SAMMEN - et magasin om diakoni - Diakoni giver håb mod ensomhed

Diakoni giver

ISSN - Nr.: 1396 – 88803

håb mod ensomhed

Indhold Sammen mod ensomhed

4-5

Folkekirkens indsats og rolle som fællesskabsaktør

6-11

Håb med på ferie – Folkekirkens Feriehjælp skaber håb

12-13

Spisefællesskaber – Vi har HÅB og tror på det nytter!

14-15

Trivselsgrupper som håbsbærere

16-17

Et frivilligt fællesskab – Kirkens Genbrug bekæmper ensomhed

18-19

Menighedsplejen i Danmark ... på Facebook – om "Social drive out" og strikkecafé

20-21

Kontingent i Menighedsplejen i Danmark – forskellige måder at være med

22-23

Om Sammen Sammen er Menighedsplejen i Danmarks blad, hvor vi behandler diakoni i forskellige temaer og viser hvordan den kommer til udtryk rundt om i Danmark og verden.

Artikler, idéer og forslag til temaer og indhold kan sendes uopfordret til ansvarshavende redaktør.

Deadline for næste nummer er 1.februar 2025

2

Forsidefoto: Stressfri i Folkekirken Redaktion: Generalsekretær Mette Møbjerg Madsen (ansv.)

Design og Produktion: Gröna Krabban ISSN - Nr.: 1396 – 88803

Leder

Diakoni og håb I en tid, hvor meget kan føles håbløst, har vi i Menighedsplejen i Danmark, valgt at sætte fokus på håb og diakoni i dette nummer af Sammen. Håb kan være et svært ord helt at få hånd om, og hvis man slår det op i ordbogen, så betyder det ”den tillidsfulde forventning til at noget glædeligt vil indtræffe i fremtiden, uden at der foreligger en objektiv sikkerhed”. Jeg arbejdede for mange år siden i en kommune, hvor ordet håb var en af kommunens seks værdier. Jeg kan huske, at der var en del kollegaer, der havde svært ved at forlige sig med ordet, fordi de synes, at det var for usikkert og meningsløst et ord. Men for mig er håb en overset super kraft, som er fundamentet for mange af de handlinger, som vi gør og måske grunden til at vi slår øjnene op om morgenen. Et meget visuelt tegn på håb er for mig de lys, der den 4. maj bliver sat op i vinduet for at fejre befrielsen i 1945.

For de lys signalerer, at det gode overvinder det onde, og at der er håb i det håbløse, fordi ingen tilstand er evig.

I Menighedsplejen i Danmark oplever vi ofte, at dette lys kan opstå de mest uventede steder. Således kan en samtale på en ferie mellem to enlige forældre være det lys, der gør at den ene forælder får mod på noget, som han/hun ellers havde opgivet. For eksempel oplevede vi en sommer, at en far, der ikke havde haft arbejde i syv år, fik mod på igen at søge nye jobs, fordi han havde mødt en anden forælder, som gav ham håb om, at det kunne lykkes. Ligesom vores konsulent i Stressfri Have oplever, at de stressramte deltagere er begyndt at danne netværk med hinanden. Fællesskabet med Stressfri Have i Apostelkirken hver uge giver deltagerne håb om, at de også kan være noget for hinanden. Mennesker kan være lys for hinanden, der lyser op og viser en ny vej, eller der giver håb om at ingen situation er evig og at noget glædeligt venter forude. Forskeren Hartmut Rosa bruger ordet ’resonans’ om den gensidige påvirkning, som vi mennesker har på hinanden. Lidt ligesom en koncert, hvor de forskellige instrumenter giver resonans til hinanden og sammen skaber smuk musik, sådan spiller vi mennesker sammen ved at være lys for hinanden.

Hartmut Rosa taler ikke kun om menneskelig resonans men også om vertikal ’resonans’, hvor det, der er større end os selv, såsom kunst, historie og tro, kan give genklang i os på en anden måde end den medmenneskelige resonans. Sådan som det kan ske i en salme, et digt eller en andagt, hvor himmel og jord et øjeblik står stille.

Dagblad fra den 20. juni 2024 betegnes tidligere korleder af Fangekoret Louise Adrian, som personificeringen af, at mennesker kan bære andres håb. Som hun selv siger i artiklen ”Man skal prøve at behandle de svage og fængslede, som om de var Jesus, og man skal prøve at se på andre, ligesom han gjorde. Jesus døde mellem to røvere, som han selv i døden havde omsorg for. For han så mennesket og ikke fejltrinnet hos dem”. Håbet er ikke nødvendigvis et flygtigt ord. Det kan blive meget konkret både vertikalt og horisontalt og komme til udtryk i diakoniens fællesskab, i mødet med et andet menneske og gennem de lys, som vi tænder i kirken og i vinduerne den 4. maj. Så længe lyset brænder er der fortsat håb for den enkelte, for verden og menneskeheden. Jeg håber, at I kan finde håb for fremtiden i de forskellige artikler i dette nummer af Sammen. ÆRE VÆRE LOUISE ADRIANS MINDE

Det skinner i mørket, vil gribes og blive til hjælp der når frem til steder hvor mennesker håber at nogen vil håbe for dem og bedst som du tænker der ingenting er så vokser det håbet så vokser det der

Mette Møbjerg Madsen Generalsekretær

I salmen – ’Du spørg mig om håbet’ af Lisbeth Smedegaard – udtrykkes håbet i vers 3, som et stedfortrædende håb, hvor vi nogle gange skal håbe for andre, som ikke selv er i stand til at tro på håbet. I Kristeligt 3

Sammen mod

ensomhed – en national strategi og handlingsplan mod ensomhed Ensomhed – et stigende problem for danskernes trivsel og sundhed

Af David Vincent Nielsen, Forperson, Folkebevægelsen mod Ensomhed og ensomhedskonsulent i Ældre Sagen Ensomhed har over de sidste 10 år udviklet sig til en betydelig udfordring for trivsel og folkesundhed i Danmark. I 2013 anslog forskere, at der var 300.000 svært ensomme voksne i Danmark. I 2023 var tallet vokset til 470.000. Hertil kommer ca. 30.000 børn.

Nyere undersøgelser viser, at ensomhed medfører større tab af livskvalitet end andre alvorlige livssituationer som skilsmisse, arbejdsløshed og alvorlig fysisk sygdom. Længerevarende ensomhed øger også risikoen for både fysisk og psykisk sygdom, herunder diabetes-2, hjertekarsygdom, demens, depression og søvnbesvær.

Ensomhed er ikke i sig selv en sygdom, men man kan blive syg af at føle sig ensom.

I de seneste 10 år er vi også blevet meget klogere på, hvem der rammes af ensomhed. Det er ikke kun de gamle, som sidder alene hjemme i deres lejligheder uden selskab i det daglige. Faktisk er ensomheden endnu mere udbredt blandt unge, især unge kvinder, og de føler sig ikke kun ensomme, når de er alene, men også når de er sammen med andre. Desuden er også mennesker midt i livet ramt af ensomhed – mange fordi de lever med et handicap, bor alene eller står uden for arbejdsmarkedet.

