren måske er lejet af et andet firma, som ikke helt har kendskab til problematikken med korrekte akseltryk, akselafstande, totalvægte og totallængder. Alt det imødegår Nordic Trailer i Aarhus ved at introducere BaseLiner – et nyt trai-

Der er god plads mellem bagenden af bogietrækkerens chassis og forkrøbningen samt støttebenene.

8

DTL magasinet

lerkoncept til det nordiske marked. »Vi har introduceret en treakslet standard trailer, som dækker de flestes behov. Samtidig med at traileren kan køre lovligt efter en treakslet trækker. Og den er fra starten udviklet med en 18 ton kongebolt, så den kan køre i en seksakslet 50 tons kombination,« siger direktør Klaus Gierl.

Der er brugt standardkomponenter, og traileren produceres af en tysk underleverandør. Andet udstyr kan vælges efter ønske.

Gennemgående langvanger BaseLiner er bygget over to langvanger med masser af gennemgående tværvanger, hvor hele chassiset er dobbeltsvejset og varmegalvaniseret.

Kunderne kan selv vælge mellem aksler af mærkerne BPW eller SAF, der er hængt op i kraftige luftbælge af typen 36, mens bremseanlægget er et SAF anlæg.

Akselafstanden er 8.130 mm og afstanden fra kongebolten til støttebenene er 2.595 mm, hvilket giver god plads for en treakslet trækker.

Hjulstørrelsen er 385/65 R 22,5, og bunden er en finsk produceret A1 Premium plywood bund, som er TÜV godkendt til 9 ton truck belastning.

Bagenden er tredelt med et chassis,

forberedt til en lift. I toppen er der et skydetag lavet af standardkomponenter. Hele kantskinnen er udstyret med 20 stokkehuller og surringsøjer hele vejen rundt. I midten er 10 stokkehuller, så BaseLiner kan anvendes til transport af træpakker. I hver side er der 3 sidestolper med sidebrædder i træ, og gardinet kan strammes både for og bag, og det letter chaufførens arbejde. Den har også færgekroge.

Mange danske kunder ønsker trekammerbaglygter, så BaseLiner er udstyret med dobbelte Hella-trekammerbaglygter.

Lang liste med godt udstyr Der er en lang liste af udstyr som kan vælges til – fx dæk med vinterprofil.

Traileren kan være XL TÜV eller XL Premium TÜV uden sidebrædder, så der kan køres uden ekstra surringer, hvis godset fylder hele ladet ud i fx et lag. Der kan også vælges et reservehjulsophæng, eller man kan vælge mellem et enkelt og et dobbeltophæng. Overbygningen kan udstyres med surringssystemet Flexstrap.

Har man brug for god indvendig frihøjde, når der lastes og losses, er det muligt at få BaseLiner med et 400 mm hævetag. Blandt tilvalgsudstyret findes kæpstokke, stokkemagasin, arbejdslygter ved støttebenene, værktøjskasse og bagsmæklift. »Der er stor interesse for traileren. Den passer godt til de fleste treakslede sættevognstrækkere.

Brugerne er blevet mere observante på de kommende, skærpede regler og tolerancer, så vi skal levere ”nogle” stykker henover efteråret,« siger Klaus Gierl. »Vores demotrailer har en akselafstand, så den både kan anvendes af to- og treakslede trækkere, nemlig 7.900 mm. Men hvis muligheden for at udnytte 50 ton totalvægt skal være til stede – skal vi have trailerens aksler placeret længst mulig bagud, dvs. en akselafstand på 8.130 mm. Vi har dog som option bibeholdt 7.900 mm til fx udlejningsselskaber, der ofte gerne vil være mere fleksible på deres flåder. Derudover skal vi levere nogle med standardbagender uden tredeling af lygtepladen.« ■

juni/JULI 2014

Sol over Allinge og DTLs Ove Holm, tv., som er vært for Dansk Folkepartis Kim Christiansen og kæresten og partifællen Pia Adelsteen.

I samme båd Tekst og foto af Claus Perregaard

I

gen i år var DTL-Danske Vognmænd med til Folkemødet i Allinge på Bornholm. Og med en centralt placeret båd midt i havnen havde DTL sit flydende på samme tid hotel, kontor, lounge og spisestue lige ved hånden.

Og dét var populært.

Gennem fire dage havde DTLDanske Vognmænd gode snakke og hyggelige stunder med bl.a. Magnus Heunicke (S) og hans rådgiver Rasmus Jönsson, med enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, med Anders Vistisen, nyvalgt til Europa Parlamentet for DF, Kristian Pihl Lorentzen (V), 3Fs Jan Villadsen, Kim Christiansen (DF), Rasmus Prehn (S) og adskillige andre.

Det var tætpakkede dage. Og DTLs Erik Østergaard havde i Dansk Erhvervs telt en god debat om trafiksikkerhed og højresvingsulykker med Cyklistforbundets Klaus Bondam.

DTL-bossen deltog bl.a. også i en debat om erhvervets fremtidige muligheder med bl.a. DI-transport, 3F og SF’s Karsten Hønge – en debat

der dog hurtigt kom til at handle om problemerne med cabotage.

Allinge viste sig fra smukkeste side, med høj blå himmel og skarp sol – kun undtagelsesvis afbrudt af hidsige regnbyger. DTLs båd tilbød hyggelige og gode rammer for en god transportpolitisk snak – lige midt i Folkemødets vrimmel af borgere, politikere, lobbyister, organisationer og lange liste af debatter og begivenheder.

DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm deltog bl.a. i en debat om trængsel. Som han sagde, så findes der ikke én snuptagsløsning på trængselsproblemerne. Han fremdrog som et eksempel fra Aarhus – korridorer, hvor lastbiltrafikken kan køre uden stop med færre kryds og grønne bølger, havnetunnel i København, anvendelse af busbaner til taxa og distributionslastbiler, varelevering uden for myldretiden og parkering af lastbiler i byen nær stationer. Han afviste til gengæld blankt midler som bompenge og kørselsafgift på lastbiler.

Transportminister Magnus Heunicke, th., fik en lang og god snak med DTLs Erik Østergaard på båden.

Her er Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen på besøg.

Venstres trafikpolitiske ordfører Kristian Pihl Lorentzen får lidt morgenmad hos DTL.

FOTO: LARS RAMLOW/ST

F.v. ses Ove Holm, Jens Ive, borgmester i Rudersdal, Venstre, Kristian Pihl Lorentzen, transportordfører, Venstre. Morten Kabell, teknik- og miljøborgmester, Enhedslisten, og Jens Mandrup, projektleder, ITSDanmark. Moderator: journalist Dan Bjerring.

Transportbranchens fremtid – eller mangel på sammen – er her til debat mellem f.v. DI Transports Michael Svane, DTLs Erik Østergaard, Venstres Kristian Pihl Lorentzen, SFs Karsten Hønge og 3Fs Jan Villadsen.

juni/JULI 2014

DTL magasinet

9

“

Vi skal forstærke kampen for mere enkle regler. Også indadtil når vi ser på vores overenskomst.

“

Foto : Per

Daugaard

Martin Danielsen

DTLs nye formand:

VI HAR POLITISK

MEDVIND Af John Larsen

M

artin Danielsen, 42, Langeskov, debuterede som DTL-formand i sidste måned på udstillingen Vestfyn Trækker i Ejby, hvor både medlemmer og branchefolk mødte en formand med sin egen stil og gemyt, som han selv kalder

10

DTL magasinet

»afdæmpet, fakta-orienteret og med blik for det lange seje træk.« I snakken med medlemmerne kunne han forsikre, at DTLs linje fra Jørgen Egeskovs tid kører videre: Synlighed udadtil i medierne og konstruktive indspark til politikere og myndigheder for at få tingene igennem.

»Jeg synes faktisk, vi rider på en bølge af politisk indflydelse. Politikerne uanset farve er lydhøre over for os. Og det har vi ikke opnået ved at råbe. En skinger tone skaber altså ikke politisk indflydelse.« Martin Danielsen kender nu også DTLs inderste maskinrum ganske godt efter 11 år i bestyrelsen og som

næstformand og ”kronprins” de seneste to år.

Har du Top 3-mærkesager for det kommende år? »Jeg kan da godt gå med på legen, så nummer 1 er helt klar cabotage-sagen. Vi skal have styr på det. Mange vognmænds eksistens er på spil.

Nummer 2 er trafikkulturen.

Sikkerhed i trafikken skal vi fortsat holde højt på agendaen.

Nummer 3 er DTLs medlemsservice. Vi skal have fokus på bl.a. erfaringsudveksling, netværk, gode tilbud og viden, som vore medlemmer kan bruge i deres virksomheder.

Det vil også trække nye medlemmer til. 2014 er jo et hverveår.« Fra DTLs græsrødder til EUs top »Men jeg vil gerne vende tilbage til snakken om den politiske indflydelse, vi har opnået. Udover det hjemlige har det jo vist sig, at den danske transportbranche kan gøre sig ganske alvorligt gældende i EU. Et par meget vigtige sager, som er ”født” af DTLs medlemmer, har vi båret helt frem til beslutninger i EU. Først havde vi sagen om den gamle tachograf, der stjal køretid. Uroen, der startede blandt nogle jyske medlemmer, blev taget op i DTLs bestyrelse.

Det endte som bekendt med, at EU ændrede tachograf-foreskrifterne.

juni/JULI 2014

Den anden sag er de udenlandske chaufførers brug og misbrug af cabotagereglerne til at køre på unfair vilkår herhjemme. Sagen voksede frem i snakken blandt os i bestyrelsen og blandt lokalformændene for flere år siden – og resten er jo historie. Vi fik skærpet cabotagereglerne herhjemme, skabt en masse europæiske allierede og EU har – så vidt vides – droppet planerne om yderligere liberaliseringer af cabotagekørslen.

Men den historie er vi jo slet ikke færdige med endnu.«

“

Og det uundgåelige spørgsmål – forholdet til ITD? »Vi må være ærlige at sige, at hvad angår cabotage, postkasseselskaber, international kørsel, liberalisering, løn- og ansættelsesvilkår mv. så er der bare uenighed mellem DTL og ITD. Da vi taler om EU-stof, så må jeg sige, at det er væsentligt mere relevant for DTL at arbejde målrettet sammen i NLA-regi med vores nordiske kolleger, som ser ens på udfordringerne.

Når det er sagt, så arbejder vi i dagligdagen sammen med ITD, Dansk Erhverv, Danske Industri, Danske Havne, Landbrug & Fødevarer og mange andre organisationer, hvor det giver mening, og hvor der er fælles fodslag om en bestemt sag.

Og vi har da et udmærket forhold flere bestyrelsesmedlemmer imellem. I kraft af mit gamle firma Peter Danielsen Transport sidder

Martin Danielsen debuterede som DTL-formand på den nylige messe, Vestfyn Trækker. I september er han med på Vognmandens Dag i Odense.

juni/JULI 2014

jeg med i ITD Netværk Fyn, og min gode kompagnon Poul Henrik Schou er næstformand i ITD. Poul Henrik og jeg er jo enige om, hvordan en vognmandsforretning skal drives i hverdagen, men repræsenterer også hver sin organisation, der ser forskelligt på visse områder af erhvervets rammebetingelser.«

Bedre rammevilkår? »Regelforenkling hos myndighederne. Og så har vi vognmænd et evigt ønske om god asfalt at køre på. Så bedre infrastruktur og mere plads på rastepladserne.

Planen om nummerplade-genkendelse ved grænserne? Vi har teknologien. Så lad os bruge den. Kald det gerne en forsøgsperiode bare det

Den fælles nordiske organisation NLA har styrket gennemslagskraften i EU-systemet gevaldigt

FOTO: FINN BJERREMAND

Nordisk gennemslagskraft For Martin Danielsen er der ingen tvivl om, at skabelsen for to et halvt år siden af den fælles organisation.

Nordic Logistics Association, NLA, sammen med de svenske og norske vognmandsorganisationer – med finnerne som associerede medlemmer, har styrket gennemslagskraften i EU-systemet gevaldigt.

NLA har en hovedrolle, mener han. »Vi har i dag et tættere samarbejde end nogensinde. Vi repræsenterer ca. 21.000 vognmandsvirksomheder i Norden, og vi har nu den kritiske masse, der giver reel indflydelse på de EU-regler, som påvirker branchen i ikke kun Danmark men hele Europa. Det er et umådeligt stærkt samarbejdsforhold, som vi løbende arbejder på at styrke endnu mere.« Hvor ender cabotage-sagen, tror du? »Jeg er da optimist. Med transportministerens hjælp får vi skabt

klarere regler, der kan håndhæves.

Det kunne blive de 3 ture på 7 dage kombineret med en reel karensperiode. Den vil stoppe systematikken og ”grænsetrafikken”, så man ikke kan starter på en frisk. Det er en sag helt op til EU. Men der er jo opstået et stærkt pres fra regeringer og brancher i hele Vesteuropa. Det må give resultat.«

Fokus på regelforenkling Den nye formand har også sit bud på, hvad en kommende ”bølge af politisk indflydelse” bør afstedkomme: Enklere regler så vognmændene slipper for en masse tidsrøvende, omkostningsfuldt og uproduktivt bøvl. »Regelforenkling bør være et kommende hovedfokus i vores snak med politikerne og myndighederne. Der er stadig meget lang vej at gå. Men vi skal dog også kikke indad. Vores overenskomst er bestemt heller ikke nem at have med at gøre. Tænk, at vi nu har fået en ekstra fond at betale til – i stedet for én færre.« Du er også arbejdsgiverformand – hvad skal der ske? »Vi har god tid til at forberede den næste overenskomstfornyelse, og her så jeg gerne regelforenklingen som en af hovedoverskrifterne. Vi må i gang med at bearbejde fagbevægelsen. Noget af det, som jeg også talte med flere medlemmer om på Vestfyn Trækker, var overenskomstens meget dyre overarbejdstimer, der overstiger 300 kroner i timen.

Den løn kan simpelt hen ikke tjenes hjem. Det resulterer i det bøvlede, at vognmænd parkerer deres egne lastbiler om eftermiddagen og hyrer undervognmænd til at køre i de ”dyre timer” i stedet for. Den sag bliver endnu en gang taget op med 3F.« Og så de korte:

”

kommer til at virke, så snyderi bliver opdaget.« Lærlinge? »Er stadig på et lavt niveau på grund af krisen. De færreste vognmænd tør se tre år frem.

Så lærlingetilskuddet bør genindføres. Jeg er fortsat formand for DTLs uddannelsesråd, hvor lærlinge i branchen er en mærkesag: Når vi aldrig kan blive de billigste i Europa, så må vi blive de bedste. Husk at det er blandt de gode chauffører, at vi rekrutterer kommende vognmænd.« Vognmandens Dag på Fyn Martin Danielsen er i øvrigt klar til en ny snak med DTLs medlemmer og andre vognmænd og branchefolk, når der kaldes til Vognmandens Dag på Fyn. Det sker i slutningen af september hos AMU Fyn i Odense. »Jeg regner med, at næstformand Ole Bang er med. Vi er et godt makkerpar. Det er altid godt at have sønderjysk slagkraft indenfor rækkevidde…« Hvad med fritiden? »Min kone – Merete Nielsen – er produktions- og logistikchef hos Brenderup Trailer. Når vi kan, smutter vi ned til vores rare sommerhus ved Bøjden. Når vejret er til det, er det windsurferen, der trækker. Så også i fritiden bliver der holdt øje med, hvorfra vinden blæser.« ■

Martin Danielsen er uddannet cand. merc. og medindehaver af Schou-Danielsen Logistik A/S, Odense. SDL blev stiftet for et år siden som en fusion af familievirksomhederne Peter Danielsen Transport A/S og Poul Schou A/S stykgodsafdeling.

