Issuu

ISSN - Nr.: 1396 – 88803

Diakoni for

mænd

Indhold Mandlig diakoni og diakonske mænd

4-7

Hvordan projektet Mand og Mand i mellem opstod i Oase Danmark

8-11

Mand og mand imellem

12-13

Det er et åbent fællesskab med plads til flere

14-15

Herresalonen i Frederikssund

16-17

Et fællesskab bygget med værktøj og kaffe

18-19

Kirke Care, Gårdsangerne og Assist – fra Hillerød

20-22

Mænd vil også gerne være frivillige i genbrugsbutikken

23-25

Menighedsplejen i Danmark ... på Facebook

Ny antologi om eksistentiel og åndelig omsorg

Om Sammen Sammen er Menighedsplejen i Danmarks blad, hvor vi behandler diakoni i forskellige temaer og viser hvordan den kommer til udtryk rundt om i Danmark og verden. Artikler, idéer og forslag til temaer og indhold kan sendes uopfordret til ansvarshavende redaktør. Deadline for næste nummer er 1. januar 2027

Forsidefoto: Fra diakoni-projektet Assist i Hillerød Redaktion: Generalsekretær Mette Møbjerg Madsen (ansv.) Layout: Anja Richardt Krabbe Marketing & Design ISSN - Nr.: 1396 – 88803

Leder

En lukket klub eller et inkluderende fællesskab Jeg har efterhånden været i mange kirker, hvor der er blevet etableret fællesskaber for mænd med mere eller mindre sjove titler. I Løsning og Korning sogn hedder mandefællesskabet ’Bibel og Burger – en aften kun for mænd’. I samme kirke finder man også fællesskabet ’Cafe Q’, som er et fællesskab kun for kvinder. I Frederikssund kirke hedder mandefællesskabet ’Mandesalonen’, som signalerer, at det er et fællesskab, hvor samtalerne ikke er lig dem, der foregår i et omklædningsrum for mænd. Jeg er barn af 70’erne, hvor børn blev klædt i patchwork eller brunt, for at signalere, at der ikke var forskel på kønnene, og man kunne være en piget dreng eller en drenget pige. I den kontekst kan det godt undre mig, at man har brug for at lave kønsopdelte fællesskaber i kirken, og ikke kan finde et fællesskab med plads til begge køn. Er der virkelig så stor forskel på kønnene, at der er brug for at lave aktiviteter hver for sig? Risikerer man ikke at lave en lukket klub, der fremmer en negativ kultur mod det andet køn?

Jeg har arbejdet i flere kirker, hvor nye fællesskaber i kirken har taget mange år at opbygge. I forhold til mandefællesskaber, har jeg oplevet at det kun har taget et par måneder at sprede budskabet og få en god gruppe af mænd til at deltage, så længe der er frokost på programmet. Ubevidst har diakonale aktiviteter i kirken ofte været rettet mod kvinder i form af strikkegrupper, foredrag eller samtalegrupper, som oftest tiltaler flere kvinder. Det at lave en eksklusiv gruppe for mænd gør, at de tør deltage, og det kan måske på sigt gøre, at mændene i fremtiden vil være mere aktive i kirken, og bidrage til udviklingen af fællesskaber, hvor begge køn er velkomne. Kun for mænd: www.youtube.com/watch?v=1l17eVOJiVk

Mette Møbjerg Madsen Generalsekretær

Efterhånden, som jeg har besøgt flere og flere kirker med succesfulde mandefællesskaber, er jeg kommet frem til, at der i den tid, som vi lever i nu, er brug for særlige fællesskaber for mænd, hvis de skal føle sig hjemme. Statistikkerne viser med al tydelighed, at det generelt er svært for den nuværende generation af mænd at danne nye venskaber, hvis de mister gamle venner. Ligeledes er det svært for dem at tale om deres følelser, hvis deres ægtefælle falder bort. Dødeligheden blandt enlige mænd taler sit tydelige sprog. Der er altså et stort behov for at skabe fællesskab for enlige mænd. Men fællesskab, hvor der er plads til at tale om følelser, og ikke fællesskaber, som dem, der nogle gange finder sted i et omklædningsrum. Jeg tror dog det er vigtigt, som Mette Dansøn skriver i sin artikel, at der bliver lavet nogle rammer for fællesskabet, så fællesskaberne forbliver inkluderende. Så der er plads til at præsten eller andre kan henvise til gruppen via begravelsessamtaler eller sjælesorgssamtaler. En anden ting, som kan være relevant er, hvor hurtigt disse fællesskaber er blevet til en succes i mange kirker. 3

Mandlig diakoni og diakonske mænd Det ekstreme køn Mandeforsker Kenneth Reinicke har beskrevet manden som det ekstreme køn. De fem procent med mest magt og indflydelse i Danmark er hovedsageligt mænd, og de fem nederste procent på den sociale rangstige er i udpræget grad mænd. I toppen har vi politikere, generaler, direktører, biskopper og andre med uniformer, der inviteres til nytårsgalla på Amalienborg eller lignende. I bunden har vi indsatte i danske fængsler (92 % er mænd), misbrugere, hjemløse, selvmordere, langtidsindlagte på psykiatriske afdelinger m.fl.

Af Stiftspræst for diakoni i Viborg Stift Steen Hedemann Andreassen

Mænd har sværere ved at håndtere skilsmisser og overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen. Det første skyldes, at det oftest er kvinden, der holder sammen på parrets eller familiens sociale relationer. Det andet skyldes, at flere mænd end kvinder har utrolig megen identitet knyttet til arbejdslivet. Kvinder får gennemsnitligt bedre karakterer end mænd. Flere kvinder end mænd forlader udkantsområderne og rejser til de større byer for at videreuddanne sig. Det betyder, at mange mænd sidder alene tilbage i yderområderne – og ingen kvinder vil have disse ’tabere’. Ja, vi har i dag kvinder, der foretrækker at få børn uden at leve sammen med sæddonorerne. Kenneth Reinicke gør opmærksom på det paradoksale i, at det er mænd, der har skabt p-pillen, teknologien og velfærdsstaten, så kvinder i dag er økonomisk frie og kan leve uden en mand i huset. Selv tilhører jeg den store midtergruppe af mænd, der har været privilegeret at være mand i vores levetid. Aldrig tidligere i verdenshistorien har der nemlig 4

eksisteret så gode tider for at forene ægteskab, familieliv og arbejdsliv for mænd. I min levetid er det blevet muligt for mænd at være refleksive, leve i jævnbyrdige parforhold, være nærværende fædre, der engagerer sig i børnenes og familiens sociale liv, samt deltage i gode fællesskaber uden for hjemmet.

Hvor er mændene i kirken? I dag har jeg holdt foredrag for menighedsrådsmedlemmer og ansatte i et sogn. Ud af 15 var der en mand. Der er oftest flere kvinder end mænd til stede til de arrangementer, jeg deltager i rundt omkring i Viborg Stift. Hvor er mændene henne i kirken? Rigtig mange trænere i fodboldklubber og alle mulige andre idrætsklubber er mænd. Selv om mange af dem også er på arbejdsmarkedet, har de tid og overskud til at træne børn og unge. Det er en måde at betale tilbage på, for de har sat pris på, at der var frivillige trænere, der stillede sig til rådighed, da de selv var børn og unge. Hvis mændene er fædre, er det også en skøn måde at

I vores sorggrupper er en eller to ud af 8-9 deltagere måske mæd. Det skyldes næppe, at mænd ikke sørger over tabet af en ægtefælle.

være sammen med deres børn på. Disse trænere tilhører ikke de ’ekstreme mænd’, men samme midtergruppe som undertegnede. Masser af (travle) mænd engagerer sig altså i idrætslivet (og andre steder), men hvorfor ikke i kirken? I vores sorggrupper er en eller to ud af 8-9 deltagere måske mænd. Det skyldes næppe, at mænd ikke sørger over tabet af en ægtefælle. Skyldes det snarere, at mænd ikke har det samme behov for at sætte ord på sin sorg eller er mere blufærdig i forhold til at vise sin sorg? Som konsekvens af ovenstående tanker har vi i Viborg Stift forsøgt at udvikle nogle tilbud, der er særligt målrettet mænd.

