DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 11, november 2021

DTL-Magasinet

DANSKE VOGNMÆND N R . 11 | 2 02 1 | 2 3 . Å R G A N G

FRA ARBEJDSDRENG TIL FØRSTEMEKANIKER NUL-EMISSIONSZONER TRUER

VOLVO: OMSTILLINGEN GÅR FOR LANGSOMT

VI TESTER DEN NYE IVECO S-WAY

→

INDHOLD

”Det er vigtigt at gøre sit benarbejde godt og tage nogle stykker til samtale.

Der skal man spørge lidt ind til deres baggrund. Ellers risikerer man måske at få en lærling, der alligevel ikke er interesseret.”

8

NUL-EMISSIONSZONER.

Flere kommuner barsler med planer om at indføre nul-emissionszoner efter kommunevalget. ­København er længst fremme.

Vognmand Frank Lange, Olaf Jensen A/S.

19INDHOLD 16 8 NUL-EMISSIONSZONER TRUER Udsigt til nul-emissionszoner i byerne på den anden side af kommunalvalget.

12 FRA ARBEJDSDRENG TIL FØRSTEMEKANIKER

20 CO2-KVOTER RAMMER TRANSPORTSEKTOREN MEP Søren Gade (V) advarer mod nye grønne skatter og afgifter.

22 NYSYNET TRAILER BLEV INDKALDT TIL SYN

KLIMA. VOLVO

efterlyser statstilskud til køb af klimavenlige køretøjer, hvis der skal komme fart på den grønne omstilling af den tunge transport.

30 DEDIKERET NORDISK LINKTRAILER Brugervenlighed og høj kvalitet kendetegner Michael Pedersens nye linktrailer.

33 SÅDAN HÅNDTERER DU MISBRUGSPROBLEMER

Læs om ghettodrengen, der omsider fik læreplads, og nu bestemmer på værkstedet.

Tjek lige, om din nye brugte trailer har overholdt alle syn også hos tidligere ejer.

Gode råd om, hvordan du håndterer misbrugsproblemer i din virksomhed.

16 OMSTILLING GÅR FOR LANGSOMT

24 NYT VÅBEN MOD FORURENING

35 HOLDER DU LUKKET MELLEM JUL OG NYTÅR?

Volvo efterlyser tilskud fra staten til de ellers for dyre klimavenlige køretøjer.

Færdselsstyrelsen intensiverer kontrollen med miljøsynderne på vejene.

Få gode råd om reglerne for julelukning af virksomheden.

19 LÆRLINGE GIVER OVERSKUD

26 EN MODERNE OG FLOT DESIGNET LASTBIL

36 GENERALFORSAMLINGER

Vognmand Frank Lange har gode erfaringer med at uddanne nye chauffører.

DANSKE VOGNMÆND’s Finn Bjerremand prøvekører den nye IVECO S-WAY.

Fem lokalforeninger har endelig kunnet holde deres generalforsamlinger.

Ansvarshavende redaktør: Adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: Redaktør Niels Møller Madsen (DJ), Selina Dravnfeldt, Thomas Rumph, Finn Bjerremand og Morten Lindbo. Annoncekontakt: Mediapunktet ApS, tlf. 5117 1424, mail: ar@mediapunktet.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 3.442.

Abonnement: kr. 495,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen.

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

2 | DANSKE VOGNMÆND | NOVEMBER 2021

FIND DTL

på Facebook og Linkedin og giv os et ’like’

→

LEDER

KLAP LIGE KLIMAHESTEN…

M

idt i oktober barslede Klimarådet med sin længe ventede rapport, ”Veje til klimaneutral lastbiltransport”.

Til stor overraskelse for os i DTL – Danske Vognmænd hældte Klimarådet brugen af biogas i den tunge transport af brættet. Med henvisning til, at nok er potentialet for biogas som brændstof stort i Danmark, men sådan er det altså ikke i resten af EU. I stedet, får vi at vide, skal vi køre på el og brint.

Klimarådet er i samme moment seriøst nok til at bemærke, at el og brint indtil videre ikke er en mulighed, hverken prismæssigt eller især til den store del af transportarbejdet, der ikke lige er citydistribution.

Men det hænger jo ikke sammen. At rådet på én gang kan diskvalificere biogassen og i stedet anbefale at vi kører på el vel vidende, at elektricitet som drivmiddel i en stor del af den tunge transport ikke er en option, som landet ligger, overrasker og ærgrer mig.

Der skal ske en kraftig udvikling af ellastbilernes konkurrencedygtighed, hvis Klimarådets vurderinger skal blive virkelighed. I dag er situationen den, at ellastbiler er meget dyre i anskaffelse, og samtidig har de klare begrænsninger, når det gælder lasteevne, rækkevidde og ladetider.

Den eneste konklusion, man med rimelighed kan komme med, er, at vi i dag godt otte år før, vi skal have reduceret den samlede danske klimaaftryk med 70 procent, ikke har nogen anelse om, hvordan den tunge transport skal bidrage synligt til det.

Det mest positive, man kan sige om rådets konklusioner, er, at de udtrykker usikkerhed om, hvad der er den rette vej til grøn omstilling for vognmændene.

Flere medlemmer af DTL er begyndt på egen hånd at eksperimentere med alternativer til diesel.

Alternativer, der vel at mærke kan anvendes, uden forretningen sættes over styr. Og i dagens Dan-

I dag er situationen den, at ellastbiler er meget dyre i anskaffelse, og samtidig har de klare begrænsninger, når det gælder lasteevne, rækkevidde og ladetider.

mark med vores kæmpestore svineproduktion gælder det især biogas. Der giver nemlig cirkulærøkonomisk mening at udnytte gassen fra gyllen fra svinene til brændstof, så vi på én gang mindsker klimaaftrykket og får bedre gødning ud af det i den anden ende.

Hvor står disse vognmænd efter Klimarådets udmelding? Har deres investeringer og engagement i den grønne omstilling af transporten så været forgæves? Det håber jeg sandelig ikke.

Det er for tidligt at drage en fuldstændig konklusion om, hvad lastbilerne skal køre på i fremtiden. Vi er stadig i en fase, hvor vi må være åbne over for flere teknologier for at se, hvordan de udvikler sig prismæssigt, teknologisk og i forhold til lasteevne, rækkevidde og lade-, fyldeog tankningstider.

Klimarådet anbefaler i deres rapport også en høj generel CO2-afgift som middel til at stimulere den grønne omstilling.

Jeg er enig så langt som, at afgiftspolitikken bør lægges om og fokusere på CO2, så det kan betale sig at skifte til klimavenlige teknologier, hvor de er tilgængelige. Men det er afgørende at sikre den internationale balance, så vi ikke sætter danske vognmænds konkurrenceevne over styr.

Transportbranchen er international, og man bliver nødt til at omstille og regulere branchen med det for øje. Ideelt set bør man regulere sektorens omstilling på internationalt niveau for at sikre lige konkurrencevilkår. Et forøget afgiftstryk risikerer desuden at kvæle transporterhvervets muligheder for at investere i fremtiden.

Klimarådet anbefaler, at regeringen snarest udarbejder en dybdegående strategi for den tunge vejtransport. Det hilser vi velkomment i DTL, og jeg regner som en selvfølge med, at vi bliver inddraget i det arbejde.

Adm. direktør Erik Østergaard Følg Erik Østergaard på Twitter: @erikoestergaard NOVEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 3

→

KORT & GODT

Foto: Niels Møller Madsen.

FÅ ORDEN I TILLADELSERNE Når en vognmand får godskørselstilladelser, modtager han en original, som skal ligge på hjemadressen. Han får derudover et antal kopier, som skal medbringes i bilerne.

Original og kopier ligner hinanden meget, men kan kendes fra hinanden på, at der står hhv. ”original” og ”kopi” på dem, samt at de har hvert sit nummer.

Hvis vognmanden ved en fejl får byttet rundt på original og kopi, så det er originalen, som kører rundt med lastbilen, er det en overtrædelse af godskørselsloven. Det koster en bøde på 10.000 kroner. Dertil kommer, at bilen får kørselsforbud, til der fremskaffes en kopi. Så et godt råd: Sørg for at medbringe de rigtige papirer i bilerne: kopierne i bilerne og originalen på firmaadressen.

Kilde: DTL – Danske Vognmænd

Foto: Scanpix.

HAR DU STYR PÅ

BROHØJDER?

Hvis man er i tvivl om højden på de broer og viadukter, man skal passere på en rute, som man planlægger at køre, kan det være en god idé at bruge Vejdirektoratets værktøj Trafikkortet med ”Vis information om frihøjder”. Her kan man indtaste bilens højde og definere en rute, hvor man så vil få vist højden på broer og viadukter

undervejs på statsvejnettet og nogle af kommunevejene. Trafikkortet kan også vise, hvor der er vægtgrænser, hvor man kan køre med modulvogntog samt tvangsruter for farligt gods. Hjemmesiden er her: https://trafikkort.vejdirektoratet.dk/ Kilde: DTL Kran Blok Erfa

Som en del af medarbejdernes sundhedsordning i PensionDanmark kan de tale med en læge via video. Også om aftenen og i weekenden. Videosamtalen foregår enten via PensionDanmarks app (”Din Pension”) eller hjemmesiden pension.dk. Onlinelægen har åbent alle hverdage kl. 8-21, mens der i weekenden og på helligdage er åbent kl. 9-17. Medarbejderne kan fx bruge onlinelægen, hvis de ikke kan finde tid til at besøge deres egen læge, eller hvis de ikke kan nå det inden for lægens åbningstid. Læs mere om mulighederne i medarbejdernes sundhedsordning på pension.dk.

Kilde: PensionDanmark

4 | DANSKE VOGNMÆND | NOVEMBER 2021

Foto: PensionDanmark

MEDARBEJDERNE KAN GÅ TIL LÆGE OVER NETTET

URIMELIGE ­VENTETIDER PÅ TILLADELSER En samlet transportbranche forsøger nu at råbe Færdselsstyrelsen op, så den kan få nedbragt de alt for lange ventetider på godskørselstilladelser.

I en fælles henvendelse til styrelsen skriver branchen bl.a.: ”Vognmænd efterlades i en urimelig venteposition og bliver hårdt ramt på deres levebrød, når rutinemæssige udstedelser af tilladelser trækker i langdrag. Det er uacceptabelt, og det skaber usikkerhed og frustration bredt i branchen. Lige nu befinder vi os tilmed i et marked, hvor der er massiv mangel på kapacitet. På godsområdet er de internationale og nationale logistikkæder ude af balance, og der opleves en stor efterspørgsel på vejtransport. Forlængede sagsbehandlingstider på tilladelser til både godsog persontransporten kan være med til at forværre den aktuelle situation yderligere.”

Brevet slutter med en opfordring til, at sagsbehandlingstiden på de konkrete ansøgningssager nedbringes samt, ”at der relativt snart tages initiativ til, at branchen bliver inddraget i den konkrete og praktiske udmøntning, hvilket vi hermed stiller os til rådighed for.”

Bag henvendelsen står DTL – Danske Vognmænd, Dansk Erhverv, ITD, Danske Speditører samt Dansk Persontransport.

Kilde: DTL m.fl.

Med jer hele vejen Brobizz gør livet bag rattet nemmere og billigere, uanset om du skal på tværs af Danmark, krydse Øresund eller ud i Europa. Sammen med vores partnere udvikler vi sammenhængende betalingsløsninger til glæde for bilisten, virksomheden og samfundet.

Læs mere på brobizz.com/erhverv eller ring til os på telefon 7080 8081

→

KORT & GODT

SAGT & SKREVET Tripper for at komme ud at køre ”Jeg har en læreplads klar og en mester, der ­spørger om, hvorfor jeg skal sidde på skolen og trille tommel­fingre i stedet for at lave noget.”

VÆR PÅ VAGT ­OVERFOR

MISTÆNKELIGE

Chauffør Jesper Gammelby Jensen til TV Midtvest om de lange ventetider på at komme til køreprøve.

MAILS

Til at blive bims af ”Jeg er helt bims oven i hovedet. Jeg holdt foredrag på transportmessen i Herning om de nye regler, og en uge senere får jeg så at vide, at det er taget af bordet.”

It-kriminelles vej ind i en virksomhed sker ofte via mails - såkaldt phishing, der forsøger at lokke virksomhederne til at overføre penge til hackerens egne bankkonti eller trykke på et link, der kan låse virksomhedens filer, hvorefter der afkræves løsesum. Det er derfor vigtigt at være kritisk overfor mistænkelige mails, så medarbejdere i virksomheden ikke klikker på et ondsindet link, download­er et dokument inficeret med virus el.lign. Herunder er en række gode råd, hvis du modtager en mistænkelig mail:

Thomas Krebs, direktør i SKAD, brancheorganisationen for danske opbyggervirksomheder, til Lastbilmagasinet om, at udspillet til en ændret synslov for tunge køretøjer er udsat indtil videre.

Chauffører er lim ”Lastbilchaufførerne er den lim, som holder vores forsyningskæder sammen. Uden dem er vi ude af stand til at flytte varer fra landbruget til varehusene.”

• Spørg dig selv: Bør jeg modtage denne mail?

• Send aldrig fortrolige oplysninger • Tryk aldrig på links i mistænkelige mails • Tjek afsenderens mailadresse • Ring til afsenderen, hvis du er i tvivl

Andrew Opie, leder af British Retail Consortium, til Mobilitywatch.dk om chaufførkrisen i Brexit-ramte Storbritannien.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen

”Med deres holdning beskytter ordførerne desværre branchens pjalte­proletariat og lykkeriddere, som kan gå ud og købe et brugt vrag af en varebil og med det samme byde sig til i markedet.”