Firmaets 24 egne lastbiler og 4-5 undervognmænd yder totale transportløsninger inden for især stykgods, ADR og anlægskørsel.

Desuden sørger man bl.a. for virksomhedsflytninger af maskiner og lagre. Virksomheden har også et lagerhotel.

DTL magasinet

11

reportage vestfyn trækker

VESTFYN TRAK ATTER FLERE GÆSTER Udendørs det ene år. Indendørs det andet.

Af Finn Bjerremand og John Larsen

FOTO: SØREN HAUGE CARLSEN

De to store danske transportmesser i Herning og i Ejby har fundet deres gænge med at skiftes til at samle transportbranchen til nogle dages samvær om alt det nye, der hele tiden dukker op. I år troppede ikke færre end 8663 gæster op i weekenden 23.-25. maj til Vestfyn Trækker.

Det foregik på arealerne hos VBG i Ejby, hvor mere end 150 virk-

somheder viste, hvad de kunne byde på.

Og der var atter besøgsrekord – tilsmilet af godt solskinsvejr efter et kortvarigt skybrud kort før åbningen om fredagen. Det gav servicemandskabet fra den lokale idrætsforening GV Ejby ekstra udfordringer, og træflisberedskabet kom til sin ret. Her er glimt fra de tre messedage.

Vestfyn trak knap 9000 gæster.

FOTO: SØREN HAUGE CARLSEN

Messestarten bød på kåringen af Årets Varebil 2014. Fiat Ducato løb med titlen, og her modtager en glad pressechef Steffen Holm, tv., lykønskningen fra formanden for motorjournalisternes jury, Carsten Teiner, der skriver om varebiler her i bladet. Læs Teiners test af vindervarebilen side 28.

FOTO: SØREN HAUGE CARLSEN

FOTO: SØREN HAUGE CARLSEN

Efter at have åbnet messen gik venstres folketingspolitiker Lars Chr. Lilleholdt, tv., rundt på udstillingen sammen med arrangør Per Mikkelsen, th., og Messecenter Herning - MCHs adm. direktør Georg Sørensen. Her er de nået til Bridgestones stand, hvor modellen Lærke er ved at blive dekoreret som Henrik Guldagers Volvo af den amerikanske kunstner Ray Hill. Det blev i øvrigt aftalt, at Bridgestone holder næste årsmøde for Truck Point forhandlere på Transport 2015 i Herning.

12

DTL magasinet

På SAWOs stand stod dysten om at blive den danske deltager i HIABs konkurrence om at blive ”verdens bedste kranfører”. Vinder blev nordsjællandske Johnny Jensen, der kom gennem forhindringsbanen med dunke, en bom og ned i en tønde på blot 2:45 minutter. »Erfarne kranførere kan ellers bruge fem til syv minutter.

Især vanddunkene gav udfordringer. Men Johnny er tæt på HIAB's referencetid, 2:27,« fortæller marketingansvarlige hos SAWO Vivian Knudsen.

juni/JULI 2014

FOTO: SØREN HAUGE CARLSEN

FOTO: FINN BJERREMAND

MTDK A/S dækker det skandinaviske marked som totalleverandør inden for et stort spekter for tunge påhængskøretøjer og opbygninger. Her udstilles AMT-trailere, kærrer og opbygninger i mange afskygninger. Bl.a. var der en fireakslet AMT-tippeladstrailer med et rumindhold på 36 m3 med en egenvægt på blot 8400 kg, der med et kongebolttryk på 18 ton og et firlingebogietryk på 30 ton er dimensioneret til 56 ton vogntogsvægt. Den lovlige lastevne vil med en let trækker foran udløse en lovlig lastevne på 39,6 ton.

Hos STILL kunne man løfte paller med den trehjulede eltruck RX 20-20, pallevognene ECU 14 og EXU 16 samt den nye dobbeltstocker EXD 18.

juni/JULI 2014

Bevolas direktør Tommy Horn præsenterer her en verdensnyhed indenfor lastbilaksler kaldet BevoTop, udviklet i samarbejde med en række svenske vognmænd. De ønskede sig et tilpasset produkt med en mindst mulig højdeøgning, letteste vægt og som samtidig kunne give maksimale fordele med så høj og horisontal placering af skivebremsen som muligt. Bevola bebuder, at man ikke længere nøjes med at betjene opbyggerne men nu går ind på det store eftermarked med et større komponentsortiment.

FOTO: FINN BJERREMAND

FOTOS: JOHN LARSEN

FOTOS: JOHN LARSEN

De fynske uddannelsesinstitutioner er også med, når der kaldes til messe. Her lokker diverse konkurrencer de potentielle kursister indenfor samtidig med, at transportfolket får overblik over de aktuelle uddannelsestilbud. AMU Fyn medbringer en lastbilsimulator.

FOTO: JOHN LARSEN

Foto: SØREN HAUGE CARLSEN

FOTOS: JOHN LARSEN

Salgskonsulent Thomas B. Ludvig fra SAWO fremviser en ”verdensnyhed” – nemlig HIAB’s helt nye 24 tons kroghejs i lav udførsel, XR 24ZL.

Gasdrevne lastvogne havde også fundet til Ejby. Scanias vognpark omfattede en nylig leveret gasdrevet lastvogn, en Scania P 340 6x2 stjerne 4, der er bygget op med kroghejs, aftagelig kran og træktøj til påhængsvogn samt specificeret til 40 tons vogntogsvægt, hvilket er usædvanlig for en gasdreven lastvogn.

Den nye Scania er sammen med en tilsvarende P 340 hejseladsbil samt tre gasdrevene P 280 renovationsbiler for et par måneder siden blevet leveret til transportfirmaet P. Fournaise A/S i Fredericia.

DTL magasinet

13

Sikring af godset er et voksende tema, ikke mindst for transportører, som kører til Tyskland. I stedet for at anvende rigtig stort antal surringsbånd, kan man vælge at bruge friktionsmåtter, som lægges under godset, inden der læsses.

Friktionsmåtterne øger den statiske friktion mellem godset og underlaget og sparer derved spændebånd. Titgemeyer Skandinavien A/S viste i Ejby friktionsmåtter, der typisk leveres i ruller i fem meters længde og en standardtykkelse på 8 mm. Måtterne bruges med stor fordel til sikring af papirruller, gitterbokse, stålrør, betonelementer, fade, farligt gods m.v..

FOTO: JOHN LARSEN

FOTO: FINN BJERREMAND

Hos Farre Karosserifabrik og Lastbilmæglerens fælles stand var der stor tilfredshed med forløbet. »Vi har allerede reserveret til 2016. Mange besøgende og en hammer god udstilling, som gav mange gode kontakter. Der blev selvfølgelig ikke indgået nogen ordrer på udstillingen, fordi vore kunder tænker langsigtet og foretager ikke impulskøb,« siger Lastbilmægler Carsten Lykke og karosserifabrikant Henning Christiansen sammenstemmende. Lastbilmægleren udstillede to DAF lastvogne, mens Farre Karosserifabrik havde udstillet en isoleret foldedørskasse, der er monteret på et nyt MAN chassis. Denne lastvogn med tilhørende opbygning er af Lastbilmægleren leveret som en komplet løsning til en sydjysk kunde.

Sjældent dukker der nye brands op blandt vognleverandørerne på det danske marked, men det er netop sket. Christian Lyngvig, indehaver af Trailerhuset i Vejle, introducerede det kendte tyske påhængsvognbrand Humbauer. De er mest kendte for deres lette trailere, men de producerer også blokvognshængere op til 40 ton totalvægt. Trailerhuset udstillede på sin stand en typisk treakslet maskinhænger med hydrauliske ramper, beregnet for transport af lette og mellemtunge entreprenørmaskiner. Humbauer overtog i 2009 den store tyske trailerproducent Kögel.

FOTO: FINN BJERREMAND

FOTO: FINN BJERREMAND

FOTO: FINN BJERREMAND

reportage vestfyn trækker

FOTO: JOHN LARSEN

Platz viste opbygninger og en miljøvenlig gardintrailer. Og en præsentation af to opbygninger og en Renders trailer med gardinopbygning og medbringertruck. Renders traileren er fireakslet og udstyret med det miljøvenlige og patenterede styresystem, X-Module styring. Systemet styrer konstant, når trækkeren bevæger sig i vinkel i forhold til traileren, og derved reduceres dæksliddet, samtidig med at det har en positiv effekt på brændstofforbruget og CO2-udslippet. De to opbygninger var henholdsvis en komplet trælastvogn på tre aksler med kran, dedikeret til transport af byggematerialer ud til byggepladser, mens den anden opbygning er beregnet på transport af gasser i batterier.

14

Under hele messen stod denne nye Iveco Daily tildækket. Den blev først i juni præsenteret for offentligheden – ved et stort arrangement i Torino, hvor DTL Magasinet var med.

Truck ESAs store stand med et bredt udsnit af bl.a. Kel-Berg påhængsvogne og trailere og DAF lastvogne. Der var også en fireakslet maskintrailer, som var lastet op med en fireakslet 37 m3 Kel-Berg tippeladstrailer med en miljøvenlig Kel-Berg automatisk rullepresenning. Hos koncernen i Hedensted er der stor tilfredshed med udstillingen: »Vi havde mange interesserede kunder på lastbilsiden heraf mange DAF kunder. Vi fik også solgt en del citygardintrailere med kode XL (lastsikringsnorm), som kan leveres i alle størrelser op til 35 ton,« siger LASTAS-direktør Anders K. Larsen.

DTL magasinet

juni/JULI 2014

FOTO: JOHN LARSEN

FOTO: FINN BJERREMAND FOTO: FINN BJERREMAND

FOTO: JOHN LARSEN

De fynske vognmænd er nu samlet i én forening.

Det var blot et af budskaberne fra formanden for Fyns Vognmandsforening, Frants Hansen (i blå skjorte), når han talte med folk, som besøgte DTLs stand, hvor både Codan og TungVognsSpecialisten også var med.

Opbyggerne hos Brdr. Plagborg viste det sidste nye produkttiltag, XL godkendte ladopbygninger, der er et stort skridt for bedre lastsikring. »Vi har gennem det sidste års tid forberedt os på, at vi skulle gøre noget ved XL godkendelser, da flere af vores kunder har spurgt på det.

Da vi så for et par måneder siden blev kontaktet af ledelsen i Danske Fragtmænd, gik vi for alvor i gang. Vi lavede aftale med TÜV i Hanover, som så sendte alt deres udstyr til Lindved,« siger fabrikant Karl Erik Plagborg. Selve testen er lavet af TÜV personalet, og alene på prøver og test, har vi brugt ca. 250 mandetimer. Prisen for hele XL pakken incl. udvikling og dokumentationen har kostet 3-400.000 kr.,«fortsætter han. XL godkendelsen betyder, at godset ikke skal surres, når lastbilens lad er fyldt helt op med gods, der passer. Det sparer meget tid.

Har et køretøj en nyttelast over 13 tons, skal kun det overskydende gods surres. Nyheden blev vist på en ny Volvo med tilhørende kærre. Det første vogntog ud af i alt seks til fragtmand Henrik Olesen fra P. Olesen og Søn. Her ses fra venstre Kenneth Jespersen, Kent Schärfe fra Autohuset Vestergaard, Jan-Peter Louwers og Karl Erik Plagborg.

juni/JULI 2014

Induktionsteknologi er sagen, når der skal varmes hårdt op.

Europart, Europas førende udbyder af reservedele og værktøj til lastvognsbranchen, havde både en Alesco A80 og en A1200 induktionsvarmer med. Ved at anvende induktionsvarme undgås en åben flamme. Alesco induktionsvarmere findes lige fra en bærbar model til de tunge industrimodeller.

FOTO: FINN BJERREMAND

Skelhøje Vognfabrik viste flere tippeladskøretøjer og vogntog dedikeret til bulktransport især med korn og foderstoffer. Den flotte Volvo FH 500 med tilhørende fireakslet SVF påhængsvogn, som er leveret til Ølsted & Allested Vognmandsforretning på Fyn, er bygget op til transport af frø i løs vægt. Forvognen kan rumme 36,5 m3 mens påhængsvognen kan rumme 50 m3, og højre side er med foldedøre, så vogntoget også kan anvendes til transport af pallegods. Der er monteret et 6” suge-/blæseanlæg fra Albjerg Maskintec, og påhængsvognskoblingen er en 57 mm luftbetjent VBG, og påhængsvognens trækstang er en VBG. Akslerne på påhængsvognen er BPW med B-Nav og bremsesystemet er et EBS E anlæg.

FOTO: FINN BJERREMAND

Næste år er det Hernings tur. På standen udloddede Henriette Træholt og Nikolaj Haubjerg Jørgensen bl.a. billetter til den store messefest, hvor der er stand-up med Frank Hvam og dansemusik med The Rusty Trombones.

Palfinger udstiller her en ny kran, PK 200002 L SH, der har otte hydrauliske udskud i knækarmen og syv hydrauliske udskud i flyjibben. Den er leveret til Aalborg Vognmandsforretning. Den store kran er bygget op på et femakslet Scania chassis, der er godkendt som blokvogn. Selve montagen af kraner er forestået ved Palfinger i Østrig, mens Stiholt Hydraulic i Nr. Åby har stået for opbygningen af lad m.v. Ifølge salgsdirektør Jens Kristoffersen blev der under messen indgået aftale om levering af to tilsvarende kraner på femakslede lastvogne til henholdsvis et østjysk og et fynsk vognmandsfirma. Efter messen er der også aftalt leverance af en tilsvarende stor kranvogn med et sjællandsk kranfirma. De tre kranvogne leveres i år, og den kraftige kranversion, der sidste år havde verdenspremiere på Bauma i München, er nu solgt i Europa, USA og Israel i 25 eksemplarer.

DTL magasinet

15

Transportforsker:

Den ulovlige cabotage nedkæmpet

Forskningsprojektet bekræfter, at systematisk udnyttelse af cabotagereglerne udkonkurrerer de skandinaviske vognmandsvirksomheder

Høje bøder, skærpet kontrol og mediefokus har hjulpet. Til gengæld vil lav løn og dårligt arbejdsmiljø vinde frem på grund af, at cabotagekørsel er sat i system.

Kun EU-Kommissionen kan redde den indenlandske transportbranche i medlemslande med høje lønninger, vurderer forsker Henrik Sternberg i dette interview med DTL Magasinet.

Af JOHAN ERICHS, MeraMedia

D

en skandinaviske version af det svenske forskningsprojekt Cabotagestudien peger på, at den illegale cabotagekørsel er forsvundet fra de danske veje.