Mandefællesskaber Der er Herreværelset, Karlekammeret, Mænds Morgenbord og hvad de forskellige fællesskaber nu kalder sig. Fælles for dem er, at de mødes til rundstykker og efterfølgende foredrag eller foredrag og efterfølgende frokost. Måske besøger mændene nogle af mødegangene

en virksomhed eller lignende, hvor en af mændene har haft sit virke, og måske er der hvert halvår en udflugt til en særlig destination. Vi ønsker også at udvikle andre former for mandefællesskaber. Det kan være madkurser, spisefællesskaber, motionsgrupper m.v. I genbrugsbutikker og i vores madspildsprojekt er der mænd, der tømmer dødsboer eller henter madspild i byens butikker. Det er Y´s Men, der har taget initiativ til det lokale mandefællesskab. Det er mænd, der har vist interesse for at blive frivillige i vores næste projekt ’Nabohjælp’, hvor frivillige tilbyder hjælp med diverse praktiske opgaver i privates hjem og haver. På en kirkegård kan mænd opsætte bistader og passe dem. Mandekor kan etableres, hvis man har en dygtig dirigent. Ved en kirke er der et vedligeholdelsesteam af mænd, der forestår en række småreparationer- og vedligehold. I et sogn er der en netværksgruppe for erhvervsaktive mænd.

Fortsættes side 6  5

 Fortsat fra side 5

Et sted var der en gruppe unge, der var på vej ud på et skråplan. En pensionist med et stort værksted kontaktede nogle jævnaldrende mænd, og de inviterede de unge ind i værkstedet. De erfarne mænd lærte de unge at bruge forskelligt værktøj, og samværene gav mulighed for gode samtaler på tværs af generationerne.

For både mænd og kvinder, der er alene, kan det være meget nemmere at deltage i et fællesskab, hvor alle andre deltagere også kommer alene.

Mulighederne er mangfoldige. For både mænd og kvinder, der er alene, kan det være meget nemmere at deltage i et fællesskab, hvor alle andre deltagere også kommer alene. Som enlig mand eller kvinde kan det være langt sværere at deltage i fællesskaber eller fester, hvor andre kommer som par. En anden motivation for at tilbyde kønsopdelte fællesskaber går på, at mandefællesskaber fokuserer på andre temaer end kvindefællesskaber. Indholdet og samtalerne bliver mere relevante og vedkommende, når alle andre deltagere er mænd.

Livsfortællingsgrupper Da sorggrupper ikke er et tilløbsstykke for mænd, har vi i stedet haft held til at samle mænd i livsfortællingsgrupper, hvor der er plads til 7-9 mænd. Første gang, vi mødes, fortæller vi om de ca. syv år, der går forud for vores fødsel. Anden gang fortæller vi om førskoletiden. Sådan fortsætter vi med at fortælle om de følgende 7-10 år, indtil alle får fortalt hele deres liv. Det er et genialt tilbud til mænd. Vi begynder i det ufarlige, nemlig før vi fødes og med førskoletiden og skoletiden. Her har vi haft begrænset indflydelse på livets gang. Det er først, når vi bliver voksne, at vi bliver skilt, fyret, mister ægtefælle osv. Vi begynder i det ufarlige og opdager, at vi, ved at fortælle vores livshistorie i en gruppe, ’fortykker’ vores historie, fordi de andres fortællinger giver associationer til vores egen erindring. Jo flere gange, vi samles, opbygges tilliden i gruppen, og det bliver lettere at fortælle og være i det svære. Noget særligt mandligt består i, at vi ender med at få et produkt: Efter et gruppeforløb og efter at vi har nedskrevet hele vores livshistorie, kan vi redigere vores fortælling på computeren, indsætte billeder og finde en overskrift for bogen, som vi kan trykke og give familien i julegave. I et landsogn har en frivillig allerede afviklet syv livsfortællingsgrupper for mænd.

Par på vandring Vi er optaget af at styrke parforholdet. Som nævnt indledningsvist er det manden, der rammes hårdest af skilsmissebrud, og det er oftest kvinden, der forlader manden, og nogle gange har manden slet ikke set bruddet komme. Vi har udviklet forskellige partilbud, der kan styrke 6

forholdet mellem parterne, og vi har i udviklingsarbejdet haft særligt fokus på, at tilbuddene også skal appellere til mænd, da megen parterapi tiltaler kvinder mere end mænd. Størst tilstrømning har vi haft til ’Par på vandring’ med flere hundrede deltagere. Som par kan man som regel vælge mellem en kortere rute på 6-8 km og en længere rute på 11-15 km. Vandringerne afvikles typisk på lørdage i naturskønne omgivelser. Man møder op på den angivne destination. Som par bliver man introduceret til vandringen og får udleveret goodiebag med vand, frugt og snack samt nogle samtalekort. Parret begynder med at læse det første samtalekort. Derefter vandrer de sammen i stilhed i 20 minutter, inden de på skift besvarer spørgsmålene på samtalekortene. De opfordres til at tale med udgangspunkt i sig selv, altså i første person ental. Eller sagt på en anden måde: De skal ikke bruge deres taletid til at bebrejde partneren det ene eller det andet, men have fokus på, hvad de selv tænker og føler om de stillede spørgsmål. Når de begge har haft taletid ud fra det første samtalekort, tager de samtalekort nr. to og indleder igen med at læse spørgsmålene og vandre 20 minutter i stilhed, inden de samtaler. Når ’Par på vandring’ appellerer til mænd, skyldes det formentlig, at det foregår under åben himmel, mens man vandrer sammen med sin partner, og at taletiden er struktureret med lige taletid til begge og med fokus på det konstruktive i relationen.

Pilgrimsvandringer En uge hver sommer har en flok veteraner vandret fra Jelling til Viborg, en rute på 123 km. Vi har overnattet på herbergerne langs Hærvejen. Hver morgen har vi haft morgensang kl. 9, efter at vi har spist morgenmad, smurt madpakker og pakket vores ting sammen. For hver time har vi holdt en kort pause, og inden vi er fortsat, har der været en kort refleksion eller meditation ved pilgrimspræsten. Hver dag har bestået af 5-6 refleksioner. En time hver dag har vi vandret i stilhed og en anden time har været dedikeret til walk-and-talk. Ved at være sammen i syv døgn, blive fysisk trætte, holde andagter, fejre gudstjenester og være refleksive og

fortrolige sammen er vi kommet tæt på hinanden. Vi har mødt hinanden på indersiden, og det har haft betydning lang tid efter pilgrimsvandringerne.

Moderne riddere Vi har haft for lidt fokus på, at mænd har brug for en tilsvarende bevægelse, som kvinderne havde i feminismen. Mænd har brug for at hjælpe hinanden med at orientere sig på ny. Der er også brug for at have mere fokus på drenge i skolen, så de bliver både gode kærester og gode mænd. Vi skal begynde at diskutere, hvad det indebærer at være en moderne ridder med de unge allerede i konfirmationsalderen.

På en manderetræte tog jeg udgangspunkt i Richard Rohrs fem udsagn om, hvad den indviede mand ved:

1. 2. 3. 4. 5.

Livet er hårdt Du skal dø Du er ikke så vigtig Du er ikke i kontrol Dit liv handler ikke om dig2

Hvis vi kan skabe fællesskaber, hvor drenge og mænd i alle aldre kan mødes på indersiden og styrkes i at være gode riddere, partnere og samfundsborgere, gør vi en forskel for sammenhængskraften i hjem, kirke og samfund – og nogle af mændene bliver selv diakonske! 

Morten Aagaard1

Noter ¹ ²

’Mange mænd har for lidt at byde på i parforholdet’ – interview med korshærspræst Morten Aagaard i Kristeligt Dagblad den 11. december 2018 The Wild Man´s Journey: Reflections on Male Spirituality

Hvordan projektet

Mand og Mand i mellem

opstod i Oase Danmark Der skrives og tales om det, der holdes kurser og foredrag om det, der kommer hele tiden nye bøger om emnet – det maskuline i krise. Det kan tage forskellige vinkler. Svend Åge Madsen fra Rigshospitalet forsker i mænds velbefindende og Mandecentret tager dagligt mod mænd, der er kommet i krise og i terapien er selvværd ofte et alvorligt tema. Skilsmisseprocenten er stadig meget høj om end faldende – 40 % af alle ægteskaber går i stykker.

Af Ruben Knudsen, præst og psykoterapeut og stifter af Mand og Mand Imellem På en aften for mænd i en kirke hvor vi var små tyve mænd, havde jeg holdt et oplæg om skam. Efterfølgende fik alle en mulighed for lige at sige kort, hvordan de selv havde det. En mand sagde: ”sådan har jeg haft det, i de tyve år jeg er kommet her i kirken. Jeg har aldrig rigtig følt jeg hørte til her.” Der blev helt stille og så sagde den næste: ”Sådan har jeg det også” sagde den næste - og den tredje osv. Præsterne sad forundret og hørte på den indre virkelighed. Det handler denne artikel om.