NYT CIRCLE K-TRUCKANLÆG I AALBORG Den 28. oktober slog Circle K dørene op for et nyt truckanlæg på Otto Mønsteds Vej i Aalborg SV. Truckanlægget giver nye og bedre tankningsmuligheder for virksomheder og chauffører i Nordjylland. På anlægget kan der tankes Miles Diesel, og som noget helt nyt kan man også tanke AdBlue. Hos Circle K ser man frem til, at det nye truckanlæg også vil gøre noget godt for klimaet, idet man ser flydende brændstoffer såsom HVO og Power-to-X som en del af den fremtidige løsning for den tunge transport.

Thomas Jensen, vognmand og formand for Specialforening­ en for Kurér- og Varebilstransportører (SKV) i debatindlæg i Børsen som reaktion på et indlæg fra fem borgerlige ord­ førere, hvori de afviser at afskaffe 11-kilosreglen.

P-afgifter handler ikke om penge ”Og så handler det ikke så meget om at få penge i kassen. Det er klart, at det vil vi gerne, men det handler også om princippet i, at man ikke skal kunne slippe afsted med at parkere ulovligt.”

Kilde: Circle K Foto: Circle K

Transportminister Benny Engelbrecht til JydskeVestkysten om den manglende succes med at kradse p-afgifter ind fra udenlandske chauffører og vognmænd.

Lidt uheldig vandgang - Det er jo ikke hver dag, vi har en bil, der falder i ­havnen, så det er lidt ­uheldigt, vil jeg sige.”

Vognmand Benny Nielsen, der er vognmand hos Fredsø i Nykøbing Mors, til TV2Nord om uheldet, hvor et lastvognstog fra firmaet rullede af Hvalpsundfærgen.

6 | DANSKE VOGNMÆND | NOVEMBER 2021

Foto: Niels Møller Madsen.

Pjalteproletarer og ­lykkeriddere

Få mere end 75 gode truckstationer at holde næste tankepause på Med et OK Truck Diesel-kort kan dine chauffører nemt tanke lige i nærheden. Vores stationer ligger strategisk med gode tilkørselsforhold, AdBlue og meget andet, som sparer dig tid, hver gang dine chauffører har brug for en tankepause. I en travl hverdag er det mere end OK. Vil du også spare tid? Ring til os nu på 89 32 25 40.

21167

Se flere fordele på ok.dk/transport

→

ERHVERVSPOLITIK // NUL-EMISSIONSZONER

NUL-EMISSIONSZONER TRUER EFTER KOMMUNALVALGET Skal der indføres nul-emissionszoner på den anden side af kommunalvalget i november? Det vil borgmesterkandidaterne i nogle af landets største byer ikke udelukke på sigt. I København bør den tunge transport dog allerede nu berede sig på skærpede krav, der begrænser lastbiltrafikken i centrum.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

V

Niels Møller Madsen

ognmændene kan ikke fortænkes i at betragte kommunalvalget i midten af november som en skæringsdato, hvorefter det bliver væsentligt vanskeligere at drive forretning ved at køre ind i de større byer. Særligt i København er der grund til at have et politisk øje på hver en finger, der griber om rattet.

For den socialdemokratiske kandidat til overborgmesterposten, Sophie Hæstorp Andersen, er til sinds drastisk at reducere den tunge transport i byen.

"Trafikken i København udgør en af de allerstørste udledninger af CO2. Derudover støjer den og er kilde til lokal luftforurening, særligt langs vores store indfaldsveje. De udledninger skal vi nedbringe, og det betyder, at vi skal ændre på vores trafikmønstre i byen. Jeg ser derfor gerne, at vi indfører flere storskalaforsøg med bl.a. nul-emissionszoner, som det der var i sommers i Middelalderbyen. Forsøgene skal føre til flere nul-emissionszoner, hvor vi satser mere på elbiler og andre fossilfri køretøjer, cyklisme og mere menneskelige byrum," skriver den sandsynligvis kommende københavnske overborgmester i et skriftligt svar på mail til DANSKE VOGNMÆND. 8 | DANSKE VOGNMÆND | NOVEMBER 2021

Odense: Nul-emissionszoner kan komme i spil Indførelsen af nul-emissionszoner er et drakonisk redskab, som generelt vil udelukke alle andre køretøjer end dem, der kører på brint og el. Regeringen og dens støttepartier har med aftalen ”Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling”, som blev indgået midt i september, udstyret kommunerne med muligheden for at erklære afgrænsede dele af bymidterne for nul-emissionszoner. De første zoner kan være en realitet allerede om godt et år i 2023.

Et stort flertal i byrådet i Odense Kommune vedtog i september 2021 "Klimahandleplan 2022", som bl.a. udstikker en række reduktionsmål frem mod 2030. Ifølge planen skal transporten bidrage med en reduktion på 150.000 tons CO2 pr. år ud af sammenlagt 490.000 tons - altså lige knap en tredjedel. Kan det så tilvejebringes uden en nul-emissionszone i Odense, som kommunalpolitikerne snart får magt til at indføre?

- På transportområdet skal vi nå vores mål for reduktion af CO2 med langt mere kollektiv trafik som el-busser og letbane, flere elbiler, og så kan nul-emissionszoner også komme i spil. Men nul-emissionszoner er aldrig et selvstændigt mål i sig selv. Når vi i Odense skal videre med vores

”Jeg ser gerne, at vi indfører flere storskalaforsøg med bl.a. nul-emissionszoner, som det der var i sommers i Middelalderbyen. Forsøgene skal føre til flere nul-emissionszoner, hvor vi satser mere på elbiler og andre fossilfri køretøjer, ” skriver Sophie Hæstorp, spidskandidat til overborgmesterposten i Københavns kommune.

grønne mobilitetsplan for indretningen af fremtidens transport i Odense, vil det dog kræve, at vi kan anvise andre veje til at reducere CO2, hvis vi skal undgå, at zonerne bliver et element i planlægning­ en, forklarer borgmester Peter Rahbæk Juel (S) med henvisning til ambitionen om at vedtage en mobilitetsplan i senest 2023, der bygger på kommunens klimahandleplan.

Aarhus: Endnu for tidligt I landets næststørste by tøver borgmester Jacob Bundsgaard (S) noget mere end hans kommende københavnske borgmesterkollega med at indføre nul-emissionszoner. Det fremgår af en udtalelse fra Aarhus-borgmesteren til netmagasinet Altinget: ”Det er for tidligt på nuværende tidspunkt. Vi er glade for muligheden, så vi kan få det indført, når

vi kommer længere frem, men i dag er det for lille en del af den samlede bilpark i Aarhus, der er med nulemissionsmotor. Det er for stort et indgreb på nuværende tidspunkt,” udtalte borgmesteren til Altinget i september.

Her får han opbakning fra rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V), som ikke mener, at det giver mening at reservere vejene til elbiler, fordi elbiler udgør en forsvindende lille andel af den samlede bilflåde i kommunen.

Ifølge Aarhus Kommunes gældende strategi på området, "Mobilitetsplan Aarhus Midtby" (2018) er det dog sådan, at den tunge transport i byen er prioriteret næstsidst ud af fire transportformer efter hhv. fodgængere/cyklister og den kollektive transport. Kun biltrafik uden ærinde i midtbyen prioriteres lavere end den tunge transport. Om NOVEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 9

→

ERHVERVSPOLITIK // NUL-EMISSIONSZONER

realiseringen af den strategi skal ske ved at indføre fx en nul-emissionszone i centrum af Aarhus og i så fald hvornår, ville vi gerne have spurgt kommunens rådmand for Teknik og Miljø om, men Bünyamin Simsek har ikke besvaret DANSKE VOGNMÆND's henvendelse.

Fremtiden kommer også til Vejle Aftalen mellem regeringen og dens støttepartier fra september rummer også ambitionen om, at en række kommuner udover København, Aarhus, Odense, Aalborg og Frederiksberg udstyres med muligheden for at indføre miljøzoner, der vil begrænse den trafik, der kører på fossile brændstoffer, heriblandt lastbiler.

Det gælder således fx for Vejle Kommune, hvor borgmester Jens Ejner Christensen (V) ser pragmatisk på tingene, og ikke udelukker ideen om en miljøzone.

- Der er en uskreven lov, der siger, at alt hvad der rammer i den store verden, det rammer også Vejle, så det bliver en del af vores hverdag på et tidspunkt.

Men om vi bliver overhalet af brintbiler forinden, ved jeg ikke.

Selvom borgmesteren understreger, at der i Vejle ikke aktuelt arbejdes politisk med tanker om en miljøzone, er der alligevel fremskredne politiske planer for at reducere den tunge transport særligt i midten af Vejle - Vi arbejder med infrastruktur, og vi har en plan, hvor vi kigger strategisk på det. Om 10-15-20 år, hvor vi gerne vil havde den tunge trafik ud af midtbyen. Vi er omgivet af bakker, så der er ikke så mange veje ud af byen. Det er en udfordring, og det arbejder vi med i hele kommunen og i Vejle by. Det kunne fx ske, at vi i fremtiden på vores erhvervshavn vil satse på en omlæssecentral for dagligvarehandel med eldrevne køretøjer. Det kunne være første skridt. Men det kan jo også være, at de store lastbiler frem over bliver udviklet således, at de stadig kan stå for det, slutter Vejles borgmester med et fromt ønske, der meget godt rammer fornemmelsen af, at vi lige nu befinder os i et vadested, som kommunalpolitikerne også skal navigere i efter kommunalvalget den 16. november.

Vi har også ønsket at spørge Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), men han er ikke vendt tilbage med et svar på vores henvendelse. ■

Den 1. januar 2022 skærpes kravene til diesellastbiler i miljøzonerne igen. Men der gives mulighed for dispensation fra kravene, fx hvis leveringen af en ny lastbil er forsinket. Læs her hvordan.

De skærpede krav til diesellastbiler betyder, at køretøjet for at køre lovligt i miljøzonerne tidligst må være registreret første gang den 1. januar 2015 eller skal være udstyret og synet med et godkendt partikelfilter.

Alle lastbiler med Euro 6-motor opfylder kravet uanset registreringsdato, fordi Euro 6-motorer er udstyret med et fabriksmonteret partikelfilter.

Der er mulighed for at søge dispensation fra miljøzonekravene. Man kan fx søge, hvis man har bestilt en ny lastbil, der er forsinket i leveringen.

Dispensationsansøgningerne behandles individuelt af Miljøstyrelsen, og vi har for nylig modtaget nedenstående information fra styrelsen om dispensation.

Vognmændene kan søge dispensation, hvis der er forsinket levering af et køretøj, og følgende er opfyldt: 10 | DANSKE VOGNMÆND | NOVEMBER 2021

• Det nye køretøj skal erstatte et andet køretøj, som bliver omfattet af miljøzonereglerne pr. 1. januar 2022.

• Køretøjet skal være bestilt senest d. 31. december 2021.

• Der skal foreligge en underskrevet købsaftale, hvor både købsdato og leveringsdato fremgår.

• Hvis køretøjet skal ombygges, skal der foreligge dokumentation for dette samt angivelse af endelig leveringsdato (fx i en e-mail).

• Hvis der er yderligere forsinkelse, skal der vedlægges dokumentation fra relevant virksomhed (fx opbygger eller producent) for dette samt angivelse af ny leveringsdato (i fx en e-mail).

Der kan også søges dispensation, selvom leveringen ikke er forsinket, hvis blot køretøjet er bestilt inden 31. december 2021. Afgørelsen vil dog altid være en konkret vurdering i den enkelte sag, og det kan ikke siges, om dispensationen vil blive givet helt frem til levering af det nye køretøj (fx hvis et køretøj bestilles i sidste øjeblik den 31. december 2021, og levering først er 1,5 år senere).

Miljøstyrelsen har allerede modtaget en del ansøgninger om dispensation på grund af forsinket levering. Det er vigtigt at sikre, at ansøger får indsendt den fornødne dokumentation fra start, således at sagsbehandlingstiden kan blive så kort som mulig.

Læs mere her: https://mst.dk/luft-stoej/luft/miljoezoner SBP

Foto: Niels Møller Madsen.

Sådan kan du søge dispensation fra miljøzonekravene

Personlig rådgivning tilpasset din forretning Bliv forsikret i If, og få hjælp af en personlig rådgiver Ikke to virksomheder er ens, og derfor skal deres forsikringsløsninger heller ikke være det.

Hos If får du hjælp af en af vores DTL-specialister, der sikrer, at dine forsikringer passer til lige præcis din forretning.

Målet er, at du bliver korrekt forsikret. Hverken for meget eller for lidt.

Så kan du føle dig tryg og bruge tiden på din forretning.

If er med dig hele vejen Du kan få personlig rådgivning, når det passer dig.

Enten ved et fysisk møde, online eller via telefon 70 12 12 32.

Som DTL-medlem får du i øvrigt adgang til en række fordele hos If. Få overblik her: if.dk/dtl

Personlig rådgivning, når det passer dig

→

REKRUTTERING // INTEGRATION

FRA ARBEJDSDRENG TIL FØRSTEMEKANIKER Ibrahim ”Ibo” Youssef gik med hatten i hånden for at finde den ­læreplads som lastbilmekaniker, som ingen ville give ham. Men så slog fragtmand Jens-Ole Larsen til, og i dag er Ibo husets betroede mekaniker på ­Slagelse Transport­center A/S, hvor han som teenager startede med at sortere ­pakker og feje gulvet.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

J

eg kommer derovre fra, siger 27-årige Ibrahim Youssef, som blot kaldes Ibo. Vi står udenfor værkstedet, som i dag er hans arbejdsplads og domæne på Slagelse Transportcenter A/S, mens Ibo peger i retning af boligområdet Ringparken et par stenkast derfra. Han taler afdæmpet og forklarer lidt genert, at han ikke er vant til at snakke med journalis­ ter. Det er i det hele svært at forestille sig Ibo sammen med de barske rødder i et kvarter, som er klassificeret som en ”hård ghetto” af Transport- og Boligministeriet, hvor han fortæller, han stadig har mange gamle venner.