Nu er truslen mod det danske transporterhverv østchauffører, som tvinges til at acceptere lave arbejdsmiljøforhold. »At transportvirksomhederne ikke har fagligt organiserede chauffører er en af grundene til, at priserne presses,« siger transportforsker Henrik Sternberg, ansvarlig for Cabotagestudien.

Sædvanligvis bygger al statistik om cabotagekørsel på de oplysninger, som EUs statistikmyndighed samler ind og offentliggør. »Der er anledning til at tro, at de store vesteuropæiske lande er ærlige i deres rapportering til EU-statistik-

16

DTL magasinet

ken. Men når det gælder cabotagetal fra Bulgarien og en række andre østeuropæiske lande, betragter Eurostat oplysninger om cabotagetal som fortrolige, da der savnes organisatoriske procedurer til indsamling af data. Det gør, at Eurostats oplysninger om den østeuropæiske andel af cabotagekørslen ikke har hold i virkeligheden,« forklarer Henrik Sternberg.

Sammenlignet med den forrige Cabotagestudien viser den aktuelle rapport, at snyderiet – det vil sige den ulovlige cabotagekørsel – er blevet mindre i de skandinaviske lande.

Henrik Sternberg konstaterer, at speditørerne kontrollerer deres underleverandører betydeligt hårdere end før. »Det kan være en konsekvens af det første studie, men også en følge af medietrykket, idet medierne i det seneste år har gjort opmærk-

som på urimelige arbejdsforhold og mistænkelig illegal cabotagekørsel på en helt anden måde end før. Der er en positiv svensk udvikling, men samtidig har der slet ikke været en så hyppig og hård politikontrol, som man har i Danmark og Norge.« Østrig har mistet halvt transporterhverv En anden forskningsrapport på området peger på, at 50 procent af den indenlandske, østrigske lastbilflåde er udflaget på ti år. Alene tabet af skatteindtægter beregnes til mindst 6.200 euro årligt pr. lastbil. »Den udvikling kan også ramme andre landes transporterhverv. Det, vi begynder at se i Danmark, er, at der mindst findes to indenlandske aktører, som har systematisk cabotagekørsel som en stor del af deres forretningsmodel.«

Dropper fjerde cabotagetur Henrik Sternberg mener, at skærpede kontroller og høje danske cabotagebøder afskrækker aktørerne fra ulovligheder. »Måske kan du som vognmand holde en lavere pris på et par hundredlapper, men skal du stille det op mod risikoen for at blive fanget og få bøder på 35.000 kroner, så er det, man vælger at droppe den fjerde, ulovlige cabotagetur. Så er det bedre at køre over grænsen og nulstille regnskabet, som vi ser i dag.

Men ser vi på Sverige og de maksimale bødebeløb på 5.000 kroner, så kan en eventuel bøde indregnes i en kørsel fra Syd- til Nordsverige. I Sverige kan en udenlandsk transportør gennemføre en forretningsmodel med ulovlig cabotage. Den forudsætning findes ikke i dag i Danmark og Norge,« mener Sternberg.

Selv om Cabotagestudiet ikke enty-

juni/JULI 2014

Cabotagestudiet Transportforsker Henrik Sternberg står bag projektet Cabotagestudien, der har samlet resultaterne af tusindvis af indberetninger om udenlandske lastbilers kørsel til en særligt udviklet app på smartphonen. Han præsenterede sit svenske forskningsprojekt for et år siden i DTL Magasinet. Nu har vi interviewet ham igen op til offentliggørelsen af hans udvidede projekt for hele Skandinavien.

ARKIVFOTO: PER MORTEN ABRAHAMSEN

“

rioden er et eneste tilfælde af illegal cabotagekørsel. Forklaringen er, at risikoen er for høj, og gevinstpotentialet er for lavt.

Sverige derimod betegnes som noget af et eldorado for ulovlig cabotage på grund af lav straf, færre kontroller og lange afstande til ture med øget indtjening.

Fra lønaftale til bopæl i lastbilen Studier fra bl.a. den franske sociologiforsker Nadja Helal viser, at en total afregulering af transportmarkedet uden kontrol skaber nogle ubehagelige, sociale konsekvenser. »Det er en af de få brancher, hvor lavtlønsopgaver accepteres af tredjemand og af omgivelserne. Der er en tydelig glidning fra chauffører på kollektive lønaftaler til chauffører, der bor i deres biler. Et eksempel: Det, som tidligere var en transport, hvor en svensk chauffør byttede med en dansk chauffør i Malmø eller København, udføres i dag af tre bulgarer,

som bor i bilen og skiftes til at køre.

Samme model ses i alle de skandinaviske lande.« Branchen oplever en tydelig forøgelse af lavt betalt arbejdskraft fra andre lande, og det omfatter også tilfælde af statsborgere udenfor Europa som fx Filippinerne.

Henrik Sternberg peger på, at det kun er EU-Kommissionen – gennem yderligere begrænsninger af cabotagekørslen, der kan redde medlemslandenes indenlandske transportbranche. »Vi klargører meget tydeligt (i Cabotagestudien, red.), at Kommissionens argument om, at cabotage giver højere effektivitet, finder vi intet grundlag for. Den giver lavere omkostninger på grund af lavere lønninger, men ikke bedre udnyttelse af kapaciteten. Så vi mener, det er en helt fejlagtig antagelse. Tværtimod har forøget cabotage en stærkt negativ indvirkning på miljøet.« For Danmarks vedkommende konstaterer Sternberg og hans

kolleger, at der er blevet snydt med indberetningerne til Cabotage-app’en for at skabe ”et vrangbillede af, at den ulovlige cabotagekørsel fortsætter med at stige. Ved at sammenligne med visse transportvirksomheders GPS-rapporteringer med indberetninger på Cabotage-app’en kunne vi afsløre fusket,« beretter Sternberg.

Lunds Universitets ambition er, at rapporten kan blive et anerkendt supplement til Eurostatistikken og et faktagrundlag til myndigheder og organisationer. Cabotagestudien får sandsynligvis endnu en opfølgning: »Vi håber at kunne inkludere Tyskland, Østrig og Holland i det næste studie. Det kan blive et tungtvejende dokument i den fremtidige debat om cabotagekørsel og dens indvirkning på miljøet,« lyder det fra forskeren. ■ FOTO: JOHAN ERICHS

digt kan belyse udviklingen, så peger meget på, at store aktører bliver flittigere til at udnytte cabotagekørslen og derved udkonkurrerer de mindre, useriøse aktører. »Forekomsten af illegal cabotagekørsel bliver forsvindende lille i alle de skandinaviske lande i fremtiden.

Studiet viser også et mønster, når det gælder de nationaliteter, der er koblet til de skandinaviske lande. I Danmark og Norge er polske lastbiler mere almindelige end i Sverige, hvor de bulgarske lastbiler er betydeligt mere almindelige.

Ifølge Sternberg er det bødeskærpelserne i Norge og Danmark – i kombination med et øget speditørfokus og selvjustits – som har mindsket antallet af udenlandske aktører, som kører cabotage. I Danmark ser vi ca. 200 lastbiler, som kører vældigt meget cabotage og et par tusinde, der kører indimellem. Ikke en eneste af de indberetninger, vi har fået ind, tyder på, at der i rapporteringspe-

Kommissionens argument om, at cabotage giver højere effektivitet, finder vi intet grundlag for. Den giver lavere omkostninger på grund af lavere lønninger men ikke bedre udnyttelse af kapaciteten. Så vi mener, det er en helt fejlagtig antagelse.

Tværtimod så har forøget cabotage en stærkt negativ indvirkning på miljøet.

”

Cabotagerapport Transportforsker Henrik Sternberg

juni/JULI 2014

DTL magasinet

17

reportage veteranrally

Vinderen af Silkeborg Veteranrally 2014, Scania LS 110 Super årgang 1968, som tilhører chauffør Carsten Olsen, Klakring.

Veteranrally:

Vinder for anden gang Deltagerlisten blev hurtigt fyldt op i år Tekst og fotos af Finn Bjerremand

14. udgave af veteranrally’et med udgangspunkt i Silkeborg kørte i flot stil den sidste dag i maj.

Sædvanligvis blev der tidligt udsolgt for tilmeldinger, så flere kom

alligevel til Silkeborg med deres veteranlastvogne for at se, om de alligevel kunne være så heldige at komme med på et afbud. Ud af de 115 tilmeldte dukkede langt de fle-

ste op. Så de ikke-tilmeldte måtte nøjes med at se på.

I alt startede 114 veterankøretøjer, fordelt på veteranbusser og veteranlastvogne, hvor der sæd-

SLAP FOR AFGIFT. Tidligere DTL-formand Kaj Nielsen deltog med dette køretøj fra 1977.

Efter at køretøjet blev synet til veterankørsel i 2013 modtog han en opkrævning på 1.789 kroner i vejbenyttelsesafgift. Men han vidste, at veterankøretøjer er fritaget for den afgift. »Som DTL’er og læser af DTL Magasinet vidste jeg, at jeg ikke skulle betale. Det gjorde den kære skattedame til gengæld ikke.

Hun troede, jeg bandt hende en historie på ærmet, og afviste mig. Så jeg kontakte DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm, der sendte de nødvendige mails rundt i skattesystemet, så jeg slap for at betale. Jeg håber, at Skat sidenhen har informeret medarbejderne om fritagelsen.«

18

DTL magasinet

vanligvis var mange solo lastvogne, men også enkelte komplette vogntog. Der var også deltagere fra Tyskland, Holland, Norge, Schweiz og Sverige.

Ved afgangen, der strakte sig over to timer, gav den ene af arrangørerne, vognmand Jens Chr. Beck, en solid introduktion af hver eneste vogn – han beretter noget om hvert eneste køretøj og lidt om ejerforholdene, så det fremmødte publikum kunne få en god indlevelse i hele atmosfæren omkring veterankøretøjerne.

Herefter gik turen ud i det midtjyske område. Undervejs var der sat ni poster ud, hvor der skulle løses forskellige opgaver. Så ikke bare veterankøretøjerne blev sat på opgaver.

Konkurrencen om den flotteste veteran blev for anden gang vundet af chauffør Carsten Olsen, Klakring ved Juelsminde, med den flotte Scania LS 110 Super årgang 1968. Han vandt første gang i 2011 – også med den flotte Scania.

Andenpladsen blev besat af ”Doktorn” alias Thomas Hedlund fra Mulsjö, Sverige. Han stillede med sin Scania-Vabis LS 71 Regent fra 1958 med påskriften Förluståkeriet, der også er en virkelig flot veteranlastvogn. For Doktorns vedkommende betød det, at han rykkede et trin op på vinderpodiet.

Sidste år blev vognen nemlig nr. 3.

Et nordjysk vogntog, i form af en Mercedes-Benz L 312 årgang 1957 med en tilhørende meget flot Tranders påhængsvogn, som ejes af vognmand Viggo Jensen, Frederikshavn, indtog tredjepladsen.

Til vinderne af konkurrencerne ved de forskellige poster, blev der delt sponsorgaver ud til de 24 højest placerede. ■

juni/JULI 2014

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Doktorn, Thomas Hedlund med sin Scania-Vabis LS 71 Regent årgang 1958, rykkede et trin op fra sidste placering på tredjepladsen til andenpladsen i år.

Personer, der udfører reparationer eller afmærker havarier på motorvejen, skal fremover gennemgå et endags kursus.

Skærpede krav om skiltevogne Af John Larsen

Vognmand Viggo Jensen, med sin flotte Mercedes-Benz 312 samt tilhørende Tranders påhængsvogn, der er et enestående eksemplar, indtog tredjepladsen.

Så går starten.

juni/JULI 2014

For at undgå ulykker ved havarier på motorveje og motortrafikveje er kravet om brug af skiltevogne blevet skærpet.

Det skete i første omgang for et år siden, og fra 1. august i år kræves yderligere, at de personer, der udfører reparationer og afmærker uheldsstedet, skal have gennemgået endagskurset ”Vejen som arbejdsplads, autohjælp”.

De skærpede regler betyder, hvis reparationen eller fjernelsen af et havareret køretøj kræver, at noget af kørebanen bliver inddraget, så skal der afmærkes med fx en skiltevogn. Og arbejdet skal fremover udføres af personer, der har gennemført kurset. »Bl.a. i dækbranchen har der været nogle ”nærved ulykker”,« fortæller DTL-konsulent Poul Erik Pedersen. »Især er det farligt, når der arbejdes i venstre side, så der skal arbejdes ud mod vejen. Så reglerne giver afgjort mening,« siger han.

Hos Euromaster – DTLs samarbejdspartner – beretter personalechef Lise Møldrup:

»Vi fik for to år siden smadret en servicevo≠ vores montør var ved at skifte et dæk for en nødstedt kunde. Heldigvis slap han med skrækken og få skrammer. Vi har også noteret flere ”nærved ulykker”, så ingen tvivl om, at det er farligt derude. Lige nu deltager vores udekørende montører i det lovpligtige kursus.« Poul Erik Pedersen oplyser, at regionskontoret i b.la. Viborg får henvendelser fra medlemmer, der får forskellige tilbud på abonnementer på skiltevogne. »Vi henviser til vores samarbejdsaftale med SOS Dansk Autohjælp. Her betales et mindre beredskabshonorar og herefter udelukkende efter forbrug til en timepris på 720 kroner for skiltevogne. Er vognmanden Codan-kunde er beredskabshonoraret nul kroner. »Som vognmand gælder det jo om kun at betale, hvis man rent faktisk får brug for en skiltevogn.

Og er uheldet ude, skal økonomien være til at overse,« som Poul Erik Pedersen siger. ■

DTL magasinet

19

interview MIG & MIN LAsTBIL

MIG & MIN LASTBIL

Den første - den største KÆRLIGHED Det krævede en hel del overtagelsesevner, før Jens Christian kunne få fingre i den svenske legende.

Jens Chr. Becks ScaniaVabis LBS 76 Super fra 1965 kører som en drøm

Tekst og foto af Finn Bjerremand

H

ej Jens Christian, din favorit veteranlastbil, er Scania-Vabis LBS 76 Super fra 1965. Hvorfor lige den, når du også har mange andre flotte veteraner? »Det var den første. Og den vi gik hårdt efter.

Vi har selv renoveret den helt fra bunden af,« siger vognmand Jens Chr. Beck, der er indehaver af Jens Konrad A/S i Silkeborg.

Hvad specielt er der ved din yndlingsbil? »Den blev kun produceret i fem år i 4.600 eksemplarer – og er en legende. Det var jo den første lastvogn, Scania-Vabis byggede med et frembygget førerhus efter 30 år med udelukkende torpedobyggede lastvogne.

Vores LBS 76’ har trykluftgearskifte på mellemgearkassen. Det var først yngre versioner, som kom med to gearstænger.

20

DTL magasinet

Den kørte fra ny af hos Ernst Bergkvists Åkeri i Lesjöfors lidt nord for Philipstad i Sverige. Vognen var sammen med en toakslet LB 76’ endt hos Syvsten Køleservice, som jeg fik kontakt til gennem vognmand Jørgen L. Jensen, Frederikshavn. Han hentede de to veteranlastvogne med hjem til Syvsten Køleservice.