Andre fordi de simpelthen ikke har nogen de er tæt på, 4

nogen som de kan regne med, og som de selv kan være noget for.

Danmark er rigt på fællesskaber – men nogle står udenfor Der er en rigdom af foreninger og fællesskaber i Danmark, men alligevel stiger ensomheden. Der er faktisk også rigtig mange tilbud specifikt rettet mod mennesker, som føler sig ensomme – besøgstjenester, væresteder og patientcafeer f.eks., men alligevel stiger ensomheden.

Der mangler altså et eller andet. Hvad skal vi gøre?

Det spørgsmål stillede vi os selv i Røde Kors og Ældre Sagen tilbage i 2019. Måske var vi for dårlige til at arbejde sammen på tværs af målgrupper og sektorer – siloopdeling, som man kalder det? Måske havde vi for stort fokus på at hjælpe mennesker, når de var blevet ensomme og måske havde været det noget tid frem for at forsøge at forebygge, at de overhovedet blev det? Inspireret af England besluttede vi os for i fællesskab at forsøge at få en national strategi mod ensomhed i Danmark. Vi gik til Christiansborg med ideen, og efter et par års hårdt arbejde traf et stort flertal i Folketinget beslutning om at afsætte midler til at skrive en strategi.

Sammen mod ensomhed – et nationalt partnerskab Vi vidste, at vi ikke kunne skrive strategien alene. For vi havde indset, at mennesker i alle aldre og i de mest forskellige livssituationer kunne rammes af ensomhed.

Det kunne ske i skolen, på studiet, på arbejdspladsen, i fritidslivet, i boligområdet, på hospitalet eller plejehjemmet. Eller fordi man ikke kunne komme rundt, eller fordi man følte sig ekskluderet fra arbejdsmarkedet. Hvis vi skulle have alle med, måtte vi være mange om det.

Vi samlede derfor 115 organisationer, kommuner, fonde, skoler, forskere, virksomheder, fagforeninger og ikke mindst kirker for i fællesskab at undersøge til bunds, hvor ensomheden opstår, og hvad vi kan gøre for at forebygge den – og for at afhjælpe den så hurtigt som muligt, hvis den skulle opstå.

Efter et helt års arbejde kunne vi præsentere en samlet national strategi mod ensomhed og en handlingsplan med 75 konkrete initiativer, som skal halvere ensomheden i Danmark inden 2040.

Kirken er en meget vigtig samarbejdspartner Et helt afgørende element i forebyggelse af ensomhed er skabelse af inkluderende, meningsfulde fællesskaber i lokalsamfund over hele landet. Fællesskaber, hvor der er

plads til alle, hvor alle føler sig set og hørt, og hvor alle også har mulighed for at bidrage til fællesskabet. Her spiller kirken en meget vigtig rolle, for den er til stede overalt og har de fleste steder også nogle meget fine fysiske rammer for samvær. Og den har kontakt til mange mennesker i sårbare og udsatte livssituationer.

Men måske har kirken – ligesom mange andre foreninger, boligselskaber mv. – en tendens til at lukke sig om sig selv? Vi laver alle sammen primært tilbud til vores egne medlemmer og især til dem, som selv opsøger os. Men hvad med alle dem, som ikke selv finder hen til os? Kunne vi ikke blive bedre til at lave opsøgende arbejde – og til at gøre det i fællesskab? Og til at henvise mennesker med behov til hinandens aktiviteter og tilbud, så alle fandt hen til det helt rigtige? Eller blev frivillig lige det sted, som passede den enkelte?

Og kunne vi ikke blive bedre til at slå dørene op for hinandens aktiviteter og tilbud – f.eks. ved at låne en sognegård til andre foreninger i lokalområdet, så den pludselig fyldtes med sprogundervisning, lektiecafe, stolegymnastik og IT-hjælp alle ugens dage?

Vi ser et kæmpe potentiale for at samarbejde lokalt og nationalt, og vi glæder os over, at Helsingør stift nu er blevet medlem af Folkebevægelsen mod Ensomhed, og vi ser frem til at have hele Folkekirken med snarest muligt.  5

Sammen mod ensomhed

Folkekirkens indsats og rolle som fællesskabsaktør Ensomhed er et stigende problem i Danmark, der rammer mennesker i alle aldre og samfundslag. Ifølge den nationale sundhedsprofil lever cirka 600.000 danskere med moderat til svær ensomhed, hvilket svarer til hver ottende dansker over 16 år.1 Blandt unge mellem 16 og 24 år er tallet endnu højere, da hver femte unge oplever tegn på svær ensomhed. Ensomhed kan have alvorlige konsekvenser for både det psykiske og fysiske helbred og kræver derfor en bred indsats, hvor flere aktører bidrager til løsningen – herunder også folkekirken.

Af diakonikonsulent Sanne Damborg Helsingør Stift har truffet et aktivt valg om at arbejde målrettet med, hvordan vi som folkekirke lokalt, og regionalt kan melde os på banen som en del af løsningen på den stigende ensomheds udfordring, som samfundet står overfor. Denne artikel vil redegøre for kirkens bidrag til at modvirke ensomhed og hvordan sogne i Helsingør stift arbejder med at fremme fællesskaber gennem aktiviteter, samarbejder og sociale tilbud. Artiklen bygger på tre rapporter, der blandt andet viser statistikker over ensomhedens omfang og dykker ned i konkrete eksempler på kirkens initiativer.

konsekvenser som depression, angst og en generel forringelse af livskvaliteten. Nogle studier viser endda, at ensomhed kan øge risikoen for tidlig død på linje med andre store sundhedsproblemer som rygning og overvægt.2 Kirken har potentialet til at modvirke ensomhed ved at tilbyde et rum for fællesskab og mening. Og den kan gennem sin geografiske udbredelse og lange tradition for at være et lokalt samlingspunkt skabe fællesskaber, hvor der er plads til alle. Dette er særligt vigtigt i en tid, hvor flere og flere mennesker oplever en form for isolation, selvom de lever i en verden, der er digitalt tæt forbundet.

Ensomhedens konsekvenser og kirkens potentiale

Kortlægning af ensomhedsforebyggende aktiviteter i Folkekirken

Ensomhed er mere end blot en følelse af at være alene.

Det er en dybt personlig oplevelse af social isolation, hvor man savner meningsfulde relationer og oplever, at ens sociale behov ikke bliver opfyldt. Dette kan føre til alvorlige

En stor del af kirkens bidrag til kampen mod ensomhed ligger i de mange fællesskabsorienterede aktiviteter, der allerede foregår rundt om i landets sogne. Helsingør Stift har i den forbindelse gennemført en kortlægning af akti-

6

viteter, hvor det er tydeligt, at folkekirken allerede gør en stor indsats, uden nødvendigvis at markedsføre det som en direkte løsning på ensomhed.

I Helsingør Stift er kortlægningen af aktiviteter der modvirker eller forebygger ensomhed, blevet et af værktøjerne i værktøjskassen i kampen mod ensomhed. Folkekirken er de fleste steder en lokal social aktør, og denne kortlægning af aktiviteter viser, hvor omfattende indsatsen mod ensomhed faktisk er. Data fra otte repræsentative sogne i stiftet illustrerer de mange aktiviteter, der ikke blot fremmer socialt samvær, men også specifikt sigter mod at modvirke ensomhed.

