DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr.1-2 Januar-februar 2020

DTL-Magasinet

DANSKE VOGNMÆND NR . 1/2 | 2020 | 22 . ÅRG ANG

T EM A :

FREMTIDENS LASTBILER DY R E T R A NSP OR T Ø R :

T E S T K ØR SEL :

SCANIA 540 S

SKYHØJE BØDER TRUER ERHVERV

FAIR KONKURRENCE:

AFGØRENDE SEJR

→

INDHOLD

8

20

FAIR TRANSPORT. 2020 bringer måske lysere tider til

vognmandserhvervet, når det gælder fair transport og social dumping. Et bredt Folketingsflertal har aftalt minimumslønninger for kørsel i Danmark og EU-vejpakken er tæt på mål.

INDHOLD

FREMTIDEN. Naturgas, el, brint, HVO eller

en kombination. Hvilket brændstof kan bringe vognmandserhvervet helskindet igennem klimaudfordringerne? Vi har spurgt de syv store lastbilproducenter, hvad de satser på, når det gælder klimavenlige løsninger.

16

”Vi gør alt for at undgå, at dyrene lider overlast under transporten til slagteriet.

Men når det ikke er nok, er spørgsmålet, om det er sliddet værd.”

Vognmand Carsten Møibæk, Salling Vognmandsforretning.

16 SKYHØJE BØDER TRUER

34 ANMELDELSE: HYLKEDAL ØST

Dyretransportører får kæmpebøder for skader på dyr. Kropurimeligt, mener vognmand.

Vi har besøgt en gammel kending, Infoteria Hylkedal Øst. Det blev en god oplevelse.

20 FREMTIDENS LASTBILER

36 GENERALFORSAMLINGER

Minitema: Se lidt ind i fremtidens udvalg af klimavenlige lastbilløsninger og -teknologi.

Tjek hvornår du kan møde gode kolleger til generalforsamling i din vognmandsforening.

8 DANMARK 2 – 0 SOCIAL DUMPING

26 NY RENAULT MASTER

41 GODE FORTÆLLINGER

Et bredt flertal i Folketinget indfører ny mindsteløn for chauffører i Danmark.

Opdateret Renault Master Red bl.a. med nye chaufførassistance-systemer.

Bogen ”Lastbilernes guldalder” fortæller medrivende om lastbilernes 120 år på vejene.

12 VEJPAKKEN ER TÆT PÅ

28 TEST: SCANIA 540 S

Parlament, Kommission og Ministerråd i EU endelig enige om vejpakke.

DTL Magasinet har prøvekørt en Scania i den svære klasse med 540 hk og 2.700 Nm.

14 FÅ MERE UD AF DINE PENGE

32 MÅNEDENS TRAILER

Tjek hvordan du kan søge tilskud til kompetenceudvikling af dine medarbejdere.

Ny trailer fra Schmitz Cargobull har 18 tons kongebolt, og det er et stort plus i Danmark.

Ansvarshavende redaktør: adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: redaktør Niels Møller Madsen (DJ), redaktionsmedarbejder Selina Dravnfeldt, Thomas Rumph, Finn Bjerremand, Morten Lindbo og Claus Perregaard. Annoncekontakt: Vendemus ApS, tlf. 7222 7080, mail: kontakt@vendemus.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 3.442. Abonnement: kr. 445,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu.

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

2 | DTL-MAGASINET | JANUAR-FEBRUAR 2020

FIND DTL

– Danske Vognmænd på Facebook – og giv os et ’like’

→

LEDER

DANSKE VOGNMÆND

S

om I måske vil have bemærket, hedder bladet I sidder med i hånden fortsat DTL-Magasinet. Men der er blevet tilføjet et ”DANSKE VOGNMÆND”. Det er helt bevidst.

DTL - Danske Vognmænd har i en lang årrække været Danmarks førende vognmandsorganisation – og vi har i årevis kæmpet for ordnede og fair vilkår, danske vilkår, for vores medlemmer og deres ansatte. Det er sket i en til tider benhård infight mod unfair konkurrence fra lavtlønschauffører fra først Østeuropa, men siden også fra en lang række ikke-EU-lande.

Løndumping og unfair konkurrence er kommet til os udefra, javel. Det opstår jo netop i forskellen i løn- og arbejdsvilkår. Men det er ikke kun kommet udefra. Sandheden er jo, at det i vidt omfang er danske speditører, danske vognmænd og danske organisationer, der har spekuleret i og lukreret på brugen af lavtlønschauffører. Sådan er det stadig. Og dermed har det skævvredet konkurrence- og forretningsforholdene for en lang række ordentlige vognmænd i Danmark, ikke mindst DTL-medlemmerne, som jeg med glæde og stolthed står i spidsen for.

Vi husker alle billederne fra Kurt Beiers slumlejr i Padborg i efteråret 2018. Den skamfulde og dybt uetiske forretningsførelse, som blev udstillet for rullende kamera, samlede Folketinget om et krav til den daværende regering: Det skal stoppes. Og arbejdsmarkedets parter blev bedt om at komme med en løsning, hvad de da også kom med. Efter nogle armlægninger blev det en-

Her i butikken kæmper vi benhårdt for de danske vognmænd, der ønsker ordnede forhold, fair konkurrence og ret og rimelighed i arbejdet som selvstændige.

delige resultat fremlagt her i midten af januar: Fremover skal udenlandske chauffører, der kører de facto indenrigskørsel i Danmark, aflønnes på dansk lønniveau. Og altså ikke på vilkår som kan underbyde danske vognmænd og chauffører.

Det er en kæmpe sejr for DTL - Danske Vognmænd. I kombination med vejpakkerne fra Bruxelles har vi været med til at levere de hidtil hårdeste slag mod social dumping og unfair konkurrence trods helsidesannoncer fra andre organisationer og massive forsøg på at stikke en kæp i hjulet på arbejdet. Vi har grund til at være endog meget tilfredse, og DTL-medlemmernes kontingentkroner har været givet godt ud.

Så når nærværende blad nu hedder DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND, er det for tydeligt at markere, at her i butikken kæmper vi benhårdt for de danske vognmænd, der ønsker ordnede forhold, fair konkurrence og ret og rimelighed i arbejdet som selvstændige. I Danmark. På danske vilkår. Og de kampe vinder vi!

Udenlandske chauffører skal være mere end velkomne. Men de skal køre på fair vilkår. Og det bliver nu lovstof i Danmark. Nu gælder det at sikre en resolut myndighedskontrol.

Mit budskab er, at DTL er garanten for, at danske vognmænd har et talerør for fair og lige konkurrence. Det afspejler sig måned efter måned i DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND og i øvrigt i DTL - Danske Vognmænds samlede politiske arbejde.

Dét er, med den nye titel på bladet, kun blevet understreget yderligere. God fornøjelse med læsningen.

Adm. direktør Erik Østergaard JANUAR-FEBRUAR 2020 | DTL-MAGASINET | 3

→→

KORT NYT

DTL indgår samarbejds­aftale med Guretruck

SLUT MED DONKRAFT OG DÆKJERN

Applus Bilsyn reagerer allerede nu på kommende EU-regler og etablerer rysteplader i de 20 største synshaller i begyndelsen af 2020. Det giver mere kvalitet i synet og medarbejderne en hjælpende hånd.

Det skal være slut med donkraft, dækjern og hårdt fysisk arbejde, når Applus Bilsyns synsmedarbejdere tester eventuelt slør i hjulene på tunge køretøjer.

Indtil videre har synsmedarbejdere selv skullet vride hjulene. Men fra juli 2023 træder nye EU-regler i kraft, der betyder, at alle synshaller til tunge køretøjer skal have rysteplader i synshallen. Rystepladerne anvender maskinel kraft til at ryste lastbiler og herigennem teste hjulophænget.

- Formålet med de kommende regler er at tilføre denne del af synet mere kvalitet. Rystepladerne får køretøjerne til at vibrere, og det gør det markant nemmere at lokalisere slør og hente mere præcise målinger, siger kvalitetschef hos Applus Bilsyn, Paul Christensen.

Til at begynde med etablerer Applus Bilsyn rysteplader i Aarhus, Randers, Taulov, Padborg og Horsens.

Kilde: Applus Bilsyn.

4 | DTL-MAGASINET | JANUAR-FEBRUAR 2020

ELEKTRISK MERCEDES SPRINTER NU I PRODUKTION Mercedes-Benz-fabrikken i Düsseldorf har nu startet serieproduktionen af E-Sprinter, oplyser virksomheden.

Mercedes-Benz E-Sprinter er beregnet til distributionskørsel i byområder. I første omgang fås bilen med et højt tag og en total køretøjsvægt på 3.500 kg. Dens maksimale volumen i varerummet svarer med 10,5 m3 til udgaven med forbrændingsmotor.

E-Sprinter er forhjulstrukket og har et drejningsmoment på op til 300 Nm. Afhængig af bilens opbygning kan man vælge mellem tre eller fire batterienheder. Med en installe-

ret batterikapacitet på 55 kWh er rækkevidden omkring 168 km med en maksimal nyttelast på 891 kg. Ønsker man at bruge tre i stedet for fire batterienheder, er kapaciteten på 35 kWh og muliggør en rækkevidde på omkring 115 km. Til gengæld øges den maksimale nyttelast til cirka 1.040 kg.

Den integrerede hurtigopladningsfunktion muliggør, at omkring 80 procent af energien genoplades inden for 30 minutter.

Tophastigheden er alt efter konfiguration 80, 100 eller 120 km/t.

Kilde: Mercedes-Benz.

NY FORBEDRET AFTALE MED CIRCLE K DTL og Circle K indgik før jul en ny samarbejdsaftale, som medfører bedre vilkår og forbedrede rabatter for DTL’s medlemmer.

Aftalen indebærer bl.a., at DTL’s medlemmer får ”bedste pris” på brændstof uanset, om det er købt på Circle K, Ingo eller 1-2-3 stationer. ”Bedste pris” betyder, at hvis pumpeprisen er billigere end listepris minus rabat, så bliver DTL-vognmanden faktureret til den billigste pris, i dette tilfælde pumpeprisen. AdBlue-rabatten er også hævet på Danmarks største AdBlue-netværk. Alle medlem-

mer vil uanset deres brændstofforbrug opleve at få en større rabat. Hos Circle K gælder det også, at brændstoffet koster det samme på alle stationer uanset, om de ligger ved motorvejene eller ej.

Er du ikke allerede på aftalen mellem DTL og Circle K, kan du kontakte Circle K på 70 136 136 og blive tilknyttet ordningen.

Kilde: DTL/Circle K.

Foto: Mercedes-Benz.

Får du problemer med fx en bøde på en transport til udlandet, er DTL’s nye samarbejdspartner Guretruck lige den virksomhed, du har brug for. Guretruck yder juridisk bistand i hele Europa og kan fx hjælpe dig med at få nedsat eller afvist bøder, eller hvis dit køretøj er blevet beslaglagt hjælpe dig med at få det frigivet igen.

Guretruck kan også være en hjælp, selv om du ikke har problemer på turen ud i Europa. Fx kan de være dig behjælpelig med at overholde nationale mindstelønsordninger, som gælder rundt om i EU. Du kan også få hjælp til momsrefusion eller få oprettet et ”Gurecard”-visakort med rabatter på brændstoffer osv. eller være med i fordelsaftaler på passage af broer og tunneller. Læs mere om, hvad Guretruck tilbyder på www.guretruck. com/da.

Kilde: DTL/Guretruck.

Fra at holde styr på reglerne til optimering af tiden på landevejen!

TomTom Telematics er nu Webfleet Solutions

014

JOHN SMITH

Other work since 15:48 (7min)

DETAILS

WORKING TIME

OPTIDRIVE

WORKING TIME Milton Keynes (Willen), MK15 9, UK Other work since 15:48 (7 min) Total today 7h 4 min

RDT TODAY Remaining driving time 2h 56 min Next break 18:31 Next rest period 21:57

RDT NEXT WEEK Remaining driving time 56 h

Siden starten for 20 år siden har vi udviklet os så meget, at vi nu globalt er markedsledende inden for telematik. Vi assisterer over 50.000 virksomheder med at styre deres køretøjer og få den bedst mulige forbedring af produktiviteten. Vi er for nyligt blevet opkøbt af Bridgestone, og ændrer nu navn fra TomTom Telematics til Webfleet Solutions. Vores mål forbliver det samme: At innovere flådestyring og opbygge fremtidens mobilitetsløsninger.

Let’s drive business. Further.

webfleet.com

→→

KORT NYT

OK 2020 i fuld gang

FORTSATTE PROBLEMER MED NYE VIRKSOMHEDSKORT Der er fortsat produktionsstop hos politiets leverandør af takografkort i relation til erstatning og fornyelser af virksomhedskort. Det oplyser Rigspolitiet. Baggrunden er ITproblemer hos kortleverandøren, som har bevirket, at samtlige virksomhedskort blev udstedt som om, det var virksomhedens første kort, og således ikke tog højde for virksomhedens eventuelle tidligere

udstedte kort. Virksomhederne fik derfor udstedt kort med nye virksomhedsnumre, uagtet at de skulle have haft udstedt kort med det oprindelige virksomhedsnummer.

Berørte virksomheder, som ikke kan få nye virksomhedskort, skal rette henvendelse til Rigspolitiets Nationale Færdselscenter med henblik på vejledning på tlf. 3314 8888.

Kilde: Rigspolitiet.

GLÆDE I DTL: OMDISKUTERET D­ ATOREGEL DROPPET Miljøminister Lea Wermelin (S) lægger nu op til, at Euro5-biler uanset registreringsdato alligevel får lov til at køre ind i miljøzonerne i de store byer, når de skærpede miljøzoneregler træder i kraft den 1. juli. Det fremgår af det lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner, som ministeriet lige har sendt i høring.

Oprindeligt var det meningen, at bilens registreringsdato og ikke dens miljønorm, skulle være afgørende for, om den skulle have lov til at køre ind i miljøzonerne eller ej. Det fik mange vognmænd til at frygte for deres økonomi. Men det er altså nu droppet.

- Det er meget tilfredsstillende, at ministeren har hørt på os og droppet de absurde planer om at bruge dato frem for Euro-norm, når det skal afgøres, hvilke biler, der må køre ind i miljøzonerne, siger adm. direktør Erik Østergaard.

- Indkørsel til miljøzonerne bør naturligvis afhænge af bilernes forureningsgrad og ikke af, hvornår de tilfældigvis er indregistreret. Så det er rigtig godt nyt, at ministeren har lyttet til vores saglige argumenter ikke mindst for de mange vognmænd, der opererer med specialkøretøjer, som ikke bare kan forrentes over ti år. Det er også godt nyt for dem, der tilbage før oktober 2009 udviste rettidig omhu og købte Euro 5-biler ind med tanke på miljøet for så at få stillet i udsigt, at de biler ikke længere må køre i miljøzonerne.

Det må de så alligevel og tak for det, siger direktøren.

Der har været tæt dialog mellem DTL-­direktør Erik Østergaard og miljø­minister Lea Wermelin (S) om de nye miljø­zoneregler.

Billedet er fra da klimapartnerskabet blev skudt i gang på Marienborg i november.

Foto: DTL.

