Fællesspisning skaber
Venskaber
Indhold
Diakonalt arbejde er at skabe tilhørsforhold International fællesspisning i Aars 10-11
Fra pendler til landsbyboer
Hele verden er i Roskilde stift 12-14
16-17
Mange gode kræfter kan føre til handling 4-6 7-9
I genbrug er der plads til alle
Vi samler ind til åndehuller i hverdagen 18-19 20-21
Om Sammen
Sammen er Menighedsplejen i Danmarks blad, hvor vi behandler diakoni i forskellige temaer og viser hvordan den kommer til udtryk rundt om i Danmark og verden.
Artikler, idéer og forslag til temaer og indhold kan sendes uopfordret til ansvarshavende redaktør.
Deadline for næste nummer er 1.februar 2023
Forsidefoto: Fællesspisning, Aars
Redaktion:
Generalsekretær Mette Møbjerg Madsen (ansv.)
Design og Produktion:
Den Gröna Krabban Øko-tryk ApS, Skjern
ISSN - Nr.: 1396 – 88803
Kirken er kaldet
til at række ud
I min barndomshave var der klippet et hul i hækken, så vi børn kunne løbe gennem haverne og lege uforstyrret sammen uden at skulle ud på vejen. Det er for mig kendetegnet på godt naboskab, hvor man åbner en bagdør på vid gab, fordi man har tillid til hinanden. Sådan skal kirkens forhold være til alle dem, der bor i Danmark uanset etnicitet og tro.
I den kristne trosbefaling, står der, at man skal ud og gøre alle folkeslagene til Jesu disciple, og nu er vi kommet dertil, hvor alle folkeslag er kommet til Danmark. Verden har forandret sig, men det kristne budskab er det samme. Ifølge S. Kierkegaard består det kristne budskab særligt i en pligt til, at vi skal elske alle mennesker, som han skriver i ’Kjerlighedens gerninger’ (kapitel 4).
For kærlighed i kristendommen er ikke blot den hyggelige og romantiske kærlighed, der kommer af sig selv. Det er også kærligheden til den fremmede og endda kærligheden til din fjende. For nogle uger siden drøftede vi begrebet ’næstekærlighed’ i Dansk Diakoniråd. I den norske definition af diakoni er næstekærlighed defineret ud fra en gensidig afhængighed og ikke ud fra fjendekærligheden, som benævnes i Bjergprædikenen (Mat. 5.43). I diskussionen kom vi frem til at den danske definition af ’næstekærlighed’ skulle indeholde fjendekærligheden, for det er en vigtig pointe i kristendommen, at vi ikke kun skal elske dem, der ligner os selv, men også dem, som vi ikke forstår eller bryder os om. I kirkens unge år kom næstekærlighed til udtryk gennem gæstfri. For ordet ’gæstfri’ kommer af det latinske ord ’hostis’, der betyder fjende, fordi gæstfrihed dengang var en modig handling, hvor man lukkede mennesker ind i et fællesskab, som de egentlig ikke hørte til. Lidt ligesom hullet i hækken, hvor grænserne mellem naboerne overskrides, fordi der er gæstfrihed. Niels Nymann Eriksen, der er indvandrer præst på Vesterbro, skrev i sidste nummer af Sammen, ”Gæstfrihed er ikke at ophæve grænser, men at overskride de grænser, der naturligt er mellem mennesker. Det gamle engelske ordsprog, at gode hegn skaber gode naboer, er kun rigtigt, hvis det forudsættes at hegnet har åbninger” 1 .
Kirken er kaldet til at nedbryde grænser og skabe huller i hækken. Derfor er det en af kirkens helt stor opgaver idag at række ud til de mennesker, der kommer til Danmark som fremmede. Fordi vi er kaldet til det via vores tro, og som Lone Primdahl skriver i sin artikel: ”Hvis det vi siger fra prædikestolen skal give mening, må vi gøre hvad vi kan for at danne gode rammer for fællesskaber, hvor mennesker kan føle sig værdsat og anerkendt”. Derfor har vi i dette nummer af Sammen valgt at sætte fokus på, hvordan man som kirke, kan række ud til mennesker med en anden kultur, etnicitet og tro, så vi kan laver huller i hækken, så kirken kan være et samlingssted for alle folkeslag, som det lyder trinitatis søndag.
Mette Møbjerg Madsen Generalsekretær
1 Niels Nymann Eriksen Sammen 1:2022
Diakonalt arbejde er at skabe tilhørsforhold
Der er behov for at skabe kirkelige fællesskaber på tværs af kulturelle baggrunde
Af Kristine Kaaber Pors og Christian Arffmann, Folkekirkens mellemkirkelige Råd
Danmark er under forandring – en øget religiøs, etnisk og kulturel forskellighed er på vej. Hvad betyder det for det danske samfund og for at skabe et godt naboskab? Et naboskab er godt, hvis mennesker oplever, at de har lov at høre til og føle sig hjemme. Det engelske ord for tilhørsforhold er belonging, der kombinerer ”at være” med længsel – a longing to be er en længsel efter at være og høre til et sted. Som mennesker længes vi efter ikke bare et fysisk sted, der dækker vores fysiske behov, men også et fællesskab, en vis form for hjemlighed. Men hvordan kan tilhørsforhold skabes i samfund med stor mangfoldighed? De nytilkomne i vores samfund længes efter at høre til i det nye samfund, som de er kommet til, og de
herboende er bekymret for at se deres sted blive forandret til noget nyt. Både de nytilkomne og de herboende kan have en oplevelse af, at der tages noget fra dem, og kan gå i offensiven, fordi de er bange for at miste og har en følelse af tab.