En særlig fordel ved kirkens aktiviteter er, at de har potentiale til at foregå i et præstationsfrit rum. Dette er et centralt element, da mange ensomme mennesker føler et pres i deres hverdag – både socialt og professionelt. Kirken kan tilbyde et frirum, hvor man ikke skal præstere for at være en del af fællesskabet. Det betyder, at deltagerne kan

komme som de er, uanset om de søger social interaktion eller blot ønsker at være en del af et større fællesskab.3

Aktiviteternes omfang og deltagelse I sognene Islev, Avedøre, Hvidovre, Grøndalslund, Frederikssund, Slangerup, Hendriksholm og Strandmarkskirken blev der registreret en bred vifte af aktiviteter rettet mod forskellige målgrupper. Aktiviteterne spænder fra babysalmesang og børneklubber til fællesspisning, mandefællesskaber og sjælesorg. På tværs af disse sogne blev der gennemført 678 aktiviteter, som havde en samlet deltagelse på hele 52.906 personer i løbet af året.

Aktiviteterne henvender sig til mange forskellige målgrupper, herunder børn, unge, voksne, udsatte familier og ældre. For eksempel deltager familier ofte i fællesspisning og familiefællesskaber, mens ældre tiltrækkes af aktiviteter

Fortsættes side 8  7

 Fortsat fra side 7

Data fra kortlægningen i Helsingør Stift Antal Forskellige aktivitetstilbud med ensomhedsforebyggende karakter fordelt på målgruppe og sogn Alle er velkomne

Børn

Unge

Voksne

Udsatte

Familier

Islev

6

1

1

Avedøre

12

2

3

13

7

7

Hvidovre

8

2

1

2

1

2

Grøndalslund

2

1

4

2

Frederikssund

5

1

1

1

1

Slangerup

4

1

1

2

4

Hendriksholm

3

5

Strandmarkskirken

5

5

i alt

39

7

6

27

15

19

Aktiviteter inkl gentagelser

678

216

56

184

216

263

Alle er velkomne

Børn op til 7. klasse

2

3

Deltagere fordelt på målgruppe og aktivitet

Babysalmesang banko

Voksne

Udsatte

0 550

Børneklub/minikonfirmand faglige fællesskaber

Unge

2052 1406

404

familienetværk (ofte inkl fællesspisning) ferietilbud

120

fællesspisning

3280

220

3280

gudstjeneste

4820

32

1000

håndarbejde

480

664

kirkekaffe

3354

konfirmander kor/musikalsk samvær

690

240

2600

60

1400

3635

mandefællesskaber sjælesorg

70

90

sogneeftermiddag (inkluderende fællesskab) spejder

Unge aktiviteter

120

116

244

økonomisk hjælp

50

årlig begivenhed (nytår, jul, allerhelgen…)

275

8

792

2000

udflugt

I alt

200

14975

110 50 4292

4244

5385

5508

Ældre

Migrant

(Sjæle)sorg

Deltagerantal på årsbasis (ikke unikke)

Ialt

2

Medlemmer (2024)

Befolkning (2024)

3010

6974

12424

18574

8533

16239

1

9633

6498

10587

4

2482

5261

8364

4

4746

5548

7596

4

3547

5583

7244

2

1354

3943

7547

5

4

1

2 8

3

1

9560

9499

15212

28

7

4

52906

51839

85213

551

72

4

Familier

Ældre

Migrant

2295

Deltagerantal på årsbasis (ikke unikke)

Sorg

4410

4410 550 2052 120

240

2170

1590

1590 120

866

1620

610

9876

240

340

6432

920

180

2244 3354 2660

1080

7045

940

940 160

4890

5978 2000

120

356 244 160

9930

1370

240

565

240

52906

Fortsættes side 10  9

 Fortsat fra side 9

som sogneeftermiddage og sjælesorg. Specielt ældre og udsatte grupper udgør en stor del af deltagerne med 6.866 ældre deltagere og 5.508 udsatte. Det er der ikke nødvendigvis noget nyt i, det interessante er, at kirken med sin målrettede tilbud faktisk kan dokumentere, at den spiller en ret stor samfundsmæssig rolle i bekæmpelsen af ensomhed.

Målrettede aktiviteter for afgrænsede målgrupper Kortlægningen af aktiviteter i de otte sogne i Helsingør Stift viser en tydelig prioritering og vigtighed af målrettede fællesskaber for forskellige aldersgrupper og sociale baggrunde. Disse aktiviteter er designet til at imødekomme specifikke behov hos børn, unge, familier, ældre og udsatte, hvilket sikrer, at alle har adgang til meningsfulde sociale fællesskaber og hvordan dette skaber et rum for inklusion og støtte. Ved at tilbyde målrettede aktiviteter for afgrænsede målgrupper sikrer kirken, at forskellige behov bliver imødekommet. Dette skaber ikke blot social inklusion, men også et miljø, hvor deltagerne føler sig forstået og støttet i deres specifikke livssituationer. Børnefamilier får et trygt sted for deres børn, unge får mulighed for at skabe venskaber i et uformelt miljø, og ældre kan finde støtte gennem fællesskab og sjælesorg. Kirkens evne til at tilbyde meningsfulde fællesskaber, der passer til forskellige gruppers behov, er en af dens største styrker i kampen mod ensomhed. Med et stærkt fokus på målrettede aktiviteter fremstår Folkekirken som en vigtig aktør i arbejdet med at skabe inkluderende og trygge fællesskaber for mennesker i alle livsfaser.

Fremadrettede muligheder Kortlægningen viser også et potentiale for at videreudvikle og målrette aktiviteterne yderligere. Ved at samarbejde med lokale aktører som skoler, kommuner og frivillige organisationer kan kirken nå ud til endnu flere mennesker, der har brug for sociale fællesskaber. Kortlægningen har dermed ikke kun fungeret som en evaluering, men også som en katalysator for fremtidige initiativer, der kan styrke kirkens indsats mod ensomhed lokalt og nationalt.

For selvom kirken allerede gør en stor forskel i mange lokalsamfund, er der fortsat udfordringer i forhold til at nå de mennesker, der er mest udsatte for ensomhed. En af de største udfordringer er at gøre aktiviteterne kendte og tilgængelige for dem, der normalt ikke søger mod kirken.

Dette kræver en mere aktiv kommunikationsindsats, hvor kirken i højere grad bevæger sig ud i samfundet og gør opmærksom på sine tilbud. Mange har måske en opfattelse af kirken som et sted, der kun henvender sig til de troen10

de, og her er det vigtigt at bruge et inkluderende sprog og undgå kirkelige termer, der kan virke fremmedgørende for nye deltagere. I takt med at samfundet ændrer sig, skal kirken løbende tilpasse sine aktiviteter for at forblive relevant og imødekomme de forskellige behov, der opstår i lokalsamfundet.