6 | DTL-MAGASINET | JANUAR-FEBRUAR 2020

Den 1. marts 2020 udløber DTL’s arbejdsgiverforenings transportoverenskomst med 3F og overenskomsten med Dansk Metal. Forhandlingerne om at forny overenskomsterne er derfor i fuld gang. Sædvanligvis bliver det først muligt at færdigforhandle en række af overenskomsterne efter 1. marts 2020. Det er også sædvanligt, at Forligsmanden samler alle 1. marts-overenskomster i et samlet mæglingsforslag, der fremsættes til afstemning i løbet af marts måned 2020.

Målet for Dansk Erhverv i forhandlingerne er generelt at forbedre lønkonkurrenceevnen, sikre større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstiden og opnå løsninger, der er administrativt håndterbare for virksomhederne. Særligt på transportoverenskomstens område er der behov for at få ændret rammerne for arbejdstiden, så mere transport og distribution fx kan foregå om natten. En del medlemmer har også peget på behovet for ændringer af indenrigskørsel med overnatning.

Lønmodtagersiden har i medierne meldt ud, at den kræver højere løn og forhøjelse af særlig opsparing. Derudover har fagbevægelsen ved den kommende overenskomstfornyelse stort fokus på social dumping og arbejdsmiljø.

DTL’s arbejdsgiverforening modtager gerne forslag til ændring af transportoverenskomsten og metaloverenskomsten.

Send forslag og bemærkninger til ok2020transport@danskerhverv.dk eller ring og få en snak med en af juristerne i arbejdsgiverforeningen.

Tjek hvordan forhandlingerne spænder af på www.danskerhverv.dk.

Kilde: DTL’s arbejdsgiverforening, DTL-A.

Skal du til udlandet? Så får du mere end 45.000 tankningsmuligheder på kryds og tværs af Europa med et OK DKV-kort. Og så får du overblik, bl.a. over momsrefusion og vejskatter. I en international hverdag er det mere end OK. Hvor skal du hen? Ring til os nu på 89 32 25 40.

59803

Få kortere køreture i hele Europa med OK DKV-kortet

→→

ERHVERVSPOLITIK // MINDSTELØN

SKELSÆTTENDE SEJR:

DANMARK 2-0 SOCIAL DUMPING

Samtlige partier med undtagelse af Liberal Alliance aftalte midt i januar at indføre mindsteløn på transportområdet i Danmark. På billedet ses bl.a. beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S), Hans Andersen (V) og Bent Bøgsted (DF). Foto: Scanpix.

Slutningen af 2019 og begyndelsen af 2020 lagde bane til to afgørende politiske opgør i kampen mod vejtransport udført af underbetalte udenlandske chauffører i Danmark.

En politisk aftale i midten af januar med støtte fra et massivt flertal i Folketinget om mindsteløn på transportområdet i Danmark følger kompromisset om EU-vejpakken i december. Med aftalen om mindsteløn står kritikerne i transportbranchen isoleret.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu] 8 | DTL-MAGASINET | JANUAR-FEBRUAR 2020

D

et handler om at undgå, at langt billigere overenskomster kommer ind, og at nogen ikke ser sit snit til at dumpe løn og vilkår.

Sådan siger arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen, som er centerleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkedsog Organisationsstudier ved Københavns Universitet, om den aftale regeringen annoncerede den 15. januar med støtte fra et samlet Folketing minus Liberal Alliance og Simon Emil Ammitzbølls én-mandsforetagende Fremad.

Den politiske aftale tager handsken op fra det fælles forslag fra DA og FH fra 2019, hvori hovedorganisationerne på hhv. arbejdsgiver- og lønmodtagerside betonede nødvendigheden af en lovbestemt minimumsløn for at dæmme op for social dumping i vejgodstransporten.

Det samlede niveau bliver afgørende Konkret dikterer den nye aftale, at virksomheder fremover skal følge ”omkostningsniveauet i de kollektive overenskomster for chauffører indgået mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på transportområdet, og som er landsdækkende”. Det betyder i praksis, at 3F’s overenskomst med DTL’s arbejdsgiverforening, DTL-A, og ATL bliver afgørende. Men det er mindre væsentligt, påpeger Søren Kaj Andersen.

- Man vil fastholde et niveau, som vi kender fra det øvrige arbejdsmarked. Der er ikke sådan, at en bestemt overenskomst gøres gældende. Det handler om niveauet. Der kan godt være lidt forskel på lønnen, men hvis der er lidt bedre forhold på fx pension, så kan man sige ”fint nok”.

Han understreger, at aftalen ikke indeholder noget om eksklusivitet.

- Ingen tvinges ind på 3F’s overenskomst, men kører du på andre overenskomster, skal du køre på en overenskomst, der svarer til den repræsentative. Og 3F’s dækker langt, langt størstedelen af chaufførerne, cirka 85 procent, siger Søren Kaj Andersen.

Jubel hos vognmænd, mens kritikerne er isoleret På organisationsniveau har Christiansborg-aftalen haft effekt som fremkaldervæske i synet på ordnede forhold på transportområdet. For DTL – Danske Vognmænd er der tale om en skelsættende aftale. ”Vi har kæmpet benhårdt for at opnå et brugbart resultat i den her sag, og det er et helt afgørende skridt i kampen mod social dumping og unfair konkurrence, ” sagde Erik Østergaard ved præsentationen af aftalen.

Anderledes ramsaltet var budskabet fra Padborg. ”I ITD og ITD Arbejdsgiver, som repræsenterer de danske vognmænd, er vi rystede over dette angreb fra regeringen og aftalepartierne, som vil være dybt skadeligt for vores virksomheder og i strid med alle demokratiske principper, ” sagde direktør Carina Christensen på dagen for aftalen, mens direktør for ITD Arbejdsgiver Trine S. Plesner kaldte det ”et anslag mod foreningsfriheden.”

Men ITD står isoleret og alene med sin kritik, trods en omfattende mediekampagne med helsidesannoncer i store landsdækkende aviser og parløb med repræsentanter fra flere partier i borgerlig blok.

Søren Kaj Andersen forholder sig ikke til den konkrete diskussion, men har en mere nøgtern udlægning.

- Umiddelbart sikrer aftalen lige vilkår for danske og udenlandske chauffører. Jeg har svært ved at se, hvordan det kan skade. Man får et ensartet grundlag at drive forretning på. Skulle det være skadeligt, må det være fordi, man ikke ønsker et ensartet grundlag at drive forretning på, siger han og tilføjer, at han ikke mener, aftalen truer foreningsfriheden.

HOVEDPUNKTERNE I ”AFTALE OM VEJTRANSPORT” KRAV TIL DANSKE VIRKSOMHEDER Skal følge omkostningsniveauet i de kollektive overenskomster for chauffører indgået mellem de repræsentative og landsdækkende parter på godskørselsområdet.

KRAV TIL UDENLANDSKE VIRKSOMHEDER Udføres cabotagekørsel eller vejdelen af kombineret transport, skal chaufføren have en timeløn beregnet på baggrund af omkostningsniveauet efter de kollektive overenskomster mellem de repræsentative landsdækkende parter på godsområdet.

ANMELDELSE OG REGISTRERING AF UDENLANDSKE VIRKSOMHEDER Udenlandske transportvirksomheder, der kører cabotage (vogntogsvægt over 3.500 kg) og vejdelen af kombineret transport i Danmark, har pligt til at anmelde deres kørsel med virksomhedens navn, adresse, kontaktoplysninger, transportform, nummerplade, dato for påbegyndelse og afslutning af kørsel, samt identitet og kontaktoplysninger på chaufføren.

KONTROL Øget kontrol som en del af politiets vejsidekontroller. Politiet kan gå videre med strafferetlig efterforskning ved mistanke om, at aflønningskravet ikke er overholdt. En særmyndighed vil udføre stikprøvekontrol og risikobaseret kontrol, hvor udenlandske virksomheder, der udtages til kontrol, har pligt til at levere dokumentation for, at aflønningskravet overholdes.

Kontrol af danske virksomheder bliver en del af Færdselsstyrelsens eksisterende administrative kontrol af danske vognmandsvirksomheder. Indehavere af godskørselstilladelser underlægges ensartet kontrol uanset overenskomstmæssige forhold.

SANKTIONER FOR UDENLANDSKE VIRKSOMHEDER Manglende eller mangelfuld anmeldelse udløser en bøde på 10.000 kroner i normaltilfælde.

Bøden hæves med 100 procent i normaltilfælde anden gang og ved hver efterfølgende overtrædelse. Manglende overholdelse af kravet om aflønning koster mindst 35.000 kroner i bøde, men afhænger af beløbet, der er unddraget og kan blive højere. Bøden hæves ligeledes med 100 procent anden gang og i hvert efterfølgende tilfælde.

JANUAR-FEBRUAR 2020 | DTL-MAGASINET | 9

→→

ERHVERVSPOLITIK // MINDSTELØN

Politisk jubel: Kontrol sikret Undervejs truede det politiske forløb med, at aftalen om en mindsteløn skulle afgøres efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. Ikke mindst fordi i særdeleshed Venstre og DF undervejs udtrykte stor bekymring for, at aftalen ville indføre et 3F-monopol ad bagdøren.

De forbehold blev dog gjort til skamme foran de rullende tv-kameraer i Beskæftigelsesministeriet, da aftaleparterne udtalte sig til pressen. ”I Venstre har vi været optaget af at sikre, at man ikke indførte et de facto monopol til 3F. Men med den her formulering mener jeg stadig, at der er plads til både ITD og KA (Kristelig Arbejdsgiverforening, red.) og deres modparter, fordi man også fremadrettet har frihed til at sammensætte sine lønelementer i den enkelte overenskomst,” sagde Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, med henvisning til ordlyden i aftaleteksten, som specifikt adresserer spørgsmålet om monopol.

Mere fuldtonet i støtten til resultatet var Henning Hyllested (EL), som efter eget udsagn var ”helt oppe at ringe” og på TV2 kaldte aftalen ”det største skridt, der nogensinde er taget i bekæmpelse af social dumping på landevejen”.

- Og så synes jeg, man skal bemærke, at vi med den her aftale får en effektiv kontrol af det her cabotagekørsel og kombikørsel, altså østeuropæiske chauffører der kører meget billigt. Det har været en mangelvare indtil nu. Det har været en halvhjertet indsats, men der får vi med den her aftale et effektivt kontrolapparat. Da jeg startede i 2011 (på Christiansborg, red.) var der sgu ingen, der kendte ordet cabotagekørsel. Det er de så kommet til, og nu er vi nået så langt, at vi kan lave den her aftale, sagde Enhedslistens transportordfører. ■

SAGT OM AFTALEN Stadig foreningsfrihed ”Vi har stadig foreningsfrihed og fagforeningsfrihed, men man kan ikke få en godskørselstilladelse uden at leve op til det niveau, vi har aftalt.”

Beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF) ved offentliggørelsen af aftalen om mindsteløn.

V-ordfører deler ikke bekymring ”Jeg har været i tæt dialog med ITD hele vejen. Men jeg deler altså ikke deres stærke bekymring. Hvis de er på et niveau, hvor deres overenskomst ikke afviger entydigt og væsentligt, så får de også deres godskørselstilladelse.”

Beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V) til ITD’s udmelding om, at det er slut med den frie konkurrence efter aftalen om mindsteløn.

Fantastisk positivt ”Det er fantastisk positivt, at regeringen og et bredt politisk flertal nu er blevet enige om at omsætte aftalen mellem arbejdsmarkedets parter om ordnede forhold på vejene til lov.”

Viceadm. direktør Kim Graugaard, Dansk Industri, i fælles DI/3F-pressemeddelelse.

Læs også leder side 3 og artiklen om vejpakken på side 12-13.

En god dag for danske chauffører

TRANSPORTARBEJDE VED CABOTAGE I DANMARK

350

”Det er en god dag for danske chauffører, danske vognmænd og dansk transport. Der har været forhandlet længe om en aftale, der kan sikre ordnede forhold i transportbranchen, og det er der hårdt brug for ude på vejene.”

300

Formand Jan Villadsen, 3F Transport, i fælles DI/3F-pressemeddelelse.

Mio. tonkm 450 400

250 200 150

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

100 50 0

UDENLANDSK CABOTAGEKØRSEL FORDOBLET FRA 2004 TIL 2018 Cabotagekørsel i Danmark udgjorde 413 millioner tonkilometer i 2018. Der er tale om en fordobling i omfanget siden 2004. Det nationale transportarbejde i Danmark er i samme periode kun steget med 14 procent. Kilde: Danmarks Statistik.

10 | DTL-MAGASINET | FEBRUAR 2020

Forbedringer for udenlandske chauffører ”Initiativet fra DA og FH vil alene føre til forbedringer for de udenlandske chauffører, der udfører cabotagekørsel og kombineret transport herhjemme.”

En kritisk direktør Martin Aabak, Danske Speditører, til Transporttidende.

3 akslet

LASTAS

®

3 akslet

4 akslet

MASKINKÆRRE

SVÆRLASTTRAILER

NEDB. SVÆRLASTTRAILER

■

■

■

■ ■

3 x 10 tons SAF-aksler med tromlebremser Hydrauliske ramper Forbredning til 3.000 mm

www.lastas.dk

■ ■ ■

3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser Tridec tvangsstyring på 2. og 3. aksel Alu sider i 600 mm højde HMF 2620 kran

■ ■

4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Medløbende på 4. aksel 8 x 5 tons surringsringe

3 akslet

FØLG OS PÅ:

MASKINTRAILER ■ ■ ■ ■ ■

3 x 12 tons SAF-aksler med tromlebremser 3 x hydrauliske aksler 4.100 mm udtræk Hævedæk til rapo Hydrauliske dobbelt ramper

KONTAKT

vores salgsteam:

VI HAR DEN NYE TRAILER DU MANGLER TIL SOMMEREN

Anders Larsen +45 4018 2222 AL@lastas.dk

TIL OMGÅENDE LEVERING

Jan Bertelsen +45 2228 1514 JB@lastas.dk

3 akslet

Ivan Kristensen +45 6039 1651 IK@lastas.dk

CITY ASFALT TIPTRAILER ■ ■ ■ ■

3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Liftaksel på 1. aksel Tridec tvangstyring på 3. aksel 4 mm Hardox bundplade

3 akslet

4 akslet

HARDOX TIPTRAILER

TIPTRAILER 37 M3

■

■

■ ■

3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Liftaksel på 1. aksel 6 mm Hardox bund samt 4 mm Hardox sider

■ ■ ■

4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Liftaksel på 1. og 4. aksel Letvægt model Plast i bund og sider

4 akslet

Emil Villadsen +45 2228 1524 EV@lastas.dk

WALKING FLOOR ■ ■ ■ ■

Mathias Madsen +45 2228 1525 MAT@lastas.dk

■

4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Selvstyrende på 4. aksel Mandskabsluge i front Automatisk rullepresenning 8 mm bund

LASTAS

®

Energivej 35 DK-8722 Hedensted Tlf.: + 45 7219 8000 info@lastas.dk www.lastas.dk

* Betingelse af finansierings godkendelse

* På betingelse af finansierings godkendelse

1 akslet

3 akslet

4 akslet

CITY GARDINTRAILER

GARDINTRAILER

GARDINTRAILER

■

■

■

■ ■

1 x 10 tons SAF-aksler med skivebremser Tridec tvangstyring på 1. aksel 2.500 kg lift

■ ■

3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser 2.500 kg lift 9.000 kg hårdttræsbund

■ ■ ■

4 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser Liftaksel på 1. aksel Bagdøre og skydetag Truck beslag i bag

→→

ERHVERVSPOLITIK // VEJPAKKE

OVERBLIK OVER VEJPAKKEN CABOTAGE Reglerne strammes: Tre ture med gods i Danmark i løbet af syv dage fortsat tilladt, men nu efterfulgt af karensperiode på fire dage, hvor man skal forlade landet. Lastbilen SKAL vende tilbage til hjemlandet hver 8. uge. EU’s medlemslande kan indføre samme regler for kombinerede transporter.

