DTL Magasinet januar 2011

13. årgang | januar 2011

dtlmagasinet

nr. 1

MÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

n om e d i v es y N ænden

vognm ie histor

Kæmpeopgave til leif m. jensen a/s og direktør claus buus:

statsvejenes kloakker skal klimasikres DTL-analyse om transportbranchen: Det går fremad – i slæbegear

Nyt forslag øger risikoen for konkurser

INDHOLD & LEDER

Sektion 1

NYHEDER 3 I DTL-analyse af branchetal tyder på lille fremgang 7 I Politi for hurtig med bødeblokken 8 I Let spil for konkursryttere 9 I Ny sneteknik 10 I Kort nyt 12 I Kort nyt international 13 I Fælles skandinavisk slagkraft i Bruxelles 14 I Dialog ikke forbud når citylogistikken tilrettelægges

8

Sektion 2

BAGGRUND 16 I Interview med Jørgen Egeskov, 60 år 18 I DTL Fordelspartner

16

Sektion 3

FASTE TING 20 21 22 24

I Aktuelle sager I Sagt og skrevet I Lederens bord: Claus Buus, Leif M. Jensen A/S I Rundspørge om lempelse af kapital- og uddannelseskrav 26 I Vognmænd spørger hotline

28

Sektion 4

MEDLEMMERNE 27 I DMF fylder 100 år 28 I Ny viden om vognmændenes historie 32 I Langeskov leverer formænd til transporterhvervet 34 I Nye momsregler 35 I Notitser 32 Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup Annoncekontakt: DG Media as Telefon: 7027 1155 e-mail: epost@dgmedia.dk Grafisk tilrettelæggelse: Woer|Gregorius

Tryk: npctryk a/s Papir: Holmen Ideal Gloss Kontrolleret oplag: 4.266 Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu

Forsidefoto: Per Daugaard Abonnement kr. 395,- ekskl. moms.

Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

ISSN 1902-5173.

Medlem af Dansk Fagpresse

Trafikstyrelsen foreslår at ændre godskørselsloven, så det bliver nemmere at blive vognmand.

Kravet om egenkapital skal sættes ned fra 150.000 kroner til 70.000 kroner for den første vognmandstilladelse.

Samtidig skal man kunne gå til vognmandsprøve uden at gå på kursus først.

Formålet med lovændringen er at tilpasse dansk lov til en forordning om adgang til vognmandserhvervet, som er en del af EUs vejtransportpakke.

Trafikstyrelsen har valgt at benytte lejligheden til at foreslå at fjerne de to danske særlige krav, nemlig om obligatorisk uddannelse og højere krav om egenkapital.

Fremover skal en dansk vognmand opfylde præcis de samme krav som fx en rumænsk vognmand. Styrelsens forslag er nu i høring.

Vi siger: Tøv en kende. Der bliver pillet ved erhvervets hjerteblod. Vi har gennem mange år kæmpet for at højne uddannelsesniveauet for både vognmænd og chauffører. Vi ønsker et faglært erhverv med høje standarder og normer. Også kun ad den vej kan vi forbedre erhvervets image. Derfor er løsningen ikke at sænke adgangen til transporterhvervet til et EUminimumsniveau.

Vort svar til Trafikstyrelsen bliver derfor, at de må udskyde forslaget om at lempe kapitalkrav og afskaffe kursuskravet, til der har været en grundig drøftelse med branchen. Den drøftelse har vi slet ikke haft.

I branchen tales der meget om konkurser og konkursrytteri. Med styrelsens forslag slippes mindre velkonsoliderede virksomheder løs, og det øger risikoen for konkurser. Tidligere var ønsket at skærpe kravene. Nu lægges der op til det modsatte. Forslaget om at sænke kapitalkravet er ikke just befordrende for indsatsen for at forbedre branchens image fx med kampagnen ”Vi holder DK kørende”.

Kravet om obligatorisk vognmandskursus er med til at sikre et vist højt fagligt niveau. Senest fik vi udvidet uddannelsen fra to til tre uger. Nu risikerer vi, at det relativt høje niveau for danske vognmænd sænkes trods kravet om en prøve. På kurserne undervises nemlig i meget mere, fx økonomistyring.

Læs også rundspørget side 24.

Erik Østergaard, adm. direktør

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Fremad i slæbegear DTL har taget nytårstemperaturen på transportbranchen.

Hver 10. vognmand har drejet nøglen om på grund af krisen

Der transporteres flere eksportvarer ind og ud af landet sammenlignet med de seneste to år.

Af Morten Pernø og John Larsen | Arkivfotos: Per Daugaard

Transportbranchen lå underdrejet i 2009, mærkede en smule fremgang i 2010 og kan se frem til, at fremgangen fortsætter i 2011 – i moderat tempo.

Det er hovedkonklusionen i DTLs analyse af den aktuelle situation i transporterhvervet og i dansk økonomi som helhed.

Analysen er primært baseret på en gennemgang af nogle aktuelle økonomiske og branchemæssige indikatorer som Danske Banks seneste speditørindeks for november 2010 og Finansministeriets seneste økonomiske redegørelse fra december 2010.

Der er dog ikke udsigt til et egentligt opsving.

Finansministeriet venter en lavere dansk vækst i år og kun en moderat økonomisk vækst fra næste år i både den hjemlige og internationale økonomi. Dels fordi der rettes op på

JANUAR 2011

de store offentlige budgetunderskud, som har været en følge af krisen, dels fordi renten – på et fortsat lavt niveau – forventes at stige i takt med, at økonomien bedres.

Desuden ventes den danske vækst i produktiviteten at forblive lav, og at arbejdsudbuddet formindskes, fordi stadig flere ældre forlader arbejdsmarkedet. Men der er dog tale om en fremgang i forhold til de sidste to års mørke tider.

Helt nye tal fra Finansministeriet viser, at når der tages højde for prisudvikling og sæsonudsving er den samlede danske økonomiske aktivitet steget i fem kvartaler i træk godt hjulpet på vej af især et offentligt forbrug, som er vokset mere end i andre OECD-lande, skattelettelser, et rentefald til et meget lavt niveau og en hurtigere bedring end ventet i den vestlige verden. Specielt på de vigtige

tyske og svenske markeder.

Med en forventet vækst på 2 procent af bruttonationalproduktet for hele 2010, ser den økonomiske vækst ud til at ende højere end tidligere ventet, fordi efterspørgslen – især eksporten og det offentlige forbrug – har udviklet sig stærkere end forventet.

Til sammenligning endte 2009 med et fald i bruttonationalproduktet på hele 5,2 procent!

I år og i 2012 forventer Finansministeriet dog en lidt lavere vækst i den økonomiske aktivitet end i 2010. Bl.a. fordi stramningerne af den hidtil lempelige danske finanspolitik vil slå fuldt igennem sammen med virkningen af andre landes stramninger. Og samtidig strammes også pengepolitikken. Det vil lægge en dæmper på efterspørgslen efter transportydelser og lægge et låg over væksten for transporterhvervet.

Omvendt forventes det også, at

dtl magasinet

3

DTLs økonom Morten Pernø har analyseret de aktuelle tal for transportbranchen.

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

væksten vil blive mere selvbærende og bygge på fremgang i den private efterspørgsel, produktion og eksport – i stedet for stigninger i det offentliges forbrug og investeringer. Det betyder, at transporterhvervet vil kunne regne med en mere stabil udvikling af markedet og efterspørgslen.

Derudover venter Finansministeriet også, at eksporten vil vokse langsommere i 2011 og 2012 end i 2010. Det går dog fremad. Tænk på rædselsåret 2009, hvor eksporten faldt med hele 9,7 procent!

Den internationale bedring fremgår fx af den seneste konjunkturanalyse fra DTLs søsterorganisation Sveriges Åkeriföretag, som viser, at de svenske vognmandsvirksomheder har øget deres aktiviteter i sidste kvartal af 2010 på grund af en stigende efterspørgsel.

Omsætningsfremgang siden juni 2010 Efter at vognmandsvirksomhedernes omsætning siden oktober 2008 faldt dramatisk, er omsætningen gået frem siden juni 2010.

Det skal dog bemærkes, at bedringen i omsætningen skal ses i lyset af, at der samtidig har været en kraftig

Så der bliver stadig færre vognmandsvirksomheder. Ifølge Trafikstyrelsen var der i 3. kvartal 2010 blot 5.718 virksomheder med godskørselstilladelser – det laveste antal siden årtusindskiftet – mod 6.316 i 3. kvartal 2008. Næsten 600 eller ca. hver 10. virksomhed er stoppet.

De tilbageværende har til gengæld flere tilladelser end før. Det gennemsnitlige antal tilladelser pr. virksomhed i 3. kvartal 2010 lå på 6,8 mod 6,5 i 2. kvartal 2009 - men antallet af lastbiler i drift er lavere.

I november 2010 lå bestanden af lastbiler og trækkere på et historisk lavt niveau på kun 45.119. Det er hele 14 procent færre i forhold til højkonjunkturens toppunkt på 52.317 fra maj 2008.

stigning i dieselolieprisen på 10-15 pct.

Da omkostninger til brændstof er den næststørste udgiftspost – kun overgået af lønomkostningerne – er det ensbetydende med, at væksten ikke kun kan tilskrives en stigende aktivitet men også stigende omkostninger.

Derfor er vognmandsvirksomhedernes indtjeningsevne ikke umiddelbart blevet forbedret.

Nu under 6.000 vognmandsvirksomheder Krisen kradser fortsat. Antallet af konkurser er stadig højt og rammer også de ældre virksomheder. Antallet af konkurser vil sandsynligvis holde sig på et højt niveau et stykke tid endnu, men der er dog tegn på bedring.

I følge Trafikstyrelsens opgørelse, der kun omfatter transportører med godskørselstilladelser, toppede antallet af konkurser i juni 2010 med 17 virksomheder. Særligt de mindre og mellemstore virksomheder har været ramt af konkurser. Samtidig er især de ældre virksomheder blevet ramt i den senere tid. Samlet set er antallet af konkurser dog faldet fra 71 i 1. halvår af 2010 til foreløbigt 29 i 2. halvår.

Mere lastbiltrafik og dansk erobring af markedsandele Lastbiltrafikken over Storebæltsbroen og især Øresundsbron har udviklet sig noget bedre i 2010 i forhold til det kraftige fald i 2009.

I november 2010 begyndte lastbiltrafikken over Storebælt, som ellers havde ligget underdrejet i forhold til

15

Sådan er det gået med transportsalget

-5

okt/10

sep/10

jul/10

aug/10

jun/10

apr/10

maj/10

feb/10

mar/10

jan/10

dec/09

okt/09

nov/09

sep/09

jul/09

aug/09

jun/09

apr/09

maj/09

mar/09

jan/09

feb/09

dec/08

okt/08

nov/08

sep/08

jul/08

aug/08

jun/08

apr/08

maj/08

mar/08

jan/08

feb/08

-30

-25

-20

-15

-10

i procent

0

5

10

Figuren viser, hvor slemt det har stået til de sidste par år med nedgang i salget i en lang periode.

Kilde: Danmarks Statistik - tal i løbende priser

4

dtl magasinet

JANUAR 2011

saml dine forsikringer og spar penge Et nyt år er en god anledning til at kigge dine forsikringer efter i sømmene.

Og du sparer både penge og får en række særlige fordele med i købet, hvis du samler dine private forsikringer hos Codan. · Du får 15% rabat på dine private forsikringer som medlem af DTL · Du får en rejseforsikring inkluderet i indboforsikringen, som dækker private ferierejser på op til 60 dage · Du får en bilforsikring, der dækker dit behov og budget, hvor du bl.a. kan få en lånebil stillet til rådighed, hvis din bil i forbindelse med en skade bliver repareret på et af vores mange fordelsværksteder.

Få op til 10% rabat og op til 10% bonus som Kernekunde Hvis du samler dine private forsikringer hos Codan, kan du få op til yderligere 10% rabat. Og hvert år du ikke har skader, får du op til 10% bonus tilbage!

©Codan Forsikring A/S 12.10 CVR 1052 9638. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser. Du kan se de fulde forsikringsbetingelser på www.codan.dk.

33 55 40 92

Ring nu på og få et godt nytårstilbud på dine private forsikringer.

at 5% r ab 2 l i t op rivate p e n i på d r r ing e forsik

JANUAR 2011

dtl magasinet

5

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

VIDEN ER GULD VÆRD

– find guldet på DTLs hjemmeside DTLs medlemmer kan logge sig ind på hjemmesiden www.dtl.eu og hente masser af nyttig viden og værktøjer til at bruge i dagligdagen.

Der er kalkulationer, omkostningsindeks, olieoplysningsskema og standardaftaler lige til at udfylde.

Der er også seneste nyt på den politiske front og om DTLs erhvervspolitiske indsats. Mange er også tilmeldt den gratis nyhedsservice og presseklip med e-mail direkte til din computer. Et nyhedsbrev på e-mail giver informationer om nye regler, vejledninger, kurser, konferencer om meget mere.

Har du glemt dit brugernavn (e-mail eller DTL-medlemsnummer) eller password, så ring på 7225 5301 eller send en e-mail til lss@dtl.eu eller mar@dtl.eu. Så hjælper vi.

Er du som DTL-medlem logget på DTLs hjemmeside, får du også adgang til din profil. Her kan du se, hvad du har indberettet af lønsum og antal ansatte, og hvilke DTLforeninger du er tilknyttet. Får du et nyt telefonnummer eller ny adresse, kan du opdatere din profil.

6

dtl magasinet

Øresund, endda at følge med sidstnævnte, idet 2.500 flere lastbiler end i november 2009 passerede Storebæltsbroen, og den månedlige forskel til de gode år snævredes ind.

Samtidig bibeholdt Øresundsbrotrafikken sin fremdrift, da lidt over 3.500 flere biler end i november 2009 krydsede broen i november 2010, og forskellen til november 2007 var helt nede på 960 lastbiler.

Lastbiltrafikken over den dansk-tyske grænse har ifølge ITD også forbedret sig i løbet af 2010. Det er også vigtigt at notere, at de danske lastbiler – efter en langvarig tilbagegang siden 2. kvartal 2002 – er begyndt at erobre markedsandele fra andre landes lastbiler.

Siden 3. kvartal 2009 har de østeuropæiske lastbiler ellers haft en større markedsandel end de danske lastbiler, men siden 3. kvartal i fjor er det lykkedes de danske lastbiler at tilbageerobre markedsandele fra østeuropæerne. I 4. kvartal 2010 havde de danske lastbiler en markedsandel på 22 procent mod 19 procent i 3. kvartal, mens de østeuropæiske lastbilers andel steg fra 18 til 21 procent i samme periode.

Samtidig har Især tyske og hollandske lastbiler tabt markedsandele på det seneste.

Lys forude Samlet set giver indikatorerne anledning til en vis optimisme for transporterhvervet i 2011.

Imidlertid er der flere faktorer, som kan nå at skæmme udviklingen. Fx er forbrugernes forventninger atter for nedadgående, og også industriens og især byggeriets negative forventninger kan smitte af på efterspørgslen efter transportydelser. Et andet usikkerhedsmoment er gældssituationen i mange lande.