Denne integrationsudfordring angår også folkekirken. Vi har for vane at omtale folkekirken som hele folkets kirke, og medlemsprocenten er stadigvæk utroligt høj, når man sammenligner med andre lande. Tre fjerdedele af befolkningen er medlemmer af folkekirken. Vi har i dag 847.041 indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 14,4 % af befolkningen. Når man ser på folk med dansk oprindelse, er 84 % medlemmer af folkekirken,
OBS
De nytilkomne i vores samfund længes efter at høre til i det nye samfund, som de er kommet til, og de herboende er bekymret for at se deres sted forandres til noget nyt, som de ikke kender.
HVORFOR
I Viborg Stift arbejder man ift. den store gruppe af ortodokse, både rumænere og ukrainere med både at invitere ind til fælles gudstjeneste og ved at besøge hinandens gudstjenester. Her ses billeder fra ukrainsk-dansk gudstjeneste-team og fra besøg påskenat med 600 mennesker i Ulbjerg rumænsk-ortodokse kirke.
Foto: Peter Fischer Nielsen
Man kan måske også sige, at der er en ulighed i ”belonging”, nogle føler de hører mere til end andre. Men kirkens budskab må være til alle borgere uanset baggrund, at du hører til hos os, og i dig har jeg fundet velbehag! (Matt 3;17)
hvorimod tallet kun er på 13 % for vestlige indvandrere og 3 % for ikke-vestlige indvandrere. I takt med at samfundet bliver mere og mere kulturelt og religiøst mangfoldigt, er der altså en stigende andel af befolkningen, som kun i meget ringe grad føler sig som en del af folkekirkens fællesskab. Statistisk set er der også flere mennesker med anden kulturel baggrund i de laveste socialgrupper. Det er en udfordring, vi skal tage alvorligt. Men hvad stiller vi op med den?
Diakoni er en del af svaret
Halvdelen af de adspurgte respondenter i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenters befolkningsundersøgelse
fra 2020 angiver, at de er medlemmer af folkekirken, fordi ”Kirken gør noget godt for de svage i samfundet”. Det vil sige, at der i befolkningen er en forventning om at kirken prioriterer det sociale diakonale arbejde. Med andre ord, at kirken aktivt inviterer de mennesker, som ikke føler sig inkluderet i samfundet, ind i et kirkeligt fællesskab. Det kræver dog, at der er plads og rum i kirken til at rumme de kulturelle og sproglige forskelle, som man oplever i mødet med nytilkomne borgere. Der er på nuværende tidspunkt ca. 3 % af menighederne, der har aktiviteter målrettet migranter/danskere med anden
kulturel og etnisk baggrund (Tværkulturelt Center 2021). Dertil kommer de diakonale tilbud, der ikke er målrettet mennesker med anden etnisk og kulturel baggrund, men i praksis særligt omfatter de målgrupper, f.eks. arbejde for hjemløse og julehjælp. Og behovet stiger. Både større og mindre byer og sogne er under demografisk forandring, og mange steder er der mere end 10-15 % med anden kulturel baggrund, og mange er kristne. Det er derfor nødvendigt at overveje, hvordan man rækker ud til de nytilkomne sognebørn. Der er et stort behov for sognediakoni. Men hvordan tilrettelægger man diakonalt arbejde for indvandrere og flygtninge? Her kan både gudstjenester, sprogcaféer, kirkekontorets hjælp og decideret socialt arbejde være vejen frem. Det kan være svært at lære det danske sprog, især hvis man ikke har nogen at tale dansk med udenfor sprogskolen. Samtidig er der mange nye ting, som man skal lære og har brug for hjælp til, for eksempel NemID, regler for boligsikring eller skat, kontakten til udlændingemyndigheder eller at opsøge fritidstilbud.
Kirken har igennem hundredvis af år stået klar til at gribe de mennesker som velfærdsstaten ikke formåede at tage hånd om. Med en stigende social og økonomisk og ressourcemæssig ulighed, er der her en vigtig opgave for kirken. Man kan måske også sige, at der er en ulighed i ”belonging”, nogle føler de hører mere til end andre. Men kirkens budskab må være til alle borgere uanset baggrund, at du hører til hos os, og i dig har jeg fundet velbehag! (Matt 3;17).
Læs mere i ”8 teser om den nydanske folkekirke”, review af Folkekirkens Migrantsamarbejde som fås hos Folkekirkens Migrantsamarbejde, og find statistikker fra dit lokalområde på www. migrantsamarbejde.dk
Iransk konvertit der opsøger bibelundervisning fra kirken.