UDSTATIONERING Reglerne strammes: Cabotagekørsel, kombineret transport og tredjelandskørsel bliver omfattet af udstationeringsreglerne fra dag 1. Det betyder med få undtagelser dansk løn til udenlandske chauffører, der kører transport i Danmark.

KØRE-HVILETID Status quo: Fortsat forbud mod at afholde det lange ugehvil i førerhuset. Fortsat max.

90 timers kørsel i en to ugers referenceperiode.

Reglerne slækkes: To korte weekendhvil for internationale chauffører tillades mod tilsvarende afspadsering efterfølgende.

Reglerne strammes: Nye retningslinjer og krav til indretning af rastepladser. Krav om planlægning af kørslen, så chaufføren kan komme hjem hver tredje uge.

KONTROL Reglerne strammes: Ny digital tachograf indføres i lastbiler senest 2025. Postkasseselskaber bekæmpes med forskellige krav om registreringspligt og dokumentation vedr. etablering, kapitalkrav og bankgarantier Kilde: 3F

12 | DTL-MAGASINET | JANUAR-FEBRUAR 2020

VEJPAKKEN ER TÆT PÅ MÅLET

Lige før jul blev et kompromis til den længe ventede EU-vejpakke indgået, som bl.a. strammer reglerne for cabotagekørsel. Fantastisk resultat, siger Marianne Vind, der er socialdemokratisk medlem af EU-Parlamentets transportudvalg, som formelt skal godkende resultatet.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Nis Nielsen

EU’s Ministerråd, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen blev før jul enige om et samlet kompromis om EU’s vejpakke. Resultatet bliver mødt med opbakning fra Marianne Vind (S).

- Helt overordnet er jeg meget tilfreds. Det kunne være faldet ud på andre og værre måder. Vi har fået et kompromis, som alle kan leve med, og det er fantastisk. Jeg ville dog godt have haft længere og hyppigere pauser på køre-hviletidsområdet, siger hun.

Kompromisset skal nu bl.a. godkendes af parlamentets transportudvalg, TRAN, som tidligere har været hjemsted for særligt østeuropæiske modstandere af regulering af vejtransportområdet. Kan modstanderne stadig flytte målstolperne?

- Der var jubel i transportudvalget, da resultatet af forhandlingerne kom i december, så jeg forventer, at langt

hovedparten af medlemmerne vil stemme for kompromisset, siger hun.

Hun sammenligner proceduren med de hjemlige overenskomstforhandlinger, hvor forhandlingsresultatet også skal godkendes formelt ved afstemning hos henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere.

Usandsynligt at aftale forkastes Lektor, ph.d. Helene Dyrhauge fra RUC beskæftiger sig indgående med EU, herunder transportpolitik. Hun forklarer, at transportudvalgets repræsentant i trilogforhandlingerne, den såkaldte rapporteur, formelt skal have udvalgets godkendelse af resultatet.

Hun vurderer, at det vil være usandsynligt, at transportudvalget vender tommelfingeren nedad.

- Transportudvalget kan ikke gå ind og sige, at vi vil ændre på det og det.

De skal mere eller mindre godkende.

Hvis rapporteuren har gjort sit arbejde godt nok, vil han allerede have sit bagland i orden, og dermed kan aftalen klappes af. Endelig skal resultatet godkendes af hele parlamentet. Hvis ikke resultatet kom fra trilogforhandlinger, kunne man sagtens forestille sig, at der ville komme ændringer, men nu skulle den være på plads.

Nye regler ikke lige om hjørnet Marianne Vind forklarer, at udsigten til at vejpakkens indhold bliver til regler, der kan sætte en stopper for social dumping på de danske og europæiske og danske veje og rastepladser, ikke ligger lige om hjørnet.

- Det vil ske drypvist, fordi resultatet implementeres langsomt over de næste fire år. Den nye digitale tachograf skal først ind i alle nye lastbiler, og de eksisterende lastbiler skal have udskiftet deres gamle tachografer.

Men bare det, at vi har pakken og planen, er et kæmpeskridt i retning af forbedringer af arbejdsvilkårene og mod unfair konkurrence for ordentlige vognmænd.

Afstemningen i transportudvalget i Europa-Parlamentet fandt sted d. 21. januar efter redaktionens afslutning.

SAGT & SKREVET DTL: Det tegner rigtigt ”Det tegner rigtigt, men DTL har brug for at se alle detaljerne, før vi jubler. Det er et omfangsrigt og komplekst stof, som har været undervejs i årevis. Som bekendt ligger Djævlen i detaljen – og dén vil vi have helt styr på.”

Adm. direktør Erik Østergaard, DTL – Danske Vognmænd, i Transportmagasinet.

ITD: Fair regler længe efterspurgt ”Transportvirksomhederne har meget længe efterspurgt stærke og fair fælles regler, der kan kontrolleres og håndhæves effektivt.

Forhåbentlig får vi det nu.”

Direktør Carina Christensen, ITD, i Transportmagasinet.

3F: Gør op med filippiner-finten ”Dansk løn på dansk jord betyder jo blandt andet, at de filippinske chauffører fra slumlejren i Padborg ikke havde kunnet køre lastbil til 20 kroner i timen i Danmark. De ville have været tættere på 160 kroner i timen. Så vejpakken gør op med den del af filippinerfinten.”

Formand Jan Villadsen, 3F’s Transportgruppe, til Fagbladet 3F.

Minister: Gode kompromisser ”Der er indgået gode kompromiser. De betyder, at vejpakken kommer hele vejen rundt og er uden smuthuller. Den forbedrer vilkår for chaufførerne og sikrer, at konkurrencen i Europa foregår på en fair måde, som myndighederne kan kontrollere.”

Transportminister Benny Engelbrecht (S) til Fagbladet 3F.

Rådsformand: Retfærdige regler ”De regler, vi har godkendt i dag, er klare og retfærdige og mulige at håndhæve. De vil forbedre førernes arbejdsvilkår og sociale forhold inden for et erhverv, der er nødt til at blive mere attraktivt.”

Timo Harakka, Finlands transport- og kommunikationsminister og daværende formand for Rådet, i pressemeddelelse fra EU’s Ministerråd.

JANUAR-FEBRUAR 2020 | DTL-MAGASINET | 13

→→

ARBEJDSGIVER // KOMPETENCEFONDE

FÅ MERE UD AF FONDE DU BETALER TIL Chefkonsulent Marianne Kragh, Dansk Erhverv [mar@danskerhverv.dk]

Som medlem af DTL’s arbejdsgiverforening, DTL-A, indbetaler du penge til to fonde, som kan understøtte uddannelse af dine overenskomstansatte medarbejdere: Godstransportområdets Uddannelses- og Udviklingsfond (GUU) samt Transport- og Lagerområdets Kompetenceudviklingsfond (TLK).

Bonus for uddannelse af lærlinge GUU-fonden udbetaler en bonus på 10.000 kroner til alle virksomheder, der indbetaler til GUU-fonden, og som uddanner lærlinge inden for vejgodstransportuddannelsen.

Bonussen udbetales til virksomheden, når lærlingen har fået sit svendebrev.

Virksomhederne kan også få refunderet

deres udgifter til lærlingens studietur og svendeprøvegebyr.

Du kan også få en bonus på 5.000 kroner fra GUU-fonden til medarbejdere, der har gennemført Transportbranchens Mentoruddannelse. Mentoruddannelsen består af et uddannelsesforløb på tre dage. Læs mere på www.transportuddannelser.dk

Sådan søger du GUU-fonden Ansøgning om lærlingebonus, refusion og mentorbonus sker ved indsendelse af relevant dokumentation til chefkonsulent i Dansk Erhverv, Marianne Kragh, på e-mailadressen mar@danskerhverv.dk

Tilskud til efteruddannelse Transport- og Lagerområdets Kompetenceudviklingsfond (TLK) støtter medarbejderes efteruddannelse.

Der findes to typer efteruddannelse, som dine medarbejdere kan komme på: ”aftalt efteruddannelse” og ”selvvalgt efteruddannelse”. Læs mere på Pension Danmarks hjemmeside under ”efteruddannelse”.

Aftalt efteruddannelse Medarbejdere, der har mindst seks måneders uafbrudt anciennitet i virksomheden, har ret til at få fri med sædvanlig løn og betalt deltagerbetaling til at deltage i erhvervsrettet efteruddannelse (EUV), der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen. Der kan maksimalt gives tilskud i op til ti arbejdsdage pr. medarbejder pr. år.

Selvvalgt efteruddannelse

Kontakt Dansk Erhverv og hør mere om mulighederne for at få dine folk på efteruddannelse med tilskud.

Foto: Niels Møller Madsen.

14 | DTL-MAGASINET | JANUAR-FEBRUAR 2020

Medarbejdere, der har mindst seks måneders uafbrudt anciennitet i virksomheden, og som er ansat under transportoverens­ komsten, har ret til ti arbejdsdages frihed pr. år til deltagelse i uddannelse efter eget valg. Ved fortsat beskæftigelse i samme virksomhed har medarbejderen ret til at opspare seks uger over tre år.

MERE INFORMATION HER Pr. telefon: Chefkonsulent Marianne Kragh, Dansk Erhverv, tlf. 3374 6187.

På nettet: www.pension.dk, tryk ”efteruddannelse” www.amutransportdanmark.dk www.voksenuddannelse.dk

Tilskudssatser Tilskuddets størrelse afhænger af, hvilken uddannelse der søges.

• Individuel kompetencevurdering, forberedende voksenundervisning og Dansk-uddannelse 1, 2 og 3: Tilskud på 85 kroner pr. time.

• Kurser i forbindelse med aftalt efteruddannelse: Tilskud på 35 kroner pr. time.

• Kurser i forbindelse med selvvalgt efteruddannelse: Tilskud på 60 kroner pr. time.

• Realkompetencevurdering (RKV) før EUV: Tilskud på 60 kroner pr. time.

Virksomheder, som ønsker at søge tilskud fra TLK-fonden, skal samtidig søge godtgørelse fra Voksen Efteruddannelsesstøtten (VEU) eller godtgørelse fra Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

VEU-/SVU-godtgørelsen udgør i 2020 119,05 kroner i timen.

Prisen for et AMU-kursus udgør normalt mellem 124 og 186 kroner pr. dag pr. deltager. ■

KØR OVER TIL SAMME LAVE PRIS FOR ALLE DINE LASTBILER

HALV PRIS Samme pris for alle lastbiler over 9 m

Alle ture året rundt

÷15 % Natrabat 24.00 – 06.00

Det betaler sig at få BroPas® Business – også i længden. Aftalen dækker nemlig alle dine lastbiler over 9 meter og giver dig halv pris på alle ture over Øresundsbron.

Du sparer 1.320,- på en tur frem og tilbage, og om natten sparer du yderligere 15 %.

Så slå til nu og kør store besparelser hjem fremover.

Brug to minutter på at bestille BroPas Business på oresundsbron.com/fragt

Priseksempel for lastbil eller varebil over 9 m. Normal kontantpris: 2.352 kr. tur/retur.

Med BroPas Business: 1.032 kr. tur/retur. Gælder i 2020 ekskl. moms.

→→

FORRETNINGEN // DYRETRANSPORTER

SKYHØJE BØDER TRUER ERHVERV Dyretransportører får kæmpebøder for skader på dyr, også selv om skaden er sket i stalden, og landmandens dyrlæge har godkendt dyrene til transport. Kropurimeligt, mener vognmand. Minister melder hus forbi.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

G

risen lunter fredsommeligt op ad rampen til lastbilen. Om godt tre timer vil den hænge flækket på langs på slagteriet i Thisted klar til den videre proces, der ender i supermarkedernes kølediske.

Godt 240 grise skal denne kolde og mørke januarmorgen læsses på vogntoget ude hos landmanden.

DTL Magasinet er på besøg hos vognmand Carsten Møibæk fra Salling Vognmandsforretning i Breum for at se, hvordan en dyretransport anno 2020 foregår og ikke mindst til en snak om dyrevelfærd, ansvar og kæmpebøder.

Chaufføren og en landbrugsmedhjælper genner roligt dyrene fra stalden og op på vognen. Et klap med en lang pind med en rød ”plastik-hånd” får grisene til at rykke en smule raskere. Imens holder chaufføren nøje øje med, om dyrene er fri for sår og skader som fx halebid, brok, hudafskrabninger osv.

Har de den slags, må de nemlig ikke køre med, og gør de det alligevel, koster det en politianmeldelse for dyremishandling og en kæmpebøde til vognmanden.

16 | DTL-MAGASINET | JANUAR-FEBRUAR 2020

Chaufføren fortæller, at han har sorteret en gris fra, fordi den havde sår på halen.

Usynlige men ansvarspådragende skader Carsten Møibæk lægger vægt på, at dyrene ikke skal lide overlast, mens de transporteres. Og han påtager sig fuldt og helt ansvaret for dyrenes velfærd under selve transporten. Men han har et problem med bødestørrelserne for overtrædelse af reglerne, der får bøderne for sikkerhedskritiske fejl på lastbiler til at ligne bagateller. Og som han mener direkte truer erhvervet.

Problemet er, at vognmanden bliver holdt ansvarlig for skader, som dyrene har pådraget sig lang tid før transporten. Og her gør det ikke nogen forskel, om landmandens dyrlæge forinden har erklæret dyrene egnede til transport. Det gør heller ingen forskel, om skaden er så lille, at den let overses under læsningen.

- Mange af de skader jeg kan få store bøder for, har jeg ingen chance for at konstatere under læsningen, siger Carsten Møibæk.

Han har transporteret dyr i 32 år. I tusindvis af transporter uden anmærkninger. Men to af dem gav anledning til domme for dyremishandling.

Dyr klemme mellem to dyrlæger I 2011 kørte Carsten Møibæk fire grise til slagteriet.

Grisene var godkendt til transport af landmandens egen dyrlæge og blev transporteret adskilt fra de andre grise, som de skulle. Men slagteriets dyrlæge var uenig og vurderede, at dyrene var uegnede til transport. Uenigheden mellem de to dyrlæger kostede efterfølgende Carsten Møibæk en dom for dyremishandling og en bøde på 26.000 kroner. En dom han ankede og efterfølgende tabte i Landsretten.

- Sagen viser, hvordan dyrlægers forskellige skøn og den enkelte dyrlæges mening kommer den sagesløse vognmand til skade. Det er under ingen omstændigheder rimeligt, at vognmanden eller chaufføren skal være offer for, at dyrlæger er uenige om vurdering af transportegnethed, siger Carsten Møibæk i dag.

Når den gamle sag er vigtig, hænger det sammen med den nyeste sag, der har ramt vognmanden.

Så faldt den tunge hammer Under læsningen af 240 grise for et par år siden overså Carsten Møibæk en inficeret grisehale. Læsningen foregik en novembermorgen ved tre-tiden

i regn og blæst på en udendørs rampe. Grisen blev taget til side i slagteriets modtagekontrol og en efterfølgende dissektion afslørede en infektion.

Straffen for at overse den betændte hale faldt tungt ved byretten i Holstebro. Fordi Carsten Møibæk har en tidligere dom, fik bødeskruen et kraftigt nøk opad. At betale: 80.000 kroner. Da han selv kørte transporten, fik han bøde både som chauffør og som vognmand.