I dag er Ibo den eneste mekaniker, som transportvirksomheden i Slagelse har valgt at beholde i

12 | DANSKE VOGNMÆND | NOVEMBER 2021

virksomhedens eget værksted, hvor han blev udlært i 2014. Større reparationer klares via serviceaftaler ude af huset.

- Jeg var meget glad for, at Jens-Ole valgte mig. Jeg troede ikke, jeg kunne fortsætte, fordi værkstedet skulle lukke, og det er svært at finde arbejde som nyudlært, fortæller han om den første tid.

- I starten ringede jeg tit til den tidligere værkfører, og han hjalp meget, og jeg spurgte også de andre mekanikere. Jeg var lidt usikker, men jeg kæmpet mig frem, og jeg synes, det går meget godt indtil videre.

Løb panden mod en mur Da Ibo for små ti år siden begyndte at søge læreplads for at realisere sit ønske om at blive lastbilmekaniker, kom han ikke længere end til døren i en række

- Jeg kan stadig huske i starten, hvor jeg selv skulle lede efter en læreplads. Når du hedder Ibrahim, så lægger de bare sedlen væk, og så hører du ikke fra dem igen. Det var meget hårdt i starten, fortæller Ibrahim ”Ibo” Youssef, eneste lastbilmekaniker hos Slagelse Transportcenter A/S.

virksomheder, som tilsyneladende kun kunne se en ghetto-dreng.

- Jeg kan stadig huske i starten, hvor jeg selv skulle lede efter en læreplads. Når du hedder Ibrahim, så lægger de bare sedlen væk, og så hører du ikke fra dem igen. Det var meget hårdt i starten. Jeg søgte læreplads i hele Region Sjælland, så det var trist at få nej, forklarer Ibo, der sågar tilbød flere virksomhed­ er at arbejde gratis i en periode for at bevise, at han fagligt og menneskeligt var værd at satse på.

Det vidste fragtmand Jens-Ole Larsen dog, at han var. For ligesom sine tre brødre Tarek, Mo og Ali har Ibo en fortid på Slagelse Transportcenter A/S som arbejdsdreng, hvor han nogle eftermiddage om ugen gennem et par år sorterede pakker, fejede og hjalp med at tømme fragtbiler.

- Ibo var stadig arbejdsdreng hos os, dengang han gik i gang med mekanikeruddannelsen. På grundforløbet var han den bedste på deres hold, den der havde de højeste karakterer og den kvikkeste, men uanset hvor han søgte hen, fik han afslag. Så en dag kom han til skade herude på rampen, så jeg kørte ham på skadestuen. Han lå der og var lidt forpint, og vi snakkede om alt muligt, og så sagde jeg til ham: ”Hvorfor spørger du så ikke her os, når du nu har fået afslag? Vi har jo selv værksted. Men det syntes han ikke, han ville være bekendt, så vi skulle føle os forpligtede, fortæller Jens-Ole Larsen på sit kælderkontor og opsummerer: - Der er ingen tvivl om, at der er nogle barrierer, når man er lidt mørkere i huden, og det er jo synd, også hvis man er pissedygtig. Og det er de alle fire, NOVEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 13

→

REKRUTTERING // INTEGRATION Hvorfor var det lige Ibo, I beholdt på værkstedet?

- Han var den rette. Han bor lige ved siden af og er meget interesseret og vil godt arbejde på andre tider. Dengang han startede, var han stadig meget ung og havde dengang ingen bindinger. Han tager gerne en weekend eller en aften. Så det var helt oplagt.

I starten var jeg en lille knægt, men de har altid været søde og rare, og så vil man gerne vise dem, hvad man kan.

Ibrahim ”Ibo” Youssef, mekaniker hos Slagelse Transportcenter A/S siger han med henvisning til brødreflokken, som alle er startet som arbejdsdrenge i hans virksomhed og siden er kommet videre med uddannelser.

Ibo var den rette Den ældste bror Tarek læser fx til transportøkonom, men har stadig sin gang i virksomheden i en blækspruttefunktion. Mo har startet sin egen skole med pædagogiske tilbud.

De omtalte barrierer eksisterer tilsyneladende ikke hos Jens-Ole Larsen i Slagelse. Hvorfor ikke?

- Jeg ved ikke, om jeg skiller mig ud. Vi vil ikke bare have en glorie, selvom det er et fint biprodukt.

Men vi får løst et behov hver eneste dag, vi får løst nogle funktioner om eftermiddagen, og hvis vi så samtidig kan skubbe nogle unge den rigtige vej, så er det lige så meget egoisme. Jeg føler naturligvis glæde over det, og på mit gravsted må der gerne stå: ”Han gjorde en forskel”. De fire brødre er drenge med skub i, så jeg tror såmænd nok, at de havde fundet deres vej til noget alligevel, men det har givet dem nogle muligheder selvfølgelig.

- I starten ringede jeg tit til den tidligere værkfører,og han hjalp meget, og jeg spurgte også de andre mekanikere. Jeg var lidt usikker, men jeg kæmpet mig frem, og jeg synes, det går meget godt indtil videre, siger Ibrahim "Ibo" Youssef.

14 | DANSKE VOGNMÆND | NOVEMBER 2021

Har ambitioner om at lære fra sig Tilbage på værkstedet er Ibo i gang med at skifte en utæt hydraulikslange til en lift på en fragtmandsblå varebil. Han viser også sin servicevogn frem, som han kører ud i og foretager reparationer i vejsiden, som fx et dækskifte på en lastbil et par dage ­forinden.

Hvordan er det at se tilbage nu på tiden, da du ­startede som arbejdsdreng?

- I starten var jeg en lille knægt, men de har altid været søde og rare, og så vil man gerne vise dem, hvad man kan. Man kommer selvfølgelig til at kende virksomheden ud og ind. Tit er der nogen, der kommer og spørger mig, hvordan gør vi det og det. Det kan være med hensyn til reparationer fx af liften, der står af, eller en lygte, der er knækket af, siger Ibo, der også fortæller, at en stor del af forklaringen på hans personlige succes skal findes, der hvor han voksede op.

- Mine to store brødre har hjulpet mig til at få en uddannelse og komme ind på arbejdsmarkedet. Ingen af os havde erfaring, men det fik vi her, siger han om de muligheder brødrene Youssef fra Ringparken har fået via Slagelse Transportcenter A/S. Ibo bor ikke i Ringparken længere. Han har nemlig købt et hus i nærheden sammen med sin kone. Senere i sit arbejdsliv kunne han en dag også godt tænke sig at rykke videre.

- Jeg kunne godt tænke mig at blive mekanikerlærer. Lære de unge mennesker, hvordan man skruer på en bil. Det kunne være fedt. ■

Fragtmand:

DE BLIVER FEM METER HØJE

Jens-Ole Larsen vil gerne give unge ledige en chance i sin virksomhed. Det har han god erfaring med.

- Når vi først har fået dem ind i førerhuset, så er der 25-30 procent af de unge, som vi ikke kan rive ud igen, fordi de får en succesoplevelse ud af det.

Det fortæller fragtmand Jens-Ole Larsen om sin erfaring med at få unge ledige ind i virksomheden i praktik, løntilskudsjob og siden som lærlinge, hvis det er et godt match. Han fortæller også, hvad han oplever, når mange af de unge kommer ud at køre på egen hånd.

- Så bliver de fem meter høje. Nogle af dem har måske ikke haft ret meget succes med hverken skole eller andet, men nu får de positiv respons, når de kommer ud til kunder, hvor får et smil og en lille snak.

Han mener, løsningen ligger lige for.

- Mit drømmescenarie er, at når du kommer ud og melder dig ledig (på jobcentret red.), så sidder der én i døren og spørger: ”Har du et B-kørekort?” Så får man at vide: ”jamen, du skal lige møde i 14 dages praktik, inden du kan få kontanthjælp.” Og der sker et lille mirakel, når man får en rigtig løn i stedet for kontanthjælp. Det er svært at gå baglæns, hvis først man har prøvet at få en indtægt, og dermed stiger motivationen også i forhold til at tage en uddannelse og få et reelt arbejdsliv.

Jens-Ole Larsen fortæller også, at han har taget kontakt til både den nuværende og den forrige borg­ mester i Slagelse for at foreslå, at han sammen med nogle af arbejdsdrengene, heriblandt Ibo’s storebror Tarek, kunne tage ud på nogle virksomheder og fortælle om deres gode erfaringer med ungarbejdere.

Dog uden at få anden kommunal respons end, at det da er en god idé. Det har dog ikke dæmpet hans entusiasme indtil videre. Målet er at sætte succes ind på kontoen hos de unge.

- Vi starter med sidemandsoplæring, hvor du er med ude og køre, lærer arbejdsgangene, papirer og scannere osv. Så skal de så vidt muligt ud at stå på egne ben og prøve. Og det kan godt være, man ikke kan levere 70, 80 eller 90 stop, som er normen, hvis du kører med en lille pakkebil, og at man kun kan levere 20. Men det er også lige meget, når man er stolt over at levere 20, hvis man aldrig har leveret noget før. Så det er et mål i sig selv, at vi oplever væksten hos folk. Det handler i praktik om at give dem oplevelsen af succes.

Hvordan bidrager det til din virksomhed?

- Vi får en anden dynamik, hvor det ikke bare er en chauffør, der er en mand ml. 40 og 60 år, som er det almindelige. Vi har jo fx kvindelige chauffører også.

Det giver bare en bredere palet. ■

Premium quality – made in Germany!

We design and produce tailormade solutions for semi-trailers, drawbar trailers and center ax. trailers.

NOVEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 15

→

ERHVERVSPOLITIK // KLIMA

VOLVO:

DEN GRØNNE OMSTILLING GÅR FOR LANGSOMT I DANMARK Tilskudsordninger til fx køb af ellastbiler i vores nabolande er grunden til, at de er langt foran Danmark, når det gælder den grønne omstilling. Det mener forretningsudviklingschef Joakim Nilsson fra Volvo Trucks Danmark.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

16 | DANSKE VOGNMÆND | NOVEMBER 2021

I TYSKLAND KAN DET BETALE SIG AT KØBE EL-LASTBILER TYSKLAND

DANMARK Grafikken viser, at statsstøtte til el-lastbiler i Tyskland udligner prisforskellene på lastbiler, der kører på hhv. el, LNG (flydende biogas) og diesel. I Danmark, hvor vi ikke har statsstøtte til el-lastbiler og kun i begrænset omfang til salg af biogas, kan det fortsat klart bedst betale sig at købe ­disellastbiler.

Kilde: Volvo Trucks Danmark.

EL

LNG Pris inkl. statsstøtte

DIESEL

ELECTRIC Brændstof

DIESEL

Vedligehold og afskrivninger

D - Vi mener, at alternative brændstoffer som gas og HVO er nødvendige. Vi har for travlt til at sidde og vente på, at el og batterierne er udviklede nok. Vi skal forsøge så meget som muligt, hvor vi kan, og hvor det giver mening at gå over til CO2-neutrale brændstoffer som fx syntetisk diesel, methanol, biodiesel, HVO og biogas, siger forretningsudviklingschef Joakim Nilsson hos Volvo Trucks Danmark.

LNG

anmark bør i langt højere grad yde støtte, hvis vi ønsker at fremme omstillingen væk fra fossile brændsler i den tunge transport, som de gør i vores nabolande.

Det mener forretningsudviklingschef Joakim Nilsson hos Volvo Trucks Danmark, som DANSKE VOGNMÆND har sat i stævne for at høre Volvos kommentarer til Klimarådets udspil om, at fremtiden ligger i el-biler og i brint-biler og ikke i biogas og andre forbrændingsteknologier.

- På den rigtig lange bane skal vi over på el, det giver bedst mening energieffektivitetsmæssigt. Holder vi os til el fra vindmøller til dækket rammer vejen, så kan vi holde en energieffektivitet på over 80 procent. Det er kernen i det hele. Men rent teknisk og samfundsøkonomisk kan vi bare ikke se, at vi kan dække alle lastbiler så hurtigt, som vi har behov for, så vi kan nå klimamålene. Batterierne udvikler sig for langsomt.

De bliver ikke små nok, og vi får dermed ikke tilstrækkelig lastekapacitet på lastbilerne, siger han.

Der er også det problem, at el-lastbiler i dag kun er tilgængelige til korte transporter. Og så er der prisen.

sidder vi i en situation, hvor vi allerede er bagefter i Danmark, siger han.

Beregninger fra Volvo viser, at vognmændene i Tyskland på grund af støtteordninger betaler stort set samme pris for el-lastbiler og gas-lastbiler som for diesellastbiler. I Danmark koster en ellastbil tre-fire gange så meget og en gasdrevet lastbil 25 procent mere.

- Vi bakker 100 procent op om miljøzonerne. Vi er her med bilerne, vi kan levere dem, men vognmænd­ ene kan ikke se, at de kan få deres ekstra omkostninger dækket hos deres kunder. Der er en lille tilskudspakke på 50 millioner kroner på vej til næste år, siger han, der tvivler på, at det vil rykke nævneværdigt på udbredelsen.

- Puljen er for lille til for alvor at sætte fart på omstillingen. En støttepulje på fx en milliard kroner vil give et godt skub i den rigtige retning. Dialogen med vores kunder ville være en helt anden, da de så ville kunne se sig gennem regnestykket. Skal regeringen følge Klimarådets anbefalinger, så skal der følge en konkret støttepakke med.