Min rejse mod mand og mand i mellem Jeg læste teologi på SALT – Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi og fik ansættelse i Randers Oasekirke hvor jeg var i knap 16 år som præst. Mens jeg var præst i Randers Oasekirke, begyndte mænd at opsøge mig i slutningen af nullerne. Jeg kan ikke sige hvorfor de lige kom til mig, men både mænd fra kirken men også uden for kirken, opsøgte mig. De typiske temaer 8

handlede oftest om mænd og deres seksualitet og dårligt selvværd og dermed jo også deres ægteskabelige udfordringer. Jeg var overrasket, og følte mig faktisk noget på ”herrens mark” for at sige det lige ud. I 2010 mødte jeg præst og psykolog Gary Sweeten fra Cincinnati. Han var i Danmark og holde nogle kurser i Silkeborg Oasekirke to år i træk og jeg faldt i snak med ham. Jeg glemmer aldrig hans ord til mig: ”Ruben, de mænd løber om hjørner med dig”. Og det var nok sandt. Han inviterede mig til USA, hvor jeg var i vinteren 2011. Over ni dage tog Gary mig med til forskellige kirker, organisationer og behandlere, der alle arbejdede med mænds udfordringer på forskellige niveauer. Mens jeg var der, havde jeg en drøm en morgen. Jeg så for mig mænd der mødtes i Danmark, delte liv med hinanden, bekendte deres synd og mænd der begyndte at vandre sammen. Jeg vågnede af drømmen med hovedpine og stod op og tog en Treo. Da jeg lagde mig i sengen igen,

væltede det ind i hovedet med tanker om, hvordan dette her skulle se ud. Jeg ringede samme dag hjem til menighedens formand og spurgte ham, om de ville slutte op om et sådant projekt. Hans svar var lige til: ”Ruben – det her gør du bare” – og som sagt så gjort.

Mand og mand i mellem Allerede samme efterår i samarbejde med Peder Poulsen afholdte vi det første forløb for mænd, hvor vi samledes vel omkring 25 mænd fra vores egen kirke og fra Peders netværk. Jeg var helt overbevist om, at det ville være dette ene forløb, men sådan skulle det ikke gå. Her i 2026 starter vi endnu et forløb op for en gruppe mænd i Jylland. Samlet set har mere end 500 mænd i Danmark været med på sådan en rejse. I 2012 startede vi for første gang Mand og Mand imellem op på Sommeroase. Vi havde ikke gjort noget for at synliggøre os, så over fire seminarer for mænd i Randers Oasekirkes telt på lejren lagde vi fra land. Den første dag kom vel en 12-15 stykker. Den sidste dag var der over 70 og der tænkte jeg ved mig selv: ”Vi rammer ind i noget her, der er helt nyt og et stort behov”. En mand omkring midt trediverne kom gående sammen med sine venner på vej til aftenmøde, og da vi passerer hinanden, stopper han op foran mig, peger på mig og siger: ”jeg var nødt til at undersøge hvad det var for nogle ynkelige mænd der samledes, men det er det bedste der er sket for mig.” Så gik han videre med sine venner, og der stod jeg, forundret og tænkte hvad er det her for noget. Og nu, 15 år senere, så bliver jeg stadig berørt af det. Havde Gud virkelig sat noget i gang her, fordi Han havde set til os mænd, set den smerte mange mænd slås med og som de med al magt forsøger at dække over.

Hvad er det for nogle udfordringer mænd står i både generelt og ift. kirken? Vi har aldrig været rigere. Vi lever i et samfund og har en velfærd uden historisk sidestykke. Vi kan uddanne os, vi har et sundhedssystem der tager sig af os så snart det mindste melder sig. Men så alligevel er det som om en nagende indre uro ikke vil læges. Noget helt grundlæggende har været i forandring de seneste 50 år. Både kvinder og mænds identitet og selvforståelse har været og er i stadig forandring. Kvinderne havde noget at slås for, noget de rettelig ønskede skulle forandre sig. Men for mange mænd blev de forandringer det skabte blot et tab af identitet. Og mænd vil helst ikke snakke om det. Mænd uden mål og mening er farlige mænd, for det er frustrerede mænd. Når det maskuline – altså den dybe fornemmelse af hvem jeg er, eroderes, så lider både mænd, kvinder og børn. Vi har brug for at finde vej, ind til det indre væsen

Fortsættes side 10  9

 Fortsat fra side 9 mærke andres behov, deres smerte m.m. At kunne høre og fornemme længslen i et hjerte der sukker og tale ind i den længsel med håb og hjælp til at finde vej.

2. Udfordring – Det du ikke har fået, det ved du ikke hvad er.

Ruben Knudsen Netværkskoordinator for Mand og mand imellem

der forvirret og ulykkeligt ikke fornemmer sig selv. Carl Jung sagde: ”Det vi ikke er bevidste om, kan vi ikke ændre.” Så det har jeg arbejdet med i snart 20 år, gennem teologiske, psykologiske studier og med mere end 5000 samtaler i bagagen, har jeg efterhånden fået et godt indblik i, hvilke udfordringer mænd står med. Her er tre ud af mange udfordringer:

1. Udfordring – At være mand er et kald. Det kan lyde som en kliche, men ikke desto mindre en dyb sandhed. Jeg er dybt overbevist om, at skal vi finde den dybe indre vished og glæde i at være mænd, så er vi nødt til at starte med at forstå, at vi er kaldet og turde tage imod det. Kald er i visse kredse af kirkelivet blevet til en stereotyp forstået som en opgave, noget man skal lede, forkynde osv. Det kan det også godt være, men det vil langt fra være os alle der får sådan et KALD. Nej, der ligger et kald til alle mænd. Jeg er uddannet parterapeut og har mange ægtepar til samtale. Et altid gennemgribende spørgsmål i parterapien er, at kvinder sidder med en dyb smerte og en lige så dyb længsel efter, at kunne mærke deres mand. Igen og igen lyder det: ”jamen jeg kan ikke mærke dig” og når jeg dykker lidt ned i det, så er smerten næsten altid – ”når jeg ikke kan mærke dig, kan jeg ikke mærke mig selv”. Vi mænd har et kald. Maskulinitet handler bl.a. om at kunne høre og 10

Jeg bruger ofte en lille anekdote til at forklare dette. Jeg spørger lille Louise: vil du have en is. Hun kigger vantro på mig og spørger: Hvad er en is? Nåh, jo en is er sådan en hvid, kold og hård ting der er lavet af fløde og vanilje som sidder på en pind af træ. Hun kigger på mig og siger: Jeg aner ikke hvad du taler om. Jeg siger til hende: Lige et øjeblik og så går jeg ud til fryseren og henter en ispind, pakker den ud og giver den til hende og siger: Smag den her. I samme øjeblik hun stikker den i munden kan jeg se i hendes øjne hvad is er. Vi er alle vokset op i en ”lykkelig” familie. Sådan tror vi i alt fald. Men når vi som drenge ikke har et Guds forbillede i far, så er der noget vi ikke ved hvad er. At erfare en kærlig nærværende og interesseret far er som at få en is. Det sidder i os resten af livet. Bruce Perry er børnepsykiater og hjerneforsker. Han har skrevet et par meget spændende bøger og har en hjertevarm næstekærlighed som gør hans indsigt tilgængelig og hjælpsom. Han er helt på samme linje. Han siger i en podcast, at vi alle sammen er på en rejse væk fra den indre smerte: Der er noget galt med mig, til at forstå, at der er sket noget med mig. I sin bog Født til Kærlighed siger han: ”Den genetiske præference lægger de første frø til empati. Men de kan ikke vokse på klippegrund. Empati skal opleves. Selvom vi er genetisk disponeret til at tage os af andre, kræver udviklingen af empati en livslang proces, der giver os erfaring med interaktion med andre.”

3. Udfordring – at turde åbne sig. Jeg har oplevet det så mange gange. Så mange mænd har fortalt mig om hvordan ”is smager” når vi først får smag for det – altså at blive mødt og møder andre med empati. Fx på Sommeroase hvor jeg efter mine seminarer beder 4 mænd der oftest ikke kender hinanden om at sætte sig 20 min i græsset og fortælle lidt om deres smerte og prøve at lytte med hjertet. Vi lover hinanden fortrolighed. En mand vel midt i livet kom hen til mig og hans ansigt lyste af glæde og han sagde: ”Det er første gang jeg har åbnet mig for en anden mand og det er første gang jeg har oplevet hvordan det er at lytte til andre mænd der åbner sig – og det er fantastisk”! Når først vi begynder at åbne os og lader hjertet tale, så sker der en forvandling. Det kan være svært at sætte ord på vores smerte, men vi lærer det hurtigt. Jeg har kun mødt en mand gennem alle årene der sagde til mig: Det her er ikke noget for mig. Både kristne og ikke kristne mænd har deltaget på Mand og Mand Imellem forløb og det fungerer.