- Jeg blev dømt, selvom landmanden under sagen erkendte at have kendt til svinets lidelse og endda havde haft det under behandling. Som transportør er det i praksis umuligt at gardere sig imod en sådan hændelse, og det er i princippet kun et spørgsmål om tid, før det vil ske igen, siger Carsten Møibæk, der har anket dommen til landsretten.

Den mindste skade på en gris, der transporteres, kan koste en politianmeldelse for dyremishandling og efterfølgende en kæmpebøde. Det gør ingen forskel, om grisen havde skaden lang tid før, transporten begyndte eller, om chaufføren eller vognmanden har kunnet konstatere skaden inden læsningen.

Brev til fødevareministeren Sagen er blevet et princip for Carsten Møibæk, der finder reglerne så urimelige, at han har skrevet et brev til fødevareminister Mogens Jensen (S). Her beskriver han sine to egne sager, men han kommer også ind på de principielle problemer, han ser i reglerne. Blandt andet at ”man som transportør er JANUAR-FEBRUAR 2020 | DTL-MAGASINET | 17

→→

FORRETNINGEN // DYRETRANSPORTER

- Mange af de skader, jeg kan få store bøder for, har jeg ingen chance for at konstatere under læsningen, siger vognmand Carsten Møibæk fra Salling Vognmandsforretning.

pålagt et ansvar, som går langt ud over, hvad man i praksis har indflydelse på og har mulighed for at kontrollere”.

Han skriver også: ”I dag har landmanden og transportøren et fælles ansvar for at sikre, at dyrene er egnede til transport.

I praksis betyder det, at chaufføren i pålæsningsfasen, hvor der ofte læsses hundredvis af dyr, skal kontrollere, om det enkelte dyr skulle have skavanker, der betyder, at det ikke er egnet til transport.

Der kan være tale om skavanker, som ikke umiddelbart er synlige og først opdages af dyrlægen under slagteriets modtagekontrol eller i efterkontrollen på slagtekæden”.

- Ingen kan leve med usikkerheden om, hvorvidt vi kører lovligt eller ulovligt. Chaufføren og vognmanden bør alene have ansvaret for dyrevelfærden under selve transporten. Det skal således være vognmandens og chaufførens klare ansvar, at af- og pålæsning samt selve kørslen foregår på en korrekt og ordentlig måde. Ansvaret for dyrenes helbredstilstand ved afhentning bør derimod alene ligge hos landmanden, siger Carsten Møibæk.

Og det skriver han også i brevet til fødevareministeren.

Passende belysning Men hvis han havde troet på forståelse fra København, kan han tro om igen. Det fremgår af ministerens svar. Ministeren takker for brevet og kvitterer for Carsten Møibæks engagement i dyrevelfærd, men forholder sig ikke til ansvarsfordelingen for dyrevelfærden mellem landmand og transportører.

Efter ministerens mening skal chaufføren fortsat have en central rolle, når det gælder at vurdere, om dyrene er transportegnede eller ej: ”Det er landmanden og transportvirksomheden, der har mulighed for at sikre de rette arbejdsvilkår, der gør det muligt for chaufføren at frasortere dyr med skader, der var til stede og synlige ved pålæsning. Dette omfatter bl.a. kravene til udformning af pålæsningsfaciliteter. F.eks. kravet om passende belysning, dvs. at lysforholdene skal være tilstrækkelige til at landmand og chauffør kan vurdere dyrenes transportegnethed”, hedder det blandt andet i svaret, der heller ikke giver forhåbninger om, at reglerne bliver lavet om: ”I forbindelse med overtrædelser af reglerne om transport foretages en konkret vurdering af overtrædelsen, herunder om der skal ske politianmeldelse. Det vil i sidste ende være op til anklagemyndigheden og domstolene at placere det endelige ansvar for overtrædelsen og udmåle straffen”, skriver ministeren.

Skuffet vognmand Carsten Møibæk er skuffet over ministerens svar.

Efter hans mening er erhvervet som dyretransportør direkte truet af usikkerheden om, hvem der har ansvaret for dyrevelfærden og ikke mindst de skyhøje bøder.

- Bøder på 10.000-vis af kroner og efterfølgende sagsomkostninger koster let overskuddet i en lille vognmandsforretning. Vi gør alt for at undgå, at dyrene lider overlast under transporten til slagteriet. Men når det ikke er nok, er spørgsmålet, om det er sliddet værd, siger han og henviser til en kollega, som lige har solgt ti biler.

- Flere af de få tilbageværende dyretransportører frygter for deres forretning på grund af de høje bøder, slutter Carsten Møibæk. ■ 18 | DTL-MAGASINET | JANUAR-FEBRUAR 2020

DTL: Vognmænd pålagt urimeligt ansvar

Søren Büchmann Petersen, chefkonsulent i DTL. Foto: Niels Møller Madsen.

Vognmænd og chauffører i dag er pålagt et helt urimeligt ansvar for, om dyrene er transportegnede.

Det mener DTL. Det er et enormt problem for alle vognmænd, der transporterer dyr, og det betyder bl.a., at det er svært at rekruttere og fastholde gode chauffører, og at mange vognmænd forlader branchen.

- I praksis er det umuligt for chaufføren at foretage en tilstrækkelig kontrol, og reglerne skal ændres og gøres logiske, siger Søren Büchmann Petersen, chefkonsulent i DTL og sekretær for DTL’s specialforening DTL Dyr. - Transportørernes ansvar skal koncentreres om det, der har med transporten at gøre, mens det må være landmanden og dyrlægen, der skal være ansvarlige for, at dyrene er transportegnede forud for transporten. Det er både Landbrug & Fødevarer med flere i øvrigt enige i, og det er også et synspunkt, som Dyrenes Beskyttelse kan følge. Transportøren skal være ansvarlig for køretøjets lovlighed og stand, af- og pålæsning, selve kørslen og overholdelse af krav til chaufførens uddannelse og instruktion. Hvis dyr fx skades under læsning, eller fordi chaufføren kører dårligt, skal transportøren naturligvis stå til ansvar, siger han.

- DTL arbejder ad flere spor for at opnå en bedre situation for dyretransportørerne. Da området er styret af EU's transportforordning, arbejdes der på europæisk plan for at få EU-Kommissionen til at foreslå en ændring af forordningen. Men at få ændret en EU-forordning er desværre en omstændelig affære, og for at gøre det skal vi både have den danske og udenlandske regeringers opbakning og hjælp fra de europæiske vognmandsorganisationer og gerne endnu flere, siger han.

På nationalt plan tager DTL sagen op over for ministeren og Folketingets politikere.

- Derudover har vi en tæt kontakt til Fødevarestyrelsen, som er myndighed på området. Der er grænser for, hvad styrelsen kan gøre, men den skal bl.a. sørge for, at dyrlægerne i slagteriernes modtageog kødkontrol foretager kontrollen på en rimelig og ensartet måde.

På det hjemlige plan er der trods alt opnået noget, fx er der i lovforslaget om den nye dyrevelfærdslov lagt op til at afskaffe den problematiske klippekortsordning for dyretransportører, ligesom Fødevarestyrelsen i foråret 2019 udsendte en instruks om, at chaufførers ansvar skal begrænses, mens vognmanden desværre fortsat er pålagt et stort ansvar.

Fødevarestyrelsen:

Bødeniveauer er et politisk spørgsmål

Det er op til chauffør og vognmand at få landmanden til at gøre det muligt at besigtige dyrene, inden transporten. Det skriver kontorchef i Fødevarestyrelsen Camilla Brasch Andersen (CBA) i en mail med svar på DTL-Magasinets spørgsmål.

KR

Hvorfor er det ikke sådan, at chauffør/vognmand er ansvarlige for de dyrevelfærden under transporten, mens ansvaret for dyrenes helbredstilstand ved afhentningen ligger hos landmanden?

CBA: Det er forbudt at transportere dyr eller lade dem transportere, hvis de kan komme til skade eller blive påført unødig lidelse undervejs. Både landmanden, chaufføren og transportøren har et ansvar for at sikre sig, at der kun transporteres dyr, som er transportegnede. Chaufføren og transportvirksomheden har naturligvis ansvaret for, at dyrene ikke kommer til skade under transporten.

Hvordan kan en vognmand være ansvarlig og dømmes for dyremishandling for skader, han ikke eller kun vanskeligt kan se?

CBA: Både chauffør og besætningsejer bør opdage lidelser, som er synlige, inden lastbilen kører. Jo mere iøjnefaldende en lidelse er, jo større krav stiller Fødevarestyrelsen til, at chauffør og besætningsejer opdager dem. Hvis en skade har været skjult eller svær at opdage, indgår det i Fødevarestyrelsens vurdering af, hvorvidt sagen skal politianmeldes.

Hvordan kan en vognmand være ansvarlig og idømmes bøde for skader på dyr, der inden transporten er vurderet som transportegnede af landmandens dyrlæge?

CBA: Vognmanden har ansvaret for, at han kun kører med transportegnede dyr. En erklæring fra en privatpraktiserende dyrlæge friholder ikke transportøren fra det ansvar. Hvis der foreligger en dugfrisk dyrelægeerklæring, vil Fødevarestyrelsen tillægge det stor vægt ved vurdering af, om chauffør og transportvirksomheden skal politianmeldes.

Hvis man vil undgå at risikere at blive sigtet/dømt for dyremishandling, hvad vil du så råde chauffør/vognmand at gøre?

CBA: Jeg vil opfordre chaufføren og vognmanden til at sikre, at forholdene hos landmanden gør det muligt at besigtige dyrene ordentligt, og at dyrene læsses med en hastighed, så chaufføren kan vurdere, om de er transportegnede. Chaufføren skal sikre, at der er den tid, som er nødvendig for, at chaufføren føler sig sikker i sin vurdering af, om dyrene er egnede til transport.

Kan bødeniveauet gradueres, så bøden ikke deles ligeligt mellem transportør og landmand men efter, hvor skaden er sket/den hovedansvarlige for skaden hos landmanden eller under transporten?

CBA: Fødevarestyrelsen har ikke mulighed for at ændre bødeniveauet. Et ønske om ændring af bødepraksis skal rejses politisk.

JANUAR-FEBRUAR 2020 | DTL-MAGASINET | 19

→→

TEMA // FREMTIDENS LASTBILER

Transportbranchen står ligesom det omgivende samfund overfor enorme investeringer i nyt materiel og ny teknologi for at kunne bidrage til de 70 procents reduktion i CO2-udslippet inden 2030. Men hvilke teknologiske løsninger vil kunne løse de fremtidige udfordringer, og hvornår kan vognmænd og den øvrige transportbranche føle sig sikre på, at det er forsvarligt at investere i fremtidens køretøjer og teknologier?

Mikael Friis [mikael@mikaelfriis.dk]

H

vert år investerer den danske vognmands- og transportbranche i 4.000-5.000 nye, tunge lastbiler. Ud over den normale udskiftning af vognparken på grund af slitage investeres der også i nyt materiel som følge af skærpede miljøkrav, ændrede regler omkring dimensioner og akseltryk mm.

På det danske marked kæmper syv europæiske lastbilproducenter om kundernes gunst: Scania, Volvo, Mercedes-Benz, MAN, DAF, IVECO og Renault.

De præsenterer oftere og oftere produktnyheder, der skal bidrage til den grønne omstilling på

20 | DTL-MAGASINET DTL MAGASINET | FEBRUAR JANUAR-FEBRUAR 2020 2020

gummihjul i kraft af nye, bæredygtige brændstoffer, elektrificerede drivliner, opkobling til elektriske hjælpeværktøjer samt mere eller mindre selvkørende køretøjer. Men er det tid at hoppe med på vognen allerede nu, eller kan det bedre svare sig at vente, til teknologierne er modnet, og lovgiverne har dikteret, hvilke løsninger der skal satses på?

Vi vil her forsøge at ridse status op og samtidig se lidt ind i fremtiden på basis af et udvalg af leverandørers seneste produktnyheder og anbefalede løsninger til fremtidens køretøjer og transportteknologi.

SCANIA: BRED SATSNING Hos den svenske lastbilproducent Scania ser man ingen enkelt-løsninger på de udfordringer, der påvirker morgendagens lastbiler. Scanias fokus på fremtidens transport er energieffektivitet, alternative brændstoffer og elektrificering samt smarte, selvkørende køretøjer.

Scania ser dieselmotoren i kombination med bæredygtige brændstoffer som en effektiv og miljøvenlig teknologi i mange år fremover. Dertil kommer ny køretøjsteknologi med længere og tungere vogntog som en vej til lavere energiforbrug pr. ton/km samt yderligere optimering af alle detaljer som aerodynamik, vægtbesparelser og elektroniske hjælpesystemer.

Scania har allerede i dag markedets bredeste motorprogram til kørsel på forskellige brændstoffer fra konventionel diesel over biobrændstof til elektrificering ved hjælp af batteridrift, el-hybrid og endda elektriske motorveje med direkte strømforsyning fra køreledninger.

Scania arbejder også intensivt med elektronisk opkobling af lastbilerne til bl.a. overvågning af chaufførens kørestil med henblik på uddannelse i økonomisk og sikker kørsel. Den elektroniske opkobling kan også udnyttes til platooning, som Scania ser et stort potentiale i ved motorvejskørsel.

Her sammenkobles en række køretøjer elektronisk, så det er chaufføren i det forreste køretøj, der styrer og bremser. De efterfølgende køretøjer kan køre med meget kort afstand og automatisk følge med, indtil de enkelte chauffører bryder ud af rækken og forlader konvojen.

Senest har Scania præsenteret kørende prototyper af selvkørende lastbiler med navnet AXL til bl.a. minedrift og kørsel på lukkede områder, hvor køretøjerne kan køre på foruddefinerede ruter uden fører.

Flere steder i bl.a. Tyskland køres der forsøg med elektrificerede motorveje, hvor lastbilerne henter energi fra køreledninger over vejbanen.

VOLVO: SELVKØRENDE LASTBILER MED ELEKTRISKE DRIVLINER

Også Volvo satser på selvkørende lastbiler; her i form af den batteri-elektriske Vera, der kan trække sættevogne på op til 32 tons.

Volvo-koncernen har allerede sendt selvkørende konceptkøretøjer afsted på egen hånd. Det gælder bl.a. Volvo Vera med selvkørende batteri-elektriske sættevognstrækkere til kørsel i lukkede transportsystemer. Volvo Vera kan trække sættevogne på op til 32 tons. Vera er tænkt som selvkørende enhed på f.eks. havneområder og i logistikcentre ad define-

rede ruter, hvor GPS-navigation, afstandsradar, sporassistentsystemer mv. skal holde den på sikker og ret kurs.

Senest har Volvo indgået en aftale med Brønnøy Kalk AS i Norge om verdens første kommercielle løsning til førerløs transport af kalksten for intern kørsel. Køretøjerne er udstyret med sensorer, der kan aflæse omgivelserne. Ved et tryk på en knap kan chaufføren, som står uden for lastbilen, få den til at køre frem eller bakke, og sensorer læser derefter omgivelserne, opdager eventuelle forhindringer og kører bilen forbi dem. Lastbilerne blev fuldt operationelle før årsskiftet 2019-20.

I foråret 2018 lancerede Volvo Trucks to elektriske lastbiler baseret på FL- og FE-modellerne på hhv.