Derfor har undersøgelsen blandt andet resulteret i, at både Helsingør og Københavns Stift har meldt sig ind i Folkebevægelsen mod Ensomhed, hvor arbejdet med ensomhed er en fælles indsats på tværs af aktører og sektorer. Ligeledes har flere kirker indgået samarbejder med lokale aktører som kommuner, foreninger, ældreorganisationer og skoler. Formålet med disse samarbejder er at nå ud til dem, der har brug for støtte, men som måske ikke selv opsøger kirkens tilbud. Et eksempel på dette er partnerskabet mellem Ølstykke Sogn og lokale ungdomsorganisationer, hvor målet er at skabe fællesskaber for de unge, som kirken traditionelt har haft svært ved at nå.

Disse partnerskaber sikrer, at kirkens tilbud ikke blot bliver et internt anliggende, men en integreret del af lokalsamfundets fællesskaber. Det betyder også, at kirkens aktiviteter i højere grad tilpasses de behov, der findes i det specifikke område, hvad enten det er fællesskaber for ældre, unge eller sårbare grupper som psykisk sårbare og socialt udsatte.

Konklusion Kirkens indsats mod ensomhed viser sig allerede at have en stor positiv effekt på mange mennesker, og med fortsat fokus på udvikling og samarbejde har kirken potentialet til at nå endnu flere. Gennem aktiviteter som fællesspisning og sangfællesskaber, der skaber uformelle mødesteder, samt stærke partnerskaber med lokale aktører, har kirken bevist, at den kan være en stærk aktør i kampen mod ensomhed. Hvis kirkens tilbud formidles bredere og mere inkluderende, og hvis der fortsat udvikles aktiviteter, der appellerer til nye målgrupper, vil kirken kunne gøre en endnu større forskel for de mange danskere, der kæmper med ensomhed i hverdagen. 

1 Danskernes sundhed (sst.dk) 2 Danskernes sundhed (sst.dk) 3 National-ensomhedsstrategi-2023-PRINT.pdf (modensomhed.dk)

11

Håb med på ferie

Af Diakonikonsulent i Menighedsplejen i Danmark Mei Petersen En deltager på Folkekirkens Feriehjælp fortæller: ”Jeg husker, da jeg efter sommerferien sidste år fulgte min søn til fodbold. Jeg havde stadigvæk glade minder fra ferien med kirken, hvor jeg havde gode samtaler med andre enlige mødre. En kvinde på min egen alder havde fortalt om at starte på HF. Mens jeg gik der, tænkte jeg, at det hele nok skulle gå. Det var en følelse af frihed og en følelse af at der helt sikkert var noget, der kunne være godt for mig.

Når man mange gange i livet har oplevet modgang, fx i forbindelse med arbejde og uddannelse, føler man slet ikke, at man kan gøre noget klogt. Jeg tror, at jeg følte mig lidt fri lige der. Fordi hun gav mig håb. Hvis hun kan, kan jeg nok også.”

Håb er vigtigt i alle menneskers liv. Håbet knyttes til en drøm eller en forventning om et sted, man gerne vil hen – og vejen derhen. Håbet har stor betydning for, at man kan

12

klare livet og selv gøre noget for at komme ud af en dårlig livssituation. Håbet beskrives som dét, der giver drive eller som ”benzinen”, der holder én kørende.

Problemerne holder ikke ferie Mine kollegaer og jeg, der står for Folkekirkens Feriehjælp, taler ofte med hinanden og de frivillige rejseledere om, at problemerne ikke holder ferie. Feriedeltagerne kan også på ferie opleve at have svært ved at være sammen med deres børn eller have konflikter med naboerne eller faren til børnene osv. Men vi må heldigvis også erkende, at håbet også er med på ferien. ”Der var en aften, hvor vi sad ved bålet og lavede skumfiduser. En mand fortalte historier, der var helt vildt sjove, og vi grinede bare rigtig meget og kunne slet ikke stoppe.

Og der kan jeg huske, at jeg tænkte, at det hele nok skal gå,” fortæller en mor til to børn, der lige var blevet skilt og havde fået mulighed for en uges ferie med den lokale kirke.

En familie på ferie med Folkekirkens Feriehjælp er på ferie med fem andre familier og to frivillige fra deres lokalområde. De frivillige arrangerer forskellige aktiviteter og står til rådighed, hvis der opstår problemer. Formålet med ferien er at skabe et åndehul og at skabe netværk mellem voksne og børn. I forbindelse med aktiviteterne og bare i almindeligt samvær opstår der ofte samtaler og erfaringsudveksling. En frivillig fortæller: ”Det, at vi kommer tæt på hinanden igennem aktiviteter og har tid til gode samtaler, kan betyde noget i forhold til håb. I modsætning til overflade og hurtighed, som ofte præger hverdagen.”

Fotos: Folkekirken

Folkekirkens Feriehjælp skaber håb

Jeg talte på et besøg i Helsingør Ferieby med en far til en lille dreng på fem år. Han fortalte, hvad ferie med kirken sidste år havde betydet for ham: ”Sidste år havde jeg en samtale med en anden far. Børnene sov eller lå i deres senge, og vi sad udenfor mit ’hus’ på terrassen, hvor vi både kunne holde øje med mine børn og hans børn.

Her fortalte han sin historie om depression og udredning for ADHD. Og der sad jeg og tænkte, at det var mærkeligt, at han fortalte om sit liv, selvom jeg ikke rigtig fortalte noget selv.

Den, der mangler håb, ser ingen udsigter til forandring eller forbedring i livet, og heller ikke nogen løsninger på problemerne eller vej ud af vanskelighederne. I modsætning til, når man tror på, at man vil klare de udfordringer, som livet byder på, påvirkes tankerne. Krybdyrhjernen slapper af, åndedrættet bliver dybt og langsomt, og sindet falder til ro. Om troen består i, at man tror på sine egne personlige ressourcer, eller på at der er en guddommelig kærlighed, som man kan læne sig op ad i tillid, er sikkert underordnet for mange. Uanset, hvorfra tilstanden af tillid kommer, giver det styrke at have tillid frem for at føle sig afmægtig og hjælpeløs. ”Bare at se nogen, der er lidt længere end en selv i situationen, som jeg er i nu, hvordan de har det nu, eller hvordan de har haft det. De har taget den her udvikling, og så kan jeg også. Men jeg føler ikke, det har været sådan med en person som jeg ser på Facebook eller instagram – det har skullet være mere håndgribeligt og tættere på.”

Mit arbejde i det diakonale felt har gjort, at jeg er meget bevidst om, at man skal passe på med at inspirere til forandring igennem solstrålehistorier, der kan virke for urealistiske. Hvis du f.eks. møder et menneske, der kæmper med sygdom, bliver han/hun måske ikke mere håbefuld af at blive præsenteret for en anden person, der nu er fuldstændig rask og lever et aktivt liv– men måske snarere af en opfordring til at tage det næste lille skridt og sige højt, hvad man føler, og bede nogen om hjælp. Så selvom håbet om solskin ikke bliver opfyldt, så er håbet med på ferie.  13

Spisefællesskaber

– Vi har HÅB og tror på det nytter!