Det er første gang, at jeg har åbnet mig for en anden mand, og det er første gang, at jeg har oplevet, hvordan det er at lytte til andre mænd, der åbner sig – og det er fantastisk.

En rivende udvikling Mange steder i vores kirker, frikirker m.m. er noget ved at ske. Konferencer, tiltag på forskellige måder skyder op. Mange forskellige versioner af mandefællesskaber ser dagens lys. Og der er ikke én rigtig måde at gøre det på. Nogen mødes under overskriften ”Snak og Æd” – mad over bål og hjerteligt fællesskab og samtaler. Andre går lange ture med overnatning i det fri, mens vi fortæller vores historie. Nogen deltager på manderetræte, andre deltager på et Mand og Mand Imellem forløb. Der er mandekonference i Grindsted hvert år. Der er ingen rigtig eller forkert model. Men der er én ting der skal være der og det er samtalen. Uden den er det krusninger i overfladen. En mand fortalte mig om, hvordan han havde været med i en Bibelkreds i 25 år sammen med sin hustru og tre andre par og så sagde han: ”Ruben, jeg ved intet om de tre andre mænd, og de ved intet om mig – jo jeg ved hvad de arbejder med, hvor de bor osv. men ikke mere end det.” Uden det nære og åbne fortrolige fællesskab risikerer vi at stå tilbage, som denne mand gjorde det, med en nagende indre tomhed. Wing-Man grupper er det modsatte. Vi studerer ikke noget, vi deler liv med hinanden. Det er et fællesskab hvor vi kan åbne os og dele vores nederlag, smerte m.m. Jeg har selv været

med i sådan en mandegruppe i snart 25 år. Vi har altid haft samme model: vi spiser sammen, deler nadver, bøn og får typisk 20 minutter hver, til at dele livet med alt det der sker. Det blev min redning.

Jamen, hvordan finder jeg sådan et fællesskab? Ved at starte et. Så enkelt, og dog så svært. Det starter med at tage en beslutning, som møder grundlæggende behov: jeg vil ikke være alene længere. Det næste skridt handler om at turde spørge andre mænd, om de kunne tænke sig det samme. Alene den proces vil skabe en meget stor forandring for det kræver mandsmod at turde spørge. Det kræver ingen forudgående kurser, eller at skulle læse lange bøger, det handler om at tage mod til sig og gøre sig tilgængelig. Jeg har mødt lærere, præster, håndværkere, læger, professorer, ingeniører, psykologer ja alle former for uddannelser i Wing-Man grupper, men i Wing-Man grupper er vi bare mænd. Mænd der er uden at skulle præstere. Mænd der er på vej. En kvinde kom en dag hen til mig, da jeg prædikede i hendes kirke, hvor vi kørte et forløb for mænd og hun sagde kort til mig: ”Ruben, tak for den nye mand jeg har fået” – han var 80+. Det bliver aldrig for sent.  11

Mand og mand imellem Om optakten til en sheltertur, som en del af KSA Lemvigs nye mandeinitiativ. Af Diakonikoordinator i KSA-Lemvig Lars Kristensen En lun aften i august drog en flok vestjyske mænd afsted til shelterplads for at spise, snakke og være sammen om noget, der ikke sker så tit: at tale om det at være mand. Anledningen var optakten til et nyt forløb i KSA Lemvig, der har fået navnet "Mand og mand imellem". Men før snakken for alvor kom i gang, stod der mad på programmet – og ikke hvilken som helst mad. Der skulle bålmad på menuen, og til at lede slaget som en anden kaptajn havde vi fået fat i Jesper Prang, der er kendt fra Masterchef. Menuen var blandt andet helstegt helleflynder og lammekrone, og med kyndig hånd fik han hjulpet os andre "fodsoldater" til at lave gourmetmad på højt niveau. Det at lave mad sammen rundt om bålet satte en god og afslappet ramme om aftenen og åbnede hjerterne for det, aftenen egentlig handlede om. 12

For shelterturen var ikke bare en hyggeaften – den var en invitation. En invitation til at være med i noget, der begynder til efteråret og ind i foråret 2027: otte aftener, hvor vi som mænd mødes om at tale om det at være mand.

Otte aftener om at være mand Hver aften begynder vi med at spise sammen, før psykoterapeut Ruben Knudsen tager fat på aftenens tema, og der bliver plads til at tale sammen om det. Ruben har stor erfaring med mandegrupper. Han er 67 år og har været administrerende direktør, indtil han i 1999 sagde jobbet op og i stedet blev præst i Randers Frimenighed, hvor han var i 16 år. Allerede i 2011 startede han "Mand og Mand Imellem", og siden har mere end 500 mænd været igennem forløbet. I 2018 stoppede han

som præst, færdiggjorde en MA i psykoterapi og arbejder i dag med både individuel- og parterapi. Ruben oplever, at mange mænd er udfordrede, både på deres identitet og i deres relationer. Nogle er pressede i deres parforhold, andre har ikke fundet en partner og går rundt med en fornemmelse af ikke at slå til. Det er den slags spørgsmål, aftenerne skal give plads til. Vi kommer derfor vidt omkring: hvad Gud har tænkt sig med at skabe en mand, og hvad det vil sige at være skabt i hans billede; hvilken betydning vores opvækst har for den mand, vi er blevet; seksualitet og sex, og forskellen mellem mand og kvinde; hvordan konflikter opstår, og hvad der egentlig ligger bag dem; om mænd overhovedet har følelser, og hvordan de i så fald adskiller sig fra kvinders; og skam, som fylder meget i mange mænds liv,

og hvad man kan gøre ved den. Tanken bag forløbet er enkel: mange mænd har brug for et sted, hvor det er naturligt at tale om det, der fylder – uden at det skal pakkes ind. Et sted, hvor man ikke behøver at have styr på det hele, men bare kan komme, som man er.

Fra bål til fællesskab Der var noget symbolsk over den aften ved shelterpladsen: mænd, der stod skulder ved skulder om et bål, delte en opgave og lod snakken finde sit eget spor undervejs. Det er i grunden det, "Mand og mand imellem" handler om – at stå sammen om noget, og opdage undervejs, at det åbner for samtaler, man ikke vidste, man havde brug for.  13

Det er et åbent fællesskab

med plads til flere Den 2. torsdag i hver måned mødes en gruppe mænd i Vestervang Kirke. På forhånd er der aftalt hvem, der køber ind og har hovedansvaret for mad, og så bliver maden ellers lavet i fællesskab. Af Mette Dansøn, sognepræst ved Vestervang Kirke Mens der bliver kælet for sovsen, og skrællet kartofler, så er samtalen allerede godt i gang. Menuen inkluderer tit en dessert også. Der er 16 mænd i gruppen og man melder afbud hvis man ikke kommer. Det handler ikke kun om madspild og at undgå at lave mad til for mange, det er også en måde at holde øje med hinanden, og se om alle har det godt. Efter måltidet er der et oplæg. Det kan enten være fra en af mændene selv eller et oplæg udefra. Det skal ikke være for langt, men det må gerne være spændende, der skal være tid til samtale om oplægget og om livet bagefter. Der er en lille gruppe på 3 mænd, der har ansvar for at låse op og låse døren og planlægge hvem, de inviterer til at holde oplæg.

En mailgruppe Deltagerne har en mailgruppe, som de kan skrive sammen på, skulle der ske noget. Da en af mændene pludselig døde blev den mailgruppe benyttet og mange af mændene kom til bisættelsen, hvilket glædede afdødes 14

børn. ”Det var rart at far havde så gode venner” blev der sagt. Gruppen har været på udflugt til et bilmuseum og planlægger at prøve den sejlende buffet på færgen Thycho Brahe, der sejler mellem Helsingør og Helsingborg. Til udflugter er der blevet søgt paragraf 6 midler i Helsingør kommune, som har støttet med tilskud. Puljerne hedder noget forskelligt i forskellige kommuner, men man kan kontakte kommunen man bor i, hvis man vil have vejledning til at søge støtte til et mandefællesskab.

Det er fantastik at have et mandefællesskab i kirken Flere af mændene, der ikke var kirkegængere før de begyndte i fællesskabet, er begyndt at komme i kirken om tirsdagen, hvor der er andagt og om søndagen til gudstjeneste. Begge dage er der kirkekaffe, og endnu en mulighed for at mødes med vennerne fra netværket. Det er fantastisk at have et mandefællesskab i kirken, og det er ikke en lukket gruppe. Som præst kan jeg spørge mænd, om de kender gruppen og henvise til den. Det er et åbent fællesskab med plads til flere. 