Ukrainsk gudstjeneste i Højbjerg Kirke ved Viborg – foto: Peter Fischer Nielsen
Sprogcafe i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde, Fyn
International fællesspisning i Aars
Går man en tur på gaden i Aars ses det hurtigt, at også denne lille ”hovedstad” i Vesthimmerland har beboere i mange farver og med vidt forskellige baggrund. Det har inspireret frivillige ved Aars kirke til at invitere til International fællesspisning i AKS - Aars Kirke/kultur og Sognehus.
Fortsættes
Tsega med lille Lukas fra Eritrea og Ruth fra Uganda deltager i fællesspisningen.
Af Lone Primdahl Dolmer, sognepræst i Aars
Invitationen gælder til første torsdag i hver måned kl. 18.00-20.00. Alle medbringer mad til det fælles ”ta-selvbord” svarende til det antal man kommer. På den måde opstår der en mangfoldighed af retter, og glæden og stoltheden lyser ud af de mange kokke, der har været kreative.
Konceptet gør, at der ikke behøves tilmelding og at alle hjælper alle med både borddækning og opvask.
Det har udviklet sig til et frugtbart og nærværende fællesskab på tværs af alder, kultur og religion.
”Det bedste er, at vi nu hilser på hinanden i byen –standser op og spørger til hinandens liv og hverdag”, udtaler en af de frivillige.
”For mig som præst er det min månedlige saltvandsindsprøjtning af energi, når jeg ser hvordan børnene i alle
farver stråler og leger med hinanden og hvordan både kristne, muslimer og buddhister føler sig hjemme i kirkens hus”, siger sognepræst Lone Primdahl Dolmer. ”Hvis det vi siger fra prædikestolen skal give mening, må vi gøre hvad vi kan for at danne gode rammer for fællesskaber, hvor mennesker kan føle sig værdsat og anerkendt”. I forbindelse med skærtorsdag blev fællesspisningen udvidet med en International gudstjeneste, hvor 7 forskellige nationaliteter medvirkede. Det blev en fantastisk måde at fejre måltidsfællesskab på og til den anledning var det menighedsplejen og menighedsrådet der stod for bespisningen, som bestod af indiske retter tilberedt af indiske familier i byen. Ikke mindre end 150 personer fik på den måde startet påsken – kirkens største højtid – med festmiddag og fællesskab.
Andera fra Syrien og Dulce fra Brasilien giver �� til projektet.
OBS
Går man en tur på gaden i Aars ses det hurtigt, at også denne lille ”hovedstad” i Vesthimmerland har beboere i mange farver og med vidt forskellige baggrund.
HVORFOR
”For mig som præst er det min månedlige saltvandsindsprøjtning af energi, når jeg ser hvordan børnene i alle farver stråler og leger med hinanden og hvordan både kristne, muslimer og buddhister føler sig hjemme i kirkens hus”.
”Det bedste er, at vi nu hilser på hinanden i byen – standser op og spørger til hinandens liv og hverdag”, udtaler en af de frivillige.
Hele verden er i Roskilde stift
Søndag den 12. juni lød missionsbefalingen fra landets prædikestole: gå ud i al verden og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Og det gjorde de, og derfor sidder vi her i dag, og kan læse i dette blad om menighedspleje, fordi mennesker bar vidnesbyrdet om Jesus Kristus med ud i verden og gjorde ord til handling til gavn og glæde for mennesker.
Af Migrantpræst David Varming Winsløv
I dag er hele verden kommet til Roskilde Stift og vi har mennesker boende fra 142 oprindelseslande, og de udgør 10 % af befolkningen. I dag er en stor del af vores naboer, mennesker, der har rødder i Tyrkiet, Syrien, Polen, Irak, Libanon, Afghanistan, Rumænien og i de sidste måneder er der kommet mange nye naboer fra Ukraine, og det betyder, at vi som folkekirke må gå nye veje, når forkyndelsen af evangeliet skal lyde og en hjælpende hånd skal rækkes.
Vi har i Roskilde Stift en præst i hvert provsti, som har til opgave at bygge bro mellem folkekirken og de mange nye naboer. Det gør vi på mange forskellige måder, som jeg vil fortælle om i denne artikel, men først vil jeg fortælle om min egen vej ind i dette arbejde.
Jeg blev i 2018 spurgt af biskoppen om jeg ville påtage mig opgaven med at koordinere netværket af migrantpræster i Roskilde. Da jeg har sunget og danset til rytmiske afrikanske salmer, mens jeg læste om kristen tro i mødet med alverdens religioner i skyggen af gigantiske palmer i Tanzania, har undervist unge danske muslimer på Nørrebro i historie og religion og stået midt i stammekrige på sletterne i det nordlige Kenya, måtte jeg sige ja til denne opgave, fordi jeg selv har oplevet, hvor betydningsfuldt, det er, når man kommer til et fremmed land, at der er nogle mennesker, som vil bruge tid og kræfter på venskab og naboskab.