Til at begynde med kunne jeg ikke købe den.

Den er ikke til salg, lød det, når jeg spurgte.

Men efter adskillige besøg lykkedes det alligevel en dag i 1994.« Krævede den meget arbejde? »Ja. Den var ikke helt på toppen. Heldigvis fandt vi en donorlastvogn i Sverige. Herfra købte jeg motor, gearkasse, bagtøj og kranen.

Sammen med renoveringen blev chassiset kortet op til trækker, og kranen monteret bag førerhuset. Siden har LBS 76 fremstået i en

Meget er ændret – også når det kommer til førerhuset. Her et kik indenfor i det nye renoveringsprojekt.

Scania-Vabis LBS 76 Super har ikke – som man umiddelbart skulle tro – to gearstænger, men i stedet er der en kontakt på gearstangen.

juni/JULI 2014

Jens Chr. Beck er i gang med denne Scania-Vabis LBS 140.

Førerhuset er færdigt.

meget flot stand. Og den er i dag én ud af blot en lille håndfuld LB 76’, som er tilbage i Danmark.

Startede en veteranbølge Renoveringen af den gamle LBS 76’ var med til at starte en ny kulturbølge i transportbranchen med veteranlastvogne.

Jens Chr. Beck fik kontakt til Niels Bomholt og Ole Larsen i Brabrand, der allerede havde hver en veteranlastvogn, og i 2001 stablede Jens Chr. Beck sammen med daværende værkstedschef ved Motorgaarden i Silkeborg, Knud Hedegaard – med god support fra den daværende indehaver af Dieselhuset, Gunnar Frost – det første veteranrally på benene.

Siden er det årlige veteranrally i Silkeborg bare vokset og vokset og er nærmest blevet til en fast kulturtradition med deltagelse af mange flotte veteranbusser og lastvogne.

Veteranvognparken er også vokset hjemme hos Jens Chr. Beck. Han er den stolte ejer af seks veteranlastvogne, som kører, plus en håndfuld projekter, som kræver restaurering.

Et nyt projekt med restaurering af en Scania LBS 140 Super er i god gænge, og førerhuset er helt færdigt. Nu er det chassiset, der skal gøres klar. Så en gang i fremtiden, kommer der igen en ny veteranlastvogn på gaden i Silkeborg. ■

Klarer mulige og umulige kranopgaver Til daglig kører Jens Chr. Beck med en fireakslet Scania R500, der er bygget op med en stor kran.

Med den udfører han dagligt »mange mulige og umulige opgaver,« som Jens Chr. Beck udtrykker det.

I alt råder Jens Konrad A/S, Silkeborg over 30 egne lastvogne, fordelt på Scania og Volvo samt nogle få Mercedes. De er beskæftiget med pulvertransport, kran- og containertransporter samt entreprenørtransporter. I et tysk

datterselskab, der ejes sammen med Silo Trans i Ødsted, kører der otte silovogntog, hvoraf Jens Konrad beskæftiger en lille håndfuld.

Jens Konrad A/S har netop udvidet virksomheden ved at opkøbe det meste af aktiviteterne hos vognmand Bent Christensen i Grauballe.

Opkøbet omfatter en fireakslet Volvo lastvogn med wirehejs og 40 containere. Og der følger bl.a. to store industrikunder med i kundeportofølgen.

Member of VBG GROUP

EN VERDENSNYHED, DER RENGØR OG SMØRER DIN KOBLING UNDER KØRSLEN.

MEcHMaTIc I over 60 år har VBG drevet udviklingen af koblinger. Nu lancerer vi endnu en verdensnyhed.

MechMatic er et unikt produkt, der renser og smører din kobling automatisk under kørslen, og som med påføring af smøremidlet i form af tynd olietåge gavner både driftsøkonomi og miljø.

MechMatic udgør endnu et godt eksempel på vores ambition om altid at stå bag dig i dit vigtige arbejde. Læs mere på www.vbg.dk

The strong connection

overblik ARBEJDSULYKKER

Sådan undgår vi ulykker

– husk at det er de samme ting, der går galt gang på gang

A

rbejdstilsynet er i gang med en kampagne for at undgå ulykker blandt godschauffører og vognmænd. Her er de gode råd til en mere sikker hverdag – ud fra de tre mest almindelige situationer:

1 Personen bliver påkørt ved læsning og aflæsning.

2 Chaufføren falder ned eller bliver ramt af gods, der vælter eller bliver tabt.

3 Chaufføren læsser gods af eller på lastvognen og gør den klar.

Mange alvorlige ulykker og dødsulykker kan undgås, hvis der sættes fokus på at forebygge nogle enkle men afgørende situationer. Her er, hvad vognmænd og chauffører skal gøre:

Sådan undgår I, at personer bliver påkørt ved læsning og aflæsning Ulykkerne sker især ved arbejde tæt på andre trafikanter og ved bakning. Ulykker kan også ske ved kørsel med selvkørende pallevogne på lagre og terminalen.

TAG IKKE CHANCER – det er professionelt at arbejde sikkert:

• Placér lastbilen, så du ikke risikerer at blive påkørt af andre trafikanter under aflæsning.

• Hold afstand til trucks, andre trafikanter mv.

• Sikr dig, at køretøjet er afbremset, fx ved aflæsning og tilkobling af trailere.

• Tag ikke chancer ved bakning – bak ind og kør forlæns ud, brug ’vinkemand’ til at guide chauf-

22

DTL magasinet

føren eller forsyn køretøjet med fx bakkamera.

• Orientér dig om færdselsreglerne på ’fremmede’ læssesteder – også de uskrevne.

• Vær synlig – bær advarselsbeklædning.

Eksempler på ulykker: Påkørt af truck Chaufføren aflæssede paller med reoldele. Aflæsningen skete med en selvkørende pallevogn. Under bakning ud fra aflæssestedet på lageret blev chaufføren ramt af en truck, der kørte på en anden opgave. Truckføreren blev overrasket af, at pallevognen bakkede. Der var ingen

færdselsregler eller afmærkning på ulykkessteder.

Chaufføren på pallevognen fik alvorlige skader på knæ og ankel.

Bakning med lastvogn En landmåler arbejdede i midterrabatten på en motorvejsudvidelse. En lastbil bakkede ind på anlægspladsen med et læs grus og drænslanger og påkørte landmåleren, der døde.

Landmåleren hørte ikke lastbilen pga. trafikstøjen fra motorvejen. Færdselsvejene var anlagt, så man kun kunne bakke ind på arbejdsområdet. Chaufføren kunne ikke se landmåleren i

spejlene. Lastbilen var ikke forsynet med bakkamera eller andet, der kan give udsyn bagud. Der blev ikke brugt ’vinkemand’ til at guide lastbilen.

Kørsel ud af trailer Chaufføren bakkede ud af en trailer på en selvkørende pallevogn med standplads.

Ude på bagsmækliften faldt liftpladen ned fra rampen.

Pallevognen kørte ind i rampen, og chaufføren fik den ene fod mellem rampe og vogn. Liften havde kun et lille overlap med rampekanten. Chaufføren brækker foden.

juni/JULI 2014

Sådan undgår I alvorlige faldulykker, når I læsser gods og klargør lastvognen Faldulykkerne sker ofte, når chaufførerne læsser gods og klargør lastvognen – fx når chaufføren klatrer på godset eller lastbilen og mister balancen. Der kan ske en ulykke, når chaufføren springer ned fra ladet eller rampen. Og der kan ske ulykker, når bagsmækliften under læsning ikke er tilstrækkeligt understøttet af rampen, eller hvis ansatte færdes på kanten af en løftet bagsmæklift.

TAG IKKE CHANCER – det er professionelt at arbejde sikkert: • Tilrettelæg arbejdet med surring af presenninger og gods, så I kan udføre det fra jorden af.

• Indret lastbilen med faste lejdere og platforme, når chaufføren er nødt til at arbejde i højden. Stil de samme krav til lejede lastbiler og trailere.

Prøv at undgå brug af stiger.

• Brug kun fodtøj, der sidder fast på foden, når du skal arbejde på ladet. Aldrig træsko.

• Vend pallegods på ladet og kør det forlæns ud på liften, når det er muligt. Anvend en tilstrækkelig lang bagsmæklift – især ved brug af el-pallevogne.

Eksempler på faldulykker: Fald under udspænding af net over container Efter at have læsset pap i en container ville chaufføren spænde et net over pappet.

Han klatrede op på en stige for at trække nettet over og gøre det fast med begge hænder.

Han mistede balancen og faldt fire meter ned. Arbejdet blev udført i højden, uden at der var en platform at stå på. Chaufføren brugte træsko uden hælkappe. Chaufføren fik brud på rygsøjlen.

og spændte maskinen fast med en strop. Sættevognens sidefjæld var slået ned. Chaufføren hoppede fra maskinen ned på sættevognen, hvorved han snublede og faldt ned mod jorden. I faldet greb han fast i en båndtransportør på ladet, som vejede ca. 90 kilo. Derefter væltede båndtransportøren ned over ham. Han døde.

Fald fra læssebagsmæk Chaufføren arbejdede med at læsse ca. 200 kg pallegods.

Under manøvren med at bakse den sidste palle på plads trådte han ud over kanten på læssebagsmækken. El-pallevognen og pallen kæntrede og væltede ned fra læssebagsmækken og ramte chaufføren, der fik brud på ben og skulder. Lastbilen var indrettet med en kort lift.

Fald ved fastspænding af maskine En chauffør stod på en maskine på ladet af en sættevogn

Sådan undgår I alvorlige ulykker, hvor gods eller grej vælter eller styrter ned Ulykkerne sker ved, at gods eller tekniske hjælpemidler som fx en kran eller en pallevogn, vælter eller styrter ned. De sker også, når køretøjer vælter under aflæsning. Risikoen forøges, hvis der opholder sig andre personer i nærheden, mens I håndterer tungt gods.

TAG IKKE CHANCER – det er professionelt at arbejde sikkert: • Hold sikker afstand til personer under godshåndtering og når I bruger tekniske hjælpemidler.

• Sikr gods mod udskridning inden I begynder at løfte og transportere gods.

• Sørg for, at underlaget er stabilt og jævnt, inden I begynder at læsse af.

• Følg brugsanvisningen for tekniske hjælpemidler og for

juni/JULI 2014

håndteringen af byggekomponenter.

Eksempler på ulykker: Ramt af gods under kraning En chauffør arbejdede bl.a. med at krane fiber-køreplader, placeret på tre paller, ind på en byggeplads. Fiberpladerne var placeret løst på pallerne, og de tre paller var placeret ovenpå hinanden. Under indhejsningen fra lastbilen kom fiberpladerne i skred, mens de var hævet ca. én meter over vognladet.

Chaufføren på vognladet blev ramt af de udskridende plader og fik alvorlige skader på ben og håndled. Pladerne var ikke sikret mod udskridning.

Palle væltede under truckkørsel En truckfører aflæssede paller

med spagnum på hver ca. 500 kg. Spagnummet blev leveret på engangspaller og indpakket i folie. Det stod ustabilt på pallen. Truckføreren kørte en palle ind på lageret, mens chaufføren gik ved siden af og støttede spagnummet med den ene hånd. Ved aflæsningsstedet kørte truckens ene hjul ned i en lille fordybning i asfalten, så pallen knækkede, og spagnummet væltede. Chaufføren fik spagnummet ned over sig og pådrog sig skader på ryg og hoved. Godset var ikke sikret mod væltning.

Palle væltede ned fra bagsmæklift En chauffør skulle aflæsse en palle med sække. Den havde 30 sække af 25 kg og blev aflæsset med en el-pallevogn.

Sækkene var vrappet på pallen. Under aflæsning fra liften væltede pallen og ramte chaufføren, der blev klemt under pallen. Årsagen var, at afstanden fra liftlad til grusunderlag var seks cm. Palleløfterens forreste nylonhjul var kørt fast i gruset. Underlaget og hjælpemidlet til aflæsning var ikke afstemt.

Det er altid arbejdsgiverens ansvar at sørge for forsvarlige arbejdsforhold, og at opgaverne er planlagt, så chaufførerne kan nå at udføre dem. Chaufførerne skal også være korrekt instrueret, så de ved, hvordan arbejdet udføres sikkert.

DTL magasinet

23

BAggrund STOP DIESELSNYD

Opfindsomme dieseltyve skal stoppes Uno-X præsenterer fem forskellige tyverisikringer Tekst og foto af Finn Bjerremand

B

rændstoftyveri og svind er vokset til et stort problem for mange transportvirksomheder og olieselskaberne.

Tyven kan komme flere steder fra. Det kan være en fremmed, der har tilegnet sig et kontokort fra transportfirmaet. Det kan fx også være en gammeldags tyveknægt, som fysisk tapper dieselolie af lastvognens tank.

Og det kan være en medarbejder, som kommer til at ”spilde”, når lastvognen tankes og fylder en løs reservedunk ved samme lejlighed.

I sidste måned viste Uno-X nye tiltag, der skal dæmme op for dieselsvindet. Ved et utraditionelt arrangement på dieselanlægget i Padborg havde Uno-X sat både politiet, en vognmand og udvalgte journalister i stævne til en demonstration af dieseltyveri i vognmandsbranchen. Også en ”tyv” var inviteret.

Efter indlæg fra direktør i Uno-X Energi, Claus Gottlieb, og politikommissær Christian Østergård fra Syd- og Sønderjyllands politi fulgte en ’live’ demonstration på pladsen af, hvordan tyveri og svindel med diesel foregår anno 2014.

Deltagerne så bl.a., hvor nemt det er at stjæle fra en lastbil ved at suge diesel op fra tanken og fylde over på en dunk. Der blev også vist tyveri af betalingskort og pinkode samt de sikkerhedsforanstaltninger, som Uno-X har iværksat for at begrænse misbruget. »Et af de store problemer med tyvenes nye metoder er, at det kan tage lang tid, før chauffør eller vognmand opdager, at der er forsvundet diesel fra lastvognens brændstoftank. Det er et alvorligt problem for vognmændene, fordi udgifterne til brændstof for de fleste, i forvejen udgør cirka en tredjedel af de samlede omkostninger. Derfor skal vi også hele tiden forsøge at være et skridt

"Tyven" i arbejde hos Uno-X i Padborg.

foran,« siger Claus Gottlieb.

Det skønnes, at seks procent af det samlede dieselforbrug hos danske erhvervsvirksomheder, stammer fra stjålne kort.

Tyverier er tredoblet Dieseltyverier fra danske vognmænd har været kraftigt stigende i de senere år. Antallet af tyverier fra de danske lastbiler er tredoblet fra 2007 og frem til 2012, hvor der var op mod 2.500 anmeldelser. Det gælder både tyverier ved terminalerne fx ved brug af stjålet dieselkort og tyverier på parkeringspladserne og hos vognmændene selv.

Og tyvene er blevet smartere.