Rundt om i landet skyder nye spisefællesskaber op. Der er nemlig behov for mange flere fællesskaber, hvis færre skal føle sig ensomme. En af kirkens kerneopgaver er at skabe fællesskaber og flere kirker tilbyder også fællesskab med nærende og sunde fællesspisninger, hvor der drages omsorg for mennesker fortæller Maja Rüegger, som er Kirke/kulturmedarbejder & daglig leder i Tingbjerg Kirke.

Af Diakonikonsulent i Menighedsplejen i Danmark Betina Køster Tingbjerg Kirke og Brøndby Strand Kirke er blandt de mange kirker, der afholder spisefællesskaber og har gjort det igennem mange år. Begge kirker er også medlemmer af netværket ’Grøn Kirke’ og laver bæredygtig og grøn mad. Spisefællesskabet i Tingbjerg Kirke hedder ”Mad til alle” og tilbyder et sundt og gratis måltid til ALLE med efterfølgende dessert, kaffe/te. Maja fortæller, at det især er dem som har et stramt budget eller dem som ikke så ofte får lavet mad til sig selv, der møder op. ”Mad til alle” projektet har kørt siden 2015 og handler om at undgå madspild, fremme trivsel, livsglæde og sundhed samt danne fællesskaber på tværs i lokalområdet. Maja fortæller at kirken har et samarbejde med FødevareBanken samt dagligvarebutikker, hvor de modtager overskudsmad. Så sunde madvarer som ellers skulle kasseres, ender som lækker mad i et nærende fællesskab for de omkring 50-60 mennesker, der møder op hver torsdag i kirkens lokaler. Her sørger en gruppe af frivillige ildsjæle og Maja for indkøb, madlavning, borddækning opvask og afrydning. Tove, som har været tilknyttet kirken i 8,5 år og som er noget af en ildsjæl, fortæller at hun og de andre gør meget ud af, at hvert måltid er en fest.

Fx er der altid dessert og der bliver også lagt fine duge 14

på bordene. Tove fortæller også at hun godt kan lide at være til nytte for andre og derfor står hun gerne op hver torsdag kl. 5.30 og henter gratis varer som hun klargører til fællesspisningen. Det med at få overskudsmad er altid spændende fortæller Tove, fordi man aldrig ved hvad man får. Og det betyder også, at de frivilliges kreative evner kommer i spil, når de forskellige madvarer skal sammensættes. Så der opstår hele tiden nye salater samt andre nye spændende retter til de forventningsfulde brugere/gæster. Tove fortæller, at ALT mad de modtager, bliver brugt op og hvis der er overskyndede mad, bliver dette givet med gæsterne hjem. Tove fortæller også at det kræver dedikation, stabilitet og rummelighed at være frivillig ved fællesspisningerne. Der skal tages hensyn til at folk er forskellige og også at folk kan have nogle udfordringer. Men det giver hende stor livsglæde og det NYTTER noget fortæller Tove.

Inkluderende spisefællesskab i Brøndby Brøndby Strand Kirke tilbyder også et inkluderende spisefællesskab i ”Spisestuen”, hvor du kan komme hver anden tirsdag og få et dejligt måltid varm mad sammen med ca. 80 andre og 8-10 frivillige. Der er altid en præst

eller sognemedhjælper til stede, hvilket også kan afføde nogle sjælesorgssamtaler imellem spisestuearrangementerne, men i det hele taget også skabe en forbindelse mellem Spisestuen og kirken fortæller Jette som er Kirke/kulturmedarbejder. Spisestuen så dagens lys for ca.

12 år siden, da Jette og den daværende sognepræst synes det var ærgerligt, at kirken ikke havde nogen relation til deres nabo – Stenhuset. Stenhuset er en skurvogn for udsatte, som er stillet til rådighed af kommunen. Tidligere sad de udsatte i det lokale center, hvilket gjorde, at nogle borgere var utrygge. Så kommunen tilbød dem et samlingssted, en skurvogn. Jette fortæller, at kirkens ide fra første færd var at tilbyde gratis ”mormor-mad” til brugere og etablere en naborelation samt et hjertelig samvær i øjenhøjde. Gennem årerne er Spisestuens brugere blevet mere mangfoldige og antallet vokset markant. Nu kommer der fx både ældre samt andre

borgere. Jette fortæller, at før i tiden mente nogle af byens borgere at det var spild af tid og penge at bruge kirkens ressourcer på de udsatte, men dette er nu vendt.

De der kommer i Spisestuen har nemlig fået kendskab til hinanden og utrygheden er forsvundet og de hilser også på hinanden i bybilledet.

Så grundet fællesspisningerne er der fundet en forandring og udvikling sted mellem borgerne i lokalområdet, hvor det alt sammen startede med et håb om at begrænse madspild og ensomhed samt øge trygheden. 

15

Fotos: Karin Juul Jensen

Trivselsgrupper som håbsbærere Af Karin Juul Jensen, Diakonikoordinator i Kirkernes Sociale Arbejde i Holstebro Tårerne triller ned af kinderne på min søn på 20. Jeg har fortalt ham om trivselsgrupper for børn, hvis forældre er blevet skilt, og hans reaktion både rører og overrasker mig. – Jeg tænker på mine venner, der har haft det rigtig svært, da deres forældre blev skilt, og det går op for mig, det ikke er en selvfølge, at man er sammen som familie, forklarer han.

forskere viser, at børn kan få mén, som hænger ved, når de er blevet store, hvis deres skilte forældre konstant bagtaler hinanden, skændes eller slet ikke kan tale sammen.”

Det er altså vigtigt både nu, og også for barnets fremtid, at sikre en tidlig indsats.

Håbløshed når rammerne falder sammen

Det koncept for trivselsgrupper, vi arbejder ud fra i Kirkernes Sociale Arbejde, er udviklet på baggrund af stiftspræst Steen Andreassens virke i Selvhjælp Silkeborg.

Her fik han kontakt til to unge fyre, der havde stor gavn af samtalegrupperne for unge. De havde store udfordringer med at håndtere liv og uddannelse, fordi de havde problematiske relationer med sig helt fra barndommen.

Det kunne være selvværdsproblematikker eller forældrenes sklismisse, der havde sat sig som en blokering i forhold til at fungere normalt. De unge havde god gavn af samtalegrupperne med Steen og spurgte, hvorfor der ikke havde været et tilbud til dem tidligere i livet, så de ikke skulle gå alene med problemerne så længe. Det blev anledningen til at udvikle konceptet Trivselsgrupper.

Det slår mig, at når han er så ramt af det flere år efter, må sorgen være endnu større hos dem, der selv har stået i de svære situationer med forældre, der gennemgår skilsmisse. Der kan opstå en form for håbløshed for de børn, hvis faste base og primære rollemodeller falder fra hinanden.

Forskning om konfliktniveau og trivsel En dansk undersøgelse fra 2016 af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at voksne unge har et lavt selvværd flere år efter, de har oplevet et højt konfliktniveau mellem deres skilte forældre.

I artiklen “Unge får mén af forældres konflikter efter skilsmisse” på videnskab.dk står der: “Det er første gang, 16

Trivselsgruppe konceptets udspring

Landsogne med små skoler Skolelederne på flere af landskolerne i Holstebro Kommune er åbne for at gå sammen med naboskolen for at have nok børn til at køre trivselsgrupper.