DTLs medlemmer kan læse hele analysen på hjemmesiden.

Læs mere på

dtl.eu/dine sider/værktøjer/statistisk grundlag

De kolde tider bliver ikke afløst af et egentligt opsving, og fremtiden har mange usikkerhedsmomenter.

JANUAR 2011

Når politiet er for hurtig med bødeblokken Af John Larsen

chefjurist John Roy Vesterholm, og der begæres om aktindsigt hos politiet.

Det får politiet til at frafalde bødekravet.

Bed om aktindsigt »Der sker nemlig det, at et krav om aktindsigt ofte betyder, at sagen lander på bordet hos politimyndighedens jurister. Her har man vurderet, at sagen ikke kan bære i retten og derfor frafaldes kravet om bøden,« forklarer han. »Det er i mange tilfælde en god idé selv at bede om aktindsigt i en sag. Derved får sagen ofte en juridisk vurdering med på vejen, og det vil i nogle tilfælde føre til, at sagen bliver droppet. Det hjælper samtidig os, når vi eventuelt skal vurdere sagen,« siger John Roy Vesterholm.

JANUAR 2011

Du kan downloade tankkvitteringer, fakturaer og se dine tankninger. Du kan bestille og spærre kort, bestille og ændre din pinkode og så kan du selvfølgelig bestille dieselolie. Du finder Min OK på www.ok.dk.

To sager viser, at bødeforlæg ikke altid skal tages for gode varer.

yhedsbrev N s

Tilm e dig ld www på .ok. dk

port ans Tr

Klik dig til en nemmere hverdag Det skal være nemt for dig at drive din forretning. Og selvom vi altid er klar til at svare på dine spørgsmål, så ved vi, at det nogle gange er hurtigere og nemmere at ordne det selv.

På Min OK kan du betjene dig selv.

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

rettidig kontrol af fartskriveren.

DTL kontakter politiet og fremsender bl.a. vognmandens lejekontrakt.

Kort tid efter frafalder politiet bødekravet. Retfærdigheden sejrede.

På Ærø blinker en lastbil til venstre, og da han svinger, påkører han en knallert, der er ved at overhale, selv om der er overhalingsforbud på det sted. Knallertkøreren, der slipper med et mindre brud på en ryghvirvel, får taget blodprøve på grund af mistanke om spirituskørsel. På trods af at ulykken sker fordi knallertkøreren overtræder overhalingsforbuddet, og at politiet erklærer, at chaufføren er uden skyld i ulykken, så langer politiet alligevel et bødeforlæg på 1.000 kroner ud til vognmanden bag rattet samt en betinget frakendelse af kørekortet.

Han forklarer sagen for DTLs

OK ´

Politibetjente kan være hurtige med bødeblokken. Nogle gange for hurtige. DTL har to friske eksempler på, at det kan betale sig at få sin bødesag vurderet frem for bare at betale ved kasse et: En sjællandsk vognmand skal til bådudstilling med nogle venner, så han lejer en bus og en chauffør til udflugten. Undervejs bliver bussen stoppet ved Karlslunde i en politirazzia, der har fokus på skibusser.

Det viser sig, at bussens fartskriver ikke har været gennem det toårige eftersyn, og betjenten stikker vognmanden et bødeforlæg på 6.000 kroner! Han er jo en vognmand. Og selv om han blot har lejet bussen for denne turs skyld.

Vognmanden ringer til DTLs konsulent Karsten Gade, der er enig i, at det bør være busselskabet, der skal stå til ansvar for at sørge for

Dine fordele med Min OK • Bestil hurtigere, og når det passer dig.

• Få overblik over betalinger og forbrug.

• Bestil ekstra kort.

• Åbne og printe fakturaer.

• Skift selv din pinkode.

dtl magasinet

7

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Kjøbenhavns Vognmandslaug:

Let spil for konkursryttere overenskomsten, som betaler moms og skat, som forsøger at konsolidere og udvikle deres virksomhed.

På nuværende tidspunkt er uddannelses- og adgangskravene meget liberale. Der er behov for en justering af grundlaget.

Vi skal sikre, at de nye vognmænd har de fornødne kompetencer til at imødegå de vanskelige konjunkturer, konkurrencen fra andre EU lande og kunne agere fornuftigt i forhold til den hjemlige konkurrencesituation.

Opfordring til DTL Vi vil bede DTL om at tage handsken op, så 2011 kan blive året hvor konkursrytterne får det svært, og hvor de kommende vognmænd bliver bedre rustet til erhvervet,« fortsætter Jørgen Kjeld Jensen.

Oplæg til fusion Han lægger også op til, at vogn-

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Jørgen Kjeld Jensen vil have indgreb mod konkursrytteriet.

Transportvirksomhederne er så hårdt trængt af konkursryttere, at formanden for Kjøbenhavns Vognmandslaug, Jørgen Kjeld Jensen, nu slår alarm: »Det er fuldstændig uacceptabelt, at seriøse vognmandsforretninger påføres illoyal og usund konkurrence fra de sjakrer, som findes i branchen.

Konkursrytterne og de, som fortsætter kørslen på trods af konkurs, har fået en alt for stor markedsandel. De opnår en stor gevinst, når de køber det brugte materiel af konkursboet eller overtager leasingaftaler på nye bedre vilkår. En gevinst som ofte bliver omsat til fortsat usund konkurrence, til skade for den seriøse del af branchen,« siger oldermanden i en nytårsudtalelse. »Når vi så ser, at mange af dem ikke har lært lektien og i løbet af en tid igen må en tur i skifteretten med en ny konkurs, så virker det dybt frustrerende på de medlemmer, som overholder

8

dtl magasinet

mandslauget indgår i en fusion med vognmændene i Nordre Birk på grund af den økonomiske krise: »Stort set alle vognmandsorganisationer har mistet medlemmer. Hidtil er denne ubehagelige kendsgerning neddroslet i beretningerne på de årlige generalforsamlinger, men den kan mærkes i dagligdagen. Spørg blot kassereren. Økonomien er ikke, hvad den har været. Alle nye initiativer gennemdrøftes en ekstra gang, før der trykkes på startknappen.

For Kjøbenhavns Vognmandslaug er der ikke noget nyt i at tilpasse sig livets barske realiteter. Det har lauget været vant til i næsten alle de 532 år, det har eksisteret. Ellers havde vi for længst været en parentes i historiebogen.« Oldermanden ser en oplagt mulighed i at udbygge det i forvejen gode forhold til naboen, Nordre Birks Vognmandsforening: »Den åbenlyse fordel ved en sammenlægning er, at der for de samme penge skabes endnu større muligheder for udbygning af eksisterende og kommende serviceydelser til medlemmerne.

Lauget er parat til at indgå i et fornuftigt partnerskab med respekt for hinandens identitet og traditioner.

Gerne i form af en fusion. Efter min mening er det ingen dum ide at have én samlende vognmandsorganisation inden for det storkøbenhavnske og en væsentligt del af det sjællandske område. Tiden er til det.« Han foreslår derfor, at de to bestyrelser sætter sig sammen for at finde ud af, om der er realiteter i en fusionsplan.

Hos Nordre Birk Vognmandsforening ser formanden Ole Frederiksen ingen aktuel anledning til at begynde fusionsdiskussioner. »Men vi vil da spørge medlemmerne for at lodde stemningen. Vi har en fin økonomi.

Ad åre kan det naturligvis godt blive aktuelt at tage diskussionen op igen.

Vi vil fortsætte det gode samarbejde, vi har med lauget om medlemsmøder med mere,« siger han.

JANUAR 2011

Luftpuden løfter taget på midten, så is og sne glider af.

Hjælp mod is og sne Sne og is driller og kan være farlig for andre trafikanter.

Vil man undgå snedynger og isflager oven på traileren, så har fx Schmitz Cargobull udviklet et ret simpelt system til at få skubbet is og sne ned af taget, inden man kører af sted. Øverst under trailerens presenningstag er der en aflang luftpude, en såkaldt RoofSafetyAirBag, som kan pustes op og derved giver taget den fornødne hældning, så is, sne og vand glider af. I alt løftes midten af taget med 17,5 centimeter. En klart lettere metode end at skulle op for at feje det af.

Snekæder aktiveres fra førerhuset Er der meget sne på vej og i terræn, kan man også forsyne lastbilen med et automatisk snekædesystem, som aktiveres under kørslen fra førerhuset. Med Onspots automatiske snekædesystem er chaufføren altid beredt, hvis vejene dækkes af is og sne.

Systemet kan til- og frakobles ved hastigheder på op til 50 km/t.

Ved aktivering svinger Onspots arme ud, og kæderne slynges ind under de trækkende hjul. Derved opnås øjeblikkeligt vejgreb, der reducerer risikoen for udskridninger. Desuden sikres øget bremseevne og fremkommelighed enten man accelererer eller bakker.

Som direktør Per Mikkelsen hos Omspot-forhandleren VBG i Ejby siger: »Montering af systemet tager kort tid, tilkoblingen tager ingen tid, og kunden sparer transporttid. Det er egenskaber, som redder meget – først og fremmest menneskeliv.«

VOGNMANDSKURSUS

Region Midt/Nord tilbyder vognmandskursus efter helt nyt og fleksibelt koncept • En uge på kursus (afholdes i Viborg) • Hjemmeopgaver i 4 uger (ca. 7 timers arbejde om ugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne) • På kursus en uge igen (afholdes i Viborg) Pris

19.000 kr. + moms (incl. materialer og forplejning)

17.500 kr. + moms

for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder Vil du vide mere Tjek www.region-midtnord.dk eller kontakt:

kontoret i centrum

Snekæderne kan aktiveres under kørslen, så lastbilen bremser bedre og får bedre vejgreb.

JANUAR 2011

Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 info@region-midtnord.dk . www.region-midtnord.dk

dtl magasinet

9

SEKTION 1

NYHEDER KORT NYT

Rastepladser får adresser Samtlige rastepladser langs motorvejsnettet har fået en adresse.

Vejdirektoratet har givet alle anlæg langs de danske motorveje nye adresser lige til at taste i gps’en og køre efter.

Ved langt de fleste rastepladser, serviceanlæg og Info-Terier kommer leverandører, teknikere, politi og ikke mindst de besøgende direkte fra motorvejen, og for at lette hverdagen for disse, har Vejdirektoratet i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen givet hver rasteplads en officiel adresse.

Plantedirektoratet sænker gebyr Fodertransportører skal fortsat betale for Plantedirektoratets kontrol af virksomhedens egenkontrolprogram.

DTL har imidlertid hævdet, at gebyrerne for den kontrol var for høje. Det har medført, at Plantedirektoratet har sænket det årlige grundgebyr med 523 kr. i 2011.

Så her er, hvad kontrollen koster i år: • Ansøgning om registrering i Plantedirektoratet (engangsbetaling): kr. 523 • Årligt grundgebyr – transportvirksomhed: kr. 1.570 • Foderstofvirksomheder, som alene transporterer foder, hvis indtægt ved håndtering af foderstoffer i det forudgående kalenderår ikke overstiger kr. 50.000: kr. 204 • Virksomhedskontrol – startgebyr: kr. 1.256 • Virksomhedskontrol – timetakst (pr. påbegyndt time): kr. 500/675 Ved kontrol i virksomheden skal der betales et startgebyr og en timetakst for den tid, kontrollen varer. Timetaksten opgøres i hele timer.

Transportvirksomheder skal ikke betale startgebyr, hvis virksomhedens lastbil bliver kontrolleret på en lokalitet, hvor der i forvejen foretages en kontrol.

Fødevareafgift stiger år for år Fødevarestyrelsen har sendt opkrævninger af en særlig årlig afgift til flere transportvirksomheder. Afgiften opgøres 1. april hvert år. Opkrævningen bliver sendt til alle (en gros) fødevarevirksomheder, der var i drift denne dato. I 2009 er der på grund af en fejl ikke sendt opkrævninger, og der opkræves nu for både 2009 og 2010.

I 2009 var afgiften 434 kr., og i 2010 udgør den 492 kr.

I 2011 bliver afgiften 573 kr.

Afgiften er en af flere afgifter, som fødevaretransportører og/eller lagervirksomheder skal betale for fødevarekontrollen. Afgiften finansierer delvist Fødevarestyrelsens rejsehold med speciale i efterforskning og regnskabskontrol. Resten af finansieringen sker gennem betalingen for kontrollerne.

10

dtl magasinet

Husk at forny fartskriverkort De første førerkort og virksomhedskort til den digitale fartskriver har nået udløbsgrænsen på fem år. Rigspolitiet har i samarbejde med sine kortleverandører udarbejdet nogle retningslinjer, som gælder ved fornyelse af fartskriverkortene.

Disse retningslinjer gælder: Førerkort: • Du kan tidligst søge om nyt førerkort to måneder før udløbsdatoen.

• Du skal søge om nyt førerkort senest 15 dage før udløbsdatoen (hvis du vil være sikker på at have det i hånden, når anvendelsesdatoen træder i kraft).

• Det fornyede førerkort gælder dagen efter, at det gamle udløber.

Virksomhedskort: • Her gælder samme tidsfrister som for førerkortet.

• Bemærk, at virksomheden skal udfylde en ansøgningsblanket for samtlige virksomhedskort, den vil forny. Proceduren er anderledes i forhold til førstegangsudstedelsen af virksomhedskort, hvor man blot kan anføre, hvor mange man ønsker.

Dette skyldes, at virksomhedskortet bliver forsynet med et unikt nummer, som får et ”gentagelsesnummer”.

Ansøgningerne sker på en politistation med ekspedition (normalt lokalpoliti). Nye kort sendes til ansøgerens hjemadresse. Normalt leveres fartskriverkortene inden for fem arbejdsdage fra ansøgningen er afleveret.

Indret arbejdsmiljøet på ny måde Virksomhederne har fået mulighed for at modernisere deres arbejdsmiljøarbejde.

DA har udsendt en bog, som med udgangspunkt i sidste års reform forklarer om de nye regler og muligheder for organisering af arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne.

Reformen, der på den ene side giver virksomhederne mere frihed, giver på den anden side også virksomhederne nye pligter. Alle virksomheder er – uanset størrelse – omfattet af de nye regler, hvis sigte dybest set er at skabe større engagement ved at rykke initiativet tættere på virksomhederne og højere op i organisationen gennem øgede krav til ledelsen.

Bogen er skrevet af kursuschef Jan Bendtsen, der har et indgående kendskab til arbejdsmiljølovgivningen. Jan Bendtsen har mere end 25 års erfaring fra DA’s arbejds-miljøpolitiske område og ikke mindst fra DA’s kursusvirksomhed, som han har været chef for siden 1997. Bogen er på 45 sider 60,00 kr. + moms og ekspeditionsgebyr for medlemmer og 120,00 kr. + moms og ekspeditionsgebyr for ikke-DA medlemmer.

Trafikstyrelsen lufter ny hjemmeside Trafikstyrelsens nye hjemmeside, www.trafikstyrelsen.dk, kombinerer informationer fra de tidligere hjemmesider www.fstyr.dk og www.trafikstyrelsen.dk. Det er her, man finder alle informationer fra tidligere Færdselsstyrelsen. Strukturen på trafikstyrelsen.dk er baseret på en menu med seks hovedindgange, der skal gøre det nemt for brugeren at orientere sig mod netop den individuelle information der er brug for.