I stedet for at tømme en eller to lastbiler for diesel nøjes de med

at stjæle mindre men fra flere lastbiler. Så de slipper af sted med store mængder diesel, men det kan være sværere at opdage. »Som dieselleverandør og ejer af Danmarks største dieselnetværk har vi et naturligt ansvar for at tage den her problemstilling op og se på, hvad vi kan gøre for at komme problemet til livs. Vi har flere tiltag omkring kortsikkerhed, men vores initiativer kan ikke stå alene. Derfor er det meget værdifuldt, at vi kan mødes som i dag og sammen med politiet og vognmandsbranchen danne fælles front i kampen mod dieseltyvene,« fortsætter Claus Gottlieb. ■

De fem tyverisikringer Sådan bekæmper Uno-X tyvene: To-kort-system. Dermed kan tyvene ikke tanke diesel på et stjålet kort. For at tanke skal chaufføren også bruge et personligt kort og pinkode.

Købsmaximum. Vognmanden bestemmer præcist, hvor meget der må tankes for pr. gang, hver dag, uge eller måned, på hvert specifikt kort.

24

DTL magasinet

Geografisk spærring. Det gør det muligt at definere de tankstationer, der må tankes på, så fx man ikke kan bruge kortet, hvis man afviger fra en defineret rute. Hvis kortindehaveren ikke definerer nogle tankstationer, kan der tankes over hele Danmark.

Spærring på tid. Funktionen gør det muligt for vognmanden

at bestemme, hvornår tankkortet kan bruges. Der kan fx lukkes for tankning i weekenderne. Er kortet blev stjålet, kan det heller ikke anvendes uden for det foruddefinerede tankmønster.

Kilometer alarm. Systemet betyder, at man ved hver tankning skal indtaste km-tallet. Energiselskabets it-system beregner

ved tankninger gennemsnitsforbruget på lastbilen. Tankes der pludselig uforholdsmæssigt mere end normalt, modtager vognmanden øjeblikkelige en alarm via sms eller e-mail.

juni/JULI 2014

Nyt våben mod dieseltyve:

Sms-alarm når dieseltanken åbnes

E

t nyt, danskudviklet våben mod dieseltyve er en elektronisk sikring af selve dieseltanken. En sensor placeret i dækslet sender en alarm, når ubudne gæster på parkeringspladsen vil åbne tanken.

Den nye alarm – kaldet multiguard Tanksikring – er blevet testet i en lastbil hos vognmand Jørgen Buhl i Hasselager: »Vi får lynhurtigt at vide på en SMS, hvis nogen piller ved tanken,« forklarer Jørgen Buhl. »Det giver os mulighed for at gribe tyvene på fersk gerning eller alarmere politiet, uden at tyvene er klar over, at de er opdaget,« fortsætter han. »Det giver en tryghed i det daglige, at vi ved, at vi får besked, hvis nogen vil ned i vore dieseltanke.« Jørgen Buhl har haft tilbagevendende problemer med tyverier af brændstof både fra stationære tanke og fra parkerede lastbiler.

Han vurderer, at virksomheden har mistet op mod 20.000 liter på den konto.

juni/JULI 2014

»Og tyvene bliver mere og mere frække. Vi havde en nedgravet tank på 12.000 liter, som vi sikrede med betonklodser oven på dækslet. Så skulle man jo tro, at vi kunne have den i fred. Men nej – tyvene brugte formentlig et bugsérreb til at trække betonklodserne væk. Da vi kom mandag morgen, havde tyvene tømt tanken. Men selv om vi havde set dem – ja bare på den anden side af hegnet – så kan vi ikke bevise noget. På den måde er diesel ideelt at stjæle.

Ingen kan bevise, hvor dieslen i en tank kommer fra.« Så han var med det samme klar til at afprøve den nye tanksikring.

Installationen har været nem og ligetil, og sms’erne fungerer.

Tanksikringen koster omkring 3.500 kroner pr. lastbil. »Investeringen i min lastbilpark er nu til overvejelse,« siger Jørgen Buhl.

Tanksikringen består af tre dele. En signalmodtager og afsender, en sensor til dieseltankens dæksel og et fjernbetjeningssæt, der til- og frakobler tanksikringen. Når dækslet

FOTO: PROFORT

Af John Larsen

Sådan placeres sensoren i dækslet til dieseltanken.

fjernes, sendes et signal til modtageren, som straks videresender alarmen til eksterne enheder, der typisk er en mobiltelefon, en lydalarm eller et lys. »Det er i virkeligheden tryghed, vi sælger. Den tryghed udspringer af, at vore kunder kan være

100 procent sikre på, at udstyret virker, som det skal,« lyder det fra produktchef Frank M. Christiansen fra Profort A/S, et dansk ingeniørfirma i Viby J. med erfaring i at udvikle overvågnings- og styringssystemer. Forhandler er Solar Danmark A/S. ■

DTL magasinet

25

BAggrund STOP DIESELSNYD

MENS DET SKER Shell indfører realtidsovervågning af alle globale korttransaktioner

arkivFOTO: per daugaard

OPDAGER KORTSVINDEL Af John Larsen

“

Tid er den afgørende faktor, når det handler om at forebygge og begrænse tab.

“

Line Edlefsen

26

DTL magasinet

betydeligt sværere,« som han siger.

Det mest almindelige kortmis-

FOTO: SHELL

FOTO: SHELL

måde, at it-systemet scanner alle globale transaktioner – ca. fire i sekundet. Alene i Norden bliver ca. 30.000 transaktioner tjekket dagligt.

De mange data filtreres og tjekkes for unormaliteter og de nationale kortregler og -aftaler.

Tilbage er der en lille rest, der ser mistænkeligt ud. En alarm går dernæst til kundecentret i pågældende land, og herfra ringes kunden op af en Shellmedarbejder. Bekræfter kunden at noget er galt, spærres kortet, og kunden kan kontakte politiet.

Alt dette sker, mens korttyven muligvis stadig er i nærheden.

Tidligere kunne opdagelsen af svindlen tage 1-2 døgn. »Vi har ca. 15 tjek af denne art om dagen,« fortæller Niels Daniel Jensen. »Vi begyndte med dette Real Time Detection ved årsskiftet og har fået meget positiv respons.« Han fortæller, at systemet bl.a. sætter ind mod det misbrug, der hyppigt starter fredag aften med et indbrud i førerhuset, hvorefter der ofte har været ”arbejdsro” en hel weekend. »Det ”weekendarbejde” gør vi nu

brug er tyveri af brændstofkort fra førerhuset. »Nogle har stadig pinkoden sammen med kortet – desværre.

Men ellers sker der typisk det, at pinkoden bliver afluret, fordi chaufføren ikke dækker ordentligt for transaktionen. Bagefter

“

Vi kan reagere på kortmisbrug på få sekunder.

“

S

hell kan nu spotte, at et dieselkort bliver misbrugt på en tankstation i indog udland sekunder efter, at det er sket. Derefter kan kunden alarmeres få minutter efter.

Det nye våben er såmænd kreditkortovervågning – på den gode måde. »Vi har nedsat reaktionstiden fra mange timer til få sekunder,« oplyser Niels Daniel Jensen, Shells kortsikkerhedsekspert.

Som Global Fraud Case Manager er han en del af Shells internationale ”fraud team,” med fem ansatte i flere lande. Han har været ansat i Shell i 11 år først i kundecentret, hvor han kom til at beskæftige sig med den stigende svindel med brændstofkort.

Det nye våben, realtidsovervågning af alle transaktioner på de ca. fire millioner udstedte EuroShell Card, foregår på den

Niels Daniel Jensen

juni/JULI 2014

Bedre kortsikkerhed – det skal vognmanden gøre: - Gennemgå månedsrapporter grundigt - Opret alle relevante alarmer - Brug kontrolfunktionerne i Shell Card Online for at få det bedste overblik - Sørg for, at alle chauffører underskriver en erklæring om svindel - Informér chaufførerne om de gyldne sikkerhedsregler (fx i chaufførhåndbog)

Bedre kortsikkerhed – det skal chaufføren gøre: Skal: - Lær straks pinkoden udenad og vis den ikke til andre - Opbevar dit EuroShell Card i et aflåst skab m.m., når det ikke bruges - Taber du kortet eller får det stjålet, skal du omgående give besked til kundeservice eller informere din vognmand, så kortet kan blive spærret - Indtast altid pinkoden selv og sørg for, at andre ikke ser, hvad du taster - Destruér altid det gamle kort, så snart du har fået det nye - Husk at tage dit EuroShell Card med dig, når du har brugt det.

Skal ikke: - Lad ikke kortet ligge frit fremme. Heller ikke i lastbilen - Skriv aldrig pinkoden på dit EuroShell Card (eller andre steder) - Giv ikke pinkoden til tankpersonalet.

holder tyvene øje med lastbilen, bryder ind og stjæler kortet. Der har været en ny trend, hvor østbander opstiller såkaldt skimmingsudstyr ved tankstationer ligesom ved banker. Og det er svært at opdage, fordi man tror, at kortet sættes ind i den rigtige maskine.« Han anbefaler, at vognmændene instruerer deres chauffører i at passe lige så godt på brændstofkortet som på deres egne kreditkort. »Desværre oplever vi, at mange chauffører ikke udviser den samme ansvarsfølelse for firmaets brændstofkort,« siger han.

Niels Daniel Jensen vurderer, at kortkriminaliteten er gået en anelse ned, men der opstår hele tiden nye metoder, så der skal holdes et stærkt fokus på det

juni/JULI 2014

hos både olieselskaber og deres kunder i transportbranchen. »Tid er den afgørende faktor, når det handler om at forebygge og begrænse tab ved kortmisbrug. Så vi er meget glade for som de første på markedet at tilbyde denne realtidsovervågning,« siger Shells danske marketing manager Line Edlefsen.

Hun bebuder en intensiveret jagt på svindlere og kortmisbrug i Danmark og i resten af Norden. »Her slår vores nye våben nemlig igennem med fuld kraft, da alle vore servicestationer er online. Dermed kan vi scanne transaktionerne i realtid og reagere hurtigt, hvis noget ser mistænkeligt ud, eller vi får en alarm. Det giver vores erhvervskunder en ekstra sikkerhed.« ■

test varebil

FIAT DUCATO Test

testkører Designet er blevet lidt mere råt med knapt så bløde former.

Meget varebil for pengene Til august dukker de første af ”Årets Varebil” op i Danmark

Carsten Teiner

Tekst og foto af Carsten Teiner

S MILANO

om et af de første indslag på sidste måneds udstilling Vestfyn Trækker i Ejby kårede undertegnede – på vegne af motorjournalisternes jury – den nye Fiat Ducato som Årets Varebil i Danmark.

Ifølge juryen vinder den foran Ford Transit og tre andre nominerede på grund af dens attraktive priser i kombination med et stærkt motorprogram, muligheden for at tilkøbe avancerede sikkerhedssystemer, en god ergonomi, et

28

DTL magasinet

komplet modelprogram og en god oplevet kvalitet.

Kort tid før prisoverrækkelsen fik jeg lejlighed til at teste Ducato’en i Italien. Og der er tale om en væsentlig bedre varebil end den nuværende model – det kan jeg forsikre læserne om efter to dages kørsel med den nye bil på vejene mellem Milano og Torino.

Man bemærker først den bedre samlekvalitet og bedre finish. »Fiat Professionals ledelse understregede ved verdenspremieren forleden da også, at man har haft

fokus på robusthed, pålidelighed og effektivitet, da man udviklede den nye bil – det betyder lavere totalomkostninger, kaldet TCO ”Total Cost of Ownership,« siger danskeren Henrik Starup, øverste chef for Fiat Professional. Han trådte sine barnesko hos Iveco North Europe i Kastrup i 1990 og har været tilknyttet Fiat-koncernen i Italien og Tyskland siden 2000 – både for Fiat, Iveco og Case New Holland.

Der er gjort mere ud af designet.

Det er lidt mere råt, hvor bilen

i stedet for at være med bløde former nu er mere firkantet.

Der er et valg mellem 2-liters 115 hk, 2,3-liters 130 og 150 HK – og 3-liters 180 hk. Sidstnævnte udviklet af Iveco.

LED lys er standard fra 150 hk udgaven og koster ellers 2.500 kroner ekstra. Kofangeren er tredelt for at gøre reparationer billigere.

Smidig 2,3 liters motor I 130 hk udgaven var der trækkraft fra 55 km/t eller 1.200 omdrejninger. Denne motor er fortsat

juni/JULI 2014

særdeles smidig – og den bil, der vil blive solgt mest herhjemme – formentlig over halvdelen af dem alle.

Der er en stærkere kobling, ny og kraftigere foraksel, komposit-bagaksel og forbedrede motorer med 10 procent bedre brændstoføkonomi (fra 17,5 km/l) takket været andre stempler og stempelringe.

Og dæk med lav rullemodstand.

Vægtreduktionen er på 35 kg.

Chassis og karosseriet er strammet op, så bilen krænger ikke så meget som før – med andre ord bedre køreegenskaber.

Serpentinerveje Vi kørte på alle slags veje – fra motorveje til stejle serpentinerveje og smalle gader i små bjergbyer.

Her fik man indtrykket af det skarpe styretøj, det langt mere letgående gearskift – og den for-

bedrede ergonomi med justerbart rat (horisontalt) og højdejusterbart førersæde (både for og bagkant).

Luftaffjedret sæde kan bestilles.

Bilen har Hill Descend system, der fungerer mellem 4- og 25 km/t og ved fald på 3 til 50 procent.

Instrumenteringen er også fornyet – og plastkvaliteten omkring den er mere lækker og knap så hård. Bilen kan fås med navigation, læderrat, sædevarme og sædearmlæn. Med bænkesæde sidder passagererne dog meget lodret. Så er ryghældningen mere skrå med enkeltsæde. Der er i øvrigt masser af aflæggeplads i kabinen.

Sikkerhedsudstyret omfatter bl.a. esc (ESP), bakkeholder, airbags og lane-departure warning (populært: linje-assisten).

Antispin-system kan fås ekstra.

Nævnes skal også fartpiloten. Desuden er der skiltegenkendelse, der

Her er en Ducato med lad. Der er 1000 forskellige udgaver at vælge imellem.

viser stedets hastighedsgrænse i instrumentbrættet.

Som moden kræver, er der alle moderne kommunikationssystemer inklusive Bluetooth og iPhone stik. Nyt er holdere til telefon og tablet (iPad).

1.000 udgaver Ducato’en fås i 1.000 forskellige udgaver – med op til 4,4 tons totalvægt.

Chassiset er forberedt for opbyggerne, som ikke behøver at bore og skære så meget i bilen. Sælgerne hos forhandlerne bliver udstyret

med en iPad, så de bedre kan vejlede kunderne ude i marken.

På servicesiden er pærerne lukket inde bag et skruelåg for ikke at skabe kondens, så når de skal skiftes, skal hele lygtehuset skrues af – det klares dog med to skruer.

Priserne vil stige cirka 2,8 procent i forhold til forgængeren – og prisforskellen mellem 115 hk og 130 hk samt mellem 130- og 150 hk er cirka.

10.000 kr. Mellem 150 hk og 180 hk er prisforskellen 14.000 kr. ■

Årets varebil 2014 Der var ikke færre end 12 varebiler og gulpladebiler inde i billedet op til kåringen af Årets Varebil.