15 og 26 tons totalvægt. De er nu gået ind i salgsfasen med start på serieproduktion i løbet af dette forår. Volvo har netop præsenteret to nye elektriske konceptlastbiler baseret på den nye FM-serie til hhv. entreprenør- og regional distributionskørsel.

Ud over at satse på elektrificering og selvkørende køretøjer kører Volvo også ad LNG-vejen baseret på diesel-teknologi med biogas til by-, regional- og langturskørsel med rækkevidde på over 1.000 km pr. optankning.

JANUAR-FEBRUAR 2020 | DTL MAGASINET | 21

→→

TEMA // FREMTIDENS LASTBILER

Mercedes-Benz er nok den producent, der ligger længst fremme med selvkørende lastbiler i normal trafik, men der mangler stadig meget infrastruktur, før det bliver muligt.

MERCEDES-BENZ: VIL LIGGE FORREST Verdens største producent af erhvervskøretøjer, Mercedes-Benz, er blandt de producenter, der er længst fremme, når det gælder ny lastbilteknologi. Men som de øvrige producenter er Mercedes-Benz afhængig af den teknologiske udvikling i det omgivende samfund for at kunne introducere alle sine løsninger på markedet.

Gennem datterselskabet Fuso i Japan introducerede Mercedes-Benz allerede for et par år siden den fuld-elektriske Mitsubishi Fuso eCanter-distributionslastbil på 7,5 tons totalvægt og en lasteevne på cirka 3,5 tons på markeder i Europa, USA og Japan. eCanter anvender traditionel Li-Ion-batteriteknologi til både fremdrift og hjælpesystemer som styretøj, kompressor og læssebagsmæk. eCanter er allerede blevet opdateret i en 2.0-version med bedre teknologi, og de første nye eCantere er netop blevet leveret

DAF: BÆREDYGTIGT BRÆNDSTOF OG EL-DRIFT

DAF er kendt for at udvikle super-optimerede løsninger med fokus på lastvolumen inden for de eksisterende regler.

Ved flere lejligheder har DAF’s ledelse understreget, at den hollandske lastbilfabrik tror på en glorværdig fremtid for dieselmotoren. Dens akilleshæl er CO2-udslippet, men DAF fremhæver flere bæredygtige alternativer, herunder HVO (Hydrogenated Vegetable Oil af vegetabilsk olie tilsat brint). Det har dieselkvaliteter i forhold til motorydelse og serviceintervaller, men udleder 80-90 procent mindre CO2 end traditionel diesel.

DAF satser naturligvis også på el til enten batteri- eller hybrid-drift. Det gælder bl.a. en CF-trækker til ren. Den er udviklet sammen med busproducenten VDL, der allerede har flere hundrede busser i drift i Holland med tilsvarende teknologi. Den har en rækkevidde på op til 100 km med 37 tons vogntogsvægt.

Dertil kommer DAF LF Electric, som er en 19 tons fuld-elektrisk distributionslastbil med en rækkevidde på op til 220 kilometer med fuldt læs. DAF udvikler også hybridteknologi til emissionsfri kørsel i byområder samt dieseldrift i kombination med CO2-venligt HVO-brændstof ved kørsel uden for tæt bebyggede områder. Den har en fuld-elektrisk rækkevidde på 30-50 km, og batterierne kan enten oplades af dieselmotoren ved kørsel uden for byområder eller med ekstern strømforsyning. En fuld opladning tager kun 30 min.

DAF er stærke på utraditionelle chassis-, aksel- og dækløsninger og har formået at opnå 20 procent højere lasteevne målt i volumen til intermodal containertransport, dvs. på vej, bane og skib. Det sker med en ekstremt lav sættevognstrækker med blot 85 cm skammelhøjde, særlige lavprofildæk samt 17,5” hjul på bogien. Alligevel har hele vogntoget en max. vogntogsvægt på op til 44 tons i kombination med særlige 40’- eller 45’-containere med tre meter indvendig lastehøjde.

22 | DTL-MAGASINET | JANUAR-FEBRUAR 2020

MAN: ELEKTRISKE LASTOG VAREBILER ER PÅ VEJ

Tyske MAN satser især på el-drift til fremtidens distributionskørsel. MAN sendte allerede for et par år siden de første af ni batteridrevne lastbiler på gaden i Østrig, hvor de indgår i en større test på lige fod med dieseldrevne ”kolleger”.

De elektriske, tre-akslede MAN eTGM på op til 26 tons totalvægt er opbygget til distribution af bl.a. dagligvarer. Desuden indgår der i testen også en enkelt elektrisk sættevognstrækker, der skal køre internt på MAN-fabrikken med komponenter.

MAN’s eTGM’er har en rækkevidde pr. opladning på 130-200 km afhængig af driftsforhold som belæsning, køreruter, kørestil mv. Batterierne oplades desuden ved genindvinding af bremseenergien under kørslen, hvor den elektriske motor ved opbremsning fungerer som en generator, der kan sende bremseenergi tilbage til batterierne.

I Danmark har MAN netop reduceret prisen på den fuld-elektriske eTGE-varebil for at sætte skub i salget. eTGE har et varerum på cirka 10 m3 og laster cirka et ton. Den har en rækkevidde på cirka 125 km ved bykørsel og kan lades op på 45 minutter ved hurtigladning og på knap 6 timer ved normal opladning.

MAN har allerede rullet adskillige forsøg med elektriske distributionslastbiler ud på de europæiske landeveje og sælger i dag også fuld-elektriske MAN eTGE-varebiler.

til hhv. Årstiderne og Citylogistik, som derved blev de første kunder i Danmark til at indsætte fuld-elektriske distributionslastbiler i normal drift herhjemme.

Egne el-biler på vej Mercedes-Benz har sendt ti forskellige versioner af den store Actros-model i test hos forskellige tyske og schweiziske kunder med nogenlunde samme teknologi som de øvrige elektriske test-lastbiler på markedet.

Mercedes-Benz er også nået langt med delvist autonome lastbiler. Den nye Actros befinder sig i øjeblikket på niveau 1 ½ (ud af 5). Den kan bl.a. selv navigere på lige veje og små kurver samt selv køre stop-and-go fx i en langsom motorvejskø. Den har adaptiv fartpilot, der også omfatter automatisk nødbremsning, og den kan læse vejskilte og advare, hvis den er ved at køre af vejen. Det nye Brake Assist 5-system gør den nye Actros i stand til også at bremse automatisk for fodgængere. Chaufføren forventes dog stadig at holde hænderne på rattet, understreger Mercedes-Benz!

Renault Optifuel Lab 3 byder på optimeret aerodynamik, nye motorteknologier, lavere rullemodstand samt avancerede førerassistentsystemer.

RENAULT: STRØM OG DIESEL

IVECO: GAS OG BRINT I SAMARBEJDE MED NIKOLA Hos IVECO er svaret på miljø- og klimaudfordringerne især biogas i de nærmeste år samt bæredygtigt brint gennem et tæt samarbejde med den amerikanske producent Nikola på længere sigt.

Ifølge IVECO er både natur- og biogas tilgængeligt i hele EU, hvor antallet af biogasværker til både komprimeret og flydende natur- og biogas udbygges.

IVECO oplever en markant stigende efterspørgsel på gaskøretøjer lige fra de lette Daily-varevogne til de største Stralis-langturslastbiler med rækkevidde på op til 1.500 km på en fuld tank. Også HVO fylder meget i IVECO's udviklingsarbejde på motorsiden primært til de nordiske markeder. På mindre vare- og lastbiler (under 12 tons totalvægt) samt på busser i alle størrelser satser IVECO også på hybrid-løsninger med kombinationer af både el, biogas og diesel som brændstof.

IVECO ser brændselscelleteknologi som den mest farbare vej. I efteråret 2019 annoncerede IVECO derfor et tæt samarbejde med den amerikanske producent Nikola om udvikling og markedsføring af brint-lastbiler til det europæiske marked, hvor IVECO står for selve lastbilen, mens Nikola tager sig af brændselscelle- og el-motorteknologi.

Nikolas to første modeller, Nikola One og Nikola Two, med brændselscelle-teknologi er allerede forudbestilt i 11.000 eksemplarer på det nordamerikanske marked. Nikola Tre præsenteres til efteråret på den internationale IAA-transportmesse i Hannover. Med batteripakker på hhv. 500 eller 750 kWh - eller endog helt op til 1 MWh - anslås rækkevidden til 300-650 km, dog max. 480 km, hvis batteriet som anbefalet kun udnyttes til 90 procent. Med brændselscelle-teknologi får den en rækkevidde på op til 1.200 km på 80 kg brint, der tager 15-20 minutter at tanke. Nikola Tre/IVECO S-Way forventes at blive udrustet til ren batteridrift i starten.

Renault Trucks indgår i Volvo-koncernen og drager derfor nytte af både forskning og produktion i samarbejde med moder-koncernen. Det forhindrer dog ikke Renault i at udvikle egne fremtidsløsninger.

Renault Trucks sætter i 2020 to elektriske lastbiler i produktion. Renault D ZE og Renault D Wide ZE går op til hhv. 16 og 26 tons totalvægt. Renault D ZE på 16 tons totalvægt drives af en 185 kW elektrisk motor (130 kW kontinuerlig effekt) og Renault Trucks angiver en rækkevidde mellem 200 og 300 kilometer ved fx distributionskørsel i byområder. Den store Renault D Wide ZE på 26 tons har to elektriske motorer med en kombineret effekt på 370 kW (260 kW kontinuerlig). Batteriet med en kapacitet på 200 kWh giver en rækkevidde på op til 200 kilometer ved fx renovationskørsel.

Renault Trucks' seneste udviklingsprojekt er Optifuel Lab 3-projektet med bl.a. længere front, der fx forbedrer aerodynamikken. Optifuel Lab 3 byder desuden på optimerede motorteknologier, rullemodstand samt førerassistentsystemer. Det gælder bl.a. ny, intelligent styring af motorens hjælpesystemer som oliepumpe, vandpumpe, generator, servopumpe og kompressor samt optimeret smøresystem med letløbsolie.

På motorsiden satser Renault Trucks fortsat på at forbedre dieselmotoren, som Renault anser som rygraden i moderne drivliner i mange år fremover. Dog vil indflydelsen på udvikling IVECO skyder genvej til bæredygtige løsninger via samarbejde om brændselscelle- og batteriteknologi med amerikanske Nikola. af nye drivliner hos Renaults ejer, Volvo Group, kunne skubbe udviklingen i en anden retning.

JANUAR-FEBRUAR 2020 | DTL-MAGASINET | 23

→→

KLIMA // FREMTIDENS LASTBILER

BÆREDYGTIGT BRÆNDSTOF KAN GIVE HURTIGE RESULTATER Der er udviklet masser af teknologi, der kan løse mange af udfordringerne, men så længe der ikke er truffet nogle afgørende politiske valg om fremtidens transportløsninger i Danmark, er det mere end svært for de enkelte vognmænd at vælge de optimale løsninger for både driftsøkonomi og klima, siger transportmiljø- og klimaekspert.

Mikael Friis [mikael@mikaelfriis.dk]

Der er lang vej igen.

- Der tales meget om delvis eller fuld elektrificering af transportområdet, men der er lang vej igen. I mellemtiden er der masser af gode teknologier, der kan give markante reduktioner af CO2-udledningerne både på kort og mellemlangt sigt.

Det fastslår ingeniør Lars Overgaard, der gennem de seneste 12 år har været programleder og med i centerledelsen for Transport og Elektriske Systemer på Teknologisk Institut samt forskningskoordinator i Transportens Innovationsnetværk. Inden da var han gennem mere end 20 år beskæftiget med udvikling og produktion af busser hos bl.a. Neoplan, DAB og Scania.

Han henviser bl.a. til HVO, FAME, biogas og andre bæredygtige brændstoffer, der uden de store investeringer kan udbredes til transportsektoren.

Også optimering af køretøjernes vægte og dimensioner vil kunne effektivisere transportarbejdet til gavn for klimaaftrykket.

Ikke forberedt på el - Det er stadigvæk svært at få øje på løsninger til den tunge transport med fuld elektrificering, der er både praktisk anvendelige samt driftsøkonomisk bæredygtige og dermed kan slå igennem for klimaet i dag. Det vil på den korte bane kræve markante omlægninger af afgiftsområdet, infrastruktur, transportmønstre mv. De tunge fuldelektriske køretøjer og tilhørende infrastruktur skal op i volumen, deres performance skal øges og prisen sænkes, før det for traditionelle flådeejere vil hænge sammen kommercielt at omstille hele eller dele af flåden uden tilskud

24 | DTL-MAGASINET DTL MAGASINET | DECEMBER JANUAR-FEBRUAR 2019 2020

og anden ”forskelsbehandling” som tilpasning af kørselsmønstre og andre forbehold. Selv med massive investeringer vil det stadig tage mange år, før disse investeringer slår fuldt igennem på miljø- og klimaområdet, siger Lars Overgaard.

Driftsøkonomien skal hænge sammen - Forudsætningen for, at den grønne omstilling kan gennemføres med succes er, at den driftsøkonomiske side også hænger sammen. I dag er det muligt at skifte til fx CO2-venligt HVO-brændstof i det meste af den eksisterende diesel-vognpark fra dag til dag.

Også biogas samt hybrid-løsninger med bæredygtige brændstoffer i kombination med del-elektrificering rummer store muligheder for hurtige fremskridt med overskuelige stigninger i driftsomkostningerne, tilføjer han.

Selv ved at regulere energiafgifterne og skærpe grænseværdierne som motivationsfaktorer for transportbranchen vil en komplet, grøn omstilling af transportsektoren tage mange år.

Tidshorisonten er så lang, at det både kan forsvares økonomisk men også i forhold til miljø og klima at satse på de allerede gennemprøvede, grønne alternativer, der er til rådighed i dag, mener Lars Overgaard.

- Det er det klassiske dilemma med at vælge mellem gode, lavthængende frugter i dag eller satse på endnu bedre, højthængende frugter i fremtiden. Det er et spørgsmål om politisk vilje, og så skal producenterne og deres kunder nok følge hurtigt trop, fastslår han.

- I dag er det muligt at skifte til fx CO2-venligt HVO-brændstof i det meste af den eksisterende diesel-vognpark fra dag til dag. Også biogas samt hybrid-løsninger med bæredygtige brændstoffer i kombination med del-elektrificering rummer store muligheder for hurtige fremskridt med overskuelige stigninger i driftsomkostningerne, siger ingeniør Lars Overgaard fra Transport og Elektriske Systemer på Teknologisk Institut.

Med dig hele vejen.

Bliv forsikret med DTL-medlemsfordele Du får: • Personlig rådgivning af vognmandsspecialister, der sikrer, at du bliver korrekt forsikret. Hverken for meget eller for lidt.

• Dækningsgaranti: Har du modtaget rådgivning dækker vi altid din skade.

• Dine egne DTL-repræsentanter i skadeudvalget.

• Belønning for godt skaderesultat med DTL Skadebuffer.

• 20% rabat på private forsikringer.

Se alle dine fordele på if.dk/dtl, ring til os på 70 12 12 32 eller book et møde – helt uforpligtende!

Årets forsikringsselskab If er kåret af Autobranchen Danmark.

→→

TEKNIK // NYHEDER

NY RENAULT MASTER PÅ GADEN Opdateret og forbedret Renault Master Red har bl.a. nyt kølergitter, nyt interiør, nye motorer og nye chaufførassistance-systemer.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Renault Master Red Edition kan kendes på den nye kølergrill, LED signaturlygterne samt det lille røde mærke ”Red Edition” på fordøren.