JANUAR 2011

til viden, vækst Og øget værdi

Overblik over nyhederne Med nyhedsruter får du et godt overblik over nyhederne på Transport 2011. Leder du efter en ny IT-løsning, så følger du nyhedsruten for IT. Søger du lastbiler, følger du ruten for lastbiler. Du får rutekortet på messen, men du kan også forberede dit besøg med vores online nyhedskatalog.

Åbningstider 6. april 2011 9.00 -17.00 7. april 2011 9.00 -20.00 8. april 2011 9.00 -17.00 9. april 2011 9.00 -17.00

print din gratis billet pÅ transpOrt2011.dk JANUAR 2011

dtl magasinet

11

INTERNATIONALT KORT NYT Vejtransport på toppen af EUs dagsorden Det blev til noget af en milepæl for transporterhvervet, da den internationale transportorganisation IRU og EUs formandskab i december holdt den første fælles konference om vejtransport nogen sinde. I dette tilfælde delte IRU værtskabet med Belgien.

Konferencen samlede repræsentanter fra IRUs medlemsorganisationer i Europa, herunder DTLs adm. direktør Erik Østergaard, samt ministre og repræsentanter fra de nationale myndigheder, herunder fra Trafikstyrelsen i Danmark.

Den belgiske transportminister kunne som formand for EU i sidste halvår af 2010 afslutte konferencen med en fælles erklæring med IRU. I erklæringen, der var blevet forhandlet med de øvrige medlemslandes ministre og repræsentanter, understreges både betydningen af vejtransport i EUs daglige drift og vigtigheden af at tage fat på de udfordringer og løsninger, der skal findes for at få gjort vejtransporten mere bæredygtig og mere sikker, så antallet af ulykker reduceres.

Der var enighed mellem erhvervet og EU om behovet for et tæt samarbejde mellem myndigheder og vejtransporterhvervet for at løse disse udfordringer og sikre mobiliteten for både varer og personer. Der var også fokus på at sikre beskyttelsen og udviklingen af arbejdsstyrken inden for erhvervet og ikke mindst at kæmpe for endnu mere harmonisering af EU s regler, så konkurrencevilkårene er de samme for alle vognmænd i EU.

GENERALFORSAMLING DANAFFALD holder ordinær generalforsamling: Fredag den 18. marts kl. 10.00 på Hotel Hesselet, Christianslundsvej 119, 5800 Nyborg Dagsorden i henhold til foreningens vedtægter.

Dagsorden og revideret regnskab udsendes til medlemmerne senest 3 uger inden generalforsamlingen.

Bestyrelsen

TIL SALG Transitgaarden, Lejrvejen 9, Padborg Ejendommen, der gennem årtier har været chaufførers foretrukne tanknings- og spisested, er nu til salg.

Konferencen gav mulighed for DTLs Erik Østergaard at hilse på EUs transportkommissær og vice EU-formand, Siim Kallas. Manden i midten er Alexander Sakkers, formand for IRUs udvalg for EU-forhold.

Vinterdæk i Tyskland, Sverige og Norge Før jul trådte nye regler i kraft om vinterdæk i Tyskland.

Fremover må lastbiler kun anvende M + S-mærkede dæk på trækhjulene, når vejene er glatte i Tyskland. Kravet gælder, når vejene er slud-, sne-, rim- og isglatte. Der er ikke fastsat nogen periode for kravet om M + S-mærkede trækdæk.

I Sverige skal lastbiler over 3,5 ton have monteret dæk, som har en mønsterdybde på mindst 5 mm. Kravet gælder fra 1. december til 31. marts. Dette krav gælder på samtlige aksler på lastbilen, og kravet gælder også for udenlandske lastbiler. Derimod gælder kravet ikke på påhængskøretøjet.

I Norge skal lastbilen have monteret dæk, som har en mønsterdybde på mindst 3 mm uanset dæktypen samt vej- og vejrforhold (anbefalet mønsterdybde er mindst 5 mm). Kravet gælder fra den 1. november til mandag efter 2. påskedag. Husk snekæder.

Grunden udgør ca. 20.000 kvm, og bygningerne på ejendommen består af to haller, butikslokale, særskilt cafeteriabygning og et chatel med 8 værelser.

Interesserede bedes henvende sig til ITD/FDE, Jacob Chr. Nielsen eller John V. Thomsen på telefon 7467 1233

Til salg, annonce.indd 1

12

dtl magasinet

13-12-2010 08:41:48 JANUAR 2011

Skandinavisk slagkraft i Bruxelles DTLs EU-kontor i Bruxelles varetager nu både danske, svenske og norske transportinteresser Af John Larsen

Ny indgang til EU Fra norsk side er den adm. direktør fra Norges Lastebileier-Forbund, Olav Slaatsveen, også meget glad for aftalen: »Vi ser denne alliance som en god

JANUAR 2011

mulighed for at øge indflydelsen i EU, og det vil betyde, at Norges Lastebileier-Forbund kommer til at arbejde mere målrettet og effektivt i EUsystemet end hidtil. Norske lastbilejere har den særlige udfordring, at vi ikke deltager i EU, men vi skal følge de samme regler. Vi er derfor glade for, at vores gode forhold til DTL betyder, at vi nu kan arbejde sammen om de mange vigtige sager i EU med betydning for transporten i Norge,« siger han.

EU-chef Søren Hyldstrup Larsen har kun haft positive erfaringer med det toårige samarbejde med den svenske transportorganisation: »Samarbejdet har givet mig mulighed for at fremføre synspunkter med større vægt som fx i sagen om arbejdstid for selvstændige. Og det giver mulighed for enig dansk-svensk fokusering på fælles sager, hvor vi kan formulere en fælles holdning. Dermed lærer man også selv at være skarp i sine egne synspunkter, når man skal være enig med andre samtidig.« Større end tyske og franske organisationer De omkring 16.000 skandinaviske medlemsvirksomheder giver tyngde. Til sammenligning har det tyske BGL ca.

10.000 virksomheder som medlemmer, og franske FNTR har 12.500 medlemmer, nævner Søren Hyldstrup Larsen.

Ligger der nogle konkrete sager foran, hvor du kan se, at det bliver en fordel med en skandinavisk fællesgang? »Modulvogntogene er oplagt. Og det tema vil blive ved med at være aktuelt. Den kommende revision af den digitale fartskriver, tachografen, er også en sag, hvor en fælles skandinavisk front giver mening. Og et andet konstant aktuelt emne er køre- hviletidsbestemmelserne, fortolkning, harmonisering, sanktioner mv. Også dér står skandinaviske vognmænd oftest over for de samme problemer. »Det er helt klart realistisk, at vi inden for det kommende år står med en fælles handlingsplan for en håndfuld

ARKIVFOTO: ERIK LUNTANG

DTLs EU-kontor i Bruxelles varetager fremover ca. 16.000 skandinaviske transportvirksomheders interesser, så de kan tale med fælles stemme, når transportsagerne er til behandling i EU-hovedstaden.

Det er resultatet efter, at Norges Lastebileier-Forbund (NLF) med 4.000 medlemmer før jul har slutter sig til kontoret, ligesom Sveriges Åkeriföretag gjorde det for ca. to år siden med sine ca. 9.000 transportvirksomheder.

Hertil kommer DTLs egne knap 3.000 medlemmer.

DTL har siden 2001 haft sit eget EUkontor med EU-chef Søren Hyldstrup Larsen som leder, og han skal også lede det nye fælles skandinaviske EUkontor.

Med NLFs tilslutning til EU-kontoret styrkes de tre organisationers politiske stemme i det seje og ofte langvarige arbejde med at opnå indflydelse på det stigende antal EU-beslutninger, som vedrører europæisk transport. »Vi havde en god indflydelse, da vi var alene. Da svenskerne kom til, blev vores indflydelse endnu større i EU. Med NLF oveni kommer der selvsagt endnu bedre muligheder for at påvirke beslutningsprocessen i EU,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard. »Transport fylder mere og mere i Europa, og flere og flere beslutninger i EU påvirker de skandinaviske landes transportvirksomheder. Derudover er transport påvirket af mange andre beslutninger i EU om fx klima, miljø, infrastruktur og sikkerhed. Så transport er et stort emne i EU. Derfor er det også vigtigt for transportens virksomheder, at de via deres organisationer har en stærk stemme i EU. Og det har de skandinaviske landes transportvirksomheder med dette samarbejde,« tilføjer Erik Østergaard.

Søren Hyldstrup Larsen varetager nu ca. 16.000 skandinaviske transportvirksomheders interesser i Bruxelles. Det er flere end fx den tyske eller franske repræsentation.

konkrete emner, hvor de skandinaviske organisationer kan sige: på disse sager arbejder vi for disse fælles mål i EU og i Bruxelles. Det skal være et konkret, håndfast samarbejde til glæde for medlemmerne. Og for mig personligt er det en interessant udfordring, som jeg ser frem til.« Hvad med den finske vognmandsorganisation SKAL? »Vi har allerede et tæt samarbejde med SKAL. De har et par år overvejet mulighederne for fast repræsentation i Bruxelles. Men de har også udtrykt interesse i udviklingen, vi har haft med SÅ og nu NLF. Jeg tror, at der under alle omstændigheder er mulighed for et endnu tættere samarbejde.«

dtl magasinet

13

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Transportministeren om lastbiler i bykerner:

Forbud dur ikke Af John Larsen

”En by kan ikke fungere uden godstransport. Det er en misforståelse at tro, at udfordringerne med de tunge transporter til byerne kan løses ved blot at forbyde dem.”

Sådan giver transportminister Hans Chr. Schmidt klar besked til Køge Kommune og evt. andre kommuner, der kunne finde på at indføre forbudszoner for at blive fri for lastbiler. Det gør han i en ny bog med konkrete bud på, hvordan man tilrettelægger varetransporterne i byerne.

Transportministeriets udspil, ”Effektiv godstransport i byerne”, efterlyser i stedet

øget dialog, samarbejde og erfaringsudveksling blandt alle implicerede, offentlige og private, til at skabe det bedste beslutningsgrundlag og dermed de bedste løsninger på citylogistikkens udfordringer. »Kan kommunerne overbevises om at følge dialogvejen i stedet for forbudsvejen er meget nået,« siger DTLs cheføkonom Ove Holm. »Vi er meget tilfredse med bogens konklusioner ikke mindst vægtningen af, at samfundsmæssige hensyn – bl.a. tilgængelighed, mobilitet og miljø – tilgodeses, når kommunen ændrer på trafikken. Det er der gode eksempler på fx i Aalborg, men det sker som bekendt

Kommunerne skal i tæt dialog med transportører, handlende og andre implicerede for at finde de bedste logistikløsninger, hedder det fra Transportministeriet. Billedet er fra indre København.

ikke altid. DTL har på det seneste haft sine kampe med Københavns Kommune og Køge Kommune for at undgå forbudszoner. Så vi bifalder også ministeriets overvejelser om at give staten nogle overordnede beføjelser ligesom på miljøområdet, så det ikke kun er op til den lokale politimester at beslutte, hvor lastbiler må køre eller ej,« siger han.

Bogen, der også bygger på input fra bl.a.

DTL, er meget konkret.

Udover at gennemgå problemstillingerne med citydistributionen er der korte gennemgange af de erfaringer, man har gjort sig i Aalborg, Århus, Odense, København og Kolding. Der beskrives forskellige løsningsmodeller fx om fordele og udfordringer ved distribution uden for myldretiderne, og Barcelona fremhæves for sin måde at tilrettelægge natdistribution på. Her har det vist sig, at to 40 tons lastbiler med støjsvagt af- og pålæsningudstyr har erstattet syv 12 tons lastbiler i dagtimerne.

Forsøg med el-lastbiler, brug af ITS (bl.a.”grøn bølge” lysregulering) og indretning af godsterminaler med omladning (Nijmegen, Holland og Bristol, Storbritannien) er blandt de andre temaer i bogen. Til slut er der en tjekliste over, hvordan kommuner, transportvirksomheder og andre parter kan gå frem – lige fra tilrettelæggelsen af den lokale dialog, over skabelsen af et beslutningsgrundlag til udmøntningen af fokuserede løsninger.

Bogen kan hentes på Transportministeriets hjemmeside, www.trm.dk under publikationer.

Læs mere på

trm.dk

EU på samme spor:

Politisk pres for effektiv varetransport Effektiv varetransport til byerne kræver tæt samarbejde mellem myndigheder, private virksomheder og transportører.

Det er den helt overordnede konklusion fra en EU-konference i Bruxelles før jul. Konferencen er det seneste eksempel på det stigende politiske pres for at få skabt en mere effektiv citylogistik ind og ud af de europæiske byer for at mindske miljøbelastningen og trængslen. »Erfaringer fra Europas storbyer viser, at succesen afhænger af et tæt samarbejde mellem

14

dtl magasinet

forskellige private og offentlige interessenter. Gennem samarbejde er det muligt at udnytte hinandens potentiale og i fællesskab finde de mest miljørigtige og økonomiske løsninger.

Så transportvirksomhederne skal forberede sig på i større udstrækning at møde udfordringerne ved godstransporten i byerne – i et samarbejde med fagforeninger, detailhandelen, bilfabrikanter, regeringer, kommuner, ministerier og andre interessenter,« siger DTLs EU-chef Søren Hyldstrup Larsen, der deltog i konferencen, der blot var den seneste i en række.

Netop fordi transportvirksomheder er en central spiller i forbedring af citylogistikken, var deres rolle til stor debat ved konferencen. Her blev det konkluderet: • at transportvirksomheder skal blive bedre til at levere effektivt i byer gerne i samarbejde mellem de mange tusinde transportvirksomheder, som leverer til de europæiske byer dagligt.

• at bedre planlægning mellem transportører vil gøre det muligt at finde nye ruter, at have færre leveringsstop og forbedre mobiliteten mellem alle transportformer.

ARKIVFOTO: RENAULT

Af Britt Filtenborg Hansen, Bruxelles

Mere samarbejde mellem transportører og med myndigheder og handlende er vejen til mere effektiv varetransport til de europæiske byer.

JANUAR 2011

Før trafikændringer i byerne: Husk dialogen Dialog med alle involverede tidligt i processen, når kommuner vil gennemføre ændringer i bytrafikken er yderst vigtig.

Det sparer alle parter for en masse bøvl med uigennemtænkte løsninger, som efterfølgende skal laves om.

Det var konklusionen på DTLs og Transportministeriets workshop om tung trafik i byerne på det store, årlige Vejforum, som holdes hvert år i december og samler over 1.000 medarbejdere fra kommunerne, Vejdirektoratet og politiet. »Tung trafik i byer er uundgåelig. Der skal varer på hylderne, og affaldet skal væk. Samtidig har kommunerne mere og mere fokus på de negative følger som fx støj, forurening, trafiksikkerhed og utryghed blandt især bløde

trafikanter. Formålet med vores workshop var at anskueliggøre, hvor komplekst området er, og hvor mange overvejelser og hensyn, der skal tilgodeses. Det kunne forhandlingschef Steen Aagaard fra Coop Danmark og city logistikchef John Steinmejer fra Danske Fragtmænd fortælle om,« siger DTLs chefjurist John Roy Vesterholm og fortsætter: »Vi har set flere uheldige eksempler, og det virker som om, mange kommuner famler i blinde. Lad mig blot nævne København og Køge som to skrækeksempler. Heldigvis findes der også gode erfaringer fx fra Aalborg Kommune, som har arbejdet med effektiv godstransport. Kommunen fortalte på workshoppen om den dialog-orienterede tilgang med chaufførpaneler.«

Transportministeren vil i øvrigt afsætte fem millioner kroner til forsøg med varedistribution i de fire store byer København, Århus, Aalborg og Odense.