Bilerne var: Citroën C4 Picasso, Fiat Ducato, Ford Transit 2 Tons, Ford Transit Connect, Kia Carens Van, Mercedes-Bens Sprinter, Nissan Qashqai Van, Opel Meriva 1,6 CDTi Van, Suzuki S-Cross Van, Toyota Sportsvan 1,6 Van, Toyota Auris Hybrd Touring Sports Van og Toyota Proace.

Et kik indenfor i den ny Ducato.

juni/JULI 2014

DTL magasinet

29

test lastbil

MercedesBenz SLT Test

SUVERÆN KRAFTKARL

Actros SLT 4163 med Goldhofer blokvogn i alt 170 tons.

testkører

Det kunne lyde som en selvmordsmission - men teknikken virkede Tekst og fotos: Finn Bjerremand

S

Münsingen æt dig bag rattet i et blokvognstog på 170 tons.

Kør op ad en bakke med 7 procent stigning.

Og slip så alt – speeder, bremser og selv håndbremsen.

Ja, det lyder som et selvmordsforsøg.

Sådan lød forholdsordren fra Mercedes’ demodriver imidlertid ved introduktion af den nye Mercedes SLT-serie. Det foregik på et gammelt militærområde ved Münsingen i Sydtyskland.

Med en almindelig transmission

30

DTL magasinet

var vogntoget rullet baglæns og endt særdeles uheldigt.

Men ikke i denne blokvognstrækker med en TRK Voith turbo-retarderkobling. Vogntoget rullede nemlig kun en lille meter baglæns, inden elektronikken styrede motorens omdrejningstal op i nærheden af 800 o/m. Derved kom turbokoblingens tryk op, så vogntoget helt automatisk holdt stille. Efter et halvt minut bomstille trådte jeg igen på speederen, hvorefter vogntoget stille og roligt satte i gang.

Imponerende og fascinerende!

Efter at have sat i gang skiftede transmissionen lynhurtigt over til fast forbindelse, så det var den normale tørkobling, som forestod skiftearbejdet, og herefter skiftede den kraftige PowerShift gearkasse med automatiseret gearskifte stille og roligt opad, så den nye 6-cyl. rækkemotor konstant kunne følge med.

Det er tre et halvt år siden, Mercedes lancerede Voith TRK, som en ny transmissionsløsning til sine sværgodstrækkere med V8-motorer.

Siden har Mercedes fornyet og udvidet sit lastvognsprogram ret kraftigt

FINN BJERREMAND med mange nye Euro 6-serier. Og dermed et farvel til de kendte V6 og V8-motorer til fordel for nye effektive 6-cyl. rækkemotorer.

Nu var turen så kommet til SLTserien - Schwer-Last-Transporter, som Mercedes har en 80-årig tradition for at producere.

Med overgangen til den nye Actros platform, er SLT-serien samtidig blevet til to: Actros SLT og Arocs SLT.

juni/JULI 2014

Dette symbol lyser i displayet, når TRK arbejder.

Actros udgaverne fås med det store GigaSpace førerhus eller BigSpace og luftaffjedring, mens Arocs udelukkende leveres med førerhusene BigSpace eller StreamSpace og med bladfjedre.

Til gengæld kan Arocs også leveres med træk på alle fire aksler. Det er højden på Arocs-chassiset, der betyder at der ikke også er plads til GigaSpace førerhuset, hvis man skal holde sig under 4,00 m i højden.

Ud over motorerne omfatter fornyelsen nye førerhuse, chassisrammer m.v. Og nok så vigtigt en ny og forbedret Voith TRK turbo-retarder kobling. Det er den helt unikke løsning for en blokvognstrækker, der skal kunne sætte i gang og rangere under alle mulige forhold og med endog meget store belastninger.

Den forbedrede TRK-kobling er et enormt fremskridt. Den arbejder enkelt og kobles hurtigt ud, når der er sat i gang, så den direkte kraftoverføring i stedet tager over. Det glæder vognmandens vedligeholdelseskonto og brændstofforbruget.

Tidligere anvendtes der ofte en WSK-løsning (wandlerschaltkupplung) med en hydraulisk momentomformer, som var god i kombination med mindre motorer, fordi den næsten fordoblede momentet ved igangsætningen. Med dagens store motorer, som Mercedes' nye 6-cyl.

OM473 på 15,6 l slagvolumen og en topeffekt på hele 460 kW / 625 hk samt et maksimalt drejningsmoment på 3000 Nm er det ikke længere nødvendigt med mere moment.

OM473, der også findes i to lidt mindre versioner på h.h. 425 kW / 578 kh / 2800 Nm samt 380 kW / 517 hk / 2600 Nm, er en meget arbejdsom motor, der ved hjælp af Common Rail brændstofindsprøjtningssystemet X-Pulse, samt BlueTech teknologi omfattende EGR (udstødningstilbageførsel),

juni/JULI 2014

SCR-katalysator og partikelfilter overholder Euro 6-normen.

TRK virker i kombination med Mercedes G 280-16, en PowerShift gearkasse med automatiseret gearskifte med 16 fremadgående gear, der derved har stor spredning.

Transmissionen giver chaufføren mulighed for at vælge mellem flere køreprogrammer, herunder Power (gearskifte ved et lidt højere omdrejningstal) og Heavy (hurtige gearskifte ved endnu højere omdrejningstal).

Heavy klarer uden problemer belastninger på op til 250 ton på en 10 procent stigning. I standard-mode er køreprogrammet tilpasset kørsel med lav belastning eller tom vogn, og der er også en ECO-roll funktion, som kan spare på brændstoffet.

Der er også et ranger-mode, hvor man kan få SLT til at bevæge sig ganske langsomt frem eller tilbage.

Det vil glæde mange blokvognschauffører, når de skal skubbe tunge laster på plads.

Rekord bremsekraft Som navnet beskriver i TRK, indeholder Turbo-retarderkoblingen også en meget kraftig retarder, der bremser med hele 350 kW (476 hk). Og sammen med den meget effektive

motorbremse HPEB (High Performance Engine Brake – ydelse på hele 475 kW - 646 hk), giver det virkelige gode bremsemuligheder. I sammenhæng, dvs. bremserne arbejder sammen og afpasser selv i forhold til motoromdrejningstallet, giver det en bremsekraft på 720 kW (979 hk).

Rekord inden for lastbilteknologi.

Både den store motor og TRK kræver dog masser af køling, så kølingen suppleres med et køletårn bag førerhuset.

Også til tippeladskøretøjer De gode erfaringer med TRK gør, at Mercedes har valgt at tilbyde transmissionsløsningen til Arocs, som er en rigtig entreprenørlastvogn, og til Actros i 6x4 udgaver. En rigtig god løsning, som vi uden tvivl vil komme til at se i mange entreprenørlastvogne fremover.

Det skal selvfølgelig ses i relation til hvor meget en typisk konverter-løsning koster eller vedligeholdelsen af en almindelig koblingsløsning. Ifølge Mercedes i Danmark koster en TRK løsning mindre end 100.000 kroner, og i forhold til WSK løsningen, vejer TRK ca. 80 kg mindre.

SLT har også fået et nyt chassis, og der er tale om kraftige rammer.

Actros har en ramme, der 8 mm tyk

Affjedringen er i stand til selv med store skammelbelastninger at klare endog store udsving

Kølingen af den store Euro 6-motor og transmissionen kræver fri luftgennemstrømning og al udstyret bag førerhuset må ikke lukkes til som et skab.

og 834 mm bred, mens Arocs med stålaffjedring har en 744 mm bred ramme, der er 9 mm tyk. Tandembogien i bag er udstyret med to 16 ton drivaksler, så bogien kan klare enorme påvirkninger. På Actros er ophænget fire luftbælge på hver aksel. Forakslen på 6x4 og forakslerne på 8x4, er med parabelfjedre, og er tilgængelige med maks. akseltryk på h.h. 7,5 ton, 8,0 ton eller 9,0 ton.

Mellemakslen kan som ekstraudstyr leveres med luftaffjedring og med elektronisk-hydraulisk styring.

SLT 8x8 er samtidig udstyret med Mercedes nye Servotwin styre-system, der blev lanceret til entreprenørlastvognene sidste år, og som gør det til en leg at dreje rattet.

Mest suveræne til dato Det er den mest suveræne lastvogn til tungtransport, jeg nogensinde har kørt med! Og jeg har kørt mange.

Mercedes stillede mange fuldtlastede SLT-de blokvognstog til rådighed, så der var alle muligheder for at få lov til at prøvekøre dem – fra bakker til ”kravlegårde”, hvor vognens evne til at manøvrere inden for snævre rammer blev afprøvet.

Det er sådan, at Actros SLT bare sætter i gang eller bremser alt efter, hvad man finder på. Meget forskelligt fra dengang, chaufføren selv måtte skifte gear. Der er nemlig heller ikke plads til fejltagelser, når man er på vej op ad bakke med stor last.

PowerShift gearkassen skifter gear lynhurtigt.

Faktisk så man tænker: det går ikke - det klarer den ikke. Men det gør den.

Mercedes fører kapløbet på tungtrækker-feltet. ■

DTL magasinet

31

NYHEDER teknik

Ny 450 hk Scaniamotor nøjes med AdBlue Af Finn Bjerremand

S

cania lancerede i 2007 i sit nye 13 liters motorprogram Euro 5-motorer, som kunne overholde emissionskravene ved blot at anvende højtrykindsprøjtning, variabel

turboladning og EGR udstødningstilbageførsel.

Sidstnævnte blev dengang fremhævet som fremtidens løsning for rensning af udstødningen hos Scania, idet SCR-katalysatoren med påfyldning af AdBlue blot var

KURSER MED FOKUS PÅ MILJØ OG RENOVATION Har du brug for efteruddannelse inden for miljø og renovationsområdet, så har Syddansk Erhvervsskole kurserne for dig.

Synes du, at sortering og bortskaffelse af affald på en miljørigtig måde lyder interessant? Så er vores renovationsrettede AMU-kurser lige noget for dig.

Du kan vælge imellem: • • • • • • •

et overgangsfænomen, som ville forsvinde igen – lød det.

I 2011 introducerede Scania de første Euro 6-motorer, som netop var ud af 13 liters serien, og der blev både anvendt to-trins kølet EGR samt SCR-katalysator, for at kunne overholde de strenge krav.

Allerede i maj sidste år blev anden generation af Euro 6-motorerne introduceret hos Scania, hvor EGR-systemerne var blevet kogt ned til ét trin i køling. Og blandt rækkemotorerne dukkede samtidig 320-, 360- og 410 hk-versionerne op med en ”SCR-only”-løsning. Det betyder, at motorernes udstødning ikke recirkuleres ved hjælp af et EGR-system, der jo ellers var den ultimative løsning ifølge Scanias motorteknikere tilbage i 2007.

410’eren har fået rigtig god kritik og er blevet rost til skyerne rundt

omkring i Europa. Her på DTL Magasinet har vi i det seneste nummer også kørt en lang sammenligningstest med en Scania R 580 V8’er, hvor den effektive rækkemotor klarede sig rigtig godt.

Nu har Scania motorudviklere imidlertid lykkedes med en 450’er, der i fremtiden også vil kunne leveres i en ren SCR-version. Den kræver blot tilsætning af AdBlue for at få renset udstødningen.

Den helt store fordel ved ”SCRonly løsningen” er, at brændstofomkostningerne gerne skal blive mindre end ved versionen med både EGR og SCR, som fortsat markedsføres. »Fremskridtet med 13-litersmotoren i 410-version med ”SCR-only” har fået os til at gå videre ad dette spor, da det indebærer mindre kompleksitet og lavere brændstofforbrug,« siger Joel Granath, chef for Scanias

EU-kvalifikationskurser – lovpligtigt 5 dage Affaldsfraktioner – 2 dage Dagrenovation sikkerhed – 2 dage Håndtering af olie og kemikalieaffald – 3 dage Erhvervsaffald – 2 dage Storskrald – 1 dag Grundlæggende flakkøretøjer – 2 dage

Videncenter Stort & småt . Højt & lavt . Langt & bredt Let & for tungt syn af store Køretøjer

For yderligere oplysninger kan du kontakte: Lis Netterstrøm Sinnbeck Frederiksen, tlf. 6312 6406, mail lnsf@sde.dk Du kan også læse mere på sde.dk/renovationskurser

Vi syner alt påYhjul ou name it!

HUSK

Vi er også motorkontor

5 4 E d e V THOMAS’

Frostvej 3 7100 Vejle Tel.: 2519 2416 www.thomasbilsyn.dk

Frostvej 3, 7100 Vejle EXXIT 59 Tel.: 2519 2416 www.thomasbilsyn.dk

produktudvikling på lastvognssiden. »Vore kunder har nu 18 varianter af Euro 6-motorer at vælge imellem.

Det giver unikke muligheder for at skræddersy drivlinjen for optimal præstation, uanset kørselsmønster og type.

Den nye motorvariant – DC13 147 – fordrer hverken turbo med variabel geometri eller EGR-køling af nogen art.

Præcis som den ekstremt

brændstoføkonomiske 410’er, der blev introduceret sidste år, er denne motor ideel ikke mindst for europæiske fjerntransportkunder, der prioriterer lavt forbrug, og som samtidig ikke vil give afkald på drejningsmoment og førerkomfort,« fortsætter Joel Granath.

Ifølge vore egne beregning vil den i en Scania Streamline, alt andet lige, spare brændstofkontoen for ca. 1 procent diesel sammenlignet

med versionen med både EGR og SCR. Motorer med ”SCR-only”teknologi fordrer til gengæld mere AdBlue. For Scanias vedkommende handler det under normale omstændigheder om i snit 6 procent af dieselforbruget, mens motorer med både EGR og SCR normalt ligger på et forbrug på 3 procent.

Den nye DC 13 147 har lige som forgængeren et imponerende drej-

ningsmoment på max. 2.350 Nm, der er til stede allerede ved 1.000 o/m. Det giver gode anvendelsesmuligheder. »Vi er overbeviste om, at Scanias 450’er ”SCR-only” bliver en attraktiv drivkilde på markedet,« siger Joel Granath. Ud over brændstofbesparelsen er den nye motorversion også lidt lettere. ■

HELE BRANCHEN SAMLES PÅ ELMIA ELMIA, JÖNKÖPING, DEN 20.-23. AUGUST 2014, WWW.ELMIA.SE/LASTBIL Hjælp til indkvartering?

Jönköpings Hotell och Konferensbokning +46 (0) 36-10 71 71

NU OGSÅ ND PÅ SJÆLLA

NYHEDER køre- hviletider

Jens-Ole Larsen, forrest, har netop fået installeret Tacho Online i alle sine lastbiler. Her bistået af TungVognsSpecialistens direktør Carl Peter Frederiksen, tv., og tachografekspert Thomas Albrechtsen.

Han viser den lille elektroniske boks, TVS Tracker, der sluttes til tachografen og køretøjets CANbussystem. Trackeren har et SIM-kort i sig, så man kan kommunikere trådløst med enheden hjemmefra kontoret.

Tacho Online tilbydes gratis til alle DTLs medlemmer. Tacho Online opbevarer alle dine køre- hviletidsdata og holder styr på, at køre-hviletiderne bliver overholdt.

Slut med køre- hviletidsbøvl Slagelse Transportcenter kobler sig på Tacho Online med trådløs dataoverførsel Tekst og foto af John Larsen

S

elv bagatellerne er der styr på. Og chaufførerne slipper for at huske på at tømme deres førerkort.