I Halskov sogn bor der mange mennesker fra Libanon i et stort boligkvarter få hundrede meter fra kirke- og sognegård, og her har menighedsrådet for nylig besluttet, at 25 % af præsternes tid skal bruges på at lave opsøgende arbejde i dette boligkvarter, og det har foreløbig ført til, at der er etableret kontakt til en lokal kvindegruppe og nogle familier fra området. Det handler om at lytte til disse menneskers historie, tro og livssituation, vise åbenhed og imødekommenhed, og så skal tiden vise, hvordan samvær og samarbejde kan føre til fælles aktiviteter. Jeg har selv lavet lignende opsøgende arbejde i et lille boligkvarter i mit eget sogn, hvor jeg besøgte en afghansk familie, og en ung pige i familien fortalte om deres flugt fra Afghanistan, ankomsten til et fremmed land og den smertefulde erfaring af som muslim ikke at føle sig velkommen, og jeg spurgte til, hvad hendes tro betød for hendes liv. Hun følte en stor lettelse og glæde over at kunne fortælle om sit liv og sin tro, og jeg blev i mødet med hende mindet om, hvad bøn betyder for min kristne tro. På Stevns bor der en del mennesker fra Eritrea, og selvom de er ortodokse, er der en del familier, som ønsker at lade deres børn deltage i minikonfirmandundervisning. I Slagelse er der en større gruppe iranere, som få nogle år siden konverterede til den kristne tro, og her skulle der etableres dåbsundervisning og efterfølgende er der opstået et fællesskab, hvor de mødes til måltidsfællesskab og Bibelstudie. I Avnstrup er der et
udrejsecenter for mennesker, der ikke har fået opholdstilladelse og samtidig ikke kan sendes hjem. En del af de kristne holder sammen med en migrantpræst gudstjeneste på farsi i den lokale folkekirke, andre er ikke kristne, og her arrangeres der sociale aktiviteter og mulighed for sjælesorgssamtaler med præsten.
Det handler alt sammen om at lade Guds kærlighed virke i og bevæge os til at tage skridtet ud i blandt de mange mennesker fra en anden kultur og med en anden tro for at lytte til dem, dele troen ved at vise åbenhed og imødekommenhed, så vi sammen kan erfare Guds rige bryde frem.
OBS
I dag er hele verden kommet til Roskilde Stift og vi har mennesker boende fra 142 oprindelseslande, og de udgør 10 % af befolkningen.
HVORFOR
Fordi jeg selv har oplevet, hvor betydningsfuldt, det er, når man kommer til et fremmed land, at der er nogle mennesker, som vil bruge tid og kræfter på venskab og naboskab.
Fra pendler til landsbybeboer
Hvis du går en tur en eftermiddag gennem jyske landsbyer som Gram, Isenvad, Ulfbjerg eller Agerbæk, så synes det meste at være som det plejer. Det kan dog ske, at du pludselig møder en mand i langt sort tøj, sort fuldskæg og med et kors om halsen.
Af Emil Hilton Saggau, Ph.d
Den sortklædte mand vil sikkert hilse pænt. Måske går der bag ham tre unge kvinder hyllet i mørke klæder. Det lidt overraskende møde er hverken med muslimske eller katolske tilflyttere. Det er derimod en rumænsk præst og tre rumænske nonner, som af og til kan ses i de små landsbyer i Midtjylland. De vil efter al sandsynlighed være på vej mod deres lokale kirke eller kloster. Følger du efter dem, så kan du blive inviteret med indenfor i deres lille kirke, hvor en hel anden verden åbner sig. Tidligere tiders missionshuse er ombygget minutiøst, så de følger ortodoks skik. Der vil være ikoner på væggene og for enden af rummet vil der rejse sig en trævæg med ikoner, som adskiller dig, som besøgene, fra selve alteret. Kirken vil dufte af røgelse og være præget af et mørke, som er langt fra belysningen i en gennemsnitlig dansk folkekirke.
Det lidt overraskende møde med en rumænsk ortodoks præst, nonne eller deres nybyggede kirke i disse landsbyer viser, at der er en markbar forandring af jyske landdistrikter undervejs. Denne forandring har stået på de sidste ti år og ser ud til kun at tage til med de ukrainske flygtninge. Forandringen betyder, at en række jyske landdistrikter er blevet multietniske og multireligiøse. Der er ikke tale om syriske eller tyrkiske mindretal med dertil hørende muslimske trossamfund. Det er tværtom en meget markant central- og østeuropæisk migration. Flere jyske landsbyer har nu 20 pct. central- og østeuropæiske migranter. De lokale skoler på landet har fået en elev-masse med 25 pct. tosprogede og en række lokale jobs vil være varetaget af rumænske eller ukrainske migranter.