"Vi har lige haft to forældrepar, der er blevet skilt, og det betyder, at yderligere 5 børn nu kæmper med praktiske og følelsesmæssige udfordringer," siger Lene Ettrup, skoleleder på Skave Skole.

For skilsmissebørn er der grupper, der samles for at snakke om lige præcis de ting, der er relevante for dem.

Når de kan spejle sig i de andre børns fortællinger, åbner det op for deres egne erfaringer. Gruppelederne benytter “dåseåbnere” de har lært på det forberedende kursus for at få samtalen i gang. Ofte vil samtalen tage udgangspunkt i noget fælles tredje i form af et billede, video eller en øvelse.

"Deltagernes tanker og følelser går fra at være abstrakte til at være konkrete. Problemerne går fra at være i forgrunden til at træde i baggrunden, og trivselsgruppen fungerer som en ventil for tanker og følelser, der hober sig op," forklarer Steen Andreassen.

Trivselsgrupper henvender sig også til børn, der lider af lavt selvværd.

"På vores skole oplever vi skyggebørn, altså børn som oplever, at andre familiemedlemmers fysiske sygdom

eller psykiske diagnoser gør, at de som velfungerende børn oplever at blive overset. Her ser vi også et behov for en indsats," mener skoleleder Carsten Yding fra Tvis Skole.

Normalt vil en AKT lærer blive sat til at arbejde med børnene enkeltvis. I mange tilfælde viser det sig, at børnene åbner hurtigere op, når de mødes med andre børn i trivselsgruppen. På den måde rækker AKT lærerens tid længere, og flere kan få målrettet hjælp.

Når børnene får et talerum i trivselsgruppen, hvor der er tavshedspligt og forståelse for deres situation, føler de sig ikke isoleret med problemerne. Det giver dem en større frihed i løbet af ugen til at være til stede i skolesituationer og sammen med vennerne, for de ved, de har en ventil, når de mødes i trivselsgruppen.

I trivselsgruppen mødes børnene med en lærer eller pædagog og en frivillig. Der er skabt et hyggeligt miljø med snacks og plads til sjov og leg mellem de mere alvorlige emner.

"Børnene møder trofast op, for de kan mærke, at de har brug for at komme der," siger stiftspræst Steen Andreassen.

Ligesom Jesus ved sit nærvær giver håb til den troende, kan lederne af trivselsgrupperne formidle håb og lindring til børn i personlig krise.  17

Et frivilligt

fællesskab

– med håb mod ensomhed Forleden dag fik jeg besøg af en god veninde og mens vi drak vores kaffe, faldt snakken pludselig på ensomhed. Hun bor alene og hendes barn er lige flyttet hjemmefra. Hun fortalte, at hun ofte følte sig ensom. Jeg lyttede tålmodigt og tænkte straks: det må vi da have fikset, og som den løsningsorienterede veninde jeg er, begyndte jeg at liste alle de ting op, som hun kunne sætte i værk for, at hun ikke længere skulle føle sig ensom.

Af Genbrugskonsulent Maria Ludvig Bl.a. forslog jeg, at hun fandt en bogklub, hvor man kunne deltage og møde andre mennesker. Ligesom jeg blandt min strøm af forslag henkastet forslog, at hun fast kunne træne på et fitnesshold eller blive frivillig i en genbrugsbutik. Hun rystede på hovedet og konkluderede, at jeg ikke forstod hende. Hun mente ikke at ensomhed er forbundet med, at man har mange eller få mennesker omkring sig. For hende var det en udefinerbar følelse, som overmandede hende indefra og som er svær at slippe af med. Så mens jeg forsøgte at fikse hendes problem, blev hun bare mere og mere trist, fordi jeg ikke kunne forstå, hvordan hun havde det, og at hun ikke ville fikses.

Selvom jeg måske ikke lykkes med at hjælpe min veninde, så fik hun mig til at reflektere over ensomhed, og på de mange frivillige unge og ældre jeg møder i min hverdag gennem min tilknytning til Kirkens Genbrugs butikker. Her møder jeg mange forskellige mennesker som alle yder en frivillig indsats og møder glædeligt på en eller to faste vagter om ugen og knokler igennem 3-4 timer. I den sammenhæng kom jeg til at tænke på, om der mon var nogle blandt vores mange frivillige, som følte sig ensomme? Eller om det frivillige fællesskab var et værn mod ensomhed?

Er frivillige i Kirkens Genbrug ensomme?

Der var ikke andet at gøre end at spørge. Så næste gang jeg kom på besøg i butikkerne, spurgte jeg forskellige frivillige om de følte sig ensomme.

Den første jeg spurgte, var meget hurtig til at svare: ”Nej, det gør jeg ikke – jeg har en kæmpe omgangskreds og er altid omringet af mennesker, så jeg føler mig aldrig 18

ensom. Og så går jeg til svømning, til kor og deltager i strikkeklub aktiviteter i sognehuset.” Den næste virkede næsten fornærmet, da jeg spurgte og svarede: ”Ensom?

Mig? Nej – jeg er meget glad og tilfreds med mit liv. Jeg nyder min hverdag og føler virkelig jeg gør en kæmpe forskel, når jeg er i butikken sammen med de andre frivillige.”

Sådan fortsatte det, men fællesnævneren var, at deres frivillige arbejde blev nævnt som noget af det, der bidrog til at bekæmpe ensomheden. Således svarede den tredje: ”Ha ha – jeg har ikke tid til at føle mig ensom – svarer en tredje. Jeg spiser sammen med min familie en gang om ugen, har min børnebørn på besøg en gang om ugen og ellers går jeg til dans og er her i butikken fast en gang om ugen. Jeg har mere travlt end da jeg arbejdede.”

Den sidste jeg spurgte på 94 år svarede: ”Jeg bliver ved som frivillig så længe jeg selv kan gå ned til butikken – jeg går hele vejen, hver uge og det er 5 km i alt.”

Kan Kirkens Genbrug bidrage til at bekæmpe ensomhed?

Kan man på baggrund af dette konkludere, at frivillighed ikke kun er et kvik fix til at løse ensomhed, men faktisk er meningsskabende, fordi når mennesker engagerer sig frivilligt, så åbnes der for nye muligheder for mening i livet og social kontakt? Her vil svaret være et ja, hvis man ser på en undersøgelse lavet af Frivillighed. dk, som viser at frivilligt arbejde kan bidrage til at mindske ensomhed og styrke den sociale sammenhængskraft i samfundet. Frivillige netværk tilbyder ikke kun hjælp til dem, der har brug for det, men også en følelse af meningsfuldhed for de involverede frivillige.

I denne sammenhæng er Kirkens Genbrugsbutikker et godt eksempel på, hvordan frivillighed kan gøre en konkret forskel. Med 22 butikker på landsplan, er Kirkens Genbrug et sted, hvor frivillige – ofte ældre – arbejder sammen om en fælles sag. Frivillige i genbrugsbutikkerne mødes ikke kun for at sælge varer, men for at være en del af et socialt fællesskab, hvor de har et fælles mål samt skaber nye venskaber og opretholder daglige rutiner. Kirkens Genbrug skaber rammer, hvor ældre kan mødes på tværs af generationer og dele erfaringer og historier, som styrker både det individuelle og den kollektive følelse af tilhørighed.