Nu sker det automatisk med trådløs overførsel af alle kørehviletidsdata.« Charlotte og Jens-Ole Larsen, Slagelse Transportcenter/ HLS Fragt, nikker anerkendende til de første resultater efter skiftet til DTLs køre- hviletidsservice, Tacho Online og TVS Track, der sørger for trådløs overførsel af data fra lastbilerne til kontoret.

Fragtmandsparret, der blev Årets Transportvirksomhed 2013, skiftede til DTLs gratis medlemstilbud for lidt over en måned siden med hjælp fra deres faste it-partner Thomas Albrechtsen, der har firmaet D.T. Autoteknik og er ekspert i installering og servicering af tachografer, fartskrivere, hastighedsbegrænsere med mere. »Det er første gang, jeg monterer

34

DTL magasinet

Tacho Online med boksen til den trådløse transmission af data, og det fungerer godt. Systemet har vist sig at være velegnet til fx entreprenørvirksomheder, der også kæmper med køre- hviletidsbøvlet,« siger han. Han erfarede dog, at nogle lidt ældre tachografer skulle udskiftes, fordi de ikke var forberedt til trådløs kommunikation.

Hos Slagelse Transportcenter er alle de 41 lastbiler ud af den samlede bilpark på ca. 65 last- og varebiler udstyret med det nye køre- hviletidssystem. Charlotte og Jens-Ole Larsen lister op, hvorfor de har koblet sig på: - Alt går fuldautomatisk. Nu skal chaufførerne fx ikke længere spekulere på at huske at tømme deres førerkort, og »jeg slipper for at lege mor for dem«, som Charlotte siger.

- Kontoret har en hurtig oversigt over chaufførernes kørselsmønstre og –vaner.

- Tacho Online fungerer på tværs af lastbilmærker.

- Meget simpelt at bruge, og der er rapporter på alt.

- Det er DTLs eget gratis produkt.

Og som Jens-Ole tilføjer: »Det er en god idé at tilbyde servicen gratis til DTL’erne. Det holder på medlemmerne og får nye til at melde sig under fanerne.« Her er kort fortalt, hvad Tacho Online går ud på: It-systemet sørger for at opbevare alle køre- hviletidsdata på en kæmpe server på internettet. Vognmændene kan også styre alskens tidsfrister via Tacho Online. Og der sendes automatisk en ugeoversigt hver mandag morgen til vognmanden med kommende frister. Der leveres også rapporter med eventuelle kørehviletidsovertrædelser. »Desuden kan vi meget let gå ind med support, hvis vognmandens data indkaldes til virksomhedskontrol, eller der opstår en tvivlssituation,« supplerer direktør Carl Peter Frederiksen, TungVognsSpecialisten,

TVS Track består af en elektronisk kommunikationsboks (TVS Tracker), der dels tilsluttes til tachografen dels til køretøjets CANbus-system eller FMS. Den har et SIM-kort, så man kan kommunikere trådløst med enheden.

Der tilbydes fire løsningsmodeller alt efter vognmandens behov.

Tacho Overvågning er en overbygning på Tacho Online med en personlig service, hvor TungvognsSpecialisten frigør vognmanden fra al administration af køre- hviletiderne – herunder tjek af overtrædelser m.m. samt udfører kørehviletidssupport.

der leverer Tacho Online og bl.a. rådgiver i køre- hviletidsspørgsmål. »Vi kan slå vognmandens data op på vore egne computere og levere rådgivningen fra vores kontor i Roskilde.« Han ser også noget værdifuldt i, at når der er orden i køre- hviletiderne i virksomheden, så giver det et positivt udslag i hele virksomhedskulturen.

Cirka 500 DTL-medlemmer og ca. 650 virksomheder i alt er i dag tilknyttet Tacho Online. »Der kommer stille og roligt flere og flere på og i en takt, så vi kan følge med og hjælpe med tilslutningen,« siger Carl Peter Frederiksen. ■

juni/JULI 2014

medlemmerne jura

JURA-VINK

- MED EN VOGNSTANG DTLs medlemmer råder over jurister med transport som speciale, og DTLs arbejdsgiverforening har eksperter i bl.a. overenskomster, personalejura og arbejdsmiljø. Her er månedens gode råd og tips.

Istockphoto

resultere i en opsigelse. Det kan for eksempel være, hvis medarbejderen: • Igen og igen møder for sent • Er skyld i samarbejdsvanskeligheder • Ikke udfører arbejdet godt nok • Ikke følger virksomhedens regler • Ikke følger lederens instruktioner • Har et for stort fravær.

PERSONALE:

Skriftlig advarsel er vejen til saglig opsigelse ! Arbejdsgiveren har to formål med en skriftlig advarsel: At give medarbejderen en chance for at rette op på problemet. Og at undgå at skulle betale en godtgørelse for usaglig afskedigelse, hvis medarbejderen ender med at blive opsagt.

Her er en sag om en virksomhed, hvor der er samarbejdsproblemer.

Arbejdsgiveren er ikke i tvivl om, at det er lederen af afdelingen, der er den primære årsag til problemerne.

Arbejdsgiveren har talt med lederen om det flere gange, uden at det har hjulpet. Til sidst mister arbejdsgiveren tålmodigheden og opsiger lederen.

Lederen mener, at opsigelsen er usaglig og forlanger en godtgørelse for usaglig opsigelse. Det forstår arbejdsgiveren ikke noget af. De har jo talt om problemet så mange gange.

Derfor må parterne en tur i byretten, og her taber arbejdsgiveren med et brag. Han dømmes til at betale en godtgørelse på to måneders løn.

Så hvad gik galt?

Lær af det, dommeren sagde: For det første kunne dommeren godt se, at der var samarbejdsproblemer på virksomheden. Han kunne også godt se, at det nok var lederen, der var hovedårsagen. Dommeren troede også på, at arbejdsgiveren havde talt med lederen om det flere gange.

juni/JULI 2014

Men ene og alene fordi lederen ikke havde fået en skriftlig advarsel, der havde gjort det klart for lederen, at han ville blive opsagt, hvis han ikke forbedrede sig, var opsigelsen usaglig.

Dommen er et klassisk eksempel.

Arbejdsgiveren synes, at hans påtaler må have gjort det soleklar for medarbejderen, at han ville ryge ud, hvis der ikke skete en forbedring. Men når medarbejderen står i vidneskranken,

husker han et lidt andet forløb. Måske er der talt lidt om tingene, men det var bare sådan almindelig snak, som man nu engang har på jobbet. Så arbejdsgiveren risikerer at tabe sagen, fordi han ikke har sikret sig bevis for, at det har stået medarbejderen klart, at en opsigelse kunne blive resultatet.

Hvornår skal advarslen bruges?

I de situationer hvor det er medarbejderens egne forhold, der risikerer at

Med advarslen får medarbejderen mulighed for at rette op på det, og der gøres opmærksom på konsekvensen, hvis der ikke sker en forbedring.

Uden en advarsel i sådanne tilfælde er der stor risiko for, at en efterfølgende opsigelse vil blive kendt usaglig og dermed koste arbejdsgiveren en godtgørelse.

Derimod er advarsler som klart udgangspunkt ikke nødvendige, hvis virksomheden er ude i en afskedigelsesrunde på grund af nedskæringer eller omstrukturering. Men har en medarbejder allerede en advarsel, hjælper det selvfølgelig dér, hvor man fx ønsker at opsige en medarbejder med høj anciennitet, som ikke performer godt nok frem for en medarbejder med langt lavere anciennitet, men som er superdygtig.

En advarsel skal være så præcis og konkret som muligt. ■

forretningen

Pas på mundtlige aftaler ! DTL Magasinets juridiske side har før opfordret til at indgå skriftlige aftaler fremfor mundtlige. Det er fordi, rigtigt mange henvendelser kommer fra medlemmer, som har nøjes med en mundtlig aftale, som efterfølgende ikke efterleves af aftaleparten.

Det kan dreje sig om alt fra køb af fx en lastbil til 1.500.000 kroner til manglende afregning for kørsel for få tusinde kroner.

Problemerne opstår fx, når det leverede ikke lever op til det, man troede var aftalt. Eller når den købte lastbil går i stykker, og leverandøren ikke vil acceptere en reklamation.

Udfordringerne ved mundtlig aftale er mange. Så vær skriftlige!

Dog kan skriftlige aftaler også medføre problemer, hvis fx aftalen ikke er ordentlig udarbejdet eller alene afspejler den ene parts interesser.

Når der skrives en aftale (kontrakt), er det klart, at den skal afspejle det, der rent faktisk er aftalt. Det er derfor afgørende grundigt at læse kontrakten igennem – herunder standardvilkårene. De vil ofte indeholde ansvarsfraskrivelser, reklamationsbestemmelser og andre vigtige vilkår af stor betydning, hvis der opstår uenigheder.

DTL-medlemmerne kan inden underskrivelsen få hjælp hos juristerne hos DTL. Medlemmerne kan ringe til en jurist for at få mundtlig rådgivning og sparring om aftalen. Man kan også sende en kopi af aftalen til DTLs jurister, som gennemgår og kommenterer den.

Det ligger dog uden for rammerne af medlemsskabet at få hjælp til at udarbejde en hele kontrakt, men DTL har et samarbejde med advokatfirmaet Momentum, som mod medlemmets egenbetaling kan udarbejde hele kontrakten. Det sikrer juraen i aftalen.

DTL magasinet

35

overblik ERHVERVSPOLITIKKEN LIGE NU

Arbejdsgruppe skal se på kønsadskillelse af kvæg Et af DTL Dyrs mærkesager – at undgå adskillelse af hanog hunkvæg under transport – skal vendes igen i en ny arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen ser ud til at blive resultatet af en behandling i Folketinget af et beslutningsforslag rejst af Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører Dennis Flydtkjær. Debatten viste, at der er et flertal i Folketinget for at lempe konsekvenserne af EU-reglen, som både DTL, 3F og Dyrenes Beskyttelse vil af med – både for dyrenes og arbejdsmiljøets skyld.

Fødevareminister Dan Jørgensen kunne ikke stemme for DFs beslutningsforslag, men han kunne godt se, at der kan være situationer, hvor det er bedst at lade dyrene transportere samlet.

Den mulighed eksisterer allerede for landbrugerne selv i afstande under 50 km, så det er nærliggende at se på, om det ikke også kan gælde for transportørerne.

Derfor vil han nedsætte en arbejdsgruppe, som skal undersøge i hvilke konkrete situationer, det er fornuftigt at fravige EU-kravet om kønsadskillelse.

»Det er meget positivt, at alle Folketingets partier går ind for, at der skal ske noget nu,« siger DTLs

konsulent og sekretær for DTL Dyr, Lisbet Hagelund. »Det er meget fint med en arbejdsgruppe, men vi kan bestemt også støtte de politikere, der ønsker at ministeren fremsætter et løsningsforslag nu. Problemstillingen er jo kendt og anerkendt.«

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

Cabotagekørsel - hitord i EU-valgkampen

Højere bøder, skrappere regler og mere og bedre kontrol virker, konstaterer politiet.

Ulovlig cabotagekørsel halveret Ifølge Rigspolitiets Nationale Færdselscenter er antallet af brud på cabotagereglerne halveret siden 2012. Og det er en kæmpe sejr, mener DTLs adm. Erik Østergaard. Han understreger, at opgaven slet ikke er løst endnu.

Halveringen er et resultat af højere bøder, skrappere regler og mere og bedre kontrol, mener

politiet, der samtidig konkluderer, at regelændringerne og den voksende bevågenhed og indsats har virket efter hensigten. Det

synspunkt tilslutter DTL sig: »Vi ser jo nu et svensk lovforslag, der lægger op til at anlægge samme kurs overfor ulovlig cabotage. Det gør de selvfølgelig, fordi de kan se den positive virkning i Danmark,« fortsætter DTLchefen.

Politiets konklusion bekræftes fuldt ud af den svenske transportforsker Henrik Sternberg på baggrund af indberetningerne på en smartphone-app til hans Cabotageprojekt. Læs interviewet side 16.

På en Top Ti over de ord, der har trængt sig på i forbindelse med EU-valgkampen, er ordet cabotage.

Det ellers i samfundet lidet kendte fagudtryk fra transportbranchen blev brugt flittigt i debatterne blandt kandidaterne til Europa-Parlamentet op til valget 25. maj. Oftest sammen med ord som østarbejdere og social dumping. Og DTL gjorde sit til for at få transportens brandvarme emne i top på den politiske dagsorden.

Blandt andre har seniorforsker ved Dansk Sprognævn Pia Jarvad hæftet sig ved ordets hyppige fremkomst i valgkampen, og hun har taget ordet med på en Top Ti-liste. Her er de ni andre populære debatord: Euroskeptiker, fødevarebanditter, grænsebom, patentkoks, rejsecirkus, social dumping, social union, velfærdsturisme og østarbejder. Listen er bragt i Kristeligt Dagblad.

Tag Danmarks bedste rejseforsikring med på ferie Med Verdensrejseforsikringen fra Codan skal du kun tænke på forsikring én gang Særlige Den gælder nemlig alle dine private ferierejser i op til 60 dage i hele verden året aftalefordele rundt. for dig som er DTL medlem!

Codan er bedst i test

Forbrugerrådet Tænk Penge har blandt de ti største danske forsikringsselskaber kåret Codans Verdensrejseforsikring som bedst i test. Én rejseforsikring til det hele som en del af din indboforsikring betyder, at: • du slipper for at købe rejseforsikring, hver gang du rejser • vi dækker i hele verden • din bagage er dækket, hvis den bliver forsinket eller stjålet • du altid er sikker på at kunne få lægehjælp, uanset hvilket land du er på ferie i

Ring 33 55 50 50 - og få et tilbud

APR. 2014

DTL slog et slag for nummerpladekendelse Automatisk nummerpladegenkendelse bør snarest indføres, lød opfordringen fra DTL til skatteminister Morten Østergaard på et møde på hans christianshavnerkontor i sidste måned. DTLs adm. direktør Erik Østergaard og erhvervspolitisk chef Ove Holm kikkede forbi. »Det er et uhyre vigtigt redskab – ikke bare for at sikre fair vilkår i forhold til vejbenyttelsesafgiften men så sandelig også i forhold til kontrol af cabotagekørsel og social dumping. Desuden har SKAT selv en oplagt interesse i at få fremmet nummerpladegenkendelsen,

fordi den skatte- og afgiftsmæssige kontrol effektiviseres,« forklarer de to DTL-bosser.

Der faldt roser til ministeren for den bebudede, skærpede kontrol og håndhævelse af de udenlandske lastbilers betaling af vejbenyttelsesafgiften. Også loftet over

skattefri rejsegodtgørelse var på dagsordene hos skatteministeren.