På workshoppen var der indlæg af embedsmænd fra Transportministeriet, som præsenterede rapporten ”Effektiv godstransport til Byerne”. Den er sendt til landets 98 kommuner.

me

omdøm g o s e n li d a e d , v li r Redde Saving lives, deadlines and reputations

Reducerer faren for dine medtrafikanter, passagerer og øger trafiksikkerheden.

Member of VBG GROUP

JANUAR 2011

www.onspot.eu

dtl magasinet

15

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Transportens førstemand 60 år:

Fra sneploven til Børsens bonede gulve Af John Larsen | Fotos: Ole Joern/Red Star Photo

»Det er os, der binder samfundet sammen. Under alle forhold og til alle tider – også når det sner.«

16

dtl magasinet

JANUAR 2011

At DTLs formand Jørgen Egeskov har rundet de 60 år er næppe undsluppet opmærksomheden hos ret mange læsere af transportpresse og dagblade. Der er hverken sparet på ordene eller superlativerne i den anledning. Selv tager Jørgen pressevirakken med jysks sindsro, men han glæder sig da stille og roligt over, at det har givet DTL en masse god omtale.

Han fyldte rundt den 29. december.

Fødselsdagen blev fejret derhjemme i Vamdrup med fru Bodil og den nærmeste familie, bl.a. de to døtre og tre børnebørn. I hans virksomhed Vamdrup Specialtransport ApS blev bossens fødselsdag markeret ved, at der blev serveret en lagkage og uddelt en gavecheck fra gavekassen, ligesom når andre medarbejdere fylder rundt.

De store armbevægelser har været reserveret til DTLs officielle reception i København i de imponerende omgivelser og flot bonede gulve på Børsen 14. januar (efter deadline). »Det hører sig jo til, og jeg stiller gerne op til et flot arrangement, der kan promovere DTL og give os alle en god anledning til at pleje netværket,« som han siger.

Som det har været nævnt flittigt, så banker Jørgens hjerte for transporten:

Det være sig hjemme i virksomheden, som han startede med sin kone i 1982.

Eller som organisationsmand, hvor han har været med næsten lige så længe. I daværende Vejle Amts Vognmandsforening, i Kran-Blok erfa og i DTL. Fra 1. januar 2007 som formand.

Sneruterne skal passes Eller når fx snerydningen skal klares. Her har Jørgen ikke været hverken fødselsdags- eller julefredet. Nej, det er op den kolde morgen og ind bag rattet. »Vi fik nogle vinterruter hos Vejen Kommune i 2010, og det forpligter os alle. Så jeg kører som afløser på en af de fire biler med sneplov og saltning, når chaufførerne skal have hvile.« For Jørgen er det et aktuelt eksempel på, hvor vigtigt transporterhvervet er for samfundet: »Det viser, at det er os, der binder samfundet sammen. Under alle forhold og til alle tider.« Du er 60 år og efterlønsdebatten raser. Hvad med dig? »Jeg er tilmeldt og har fået blanketten. Men jeg er nok for rastløs til at gå derhjemme i mere end en uge ad gangen. Og når jeg nu har været så heldig at få lov til at beskæftige mig med det, jeg godt kan lide, hvorfor skulle

»Konkursrytteriet er ødelæggende for transportbranchen og samfundet. Her bør strammes gevaldigt.«

JANUAR 2011

Bodil og Jørgen Egeskov skal udnytte et action-gavekort.

jeg så stoppe. Nej det er slet ikke aktuelt.« Formelen der får hverdagen til at hænge sammen Jørgen Egeskov har fundet den formel, som betyder, at han kan passe både sine specialtransporter og formandsposterne i DTL og i DTLs arbejdsgiverforening på en måde, der får dagligdagen til at hænge sammen.

I virksomheden, der råder over 20 lastbiler, de fleste til kran- og sværgodsopgaver, er der folk til at tage over, når han skal bruge tiden på organisationsarbejdet. »Det kræver et godt bagland, og det har jeg. Samtidig er det heller ikke meningen, at jeg skal stille i København i tide og utide for at følge med i alt, hvad der foregår.

Jeg kører tæt parløb med min adm. direktør, Erik Østergaard, og min næstformand, Leo Jensen. Og sammen med bestyrelserne bliver de konkrete rammer for arbejdet udstukket. Jeg er helt tryg ved den arbejdsfordeling.« Når der er bestyrelsesmøder eller møder med fx politikere i København, sætter han sig ind i Intercitytoget og klarer opgaverne på PC’en og mobilen i de tre timer undervejs. »Og så er jeg blevet kaldt usynlig som formand. Det er helt forkert at se min rolle på den måde. Det ligger helt klart i kortene, at vi har DTL-huset på Grønningen med Erik Østergaard i spidsen til at tage sig af det politiske, mens jeg tager mig af det organisatoriske. Og det er helt naturligt, at de politiske sager har mediernes bevågenhed. Det er den moderne måde at drive en

organisation på. Vi beskæftiger os altså ikke med formands- eller anden persondyrkelse.« Objektivt ansvar og konkursryttere Hvad ligger foran her i 2011? »Der kommer hele tiden nye sager. Mit ønske er, at vi får gjort op med det objektive straffeansvar.

Det virker stærkt konkurrenceforvridende i forhold til de udenlandske lastbiler. Vi har også brug for nogle mere menneskelige fortolkninger af køre- hviletidsreglerne.

Og lad os undgå ny lovgivning, som ingen kan kontrollere alligevel. Det har vi haft nok eksempler på.« Skal Jørgen Egeskov pege på ét overskyggende problem, så peger han på konkursrytteriet: »Det er ødelæggende. Ikke kun for transportbranchen men for hele samfundet. Staten mister kæmpe summer, og transportvirksomhederne udsættes for dumpingpriser af useriøse aktører, der går ned med ét firma og starter op med et nyt den næste dag.

Her bør strammes gevaldigt op.

Fx burde en person, der har været ramt af konkurs, ikke kunne starte et nyt anpartsselskab inden for de næste fem år.

Jeg bryder mig altså ikke om urent trav.« Har du fået spændende gaver? »Fra DTLs regionskontorer har jeg fået et ”Bryg din egen øl”-gavekort. Fra familien har jeg bl.a. fået en garageport, koncertbilletter til nytårskoncert i Kolding og et action-gavekort for to personer. Her er jeg mest lun på at køre off road på en firehjuls ATV-motorcykel, hvis jeg kan lokke Bodil med.«

dtl magasinet

17

DTL Fordelspartner

Kom i førertrøjen – sæt ILD i din lastbil Med ILD får du et ledelsesstøttesystem i bilen, som letter din hverdag. De administrative opgaver løses med det samme, og hober sig ikke op i bunker på skrivebordet derhjemme.

Derfor er det nu, du skal gribe chancen og komme frem forrest i feltet Med ILD har du ALTID • Overblik over og nem adgang til dine driftsomkostninger

18

dtl magasinet

• Styr på forretningen fra førerhuset • En online kommunikationsplatform – i form af chat og e-mail • Overblik over hvad den enkelte tur koster Med andre ord; Vælger du ILD – vælger du at have styr på forretningen fra A til Z. ILD er designet af vognmænd til vognmænd. Systemet tilrettes til dine ønsker og

behov, og kan rumme lige præcis de oplysninger, der er vigtige i din forretning.

ILD koster det samme som andre flådestyringssystemer – du får bare meget mere ved at vælge ILD. Lad os demonstrere ILD for dig: Kontakt DTL Fordelspartner på 5081 0277 og få at vide, hvilke fordele du kan drage af ILD. Det betaler sig – tur for tur.

Se alle aftaler på www.dtl.eu/medlemsfordele

JANUAR 2011

Husker du sidste vinter Flere hundrede tusind biler havde vinterproblemer Med en DTL Totalberedskabsaftale hos Dansk Autohjælp er du kørende – også om vinteren.

Betal kun for det, du bruger Du betaler kun et mindre beredskabsbeløb for, at din virksomhed er tilmeldt hele Dansk Autohjælps beredskab. Beredskabsbeløbet giver både adgang til en lav timepris på vejhjælp samt en række tillægsydelser.

Totalberedskabsaftalen indeholder • Autohjælp • Bygningsskadeservice og brandmateriel inkl. servicering af virksomhedens brandmateriel • Siddende sygetransport og psykologisk krisehjælp

• Førstehjælpsmateriel og førstehjælpskurser, der kan tilpasses virksomhedens behov Kom vinteren i forkøbet og tilmeld dig aftalen direkte hos Dansk Autohjælp på 7010 8092 eller på www.dah.dk/dtl.

Trækker fra 1,02 kr./km. for leasing og forsikring Få en serviceaftale fra Carl Stahl

DTL Fordelspartner har indgået partnerskab med Krone Kapital og Codan Forsikring. Målet er at flette forsikrings- og leasingvilkår sammen til én overskuelig post i driftsregnskabet samt at give dig en række unikke fordele. Udover kasko- og ansvarsforsikring får du for eksempel ulykkesforsikring, fuld nyværdierstatning i bilens første to år, Superplus dækning samt mulighed for at tilpasse din betaling efter sæsonudsving.

Carl Stahl tilbyder alle medlemmer af DTL en serviceaftale på deres løftegrej. Du får kontrolleret og testet dit løftegrej i henhold til alle de gældende regler på området af veluddannet personale med mange års erfaring.

Eftersynet foregår primært via visuel kontrol men i tvivlstilfælde benyttes penetrantmetoden. Efter testen af grejet mærkes dette efter gældende regler, og der udstedes et kontrolcertifikat på stedet. Skal der udskiftes dele, sker det kun efter aftale med kunden.

Med en serviceaftale husker vi på, hvornår dit udstyr skal testes. Vi kontakter dig ca. en måned før årsdagen for tidligere års eftersyn og aftaler en ny test.

Kontakt dit lokale DTL regionskontor på 7015 9500 eller Krone Kapital på 9670 3400, hvis du vil høre mere.

Kontakt Carl Stahl A/S på 76 24 02 34 eller www.carlstahl.dk – info@carlstahl.dk for at høre mere om serviceaftaler.

JANUAR 2011

Tilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

dtl magasinet

19

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

AKTUELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål Læs mere om sagerne på www.dtl.eu under Nyheder /Nyhedsarkiv.

Bevar cabotageregistrering Beskæftigelsesministeriet har undtaget cabotagekørsel fra registreringspligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, RUT. Det fremgår af en ny bekendtgørelse om undtagelserne fra anmeldelsespligten, som er trådt i kraft fra årsskiftet.

DTL er fortsat uenig i, at cabotagekørslen skal undtages. »Vi vil derfor arbejde for at få ændret bekendtgørelsen. Cabotagereglerne skal overholdes.

Og der skal skrides ind over for ulovlig cabotage ved en effektiv håndhævelse og kontrol. I den forbindelse ser DTL RUT-registreret som et vigtigt værktøj,« siger chefjurist i DTL John Roy Vesterholm.

DTL sendte før jul et høringssvar til Beskæftigelsesministeriet om DTLs nej til lempelsen for cabotagekørslen.

I høringssvaret fremhæver DTL, at en registrering i registret vil kunne kædes sammen med den almindelige kontrol af aktiviteterne for cabotagekørsel i Danmark foretaget af udenlandske chauffører og selvstændige på udenlandsk indregistrerede lastbiler og dermed medvirke til, at reglerne overholdes.

Cabotage er svær at identificere og kontrollere, hvis den ikke registreres. RUT-registreringen vil desuden give myndighederne og arbejdsmarkedets parter et bedre overblik over omfanget af udenlandske virksomheder, der udfører cabotage i Danmark.

»Det er helt afgørende for danske vognmænd, at der ikke foregår ulovlig indenrigskørsel i Danmark.

Det koster dyrt for det danske samfund og ordrer for danske transportvirksomheder, hvis det er for nemt at udføre ulovlig cabotage Danmark,« siger John Roy Vesterholm.

20

dtl magasinet

DTL: Krav om tilladelser til registrerede traktorer Når man udfører godskørsel for fremmed regning med en registeret traktor, skal man have en godskørselstilladelse.

Det er et af DTLs krav, når Godskørselsloven skal ændres i februar i år. Godskørselsloven skal i forvejen ændres som følge af den såkaldte vejtransportpakke fra EU.

»I dag er mange lastbiler i direkte konkurrence med registrerede traktorer, der kører godskørsel for fremmed regning og udfører vintertjeneste. Udover at der intet krav er om godskørselstilladelse, så er rammevilkårene i det hele taget meget forskellige,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard. »Fx er traktorer ikke omfattet af køre- hviletid og miljøzoner, og chaufføren skal kun være 16 år, selvom et traktorvogntog i dag har en størrelse, der fuldt ud er sammenlignelig med et lastbilvogntog.

I en del tilfælde er godskørsel da også ligefrem blevet overtaget af registrerede traktorer i stedet for at blive kørt med lastbil. Det er derfor dybt utilfredsstillende, at kravene er så vidt forskellige, mener DTL. Heller ikke trafiksikkerhedsmæssigt er det ønskeligt med et voksende antal traktorvogntog på vejene.

Ny betalingsfrist gevinst for vognmænd Her i begyndelsen af året kan de danske transportvirksomheder se frem til en likviditetslettelse på 3-8 uger for de ca. 500 millioner kroner, som årligt betales i vejbenyttelsesafgift og vægtafgift.

Det sker når fristen for betaling af vejbenyttelsesafgift og vægtafgift bliver ændret.

Mangel på registrering svækker indsatsen mod ulovlig cabotage, mener DTL.

»Det er et længe næret ønske fra DTLs side, som omsider går i opfyldelse,« siger DTLs cheføkonom Ove Holm, som ikke lægger skjul på, at organisationens tålmodighed i denne sag er blevet trukket til det yderste af skattemyndighederne. »Vi har sammen med Dansk Erhverv presset på i flere år for at få betalingstidspunktet for lastbiler udskudt. Allerede sidste år fik vi løfte om, at fristen ville blive ændret. På et møde med Skatteministeriet har vi nu fået det endelige tilsagn om, at fristen ændres i løbet af et par måneder,« siger han. Der er dog ikke sat dato på endnu.

I dag betales vejbenyttelsesafgiften og vægtafgiften for lastbiler senest den 8. i måneden før den måned, hvor den nye afgiftsperiode begynder.

Fremover vil betalingstidspunktet for lastbiler blive samme dag, som afgiftsperioden starter.

Det vil betyde, at afgifterne skal betales 3-8 uger senere end i dag.

