ER V OG DF BLEVET BLØDE I KNÆENE?

ER V OG DF BLEVET BLØDE I KNÆENE?

r Venstre og DF vendt på en tallerken og blevet bløde i knæene på social dumping-dagsordenen trods Kurt Beier-skandalen?

Det er ”prominente” vognmænd, der i det forgangne år er blevet mødt med anklager om bedrageri, menneskehandel, dokumentfalsk, ulovlig cabotage osv., og som enten har fået domme eller med stor sandsynlighed vil modtage domme i den kommende tid. Kurt Beier-skandalen fra Padborg udløste en lavine i den danske befolknings kendskab til og forståelse af, hvad der foregår i den mere end ”kreative” ende af dansk godstransport. Og måske var det dette, der omsider gjorde, at vi sidste år skulle opleve et enigt Folketing kræve, at der blev sat en stopper for alle rigets Kurt Beier-modeller.

Det var et enigt Folketing, der krævede nedsættelsen af det såkaldte Padborg-udvalg. Det var Venstres daværende formand og på det tidspunkt statsminister, Lars Løkke Rasmussen, som i kølvandet på Kurt Beier-skandalen igen og igen vendte tilbage til sagen som et skræmmeeksempel. Senest i valgkampen i maj og juni hvor Lars Løkke Rasmussen både på Facebook og såmænd også på DTL’s generalforsamling gjorde det klart, at vi ikke kan leve med hverken den udbytning af mennesker eller den unfair konkurrence, som Kurt Beier-skandalen afslørede.

Og det var partifællen Troels Lund Poulsen, dengang beskæftigelsesminister, der blev sat for bordenden for at finde en løsning og som nedsatte Padborg-udvalget.

Alt sammen rigtigt, godt og nødvendigt. Man skulle ikke tro, at der var noget at besinde sig på for politikerne på Christiansborg. Den ”kreative” ende af godstransporterhvervet findes stadig, som en anden nylig sag fra Padborg viste os. Og der er ikke endnu skabt rammer, der effektivt dæmmer op for al spekulationen i, E

Der skal hver- ken rystes på hænderne, vaskes hænder eller gøres andet end at give hinanden håndslag på, at nu sætter vi en stopper for det morads, som det seneste års skandaler fra Padborg er udtryk for.

hvordan man kan omgå både regler og almindelig anstændighed.

Det kan derfor også undre, at Venstre og Dansk Folkeparti, der begge var højlydte omkring behovet for at gøre op med fusk og kynisme i branchen, nu tilsyneladende ryster på hænderne.

Arbejdsmarkedets parter, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation, er vendt tilbage med et solidt og gennemtænkt forslag til politikerne. Men det er dette forslag, som visse partier nu gør alt muligt for at finde muligheder for at undsige og dermed løbe ikke alene fra ansvaret og fra tidligere holdninger men også fra den forargelse, de så højlydt delte, da billederne fra Kurt Beiers filippinerlejr løb gennem medierne for et år siden.

Jeg er fuldt ud klar over, at borgerlige politikere udsættes for et massivt pres fra kræfter i Padborg for at afvise forslaget fra arbejdsmarkedets parter, fordi, hævdes det, at det giver 3F en monopollignende status.

For hvad forestiller Venstre og DF sig? Hvis ikke den suverænt mest udbredte overenskomst for chauffører skulle være rettesnoren for niveauet, hvad skulle så? Alternativet ville jo være en undsigelse af arbejdsmarkedets parter og årtiers aftaler. Og hvis man lagde niveauet langt under, så får man jo ikke løst problemet.

Der er ikke bundet et organiseringskrav eller lignende op på aftalen. Og andre aftaler, der grundlæggende holder niveau, kan sagtens eksistere inden for rammerne af DA/FH-forslaget.

Det er decideret pinligt, hvis Folketinget ikke er i stand til at opretholde enigheden for at få sat en stopper for årsagerne til det, vi har set fra Padborg. Der skal hverken rystes på hænderne, vaskes hænder eller gøres andet end at give hinanden håndslag på, at nu sætter vi en stopper for det morads, som det seneste års skandaler fra Padborg er udtryk for.