Efter en DR-udsendelse for nylig, hvor der med rette blev sat kritisk spot på fusk med rejsegodtgørelsen, var der lejlighed til at påpege et særligt

Minister kæmper i EU for klare cabotageregler Transportminister Magnus Heunickes initiativ på sidste måneds transportministermøde, hvor han sammen med blandt andre den franske og tyske transportminister støtter en erklæring, der skal sikre et bredt samarbejde om at rette op på de uklare cabotageregler, vækker anerkendelse hos DTL: »Ministeren fortjener stor ros for, at han aktivt følger op på flere landes henvendelse i december til EU-Kommissionen om nødvendigheden af at se på regelsættet,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Transportministrene vil have en skærpet indsats mod social dumping og ulovlig cabotage, hvor udenlandske lastbiler, vogn-

mænd eller chauffører underbyder danske løn- og arbejdsvilkår imod reglerne.

Erik Østergaard vurderer, at Magnus Heunicke med sine aktiviteter i forhold til Kommissionens varslede retlige skridt mod Danmark allerede har demonstreret over for de øvrige transportministre, at han mener det alvorligt – og at hans støtte til yderligere arbejde med reglerne derfor har stor politisk signalværdi: »Ministerens kamp for en klar definition af en internationale tur og af en cabotagetur og den klare holdning mod yderligere liberalisering giver også andre lande blod på tanden,« fastslår DTL-direktøren.

aspekt af spørgsmålet om loft over skattefri rejsegodtgørelse, når det gælder vognmandserhvervet: »Loftet virker helt modsat det, som var begrundelsen for nedsættelsen som et værn mod social dumping, når det gælder vognmandserhvervet og lastbilchauffører. For udenlandske lastbilchauffører beskattes som udgangspunkt slet ikke i Danmark i modsætning til for eksempel mange udenlandske håndværkere. Loftet rammer derfor kun de danske selvkørende vognmænd og chauffører.

Særligt ramt er transporterne mellem Nordjylland og Sjælland på grund af køre- hviletidsreglerne, da det ikke er muligt at nå ud og hjem på én dag,« forklarer Erik Østergaard. »Mange østeuropæiske lastbiler og chauffører kører permanent rundt i Skandinavien på hjemlandets løn- og arbejdsvilkår. Ved at cirkle rundt mellem flere lande omgås cabotage-begrænsningerne med en systematisk kombination af tredjelandsture og cabotageture. Én ting er sikkert: De pågældende lastbiler sætter næppe nogensinde hjulene på hjemlandets jord, og chaufførerne udskiftes med fx tre måneders intervaller. Det er altså en systematisk omgåelse af reglerne. Dét set up mister Danmark vækst, arbejdspladser og skatteindtægter ved.« Endelig fik DTL lejlighed til at redegøre for bestræbelserne på at højne det faglige niveau i kurér- og varebilsbranchen, bl.a. ved stiftelse af netværk i DTL for kurér- og varebilsvognmænd. varebilsbranchen, bl.a. ved stiftelse af netværk i DTL for kurér- og varebilsvognmænd.

Grænsekrydsende lastbiler kan fortsætte som hidtil EUs transportministre tog på sidste måneds møde EUParlamentets holdning til sig om spørgsmålet om grænsekrydsninger af modulvogntog samt længere og tungere lastbiler.

Ministerrådet vil ikke ændre på forholdene i det nye direktiv om vægt og dimensioner.

Det glæder formand for Nordic Logistics Association, adm. direktør i DTL Erik Østergaard, der har lagt vægt på, at der ikke kommer barrierer for den nordiske trafik: »Når ministrene følger Kommissionens holdning og er på linje med Europa-Parlamentet kan vi se frem til en endelig vedtagelse. Både Rådet og Parlamentet har handlet hurtigt i denne sag, hvilket er godt for mere effektive, miljøvenlige og mere sikre lastbiler på Europas veje.« ”Opfattelsen er, at tingene kan fortsætte som hidtil,« påpeger Erik Østergaard.

Hvad angår mere sikre og aerodynamiske køretøjer er ministrenes enighed ifølge Erik Østergaard et skridt frem, men det vil tage tid at få disse køretøjer på markedet. Det er selvfølgelig beklageligt, så jeg vil opfordre lastbilproducenterne til at fortsætte med at udvikle og anvende andre løsninger, der bidrager til at gøre lastbiler endnu mere sikre og miljøvenlige.

Købes kontant

Lastbiler · Trailere · Entreprenørmaskiner FØLG OS PÅ FACEBOOK

facebook.com/euronor.dk

Kenneth Nielsen: +45 40 35 20 07 Lars Iversen: +45 40 35 20 08 Jan Løw-Larsen: +45 40 55 50 90

Hermesvej 15 · DK-6330 Padborg · www.euronor.dk · mail@euronor.dk

nye ansigter

Ny formand i Midtjylland Ole Rosgaard, Rosgaard A/S i Ravnstrup, har afløst Henning T. Lauritzen som formand for Midtjyllands Vognmandsforening.

Den hidtidige formand har måttet stoppe på grund af konkurs.

FOTO: FINN BJERREMAND

jubilæum

Så er der motorvej hele vejen fra Trekantområdet til Herning. 27. maj lykkedes det efter flere forsøg for transportminister Magnus Heunicke at klippe den specielle snor over, som markerede, at den sidste bid på Midtjyske Motorvej fra Vejle til Herning også er blevet til en rigtig firesporet motorvej. Det skete ved en festlig ceremoni i det sydlige Brande, hvor Vejdirektoratet i dagens anledning havde stillet telte og flag op.

Men allerede aftenen før begyndte bilerne at køre på det nye motorvejsstykke. Her har ministeren fået et stykke strikketøj, som skal hænges op på ministerkontoret, sagde han.

Blinde vinkler og store maskiner

Her er det glade lederteam, brødrene Hardy og Henry Jacobsen og Gitte Jacobsen, gift med Henry.

Jord og affald i 50 år I denne måned er det 50 år siden, vognmand Svend Jacobsen begyndte at køre med sin første lastbil. Og nu kan jubilæet fejres i en virksomhed, der har udviklet sig til en blomstrende forretning med 12 lastbiler, flere entreprenør-maskiner og 17 medarbejdere.

Selv om der er gået 50 år, er det fortsat 2. generation i skikkelse af sønnerne Hardy, 60 og Henry, 53, der nu sammen med Henrys kone, Gitte, 37, leder virksomheden. De to brødre er opvokset i firmaet i Holte, og da deres far døde i 1987, trådte de til og hjalp deres mor, Inge, med driften og overtog senere hele virksomheden, der i 1989 blev til et aktieselskab. Jubilæet blev fejret 2. juni.

38

Klar bane til Herning

FOTO: FINN BJERREMAND

Navne NOTER

DTL magasinet

På fars og Grundlovens Dag 5. juni nåede Danmarks største trafiksikkerhedskampagne, Trafiksikkerhed i Øjenhøjde, til Teknisk Museum i Helsingør, og mere end 500 børn og deres familier kunne i det gode vejr høre om, hvordan man undgår de farlige højresvingsulykker i trafikken.

I perioder var der kø for at komme op i lastbilerne. Her skulle børnene bl.a. svare på, hvor mange kegler man kunne se fra førerhuset, og hvor mange der faktisk var derude. Det fik det til at dæmre omkring de blinde vinkler.

Kampagnen passede godt ind i alt det, som museet viser. Bl.a. et stort opbud af maskiner og køretøjer fra det seneste århundrede.

Overalt kørte særprægede køretøjer rundt – eksempelvis en hollandsk damp-lastbil fra 1924, damptraktorer samt militære køretøjer.

Endvidere rykkede Zonens slukningskøretøjer ud, når en personbil blev sat i brand. Efter fuldført

slukningsarbejde blev bilen til publikums store gys kørt over af en af hærens kampvogne med en vægt på den gode side af 50 tons. Personbilen blev så flad, at den næsten kunne nøjes med et frimærke for at blive sendt væk.

Folk står i kø på museumsgrunden for at høre om højresving og blinde vinkler.

FOTO: CLAUS TJERRILD

DTL hjælper forældregruppe På grund af kraftigt udvidet lastbilkørsel de næste to år gennem byen til et større byggeri har en forældregruppe i Ølsted i Halsnæs Kommune taget sagen i egen hånd og sat en

offensiv i gang for bedre trafiksikkerhed for at undgå højresvingsulykker. DTL har derfor stillet undervisningsmateriale til rådighed for forældrene, og transportfirmaet SCT er gået aktivt med i indsatsen og sendt chauffører til skolen og forklaret om blinde vinkler og inviteret børnene op i førerhuset. Bl.a. er der gennemført en happening, ”VINK TIL DIN CHAUFFØR”, der skal sikre øjenkontakt mellem børnene og chaufføren.

juni/JULI 2014

FOTO: TUR

NYE MEDLEMMER Fyns Vognmandsforening Finn Jespergaard Strandgårdsparken 170 5600 Faaborg

Årets gulddrenge: Lager: Søren Kragh Christensen, JKF Industri A/S, AMU Nordjylland (tv.), og chauffør: Bjørn Nordskov, Tvis Vognmandsforretning A/S, UC Holstebro.

Årets DM vinder kommer fra Tvis Årets mesterskaber for transportlærlinge 24. maj hos EUC Syd i Aabenraa samlede 64 dygtige lærlinge, men i sidste ende var det vognmandssønnen Bjørn Nordskov, der gjorde sig fortjent til chauffør-guldet. Årets dygtigste chaufførlærling Bjørn Nordskov har ikke sine evner fra fremmede. Han er nemlig i lære hos Tvis Vognmandsforretning, som drives af Ove Nordskov, Bjørns far.

Men det, at han stort set er vokset op i en lastbil, får ikke Bjørn til at indrømme, at han havde forventninger om at snuppe en af de store pokaler med hjem fra DM for transportlærlinge 2014: »Min plan var slet ikke at vinde. Jeg tænkte bare, at det kunne være sjovt at prøve at være med. Og det var jo en super hyggelig og lærerig dag,« fortæller Bjørn, der kan kalde sig faglært godschauffør til efteråret.

Men til gengæld indrømmer farmand, at han havde høje forventninger til Bjørns deltagelse. Der er et vist ry at leve op til.

»Vores lærlinge har jo vundet en hel del pokaler gennem tiden. Blandt andet fik vi i alt 19 pokaler med hjem fra de nordiske mesterskaber i Norge i 2006. Og da Bjørn i år vandt 1. pladsen, blev jeg da både meget stolt og glad,« siger Ove Nordskov, der har drevet sin vognmandsforretning i 27 år og i øjeblikket har rundt regnet 25 ansatte – herunder begge sine sønner. Og den erfarne vognmand er ikke i tvivl om, at Bjørn i den grad er den rette vinder: »Bjørn er en rigtig dygtig fyr og en ildsjæl, og han fortjener i hvert fald anerkendelsen.« Inden for lagerområdet var det Søren Kragh Christensen, som er i lære hos JKF Industri A/S, der løb af med sejren.

Mesterskaberne arrangeres af TUR i tæt samarbejde med landets transportskoler og en række sponsorer: Volvo Group Trucks Danmark A/S, Danske Fragtmænd A/S, 3F, ATL, DI, DTL, TSU, ITD, GUU, Constructor Danmark A/S, Lastbilmagasinet, Projob.

Kjøbenhavns Vognmandslaug Flemming Hansen Møbeltransport Skansørevej 9 3000 Helsingør Nordjysk Vognmandsforening Kenneth Meilby Transport ApS Tavervej 65 9270 Klarup

Nordre Birks Vognmandsforening Steen Petersen Rosenhøjvej 17 3000 Helsingør Sjællands Vognmandsforening Bartels Transport Ottestrupvej 3 4100 Ringsted

DTLs arbejdsgiverforening John Pilegaard Lykkemarken 34 5600 Fåborg Finn Jespergaard Strandgårdsparken 170 5600 Faaborg

Knud Korsbæk & Sønner ApS Kokkedalsvej 59 9460 Brovst

FOTO: SCANIA

Fra erhvervspraktik til kongeligt håndtryk Lastbilmekaniker Christina Christensen fra Scania i Aarhus kom ind i transportbranchen som folkeskolepraktikant på værkstedet i Tilst. Her blev man imponeret over den målrettede pige, der viste sig at mene det alvorligt. Det blev til en læreplads, og som 4. års-lærling indgik hun på lige fod med de udlærte mekanikere. Svendebrevet kom i hus og dernæst fastansættelse. Og i sidste måned fik hun overrakt en fortjenstmedalje af HKH Prins Joachim. Her var sikkerhedsskoene dog skiftet ud med høje hæle.

juni/JULI 2014

VELKOMMEN TIL FINN JESPERGAARD TRANSPORT »Vi har fået en fælles vognmandsforening for de alle fynske vognmænd, og det bakker jeg op om. Vognmændene er nødt til at stå sammen i et fagligt fællesskab, og samtidig åbner det nye døre rent forretningsmæssigt. Det er jeg sikker på,« siger vognmand Finn Jespergaard, Faaborg. Han driver en vognmandsforretning med specialtransporter, og han råder over en blokvognstrækker og to multitrækkere. Desuden har han sammen med ERA-transport A/S i Odense firmaet Specialtransporten-Fyn ApS.

Billedtekst

DTL magasinet

39

Sorteret Magasinpost ID NR. 42310

Køge Havn, Skandinavisk Transport Center og Køge Jorddepot repræsenterer en af de hurtigst voksende transportklynger i Danmark.

De kommende år udvider vi i bogstaveligste forstand Køge – både til lands og til vands. Tilsammen tegner vores tre virksomheder sig inklusiv afledt virksomhed faktisk for ca. 12 % af Køge Kommunes arbejdspladser.

En del af arbejdstiden bruger vi på at forsyne konsumenter i hele Storkøbenhavn med varer samt ved at være forsyningslinje for Bornholm.

Køge Havn er vokset med over 140%

Køge Jorddepot er en omfattende

2.000.000 tons gods om året. I de

Udvidelsen skabes bl.a. via modtagel-

inden for de sidste 10 år og er nu tæt på kommende år får havnen både mere areal,

større vanddybde og flere kajmeter, og når

Køge Jorddepot er fyldt op, betyder det en

fordobling af havnens areal på 400.000 m2.

Sam-tidig planlægges der yderligere en havneudvidelse på 250.000 m2.

Skandinavisk Transport Center har længe

haft udsolgt, og tager nu fat på dels en udvidelse på ca. 500.000 m2, dels en række

udbygning af erhvervshavnen i Køge. sen af godt 4.000.000 ton jord.

Pladsen skal bruges til både nytilflyttede virksomheder og til en række virk-

somheder, som flytter fra Køges Søndre Havn i takt med realiseringen af

Realdania By og Køge Kommunes

byudviklingsselskab Køge Kyst. Køge er

altid et besøg værd, og det gælder også vores transportklynge.

store bygge- og anlægsarbejder i forbin-

delse med etableringen af den kommende mellem København og Ringsted.

Transportklyngens bruttoeffekt på beskæftigelsen svarer i Køge Kommunes arbejdspladser til:

Produktionsværdien i transportklyngen udgør ca. kr.:

Køge Havn er en af Danmarks hurtigst voksende havne på gods og ekspederer årligt næsten:

Se mere på www.koegehavn.dk

Skandinavisk Transport udvides lige nu med:

Køge Jorddepot er et af Danmarks største og sikreste jorddeponier med plads til:

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon 2276 7855

jernbaneforbindelse