26 | DTL-MAGASINET | JANUAR-FEBRUAR 2020

M

ed lanceringen af den nye Master følger et mere robust look, et nyt og moderniseret interiør, et re-designet instrumentpanel og funktionelle ergonomiske opbevaringsrum.

Udefra kendes bilen på, at den har et nyt kromkølergitter samt forlygter med LED-lyssignatur.

Den nye Renault Master fås som varevogn, chassis samt platformchassis og med forhjulstræk eller baghjulstræk eller firehjulstræk.

Basisudgaven af Renault Master Red er udstyret med en ny 150 hk Euro 6d-temp-motor med et moment på 385 Nm. Modelprogrammet indeholder seks nye Euro 6d-temp- og Euro VI-dieselmotorer fra 130 hk til 180 hk og op til 400 Nm samt en elektrisk 57 kW motor, som endnu ikke er introduceret på det danske marked. Samtlige dieselmotorer er udstyret med Twin-Turbo-teknologi, der kombinerer lave omdrejninger med høj effekt for optimal kørsel. Brændstofforbruget skulle derfor kunne reduceres med op til én liter pr. 100 km kørsel.

Bilen er som standard udstyret med aircondition, fartpilot og hastighedsbegrænser, sidevinds-assistent samt automatisk tænd-sluk for kørelys og vinduesviskere. Ønsker man det, kan man tilkøbe flere nye chaufførassistance-systemer, herunder AEBS (automatisk nødbremse), permanent udsyn bagved, advarsel mod blinde vinkler og front-/bakparkeringshjælp. Tjek boksen ”Ekstraudstyr”.

Kort prøvetur Kabinen er indvendigt opdateret i forhold til tidligere modeller med stofbeklædte sæder, kromknapper til styring af aircondition samt en sort og krombelagt gearknap. Bilen er udstyret med et udtræksbord til arbejds- og fritidsbrug og en handskerumsskuffe, der forøger opbevarings-

pladsen. Som standard er der desuden trådløs smartphone-oplader.

På en kort prøvetur fra Ishøj til Køge og tilbage igen viste førerpladsen sig at have en fin udformning med let tilgængelige instrumenter. Og i den tætte regn virkede de automatiske vinduesviskere fint. Vi prøvede to biler – den ene 180 HK med forhjulstræk og den anden 130 HK med baghjulstræk.

Den forhjulstrukne var klart lettest kørt med velfungerende manuelt gear. Automatgear er ekstraudstyr og fås i øvrigt kun til de forhjulstrukne modeller. I den baghjulstrukne udgave var gearet lidt tungere at danse med. Men efter nogle kilometers kørsel vænner man sig til det.

Til kø- og bykørsel vil man i denne udgave savne automatgearet og man vil nok kunne mærke det tunge gear i højre arm efter en lang dag i bilen.

Travle chauffører må også kigge langt efter ACC (adaptive cruise control), som efterhånden er standard i mange personbiler. Som skrevet flere gange før er ACC især i kombination med automatgear en super hjælp til den professionelle chauffør. Desværre fås ACC indtil videre ikke i Renault Master Red Edition.

Bedre service Renault Master forhandles også af Renault Danmark og hedder i den sammenhæng Yellow Edition. Renault Master Red Edition er identisk og produceres på den samme fabrik i Batilly i det østlige Frankrig. Red Edition forhandles gennem Renault Truck-forhandlerne.

Pointen med at købe varebilen hos Renault Trucks fremfor hos Renaults personbilforhandlere er, at man dermed får adgang til Renault Trucks’ 21 servicesteder fordelt over hele landet, steder som i forvejen er vante til at håndtere professionelle kunder såsom vognmænd og håndværkere.

Angiveligt får man hurtigere sin bil repareret hos Renault Trucks end hos personbilværkstederne, som ofte har lange ventetider. ■

EKSTRAUDSTYR Som hos de fleste andre varebilsproducenter er bilerne sparsomt udstyret som standard – for at holde prisen nede. Renault Master Red Edition koster fra cirka 260.000 kroner. Tjek nedenfor, hvad udvalgt ekstraudstyr koster: • Automatgear (kun til forhjulstrukne modeller): Cirka 10.000 kroner.

• AEBS (automatisk nødbremse): Cirka 6.000 kroner.

• Permanent udsyn bag (en skærm i førerkabinen tilsluttet et kamera på bagsiden af bilen): Cirka 6.000 kroner.

• Advarsel mod blinde vinkler (lys i sidespejlene, som advarer om køretøj i chaufførens blinde vinkel): 1.500 kroner.

• Ekstra sikkerhedslåse på bag- og sidedøre for at øge sikkerheden i lastområdet: 3.740 kroner.

• Parkeringsassistance: en radar på forsiden supplerer den bagerste radar med et kamera for nem manøvrering: 3.740 kroner.

• Et Medianav 4-multimediesystem med 7” multi-touchskærm: 6.740 kroner.

JANUAR-FEBRUAR 2020 | DTL-MAGASINET | 27

→

TEKNIK // LASTBILTEST

SCANIA EFFEKTIVISE DTL Magasinet har prøvekørt en Scania 540 S, som er i den svære klasse med en rækkemotor med 540 hk og 2.700 Nm. Testkører Finn Bjerremand

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

S

idste år introducerede Scania ligesom de øvrige store lastbilproducenter en ny sekscylindret rækkemotor, der passerede de magiske 500 hk. Dermed fortsætter Scania med at gøre forbrændingsmotorerne mere effektive, så præstationerne bliver bedst mulige og udslippet mindst muligt, indtil man finder andre fremdriftsmuligheder. Dieselteknologien giver også mulighed for at anvende andet og mere miljøvenligt brændstof som fx HVO med en meget lavere CO2-udledning.

DTL Magasinet har haft lejlighed til at prøvekøre den nye motor i en Scania 540 S, bygget op som toakslet Europatrækker og med en tilkoblet trailer, hvor den samlede totalvægt lå på 39.660 kg inkluderet fuld tank samt demodriveren bag rattet.

Arbejdsom motor Den nye motor er en opdateret version af Scanias kendte generation af 12,7 liters rækkemotorer nu med betegnelsen DC13 166 540. Det er selvfølgelig en Euro-6 D-version, og den har en topydelse på 540 hk ved 1.800 o/m samt nok så interessant en maksimal trækkraft på hele 2.700 Nm i feltet fra 1.000 til 1.300 o/m.

Motoren er, som det også fremgår af tabel28 | DTL-MAGASINET | JANUAR-FEBRUAR 2020

len, absolut arbejdsvillig og det går fint ud af vejen i sammenhæng med Scanias GRS905Rtransmission med Opticruise automatiseret koblingsbetjening og gearskifte, hvor det højeste gear er direkte. Der er masser af kraftoverskud i rækkemotoren og de forskellige bakker undervejs på min testrute blev klaret ganske fint.

Den tager godt fat i det lave omdrejningsfelt, og det er en virkelig højeffektiv motor, Scania har udviklet. Dermed har Scania også skubbet til grænsen op mod V8-motoren på 16 liters slagvolumen, der begynder allerede ved 520 hk. Langt størsteparten af de transporter, der udføres i Danmark, vil kunne dækkes af den nye motors høje ydeevne.

Brændstoføkonomisk potentiale Det plejer at være det store tema, hvordan brændstofforbruget er. På min prøvetur startede vi med at få målingen ødelagt, fordi et polsk vognmandsfirma havde valgt at læsse en del af sin last af gode danske øl af i den ene rundkørsel ved Taulov. Det medførte lange køer. Kø-kørsel og tomgangskørsel er døden for en brændstoftest. Der var ligeledes langsom kørsel fra Skanderborg og ned til Horsens, fordi tidspunktet ved denne prøvekørsel lå hen sidst på eftermiddagen, hvor det ellers normalt plejer at være midt på dagen. Det var heller ikke med til at forbedre værdierne. Men det er jo sådan virkeligheden

RER MOTORERNE

Scania har med sin 540 S flyttet grænsen i forhold til V8-motoren og langt størstedelen af de transporter, der udføres i Danmark, vil kunne dækkes af den nye motors høje ydeevne.

JANUAR-FEBRUAR 2020 | DTL-MAGASINET | 29

→

TEKNIK // LASTBILTEST

er i dag for mange chauffører og vognmænd med masser af kø og langsom kørsel på selv de store motorveje.

Sammenholder jeg denne prøvekørsel på tre af etaperne med prøvekørslen af Scanias 650 S, som blev bragt i DTL Magasinet december 2019, så kørte 540 S med et forbrugstal på 3,07 km/l, mens 650 S lå på 2,85 km/l. Med optimale kørselsforhold kunne det sikkert have ført til et endnu bedre resultat.

Med introduktionen af denne effektive sekscylindrede motor har Scania også vist, at der stadig er meget ”tilbage” i dieselmotoren, og denne version må have et stort marked.

Førerhus i populær version Vognen kører 85 km/t ved blot 1.175 o/m, og det er ganske passende til den danske topografi. Rent teknisk er motoren i forbindelse med overgangen til Euro 6d blevet opdateret i forhold til DC13 155 med 500 hk ved blandt andet at forbedre brændstofindsprøjtningen og turboladningen, der er en fast version. Samtidig er kompressionen blevet forbedret, ligesom friktionen i motoren er blevet reduceret, og der er introduceret behovsstyrede pumper til både kølesystemet og servostyringen.

SCANIA 540 S SAMMENLIGNET MED ANDRE MOTORER Scania 540 DC13 166 540

Scania V8 520 DC16 116 520

Volvo 540 D13K 540

Volvo 500 I-Save D13K500TC

Slagvolumen l

12,7

16,3

12,8

12,8

Effekt hk

540

520

540

500

Effekt Nm

2.700

2.700

2.600

2.800

hk/l

42,52

31,90

42,19

39,06

Nm/l

212,60

165,64

203,13

218,75

Scanias nye DC13-motor yder 42,52 hk og 212,6 Nm pr. l slagvolumen og er således langt mere effektiv end den store DC16-motor, men tæt på Volvos 12,8 liters sekscylindrede rækkemotor på 540 hk. Volvos Turbo Compound-version af 13 liters motoren, I-Save med blot 500 hk, men med hele 2.800 Nm, som afleveres allerede fra 900 o/m i feltet op til 1300 o/m i trækkraft, topper dog, når det gælder moment.

Efter en venlig aftale mellem Daimler og Scania har alle Scanias S-versioner nu ændret betegnelse, så de fremover har S stående efter motorstørrelsen.

Det betyder, at disse to hjælpeaggregater udelukkende anvender energi, når der er behov for det.

Førerhuset er Scanias højeste niveau, hvilket kan forstås på to måder. Det er både det højest placerede med det flade gulv og fire trin med i alt 1,24 m i højdeforskel fra det nederste trin, til foden når gulvet. Samtidig er førerhuset Scanias mest populære version, fordi man har godt udsyn fra den høje placering. 540 S er på udstyr og specifikation ikke meget forskellig fra 650 S. Bagakslen er en AD401SA med en gearing på 2,59, hvilket giver en god marchhastighed ved et lavt omdrejningstal. Når der er brug for bremsekraft, sørger Scanias integrerede retarder R4100 D for at klare den største del, og det er ganske fint.

I Danmark bør man dog kunne klare sig med de almindelig bremser og motorbremsen, men hvis ikke man vælger at få retarderen med i Scania, mister man også den fine indstillingsmulighed for bremsehastigheder, og det er ærgerligt. Retarderen koster ekstra i anskaffelse, den vejer også, og det er vægt, der trækker direkte fra lasteevnen. Samtidig vil den give ekstra driftsomkostninger hen over vognens levetid. ■

Vi gratulerer med et solidt valg

Nordic Trailer A/S Bredskiftevej 22 - 8210 Århus V Telefon: 86 57 19 77 ∙ www.nordictrailer.com

30 | DTL-MAGASINET | JANUAR-FEBRUAR 2020

NYHED FRA PALFINGER DANMARK

MEDBRINGERTRUCKS OG LIFTE MEDBRINGERTRUCKS • Klar til jobbet – hvor som helst og når som helst • Montering bag på køretøjet – eller mellem akslerne • Ekstraordinær mobilitet • Klar til brug på 30 sekunder

LIFTE • Vælg mellem 40 forskellige lifte • Nem og bekvem betjening • Mange års erfaring giver høj driftsikkerhed

Kontakt salgschef Brian Jørgensen på + 45 51 56 10 11 og hør nærmere

Palfinger Danmark Stensgårdvej 21 M, 5500 Middelfart

- gør hverdagen lettere!

www.palfinger.dk

→

TEKNIK // TRAILER

VELUDSTYRET GARDINTRAILER TIL DET NORDISKE MARKED Ny trailer fra Schmitz Cargobull har 18 tons kongebolt, og det er et stort plus i Danmark og i Norden, hvor treakslede trækkere er mest almindelige.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

M

ed stadig flere treakslede trækkere på markedet er det en udfordring at udnytte den tilgængelige skammelbelastning. Det hjælper ikke, at vognmanden kommer med en treakslet trækker, der kan klare 18 tons på sættevognsskamlen, hvis ikke traileren, som speditøren måske har lejet, ikke må overføre mere end 15 tons.

De førende nordiske trailerproducenter har for længst lært lektien og bygger stort set altid nye trailere med en 18 tons kongebolt, mens det kniber mere med de mellemog sydeuropæiske producenter, der hører hjemme i lande, hvor en stor del af transporten stadig foregår med toakslede trækkere.

Schmitz Cargobull har fulgt med Schmitz Cargobull har dog fulgt med udviklingen og introduceret en nordisk gardintrailer med en kongebolt, som kan overføre 18 tons. DTL-Magasinet har kigget nærmere på et virkelig godt udstyret eksemplar, som kom ud at køre før jul hos vognmand Jan

32 | DTL-MAGASINET | JANUAR-FEBRUAR 2020

Der er plads til en treakslet trækker under svanehalsen på traileren.

Åkerman fra Gørlev på Sjælland. Der er tale om en gardintrailer af typen Universal SCS 24/L - 13.62, som har en 24 tons akselgruppe med luftaffjedring samt en længde på 13.62 m.

Chassis Chassiset er et ”Modulos”-boltet chassis, hvor hovedvangerne er fremstillet i et valset stykke, og kongebolten er placeret 1,69 m fra forenden, og chassiset er specielt udviklet til 18 tons kongebolt, som gør traileren ekstra stabil og holdbar.

Hovedvangen har en højde på 0,15 m, og afstanden fra kongebolten til midterste aksel er på 8,13 m. Den individuelle akselafstand mellem de tre aksler er på 1,31 m, og chassisets svanehals har en forlænget forkrøpning, så der er god plads til, at en treakslet trækker kan koble traileren. Kongebolten er en 2”-version, som kan udskiftes.

Chassiset er galvaniseret, så holdbarheden er i top, og der er monteret fire gult lakerede færgesurringer, som sidder strategisk godt placeret for at kunne surre traileren fast under færgesejlads.

Bogie og bremser

Forsmækken er konstrueret med hjørnestolper i stål, og stålbuffere på forsmækken i en højde af 0,35 m, og bagenden er ligeledes konstrueret med to hjørnestolper i stål.

Toprammen i bagenden er forstærket til at kunne klare påvirkningerne fra en opretstående Zepro-lift i størrelsen 2,5 tons, der er bestykket med en plade på 2,01 m.