Et foreløbigt blik ind
Denne forandring så jeg i et samarbejde med Menighedsplejen i Danmark, Folkekirkens Mellemkirkelige
Råd – Migrantsamarbejdet og Viborg, Ribe samt Haderslev Stift nærmere på. Vi har forsøgt at beskrive og undersøge omfanget og betydningen af forandringen. Vi så særligt nærmere på, hvad folkekirken kan gøre for at omstille sig selv til den nye situation. Flere menigheder og præster især i Jylland har oplevet de nytilkomne ude lokalt, men efterlyst redskaber til, hvordan de skulle forholde sig til eks. rumænerne. Igennem efteråret 2021 rejste jeg derfor rundt i Midtjylland til samtaler med arbejdsmigranter (rumænere, ukrainere og polske), ortodokse præster og forskellige lokalsamfund for at forsøge at komme med nogle svar og bud på hvordan kirken kan gøre for at omstille sig til den nye situation. Jeg vil herunder ridse de vigtigste resultater op og hvordan menigheder kan arbejde med situationen.
Ortodokse migranter
Der var i 2021 godt 140.000 central- og østeuropæiske arbejdsmigranter i Danmark, som primært var kommet til landet henover de sidste ti år efter EU's øst-udvidelse. Dette tal er givet vist tættere på 200.000 i dag, da den ukrainske flygtningestrøm følger i sporene på disse arbejdsmigranter. Den store arbejdsmigration og den nye ukrainske flygtningestrøm har deres primære kirkelige ophæng i de ortodokse kirker. Disse øst-kirker adskiller sig fra det hjemmevante lutherske kirkeliv både teologisk, rituelt og med hensyn til en række værdier. Det er en mere hierarkisk og mandsdomineret kirke, hvor gudstjenestelivet er tæt forankret omkring ældgamle ritualer og en præst. Det betyder ikke, at alle migranterne er meget troende. Migranterne og flygtningens forhold til kristendommen kan bedst beskrives som danskere generelt. De er tilknyttet deres kirke og opfatter sig selv som kristne, men kommer ikke nødvendigvis i kirken hver uge. Generelt set, så tror lidt flere af dem på en personlig
OBS
Det er nemmest og ofte mest succesfuldt at række ud, når migranterne er motiverede. Jeg bemærkede i undersøgelsen, at skiftet ofte sker, når migranternes børn starter i skole.
HVORFOR
Formålet er ikke, at de skal modtage almindelig sprogundervisning her, som det kommunale system allerede tilbyder. Sprogcaféerne skal derimod give migranterne mulighed for at tale uformelt på dansk. Prøve sig selv af med danske samtalepartnere – og snakke med lokale om emner, som de nu har brug for hjælp til.
Gud end danskerne, men det der fylder mest kirkeligt er højtiderne – både de årlige og livets store fester. I undersøgelsen bemærkede jeg, at der findes i Danmark en ortodoks kernegruppe i de jyske landdistrikter, som har et meget tæt forhold til både deres kirke og lokale ortodokse præst. Omvendt så har denne gruppe et meget lille kendskab og kontakt til den danske kirke og deres lokale danske præster – uagtet af, hvor mange år de har boet i Danmark. De kommer kun sjældent i kontakt med folkekirken og denne kontakt sker mest ved fødsler og konfirmation.
Den forsinkede integration
Et afgørende forhold for de central- og østeuropæiske migranter er, at de oplever en forsinket integration. Det betyder, at de først efter et par år i Danmark begynder at lade sig integrere, hvorfor behov og ønsket for sprogundervisning eller bredere sociale netværk indtræffer sent. Det skyldes egentlig ikke modvilje, men simpelthen, at de fleste migranter opfatter deres ophold som midlertidigt. De er på vej og skal bare lige tjene til at kunne købe et hus derhjemme før de tager tilbage til hjemlandet. En mindre del tager også tilbage til hjemlandet, men det overvejende flertal bliver alligevel. Det er først i takt med, at migranternes tilværelse bliver mere og mere permanent med eget hus, bil og børn i den lokale skole, at de opdager, at Danmark er deres nye hjem. De går fra pendler til at være landsbybeboer. Det er ofte først her, at ønsket om sprogundervisning og sociale kontakter bredt i det danske samfund tager form – og at migranterne er motiverede. I forhold til den sociale og diakonale indsats, så skal man være sig det opmærksomt. Det er nemmest og ofte mest succesfuldt at række ud, når migranterne er motiverede. Jeg bemærkede i undersøgelsen, at skiftet ofte sker, når migranternes børn starter i skole. Forældrene oplever her, at deres børns verden udvides og de ønsker at følge med – det kræver både sprog og kendskab til det danske system. Det er et eksempel på et sted, hvor man kan sætte ind.