Muligheden for at gennemføre

ændringen opstod, da vejbenyttelsesafgiften i oktober 2008 blev digitaliseret, og papirbeviset blev afskaffet.

Omstridt affaldsgebyr fortsætter i år I 11. time op til nytår måtte politikerne opgive at blive enige om at ændre på reglerne for virksomhedernes brug af genbrugspladserne i den kun et år gamle affaldsbekendtgørelse. Derfor fortsætter

reglerne om gebyrbetaling til genbrugspladserne i 2011.

Den har været stærkt kritiseret, fordi den bl.a. er bureaukratisk og skubber erhvervslivet i armene på de kommunale genbrugspladser til skade for ca.

2.000 private danske affaldstransportører, der mister kunder på grund af bekendtgørelsen. »DTL fortsætter selvfølgelig arbejdet med at få ændret bekendtgørelsen. Vi ser, at vores medlemmer mister kunder til de

JANUAR 2011

ARKIVFOTO: SCANIA

SAGT & SKREVET Caotage-undren i 3F

en ordning, som skal sætte en stopper for de tyske myndigheders dobbeltbeskatning af diesel i uoriginale lastbil-tanke.

Det undrer mig meget i og med, at vi sammen skrev under på at gå ind for stram kontrol af cabotage-kørsel. Den seneste udmelding fra DI Transport peger ikke i den retning.

Jørgen Aarestrup Jensen, forhandlingssekretær 3F Transportgruppen, i Lastbil Magasinet, om DI Transports begejstring over, at udenlandske vognmænd slipper for at stå i RUT-registret, når de udfører cabotagekørsel.

De tyske toldmyndigheder har i de seneste måneder været på jagt efter lastbiler, hvor dieseltanken er ændret eller skiftet ud. Her har

EU vil stoppe tysk dobbeltskat på diesel DTL og ITDs fælles protester ser ud til at nytte i Bruxelles, hvor EU-Kommissionen nu barsler med Affaldstransportørerne mister kunder med de nye affaldsregler.

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

kommunale genbrugspladser, fordi virksomhederne i forvejen er tvunget til at betale til genbrugspladserne,« siger Lisbet Hagelund, konsulent i DTL.

tyskerne opkrævet tysk dieselafgift af brændstoffet i tanken med henvisning til et EU-direktiv, der foreskriver, at brændstof skal være indeholdt i standardtanke for at være fritaget for ekstra afgifter ved eksport til et andet EU-land.

Sammen har DTL og ITD protesteret over for de tyske myndigheder, idet der reelt er tale om en dobbeltbeskatning af dieselolie.

Der er allerede betalt afgift i et andet EU-land.

Med hjælp fra de danske skattemyndigheder er sagen også indbragt for de europæiske myndigheder, og nu ser det ud til, at EU-Kommissionen kommer den danske kritik i møde. På et møde i EU-Kommissionens Punktafgiftsudvalg kort før jul blev det besluttet, at en løsning skal præsenteres senest 18. februar i år på udvalgets næste møde.

Løsningen ventes at blive en attest, som kan dokumentere, at udskiftede eller ændrede dieseltanke skal sidestille med de originale tanke, hvis de ellers overholder normale sikkerhedsforskrifter.

Cabotage-registrering ligegyldig

§

Det er ikke umiddelbart noget, vi har brugt i praksis. Vores adgang til registret er ikke noget, der er nyttigt for os i vores daglige kontrol-arbejde.

Frank Davidsen, leder af Rigspolitiets Tungvognssektion, i Lastbil Magasinet, om at cabotage-kørsel ikke længere skal registreres i det såkaldte RUT-register

Overhalingsforbud skaber farligt trafikmønster Det har ikke forandret noget som helst. Vi ligger nu i en lang række lastbiler i højre vognbane og en lang række bilister i venstre vognbane, og min oplevelse er, at det er blevet mere farligt, fordi bilisterne drøner ind foran lastbilerne, når de skal køre af motorvejen.

Vognmand Leif Hansen, Gedved, i Transporttidende om overhalingsforbuddet for lastbiler på E45 på strækningen mellem Skærup og Stilling.

Brugerbetaling nødvendig Hvis vi skal have infrastruktur i verdensklasse, som mange politikere siger, så er det nødvendigt med brugerbetaling, for der vil blive stort pres på skattemidlerne, og det er svært at finde penge til veje, når børnehaver forfalder, og de ældre skal have skiftet ble.

Trafikforsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet, i Altinget.dk

Overset videnbank Nogle af os troede, at vi med så megen erfaring i organisationslivet udgjorde en videnbank, som nogle i næste generation ville trække på, men sådan et det ikke gået. Ingen har spurgt os til råds.

Kaj Nielsen, formand for Veteranklubben i DTL i Transportmagasinet.

Medlemmerne er for pæne På vores medlemsmøder er der stort set ingen debat.

Medlemmerne er så pæne, at det tangerer det kedelige. De stiller ikke krav til udvikling af foreningen. Det overlader de helt til bestyrelsen.

Frederik Christensen, formand for Sjællands Vognmandsforening i Transportmagasinet

Konkursrytteri et problem Trafikstyrelsen inddrager ikke i tilstrækkeligt omfang de konkursramte virksomheders tilladelser. Det er et alvorligt problem.

Adm. direktør Hanne Bødker-Petersen, SCT Transport koncernen, i Børsen

JANUAR 2011

dtl magasinet

21

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

LEDERENS BORD: Hvad mener danske

transportledere om dagens og morgendagens udfordringer?

Bag bordet sidder denne gang direktør Claus Buus, Leif M. Jensen A/S i Glostrup.

Kæmpe registreringsopgave til kloakservicefirmaet Leif M. Jensen A/S:

Statsvejenes kloaknet skal sikres mod ekstrem-regn Af John Larsen | Fotos: Per Daugaard

Claus Buus på mødet med bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmussen og beskæftigelsesminister Inger Støjberg, som hørte om erfaringerne med at oplære nydanskere i virksomhederne.

Kloakservicefirmaet Leif M. Jensen A/S i Glostrup ved København er ved at færdigforhandle den største opgave nogensinde herhjemme med at klarlægge, hvordan kloaknettet under alle større danske veje har det.

Det drejer sig om i samarbejde med rådgivningsfirmaet Cowi at måle, registrere og behandle data om alle brønde og ledningsnet for Vejdirektoratet. Kun to andre firmaer er kommet igennem nåleøjet ved prækvalifikationen.

Alle motorveje, statsveje og tidligere amtsveje har brønde og ledningsnet, som man kun kender meget lidt til. Vejdirektoratet har brug for at finde ud af, hvor og hvor meget de råder over, og hvor stor kapaciteten er. Målet er at sikre, at der er kapacitet nok til at klare klimaforandringernes ekstrem-regn.

LMJs opgave bliver at indsamle data, som COWI skal viderebehandle

for Vejdirektoratet. Det forventes, at kæmpeopgaven vil kræve indkøb af materiel, flere ansatte og en betydelig stigning i omsætningen over de næste år. Det bliver LMJs hidtil største ordre.

Virksomheden har gennem mange år udviklet en særlig ekspertise inden for TV-inspektion af kloakanlæg. »Vi var ikke de billigste blandt tilbudsgiverne men blev valgt ud fra en helhedsvurdering af, om vi kan håndtere kæmpeopgaven. Det er en afvejning af forskellige forhold bl.a. kvalificerede medarbejdere, optimalt materiel, godt arbejdsmiljø, kvalitetssikring, miljøvenlige materialer og andre af de såkaldte bløde værdier,« fortæller direktør Claus Buus. »Vi indleder de første tests i begyndelse af året. Vi håber naturligvis, at opgaven med kortlægningen kan blive fulgt op af forskellige former for ekstraarbejde,« siger han.

Hektisk start på 2011 Claus Buus, der leder virksomheden sammen med ejerne, adm. direktør Anker M. Jensen, (DTLs tidligere formand) hans hustru Inge og døtrene Helle og Lykke M. Jensen, har ellers allerede haft en hektisk start på 2011.

Blot et par dage inde i det nye år deltog han sammen med nogle få andre erhvervsfolk i et møde på Marienborg med statsminister Lars Løkke Rasmussen, beskæftigelsesminister Inger Støjberg og nogle unge indvandrere fra Greve om integration af

22

dtl magasinet

nydanskere på arbejdsmarkedet.

Det er på baggrund af, at virksomheden både har en årelang erfaring med indslusning af borgere på arbejdsmarkedet og har været pilotvirksomhed i DTLs projekt ”Tag plads i førerhuset” i samarbejde med Foreningen Nydansker og jobcentre på den københavnske vestegn. »Et af mine budskaber på mødet var, at vi ser på de ansattes kompetencer og kvaliteter og ikke deres baggrund. Det er selvfølgelig ikke 100 procent uproblematisk at ansætte unge med en plettet straffeattest.

Men for os i LMJ er det ikke noget problem, hvis det ikke er et problem for kunderne,« siger Claus Buus.

Han mener, at integrationen bliver besværliggjort, efter at regeringens finanslov for 2011 har lagt et prisloft over nylediges ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Det rammer bl.a. transportbranchens mange certifikatog kørekortskurser.

Fra Shell til slam Claus Buus, 50, har været hos LMJ i fire et halvt år som direktør i den familieejede virksomhed. Han er uddannet fra Handelshøjskolen, nu CBS, og kom fra en lang karriere hos Shell, hvor han bl.a. var driftschef på Prøvestenen marketingchef i Danmark og salgschef i Norge. »Det har været en stor – og menneskelig givtig – omstilling for mig at skifte fra et multinationalt foretagen-

JANUAR 2011

»Satsningen på de bløde værdier skaffer de hårde resultater på bundlinjen.«

de til en familieforretning, stærkt forankret i det lokale samfund og meget optaget af de sociale forpligtelser, som det fører med sig. Jeg er rent ud sagt meget glad for at arbejde med denne form for virksomhedsdrift, hvor du kommer meget tættere på hinandens dagligdag,« siger Claus Buus.

Leif. M. Jensen har knap 100 medarbejdere fordelt på hovedafdelingen i Glostrup og filialerne i Holbæk, Gilleleje, Liseleje, Jægerspris, Næstved og Nykøbing Falster. Desuden er firmaet medejer af kloakservicefirmaet NKI i Aalborg.

Firmaet blev stiftet i 1942 af Leif M. Jensen, der fik fat på en Crevroletlastbil årgang 1932. I 1952 slog han sig på slamsugningen, og siden er det gået derudaf. I dag råder virksomheden over ca. 33 moderne suge- og spulevogne, 10 TV-inspektionsvogne og fem kloakrenoveringsvogne. Herudover har firmaet avancerede IT-systemer, som holder styr på kundernes kloakanlæg.

Slipper for at grave Den nyeste tekniske landvinding er et samarbejde med den svenske virksomhed Scandinavia VA-Teknik (Svatek) om brug af en særlig ”No Dig”-metode

JANUAR 2011

til renovering af kloakker. Som navnet antyder, er det en teknik, hvor man kan renovere kloakker og vandrør uden at skulle grave. I stedet skydes et nyt rør af ekstremt hærdet plastik ind i det utætte beton- eller jernrør ved hjælp af robotteknik og damptryk. »De nye rør er miljømæssigt harmløse og holder i 100 år. Gevinsten er meget lavere renoveringsomkostninger, fordi man kan skyde mere end én kilometer lange PE-rør (polyethylen) ind i de gamle rør uden opgravninger. Samtidig får medarbejderne et forbedret arbejdsmiljø. Fx slipper vi for at skulle arbejde med styrén- og epoxyholdige foringer af kloakkerne,« forklarer Claus Buus.

Er der så nogen fællesnævner på alt det her med store ordrer, mødet med Lars Løkke, det sociale ansvar og det nye tekniksamarbejde? »Der er en klar sammenhæng,« siger Claus Buus. »Vi skal tilbage til det med de bløde værdier.

Det er jo relativt nemt at starte en slamsugningsforretning op og konkurrere på prisen - og det prøver nogle på til – vil vi mene – urealistisk lave timepriser. Vi ser priser, som ikke en gang dækker afskrivning på bilen og de

krævede omkostninger til affaldsdeponering. Den vej går vi ikke. Vi skal hele tiden kunne konkurrere, men vi sætter også en ære i at følge lovgivningen. Ved prissammenligninger er vi ikke altid billigst. Men for mange kunder ender vi alligevel med at blive den billigste samarbejdspartner, fordi vi er stærke på alle de områder, vi kalder de bløde værdier,« siger han.

Virksomhedens markeds- og strategiplan arbejder med 4 K’er: Kroner, Kunder, Kvalitet og Kolleger.

Kroner handler om flere kroner til virksomheden. Takket være forretningsudvikling, højere omsætning og ved at minimere omkostningerne. »Bl.a. bruger vi ”lean-agtige” metoder til at gøre tingene smartere. Vi er også ved - i samarbejde med 3F - at indføre en forenklet og mere gennemsigtig ”ny løn” til medarbejderne. Ikke for at spare men for at gøre det enklere og mere retfærdigt.« Kunder handler om at opnå tæt dialog om behov, totalservice-aftaler, opfølgning og produktudvikling.

Kvalitet handler om ISO-miljøcertificering og bredere kvalitetsstyring samt et højt servicefokus hos medarbejderne, ”vore ambassadører”, ligesom materiellet skal være i orden – og sikkert for

Claus Buus: »Vi står foran en kæmpe opgave for Vejdirektoratet med at klimasikre kloakkerne under statsvejnettet.«

dtl magasinet

23

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

kundernes, miljøets og medarbejdernes skyld.

Kolleger handler om dialogen indbyrdes i virksomheden, chaufførmøder og bl.a. en ugentlig snak med sikkerhedsog tillidsrepræsentanten. Det handler også om uddannelse og specialuddannelse samt det føromtalte sociale ansvar over for medarbejdere og lokalsamfund, også kaldet CSR. Bløde værdier godt for bundlinjen »Jeg vil godt vove den påstand, at satsningen på disse bløde områder skaffer de hårde resultater på bundlinjen.

Vi har i mange år systematisk uddannet vore folk til at betjene mere og mere avanceret IT-udstyr. Men derudover har vi også været nødt til at ansætte medarbejdere med højere uddannelser. I dag har vi fx tre ingeniører og to IT-specialister på lønningslisten. Og der kommer flere til fremover.« I den anden ende af uddannelsesskalaen tager virksomheden bl.a. nydanskere ind og specialuddanner dem. Derfor deltog Claus Buus i tilrettelæggelsen af DTL-projektet ”Tag plads i førerhuset” sammen med et par andre pilotvirksomheder.

Det førte sidste efterår til et besøg af integrationsminister

Birthe Rønn Hornbech, der hørte om erfaringerne med de p.t. to nydanskere, der nu har været i virksomheden i trekvart år og et halvt år.

Tæt på Netværksprisen 2010 Der er for tiden ansat en kontorelev og to chaufførelever, men derudover giver et fast samarbejde med Glostrup Kommune plads til fire medarbejdere i jobafklaring og praktik. »Vi har en tiårig tradition for at få sat folk i gang med tilværelsen igen, hvor endemålet er et normalt fuldtidsarbejde. Det har drejet sig om fx unge med misbrugsproblemer eller plettet straffeattest og om fleksjobs til borgere med fysiske eller psykiske udfordringer.« LMJ nåede i 2010 blandt de nominerede til Netværksprisen (Særprisen), også kaldet ”Erhvervslivets Ridderkors”.