El-lastbiler bliver dobbelt så dyre

30 procent kan allerede i dag løses med el-lastbiler

- I dag koster de el-lastbiler, vi sælger, tre-fire gange så meget som de tilsvarende diesellastbiler. Tager du batterierne af el-lastbilen, er den hverken vægtmæssigt eller prismæssigt så forskellig fra diesellastbilen.

Det er batterierne, der vejer og koster. Prisen vil falde, og el-lastbilen vil, efter det vi kan se nu, ende med at blive dobbelt så dyr, siger Joakim Nilsson.

Han mener, at staten bør gå ind med støtte for at sætte skub i salget af klimavenlige lastbiler for at undgå, at vognmændene lovgivningsmæssigt tvinges ind i en omkostning, som betyder, at de taber deres konkurrencekraft. I dag er meldingen fra kunderne, at kun få vil købe en ellastbil nu. På grund af prisen.

- Mange andre lande har støtteordninger, så der

Hvis prisen ellers er rigtig, er der en del transportopgaver, som allerede nu kan løses med el-lastbiler.

- 30 procent af transporterne med Volvo-lastbiler i Danmark kører ikke mere end 300 km om dagen.

Dem kan vi fint erstatte med el-lastbiler. Det er opgaver som distributionskørsel, skraldekørsel, let anlægskørsel, containertransport, kørsel for landbrug­ et, let tank og bulk og regional kørsel ud fra byerne.

Her vil vi kunne komme i gang med omstilling til el i løbet af de næste fire år. Vi regner med, at el-lastbil­ erne i 2025 udgør 35 procent af vores salg, siger han.

Volvo er startet tidligt ud med at lancere el-lastbiler for at nå EU’s krav om en CO2-reduktion på 15 procent af det totale salg frem til 2025. Men NOVEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 17

→

ERHVERVSPOLITIK // KLIMA

Volvo går længere end det og sigter mod at reducere CO2-udslippene fra deres nye lastbiler med 30 procent i 2025 og 50 procent i 2030.

Hvordan vil I opnå de sidste reduktioner, hvis det ikke skal ske med elektriske lastbiler?

- Det er her, at brinten kommer ind. Vi er ved at udvikle brintceller og brintcelleteknologien. Teknisk kan vi komme i gang med den første prototype, som kører på brint i 2025. Her regner vi med at kunne nå en rækkevidde på op til 1.000 km, siger han.

Pointen med brintcelleteknologien er, at batterierne ikke behøver at fylde så meget på bilen. Brintcellen leverer energi til batterierne og lader dem op, når der er behov for det. På den måde kommer rækkevidden op i nærheden af de 1.000 km.

- På et eller andet tidspunkt mellem 2025 og 2030 kommer vi til at producere de første lastbiler med brintceller om bord, og vi planlægger at være fuldt udrullet og med fuld kapacitet i 2030 på FM- og FH-serierne til langture.

Mål og vægte Men selv kombinationen af brintceller og batterier kan formentlig ikke anvendes i alle tunge transporter.

- Der er nogle arbejdsopgaver, der kræver så meget energi, at vi ikke tror på, at elektriciteten kan løse det selv frem til 2050, siger Joakim Nilsson og nævner i flæng kørsel på langt over 1.000 kilometer om dagen, kørsel i døgndrift med tre skift eller kørsel med sværgods.

Men Volvo har dog et bud på, hvordan man kan løse noget af udfordringen på mere klimavenlige måder.

- I Finland tillader de vogntog på 60 tons og i Sverige overvejer de at tillade vogntog på 90 tons. Et 60 tons vogntog sparer 15 procent på energiforbruget pr. tonkilometer sammenlignet med et 40 tons vogntog.

Vi kan gøre modulvogntogene længere og på den måde spare brændstof. Svenskerne og finnerne har jo luret det. Danmark har kørt med modulvogntog

på forsøgsordning i mange år, siger han og pointerer, at større modulvogntog og højere vægte absolut vil hjælpe på klimaregnskabet for den tunge transport.

Modulvogntogene skal i Volvos optik køre i transportkorridorerne – motorveje og større veje – til omladningspladser, hvorfra godset distribueres videre med elektriske lastbiler.

- I disse store korridorer, hvor de rigtigt tunge transporter og modulvogntog kører, vil det måske være fornuftigt at kigge på, hvordan vi får forbrænd­ ingsmotoren til også at blive CO2-neutral. Den LNG-motor, vi producerer, baserer sig på dieselteknologien, som har høj energieffektivitet.

Forbrændingsmotorer også om 30 år Du mener altså, at gassen og HVO’en også har en rolle fremover?

- Absolut. Vi mener, at alternative brændstoffer som gas og HVO er nødvendige. Vi har for travlt til at sidde og vente på, at el og batterierne er udviklede nok. Vi skal forsøge så meget som muligt, hvor vi kan, og hvor det giver mening at gå over til CO2-neutrale brændstoffer som fx syntetisk diesel, methanol, biodiesel, HVO og biogas. Vi har i visse segmenter ikke noget alternativ til diesel på lastbilerne. I dag kan vi kun dække 30 procent med el. Resten er nødt til fortsat at køre på diesel, hvis vi ikke vil bruge biogas eller HVO. Det ville være synd ikke at udnytte, at vi allerede har en næsten CO2-neutral energi som biogas og score en hurtig klimagevinst nu, siger Joakim Nilsson, der også forudser, at forbrændingsmotoren vil have en rolle i 2050: - I 2050 viser vores analyser, at op mod 90 procent af den tunge transport vil kunne afvikles på brint og el. Ti procent af transporterne vil altså have en karakter, så den ikke kan udføres af elektriske lastbiler. HVO’en og biogassen vil til den tid fortsat være nødvendigt til de tungeste transporter, slutter Joakim Nilsson. ■

HVIS DU VIL VIDE MERE Find hele rapporten, Veje til klimavenlig lastbiltransport, på klimaraadet.dk

UDDRAG AF KLIMARÅDETS KONKLUSIONER OM TEKNOLOGIER FOR FREMTIDENS TUNGE VEJGODSTRANSPORT For distributionskørsel og øvrige korte ture ser batterilastbiler ud til at blive den mest fordelagtige løsning som alternativ til diesel.

På de længere afstande fremstår den fremtidige vinderteknologi mindre entydig. Men samlet set finder Klimarådet også her, at el-baserede teknologier vil blive de mest fordelagtige løsninger.

Batterilastbiler tegner samfundsøkonomisk billigst i et 2030-perspektiv, men kort rækkevidde og lang opladningstid kan være en udfordring.

Brint tilbyder stort set samme fleksibilitet som diesel og er en anden mulig løsning på batteriernes rækkeviddeudfordring. Men brint tegner lige nu til at blive noget dyrere end batterier og elveje.

18 | DANSKE VOGNMÆND | NOVEMBER 2021

Potentialet for produktion af biogas er på europæisk plan langt mindre end den tunge transports energibehov, når der tages højde for, at også andre sektorer vil skulle bruge gas. Derfor kan biogas ikke gøre lastbiltransporten klimaneutral på lang sigt. På kort sigt vil klimaeffekten af danske biogaslastbiler reelt svare til et øget forbrug af naturgas som erstatning for diesel.

Flydende biobrændstoffer er tilsvarende udfordret på skalérbarhed på grund af risiko for mangel på bæredygtig biomasse.

Kilde: Veje til klimavenlig lastbiltransport, Klimarådet, oktober 2021.

→

VIRKSOMHEDEN // LÆRLINGE

VOGNMAND:

LÆRLINGE GIVER OVERSKUD I en tid med alvorlig chaufførmangel er lærlinge en vigtig ressource. De giver overskud til virksomheden allerede i løbet af deres læretid, og de fleste forbliver i vognmandsvirksomheden efter endt læretid. Det siger vognmand Frank Lange fra Olaf Jensen A/S. Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

V

i er nødt til at få fat på de unge mennesker.

Det siger vognmand Frank Lange fra Olaf Jensen A/S i Svinninge ved Holbæk.

Dermed adresserer han en problematik, som mange vognmænd givetvis vil kunne genkende: At det både kan være svært at finde kvalificerede chauffører og at holde på dem, man har. Til gengæld viste en nylig rundspørge blandt DTL’s medlemmer, at kun knap hver tredje virksomhed tager lærlinge ind.

- Vi er glade for vores lærlinge, og har som regel altid to-tre stykker. Fem-seks af vores nuværende chauffører har været lærlinge her, og dem, vi har uddannet de sidste seks år, er blevet hos os. I fire ud af fem tilfælde bliver de, når de er færdige med læretiden, siger Frank Lange, der fortæller, hvornår de ifølge hans erfaring bliver en nettogevinst.

- Det gør de i det øjeblik, de har kort til hænger og selv kan klare opgaverne. Det er typisk det sidste år, hvor de stadig er på lærlingeløn. De mangler selvfølg­elig noget erfaring. Men de lærer meget, når de selv skal ud at prøve kræfter.

Burde flere vognmandsvirksomheder så bare tage nogle flere lærlinge?

- Jo, på en måde. Men der er også en grænse i forhold til virksomhedens størrelse, fordi det kræver administration og ansatte til sidemandsoplæring, siger han og peger på at fordelingsnøglen realistisk set hedder én lærling pr. 10-15 medarbejdere.

Frank Lange har umiddelbart et godt, snusfornuftigt råd til sine vognmandskollegaer, der overvejer at tage en lærling.

- Det er vigtigt at gøre sit benarbejde godt og tage nogle stykker til samtale. Der skal man spørge lidt ind til deres baggrund. Ellers risikerer man måske at få en lærling, der alligevel ikke er interesseret, fordi han ikke har tilstrækkeligt kendskab til vores branche, og som ikke fuldfører, fordi han alligevel ikke var med på, at der er vekslende arbejdstider. ■

- Vi er glade for vores lærlinge, og har som regel altid to-tre stykker. Fem-seks af vores nuværende chauffør­ er har været lærlinge her, og dem, vi har uddannet de sidste seks år, er blevet hos os, siger vognmand Frank Lange (t.v.) fra Svinninge ved Holbæk. Til højre er det chaufførlærling Carl-Emil Hansen, der for nylig fik 12 til sin svendeprøve.

Husk at forventningsafstemme Én af vognmandsvirksomhedens nuværende lærling­e er Carl-Emil Hansen på 19 år, som optrådte her i bladet i oktober, hvor han blandt andet fortalte, at hans vognmand har udstyret ham med en ny, kostelig kranbil. Tanken fra både vognmands og lærlings side er, at Carl-Emil bliver i virksomheden, når han er udlært i februar næste år.

- Man hører tit, at nutidens ung er dovne og ikke gider lave noget. Det kan godt være, man skal lede lidt længere, men der findes altså stadig mange gode eksempler som fx Carl-Emil. Vi ved, at chaufførlivet ikke er et 7-15 job, og det er der mange, der gerne vil have. En del af dem er sønner af vognmænd og chauffører, og kender noget til branchen.

NOVEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 19

→

EU-KOMMENTAR // KLIMA

CO2-KVOTER RAMMER TRANSPORTSEKTOREN Klimaforandringerne skal tages alvorligt, og vi skal gøre, hvad vi kan for at reducere udledningen af drivhusgasser. Men uden at tabe hovedet på vejen. For spænder vi ben for den grønne omstilling af transportsektoren med endnu flere skatter og afgifter, kan det i sidste ende koste mange arbejdspladser og gøre det markant dyrere at være dansker, skriver MEP Søren Gade (V) i denne kommentar.

Medlem af Europa-Parlamentet Søren Gade (V) [soren.gade@europarl.europa.eu]

E

U-Kommissionen er kommet med sit store klimaudspil ”Fit For 55”, som i al sin enkelthed går ud på, at vi skal reducere vores udledning af drivhusgasser med 55 procent i 2030. Nogle elementer i udspillet er som udgangspunkt ganske fornuftige, fx etableringen af en social klimafond til at hjælpe de mennesker og sektorer, som kommer allermest i klemme i den grønne omstilling. Men der er sandelig også andre dele i udspillet, hvor kæden for alvor hopper af.

Jeg har været i politik i mange år og har derfor fulgt klimadebatten længe. Jeg har tit set velmenende folk med gode intentioner få ført noget værre bavl igennem, der har en ødelæggende indvirkning på rigtige mennesker, der bestrider rigtige jobs. Og derfor er jeg gevaldigt bange for, at noget lignende kommer til at ske med nogle af forslagene i det her udspil. Dog håber jeg, at mine bange anelser bliver gjort til skamme.

Kvotesystem er dobbeltbeskatning af vognmændene Som en del af pakken foreslås det, at vejtransporten også skal underlægges EU’s CO2-kvotesystem. Det vil helt banalt betyde højere transportomkostninger for vognmændene og højere priser for forbrugeren.

Og det er jo ikke fordi, at vi ikke allerede har høje afgifter på brændstof til transportsektoren. Derfor 20 | DANSKE VOGNMÆND | NOVEMBER 2021

Medlem af Europa-Parlamentet Søren Gade (V) skriver, at EU-Kommissionens klimaudspil ”Fit for 55” vil pålægge vognmændene dobbeltbeskatning i form af CO2-kvoter og at pengene næppe vil finde vej til hverken forbedring af klimaet eller til forskning og udvikling af ny transportteknologi.

kan forslaget ikke tolkes som andet end en form for dobbeltbeskatning.

Jovist kan beskatning være et godt instrument til at få folk til at ændre adfærd. Men det kræver, at der er et reelt alternativ til at lægge vanerne om. Det er just ikke tilfældet. For det vil tage godt et årti at elektrificere den tunge transport. Så mens det bliver dyrere at være EU-borger, så kradser EU-systemet ekstra midler ind, uden at det har nogen positiv effekt på klimaet.