Social og diakonal indsats
Rapporten peger på, at de sociale og diakonale indsatser for central- og østeuropæere er nødt til at møde dem der, hvor de er. Det vil ofte sige på arbejdspladsen eller i det kommunale system – skolerne eksempelvis. Enhver
indsats må tage udgangspunkt i migranternes horisont. I rapporten anbefaler vi en række mulige initiativer, som beskrives i detaljer, men jeg vil her kun trække et frem. Det er sprog-caféer. Vi anbefaler, at menigheder i områder med mange central- og østeuropæere opretter caféer, hvor migranterne kan inviteres indenfor i en afslappet social atmosfære. Formålet er ikke, at de skal modtage almindelig sprogundervisning her, som det kommunale system allerede tilbyder. Caféerne skal derimod give migranterne mulighed for at tale uformelt på dansk. Prøve sig selv af med danske samtalepartnere – og snakke med lokale om emner, som de nu har brug for hjælp til. Det kan handle om alt fra, hvor det er bedst at købe ind eller hvordan den lokale skole er. Det er ikke dybe og komplekse samtaler, men et hjerterum. Rumænske forældre kan spørge lidt ind til den lokale skole og få lidt viden om, hvordan de helt almindelige uformelle spilleregler er derovre. De skal eksempelvis møde op til forældremøderne og de forventes at smøre en madpakke. Spilleregler mange danskere kender, men som ikke altid er kendte udenfor landet. Sprog-caféerne kan danne grobund for andre sociale og kulturelle møder i lokalsamfundet. Migranterne kan møde deres lokale folkekirkepræst og omvendt kan den ortodokse præst komme på besøg og møde de lokale danskere. Den store udfordring er at få kontakten til migranterne, hvor opfordringen fra min side er at bruge de eksisterende kanaler, såsom folkeskolen. Den lokale menighed og skole kan arbejde sammen om at møde og hjælpe både skolebørn og forældre fra Central- og Østeuropa. De kan lære at række ud sammen. Dette er ikke kun en model for mødet med arbejdsmigranter, men kan – som der er allerede flere eksempler på – også bruges til de nyankommne ukrainske flygtninge. De har også brug for et hjerterum. Det er danske menigheder oplagte til at give dem.
Emil Hilton Saggau, Ph.d. med speciale i moderne ortodokse kirker, Lunds Universitet, Center for Teologi og Religionsvidenskab. Hovedforfatter til bogen ’moderne ortodokse kirker’ og rapporten ’Fra Pendler til landsbybeboer’ (Lunds Universitet, 2022). Rapporten er gratis og kan hentes på Folkekirkens Mellemkirkelige Råd – Migrantsamarbejdet hjemmeside.
Har du en ide til et diakonalt projekt, men mangler penge?
Så læs med her
Vi ved, at der i alle sogne er mennesker, der har brug for hjælp og støtte, men vi ved også, at det er forskelligt fra sted til sted, hvordan hjælpen bedst bliver givet. Nogle steder er der brug for at skabe legedage på tværs af kultur og etnicitet og andre steder er der brug for reparation af computere. Derfor udlodder Menighedsplejen i Danmark igen i 2023 en del af overskuddet fra Kirkens Genbrug til innovative diakonale aktiviteter i 2023.
De sidste to år har Fællesudvalget i Menighedsplejen i Danmark uddelt penge til innovative diakonale projekter hos vores medlemmer. Kreativiteten fra medlemmerne har været stor, og der er kommet ansøgninger til aktiviteter for både unge og gamle fra hele landet. Pengene er de sidste par år gået til alt fra podcast i Tingbjerg, legedage på Fredspladsen i Gellerup, livsfortællinger i Hinnerup, reparation af gamle computere i Husum sogn, for blot at nævne nogle af de spændende aktiviteter, der er blevet givet penge til.
Derfor vil vi gerne opfordre dig til at undersøge, hvem der kunne have brug for hjælp og støtte i dit sogn, og sende en ansøgning til denne Innovative diakonale pulje til mmm@menighedsplejen.dk senest den 31. maj 2023.
’Menighedsplejen i Danmark’ giver minimum 5.000 kr. i støtte og maksimum 50.000 kr. til ét projekt.
Kravene for at få støtte er følgende:
< Det er kun medlemmer af ’Menighedsplejen i Danmark’, der kan søge støtte i denne pulje.
< Projektet skal have et budget på minimum 10.000 kr. og afholdes i løbet af 2023-24
< Projektet skal være nyt enten i forhold til målgruppen eller aktiviteterne
< I skal indsende historier om projektet to gange i løbet af 2023-24 og deltage i årsmødet 2024, hvis I modtager en bevilling
Mange gode kræfter kan føre til handling
I den Internationale Café i Gellerup Kirke bydes der på kaffe, kage, spil, stoleyoga mm., men nok så vigtigt, gode samtaler og et godt grin.
Af Bit Boel Buhl, Kirke- og kulturmedarbejder i Gellerup Kirke
Caféen er startet i 2017, godt et år efter Danmark oplevede en stor flygtningestrøm. Folk fra kirkens menighed spurgte hinanden, ”Kan vi ikke gøre noget?”. Der var et behov i menigheden for at handle. Samtidig henvendte en integrationskonsulent fra Aarhus Kommune sig til kirken omkring social kontakt i området, og ydermere henvendte Gellerup Lokalcenter sig, fordi de efterspurgte noget for ensomme ældre nydanskere. Endelig havde Gellerup Kirke gjort sig tanker om, at de gerne ville være synlige uden for kirkens mure. Så det var et sammenfald af forskellige ønsker om noget af det samme, der satte en proces i gang der førte til en international café.