Herresalonen i Frederikssund I begyndelsen af januar 2020 afholdt vi den første aktivitet for mænd i Præstegården i Frederikssund. Af Bjarne Meervaldt Larsen Det var med inspiration fra deltagelse i Helsingør Stifts diakonidag vi fik ideen til at starte noget for mænd. Mandefællesskaber kan være vanskelige at etablere. Det væsentlige er jo at bringe mænd ud af ensomhed, og mænd har vanskeligt ved at indrømme deres ensomhed. I menigheden havde vi udset os nogle mænd, som kunne være egnede deltagere. Hvordan skulle arrangementet forløbe. Vi planlagde at der skulle være en form for spisning. Skulle fællesskabet allerede begynde med, at deltagerne alle medvirkede til at lave smørrebrød eller varm mad? Men på grund af usikkerheden med deltagerantal valgte vi to slags sild og indkøbte 2 håndmadder pr. deltager. Vi blev tre til at forestå begyndelsen og vi havde en lav succesrate for deltagerantallet. Det var også vigtigt for os at vores månedlige sammenkomster ikke blev for omfattende, så det ville

blive vanskeligt at fastholde hjælpere til gennemførelsen. Nu var vi klar til at orientere vores omgivelser om vores projekt, som vi benævnte Herresalonen. Der var flere som viste interesse og til kirkens julemarked havde vi lejlighed til at kontakte flere potentielle deltagere. Til julemarkedet kommer der flere som vi ikke møder så ofte. Blandt andet et ægtepar hvor kvinden var meget aktiv med bridge og litteraturkredse, som optog meget af hendes tid. Manden havde efter sin pension beskæftiget sig med tilbudsarbejde for en del af sine tidligere håndværksmestre, men det arbejde var efterhånden gået i stå. Men han brugte det som et skjul for sin ensomhed. Da han blev præsenteret for Herresalonen var han afvisende med sit dække af travlhed. Efter nogen snak slog hans kone i bordet og sagde, at han havde godt af at komme med og han blev tilmeldt til første møde.

Sådan startede vi ud Første gang vi mødtes havde vi dette indlæg:

Mandefællesskaber kan være vanskelige at etablere. Det væsentlige er jo at bringe mænd ud af ensomhed og mænd har vanskeligt ved at indrømme deres ensomhed.

Velkomst. Hvad er Herresalonen. Det er et mødested kun for mænd, hvor vi skal skabe et socialt samvær, som vi sammen skal forme. Dog vil jeg indledningsvis sige, at vi ikke taler om politik. Men hvordan vi former vores samvær, vil jeg komme ind på lidt senere, men først skal vi have noget at spise.

Vi får en sildemad og to stk. smørrebrød. Der er

skrevet at der er et stk. med ost, men….. Der er en øl

og en snaps til dem der ønsker det, men det er ingen pligt at drikke spiritus. Man kan have mange årsager til at undlade øl og snaps og det skal respekteres. Snapsen er forsynet med en måle skænkeprop, fordi det ikke er snapsen der er formålet med at komme her. Der kan derfor heller ikke købes ekstra snaps. Senere får vi kaffe. For arrangementet betales kr. 40,-.

Inden vi begynder synger vi en sang fra højskolesangbogen.

Navnepræsentation og Frokost med fri snak. Rammerne for Herresalonen./ Når Herresalonen

finder sted om mandagen skyldes det at vores præster har fri og der derfor er svag aktivitet i huset og dermed plads til os./ Vi begynder med en sang inden vi spiser. Efter spisningen kan vi tage et emne op og tale sammen om. Jeg er overbevist om at tiden vil flyve afsted på denne måde./ Når de to timer er ved at være forløbet slutter vi med endnu en sang og blandt vores deltagere er der en pensioneret præst, der vil give os nogle få ord at gå hjem på, efter vi har bedt et Fader Vor.

Herresalonen skal være et frirum i hverdagen. Her

skal vi kunne tale om alt det der påvirker vores hverdag. Kvinder er gode til at åbne sig over for hinanden. Det er mænd ikke. Der er en indbygget stolthed samt en holdning til ikke at vise svaghed. Men i dette selskab, hvor vi alle ”nyder vort otium”, skal samværet og dialogen have den højeste prioritet. Det er ikke fortidens fortjenester og præstationer eller fortidens nederlag vi skal tale om, men den hverdag der præger os i dag.

Det er ikke meget formen for vores samlinger har ændret sig. Indlægget, der holdes efter vi har spist og har kaffe på bordet, handler som oftest om et aktuelt etisk emne, og fortsættelsen giver anledning til en udveksling af synspunkter, der som oftest er samstemmende, men også tilføjer synspunkter. Vi har gennemført et par udflugter til henholdsvis Lund Domkirke og Frimurerordenens hovedbygning i København. To meget forskellige arrangementer med rundvisning og en andagt i højkoret i Lund og i en logesal i frimurerbygningen. Begge afholdt af vores svenske præst. Vi har også ved et par lejligheder benyttet os af én af vores faste deltageres interesse for madlavning og nydt nogle varme måltider. De seneste år har vores juleafslutning bestået af vores egne frembragte juleplatter, Det er en fast deltagerflok der møder hver måned med enkelte fravær og nytilkommende deltagere. Det er interessant at konstatere, at nye venskaber begynder at opstå, hvor man begynder at mødes privat. Det bestyrker mig i troen på at vi skal holde fast i arbejdet med at bekæmpe ensomhed.  17

Et fællesskab bygget med værktøj og kaffe Hvordan sætter man bedst rammerne om et mandefællesskab? Diakonikoordinator i Kirkenes Sociale Arbejde i Herning Kommune, Britta Vig Carlsen har erfaret, at vejen til fællesskab kun går gennem lange samtaler, men måske snarere over en kop kaffe på et værksted. Af studentermedhjælper i Menighedsplejen i Danmark Rebekka Bundgaard Pfeffer Da Britta tiltrådte som diakonikoordinator i marts 2024, tog hun på besøg hos forskellige menighedsråd, og her bed hun hurtigt mærke i et tema, der dukkede op igen og igen: ”Noget af det første, menighedsrådene var optagede af, var mandefællesskaber” fortæller hun og fortsætter med et grin: ”Det pudsige var, at det næsten altid var kvinderne, der bragte emnet på banen. De så et konkret behov og gjorde sig tanker om, hvordan mænd kunne finde sammen i lokale fællesskaber, eller måske øjnende de bare en mulighed for en friaften!” Der fandtes allerede initiativer i kirkeligt regi, og derfor inviterede Kirkernes Sociale Arbejde til en inspirationsaften om mandefællesskaber i Herning. En præst fortalte om livsfortællingsgrupper for mænd, hvor seks mænd mødes i et kort forløb til fællesspisning og samtaler om livet, andre fortalte om mandeklubber med film, foredrag og andre aktiviteter og om formiddagskaffe for mænd. Det stod klart, at mange veje kunne føre til fællesskab – og Britta har siden erfaret, at en pavillon med værktøj danner gode rammer for ét i Ilskov.

Fra idé til reparationscafé En dag ringede Brittas telefon, og manden i den anden ende sagde ”Nå Britta, vi skal jo ha’ gang i det mandefællesskab. Hvordan er’t, vi gør?” Manden boede i Ilskov, og Britta tog ud for at mødes med ham og andre 18

interesserede. Ved en fællesspisning i forsamlingshuset, delte de flyers ud, for at finde ud af, hvad mændene egentlig ønskede sig af et fællesskab. Seks meldte sig. Gruppen havde i begyndelsen svært ved at finde en konkret form for deres møder, og derfor tog de med Britta til Snejbjerg for at besøge præstens Care and Repair Café, der holder til i graverens værksted på kirkegården. Her mødes frivillige for at reparere ting for lokalbefolkningen – der er også mulighed for en god snak, hvis noget er ”i stykker” inden i en selv. Det viste sig at være lige dén inspiration, mændene havde brug for! I dag har mændene i Ilskov fået deres egen pavillon med kaffestue i den ene ende og værkstedsplads i den anden. Reparationscafeen blev indviet ved byfesten før sommerferien, og holder åbent to timer hver fjortende dag. Her kommer nogle forbi for at få en kop kaffe og en snak, andre kommer med genstande, der skal repareres. For nyligt fik de hele seks reparationer ind, så de måtte aftale at mødes mellem de faste åbningstider for at blive færdige. Fællesskabet vokser stille og roligt; ved indvielsen dukkede mange interesserede op, og én sagde på vej ud: ”I ringer jo bare, hvis der er noget, I ikke kan finde ud af!”