Og skulle jeg tage andre briller på for en stund, kunne CO2-kvoter muligvis forsvares – hvis altså de ekstra penge, som EU ville få gennem kvotesystemet, ubeskåret gik til forskning og udvikling af klimavenlige alternativer. Men har man brugt bare lidt tid i den politiske virkelighed, så ved man også, at det aldrig kommer til at ske.

For jeg tror ærligt, at mine politiske kollegaer nok skal finde noget andet at bruge pengene på, inden forsknings- og innovationsverdenen ser skyggen af nogle håndører.

Klimasituationen er alvorlig, og transportsektoren skal også gøre sin del for, at vi når i mål med reduktionerne i udledningen af drivhusgasser. Men vi må altså ikke glemme hverken sektoren selv eller forbrugerne i vores kamp for klimaet. Som fast medlem i transportudvalget i Europa-Parlamentet vil jeg kæmpe indædt for, at de frelstes gode intentioner ikke gør det afsindigt dyrt at være vognmand og forbruger i Danmark.

FLERE KILOMETER FOR FÆRRE PENGE Lad os bidrage til jeres grønne omstilling

R AT SIKRE KØB NU FO LEVERING AF EN RETTIDIG VOGNPARK DÆK TIL DIN

Op til

25%

Næsten

2 liter

brændstof sparet pr.

flere

kilometer

100 km

DÆKOPSKÆRING udleder mindre CO2, sparer på klodens ressourcer - og bidrager til den grønne omstilling.

10% ekstra sidegreb og trækkraft1

40%

MICHELIN RECAMIC & NEW LIFE er regummierede dæk fra mindre CO2 Michelin - et miljøvenligt valg af dæk - også fordi produktionen nu foregår i Danmark.

Det betyder en hurtigere levering til jer og høj kvalitet til en attraktiv pris.

70% mindre olie

20 kilo LASTBIL

mindre stål

Ove Pedersen

Benjamin Eriksen

Søren Brinck

40 17 34 12

23 24 11 82

20 30 75 07

Region Nord

Region Syd

Region Øst

Lars Skov-Andersen

Torben Kolding

Per Merstrand

Lene Lodberg

61 63 09 14

20 42 08 49

24 98 81 84

24 98 78 94

Business Line Manager

Breakdownservice

Landbrug

Salgsdirektør

NOVEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 21

100% EJET AF MICHELIN · WWW.EUROMASTER.DK

(1) Sammenlignet med den periode, hvor mønstret var slidt. Michelin referencer – Test udført på poleret beton

ERHVERV

→

FORRETNINGEN // SYN

ABSURD:

NYSYNET TRAILER BLEV INDKALDT TIL SYN Vognmand Keld Hansen fra Bjarne Hansen & Søn Transport A/S oplevede tidligere på året at få indkaldt sin nyindkøbte og nysynede hænger til nok et syn. Uden at vide det havde han købt en brugt hænger, som skylder et syn.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

K

an en hænger skylde et syn? Ifølge Færdsels­ styrelsen kan den. Og det var grunden til, at styrelsen tidligere på året indkaldte vognmand Keld Hansens nyindkøbte og nysynede hænger til… syn. Den tidligere ejer af hængeren var nemlig udeblevet fra et syn. Og i juli valgte han at sælge den til Keld Hansen.

I Færdselsstyrelsens optik gør det ikke nogen forskel, at hængeren blev synet i forbindelse med salget. Det skyldige syn følger med køretøjet og skal bare foretages, kræver styrelsen.

- Da jeg kører til hen og får synet hængeren i forbindelse med overtagelsen, spørger kontordamen, hvorfor jeg ikke har synet den og viser mig en ny synsindkaldelse. ”Du skylder et syn”, er beskeden, siger Keld Hansen.

Den ekstra synsforretning koster 750 kroner og tager tre-fire timer. Prisen og ulejligheden er egentlig ikke noget problem for Keld Hansen, men han forstår ikke logikken i, at et nysynet køretøj skal synes igen - bare fordi.

- Det er jo absurd, at jeg skal hæfte for, hvad en tidligere ejer har gjort eller ikke gjort. Hængeren blev synet i juli måned, og så giver det ikke mening at indkalde den igen i oktober. Der er jo tale om en dummebøde, siger Keld Hansen.

Ifølge Færdselsstyrelsen indfriede synet i forbind­ else med overtagelsen ikke det skyldige syn, og styrel­sen mener sig derfor i sin gode ret til at ind­ kalde køretøjet til syn igen to-tre måneder senere.

Molbohistorie DTL’s chefjurist John Roy Vesterholm har forespurgt i styrelsen, hvorfor alverden man skal til nyt syn så hurtigt efter det første syn.

- Jeg synes, det lyder som en molbohistorie og har meget svært ved at se den færdselssikkerhedsmæssige begrundelse for at indkalde et påhængskøretøj, som lige er blevet synet uden anmærkninger igen så kort tid efter sidste syn uagtet forhistorien hos den tidligere ejer, siger han, og det skriver han også i sin henvendelse til Færdselsstyrelsens vicedirektør Jesper Høgh Bach.

Vicedirektøren svarer ikke selv, men det gør bilsag22 | DANSKE VOGNMÆND | NOVEMBER 2021

kyndig i Færdselsstyrelsen, Thomas Bork-Bigum.

Han forholder sig ikke til, om genindkaldelsen er absurd eller ej. I stedet henviser han til reglerne: ”Da køretøjet er synet og godkendt i 2019, skulle køretøjet være synet og godkendt igen i 2020”, skriver han og konstaterer, at 2020-synet ikke blev foretaget og fortsætter: ”Da køretøjet ikke har været afmeldt i den mellemliggende periode, men bliver omregistreret i forbindelse med det godkendte syn den 30. juli 2021, hæfter den nye registrerede bruger af forpligtelserne vedrørende køretøjer, herunder forpligtelsen til at få køretøjet synet og godkendt eller afmeldt.”

Den bilsagkyndige kommer dog i slutningen af sit svar til DTL ind på en slags begrundelse: ”Hvis det var muligt at ændre en fremtidig synsfrist, selvom man fremstiller køretøjet til syn efter synsfristen, så ville man i disse tilfælde kunne snyde sig til længere tidsintervaller mellem sine syn.”

- Det kan ikke være rigtigt, at man kan skylde et syn, fastholder Keld Hansen. Hvad hvis jeg sætter hængeren i garagen i ti år? Skylder jeg så ti syn? spørger han.

I DTL er læren af historien klar: - Når du køber en brugt hænger, så tjek lige, at der ikke gemmer sig skyldige syn i køretøjets synshistorik, siger John Roy Vesterholm. ■

- Det er jo absurd, at jeg skal hæfte for, hvad en tidligere ejer har gjort eller ikke gjort. Hængeren blev synet i juli måned, og så giver det ikke mening at indkalde den igen i oktober. Der er jo tale om en dummebøde, siger vognmand Keld Hansen.

Kom på forkant med næste virksomhedskontrol

Tacho Online er gratis for dig som DTL-medlem Få din medlemsfordel, ring til DTL på 70 15 95 00

DTL-medlem Oprettelse: 0 DKK 0 DKK Abonnement: 0 DKK Pr. Chauffør: 0 DKK Pr. køretøj: 799 DKK pr. år Hotline:

Andre virksomheder 299 DKK Oprettelse: Abonnement: 117 DKK* Pr. Chauffør: 7,14 DKK* 7,14 DKK* Pr. køretøj: Hotline: 799 DKK pr. år *pris pr. mdr.

- et DTL selskab

NOVEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 23

→

TEKNIK // MILJØKONTROL

NYT VÅBEN MOD ­ FORURENING FRA LASTBILER Færdselsstyrelsen intensiverer kontrollen med miljøsynderne på vejene.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

L

uftkvalitet har gennem de sidste mange år været et stort issue i hele samfundet, og ikke mindst for producenter af tunge køretøjer, hvor man har været tvunget til at implementere EGR og SCR-katalysatorer for at kunne rense udstødningen. Hele processen er blevet alvorlig intensiveret med skærpelser gennem stadig skrappere Euro-normer.

Desværre er der nogen, som gerne vil køre på frihjul og spare på luftrensningen, fx ved at deaktivere efterbehandlingssystemerne på dieseldrevne køretøjer.

Heldigvis er Danmark som et af de få lande langt fremme med kontrollen af den slags overtrædelser.

Derfor og fordi bøderne er høje, er der ikke længere så mange overtrædelser med danske køretøjer.

24 | DANSKE VOGNMÆND | NOVEMBER 2021

På billedet ses de snusere, som Færdselsstyrelsen indtil nu har monteret på to af deres biler. Med systemet, kaldet plume chasing, kan styrelsen tjekke forureningen, mens de kører bag bilerne i trafikken og på den måde vælge, hvilke biler der skal ind til et ekstra tjek.

Til gengæld er det ikke usædvanligt med lastbiler fra andre lande, hvor man har et mere afslappet forhold til systemernes drift. Nu ser det imidlertid ud til, at kontrollen yderligere bliver styrket.

I løbet af efteråret er Færdselsstyrelsen gået i gang med en mere intensiv jagt på klimasyndere, som forurener luften med fx urenset udstødning. Redskabet er nyt udstyr, som let kan afsløre snyd med fx NOx-udslippet.

Der er typisk to væsentlige luftforureningskilder, når det gælder den tunge transport med dieseldrevne køretøjer. For det første er der køretøjet, hvor motor og udstødningssystemet ikke er serviceret gennem længere tid og måske kører med nedsat drift eller helt uden virkning på SCR-katalysatoren eller EGR-­systemet. Disse køretøjer har næsten altid lys

i kontrollampen for motorfejl, og føreren er dermed fuldt bevidst om, at der er noget galt.

Den anden væsentlige kilde er dieselkøretøjer, hvor der direkte er manipuleret med efterbehandlingssystemer fx ved omprogrammering af vitale dele i motorstyringen. I begge tilfælde kan der være besparelser, fordi man undgår at skulle påfylde AdBlue, samt at SCR-anlægget er meget kostbart at reparere.

Udgiften til en ny AdBlue-pumpe kan let løbe op i 30.000-50.000 kr.

Mobile Remote Sensing Noget af Færdselstyrelsens nye udstyr er det såkaldte Mobile Remote Sensing, også kaldet plume chasing-­ udstyr, der er blevet monteret på et af køretøj­erne, som anvendes til vejsidekontrol. Fidusen med dette system er, at udstødningen kan kontrolleres, mens det udvalgte køretøj kører på vejen, og bilen med kontroludstyret kører bagved. Dermed kan man hurtigt udvælge de køretøjer, der er interessante at få standset og yderligere kontrolleret.

På nuværende tidspunkt er Færdselsstyrelsen den eneste kontrolmyndighed i Europa, som anvender plume chasing. På nuværende tidspunkt er systemet monteret på to af styrelsens biler. Jens Maegaard, som er bilinspektør ved Team Vejsidesyn hos Færdsels­ styrelsen, oplyser, at styrelsen har brugt plume chasing i godt to måneder.

- Det er et effektivt værktøj til at udvælge de

køretøjer, der har et for højt forureningsniveau.

Når vi bringer et køretøj til standsning, undersøger vi motorstyringen og SCR-anlægget med en OBD-­ motortester. Når et køretøj har for højt forureningsniveau, kan der være tre årsager hertil: fejl på det forureningsbegrænsende udstyr, at køretøjet er manipuleret, eller også har køretøjet endnu ikke opnået drifttemperatur, fortæller han.

Andre kontrolsystemer Andre systemer fungerer ved, at man kobler en slange direkte på udstødningen eller etablerer en trådløs forbindelse til vognens styreboks, hvorefter alle informationer kan hentes over til kontrolenheden.

Sidstnævnte er en udlæsning af OBD-systemet, hvor der monteres et stik i OBD-stikket i lastbilen, for at man kan udlæse data fra køretøjet.

Et tredje system er SEMS, som bl.a. består af en boks, der klæbes fast på siden af køretøjet ude over mundingen på udstødningsrøret, hvor der så monteres en føler. Herefter køres der en tur, hvor alle informationer dukker op i systemet, så det er let at afsløre et ulovligt køretøj.

Endelig findes der et stationært system, kaldet stationær remote sensing, som kan stilles op ved en kontrolstation eller på et strategisk godt sted, og som kan afsløre forbikørende køretøjer, der har ulovlig udstødning fx i form af for mange af de skadelige NOx’er. ■

FLEET MANAGER TMS KOMPLET OG BRUGERVENLIGT TRANSPORTSTYRINGSSYSTEM Konfiguration af rute.

Konfigurering af læs og ture.

Administrer kunder, leverandører og læssesteder.

Regnskab.

Dokumentboks og vedligeholdelse.

Fakturering.

Konfigurering af priser.

Geolokation.

REDUKTION AF OMKOSTNINGER OPTIMERING AF RESSOURCER MOBILAPP TIL CHAUFFØRER ANALYSE AF OVERSKUD www.guretruck.com www.truckcontroller.com

+45 2556 5622 b.nyby@guretruck.com

NOVEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 25

→

TEKNIK // IVECO S-WAY

IVECO S-WAY:

EN MODERNE OG FLOT ­DESIGNET LASTBIL S-WAY er IVECO’s bud på en lastbil, der er beregnet til on-road kørsel.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

26 | DANSKE VOGNMÆND | NOVEMBER 2021

Med denne nye version af S-Way har IVECO et godt kort på hånden, som kan finde anvendelse til mange forskellige ­transport­opgaver.