En landsbybrønd
Tre år efter cafeens start, sendte Kirke- og kulturmedarbejder Bit Boel Buhl ca. 70 SMS’er ud hver mandag, hvor hun inviterede folk til café onsdag mellem kl. 13 og 15. Det tal er nu i 2022 vokset til ca. 100 og der kommer ca. 50 personer i caféens åbningstid. Der kommer altid en gruppe af kurdiske kvinder, men også kvinder med somalisk, iransk, dansk og arabisk baggrund samt en del mænd med forskellig etnisk baggrund. Udover en lønnet
leder og en arabisk talende i flexjob er det frivillige, der varetager opgaverne i caféen.
Efter marts 2020 rykkede den International Café udenfor sammen med Social Drive Out, som tilbydes af Livsværkstederne under KFUM og K’s sociale arbejde i Gellerup, under mottoet ”Vi bringer nærvær ud”. I starten var samarbejdet af bitter nød pga. Corona, men da det ikke længere var nødvendigt at holde til udenfor, havde vi slet ikke lyst til at stoppe med samarbejdet.
”Caféen er et samlingssted, en landsbybrønd. At vi kan samle mange forskellige nationaliteter og religioner, gør mig glad”. Et citat fra en frivillig i den Internationale Café.
Her i 2022 er International Café og Social Drive Out smeltet sammen, og vi har flere gæster og er nu et blandet udendørs og indendørs tilbud. Dette samarbejde betyder også, at vi i dag er en mere blandet gruppe af mænd og kvinder. Ligesom vi nu løbende tilbyder fællesspisning, musik og fællessang til glæde for os alle. International Café har også lige skiftet leder, da Mette Coates har overtaget opgaven efter Bit Boel Buhl, der er gået ned i tid – men dog stadig holder tæt kontakt til caféen.
Den Internationale Café har ledt til at nogle af gæsterne deltager i Folkekirkens Feriehjælp som Gellerup Kirke også deltager i, hvor der typisk deltager en blanding af somaliske, arabiske og danske familier, som kommer på en uges ferie sammen. Nogle cafégæster har også fået øje på International Aften, som er 6 årlige festaftner som fungerer som et mødested for gammeldanskere og nydanskere. Derudover er der månedlige internationale gudstjenester, multikulturelle markedsdage og dialogarrangementer.
Et tilbud på tværs af alder, sprog, køn og religion
Princippet for cafeen er, at det er et tilbud på tværs af alder, sprog, køn og religion. Bit fortæller at: ”Vi har en dygtig og udadvendt arabisktalende kvinde i flexjob, det har vist sig at være guld værd.” Hun kan blandt andet hjælpe med at håndtere sproglige misforståelser og er en tryghedsfaktor for mange. Og uundværlig til alle små akutte oversættelsesopgaver.
Bit har fire gode råd, hvis andre vil starte en lignende café:
ð Der skal være masser af kaffe og nogle helt stabile frivillige, der er gode til at smalltalke. Deltagerne knytter sig til de frivillige, og føler sig trygge ved at komme, fordi de kender de frivillige i caféen. Sørg for at der altid er en arabisk talende frivillig eller medarbejder til stede.
ð Skab små traditioner hen over året. En forårsfest, en sommerudflugt, en dansefest, en efterårsfællesspis-
ning, et julearrangement og lav udsmykningsaktiviteter, der hører årstiden til.
ð En god idé er at have små aktiviteter som fx et puslespil liggende, så deltagerne kan fokusere på det, hvis de for eksempel har svært ved at starte en samtale. Alle kan bidrage ved at lægge en eller to brikker. Deltagerne kan på den måde, føle at de er en del af et fællesskab, selvom de måske ikke synes, de har så meget at byde ind med.
ð Caféen skal være på et synligt sted og gerne i samarbejde med andre i lokalområdet. Caféen må meget gerne ligge i lokaler udenfor kirken. Deltagerne er ikke i tvivl om, at caféen er et tilbud fra kirken, selvom den ligger væk fra den fysiske kirke. Det er med til at styrke kirkens relationer til alle naboer i området både offentlige kontorer, såvel som private erhvervsdrivende. Folk der aldrig går i kirke, muslimer og alle mulige andre ligesom også områdets børn kommer forbi og får en kage i hånden på vej hjem.
Bit slutter med at sige: ”Jeg har en dyb overbevisning om, at hvis Danmark skal vedblive med at hænge sammen, er vi nødt til at mødes og lære hinanden at kende, så vi kan udvikle fællesskaber sammen. Kirken er en fantastisk platform at mødes omkring, folk har tillid til os fra kirken, og det er et rigtig godt sted at møde det danske”.
I genbrug er der plads til alle – på den ene og den anden side af skranken
Kirkens Genbrug er en kæde genbrugsbutikker, der støtter landsdækkende og lokal diakoni over hele Danmark. Kæden består lige nu af 19 butikker fordelt fra Nykøbing Falster i syd til Ålborg i nord, som alle er tilknyttet en lokal kirke, der laver socialt kirkeligt arbejde. Og her er der plads til alle, både når det handler om frivillige, der hjælper i butikken og om kunderne.