Virksomheden var indstillet af Jobcenter Glostrup som en lokal virksomhed, der gør en ”omfattende og innovativ indsats for at indsluse og fastholde udsatte medarbejdergrupper”. »Vi vandt desværre ikke men er da stolte over at nå finalen. Vi betragter det som et stort skulderklap til vore medarbejdere, for det er jo dem, som trækker det store læs med at hjælpe og integrere dem, vi prøver at give en hånd,« siger Claus Buus.

»Vi betragter finalepladsen om at få Netværksprisen som et stort skulderklap til vore medarbejdere, for det er jo dem, som trækker det store læs med at hjælpe og integrere dem, vi prøver at give en hånd.«

RUNDSPØRGE: Hvad mener du om planerne om at gøre det lettere at blive vognmand?

Jens Peter Jensen, Ribe Amts Vognmandsforening: »Forslaget om lavere kapitalkrav og ingen vognmandskursus er en forkert vej at gå. Vi må stå fast på egenkapitalkravet om 150.000 kroner for at komme i gang. Og det er også væsentligt for erhvervet at fastholde et krav om ordentligt uddannelse. Der kræves jo mere og mere viden i dag fx skal en nystartet vognmand lære en masse om kalkulationer for at kunne udregne de rigtige priser. I dag er det sådan, at alt for mange starter op og lukker igen. Og det risikerer vi bare vil blive endnu værre, hvis det gøres nemmere at starte vognmandsforretning.«

Henning T. Lauritzen, Midtjyllands Vognmandsforening: »Umiddelbart er lempelserne en dårlig ide. Vi er et kapitaltungt erhverv, og jeg kan frygte, at et lavere kapitalkrav kan friste nogle til at starte en vognmandsforretning på et for tyndt grundlag. Mange er slet ikke klar over, hvor dyrt det er at drive en transportvirksomhed.

Sporene skræmmer, når man ser hvilke tvivlsomme forretninger, vi allerede støder på i dag. Og uddannelse er aldrig nogen skade til, så ligefrem at fjerne kursuskravet virker som en forkert vej at gå. Tænk fx på, at vi hos transportkunderne møder veluddannede folk, og dem skal vognmændene kunne matche.«

Ole Frederiksen, Nordre Birks Vognmandsforening: »Det kan muligvis være i orden at nedsætte kapitalkravet, hvis en person vil starte som en-bils vognmand, fordi kravet i dag er på 150.000 kroner svarende til to kørselstilladelser. Og han/ hun skal måske kun bruge den ene. Som jeg hører det, er jeg mere betænkelig ved, at folk kan blive vognmænd uden et kursus. Vi kan jo ikke blive dygtige nok, og der bliver mere og mere at sætte sig ind i – ikke mindst som nystartet. Skal du drive en sund forretning, skal du lære om økonomi, og det er ikke sikkert, at det er nok at gå op til en prøve.«

24

dtl magasinet

JANUAR 2011

Priser inkl. forsendelse/ekskl. moms

KALENDER 2011 Trans Inform er allerede klar til 2011 med en ny, flot vægkalender (A4) med motiver af veteran-lastbiler. Journalist Finn Bjerremand har taget billederne til kalenderen, n. som er designet af vores grafiker Tom Nielsen.

Bestil allerede nu 2011-kalenderen til kontoret, t, til medarbejderne og kunder – eller bare til dig g selv. Levering fra ultimo oktober.

Du kan blandt andet få kalendere med eget et firmalogo-bånd på så de kan bruges som reklame og firmagave.

79,89,pr. stk.

eller

pr. stk.

med eget logo-bånd (ved min. 30 stk.)

det å n an : k u D ndnu e

Volvo L2 20 02 2

MAN DAG 25

1 1 20 lige

n u k er yndt beg

2

9

16

23

30

TI RSDAG

17

20

17 1

24 2

25

und.

LØRDAG 1

7

13

20

SØND

30

6

12

19

nd ved Hads

29

5

111

18

obsen, Skelu

FREDAG

28

4

10

Gordon Jac

TORSDAG

27 27

3

19

05 06 om22 tlf. 70 10 å p n e sinform.c s n n a e r J t l @ e n d l.jense Kontakt E eller ede

llehandel v./

ONSDAG

26 2

18

21

fra 1949 tilh ørende Skelu nd Pa

8

14

15

21

22

Bededag

26

27

28

29

31 31

Eksempel på logo-bån d

MAJ

21 arbejdsda

ge excl. 4 lør

dag

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Vognmænd spørger hotline Dansk Erhvervs jurister rådgiver DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer og besvarer deres spørgsmål.

Jeg har fået brev om, at feriekortordningen er blevet elektronisk fra årsskiftet. Hvordan kommer jeg i gang?

Svar: Feriekortordningen er blevet administrativt lettere at håndtere her fra 1. januar 2011. Administrationen af feriekortet er nu digital, så indberetningen herefter skal foregå elektronisk.

Indberetningen af data om medarbejderens afholdelse og optjening af ferie skal herefter ske i et centralt register, som kaldes Arbejdsgivernes Centrale Ferieregister (ACF).

Indberetningen sker på hjemmesiden www.eferiekort.dk. Alle større udbydere af lønsystemer i Danmark har oplyst, at ACF vil blive integreret i deres lønsystemer. Så vil indberetningen ske automatisk sammen med den almindelige lønkørsel i virksomheden.

Har virksomheden ikke et lønsystem eller et lønbureau, skal der blot indberettes direkte via www.eferiekort.dk.

Virksomheden kan aftale med den enkelte medarbejder, at medarbejderen får et elektronisk feriekort. Dette vil medføre, at medarbejderen skal oprettes i e-Boks. Man kan læse mere om dette på www.e-boks.dk. Der vil dog fortsat kunne udskrives feriekort i en papirudgave på baggrund af de indberettede oplysninger.

Få nærmere oplysninger på hjemmesiden www.eferiekort.dk eller via Dansk Erhvervs hotline på tlf. 3374 6000.

Jeg har hørt, at den periode, hvor virksomheden ikke kan modtage refusion fra kommunen i forbindelse med en medarbejders sygdom stiger fra 3 uger til 4 uger her fra januar, er det korrekt?

Svar: Nej, der er ingen ændringer i disse regler fra årsskiftet.

Arbejdsgiverperioden er stadig 21 dage, hvorefter virksomheden kan få refusion fra kommunen, når der betales løn under sygdom. Husk i den forbindelse, at der gælder en 4 ugers frist for virksomheden til anmeldelse af sygefraværet, for at opnå refusion efter arbejdsgiverperioden.

Der er imidlertid vedtaget en lovændring, som dog først træder i kraft den 2. januar 2012.

Herefter stiger arbejdsgiverperioden fra 21 dage til 30 dage. Ændringen får dermed virkning for sygdomstilfælde, hvor 1. sygedag er den 2. januar 2012 eller senere.

Virksomheder med § 56-aftaler, vil fortsat modtage refusion fra 1. fraværsdag, ligesom virksomheder med § 55-forsikring vil modtage refusion fra 2. fraværsdag.

Bemærk at der fortsat gælder en 4 ugers frist for virksomhedens anmeldelse af sygefraværet for at opnå refusion efter arbejdsgiverperioden.

Vi overvejer i øjeblikket at indføre en afspadseringsordning på virksomheden, hvad kræver det egentlig?

Svar: Virksomheden kan indgå en aftale med medarbejderne om

26

dtl magasinet

afspadsering af overarbejde. Det står i Transportoverenskomstens § 2, stk. 4.

Overarbejdet afspadseres fra time for time, og overarbejdstillægget udbetales løbende i forbindelse med overarbejdet.

Afspadseringen sker for hele dage, hvor eventuelle overskydende timer udbetales.

Tidspunktet for afspadsering fastsættes mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Tilgodehavende afspadseringstimer skal dog være afviklet senest 6 måneder efter optjeningen, hvorefter eventuelle overskydende timer udbetales.

Hvis den ansatte fratræder, udbetales tilgodehavendet ved førstkommende lønudbetaling.

Under afspadseringen udbetales den opsparede timeløn samt eventuelt anciennitetstillæg.

Er afspadsering aftalt, kan afskedigelse på grund af manglende arbejde først finde sted, når al afspadsering er afviklet.

Husk at medarbejderen løbende skal have kendskab til sin saldo på afspadseringsopsparingen.

Transportoverenskomsten indeholder dog i § 18 en mulighed for at fravige disse afspadseringsregler ved, at parterne indgår en lokalaftale. Den indgås mellem tillidsrepræsentanten og ledelsen.

Parterne kan ved lokalaftalen fravige eller supplere overenskomstens bestemmelser om afspadseringsaftalen, som disse er beskrevet ovenfor. En sådan ”overenskomstfravigende aftale” skal være skriftlig, og den skal sendes til organisationerne til orientering.

Lokalaftalen kan opsiges af begge parter med 2 måneders varsel til den første i en måned, medmindre parterne har truffet aftale om længere varsel.

I tilfælde af opsigelse skal den opsigende part sørge for en lokal forhandling om det. Hvis der ikke opnås enighed, behandles sagen ved et mæglingsmøde mellem organisationerne.

JANUAR 2011

Flytninger i 100 år Dansk Møbeltransport Forening lægger an til et festligt jubilæumsår Af John Larsen

JANUAR 2011

benhavn, Øbro fra Aalborg, Windum fra Hillerød samt Silkeborg og Svendborg flytteforretninger.

Bogen beskriver også samarbejdet med Forbrugerrådet, netværksgrupperne, det internationale samarbejde og den nye teknik med de store arbejdsmiljøforbedringer og meget andet.

DMFs formand Niels Justesen fremhæver, at det på europæisk plan er ret unikt med en samlende forening gennem 100 år. »Det er lykkedes flyttemændene stort set at holde fast i de oprindelige målsætninger om godt kollegialt samarbejde, at højne standarden og varetage fælles interesser indadtil og udadtil.« Værste krise opstod i 1992 på grund af uenighed om tilhørsforholdet til transportbranchens to arbejdsgiverforeninger. Det skabte en splittelse og en kortvarig udbryderforening. Med DTL/ ATLs oprettelse i 1999 kom der samling på tropperne igen. Den situation kan ikke opstå igen, for de nye vedtægter tager højde for, at medlemmerne kan være tilknyttet forskellige arbejdsgiverforeninger.

Markedsfører gamle dyder Jubilæet skal også bruges til at mar-

kedsføre DMF og medlemsvirksomhederne over for omverdenen, forklarer næstformand Leif Jensen: »Vi fremhæver gerne 100 år gamle dyder som troværdighed, pålidelighed, ansvarlighed og ordentlighed. Det er, hvad kunderne forventer at få hos os. Vi lancerer også en særlig 100 års jubilæums-flyttekasse med DMFs logo, og vi vil på receptionen i næste måned bekendtgøre vores kandidat til konkurrencen Årets Transportvirksomhed.« Uddannelse er stadig højt prioriteret for at få de bedste unge ind i faget som lærlinge og holde de eksisterende medarbejdere ajour med udviklingen.

Senest har DMF i samarbejde med TUC - Uddannelsescentret etableret et særligt todages forløb i forbindelse med den fem dages lovpligtige efteruddannelse. »2011 bliver et festligt år. Først receptionen på Børsen og siden vores jubilæumsgeneralforsamling på Radisson Blu Scandinavia Hotel i København med dertil hørende underholdning. Vi har sparet op i flere år. Vi glæder os,« lyder det fra formanden.

Flyttevognmændene samlet i København efter krigen. Billedet kan være fra maj 1951, hvor der efter generalforsamlingen blev arrangeret en paradekørsel gennem de københavnske gader.

Foto: Kjøbenhavns vognmandslaug

100 års sammenhold skal fejres.

Sådan lyder det hos Dansk Møbeltransport Forening, DMF, der markerer sit 100 års jubilæum med en reception på Børsen i København mandag 7. februar, en bog om flyttemændenes historie og en særlig festlig generalforsamling til september i København.

For som forfatteren til den kommende jubilæumsbog, Anders Rehde Nielsen, siger: »Nu har jeg studeret flyttemændenes historie tilbage til 1911, og er der noget, der er karakteristisk, så er det, at de aldrig forsømmer nogen lejlighed til at lave en fest ud af det.« Jubilæumsfesterne er kommet som perler på en snor, og generalforsamlinger og andre møder har også givet anledning til god mad og drikke og en svingom med damerne. »Men samtidig viser dokumenterne, at vi har med kontante folk at gøre, som helst siger tingene lige ud af posen. Og på et par områder har flyttevognmændene takket være deres foreningsfællesskab været tidligt ude med fælles retningslinjer for kundekontakten og uddannelse af medarbejderne. Ja, uddannelsestraditionen begyndte allerede i halvtredserne men den dag i dag, findes der kun noget tilsvarende i ganske få lande,« siger Anders Rehde Nielsen.

I bogen, der udkommer op til generalforsamlingen i september og som støttes af FDE-Fonden, betegnes DMF som en københavnerklub i begyndelsen, men hurtigt kom provinsens flytteforretninger med. I starten af 1950’erne var der 111 medlemmer, og det tal har holdt sig nogenlunde konstant lige siden.

Bogen vil også indeholde et afsnit om den særlige epoke i halvtredserne og tresserne med de mange grønlandsflytninger for skolelærere, læger og embedsmænd, som i stort tal tog ophold nordpå. Samtidig bliver der portrætter af seks markante flyttevirksomheder, Adam og Møbeltransport Danmark i Kø-

dtl magasinet

27

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Vognmændene har fået styr på historien Bagmanden er Tim Hansen, der har samlet branchens historie på Statens Erhvervsarkiv i Århus Af Tim Hansen og John Larsen | Fotos: ITDs Historiske Transportarkiv

Det er moderne at udsende krøniker og jubilæumsbøger, her forsiden på Niels og Lise Justesens bog, der netop er udkommet.

28

dtl magasinet

Tim Hansen er nok den person i dag, der har det største kendskab til de danske vognmænds historie, og hvor man kan studere den. »Jeg har været dybt nede i arkiverne og stødt på mange spændende dokumenter og fortællinger, « siger tidligere seniorkonsulent i DTL Tim Hansen, der gik på pension for tre år siden efter 27 år i vognmændenes tjeneste.

Det indgående kendskab har han fået som tilrettelægger af hele udflytningen af mange vognlæs arkivalier fra DV og DTLs gamle hovedsæde i Vognmændenes Hus på Gammeltorv i København til Statens Erhvervsarkiv i Århus, hvor der nu findes et egentligt vognmændenes historiske arkiv. »Her kan interesserede bestille tid og få adgang til det meget omfattende materiale. Dog kræver det en tilladelse fra DTL først,« forklarer Tim Hansen, der først er blevet færdig med opgaven for nylig.