E

t flot og tidstypisk design er nok den mest rammende karakteristik på den nye S-Way fra IVECO. DANSKE VOGNMÆND prøvekørte ­bilen i området fra Vejle og op til Skanderborg ud til Nr. Snede og tilbage til Vejle, i alt blev der kørt cirka 150 km.

Motoren viste sin kunnen på den bakkede strækning fra Horsens til Addit via Voervadsbro til Skanderborg og tilbage til Horsens, hvor der skal sejtrækkes flere steder. Der er mange gode bakker, og her fik jeg også en god fornemmelse for motorbremsens ydeevne. Hvis lastbilen udelukkende skal køre i Danmark, vil der i hvert fald ikke være nogen grund til at specificere den med en retarder.

Transmissionen fungerer meget fint. Når motoren er startet, og man har valgt "D" for "drive" i gearvælgeren, behøver man ikke at spekulere så meget mere på den del. Gearkassens software sørger for, at lastbilen hele tiden ruller i det rigtige gear, og gearskiftene foregår næsten, uden man mærker det.

Når den adaptive cruisecontrol Hi-Cruise, der er GPS-styret, er aktiveret med en passende hastighed, kan man koncentrere sig om, hvad der sker ude foran. Styretøjet sørger for, at man har god føling med vejbanen, og arbejdet, der kræves for at styre ud ad vejen, er minimalt.

Ensartede førerhuse hos IVECO Det man lægger mærke til som det første, er, at førerhuset i sit design har mange fælles træk med konkurrenternes førerhuse, og det er nok ikke tilfældigt. Ønsket om at reducere vindmodstanden og dermed også brændstofforbruget betyder, at alle små tiltag, som kan lette vindens passage forbi førerhus­ et, er taget i brug, og det efterlader meget ensartede førerhuse.

Førerhuset er meget rummeligt, og med taget i fuld højde er der virkelig god plads, uanset om man kun skal køre dagkørsel eller måske skal overnatte hver nat i ugens løb. Faktisk har førerhuset et rumindhold på 10,5 m3, og der er samtidig 390 l skabsplads, så der er gode muligheder for, at føreren kan lægge sine ting væk. Førerhusaffjedringen består af fire luftbælge, og sammen med det luftaffjedrede førersæde, der er en luksusudgave, samt chassisets gode affjedring, giver det en komfortabel kørsel.

Fortrinlig udsigt Når man lukker døren op i førersiden, bliver man mødt af tre trin op til førerpladsen. Det er fornuftigt lavet og giver en god og sikker indstigning.

Der er en fortrinlig udsigt via forruden og de gode vinduer i dørene, ligesom spejlene giver en god oversigt bagud. Skal jeg tage de lidt kritiske briller på, er det store spejlhus ikke så godt for udsynet skråt ud fra førerpladsen, men måske kommer der ligesom

hos visse konkurrenter snart en kameraløsning i stedet for spejlene.

Førerpladsen med de tilhørende betjeningspaneler samt cockpit og den let bukkede midterkonsol med en stor skærm, håndbremsehåndtag og ventilationsdyser er også godt sammensat. Der er en god hylde med holdere til flasker og kopper under midterkonsollen, som giver gode muligheder for at aflægge dokumenter og stille kopper i.

Førersædet er en god oplevelse. Blot kan jeg godt forestille mig, at der vil være chauffører, som kunne tænke sig, at førersædet kunne sænkes lidt længere ned end den nuværende bundstilling. Med førersædet og rattets gode indstillingsmuligheder har man mulighed for at opnå en god kørestilling.

Selve cockpittet er udstyret med to store runde kontrolure, hvor det ene indeholder speedometer med km-tæller, og det andet viser omdrejningstallet med et ur nederst. I mellem de to kontrolure sidder nederst en tankmåler og et display for temperaturen på kølervæsken.

Midt i det hele sidder IVECO’s sædvanlige kontrolcenter med alle mulige kontrolfunktioner.

Sammen med den store skærm i midterkonsollen giver det gode muligheder for at styre hele processen, når der køres. Det skal nævnes, at IVECO nu har indført en startkontakt, og det er godt og langt bedre, end når man skal vride en startnøgle for at starte motoren.

Treakslet chassis IVECO S-WAY har typisk en 6,7 mm chassisramme for at spare vægt, altid bagaksel med enkelreduktion, og der kan vælges imellem fuld luft- eller parabel-affjedring på forakslen. Desuden er mange af de brændstofreducerende optioner kun mulige på S-Way i IVECO’s program.

Chassiset er treakslet med to styrende aksler, hvor den ene er placeret lige foran drivakslen og kan hæves ved tomkørsel. De tre aksler giver en god stabil følelse, når man ruller derudaf med læs på.

Testvogntoget bestod af den treakslede forvogn med en tilkoblet treakslet trailer, som var lastet med cirka 30 tons gods, så vogntogsvægten lå på 47-48 tons.

Forakslen er ophængt i parabelfjedre, mens mellemakslen bærer med to luftbælge og drivakslen med fire luftbælge. Akselafstanden fra forakslen til drivakslen er på fire meter, hvilket giver en kort, kompakt trækker, som passer godt til en typisk ”Europatrailer”.

Elektronisk variabel turbo Motoren er eVGT Cursor 11, med seks cylindre og en slagvolumen på 11,11 l, der bl.a. er udstyret med eVGT, som står for elektronisk kontrolleret variabel turboladning. Motoren er uden EGR. I stedet klares hele processen med rensning af udstødninNOVEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 27

→

TEKNIK // IVECO S-WAY gen ved hjælp af SCR-kemiboksen, der anvender AdBlue til driften. Topeffekten er 480 hk og højeste drejningsmoment 2.300 Nm, som pænt afleveres i feltet mellem 970 og 1.500 o/m. Det giver en typisk sejtrækkerkarakteristik. I sammenhæng med Hi-Tronix-gearkassen med 12 fremadgående trin, hvor det højeste gear er direkte, og bagakslen er gearet 2,85, har man en fornuftig afstemt transmission. Hi-Tronix er selvfølgelig med automatisk koblingsbetjening og gearskifte, så føreren ikke skal sidde manuelt og skifte gear. Når motoren ruller med cirka 1.200 o/m i højeste gear, kører vognen omkring 80 km/t, og det er meget tilpas til et blandet kørselsmønster.

Alle aksler er med skivebremser, og forakslen er en otte tons version, mens mellemakslen er en 7,5 tons version, og drivakslen er en 11,5 tons aksel. Akslerne er udstyret med hjul, hvor dækkene er henholdsvist størrelsen 385/55 R 22,5 på forakslen og 315/70 R 22,5 på begge aksler, hvor der er singlemontering på den forreste aksel og tvillingmontering på drivakslen. Alle dæk er mærket med såvel M+S og 3PMSF for bedre vejgreb ved vinterkørsel. ■

S-WAY har gode indstigningsforhold og byder på god førerkomfort.

28 | DANSKE VOGNMÆND | NOVEMBER 2021

→

SYNSLOVEN // TEKNIK

Foto: Niels Møller Madsen.

INGEN ÆNDRINGER PÅ SYN AF KØRETØJER

Færdselsstyrelsen har udsendt en meddelelse om, at man udskyd­ er ændringen af synsloven på ubestemt tid. Et lovforslag om ændring af synsloven har været i offentlig høring med henblik på fremsættelse for Folketinget i oktober 2021.

På baggrund af blandt andet indsendte høringssvar har Færdselsstyrelsen og Transportministeriet besluttet at give yderligere tid til arbejdet med de nationale regler. Det betyder, at individuelle køretøjer fortsat skal godkendes ved syn hos en synsvirksomhed, og dermed bliver der ikke noget med, at der skal en teknisk tjeneste ind over godkendelsen af køretøjerne.

Branchen, herunder ikke mindst vognmandsbranchen, får derfor nu længere tid til at tilpasse sig fremtiden, og mange vognmænd kan ånde lettet op. Det gælder specielt vognmænd, der kører til vore nordiske nabolande året rundt med typiske treakslede lastvogne udstyret med hævebar nordisk bogie eller kører entreprenørkørsel med flerakslede lastbiler, hvor bogien ligeledes kan hæves.

De behøver ikke at frygte, at de ved køb af nye tre- eller flerakslede lastbiler vil få leveret bogier, hvor liften er begrænset til det typiske EU-niveau, som nærmest gør dem hjælpeløse under hård vinterkørsel og uden for fast vej. Ligeledes vil vognmænd, der udfører tunge blokvognstransporter heller ikke blive ramt af regler om vægtbegrænsning på grund af håndbremser på blokvognstrækkere.

Transportministeriet har anmodet Færdselsstyrelsen om at gentænke ordningen i dialog med branchen, så der kan findes en samlet løsning til gavn for hele det køretøjstekniske område i Danmark. Det betyder, at den overgangsordning, der blev indført i synsloven for nationale individuelle motorkøretøjer og påhængskøretøjer sidste år, vil blive videreført, indtil der er fundet en ny løsning.

FBA NOVEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 29

→

TEKNIK // TRAILER

DEDIKERET NORDISK LINKTRAILER Brugervenlighed og høj kvalitet er gennem­ gående træk ved vognmand Michael ­Pedersens nye VAK-linktrailer.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

30 | DANSKE VOGNMÆND | NOVEMBER 2021

Fidusen med at få en aksel mere på linktraileren er, at lasten så kan fordeles fx med tungt gods på link­ traileren for at opnå mere tryk på trækkeren samtidig med, at det mere voluminøse gods kan placeres på den bageste trailer.

D

e sidste ni år har indehaver af Hostrup Vognmandsforretning, vognmand Michael Pedersen, udført transporter til og fra det nordvestlige Norge med sit modulvogntog, og da det foregår året rundt, køres der også i de lange hårde vinterperioder. Det udløser store krav til materiellet om vinteren, fx skal det kunne sætte i gang med store vogntogsvægte.

For at få optimeret vogntoget har vognmanden netop fået leveret en ny finsk VAK-linktrailer af typen V-Slider PV-3-40 fra PNO Danmark A/S i Horsens. VAK-linken er en version 2022, og er sandsynligvis også det første VAK-påhængskøretøj på danske nummerplader.

Traileren har afløst en mere almindelig version med et udtrækkeligt to-akslet modul i bagenden, som godt kan være en problematisk løsning i vinterperioder, fordi det kan være svært at forskyde akselsektionen.

VAK, der står for grundlægger og fabrikant (Lasse) Virtasen Auto Karosseri, har stor erfaring i produktion af HCT-køretøjer, altså vogne som indgår i High Capacity-kombinationer med vogntogsvægte over 64 tons. VAK har allerede bygget over 800 HCT-enheder og er dermed Europas største producent på dette felt.

VAK-linken er konstrueret med et chassis på 11,22 m, hvor ladet kan forskydes 3,40 m bagud hen over sættevognskoblingen, når der skal udføres læsseoperationer fra bagenden.

Vogntog på ni aksler Linktraileren er tre-akslet. Fidusen med at få en aksel mere på linktraileren, hvorved vogntoget nu ruller på i alt ni aksler, er ifølge Michael Pedersen, at han nu bedre kan fordele lasten, som han gerne vil.

Han kan fx vælge at laste mere tungt gods på link­ traileren og dermed have mere tryk på trækkeren samtidig med, at det mere voluminøse gods i højere grad kan placeres på den bageste trailer.

Den er bygget, så akseltrykkene også passer til 64 tons vogntogsvægt, som er gældende i Sverige for denne vogntogskombination. Linken indgår i Finland typisk i vogntogskombinationer med helt op til 76 tons vogntogsvægt.

Dermed er vognmanden lidt på forkant, hvis der skulle vise sig en mulighed for at køre med højere vogntogsvægte i Danmark.

Aktiv styring På det helt faste chassis, der er fremstillet af stål SS 355, sidder de to første aksler med 1,36 m i akselafstand, mens der er 1,77 mm mellem anden og tredje aksel.

Sættevognskoblingen er placeret 2,85 m bag den forreste aksel på tripplebogien med en koblingslængde på 8,60 m, og da den bageste aksel er styrende, betyder det, at den bageste sættevogn bliver trukket lidt længere ud i kurverne, og dermed mindskes pladsbehovet. Styringen er aktiv mellem 0 og 28 km/t, og der er en lås, som låser akslen, når der bakkes.

Kongetappen klarer en belastning på 18 tons og tripplebogien bagerst har et samlet maksimalt akseltryk på 24 tons. Med en egenvægt på 7,88 tons, der er baseret på en trækker, som kan klare 18 tons tryk på sættevognsskamlen, har den en tilladt lasteevne på 34,12 tons, og det er en ganske fin værdi på en linktrailer.

Chassiset er forkrøppet en smule foroven i bagenden, så sættevognskoblingen sidder lidt forsænket i forhold til ladet, hvorved den tilkoblede trailer ikke kommer for højt op. Når ladet køres tilbage hen over sættevognsskamlen, hvilket sker ved hjælp af hydraulik, svinger der to små ruller op fra neden af chassiset, så ladet kan rulle sikkert på dem. De to ruller kan ikke sidde oppe permanent, da de i så fald kunne komme i karambolage med den tilkoblede trailers chassis.

Ude i bagenden er der to kraftige stop, som holder ladet fast i bagudgående retning.

Udløserhåndtaget er fredet Mange chauffører har prøvet at stå med et bøjet håndtag på linktrailerens skammel, fordi de havde glemt at udløse skamlen, inden de skubbede køretøjet sammen, hvorefter håndtaget blev klemt af ladet.

NOVEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 31

→

TEKNIK // TRAILER

Den udfordring har VAK løst, så ladet stille og roligt skyder sig hen over håndtaget, så der er ingen risiko for et bøjet håndtag.