Der er monteret indvendig betjening i højre bagerste hjørne, og en smart topklap lukker hullet foroven, når liften er kørt op til lodret placering. Forneden på bagenden er der en tredelt bagkofanger, der er underkøringsværn, og som giver plads til, at armene til liften kan passere, når liften arbejder.

Smart løsning: sidebrædderne kan ligge i profilerne oven over cyklistværnet.

XL-godkendt

I siderne er der tre forstærkede sidestolper med fire Bogieaggregatet består af tre Rotos SCB-aksler med bræddeholdere i hver side, og desuden er der otte ET 120-skivebremser med 430 mm diameter. Aksaluminiumssider med en højde på 0,62 m, som er lerne er ophængt i tre sæt SCB-luftaffjedring type med til at sikre godset under kørslen.

MRH-KM 30, hvor der også er bogielift på første Taget omfatter et Schmitz-skydetag af type og tredje aksel med igangsætningshjælp. Der er en Schmitz Safety Roof med en opbygningshøjde på hæve-/sænkefunktion med reset-funktion i luftaf0,11 m, en indvendig bredde på 2,35 m, og aluminifjedringen, og akslerne er udstyret med seks hjul i umsoverliggere i et stykke. Der er to rækker med størrelsen 385/65R22.5. aluminiumslameller med V-profiler som sidebrædTrailerens bremsesystem er et to-ledet trykluftsbremder og skydepresenning med overcenterlukkere. Forseanlæg med en lufttank i stål, samt et E8S 2S/2M-staan er der hurtiglukkere til skydetaget, og på siderne bilitetsprogram og maxi-brake fjederbremsecylindre på er opbygningen udstyret med presennings-gardinalle tre aksler, så traileren står fast, når den er parkeret. stykker med udvendige strammere, der er forstærFor at traileren kan afstilles, er der monteret to kede til at kunne virke som lastsikring. Traileren er støtteben af fabrikatet JOST nemlig XL-godkendt ifølge EN ”Modul”, der er udstyret med 12642 XL, som bl.a. betyder, at en halvrund fod med plade, og man ikke behøver at surre visse som kan betjenes fra en side. godsarter.

LED-miljøbelysning i både højre og venstre side sikrer, at Masser af udstyr Tilladt totalvægt . . . . . . . . . 42 tons chaufføren kan se at håndtere Indvendig i ladet er der LED-beMaks. triplebogietryk . . . . . 24 tons støttebenene under alle forhold. lysning, og kontakten til at slukke Maks. kongebolttryk. . . . . . 18 tons og tænde er sat på forsmækken, Egenvægt . . . . . . . . . . . . . . 7,19 tons Ladet så man lige kan række hånden ind Tilladt lasteevne. . . . . . . 34,81 tons Den indvendige ladbredde er bag førerhuset og aktivere lyset.

2,48 m, fronthøjden er cirka Blandt udstyret finder man 2,40 m, den indvendige højde to stopklodser med holdere, i forenden er på 2,68 m med som kan anvendes i en snæver indlæsningshøjde på 2,6 m hele vending. På forsmækken er der vejen rundt samt en totalhøjde på 4 m. Ladbunden holdere til kabler og slanger til henholdsvis lys og er i ubelæsset stand i en højde af cirka 1,29 m over bremseanlæg, og der er monteret en dokumentboks af jorden og konstrueret med en 28 mm træpladekunststof, hvilket jo er en god idé. bund, der kan klare op til 7,1 tons belastning fra fx Det er ikke bare på udstyrssiden, traileren er i gaffeltruck som testet i henhold til DIN-normen topklasse. Jan Åkerman har også valgt at få traileren EN283. Bunden er fuget hele vejen rundt samt flot lakeret i rød med hvid presenning og rødlakeremellem alle bundpladerne, og der er gennemgående de hjul og flotte hvide kanter, og standard Schmitz hulsurring i yderrammen med plads til sider, så der Cargobull-reflekser i fuld længde sørger for, at man kan surres, selv om siderne er lukkede. også kan se traileren i mørke. ■

FAKTA OM VÆGTE

JANUAR-FEBRUAR 2020 | DTL-MAGASINET | 33

→

RASTEPLADSER // ANMELDELSE

GOD BØF PÅ HYLKEDAL DTL Magasinet besøgte en gammel kending, Infoteria Hylkedal Øst, en lørdag først i januar til nok et rastepladstjek i rækken. Det blev en god oplevelse.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Infoteria Hylkedal Øst var i efteråret 2017 vært for et DTL-valgmøde om social dumping op til kommunalvalget.

D

er er en verden til forskel på en god gammeldags hjemmelavet hakkebøf og så de tørre og neutralt smagende fabriksbøffer, man får serveret i mange cafeterier langs motorvejene. Uanset om hakkedrengen serveres med sovs og kartofler eller med pommes frites, er det bøffen, som afgør, om måltidet var godt, middelmådigt eller direkte dårligt.

Hos Infoteria Hylkedal Øst ved Kolding er de gået over til ægte, hjemmelavede hakkebøffer. Og tak for det.

Hylkedal Øst er som Den Gyldne Ko i Korsør en selvstændig restaurant (læs om Den Gyldne Ko i DTL Magasinets december-nummer). Uafhængigheden af de store kæder borger naturligvis ikke i sig selv for kvaliteten, men der er nu noget godt ved, at man ikke er i tvivl om, hvor man befinder sig, når man besøger stedet. Har du set én Subway, har du

34 | DTL-MAGASINET | JANUAR-FEBRUAR 2020

set dem alle. Har du prøvet en Subway-menu, har du prøvet dem alle.

På Hylkedal Øst afslører selvstændigheden sig bl.a. i indretningen af restauranten, der har et hyggeligt og næsten hjemligt præg med blomster på bordene og små prydgenstande hist og her. Også vareudbuddet afslører, at her har der ikke været en central franchising-virksomhed inde over.

Saftig bøf Det er frokost og Deres udsendte bestiller ”husets hakkebøf” med bløde løg, pommes frites og bearnaisesovs og en cola fra et menukort, der også byder på en række danske klassikere såsom dansk bøf eller frikadeller eller flæskesteg alle med sovs og kartofler og surt. Derudover kan man også bestille de sædvanlige burgerkombinationer med pommes frites som tilkøb.

Blomster og nips er med til at skabe en hyggelig og nærmest hjemlig atmosfære.

Det unge personale sørger venligt for bestillingen.

Bøffen er som beskrevet ovenfor hjemmelavet og tilpas rosa tilberedt. Bøffen og løgene smagte dejligt, og pomfritterne var sprøde. Sovsen smagte til gengæld ikke af meget, og den lille bunke icebergsalat med en tomatskive kunne jeg sagtens have undværet.

Den efterfølgende kaffe med et stykke tørkage til var, som den slags er, når bryggeren er en automat, og kagen har ligget en anelse for længe på disken. Takket være bøffen var måltidet alt i alt tilfredsstillende og fire rastepladser værd. Udskrivningen blev på rimelige 140 kroner.

Sædvanen tro var det tid til at tjekke toilet og badeforhold. Og her er pladen fuld hos Hylkedal Øst. Badet, som er gratis for gæster på restauranten, men som eller koster 30 kroner at benytte, var rent og pænt og indbydende. Det samme var toiletterne.

Det hidtil bedste, vi har mødt på vore ture til landets rastepladser. Ros for det.

God saftig og hjemmelavet bøf med løg.

Automatkaffe og tør tørkage.

ANMELDELSE Hylkedal Øst Sønderjyske Motorvej 649 6000 Kolding

Gammel kending

Selv om klokken kun var 13, besatte fortrinsvist hvidpladede lastbiler en god del af rastepladsens p-pladser.

→

Hylkedal Øst er en gammel kending for DTL og DTL’s medlemmer. Stedet lagde i efteråret 2017 lokaler til et DTL-arrangement op til kommunalvalget. Før mødet fremlagde SF og Dansk Folkeparti et fælles udspil mod social dumping. Rastepladsen var valgt, fordi den ofte var proppet til bristepunktet af lastbiler på hvide plader. Cafeteriaets ejer, Kim Tønneskov Hansen, var dengang og er stadig aktør i debatten om social dumping og især de pladsproblemer, den giver anledning til på Hylkedal Øst.

På denne lørdag ved 13-tiden var lastbilparkeringen på rastepladsen allerede mere end halvt fyldt af biler – fortrinsvist på hvide plader.

Alt i alt bliver det til fem fine rastepladser til Hylkedal Øst. ■

Har du forslag til rastepladser, som vi burde aflægge et besøg, så mail forslaget til nmm@dtl.eu.

JANUAR-FEBRUAR 2020 | DTL-MAGASINET | 35

GENERALFORSAMLINGER

→→

DTL’S VERDEN // GENERALFORSAMLINGER

36 | DTL-MAGASINET | JANUAR-FEBRUAR 2020

JYLLAND-FYN VOGNMANDSFORENINGEN VENDSYSSEL Vognmandsforeningen Vendsyssel holder ordinær generalforsamling:

LØRDAG DEN 28. MARTS 2019 KL. 10.00 PÅ TÅRS HOTEL Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til formanden med en kort motivering senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne Niels Chr. Skindbjerg, formand

NORDJYSK VOGNMANDSFORENING Nordjysk Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

LØRDAG DEN 14. MARTS 2019 KL. 14.00 PÅ RØNNES HOTEL I SLETTESTRAND Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne Claus Myrrhøj Nielsen, formand

THY VOGNMANDSFORENING Thy Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

LØRDAG DEN 29. FEBRUAR 2020 KL. 12.00 PÅ HOTEL THISTED Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne Mark Kristensen, formand

SKØRPING-ARDEN VOGNMANDSFORENING Skørping-Arden Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

LØRDAG DEN 7. MARTS 2020 KL. 10.00 PÅ HOTEL VIKING I SÆBY Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling og sat på dagsordenen, må indsendes skriftligt med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse til formanden. For forslag til vedtægtsændringer gælder bestemmelserne i § 30. I modsat fald henvises forsalget til drøftelse under Eventuelt.

På foreningens vegne Morten D. Andersen, formand

HIMMERLANDS VOGNMANDSFORENING Himmerlands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

LØRDAG DEN 28. MARTS 2020 KL. 14.00 PÅ HOTEL AMERIKA I HOBRO Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling og sat på dagsordenen, må indsendes skriftligt med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse til foreningens kontor, hvor det fremlægges til gennemsyn. For forslag til vedtægtsændringer gælder bestemmelserne i §29. I modsat fald henvises forsalget til drøftelse under Eventuelt.

På foreningens vegne Ib Vestergaard, formand

RANDERS OG OMEGNS VOGNMANDSFORENING Randers og Omegns Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

LØRDAG DEN 21. MARTS 2020 KL. 09.30 PÅ RESTAURANT SKOVBAKKEN I RANDERS

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til formanden med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.

På foreningens vegne Brian Damgaard Jensen, formand

SKIVE OG OMEGNS VOGNMANDSFORENING Skive og Omegns Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

LØRDAG DEN 21. MARTS 2020 KL. 10.00 PÅ HØJSLEV KRO Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor, c/o DTL Region Midt/Nord, Farvervej 1, 8800 Viborg, med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.

På foreningens vegne Formand Knud Olav Jensen

HOLSTEBRO VOGNMANDSFORENING Holstebro Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

LØRDAG DEN 29. FEBRUAR 2020 KL. 09.30 PÅ ANLÆGSPAVILLONEN, VIBORGVEJ, HOLSTEBRO Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.

På foreningens vegne Henning Lauritsen, formand

VESTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING Vestjyllands Vognmandsforening afholder ordinær generalforsamling:

LØRDAG DEN 7. MARTS 2020 KL. 10.00 PÅ LAUGESENS HAVE, KNIVSBÆKVEJ 13, 6920 VIDEBÆK Vi starter med kaffe kl. 09.00.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne Carsten Dyreborg, formand

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne Jørgen Buhl, formand

SYDØSTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING Sydøstjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

LØRDAG DEN 4. APRIL 2020, KL. 10.00 PÅ HOTEL FREDERICIA MIDTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING Midtjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

LØRDAG DEN 29. FEBRUAR 2020 KL. 10.00 PÅ KØRETEKNISK ANLÆG I VIBORG Der serveres morgenkaffe fra kl. 9.30 og frokost efter generalforsamlingen.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne Jens Jørgen Pedersen, formand

ØSTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING Østjyllands Vognmandsforening afholder ordinær generalforsamling:

LØRDAG DEN 22. FEBRUAR 2020 KL. 10.00 PÅ LÅSBY KRO, HOVEDGADEN 49, 8670 LÅSBY Der serveres morgenkaffe fra kl 9.30 og frokost kl. 12.00.

Om eftermiddagen er der et oplæg/foredrag med Freddy Meyer ”Gå gladere hjem fra arbejde”. Kl. 18.00 er der festmiddag.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling og sat på dagsordenen, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor, c/o DTL Region Syd, Transitvej 10, 7100 Vejle, med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.

På foreningens vegne Per Rasmussen, formand

SØNDERJYLLANDS VOGNMANDSFORENING Sønderjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

LØRDAG DEN 7. MARTS 2020, KL. 11.00 HOS FUGLSANG A/S, BRYGGERIVEJ 2, 6100 HADERSLEV Program: Kl. 09.00 startes der med rundstykker og kaffe Kl. 10.00 rundvisning på Bryggeriet Kl. 11.00 starter den ordinære generalforsamling Efter generalforsamlingen vil der blive serveret frokost.

JANUAR-FEBRUAR 2020 | DTL-MAGASINET | 37

→→

DTL’S VERDEN // GENERALFORSAMLINGER

SJÆLLAND Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor, c/o DTL Region Syd, Transitvej 10, 7100 Vejle, eller pr. mail bgs@ dtl.eu med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.

ODSHERREDS FRAGT- OG VOGNMANDSFORENING

På foreningens vegne Kenneth Jacobsen, formand

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til formanden med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.

FYNS VOGNMANDSFORENING

Odsherreds Fragt- og Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

LØRDAG DEN 29. FEBRUAR 2020 KL. 15.00 PÅ HØJBY KRO, HØJBY HOVEDGADE 28, 4573 HØJBY

Fyns Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

På foreningens vegne Torben Nielsen, formand

LØRDAG 21. MARTS 2020 KL. 10.00 PÅ VISSENBJERG STORKRO, SØNDERSØVEJ 30, 5492 VISSENBJERG

SJÆLLANDS VOGNMANDSFORENING

Fra kl. 9.30 vil der blive serveret rundstykker, kaffe eller te. Efter generalforsamlingen vil der blive serveret en frokost.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor, c/o DTL Region Syd, Transitvej 10, 7100 Vejle, eller på mail bgs@dtl.eu, med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.

Der vil være spisning efter generalforsamlingen.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens formand eller kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.

På foreningens vegne Ole Frederiksen, formand

Sjællands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

LØRDAG DEN 14. MARTS 2020 KL. 10.00 PÅ SKIPPERKROEN, MULLERUP HAVN, MULLERUP STRANDVEJ 19, 4200 SLAGELSE Underdirektør Frank Davidsen, DTL, vil orientere om aktuelle spørgsmål vedrørende arbejdet på Grønningen. Christian Hansen og Jens Gjerløv, DTL Region Øst, vil fortælle om servicekontoret og de ydelser og den hjælp, som tilbydes. Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved lidt mad.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.

Tilmelding senest den 10. marts 2020 på www.dtl.eu ”Mit DTL”, ”Generalforsamling Sjællands Vognmandsforening”.