En ressource for lokalsamfundet Fællesskabet havde ikke sin begyndelse i lange samtaler, men i en fælles aktivitet. Britta fortæller, at når

 Britta Vig Carlsen holder oplæg om diakoni Reparationscafeen er et populært samlingssted og fællesskab på tværs af alder

mændene mødes regelmæssigt om et fælles projekt, så følger de også automatisk med i hinandens liv. De får kendskab til hinandens glæder og udfordringer og deler også tanker om samfundet og verden omkring dem. Mandefællesskabet i Ilskov har da også inspireret andre. Britta har f.eks. talt med en, der drømmer om et FIFAfællesskab, hvor de mødes regelmæssigt og ser fodbold. Hun understreger: ”Uanset formen er det bare godt at mødes med andre – at dele liv med nogen.” For Britta peger reparationscafeen i Ilskov på noget større. Initiativet handler ikke kun om fællesskab, men formår at bidrage til lokalsamfundet som et samlingssted og har også et bæredygtigt sigte. På sigt håber de også, at daginstitution og skole vil komme med deres mooncars og andet legetøj til reparation, eller kigge forbi og måske lære lidt om værktøj. På den måde kan reparationscafeen skabe forbindelse til omgivelserne omkring dem, og måske pavillonen på sigt kan blive et samlingspunkt, hvor også unge mennesker kan lære af de ældre, f.eks. om knallerter eller andet motor eller mekanik. ”Det ville da være fantastisk” siger Britta: ”hvis reparationscafeen på sigt kan være værksted og mødested for flere generationer.”  19

Kirke Care, Gårdsangerne og Assist – fra Hillerød De fleste mænd har jo ellers absolut ikke noget imod kvinder. Men mænd kan altså godt lide bare en gang imellem at være i et kvindefrit fællesskab, hvor samtaletemaerne kan være mindre følende. Og denne form for mandefællesskaber skal understøttes for fuld skrue lokalt rundt i folkekirken

Af Thyge Enevoldsen, Diakonikonsulent i Helsingør stift, SSP medarbejder i Hillerød kommune og Kirke Care konsulent i Menighedsplejen i Danmark Hvis mænd skal være frivillige i kirkens diakoni, så viser erfaringer, at det diakonale fællesskab gerne må være lidt mere aktivitetsbaseret. De fleste mænd i vor tids senior-generation vil helst også gerne gøre og udrette noget, hvis de skal være med. Jeg er blevet bedt om at dele erfaringer om mænd og diakoni fra tre forskellige diakonale projekter i Hillerød.

Kirke Care Kirke Care er uddannede frivillige – også ældre – som er til stede i små teams i byens natteliv med nærvær, lydhørhed - og med hjælp, hvis der er behov. Og det kan en del mænd godt li´. At tage Kirke Care jakken på - og sammen med et par andre Kirke Care frivillige gå ud for at møde byens unge i nattelivet – det kan være lidt udfordrende og spændende. Og det er en udfordring, som kan vække interesse og engagement hos mænd, som gerne vil andet end blot at sidde passivt og lytte til foredrag og prædikener i sognegård og kirkerum.

Gårdsangerne Det samme oplever vi med Gårdsangerne, som siden Corona har sunget sange og salmer 120 gange ved det lokale plejehjem Skovhuset i Grønnevang sogn i Hillerød. Gårdsangerne startede i marts 2020 med fem sangglade mænd i moden alder, som gav den gas med gjaldende sang og harmonika-spil til opmuntring og glæde for de Corona-isolerede plejehjemsbeboere. Det var ikke ligefrem skønsang, som lød mellem plejehjemmets boligblokke. Mandestemmerne brølede igennem med bl.a. Katinka – Katinka, Den gamle gartner, Himmelhunden, Du er min øjesten, Åh disse minder, Lille sommerfugl, Altid frejdig og Amazing Grace. Plejehjemmets beboere og personale elskede gårdsang lige fra starten. Og det gjorde fem-mands-gårdsangerkoret også selv. Så vi fortsatte efter Corona. Og flere sangere og musikere kom til – både mænd og kvinder. Nu er vi 30 personer på listen. Og der er altid plads til flere.

Fortsættes side 22  20

 Gårdsangerne skaber glæde hvor de kommer på besøg Kirke Care er et vigtigt indslag i nattelivet 

 Fortsat fra side 20

Vores erfaringer er, at mange mænd gerne vil spørges om at gå ind i en frivillig diakonal opgave. Ikke så mange mænd kommer og byder sig til som frivillige uden at blive spurgt først. Assist Assist er et diakoni-projekt i Hillerød øst med 15 år på bagen – en hel uge i skolernes sommerferie. 15-20 unge frivillige - studerende og andre – slår lejr hele ugen i Grønnevang kirke. Assist-projektet er et samarbejde mellem Grønnevang kirke, det lokale boligselskab og KFS (en kirkelig studenterorganisation). De unge studerende (med en lille overvægt af unge mænd) hjælper hver dag fra kl.9 – 16 lokale pensionister med praktiske opgaver hæk, have, maling, oprydning m.m. Mange af de unge – inklusive mændene – er absolut ikke vant til at udføre praktiske opgaver ellers. Men de elsker sammen at kunne gøre en meget stor positiv forskel for gamle mennesker med behov for hjælp. Det er en festuge i hele boligområdet! Samtidig er der jo en del logistik og praktik, som skal klares, for at projektet virker: planlægning og koordinering af arbejdsopgaver, afhentning af haveaffald, praktisk support, madlavning m.m. Ole og Benjamin klarer koordinering og opdatering af opgaver. Flemming og Yasha får alt haveaffald m.m. kørt væk med Flemmings havetraktor. Og som Flemming siger: ”Jeg kommer sgu til at tro mere på Gud 22

af at lave dette her sammen med jer. Og det er min allerbedste uge i løbet af året.” Yasha, en lokal ung iranskdansk mand, tager fri hele ugen for at hjælpe Flemming med opgaven.

Mænd skal spørges Vores erfaring er, at mange mænd gerne vil spørges om at gå ind i en frivillig, diakonal opgave. Ikke så mange mænd kommer og byder sig til som frivillige uden at blive spurgt først. De skal først have en klar forespørgsel og opfordring til at involvere sig i en diakonal opgave. Giv en personlig og direkte forespørgsel. Spørg ikke på en kringlet og føleragtig måde. Vær konkret, tillidsfuld, klar, tydelig. Giv den enkelte lidt tid til at overveje. Spørg om du må vende tilbage om en uges tid. Og husk så at tage kontakt igen. Alle 4 mænd i den første gårdsangergruppe for 6 år siden blev spurgt personligt. Det samme gælder en stor del af de mænd, som er med i den store gårdsangergruppe i dag. Næsten alle mandlige Kirke Care frivillige er blevet spurgt personligt. Det samme gælder de mandlige frivillige i Assist. Så gå bare i gang. 

Mænd vil også gerne være frivillige

i genbrugsbutikken

Hvis du spørger Bjarne, som er frivillig i Kirkens Genbrug Frederikssund, hvorfor han er frivillig i genbrugsbutikken, tøver han ikke: “Jeg hygger mig og gør noget godt for andre mennesker. Jeg støtter min hustru, som er butiksleder i Kirkens Genbrug Frederikssund og sammen med 35 andre frivillige driver vi en forretning. Det at hjælpe har altid været en del af mig. Lige siden jeg blev spejder som 12-årig, har jeg deltaget, når nogen behøvede hjælp til en opgave”. Af Genbrugskonsulent Maria Ludvig Bjarne fortsætter: ”Siden min pension i begyndelsen af 2006 har jeg altid været frivillig i en eller flere sammenhænge. De seneste omtrent 10 år har det været i kirkelig sammenhæng, som kaffebrygger til søndagens kirkekaffe og anden praktisk medvirken til deltagelse i menighedsråd og provstiudvalg, og nu er jeg i Kirkens Genbrug Frederikssund - afslutter han.” I starten var de 18 frivillige, hvor Bjarne var den eneste mand i forretningen. Nu har butikken 10 herrer i alt, alle stolte af deres arbejdsområde. Men den vigtige opgave de løfter er, at gøre noget godt for andre og hinanden. Bjarne er også medlem af den lokale menighedspleje og initiativtager til Herresalonen i Frederikssund, som er “Et særligt åndehul for mænd”. For som Bjarne siger: “mænd går i stå og det skal herresalonen være med til at trække mænd ud af”.

Fortsættes side 24  23

 Fortsat fra side 23 Flere af herrerne fra herresalonen er samtidig også frivillige i genbrugsbutikken. I herresalonen får herrerne sig nogle gode snakke om spændende emner, hvorimod i genbrugsbutikken er de med til at løfte nogle andre typer opgaver. Og genbrugsbutikken er et trygt sted at være. Og der er noget trygt ved en stille snak henne ved disken. Det synes Christian. Han er endnu en af de frivillige herrer i Kirkens Genbrug Frederikssund, som har valgt at bruge nogle timer af sin uge på at stå for kassen.