Hydraulikken får sit tryk fra et powerpac med egen batteristation i en boks på venstre side under ladet. Ud over at levere det hydrauliske tryk til forskydning af ladet er det også takket være strøm fra powerpac’en muligt at tænde alt lys på linktraileren, når den fx står parkeret.

Akselbestykningen består på første og anden aksel af to SAF BI9-19S Intradisc-aksler, mens den tredje aksel er en selvstyrende SAF BILL9-19S Intra Steering.

De tre aksler er ophængt i luftaffjedring med hæve-/sænkefunktion og med skivebremser. Bremsesystemet er et WABCO 2S/2M+SLR med parkeringsbremse på første og anden aksel. Den forreste aksel kan løftes ved tomkørsel og er desuden også udstyret med ”igangsætningshjælp”, hvor trykket kan tages af for at flytte tryk over på det trækkende køretøj ved igangsætning under svære forhold. I bagenden sidder der en fast SAF-Holland-sættevognsskammel af typen G50-X, der har en tilladt skammelbelastning på 15 tons.

Akslerne er udstyret med Michelin-dæk af typen XTA2+ Energy med vintermærkning og i størrelsen 445 / 45 R 19,5.

Nydelig bagende Bagenden er nydeligt konstrueret og udstyret med færgekroge samt gode store baglygter og slutter af med en VAK-underkøringskofanger, som selvfølgelig opfylder de nye krav.

Ladet er 7,82 m langt udvendigt, indvendigt 7,75 m og har en indvendig højde på 2,62 m med en koblingshøjde på 1,1 m. Bunden er lavet med en 30 mm plade, og der er små alusider forneden og fire sidebrædder oven over i de to sidesektioner i hver side.

Såvel forsmækken som de to bagdøre er konstrueret i aluprofiler i hele højden. Siderne er dækket med presenningsgardiner, og taget kan hæves 40 cm i

venstre side for lasteoperationer, og samtidig kan det skydes frem, så der kan læsses ind fra oven med kran.

Ude i bagenden er der omkring sættevognsskamlen lavet gode afdækninger med trådnet, som man kan gå på, og hvor sne, sjap og skidt kan forsvinde nedenud. Sammen med gode trin placeret mellem de to bageste aksler i venstre side giver det et godt arbejdsmiljø. Det er vigtigt, fordi vognmanden jo skal op og udføre til- og frakobling af slanger og kabler.

Hele det elektriske anlæg er fra Hella, og under venstre side bag powerpac’en er der placeret en god stor værktøjskasse til opbevaring af forskelligt grej.

Næsten lige foran midten på linken er der en stige under ladet, som kan trækkes ud, hvis man har brug for at komme op i ladet fra siden.

Linktraileren er et flot produkt med mange gode finesser og en høj grad af brugervenlighed, som også virker, når temperaturen kommer under minus 25 grader. ■

Fin detalje: Et par trin placeret mellem første og anden aksel i venstre side giver sikker adgang til sammenkobling.

Skriv til seren@seren.dk eller ring i dag på 71 99 71 50 Som kunde hos Serén får du tryghed for uvildig og individuel rådgivning: Gennemgang af afkast og alle omkostninger

LÅNEOVERVÅGNING

Få adgang til alle produkter = øget afkast muligheder

Vi kan - som de eneste i Danmark - også inddrage låneovervågning!

Samlet formueovervågning - Pension, bolig og realkredit

www.serenfinancials.dk

Forhør dig om seniorrådgivning fra du er 55 år

32 | DANSKE VOGNMÆND | NOVEMBER 2021

→

ARBEJDSGIVER // RUSMIDLER

Sådan håndterer du misbrugsproblemer Sager om rusmiddelpåvirkede chauffører dukker igen og igen op. Læs her, hvordan du håndterer misbrugsproblemer i din virksomhed.

Advokatfuldmægtig Mads Willer Skytte, DTL-A/Dansk Erhverv [mws@danskerhverv.dk]

Arbejde i transportbranchen indebærer skærpede sikkerhedshensyn. Selv en minimal påvirkning af alkohol eller andre rusmidler medfører, at en chauffør ikke kan udføre sit arbejde på fuldt betryggende måde. Der bør derfor være nultolerance overfor ­alkohol- og rusmiddelpåvirkning i arbejdstiden, og de nye regler om vanvidsbilisme har medført, at det kan få endnu større konsekvenser, hvis en chauffør er påvirket af alkohol eller andre rusmidler i virksomhedens køretøjer.

Politik om rusmidler Vi anbefaler, at virksomhederne udarbejder en klar nedskrevet politik om nultolerance overfor alkohol- og narkotikapåvirkning i arbejdstiden. Denne kan fremgå direkte af ansættelsesbeviset eller fx i en personalehåndbog.

Hvis man bruger Dansk Erhvervs/DTL-A’s digitale ansættelsesbeviser, kan der automatisk indsættes et særligt vilkår om forbud mod alkohol og rusmidler direkte i ansættelsesbeviset. Teksten her kan også danne grundlag for en virksomhedspolitik, som kan gøres gældende for alle i virksomheden, hvis den gøres tilgængelig fx i en personalehåndbog.

Test af medarbejdere som kontrolforanstaltning Ønsker du at indføre mulighed for en løbende og forebyggende kontrol af dine chauffører ved brug af tests for alkohol og andre rusmidler, er det en såkaldt kontrolforanstaltning. Retten til at indføre kontrolforanstaltninger er en del af arbejdsgiverens ledelsesret, som dog ikke er uden b ­ egrænsninger.

Medlemmer af DTL’s arbejdsgiverforening er

omfattet af den såkaldte ”kontrolaftale” mellem DA og FH, som indeholder en række retningslinjer for iværksættelse af kontrolforanstaltninger, som skal overholdes. Læs aftalen på DA´s hjemmeside – søg på ”aftale om kontrolforanstaltninger”.

Politiet har på det seneste standset flere store køretøjer, hvor chaufførerne viste sig at være påvirket af én eller anden slags narkotika. Foto: Scanpix.

Konkret mistanke rettet mod én eller flere chauffører Hvis en chaufførs adfærd giver en konkret og begrundet mistanke om, at han eller hun med rimelig sandsynlighed er påvirket, kan der være behov for, at chaufføren tager en alkohol- eller narkotikatest, før han eller hun sætter sig op i førerhuset. Dette kan fx være i tilfælde, hvor chaufføren møder på arbejde og lugter af spiritus eller tydeligt fremstår påvirket.

Man kan dog ikke gennemtvinge, at chaufføren testes mod sin vilje. Denne situation er ikke omfattet af den førnævnte kontrolaftale, da det ikke er en løbende og forebyggende kontrol, som gælder alle medarbejdere.

I det tilfælde hvor en chauffør møder på arbejde påvirket, vil det som det klare udgangspunkt være muligt at opsige eller bortvise chaufføren.

Kontakt Dansk Erhverv/DTL-A Forhold omkring alkohol- og narkotikapåvirkning og kontrolforanstaltninger indebærer mange juridiske overvejelser, som der skal tages højde for i den konkrete sag.

Inden man iværksætter en kontrolforanstaltning, kræver en individuel alkohol- eller narkotikatest eller sanktionerer en påvirket chauffør, er det derfor en god ide at kontakte DTL's medlemsservice eller DTL’s arbejdsgiverforening for rådgivning og sparring. ■ NOVEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 33

ER DU MEDLEM AF

DTL’S ­A RBEJDSGIVERFORENING?

Som medlem har du adgang til ­ekspertrådgivning inden for ✓ personalejura ✓ overenskomstspørgsmål ✓ arbejdsmiljø ✓ uddannelse og HR

Få ny viden og flere perspektiver på en lang række aktuelle emner som grøn omstilling, den nye ferielov, regler om arbejdstid osv.

Via dit kontingent har du og dine medarbejdere nemlig mulighed for at deltage i et bredt udvalg af kurser og events om arbejdsmiljø, personalejura og HR og ledelse. Læs mere her: www.danskerhverv.dk/kurser-og-events

Få mere at vide om medlemskab af DTL’s arbejdsgiverforening på

www.dtl.eu/arbejdsgiver eller ring til os på 7015 9500.

34 | DANSKE VOGNMÆND | NOVEMBER 2021

→

ARBEJDSGIVER // FERIELUKNING

Holder din virksomhed lukket mellem jul og nytår?

Ferieloven indeholder i § 10 en særlig regel om ferielukning. Hvis din virksomhed holder ferielukket i forbindelse med jul og nytår, skal du som arbejdsgiver huske at gemme (og varsle) en del af medarbejdernes ferie til disse lukkedage.

Tekst Juridisk konsulent Josefine Borre Bjødstrup, DTL-A/Dansk Erhverv [jbb@danskerhverv.dk]

Husk at gemme feriedage og varsle, at I holder ferielukket. Som altid er der en række indeklemte arbejdsdage i forbindelse med jul og nytår. Holder virksomheden lukket i forbindelse med jul og nytår i 2021, skal du som arbejdsgiver huske at gemme en del af de feriedage, som dine medarbejdere løbende har optjent siden 1. september, så de kan afholde feriedagene i den periode.

Ferielukning i forbindelse med jul og nytår skal varsles med én måned inden ferien påbegyndes.

Arbejdsgiverbetalt frihed Du kan som arbejdsgiver kræve, at medarbejderne holder ferie under ferielukningen, uanset om medarbejderne har optjent nok betalt ferie til ferielukningen eller ej, men du har som arbejdsgiver pligt til så vidt muligt at reservere medarbejdernes ferie til ferielukningen.

Hvis man som arbejdsgiver ikke sørger for at reservere medarbejdernes optjente feriedage til ferielukningen, skal arbejdsgiveren betale løn under ferielukningen. Det betyder, at du som arbejdsgiver kan være nødt til at sige nej til, at medarbejderen kan holde ferie forud for ferielukningen, hvis det betyder, at medarbejderen ikke har nok ferie tilbage til at dække de ferielukkede dage i forbindelse med jul og nytår.

Er der tvivl om, hvad en medarbejders dagløn udgør, fastslår ferie­loven, at lønnen under ferielukning­en skal beregnes på baggrund af medarbejderens sædvanlige løn fire uger før ferielukningen.

Løntræk Hvis medarbejderen ikke har optjent nok betalt ferie, fordi

medarbejderen er tiltrådt sin stilling i løbet af ferieåret, kan arbejdsgiveren trække medarbejderen i løn under ferien med 4,8 procent af månedslønnen pr. feriedag. Hvis medarbejderen er blevet trukket i løn, har han/hun ret til efterbetaling, efterhånden som ferien optjenes.

Ferie på forskud I stedet for at trække en medarbejder, der ikke har haft mulighed for at optjene nok ferie, i løn, kan der også aftales ferie på

forskud efter ferielovens § 7. Hvis der aftales forskudsferie, vil medarbejderens feriesaldo gå i minus, og medarbejderen vil skulle have sin sædvanlige løn på ferietidspunktet. For en medarbejder med feriegodtgørelse opgøres den sædvanlige løn som et gennemsnit over de sidste fire uger før ferien.

Hvis en medarbejder efter at have modtaget forskudsferie fratræder, før den afholdte ferie er optjent, kan arbejdsgiveren modregne i tilgodehavende løn og feriebetaling. Hvis det ikke kan dække, kan der ikke rejses yderligere krav mod medarbejderen.

I særlige situationer kan en arbejdsgiver være forpligtet til at give ferie på forskud efter reglerne i ferieloven. Det gælder i de tilfælde, hvor medarbejdere har været ansat i hele det forudgående ferieår, og hvor det på grund af ferielukningens placering og længde ikke er muligt at reservere nok optjent ferie til at dække hele eller en del af ferielukningen.

Krav til ferielukningens omfang For at du som arbejdsgiver kan pålægge medarbejdere, der ikke har optjent nok ferie, at holde ferie i forbindelse med jul og nytår, er det en betingelse, at hele jeres virksomhed eller en nøje defineret del af virksomheden holder lukket.

Du kan derfor ikke bruge særreglen i ferieloven, hvis din virksomhed holder helt eller delvist åbent blot med et reduceret antal medarbejdere.

Du er naturligvis velkommen til at kontakte DTL’s arbejdsgiverforening, hvis du har spørgsmål til reglerne om varsling af ferie og ferielukning. ■

NOVEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 35

→

DTL’S VERDEN // GENERALFORSAMLINGER

Generalforsamlinger:

HVERDAGEN VENDER ­LANGSOMT TILBAGE Der blev både skuet tilbage og kigget fremad mod en mere normal hverdag med arrangementer i kalenderen, da en håndfuld vognmandsforeninger i september og oktober afholdt udskudte generalforsamlinger. Østjyllands Vognmandsforening: Vognmandens Dag igen i kalenderen Formand Jørgen Buhl kunne berette, at en del af coronaens svøbe har været, at foreningen ikke har kunnet afholde sine fyraftensmøder. Til gengæld er ”Vognmand­ ens Dag” lagt i støbeskeen til lørdag den 26. februar. Tillige er der planer om en messetur til Hannover i 2022, som er blevet en tradition med stor succes. Formanden fremdrog bl.a. aftalen med Circle K, som er blevet forlænget med mulighed for endnu bedre rabatter. I forhold til uddannelse giver reglerne for udbetaling fra kompetencefonden stadig anledning til mange spørgsmål fra medlemmer. Tag fat i DTL’s konsulent Kurt Rinhack, så I kan få del i midlerne, lød opfordringen.

Midtjyllands Vognmandsforening: ­Arbejdsdirektivet fylder Formand Jens Jørgen Pedersen berettede bl.a., at arbejdsdirektivet fylder i mange medlemmers hverdag. Foreningen arbejder på et håndboldarrangement, som pandemien også har forsinket. Derudover genoptages turen til Elmia-messen i Jönköping, og det sker i samarbejde med Skive og Omegns, Mors og Thy Vognmandsforeninger. Formanden mindede om rækken af 36 | DANSKE VOGNMÆND | NOVEMBER 2021

favorable medlemstilbud, herunder Tacho Online, Applus Bilsyn og SOS Dansk Autohjælp. DTL’s to jyske regionskontorer er pr.