NORDRE BIRKS VOGNMANDSFORENING Nordre Birks Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

VOGNMANDSLAUGET Vognmandslauget indkalder til Laugsforsamling 2020 i henhold til Laugsartiklernes §12:

TORSDAG DEN 12. MARTS 2020, KL. 18.00 PÅ OK A.M.B.A, CENTERVEJ 5, 4600 KØGE Tilmelding sker ved mail til: info@vognmandslauget.dk med angivelse af navn, virksomhed, forening, og for medlemmer af Vognmandslauget: medlemsnummer.

Bekræftelse, dagsorden og regnskab for 2019 udsendes senest seks dage inden Laugsforsamlingen. Forslag der ønskes behandlet på den ordinære Laugsforsamling, må jf. § 14 i Laugsartiklerne indsendes skriftligt, med kort motivering, inden udgangen af februar måned.

Jørgen K. Jensen, Oldermand

Vognmandslauget

T

På foreningens vegne Rene Mitrofanov, formand

38 | DTL-MAGASINET | JANUAR-FEBRUAR 2020

LØRDAG DEN 21. MARTS 2020, KL. 11.00 PÅ SKÆVINGE KRO, JERNBANEVEJ 1, 3320 SKÆVINGE

1478

KØGE OG OMEGNS VOGNMANDSFORENING Køge og Omegns Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

FREDAG DEN 27. MARTS 2020 KL.18.30 PÅ PÅ ODD FELLOWGÅRDEN I KØGE Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til formanden med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.

På foreningens vegne Niels Andreasen, formand

DANAFFALD DANAFFALD holder ordinær generalforsamling:

FREDAG DEN 6. MARTS 2020 KL. 09.30 – 16.00 PÅ HOTEL HESSELET I NYBORG Dagsorden i henhold til foreningens vedtægter. Dagsorden og revideret regnskab udsendes til medlemmerne seneste 3 uger inden generalforsamlingen.

Bestyrelsen

NÆSTVED VOGNMANDSFORENING Næstved Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

MANDAG DEN 9. MARTS 2020 KL. 09.00 PÅ FAS, UGLEHØJVEJ 2, 4700 NÆSTVED Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til formanden med en kort motivering senest 14 dage før generalforsamlingen.

DANSKE FRAGTMÆND Danske Fragtmænd holder ordinær generalforsamling:

LØRDAG DEN 25. APRIL 2020 KL. 10.00 PÅ HOTEL OPUS, EGEBJERGVEJ 1, 8700 HORSENS

På foreningens vegne Michael Palle, formand

STORSTRØMS VOGNMANDSFORENING Storstrøms Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

LØRDAG DEN 21. MARTS 2020 KL. 14.00 PÅ HØJMØLLE KRO I KIRKE ESKILDSTRUP Efter generalforsamlingen vil der være spisning og fest.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.

På foreningens vegne Jakob Andreasen, formand

JANUAR-FEBRUAR 2020 | DTL-MAGASINET | 39

TAG DEN

- lovpligtige efteruddannelse til LASTBIL hos DEKRA > Kurser i hele landet. > Kvalificerede og engagerede undervisere. > 89,2 % af vores kursister anbefaler os til en ven eller kollega.

Her afholdes der lovpligtig efteruddannelse for lastbilchauffører.

Vidste du, at hvis du fornyer dit EU-bevis op til 3 måneder inden udløbsdatoen, godskrives perioden på dit nye EU-bevis?

Nørresundby

Viborg Herning

Randers

Opstart hver uge

Brabrand

Ekstra hold i vinterferien.

Hillerød Vejle Vejen Rødekro

Brøndby Odense

Køge

Næstved

40 | DTL-MAGASINET | JANUAR-FEBRUAR 2020

Rønne

70 60 65 00

→

BOGANMELDELSE // BRANCHEN

GODE FORTÆLLINGER FRA DENGANG Bogen ”Lastbilernes guldalder” fortæller via 15 beretninger medrivende om lastbilernes 120 år på vejene.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Bogen er på 148 sider, udgivet på Forlaget Motor Press, koster fra 212 kroner og fås fx hos bogreolen.dk.

Forfatteren Jens Jessen, der har udgivet en lang række bøger om veterankøretøjer, udsendte sidste år bogen ”Lastbilernes guldalder”. Bogen har undertitlen ”Beretninger fra førerhuset”, og det er jo præcis den fornemmelse, man får, når man læser bogen, der er skrevet i et let forståeligt sprog med masser af gode detaljer og gode billeder.

Fortællingerne begynder omkring år 1900 og går frem til det første årti efter år 2000.

Bogen indeholder mange kuriositeter. Fx kan man læse, at ikke al moderne teknologi virkede helt efter hensigten, når turene gik langt væk. Det var fx tilfældet, da langturschaufføren Preben Jørgensen i 1995 kørte hele 14.097 km på en enkelt tur til byen Alma Ata i Kasakhstan med et læs, der bestod af en komplet satellit-tv- og radiostation. På turen kom det nye smarte kommunikationssystem til kort. ”Min bil var forsynet med satellitkommunikationssystemet Euteltracs, som var helt nyt på det tidspunkt. I forbindelse med den forestående tur havde vi fra firmaet fået at vide, at der ganske enkelt ikke vil være den plet på jorden, som satellitkommunikationsudstyret ikke kan modtage og sende fra,” fortæller Preben Jørgensen, der fortsætter: ”At det ikke holdt stik, skulle først vise sig senere. Lige efter at jeg var kommet ud af Uralbjergene kom jeg til byen Kurgan. Her overnattede jeg ved en lille politistation, hvor jeg betalte beskyttelsespenge til politiet. Da jeg vågnede næste morgen, stod der pludselig ”No Signal” på min Euteltracs. Dermed var jeg alene i verden og uden forbindelse til omverdenen. Først på hjemturen og efter tre uger kom signalet tilbage.”

Et læs strudse til Iran Man kan også læse en gribende beretning om chaufførerne Tage Jensen og Tommy Hausted Wirenfeldt, der i januar 2004 kørte et lastvognstog med 18 lyslevende strudse ombord fra Elkenøre på Falster til Yazd i Iran. Undervejs blev fuglene nærmest udsat for et kuldechok, da de skulle passere Tahir-passet i Tyrkiet. ”På trods af at vi havde fuld varme på, og oliefyret gik på fuld styrke, var der alligevel grobund for buketter af isblomster på lastbilens sideruder. Rimfrosten blev værre og værre, og fra solskærmen over forruden og fra spejlene på begge sider dannede der sig isbroer ind mod bilen. Lastbilens termometer viste 37 minusgrader, da det var værst”, fortæller de to i bogen.

Strudsene var dog meget hårdføre og klarede den hårde tur ganske fint, så de nåede sikkert frem til leveringsdestinationen og blev de første strudse i Iran. De blev grundstammen i den store opdræt af strudse i Iran, der i dag er verdens næststørste producent af strudsekød.

Bogen indeholder også en gribende omtale af kørsel med nødhjælp i Eksjugoslavien. Det var bestemt ikke for børn at køre rundt i området under den store krise på Balkan. ”Lastbilernes guldalder” er en virkeligt spændende bog med 15 gode fortællinger om, hvordan det var dengang, de danskregistrerede lastvogne rullede ud i verden, og chaufføren ikke bare kunne taste nummeret på vognmandsfirmaet i sin mobiltelefon, hvis der var en lille udfordring undervejs. ■ JANUAR-FEBRUAR 2020 | DTL-MAGASINET | 41

→→

NAVNE & NOTER

AKTIV VOGNMAND

FYLDER 80 Vognmand Kaj V. Sørensen, Tune, runder den 17. februar 80 år. Kaj V. Sørensen, der stadig er aktiv vognmand, begyndte karrieren i transportbranchen i 1960, hvor han blev ansat som chauffør hos sin svoger. I 1965 blev han ansat som den første chauffør hos BC i Vindinge ved Roskilde.

Det gik fint i en del år, og der var også en god bonusordning, men i takt med at vognmandsforretningen voksede, kom der flere lastbiler og dermed også flere chauffører, og så kunne bonusordningen ikke helt fortsætte på samme måde.

- Vore veje måtte skilles, og det skete så til nytår 1978. I maj samme år begyndte jeg som vognmand med entreprenørkørsel og kørsel på Norden i vinterperioden, fortæller Kaj V. Sørensen.

En overgang havde han tre lastvogne med kraner i sin virksomhed, og der var fokus på krankørsel i entreprenør- og byggeindustrien. Når formændene i

VOGNMANDENS DAG I DALBY Den 29. februar inviterer fire vognmandsforeninger til Vognmandens Dag i Dalby. Sparke-dæk-dagen finder som tidligere år sted hos MAN-forhandler H.E. Jørgensen, Vordingborgvej 430 i Dalby.

De fire foreninger er Næstved Vognmandsforening, Sjællands Vognmandsforening, Køge og Omegns Vognmandsforening og Storstrøms Vognmandsforening.

entreprenørsjakkene gik på pension, sluttede opgaverne, fordi det er det personlige kendskab mellem formand og kranfører, der ofte er afgørende for, om man får opgaver i den sektor. Det er ikke nok bare at have en kranvogn, og derfor valgte Kaj V. Sørensen at drosle ned til et vogntog. I de sidste 30 år har Kaj V. Sørensens niche været at levere specialgrus til golfbaner. Med sit syvakslede hænger-vogntog leverer han underlag til golfbaner, og undervejs indtager han kun Mariekiks, hvilket han nok har gjort i 60 år.

I december sidste år fik Kaj V. Sørensen fornyet sit kørekort, og han har ingen planer om at holde op.

- Den dag jeg ikke gider at stå op om morgenen mere, så stopper jeg, fordi så bliver dagene for korte.

Jeg skylder ikke noget og kører derfor og passer mig

FÆRDSELSSTYRELSEN I KRYDSILD Færdselsstyrelsen stillede op med tre medarbejdere, da styrelsen var i krydsild på Vognmandens Dag i Herning den 4. januar. Den stilfærdige og saglige debat med styrelsens folk handlede ikke overraskende især om de nye hævede bødeniveauer for sikkerhedskritiske fejl.

På dagen, der havde op mod 200 udstillere og besøgende, var også DTL’s direktør Erik Østergaard, der bl.a. fortalte om DTL’s erhvervspolitiske sejre. Dagen fandt sted hos HV-Transport i Herning, og bag arrangementet stod Vestjyllands Vognmandsforening og Holstebro Vognmandsforening.

selv, slutter han.

Den store dag fejres ved en reception hos JGU Center i Tune den 22. februar kl. 13.

FBA

Vognmand Kaj V. Sørensen, Tune. Foto: Finn Bjerremand.

42 | DTL-MAGASINET | JANUAR-FEBRUAR 2020

Biler fra bestyrelsesmedlemmerne for Vestjyllands Vognmandsforening bød de besøgende på Vognmandens Dag velkommen. Foto: Niels Møller Madsen.

MINISTERBESØG HOS VOGNMAND

VELKOMMEN

VELKOMMEN TIL TSM MARKSERVICE APS

VOGNMANDENS DAG ØSTJYLLAND Formand Jørgen Buhl bød velkommen, da Østjyllands Vognmandsforening midt i januar holdt Vognmandens Dag. 130-40 besøgende samt 33 udstillere fandt vej til Aarhus Tech, der lagde lokaler til arrangementet. Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus kommune, Bünyamin Simek, holdt oplæg bl.a. om kommunens planer for infrastrukturen. En enkelt vognmand besluttede sig for at melde sig ind i DTL på dagen.

Foto: Finn Bjerremand.

40 ÅRS JUBIL ÆUM

Foto: Scanpix.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) besøgte i januar DTL-bestyrelsesmedlem Kristian Skov (th) for at drøfte forslaget fra arbejdsmarkedets parter om dansk løn til udenlandske chauffører, der kører de facto indenrigskørsel i Danmark. Forslaget, som regeringen arbejder på at omsætte til lovgivning, finder støtte hos DTL - Danske Vognmænd. Det vil være et vigtigt skridt i retning af at få dæmmet op for social dumping, lod Kristian Skov ministeren forstå, og ministeren kvitterede for opbakningen. Foto: Beskæftigelsesministeriet.

Tobias Mortensen er uddannet landmand, men har altid gået med drømmen om at blive vognmand, og tog derfor det store kørekort. Tobias Mortensen kører i øjeblikket halm for Frandsbjerg.

– Det er sjov kørsel at køre halm, man får snakket med en masse mennesker, i stedet for kun at være på motorvejen, fortæller han, der i fremtiden håber på at kunne kombinere landbruget og vognmandsdrømmen.

Lige nu arbejder han på at få det hele på plads i forhold til at blive vognmand, og han har allerede været i kontakt med If Skadeforsikring og Circle K. Tobias Mortensen var både i snak med ITD og DTL, men valget faldt på DTL. Men han ser det som en fordel, at der er mange små vognmænd i DTL. – Vi skal bruge lidt hjælp til det juridiske, så vi kan koncentrere os om at køre. Og så ser jeg frem til at få nogle nye bekendtskaber i foreningen, fortæller Tobias Mortensen.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører Irming Transport Nørrelyst 13 7080 Børkop Nordfragt & CO. Ved Klædebo 14, Camp 12 2970 Hørsholm

Vognmandslauget CST Transport ApS Godsparken 19 2670 Greve

Sjællands Vognmandsforening TSM Markservice ApS Stenmaglevej 32 4295 Stenlille

Søegaard Vandteknik ApS Navervej 20 4000 Roskilde

Næstved Vognmandsforening Forlev A/S Norgesvej 8 4200 Slagelse

Randers og Omegns Vognmandsforening CST ApS Juupajokivej 5 8850 Bjerringbro

Direkte medlem Vognmand Lennart Larsen, Jelling APS Fårupvej 13 7300 Jelling

Camilla Dornhoff Skuldelevvej 7A 4050 Skibby

DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING Vognmand Lennart Larsen, Jelling APS Fårupvej 13 7300 Jelling

Camilla Dornhoff Skuldelevvej 7A 4050 Skibby

Forlev A/S Norgesvej 8 4200 Slagelse

Jørgen List A/S, Juelsminde, fejrede sidst i januar 40 års jubilæum i Klakring Forsamlingshus. Fra venstre Kent List Jørgensen, Lene List Jørgensen, fru List og Jørgen List. Foto: Finn Bjerremand.

JANUAR-FEBRUAR 2020 | DTL-MAGASINET | 43

→

L O R T N O SK D E H M O VIRKS re, at n e t a t kons ecialiste ed”. å m ”Jeg VognsSp virksomh rsen. a Tung ede min L k n d Fra redd nman

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42310

r vog

le Udta

” I situatione meget stor h n var det også en trygge hænd jælp at føle sig i erfaring på o er hos folk med stor mrådet”.

Udtaler kørse

lsleder Hans

Tyssen.

Se mere på www.tungvogn.dk

Sover du godt om natten?

Er din virksomhed indkaldt til virksomhedskontrol, så lad TungVognsSpecialisten håndtere sagen professionelt for dig.

DET BETALER SIG! Rådgivning og undervisning for vejtransportbranchen

- et

selskab

Københavnsvej 265 • 4000 Roskilde • 71 90 71 91 • tvs@tungvogn.dk 44 | DTL-MAGASINET | JANUAR-FEBRUAR 2020

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, st.

127 København K Telefon 70 15 95 00

– hvis din virksomhed bliver indkaldt til virksomhedskontrol.