At der er interesse for sagen viser udgivelserne af jubilæumsbøger med jævne mellemrum. Det er både virksomheder og vognmandsforenin-

ger, som vil fastholde deres historie for eftertiden. Næste i rækken er Dansk Møbeltransport Forening, DMF, som er på vej med flyttemændenes historie i anledning af foreningens 100 års jubilæum. Selv udsendte DMFs formand Niels Justesen før jul sin egen virksomheds- og familiekrønike, ” Just Justensen – 100 år i Faaborg”. ”…firmaets bevægelse sker i forhold til det omgivende samfund og dets udvikling”, som han så rigtigt skriver i forordet.

Tim Hansen har sat vognmændenes historie i system hos Statens Erhvervsarkiv i Århus.

Utilfredshed førte til sammenhold Tim Hansen finder det bemærkelsesværdigt men måske ikke overraskende, at det var en konkret utilfredshed, der førte vognmændene sammen lige efter 2. Verdenskrig: »Der var selvfølgelig mange årsager.

Men konkret mente vognmænd fra den såkaldte ”Fællesrepræsentation af Danske Vognmænd”, en overbygning på de lokale og regionale foreninger, der lå inde med al magten, at der var brug for en slagkraftig landsorganisation, som kunne slå i bordet over for Priskontrolrådet, der ikke ville give vognmændene lov til at hæve kørselspriserne.« »Utilfredsheden drejede sig om, at priserne i 1939 lå, så man kunne have en fortjeneste på 8 kroner pr. dag for en 3 tons vogn – både for hestekøretøj eller automobil. Under et møde gik bølgerne meget højt, og Sorøvognmanden Ove Larsen foreslog, at man burde se på en reorganisering af hele fællesrepræsentationen. Det førte til nedsættelsen af et udvalg, og efter et forløb over flere år og et utal af lokale generalforsamlinger senere blev magten overført til Landsforeningen af Danske Vognmænd i 1947. »Uden at freden dog har sænket sig over vognmændenes foreningsdannelse i de efterfølgende år,« smiler Tim Hansen.

En uges tur til Bruxelles og hjem Vognmændenes arkiv i Århus rummer også vidnesbyrd om vognmændenes dagligdag. »Jeg har fx fundet en lang beretning om en lastbiltur fra Holbæk til Bruxelles i 1931. Hvert eneste stop og udgift i danske, tyske, hollandske og belgiske penge er sirligt nedfældet i skråskrift i en regnskabsbog. Afgangen var mandag 19. oktober 1931 kl. 8 om morgenen og hjemkomsten var lørdag eftermiddag kl. 15. Samlet udgift 482, 59 kroner – heraf 80 kroner i fortjeneste. Desværre er vognmanden ukendt.« Interesserede kan få mere at vide på erhvervsarkivets hjemmeside www. daisy.sa.dk

Snerydning ca. 1950, udført af vognmand Harry Jørgensen, Vester Skerninge, Fyn. Bilen en Triangel, formodentlig en T38 model.

Triangels sidste lastbil løb af båndet i 1959.

Bemærk trekanten på toppen af førerhuset, som vippes op, når bilen havde trailer eller anhænger.

JANUAR 2011

Vognmændene slutter sig sammen I januar 1947 klargør jødiske aktivister et amerikansk passagerskib, de kalder Exodus, til sejlads til det britiske mandatområde Palæstina.

I Paris forhandler de allierede med de slagne aksemagter om bl.a. krigsskadeerstatninger. Herhjemme skaber isvinteren knaphed på fødevarer og brændsel, og 10.000 husmødre går i protestmarch over mangelsituationen til Christiansborg.

Og i København samles en gruppe vognmænd fra hele landet for at danne den første landsforening for at stå

sammen over for myndighederne og lovgivningsmagten.

Der er brug for en fælles optræden i sager om prisfastsættelse, brændstofrationeringen, erstatning for beslaglagte køretøjer og importen og fordelingen af lastvogne styret af forsyningsministeren. Desuden er der ønske om indmeldelse i Dansk Arbejdsgiverforening og medlemskab af den nordiske lastbilunion.

5.000 vognmænd i landsforening Stiftelsen af LDV – Landsforeningen

Øllet skulle jo også frem i rationeringstiderne lige efter krigen. Her en Ford V8 fra 1936/37 med gasgenerator fra Wiibroe Bryggeriet i Helsingør.

Da Sæd grænseovergang syd for Tønder blev åbnet for eksportbiler kunne især vestjyder smutte hurtigere til Tyskland. Her er det fiskeeksportør Poul Fischer-Jensens MAN 750, der i 1961 lige venter lidt. Bilen har ”fattigmandsboggie”, d.v.s. 3 akslet forvogn, med enkelt hjulmonteret 3 aksel (derfor ses denne aksel ikke på billedet).

Vognmand Poul Thomsen, Esbjerg, og en chauffør holder hvil et sted i Jugoslavien sidst i 50’erne. Bilen er en Henschell HS120 trækker med køletrailer (125 hk).

Et mindre uheld med en af Aabenraa-vognmanden TH. Lawaetz ’ lastbiler, en Volvo Viking (L385), og han "reddes" af en Zonen-kranbil. Billedet er fra 1958.

JANUAR 2011

af Danske Vognmænd – formodes at være pr. 1. januar 1947.

Der eksisterer ikke et stiftelsesdokument, men de første avisartikler om vognmændenes sammenslutning dukker op i nogle aviser i slutningen af januar måned, hvor avissiderne ellers domineres af omtaler af en af de største danske flykatastrofer nogensinde. Et hollandsk passagerfly på vej mod Stockholm styrter 26. januar ned i Kastrup Lufthavn og alle ombord omkommer heriblandt den svenske arveprins, Gustav Adolf, den amerikanske sangerinde Grace Moore og sangerinden Gerda Neumann.

Avisomtalen af vognmændenes landsforening er beskeden, men mere end 50 dagblade og lokalaviser bringer dog nyheden med overskrifter som ”Landets 5.000 vognmænd danner

dtl magasinet

29

Sækkene er på en højtlæsset Bussing lastbil fra Jens Konrad, Silkeborg. Disse Bussing lastbiler (fra DAB i Silkeborg) blev leveret som chassis med snude og forskærm, resten blev så bygget op i Danmark. De første eksemplarer efter krigen til ca. 1950 som her gengivet havde 125-145 hk dieselmotorer.

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

landsorganisation” og ”Alle danske vognmænd slutter sig sammen”. Aviserne skrev, at 150 delegerede mødtes i Studenterforeningen i København, og de repræsenterede 83 foreninger med 5-6.000 Medlemmer. Man vedtog at sammensmelte fem organisationer til én, som ”i kraft af sit medlemstal kan optræde med styrke og myndighed.”

De fem organisationer var Kjøbenhavns Vognmandslaug, tre centralforeningerne for de jyske byer, Fyn og Bornholm samt Landsforeningen af Fragt- og Vognmænd i Danmark.

Det første dokumenterede hovedbestyrelsesmøde i LDV holdes 12. juli 1947 i Odense, og man diskuterer bl.a. arbejds- og lønforhold for chauffører og kuske, samlet i Dansk Arbejdsmands-

HOLD DAMERNE UDENFOR

Lastbilen i marken er fra O.C. Nielsen, Haslev, en stor dansk vognmand 50'erne og 60'erne. Billedet af en af hans biler er fra ca. 1956, en Mercedes L3500/L311 med 100/115 hk. Da det ser ud til at være korn på ladet, får den helt sikkert et overlæs.

Denne prægtige Renault anno 1946 er fra vognmand Kaj Jørgensen, Vedde.

forbund. Desuden lægges op til det første delegeretmøde i oktober også i Odense. Det overlades til et af medlemmerne, vognmand Kirkegaard, at træffe de nødvendige praktiske foranstaltninger efter aftale med landsforeningens kontor.

Organisationen er i arbejdstøjet!

Billederne er stillet til rådighed af ITDs Historiske Transportarkiv, der rummer 35.000 billeder fra årene 1925 op til i dag. Billederne er registreret efter vognmandsfirmaer og indsat i ringbind, der er placeret i ”Krønikelokalet” hos ITD i Padborg. Transportarkivet rummer også en samling af teknobiler, protokoller og gamle tidsskrifter. Arkivet holdes ajour af historisk konsulent Bjørn Kjer, Haderslev. Arkivet tager imod henvendelser fx fra vognmandsforeninger fortrinsvis på fredage.

I forbindelse med tilrettelæggelsen af LDVs første delegeretmøde i oktober 1947 udspillede der sig en kort debat om ægtefællernes tilstedeværelse – alle damer naturligvis.

Debatten er skrevet ned fra ord til anden – og fortjener den fulde gengivelse: Laur. Nielsen, Nordre Birk: ”Jeg forstaar paa Formanden, at man fremtidig vil gøre noget ud af Møderne indenfor Landsforeningen.

Det er ogsaa glimrende at invitere prominente Personer med, men jeg synes ikke, vi skal have Damer med.

Det er den eneste Udflugt vi har, og skulde vi saa paa den Dag have Damerne med – Nej, og atter Nej! August Larsen, København: ”Jeg vil ikke som den sidste Taler sige, at vi ikke skal have Damer med, men jeg synes, det var mest rigtigt, at vi holdt Møder nogle Aar endnu, før vi tillader os at tage Damerne med. Lad os være enige om at faa Retningslinjerne fastlagt og faa fart over feltet, saa det kan gavne os alle. Saa kan vi altid tage Damerne med, naar der kommer rolige tider….

Derefter gik forsamlingen over til næste punkt på dagsordenen.

Nordjysk Vognmandsforening

Østjyllands Vognmandsforening

Nordjysk Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Østjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Lørdag den 19. marts 2011 kl. 13.00 på Hotel Viking Aqua Spa & Wellness Resort, Frederikshavnsvej 70-72, 9300 Sæby

Tirsdag den 8. marts 2011 kl. 18.30 på Laasby Kro, Hovedgaden 49, 8670 Låsby

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før

alforsamlingens afholdelse.

generalforsamlingens afholdelse.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.

På foreningens vegne

Flemming Møller Jensen, Formand

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generIflg. § 16 i vedtægterne skal kandidatforslag være foreningen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.

Det vil i år være advokat Jacob Forman, der holder foredrag om ”Vognmand og retssikkerhed – eller mangel på samme” På foreningens vegne

Jørgen Buhl, Formand

30

dtl magasinet

JANUAR 2011

Lang foreningshistorie Vognmænd har en meget lang foreningshistorie.

Det kan man blandt andet læse om i Kjøbenhavns Vognmandslaugs beretning ”Slid og Slæb”, skrevet af oldermand Bent Heick Hansen i anledning af laugets 500 års jubilæum i 1978.

Netop laugsdannelsen i Danmark var vigtig for foreningsdannelsen rundt omkring i landet.

Det fremgår bl.a. af Midtjyllands Vognmandsforenings beretning, ” Fra én til hundrede af heste – træk af 100 års vognmandshistorie i Viborg og Omegn”, skrevet af Ronald Nielsen, da foreningen fejrede 100 års jubilæum i 2009.

En del vognmandsforeninger rundt omkring i landet har rundet de 100 år. Ældst kendte er Kjøbenhavns Vognmandslaug med mere end 500-år på bagen.

Et krav om medlemskab af et laug blev ophævet i midten af 1800-tallet, hvor det så må formodes, at man i stedet begyndte at samle sig i lokalforeninger, som vi stadig kender i dag. Det ser ud som om, at de første til at organisere sig var by-vognmændene, og først senere samlede omegnsvognmændene sig i foreninger. Derfor

har der været to foreninger omkring de fleste større danske byer.

Vognmandsforeninger inden for de enkelte landsdele sluttede sig så sammen i centralforeninger, som dækkede landsdelene, og som man betragtede som en slags hovedorganisation. En af de mest kendte er Centralforeningen af Jyske Vognmænd.

Siden 1920’erne har der også eksisteret en landsdækkende organisation under navnet ”Landsforeningen af Automobilkørende Fragtmænd” og siden 1930’erne en organisation med navnet ”Landsforeningen af Fragt- og Vognmænd i Danmark”. Medlemskabet var formentlig begrænset til de vognmænd, der kørte koncessioneret fragtmandskørsel og omnibuskørsel, idet disse transporttyper allerede på det tidspunkt var underlagt en lov fra 1927 om Omnibus- og Fragtmandskørsel, som krævede særlige tilladelser.

Det blev imidlertid en helt anden samling af erhvervet, der blev forløberen til LDV, senere DV (1985) og senest DTL (1999).

Forløberen I august 1935 blev der holdt en

På Århus Havn udskibes smør. Den synlige kølevogn er en Volvo Viking L385 , så billedet er nok fra 1956/57, på trods af hestevognene. De blev frem til starten af tresserne brugt ved arbejdet på de danske havne.

konstituerende generalforsamling for en sammenslutning ved navn ”Fællesrepræsentationen af Danske Vognmænd”. Denne fællesrepræsentation blev dannet af Centralorganisationen af Vognmænd i København og Omegn, Kjøbenhavns Vognmandslaug, Centralforeningen af Jyske Vognmandsforeninger og Centralforeningen af Vognmandsforeninger i Fyns Stift – og yderligere var tilslutning anmeldt fra Kronborg Vognmandsforening samt Centralforeningen for Bornholm.

Fællesrepræsentationens opgave var at fremme vognmændenes samarbejde over hele landet

og at værne om deres interesser ”med alle til rådighed stående midler”. Særligt skulle bestyrelsen være opmærksom på, når der på Rigsdagen blev forelagt love, der berørte vognmandsstandens interesser og straks, når man mente det nødvendigt, at søge foretræde for lovgivningsmagten.

Fællesrepræsentationens bestyrelse bestod af centralforeningernes formænd, men den var ikke en egentlig hovedorganisation, idet lokalforeningerne mv. fortsat havde deres fulde suverænitet.

Fællesrepræsentationen eksisterede gennem sidste halvdel af 1930’erne frem til 1947.

Vestjyllands Vognmandsforening Vestjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Ribe Amts Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Lørdag den 5. marts 2011 kl. 10.00 på Westergaards Hotel. Bredgade 12, 6920 Videbæk

Lørdag den 5. marts 2011 kl. 09.30 på Hovborg Kro, 6682 Hovborg

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før

generalforsamlingens afholdelse.

generalforsamlingens afholdelse.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling,

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling,

skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering

skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering

senest 10 dage før generalforsamlingen.

senest 10 dage før generalforsamlingen.

På foreningens vegne

Poul Jørgensen, Formand

Efter generalforsamlingen indbydes til medlemsfest kl. 18.00 i Hovborg aktivitetshus.

På foreningens vegne

Jens Peter Jensen, Formand

JANUAR 2011

dtl magasinet

31

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER Af Martin Broberg | Fotos: Nils Lund Pedersen

”Langeskov-banden”, f.v. John Bergholdt, Kaj Nielsen og Martin Danielsen.

Langeskov leverer transportformænd Den lille by er arnested for fynske ”lynafledere” til ”Organisations-Danmark”

32

dtl magasinet

Hvad har busvognmændenes formand tilfælles med DTLs første formand og med et nuværende bestyrelsesmedlem i DTL? De er alle fra Langeskov, en lille fynsk by mellem Odense og Nyborg med ca. 5.000 indbyggere.