En mand blev til flere Og det er langt fra tilfældigt. Flere undersøgelser lavet om frivillige i Danmark tegner et genkendeligt billede af, hvorfor mænd finder vej til netop denne form for frivillighed, og hvad de får med hjem, når arbejdsdagen er slut. ”I 2020, hvor jeg startede som frivillig, var der 1 mand i butikken og man ønskede ikke flere” – siger Anny Dittmer, som er butiksleder i Kirkens Genbrug Frederikssund. ”Men vi blev klogere” – siger hun og griner. I Kirkens Genbrug Frederikssund har mænd mange forskellige opgaver, hvor de bl.a. står bag disken, sorterer bøger, henter varer og ordner praktiske opgaver. Bjarne står for herretøjet: han tjekker, måler, prissætter og ordner alle jakkesæt. Det synes han er sjovt. Mange mandlige frivillige i Frederikssund er havnet i genbrugsbutikken fordi de kendte en der kendte en og de er blevet prikket på skulderen. Andre har læst om genbrugsbutikken på Facebook. Og så er der nogle udvalgte, som er blevet spurgt direkte, når de kom på besøg i butikken. Tal fra flere danske undersøgelser tegner et billede af, at mænd er godt repræsenteret i det frivillige arbejde landet over.

Hvorfor vælger mænd en genbrugsbutik For når man siger genbrugsbutikker, så tænker man automatisk søde ældre damer, som står bag kassen eller ordner stativer. Men det passer ikke helt siger Torben Holm, som er butiksleder i Kirkens Genbrug Svendborg. Han mener at butikkens størrelse og typen af arbejdsopgaver du tilbyder i butikken, tiltrækker mænd som frivillige. “Jeg tror at det bedste virkemiddel for at få flere mænd i butikkerne er at have større butikker med arbejdsopgaver for mænd. Definer en opgave til mænd, så de føler de kan bidrage med at løse en opgave. En mindre butik kun med tøj og nips interesserer ikke mænd.” Han fortsætter: “Gør noget ud af en musikafdeling. Mænd elsker at tale om og lede efter speciel musik. Søg efter en filmnørd, som også kan sætte et stereoanlæg sammen, så har du fået en værdifuld frivillig mand i stillingen.” I Kirkens Genbrug Svendborg fylder mænd mere, end man skulle tro. Butikslederen tilføjer: “For mig 24

er det vigtigt at der er mænd i butikken, som kan hjælpe kunderne med at transportere møbler ud til bilerne.” Kirkens Genbrug Svendborg har også mænd ved kassen. “De tiltrækker andre mænd” - siger Torben Holm. Og han tilføjer: “Mænd taler mest med mænd om praktiske ting og kunderne føler derfor de bliver rådgivet.” Det er en udbredt misforståelse, at frivilligt arbejde mest er noget, kvinder kaster sig over. Ifølge VIVE's Frivillighedsundersøgelse fra 2024, er der faktisk lidt flere mænd end kvinder blandt de traditionelt frivillige herhjemme, mens kvinder til gengæld oftere er dem, der træder til med uformel omsorg for naboer, venner og familie.1 Torben Holm beretter om, at Kirkens Genbrug Svendborg har 18 frivillige, hvor størstedelen er mænd: “Vi er 10 mænd, så der er flest frivillige mænd i genbrugsbutikken. Allerede efter det første år begyndte der at komme flere mænd.” Han antager, at det er fordi butikken har en mandlig butiksleder, som også står for rekruttering af frivillige. “Det skyldes formodentlig, at jeg er butiksleder – siger Torben. Jeg spurgte alle jeg tænkte havde noget at bidrage med, om de ville hjælpe med konkrete arbejdsopgaver. Det betyder noget, om det er en mand eller en kvinde som er butiksleder, når der skal hverves mænd!” Og pleje af frivillige flettes også i samtalen. For det er vigtigt at anerkende den store frivillige indsats. I Kirkens Genbrug Svendborg har de i år haft en mande fisketur til Svendborg Havn. “Vi fangede ikke noget, men vi havde det hyggeligt” – siger Torben og smiler.

Hvad siger undersøgelser på området? Ser man specifikt på det sociale område og sundhedsområdet, vender billedet dog en anelse: her udgør kvinder knap tre ud af fem af de frivillige, mens mænd tegner sig for de resterende godt to femtedele.2 Genbrugsbutikker ligger et sted midt imellem – den er praktisk og konkret på en måde, der historisk har talt til mange mænd, samtidig med at den hører hjemme under det sociale og velgørende arbejde. Et af de mest sigende tal kommer fra VIVE's undersøgelse fra 2020: Den typiske danske frivillige er en mand mellem 35 og 45 år, mens flest kvinder findes blandt de 16-25-årige.3 Mænds vej ind i frivilligheden ser altså ofte ud til at gå gennem en anden livsfase end kvinders – typisk når karrieren er faldet på plads, eller senere, når arbejdslivet er ved at rinde ud. Mænd skal have noget at tage fat i noget af det, der går igen, når man dykker ned i undersøgelserne, er, at mænd i særlig grad tændes af opgaver, de kan tage fat i med det samme. I genbrugsbutikken er de med at hente møbler, samle en reol, sortere elektronik eller passe kassen, de reparer ting og er med til at løse opgaver, der giver mening i sig selv. Flere genbrugsorganisationer beskriver da også, hvordan deres frivillige får lov at bringe et helt livs faglighed i spil på en ny måde – uanset om det er håndværk, service eller noget helt andet.4

For en mand, der har brugt et helt arbejdsliv på et bestemt fag, kan genbrugsbutikken blive stedet, hvor de gode, gamle færdigheder stadig får lov at gøre nytte under andre rammer og hvor man får et fællesskab i stedet for en arbejdsplads. En stor del af de mandlige frivillige i Kirkens Genbrug genbrugsbutikker er pensionister og her spiller fællesskabet en helt central rolle. I Kirkens Genbrug Frederikssund bliver opgaverne fordelt efter kvalifikationer. F.eks. kontrol og afprøvning af tekniske produkter og husholdningsmaskiner, affaldskørsel, ekspedition af kunder, kassebetjening, IT-hjælp, Facebook, bøger, musik og film, herretøj, omsætningsstatistik og andet forefaldende arbejde.

Mænd vil gerne være til nytte En rapport om mænd, fællesskaber og trivsel beskriver, hvor tæt mange mænd har knyttet deres identitet til arbejdslivet – og hvor sårbart det kan gøre overgangen, når arbejdet en dag forsvinder.5 Samme rapport peger på, at netop arbejdsløse og pensionerede mænd i høj grad efterspørger fællesskaber, fordi de har mistet den daglige struktur og de kollegiale relationer, arbejdspladsen gav dem. Her kan genbrugsbutikken blive til en ”ny arbejdsplads” med en fast vagt og en opgave der venter, tilbagevendende kunder man glæder sig til at snakke med, et fællesskab som varmer. Flere genbrugsorganisationer fremhæver da også netop det kollegiale, hyggelige fællesskab som en kerneværdi – og at man selv bestemmer, hvor mange timer man lægger i butikken, hvilket gør det til en fleksibel måde at bygge en ny hverdag op på. Et tilbagevendende og meget menneskeligt tema i forskningen er glæden ved at føle sig nyttig og set. Et speciale om frivilliges motivation peger på, at de indre drivkræfter – fællesskab, følelsen af at høre til, glæde og anerkendelse – vejer langt tungere for motivationen end ydre ting som løn eller status.6 For mange mænd, der har forladt arbejdsmarkedet, handler det i bund og grund om at holde fast i følelsen af stadig at være til nytte et sted. Kirkens Genbrug Svendborg har en bankdirektør, som er specialist i svagstrøm (EDB, telefoni, foto og ure), en tidligere skoleleder og en fotograf som begge er bogansvarlige, en tidligere montør som har ansvaret for stærkstrøms artikler (lamper, elektronik, maskiner). Derudover har butikken en skorstensfejer og en tidligere matematiklærer, som begge står ved kassen.

Det er en udbredt misforståelse at frivilligt arbejde mest er noget, kvinder kaster sig over. Ifølge VIVEs frivillighedsundersøgelse fra 2024, er der faktisk lidt flere mænd end kvinder bland de traditionelt frivillige. Det giver mening at frivillige timer bliver til hjælp for andre mennesker For mange frivillige – mænd som kvinder – giver det ekstra mening at vide, at timerne bag disken reelt bliver til hjælp for andre mennesker. Det ser vi også i Kirkens Genbrugs genbrugsbutikker. Den gode sag fylder rigtig meget og de frivillige knokler på, fordi der er bestemte projekter lokalt, som står deres hjerte nært. De ved at de timer de giver til butikken, bliver til overskud, som bliver til hjælp for andre og det er en stor motivationsfaktor for dem: at være med til at gøre noget godt for andre mennesker. 