1. september blevet samlet, så medlemsservice findes fysisk på transportcentret i Vejle. Men konsulenterne er stadig på landevejen og besøger medlemmerne, når de har behov, lød det.

Storstrøms Vognmandsforening: ­Coronaen burde have styrket ­sammenholdet Formanden Jakob Andreasen tog bl.a. fat på EU’s vejpakke med hjemkørselskravet og ændringen i godskørselsloven med indførelsen af lønniveau, der svarer til den toneangivende overenskomsts, som der har været uenighed om mellem DTL og andre transportorganisationer. I den sammenhæng betonede formanden, at corona burde have styrket sammenholdet i transportkredse, men det synes ikke at have været tilfældet.

- Lige meget hvor meget vi kæmper mod social dumping og for ordnede forhold, bliver der ved med at være kreative vognmænd rundt omkring, og jeg er helt sikker på, at det vil fortsætte, hvis vi ikke begynder at stå sammen og kæmpe i samlet flok, sagde han.

Fyns Vognmandsforening: Tag opbyggerdirektivet alvorligt Formand Kim Vermø tog bl.a. fat på opbyggerdirektivet, som skal tages alvorligt, særligt fordi det kan blive så dyrt, at det næsten ikke kan lade sig gøre for vognmænd, der gør brug af fleksible køretøjer.

Formanden kunne også berette om et møde med If og fortalte om det fælles If/ DTL-skadeudvalg, hvor Fyns Vognmandsforening har en repræsentant med, nemlig Torben Andersen. Formanden anbefalede at tage fat i If og få et tilbud, hvis man overvejer et tjek af sin forsikring.

Køge og Omegns Vognmandsforening: Minister fik på munden Formand Niels Andreasen tog bl.a. fat på en aktuel sag, hvor transportministeren i TV2 News havde udtalt, at der var for mange lastbiler på vejene og for meget tomkørsel. Det er hån mod vores erhverv, mente formanden, som også skosede ministerens indsats i spørgsmålet om p-pladser på rastepladserne. Lokalpolitisk var der ris til Køges borgmester for ikke at arbejde for en omfartsvej, der kan afhjælpe problemerne i morgen- og aftentrafikken. Foreningen måtte på grund af coronaen aflyse det traditionsrige årlige bankospil.

TRU

→

NAVNE & NOTER

NY MAND HOS DANSK ERHVERV DTL-A’s hold hos Dansk Erhverv har rokeret om.

Juridisk konsulent Josefine Borre Bjødstrup stopper i DTL-A og afløses af William Vegenfeldt, der hidtil har arbejdet med arbejds- og ansættelsesret.

DTL-A’s hold hos Dansk Erhverv udgøres hermed af advokaterne Maria Nymann, Lars Overgaard og Anders Jorsal samt de juridiske konsulenter William Vegenfeldt og Mads Willer Skytte. NMM

Foto: Dansk Erhverv.

Juridisk konsulent i DTL-A William Vegenfeldt.

DEN SIDSTE DODGE ER TJEKKET UD Efter 33 års tro tjeneste blev den sidste Dodge-lastbil i aktiv tjeneste i Danmark staldet op. Det skete, da Silkeborg Flytteforretning forleden afmeldte den hos Motorstyrelsen.

Dodgen, som egentlig er en Commer, er med stor sandsynlighed også den sidste aktive britisk producerede lastbil i den danske lastbilflåde. De første Commer­lastbiler kom til flyttefirmaet i Silkeborg efter Anden Verdenskrig. Sidenhen blev Commer opkøbt af amerikanske Dodge, hvorefter navnet blev Dodge.

Vogn 12, som den hedder hos Silkeborg Flytteforretning, er en Dodge G13 og er indkøbt ved Birmingham Trucks i Storbritannien i 1987. Den blev bygget op med en stor håndbygget sovekabine og vekselladsopbygning hjemme på Silkeborg Flytteforretnings eget værksted og kom ud at køre i 1988. I de første mange år kørte vognen rundt i hele Europa, ofte med en tilkoblet påhængsvogn, så den samlede vogntogsvægt kunne være helt oppe på Foto: Finn Bjerremand.

26,2 tons.

FB

Vognmandskurser Kurset er for dig, der gerne vil være varebil- eller lastbilvognmand.

Som vognmændenes brancheorganisation rådgiver og hjælper vi de danske vognmænd hver eneste dag – året rundt. Dét kendskab til branchen udgør kernen i vores undervisning. Og det kommer dermed dig til gode fra første sekund i kurset.

PLANLAGTE KURSER Lastbil, den 10. januar 2022 Varebil, den 3. januar 2022 PRISER Varebilvognmand 6.995 kr. + moms.

5.995 kr. + moms for DTL-medlemmer Kontakt os og hør mere: www.dtl.eu

Lastbilvognmand 19.000 kr. + moms 17.500 kr. + moms for DTL-medlemmer

dtl@dtl.eu 70 15 95 00

NOVEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 37

→

NAVNE & NOTER

JOHANNESEN FYLDER 90 Tre generationer af familien Johannesen: fra venstre kranfører Jacob Johannesen, vognmand Jens Johannesen og vognmand Svend Johannesen.

VETERANLØB PÅ SJÆLLAND 85 veteranlastbiler på efterårstur rullede først i oktober ind hos vognmandsfirmaet Obel Transport A/S i Kalundborg. Mange kiggede forbi for at sparke dæk. De mange lastbiler, som alle er mindst 30 år gamle, kom fra hele landet for at deltage i den årlige efterårstur, som i år blev kørt for 10. gang.

NMM

Foto: Peter Obel.

Forleden holdt en af landets større kranvirksomheder, Johannesen Kran og Maskintransport ApS, 90 års fødselsdagsfest.

Det hele startede med, at Johannes Johannesen kom til hoved­ staden fra Lolland og startede en marskandiserforretning.

Senere drev han Havnerundfarten i Københavns Havn, inden han den 31. oktober 1931 nedsatte sig som vognmand på Nørrebro med er par heste for bukken. Efterhånden blev vognparken motoriseret. Under Besættelsen overtog sønnen Erik Johannesen vognmandsfirmaet, og familien drev på dette tidspunkt en blandet vognmandsforretning. Men det har ændret sig gradvist, fra den første kranbil ankom i 1960’erne til i dag, hvor firmaet råder over godt 60 kranbiler og 75 ansatte fordelt på tre adresser i hhv. Hvidovre, Fredericia og Esbjerg.

I dag drives virksomheden, der i øvrigt vandt i DTL-prisen ”Årets Transportvirksomhed” i 2015, af vognmand Jens Johannesen, oldebarn af Johannes Johannesen. Krandynastiets fremtid synes sikret, da femte generation, Jacob Johannesen, Jens Johannesens søn, er startet i firmaet som kranfører.

NMM

Ni nye chauffører har netop afsluttet uddannelsen hos EUC Lillebælt.

Bagerst fra venstre: Pernille Thomsen, EEC Vamdrup, Nick Valentin, ØSG A/S, Morten Nykjær, DSV Road A/S, Henrik Lasborg, Universal Transport A/S, Steen Wagner Dalling, Dagrofa Food Service, Dennis Eriksen, DK Logistik A/S, Torben Vestergaard, Leif Hansen A/S Brabrand og Rene Hartvig Nielsen, Knud Gade. Forrest står Kasper Cevin, Skive Køletransport/ DFDS. Tillykke fra DANSKE VOGNMÆND! NMM

Foto: EUC Lillebælt.

Foto: Niels Møller Madsen.

NYE CHAUFFØRER FRA EUC LILLEBÆLT

NLA HOLDT ÅRSMØDE I MALMØ Fit for 55-klimapakken fra EU var et af hovedpunkterne, da Nordic Logistics Association holdt årsmøde i Malmø. Deltagerne ved årsmødet fra venstre: Torsten Laksafoss Holbek, NLA, Knut Gravråk, NLF, Geir A. Mo, NLF, Kjell Olafsrud, NLF, Jens H. Petersen, næstformand, DTL, Mikael Nilsson, SÅ, Jan-Terje Mentzoni, NLF, Tore Velten, NLF, Martin Danielsen, formand, DTL, Rickard Gegö, SÅ, Erik Østergaard, formand for NLA og adm. direktør, DTL, Jani Ylälehto, SKAL, Anssi Kujala, SKAL, Fredrik Svensson, SÅ, John Woxström, SÅ, Iiro Lehtonen, SKAL, Ove Holm, underdirektør, DTL, og ­Christopher Andersson, NLA. NMM 38 | DANSKE VOGNMÆND | NOVEMBER 2021

DTL og H.V. Transport A/S fra Herning besøgte først i oktober Folketingets Transportudvalg, hvor udvalgets medlemmer fik forklaret, hvorfor det er nødvendigt at ændre på dimensionerne på køretøjer, der kører på alternative drivmidler som fx biogas. Besøget affødte, at udvalget sendte tre skriftlige spørgsmål vedrørende vægte, dimensioner og klima til transportminister Benny Engelbrecht (S). På billedet ses fra venstre teknisk konsulent i DTL Finn Bjerremand, direktør Poul Jørgensen samt underdirektør i DTL Ove Holm.

NMM

Foto: Claus Djørup.

Foto: Mads Damgaard.

DER SKAL VÆRE PLADS TIL GASTANKE

→

NAVNE & NOTER

DTL DYR GENERALFORSAMLING DTL DYR HOLDER ORDINÆR GENERALFORSAMLING PÅ Paarup Kro, Ringkøbingvej 1, Paarup, 7442 Engesvang.

Lørdag den 29. januar 2022, kl. 09.00.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indgives til DTL – Danske Vognmænd senest 14 dage før general­ forsamlingen pr. mail til Lene Berthelsen på lbe@dtl.eu.

Vi starter ud med kaffe og rundstykker. Under generalforsamlingen vil der være indlæg fra medlem af Europa-Parlamentet Asger Christensen (V) om arbej­ det i ANIT-udvalget og reformen af transportforord­ ningen. Efter generalforsamlingen vil der være frokost.

Tilmelding til Lene Berthelsen på lbe@dtl.eu eller ring på 70 15 95 00.

På foreningens vegne Leif Lund Knudsen, formand

VELKOMMEN VELKOMMEN TIL KLOAKSERVICE NORD Det var en mild form for gruppepres, der fik Lindy Thorup Jensen til at melde sin virksomhed, Kloakservice Nord, ind i DTL. - Jamen, hver gang man er afsted til noget, bliver man jo spurgt af de andre, hvorfor man ikke er medlem af en vognmandsorganisation.

Jeg har aldrig haft noget bøvl med myndighederne, men jeg ved jo faktisk, at DTL bl.a. kan hjælpe med rådgivning, hvis det bliver aktuelt, så en dag ringede jeg bare og meldte mig ind. Lindy Jensen har haft sin virksomhed i fem år og har sammenlagt 25 års erfaring. Han har seks biler med en syvende på vej og fem ansatte plus en sælger ansat to dage om ugen.

- Jeg vil gerne udvikle og passe min virksomhed, og jeg er den første, der kommer om morgenen, og den sidste der går hjem, så arbejdet med at opsøge nye kunde har jeg valgt at lægge ud.

For nylig er Kloakservice Nord udnævnt til gazellevirksomhed i Region Nordjylland på grund af virksomhedens flotte væksttal.

- Jeg er da stolt over, at vi blandt de ti udvalgte virksomheder i Nordjylland, siger han om gazellen.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Fyns Vognmandsforening Løkkebjerggård Nordenbro 24 5932 Humble Helge Clausen Stoensevej 5 5953 Tranekær Envoldsen Transport Akkerupvej 10 5620 Glamsbjerg Degn Transport ApS Banemarken 1 5853 Ørbæk

BLIV EN VINDER MED HAMMAR

+ Løfter og transporterer last helt op til 45 ton + Høj fleksibilitet og mobilitet - ét køretøj og én fører til både løft og transport + Verdens største producent af sideloaders – 100 % produceret i Sverige + Sideloaders med lang levetid og høj videresalgsværdi + Stort sortiment med løsninger til netop dit behov + Laveste egenvægt på markedet www.hammarlift.com

info@hammarlift.com

+46 33 29 00 00

Nordjysk Vognmandsforening Kloakservice Nord Rådyret 153 9530 Støvring

Nordre Birks Vognmandsforening Brunbjerg Agro c/o Peter Larsen Dragstrupvej 56 3250 Gilleleje Sjællands Vognmandsforening Jensens Entreprise A/S Holbækvej 68 4340 Tølløse Vestjyllands Vognmandsforening Vognmand Jesper Møller ApS Enkehøj 35 7330 Brande Direkte medlem af DTL Aarstiderne A/S Barritskovvej 34 7150 Barrit

DTL’S ARBEJDS­GIVERFORENING Helge Clausen Stoensevej 5 5953 Tranekær

Vognmand Jesper Møller ApS Enkehøj 35 7330 Brande

Jensens Entreprise A/S Holbækvej 68 4340 Tølløse

Kloakservice Nord Rådyret 153 9530 Støvring

NOVEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 39

Upgreat.

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42310

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, st.

1270 København K Telefon 70 15 95 00

Den ny Actros L. Sikker og afslappet kørsel, chaufførkom­ fort og effektivt arbejde: Den ny Actros L definerer Mercedes­Benz Trucks’ premiumklasse. Få mere at vide på www.mercedes­benz­trucks.com