En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at ældre, der deltager i frivilligt arbejde, har lavere risiko for at føle sig ensomme end dem, der ikke gør. Så selvom jeg ikke kunne fikse min venindes problem, så siger statistikken, at frivillige fællesskaber er en afgørende faktor for at bekæmpe ensomhed både nu og i fremtiden. Så kom glad, hvis du også vil være med i fællesskabet. 

Fakta om ensomhed: 19 % af unge 16-24-årige føler sig

alvorligt ensomme – andelen er størst hos unge kvinder, hvor det er knap hver 4. unge kvinde, der føler sig svært ensom.

470.000 danskere i alderen 16 år og

opefter oplever alvorlig ensomhed – det svarer til ca. 9,6 % af befolkningen

Langvarig ensomhed bevirker en

stresstilstand i kroppen, som påvirker både fysisk sundhed og mental trivsel.

Unge, der føler sig svært ensomme over længere tid, har bl.a. forhøjet risiko for depression, forhøjet blodtryk og søvnforstyrrelser

Ensomhed er en følelse og afhænger

af den enkeltes sociale behov – det handler mere om kvaliteten af ens relationer end om antallet

Personer, der føler sig svært ensomme,

lever i gennemsnit seks måneder kortere end personer, der ikke oplever svær ensomhed

Kilde: Ensomhed i Danmark, Lasgaard et. al., DEFACTUM, 2020, Danskernes Sundhed 2023, Den Nationale Sundhedsprofil, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2024

19

Menighedsplejen i Danmark ... på Facebook Følg Menighedsplejen i Danmarks facebookside, Her lægger vi løbende historier og nyheder ind om vores arbejde. Vi har taget nogle af teksterne fra siden med i Sammen, så I kan se, hvad der sker i menighedsplejen andre steder i landet. Vi håber, at I har lyst til at følge med, så gå ind og ’like’ siden, så vil du løbende få opdateringer om vores arbejde. ”SOCIAL DRIVE OUT” - KIRKENS OPSØGENDEARBEJDE I HOLSTEBRO

Søren Lodberg er ansat i ’Kirkernes Integrations Samarbejde’ i Holstebro, som i alt sin enkelthed handler om at skabe større tværkulturelle forståelse udenfor kirkens mure. Man kan sige, at ’Kirkernes Integrations Samarbejde’ er et oplagt eksempel på at lave kirke udenfor kirken. En af de aktiviteter, som Søren har iværksat som en del af ’Kirkernes Integrations Samarbejde’, er ”Social Drive Out”, som er en form for pop up-café, hvor han laver opsøgende arbejde i det boligsociale område i Holstebro for at bringe nærvær ud og opbygge relationer. Her arbejder Søren arbejder ud fra ABCD-modellen (Asset Based Community Development / Ressourcebaseret udvikling af lokalområder), hvor han gennem sit opsøgende arbejde spørger ind til beboernes styrker, ressourcer, viden og drømme, med henblik på efterfølgende at give støtte til at etablere nye initiativer og fællesskaber nedefra, drevet af beboerne selv. Søren har gentagne gange oplevet, hvor vanskeligt nogle beboere har ved at få øje på sin egen værdi, i en tilværelse hvor fokus ofte er på behov. For eksempel talte Søren forleden med en beboer, som kæmper med nogle svære psykiske udfordringer i hverdagen og føler sig ’sat på pause’ i samfundet. I løbet af samtalen gik det op for personen, hvor meget vedkommende elsker og savner at lave mad til andre mennesker, og at de psykiske udfordringer ikke nødvendigvis betyder, at hele tilværelsen skal sættes på pause, eller at man udelukkende skal være passiv modtager af andres omsorg. Søren siger: ”I situationer, hvor man selv har udfordringer at kæmpe med, kan det være en kæmpestor motivationsfaktor og kilde til livsglæde at blive mindet om, at man stadig har noget at bidrage med til andre; nogle gaver og en passion som, når de deles med andre, er til gavn for både sig selv og andre i lokalmiljøet. Derfor bliver projektet også kaldt for ’projekt gaveudveksling’”.

Fordelene ved denne måde at arbejde på er, at Søren gennem dette fokus kan identificere, værdsætte og igangsætte de skjulte og glemte ressourcer vi finder i området. Som Søren siger: ”Det giver ejerskab, modvirker isolation og ensomhed, nedbryder fordomme og konflikter – og det viser, at vi i ’Kirkernes Integrations Samarbejde’ tror på, at alle mennesker er skabt med værdi og gaver, og at vi gerne møder dem præcis hvor de er, som de er”.

20

STRIKKECAFÉEN I VODSKOV KIRKE – HYGGE PÅ RET OG VRANG ”Tag garn med og kom op i sognegården og hyg dig sammen med andre, som kan lide at strikke og hækle”.

Da Pernille så denne herlige invitation fra Vodskov Kirke på Facebook tænkte hun, det lige var noget for hende. Hun vil gerne lære at strikke til baby. Siden januar har hun lært om ret og vrang i Strikkecaféen og hygget sig i godt selskab.

forkortelser i moderne opskrifter, som jeg ikke kender”, fortæller Marianne. Nogle af de yngre deltagere er så ferme til at ”google” eller finde videoer på YouTube, så de alle sammen bliver klogere.

Vodskov Kirkes Strikkecafé samler hver mandag aften fra kl. 19-21.30 kvinder, der deler interessen for håndarbejde. Her mødes unge og ældre, garvede strikkere og ny-strikkere til fællesskab og hyggeligt samvær omkring håndarbejde.

De snakker også om en masse andet, tv-serier, hvordan det går i hverdagen, og hvad der rør sig, som fx dét, der skete i Hjallerup, for et stykke tid siden. Pernille og hendes mand er tilflyttere. Kirkens strikkecafé er en af de lokale aktiviteter, der har givet et netværk i byen. ”Når man sidder med strikketøjet og snakker, lærer man stille og roligt folk at kende, og det er hyggeligt, når man møder en fra strikkecaféen i Brugsen”, fortæller hun.

Marianne Elstrøm tog initiativ til strikkecafeen, da hun gik på efterløn i 2023. Hun gerne ville fylde sin tid med meningsfulde aktiviteter. Det skulle være noget med at strikke og skabe håndarbejde, som hun selv har haft meget glæde af i sit liv. Det skulle samle mennesker i godt fællesskab og være med til at give nye muligheder i lokalsamfundet. Menighedsrådet var glade for hendes initiativ, og der er plads i sognegården, som mange dage i ugen er fulde af aktiviteter.

Der kommer udelukkende kvinder i strikkecafeen.