For John Bergholdt (formand for Danske Busvognmænd), Kaj Nielsen (formand i DTL 1999-2002 og i dag formand for Fyns Amts Vognmandsforening) og Martin Danielsen (bestyrelsesmedlem i DTL og formand for DTLs uddannelsesråd) driver alle deres forretning fra Langeskov, hvor de har holdt til i årtier. ”Langeskov-banden” er de blevet kaldt, og de bedyrer alle, da DTL Magasinet sætter de tre mænd stævne i byen, at det er et pudsigt og tilfældigt sammentræf, at Langeskov er det nærmeste, man kommer Danmarks organisationsby nr. 1 for transporten.

For de tre er ikke blevet inspirerede af hinandens politiske indsats i såvel lokalområdet som i Danmark.

Men alligevel er der en sammenhæng mellem Langeskovs beliggenhed og følelsen af at kunne flytte noget politisk for sin branche på landsplan.

Forener sjællændere og jyder John Bergholdt: »Vi kender hinanden og er ofte løbet ind i hinanden i København eller på messer. Verden er lille i transportbranchen (her skyder Martin Danielsen ind, at verden især er lille i organisationsverdenen), men vi kan forene sjællændere og jyder. Vi kan som fynboer binde kulturer sammen. Det at være fynbo er at være lynafleder i spændte sammenhænge,« siger busformanden.

Kaj Nielsen sidder også med følelsen af fynsk selvtillid, når det gælder at begå sig over for alle i Danmark: »En fynbo kan forene de to verdener. Og så har vi vores humor. Jeg har i hvert fald bemærket, at humor klarer mange ting på Christiansborg.« Martin Danielsen understreger, at de tre er valgt af medlemmerne i hele landet og derfor ikke som sådan skal kæmpe den fynske sag. »Men sidder vi i en sag, hvor fynske interesser kan gavnes, tager vi selvfølgelig imod det. Andre fordele får branchens fynske medlemmer ved, at de får større indblik i, hvad der foregår, fordi vi er aktive i organisationsverdenen,« siger han.

JANUAR 2011

John Bergholdt: »Vi kan som fynboer binde kulturer sammen.«

Martin Danielsen: »Man får nogle andre udfordringer end i virksomheden – det er fx det politiske og taktiske spil i forhandlingerne.«

Kaj Nielsen: »Vi ligger godt her.«

Geografisk midtpunkt Fyn har i årtier været steder for politiske landsmøder. Alle kender Hotel Nyborg Strand, der ligger små 10 minutters kørsel fra Langeskov, og også Middelfart er efterhånden kommet godt med på landkortet, når virksomheder, organisationer og partier vil samle sine ansatte eller tillidsfolk fra hele landet. Fyn er en overskuelig afstand for alle. »Vi ligger godt her. Jeg har tit tænkt på Egon Sørensen i Hanstholm (kendt DTL-kredsformand, red.), at han har haft langt til alt, hver gang han skulle noget.

Som fynbo føler man ikke afstandene i Danmark, selv om vi gør grin med, at når en fynbo skal køre over 15 km, så skal det planlægges,« siger Kaj Nielsen.

John Bergholdt glæder sig hver gang, når en forening eller virksomhed lægger sit landsarrangement på Fyn. »Hver gang det sker, gavner det Fyn. Jo oftere et område nævnes på søgemaskinerne, jo mere bliver det også kendt. Jeg håber, det også betyder flere turister til området. Det ene smitter af på det andet, og man skal altid se sig selv i en større sammenhæng,« siger han.

tionsarbejdet, for de er alle – eller har været – direktør i deres egne relativt store transportvirksomheder?

råbe voldsomt op om sager. Men så har politikerne ikke den fornødne ro til at gøre sagerne færdige.«

Martin Danielsen: »Man får for det første et kæmpe netværk. For det andet får man nogle udfordringer, som man ikke møder i sin virksomhed – det er fx det politiske og taktiske spil i forhandlingerne. Jeg kan efter otte år i DTLs bestyrelse genkende ting i medierne fra andre brancher. Man får evnen til at kigge bag om tingene.« John Bergholdt: »Organisationsarbejdet tænker jeg ikke på som arbejde. Men det er den bedste læreplads, jeg har haft. Man kommer med sine gode visioner, men man finder ud af, hvad der er politisk muligt. Man skal også kende sin besøgelsestid. Det er svært at forklare medlemmer, for Familien Danmark kan jo ikke se, hvad vi laver bag linjerne.

Forståelsen hos nogle medlemmer slipper op, før vi når målstregen med politikerne. Der er også nogle organisationer, der føler en voldsom trang til at

Kaj Nielsen: »Jeg er enig med John. Man skal ikke hidse sig op, og jeg ved også, at det er meget nemmere at føre noget ud i livet, hvis en beslutning er truffet i fællesskab rundt om bordet. Det er en landvinding, når man får folk trukket op rundt omkring bordet – det kommer der guldkorn ud af.« Det er dog ikke kun seriøse erfaringer og oplevelser, som de tre Langeskov-ledere har fået ud af deres virke for person- og godstransporten i Danmark. Vi lader Kaj Nielsen få det sidste ord: »Jeg skulle som DTL-formand til en generalforsamling i Finland. Jeg havde fået to identiske gaveposer med fra lufthavnen – og jeg tog den forkerte med mig til generalforsamlingen. Så jeg gav en mandlig finsk formand en pose med nylonstrømper og parfume!

Jeg har ikke set formanden siden. Hvad han har tænkt bagefter, ved jeg ikke.«

Organisationsarbejde en god læreplads Fyn profiterer af sin beliggenhed generelt, mens øen på transportområdet nyder godt af den viden, som de får fra deres tillidsvalgte i Danske Busvognmænd og DTL. Men hvad får de selv ud af al den tid, de bruger på organisa-

JANUAR 2011

» Det at være fynbo er at være lynafleder i spændte sammenhænge.« dtl magasinet

33

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Har du styr på momsen?

DTLs samarbejdspartner Deloitte orienterer om nye momsregler Af partner Lone Friis

Deloitte-partner Lone Friis orienterer om nye momsregler.

For mange virksomheder er alt det med moms og afgifter en mindre spændende del af hverdagen.

Reglerne ændres løbende, så det kan også være svært at følge med i, hvad der rør sig på området.

Så her er en håndsrækning i form af en artikel om, hvad der er oppe i tiden på momsområdet. Faktisk kan der for mange virksomheder lige nu være nogle muligheder for at opnå nogle forbedringer: Fast ejendom Fra januar 2011 er der sket nogle væsentlige ændringer i reglerne for moms på fast ejendom. Ændringen betyder, at den hidtidige momsfritagelse for moms på levering af fast ejendom delvist er ophævet.

I praksis betyder de nye regler, at der er indført moms på salg af nye bygninger.

Det gælder også eventuelt tilhørende jord og byggegrunde. Al anden levering af fast ejendom er dog fortsat fritaget for moms.

Hvornår er en bygning ny?

En bygning defineres som ny, når: • leveringen af bygningen sker inden første indflytning/inden bygningen tages i brug • der i væsentligt omfang er udført til-/ombygningsarbejde • leveringen af bygningen sker mindre end fem år efter bygningens færdiggørelse.

Det sidste kriterium er med til at sikre, at sælger ved ibrugtagning af ejendommen før levering til køber ikke har mulighed for at undgå at betale moms ved levering af nye bygninger.

Når en ejendom ikke er ny eller ikke længere er ny, er levering af ejendommen fritaget for moms.

Hvad er væsentligt til-/ombygningsarbejde?

En til- eller ombygning anses for væsentlig, når:

34

dtl magasinet

• værdien eksklusive moms af til-/ ombygningsarbejdet overstiger 50 procent af den ejendomsværdi, der er fastsat af SKAT før til-/ombygningen • eller værdien eksklusive moms af til-/ombygningsarbejdet overstiger 25 procent af nævnte værdi ved levering af en bygning med tilhørende jord.

Det er værd at bemærke, at der i nogle situationer er valgfrihed mellem at anvende salgssummen og ejendomsværdien i forbindelse med vurderingen af, om det udførte til- og ombygningsarbejde er af væsentligt omfang.

Hvis tilbygningen leveres sammen med den eksisterende bygning, vurderes om omfanget af tilbygningsarbejdet er væsentligt.

Gælder de nye regler også for privatpersoner?

De nye regler er gældende for momspligtige personer. Det betyder, at privatpersoner som handler i privatregi som udgangspunkt ikke er omfattet af de nye regler, medmindre de udstykker mere end tre grunde og dermed optræder som virksomhed. Øget momsfradrag for omkostninger til hotel 1. januar trådte der nye regler i kraft i forhold til momsfradrag for hotelomkostninger. Det betyder, at der nu er mulighed for 50 procent fradrag af momsen på udgifter til hotelovernatninger, hvis udgiften er afholdt i forbindelse med den momspligtige virksomhed. Det har indtil 2011 været muligt at fradrage 25 procent af momsen på omkostninger til hotel.

Momsrefusion Fra 1. januar 2010 blev der indført en ny procedure for refusion af moms afholdt i andre EU-lande. Det betyder, at alle anmodninger om momsrefusion fra andre EU-lande nu skal foretages elektronisk via SKATs TastSelv-portal

(samme sted som man angiver moms).

Fristen for anmodning om momsrefusion er 30. september i året efter det år, der søges om momsrefusion for.

Det betyder, at fristen for momsrefusion for fakturaer, der er udstedt i 2010 er 30. september 2011.

Da indførelsen af de elektroniske systemer for momsrefusion har givet problemer hos de forskellige myndigheder, er fristen for momsrefusion for fakturaer udstedt i 2009 dog blevet udskudt. Det betyder, at den nye frist for anmodning om momsrefusion for fakturaer udstedt i 2009 er forlænget til 31. marts 2011.

Møde- og gæstebespisning EU-domstolen har for nyligt afsagt dom i en sag om fradrag for moms på møde- og gæstebespisning. SKAT har derfor i efteråret 2010 udsendt et styresignal med retningslinjer for virksomheder, hvor de ekstraordinært kan søge om genoptagelse om hovedparten af den moms, der har været på udgifter til mad ved møde- og gæstebespisning i egne lokaler.

Dommen betyder, at man som virksomhed nu har mulighed for at få fradrag for momsen på bespisning i forbindelse med: • Bespisning af forretningsforbindelser i forbindelse med møder • Interne møder, hvor der er et fagligt indhold i mødet – også undervisning.

Det er i begge situationer en betingelse, at bespisningen er foregået i virksomhedens egne lokaler.

Virksomheder, der ikke tidligere har taget fradrag for moms på omkostninger til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte i egne lokaler, eller har beregnet udtagningsmoms af disse omkostninger kan nu søge om genoptagelse hos SKAT for momsen af disse udgifter.

Man har som virksomhed mulighed for genoptagelse i forbindelse med

JANUAR 2011

NAVNE & NOTER møde og gæstebespisning i de situationer, hvor man har haft egen kantine, der har leveret mad til kundemøder eller interne møder i virksomhedens egne lokaler, eller hvis virksomheden til de samme formål har købt mad udefra, som også blev indtaget i virksomhedens egne lokaler.

Kravet skal kunne dokumenteres af virksomheden. Det er dog endnu uvist, hvor strenge krav SKAT vil stille til dokumentationen af kravet.

Hvilke perioder kan der søges om genoptagelse for, og hvad er fristen?

Virksomheder kan til og med 4. april 2011 søge om ekstraordinær genoptagelse for perioder, hvor angivelsesfristen for momsen ligger inden for de sidste ti år.

Hvis SKAT modtager en anmodning om genoptagelse efter 4. april 2011, gælder den almindelige treårsforældelse.

Kan det betale sig at rejse et krav?

I situationer, hvor der er tale om en forholdsvis lille udgift til moms til møde- og gæstebespisning kan virksomheder være i tvivl, om det ressourcemæssigt kan betale sig at opgøre et eventuelt krav til SKAT.

JANUAR 2011

Det er dog værd at bemærke, at en tilbagebetaling af moms vil blive forrentet af SKAT fra det tidspunkt, hvor virksomheden oprindeligt har indbetalt momsen til SKAT. I mange situationer kan der derfor blive tale om betydelige beløb alene i renter, hvis man som virksomhed ikke har taget fradrag for moms til omkostninger til møde- og gæstebespisning.

Er du er i tvivl, om det kan betale sig at opgøre et eventuelt krav i forbindelse med møde- og gæstebespisning, så anbefaler vi, at vi tager en snak om dette, og de muligheder styresignalet giver for tilbagebetaling.

På samme måde er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte din lokale momskonsulent hos Deloitte, hvis du har spørgsmål til moms generelt. Du kan kontakte os på telefon 3610 3636. Vi hører gerne fra dig!

TUR skifter navn og formand Fra årsskiftet har TUR taget navneforandring fra Transporterhvervets UddannelsesRåd til Transporterhvervets Uddannelser. Som konsekvens af navneændringen ændres ”Rådet” til TURs ”Bestyrelse” i vedtægterne for Transporterhvervets Uddannelser. Men i daglig tale fastholdes forkortelsen TUR. Samtidig har TURs formand gennem to år Jan Aage Hansen, 3F, overdraget posten til chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI. Jan Aage Hansen er fremover næstformand. Niels Henning Holm Jørgensen har mange års erfaring med transportuddannelserne. Han har bl.a. været TURs sekretariatschef frem til 2008.

Dyrere uddannelser Han konstaterer med beklagelse, at transportuddannelserne bliver dyrere som en konsekvens af regeringens finanslov. I 2011 bliver det dyrere at deltage i et AMU kursus. Med regeringens nye finanslov følger der et loft over, hvad seks ugers selvvalgt uddannelse via AMU må koste.

Dermed bliver mange af de mest populære kurser inden for transportområdet for dyre og kan ikke tages af ledige – og det er kurser, der ellers tidligere er blevet flittigt brugt til at få certifikater til brug i en transportvirksomhed. »Når AMU uddannelse bliver så markant dyrere eller ikke længere er til rådighed for ledige, får mange virksomheder svært ved at rekruttere de nødvendige medarbejdere. Det vil få tydelige konsekvenser for transportbranchen,« siger den nye formand.

Ny assistent i Bruxelles Det kan være værd at regne efter, om der er penge at hente efter ændringer af momsreglerne for fx hotelovernatninger og mødebespisninger.

1. februar afløses stagiare Britt Filtenborg Hansen af svenske Peter Tillman på DTLs kontor i Bruxelles.

Han er 25 år og kommer fra Trelleborg, Sverige. Han studerer Master i Business Administration i Jönköping med fokus på International Logistics and Supply Chain Management. Peter har haft erfaring som speditør og gaffeltruckfører, ligesom han har læst virksomhedsøkonomi på sin bachelor. Peter kommer fra et speditørhjem og har haft en livslang interesse for transport og logistik.

dtl magasinet

35

RENAULT

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

TRUCKS DELIVER 04/12/07 13:14:36

NY RENAULT MASTER

HAR DET HELE OG PLADS TIL MERE

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

04/12/07 13:14:36

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

www.renault-trucks.dk

DTL Mag 1207 #Final.indd 40

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

2011

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

ÅRETS VAREB IL

04/12/07 13:14:36