Noter ¹ VIVE, ”Frivillighedsundersøgelsen 2024” ² frivillighed.dk, ”Fakta om frivillige på social- og sundhedsområdet” 3 VIVE, ”Frivillighedsundersøgelsen 2020” 4 Danmission, ”Frivillig i Genbrug” 5 Sundmand.dk, ”Mænd, fællesskaber og trivsel” 6 AAU-speciale, ”Frivilliges motivation”, Mette Wentzlau

Menighedsplejen i Danmark ... på Facebook Følg Menighedsplejen i Danmarks facebookside, Her lægger vi løbende historier og nyheder om vores arbejde. Vi har taget nogle af teksterne fra siden med i Sammen, så I kan se, hvad der sker i menighedsplejen andre steder i landet. Vi håber, at I har lyst til at følge med, så gå ind og ’like’ siden, så vil du løbende få opdateringer om vores arbejde.

Sæsonafslutning i Madklub for Mænd byder på stegt flæsk med persillesovs🍀

En blandt flere aktiviteter i Diakoniarbejdet ved Ørslev Kirke og Sneslev Kirke, er Madklub for mænd. Hver anden uge mødes 10-12 mænd i Kirkehuset ved Ørslev. Her introduceres de, som oftest af en af de to frivillige ledere, til dagens menu. Inden man går i gang med at skrælle kartofler, gulerødder, lave salat, og det kød, der skal bruges, drikkes en øl eller et glas vin. De fleste af mændene kommer fra lokalområdet. Sæsonen begynder ultimo maj og frem til jul, og så igen fra medio januar til medio juni. I juni måned er der sæsonafslutning. Der tilberedes stegt flæsk på grill. Dertil serveres nye kartofler, og naturligvis persillesovs. Til sæsonafslutningen inviteres præsterne og menighedsrådsformændene fra de to sogne. Aktiviteten begyndte i 2018, og siden januar 2020 har diakonimedarbejder og frivillighedskoordinator Henrik Sieben, været det samlende led.

Taknemmelighed for at opleve sammen med andre

”Det er fantastisk, og det at opleve noget sammen betyder uendelig meget. Det giver inspiration og glæde i ens liv, også efter turene. Man møder en masse nye mennesker, og i klubben snakker jeg med alle på kryds og tværs. Man bliver mere åben og klogere”, fortæller en deltager som kommer i Oplevelsesklubben i Valby. Hver uge mødes ca. 20 ældre mennesker mellem 75 og 86 år i Oplevelsesklubben. Klubben er for enker og enkemænd, og hver onsdag samles de og tager ud på oplevelser sammen. Mister man den person man deler oplevelser med, begrænses lysten til at skulle afsted alene og ikke have nogen at dele oplevelsen med. I Oplevelsesklubben får man igen mulighed for at være sammen med andre om sine oplevelser. Når klubben mødes starter de med en sang og en kop kaffe, så tager de på tur et par timer og slutter i byen med frokost. For nogen er Oplevelsesklubben deres eneste sociale kontakt, så det har stor betydning for mange.

Sammen i tro, håb og handling også efter døden! Vi har brug for din støtte, så vi kan hjælpe dem, der trænger til en hjælpende hånd. I Menighedsplejen i Danmark har vi siden 1902 støttet de lokale menighedsplejer til at hjælpe udsatte. I 2025 sendte vi 1.9 millioner kroner direkte ud til de lokale sogne i form af julehjælp, arv og gaver, så de kunne hjælpe de sognebørn, der har brug for fællesskab og nærvær. Din arv kan være med til at fremme diakonale projekter og medvirke til at kirkerne spiller en større rolle i det danske samfund. For selvom vi har en god velfærdsstat, så vil der altid være brug for frivillige, der giver en hjælpende hånd, lige der, hvor der er brug for det. Frivillige, der kommer af lyst i besøgstjenesten eller frivillige, der tager med udsatte familier på ferie. Rundt i de danske sogne foregår et vigtigt socialt arbejde udført af ansatte og frivillige i kirkerne.

Hjælp dem til at hjælpe endnu flere. Kontakt Jette Lynnerup Romanelli, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til testamentet: jr@menighedsplejen.dk eller telefon 36 46 66 66

Om os Menighedsplejen i Danmark Valby Tingsted 7 2500 Valby Tlf.: 36 46 66 66 Mobilepay 30206 Bank: Reg. nr. 8075, kontonr. 2018699 info@menighedsplejen.dk www.menighedsplejen.dk Telefonåbningstid Mandag - torsdag kl. 10-15 Fredag kl. 10-12 Tlf.: 36 46 66 66 Formand for bestyrelsen Sognepræst Erik Ladegaard Generalsekretær Mette Møbjerg Madsen Tlf.: 26 89 06 21 mmm@menighedsplejen.dk Souschef Jette Lynnerup Romanelli Tlf.: 30 66 18 75 jr@menighedsplejen.dk

Administration Anne Marie Kær Hornung Tlf.: 36 13 06 35 Lone Sørensen Tlf.: 36 13 06 46 Kommunikation og fundraising Anne Marie Harbo Tlf.: 36 13 06 22 rie@menighedsplejen.dk Iben Meinertsen Tlf.: 36 13 06 23 im@menighedsplejen.dk Cinne Petersen Tlf.: 30 70 77 04 cij@menighedsplejen.dk Diakoni-konsulenter LOLLAND-FALSTER: Mei Petersen Tlf.: 26 89 06 39 klp@menighedsplejen.dk

SJÆLLAND/KØBENHAVN: Betina Køster Tlf.: 26 16 25 06 bk@menighedsplejen.dk

Kirkens Genbrug Annette B. Iversen Tlf.: 40 16 00 20 abi@menighedsplejen.dk

Eva Green Meinel Tlf.: 60 68 90 40 egm@menighedsplejen.dk

Maria Ludvig Tlf.: 92 15 06 49 ml@menighedsplejen.dk

Frivillige Anne Olesen Uffe Laugesen Vagn Nielsen

Sanne Glerup Damborg Tlf.: 92 15 62 02 sgd@menighedsplejen.dk Folkekirkens Feriehjælp feriehjaelp@menighedsplejen.dk

Tlf.: 36 46 66 66 Der henvises til: Mei Petersen eller Sanne Damborg Reception og Fonden "De Stille Stuer" Estrella Inostroza Acosta Tlf.: 36 46 66 66

Ny antologi om eksistentiel og åndelig omsorg I sommers udkom en ny antologi, der præsenterer arbejde med eksistentiel og åndelig omsorg i tværfaglige møder. Med denne omsorg varetages ikke kun menneskets fysiske og materielle behov, men også de eksistentielle fortolkninger af tilværelsen, som mennesker, der modtager og/eller giver omsorg, konstruerer mening med. Mange af bidragene arbejder med Hartmut Rosas resonansteori, som det første kapitel introducerer læseren til. Man kan finde temaer som: Kontekst- og værktøjspluralitet, hvormed emnet også er relevant i en sekulariseret og multikulturel velfærdskontekst, hvor bogen kan tilbyde værktøjer som eksempelvis pædagogiske fortællinger og sorggrupper. Lidelse, hvor livsmod og meningsskabende processer stadig kan findes, hvilket bl.a. eksemplificeres med åndelig dannelse i spørgsmål om unges (mis)trivsel, tro som støttende for unge i udsatte positioner i relation til identitetsudvikling og mestring af livskriser eller brugen af sjælesorg og ritualer i mødet med sindslidende og selvmordstruede mennesker. Emotionelle reaktioner, hvor skam både kan virke ødelæggende og udviklende. Et bidrag fra en fængselskontekst viser desuden, at her nok kan findes sorg, skyld og vrede, men også opgør, afklaring og håb. Naturen som resonansrum, hvor der arbejdes med bl.a. pilgrimsvandringer og Stressfri i Gårdhaven. Hjerterum, hvor der arbejdes med brugen af hjertesansen i filosofiske samtaler, hjertet som kompas i æstetiske processer og det medfølende blik i mødet med det lidende menneske. Sundhedssektorarbejde, hvor tro kan benyttes som et opmærksomhedspunkt i psykiatrien, lidelse kan belyses med islamisk teologi i en dansk hospitalskontekst og eksistentiel omsorg kan støtte mental sundhed og trivsel. Antologien kan derfor starte mange samtaler. Og det er netop også meningen. For som det understreges allerede i begyndelsen af bogen, ”er ingen af os eksperter – her må vi mødes som ligeværdige i et menneske-til-menneske-møde”.