Nogle er erhvervsaktive, nogle har ikke længere hjemmeboende børn og nogle er stoppet på arbejdsmarkedet. Mandag aften er blevet et herligt lille frirum til at mødes med andre om samme interesse. De snakker om strikketeknikker og strikkeopskrifter, viser deres arbejder frem og hjælper hinanden. ”Selvom jeg har strikket i mange år, er der nogle gange stikkeudtryk og

Marianne, der har boet i byen i mange årtier, oplever også at strikkecaféen giver nye relationer. ”Det er dejligt at lære nogle, der er yngre, at kende”, siger hun, ”og ikke kun kende folk på ens egen alder i byen”. Hun har også genfundet gamle relationer f.eks. til forældre, hun engang havde børn i samme klasse med – og som ligesom hun nu er i en anden livssituation. ”Vi håber, at Pernille har tid til at komme, når baby er kommet til verden”, siger Marianne, ”og måske hun har lyst til at invitere de andre mødre fra Babysalmesang med i strikkecafeen. Der er i hvert fald plads nok til barnevogne”.

❤Tak til Marianne og Pernille for inspiration ❤ #vodskovkirke

21

Kontingent I Menighedsplejen i Danmark anser vi det som vores fornemmeste opgave at støtte sognene i at udøve diakoni. Vi støtter blandt andet med rådgivning og økonomisk støtte ligesom vores medlemmer kan deltage i vores projekter, som fx Folkekirkens Feriehjælp. Vi tilbyder kurser og opbygger netværk for at diakonien kan sprede sig.

Vores medlemmer består af: 1) Selvstændige Menighedsplejer  Årskontingent for en menighedspleje: 1350 kr. pr. 1. januar 2025 2) Menighedsråd, som indgår en samarbejdsaftale med os  Årskontingent for en samarbejdsaftale: 1750 kr. pr. 1. januar 2025 3) Personligt medlemskab  Du kan støtte vores landsdækkende arbejde med et personligt medlemskab. Som medlem kan du deltage i vores kurser og workshops. Du er velkommen til at deltage i årsmødet, dog uden stemmeret. Du får også tilsendt vores medlemsblad SAMMEN med posten to gange pr. år.

Prisen er 300 kr. pr. år.

Hvad indgår i medlemskabet?

Vi arbejder sammen om diakonien Medlemssogne og menighedsplejer kan deltage med så mange deltagere til årsmødet, som de ønsker, hvoraf én har stemmeret Deltagelse i projekter, vi sætter i gang rundt i landet Vores medlemmer udveksler erfaringer og inspirerer hinanden på kryds og tværs ved møder, netværk og på kurser · Vores medlemsblad SAMMEN udkommer to gange om året og sendes pr. post til formand for menighedsplejen og til personlige medlemmer Forsikring af et antal frivillige · Mulighed for at deltage i Folkekirkens Feriehjælp · Mulighed for at søge legater på vegne af

22

værdigt trængende mennesker · Tilskud til sognets egen uddeling af julehjælp

Specielt for medlemmer, der har etableret en menighedspleje Rådgivning om administration og juridiske forhold · Indsamlingsaftale. Lokale menighedsplejer kan indgå en aftale med os, som gør, at indsamlinger ikke skal anmeldes Menighedsplejer kan modtage gaver, og gavegiver kan få skattefradrag af støttebeløbet Menighedsplejen i Danmark tilbyder at samarbejde med menighedsplejen om at oprette en Kirkens Genbrugs butik.

Om os Menighedsplejen i Danmark Valby Tingsted 7 2500 Valby Tlf.: 36 46 66 66 Mobilepay 30206 Bank: Reg. nr. 8075, kontonr. 2018699 info@menighedsplejen.dk www.menighedsplejen.dk Telefonåbningstid Mandag - torsdag kl. 10-15 Fredag kl. 10-12 Tlf.: 36 46 66 66 Formand for bestyrelsen Sognepræst Erik Ladegaard Generalsekretær Mette Møbjerg Madsen Tlf.: 26 89 06 21 mmm@menighedsplejen.dk Souschef Jette Lynnerup Romanelli Tlf.: 30 66 18 75 jr@menighedsplejen.dk

Administration Anne Marie Kær Hornung Tlf.: 36 13 06 35

JYLLAND/AARHUS Lone Skov Frølund lsfr@km.dk

Lone Sørensen Tlf.: 36 13 06 46

SJÆLLAND/KØBENHAVN: Betina Køster Tlf.: 26 16 25 06 bk@menighedsplejen.dk

Kommunikation og fundraising Anne Marie Harbo Tlf.: 36 13 06 22 rie@menighedsplejen.dk

Eva Green Meinel Tlf.: 60 68 90 40 egm@menighedsplejen.dk

Iben Meinertsen Tlf.: 36 13 06 23 im@menighedsplejen.dk

Sanne Glerup Damborg Tlf.: 92 15 62 02 sgd@menighedsplejen.dk

Cinne Petersen Tlf.: 30 70 77 04 cij@menighedsplejen.dk

Line Sørig Tlf.: 92 15 06 47 ls@menighedsplejen.dk

Diakoni-konsulenter

Folkekirkens Feriehjælp

LOLLAND-FALSTER: Mei Petersen Tlf.: 26 89 06 39 klp@menighedsplejen.dk

Reception og Fonden "De Stille Stuer" Estrella Inostroza Acosta Tlf.: 36 46 66 66

Frivillige Anne Olesen Helle Axelsen Uffe Laugesen

Kirkens Genbrug Vagn Nielsen Tlf.: 20 27 49 14 vn@menighedsplejen.dk Annette B. Iversen Tlf.: 40 16 00 20 abi@menighedsplejen.dk Maria Ludvig Tlf.: 92 15 06 49 ml@menighedsplejen.dk

feriehjaelp@menighedsplejen.dk

Tlf.: 36 46 66 66 Der henvises til: Mei Petersen eller Sanne Damborg

23

Afsender:

www.dao.as

Kontakt 44 51 73 37

Vidste du at din arv kan være med til at fremme diakonale projekter og støtte udsatte?

Livets Gud har dine hænder, derfor er det dig, han sender, når din næste lider nød.

Sådan står der i salmen ’Menneske din egen magt’ (DDS 370): I ’Menighedsplejen i Danmark’ er vi med til at være de hænder, der hjælper, når der er brug for det.

Din arv kan være med til at fremme diakonale projekter og medvirke til at kirkerne spiller en endnu større social rolle i Danmark. For selvom vi har en god velfærdsstat, så vil der altid være brug for frivillige, der kommer af lyst, ligesom der er brug for det uformelle fællesskab, der opstår i kirkens torsdagscafé eller nørkleklub.

Rundt i de danske sogne foregår et vigtig socialt arbejde udført af ansatte og frivillige i kirkerne.

Vi støtter den lokale sognediakoni, så kirkerne får flere varme hænder til at hjælpe med.

Vi støtter lokale ansættelser af diakonale fagpersoner, som inspirerer, sætter projekter i gang og koordinerer frivillige. F.eks. projekter på Frederiksberg og i Holstebro, hvor frivillige og lokale fra kirkerne besøger ældre på den kommunale Døgnrehabilitering og bidrager til livskvalitet og nærvær i en svær tid.

Du kan skrive til nedenstående, hvis du har nogen spørgsmål eller ønsker hjælp til testamentet: jr@menighedsplejen.dk eller ringe til 36 46 66 66.