Af Maria Ludvig og Annette B. Iversen
I Aalborg har vi åbnet en ny Kirkens Genbrug. Over døren står der -”En second-hand, vintage, genbrugsbutik” – og med tilføjelserne til navnet er butikken blevet lidt mere international. Butikken sælger udelukkende beklædning og priserne er meget lave sammenlignet med de private genbrugsbutikker som også kun sælger tøj og som kendes fra storbyerne – så her har alle råd til at handle.
Butikkens kunder er primært unge mennesker som er vilde med genbrugstøj, som går op i bæredygtighed og som vil have tøj der udtrykker individualitet og værdier i kontrast til mainstream- trends og fast fashion. Og her er det ligegyldigt, hvor du kommer fra i verden – vores kunder er unge fra hele verden. Aalborg er nemlig en studie by og mange af de unge mennesker, som handler i butikken, er studerende på ophold i Aalborg. De unge besøger butikken ofte, da de er klar over, at der kan være nye varer, når som helst. I sommerperioden har vi
også bemærket at turister – alle steder fra – er vilde med genbrug.
Flygtninge, som er kommet til Danmark, er en anden meget stor kundegruppe. De har brug for tøj og i genbrugsbutikken kan de få lidt mere for pengene, så mange er blevet faste kunder. Her har det hjulpet meget i forhold til spørgsmål ved betjening, at en af vores frivillige medarbejdere, selv er kommet hertil som flygtning. Hun går i sprogskole og vil gerne blive bedre til dansk, men det er også meget hjælpsomt, at hun kan tale sit modersmål med nogle af kunderne. Ellers drives butikken primært af dygtige pensionister, som sørger for at varerne præsenteres på bedste vis. Butikken har kun åbent i hverdagene – men vi arbejder på at butikken om lørdagen drives af et hold unge mennesker fra hele verden, flygtninge, studerende fra udlandet og lokale unge, som på den måde kan få en helt speciel og hyggelig dag med frivilligt arbejde.
Fra Syrien til Frederikssund
I Kirkens Genbrug i Frederikssund er der også mange forskellige kunder og frivillige, og her arbejder Zeinab. Hun kom til Danmark i 2012 en mørk og kold november dag, som en af de mange flygtninge fra Syrien. Fra Aleppos brændende sol til det kølige nord, en rejse som ændrede hendes liv. Væk fra krig og ind i sikkerhed.
Zeinab er mor til 4 døtre og i Syrien har hun arbejdet som sygeplejerske og lægesekretær i 27 år. Krigen i Syrien har mærket hende for livet, men her i Danmark har hun det godt – hun er i sikkerhed og hun har fået mulighed for at starte forfra. Zeinab elsker det danske vejr, køligere og mindre dramatisk end Syriens varme, som hun selv siger. I Danmark går hun på sprogskole og håber på, at hun en dag vil kunne arbejde som sygeplejerske igen. Men det danske sprog er svært at lære fordi sproget er så meget anderledes end arabisk.
Lige nu er Zeinab i jobpraktik i en af Kirkens Genbrugs butikker, hvor hun skal hjælpes i gang igen. Zeinab kan lide at stryge, og der er altid rigeligt arbejde til hende. Dog arbejder hun på nuværende tidspunkt kun to timer om ugen. Butikslederen er sikker på, at Zeinab har gavn af at være i Kirkens Genbrugs butik. Det bekræfter Zeinab også. Først og fremmest øver hun sig i at tale dansk og indgår i et meningsfuldt fællesskab, samtidig bidrager hun til butikken på lige fod med de
øvrige frivillige. Alle har taget godt imod hende og kan godt forstå, at det er svært at komme til et nyt land og et nyt sprog. De drikker kaffe sammen og snakker om hverdagen, og de spørger ind til Zeinabs piger og hendes barnebarn. De frivillige oplever, at det er positivt at have Zeinab i butikken. Tøjstativerne står snorlige og tøjet ser pænere ud, når hun svinger strygejernet over en krøllet T-shirt eller en kjole. Kunderne bemærker det også. Hun gør en forskel og det gør hende glad.
Zeinab synes også godt om ”pigerne” i butikken og hun kan godt lide det arbejde, som hun laver. Hun kan også godt lide butikslederen, og de to snakker godt sammen. Zeinab drøfter løbende både opgaver, hverdagen i butikken og udfordringer med butikslederen. De har også allerede drøftet fremtiden. Når praktikken slutter, skal Zeinab være frivillig i butikken, for det giver mening at være frivillig i butikken og gøre noget godt for både sig selv og andre. Hun ved at det hjælper med sproget og giver hende adgang til et lokalt netværk, som hun ellers ikke ville kende.
Alle er velkommen i Kirkens Genbrug, og du kan også kigge forbi enten som kunde eller frivillig. Du kan læse mere og finde vores butikker på – www. menighedsplejen.dk/kirkens-genbrug/find-din-lokale-genbrugsbutik
Vi samler ind til åndehuller i
Ifølge undersøgelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lever ca. 64.500 børn i fattigdom i Danmark. Desuden viser en undersøgelse fra Mødrehjælpen, at familier, hvor forældrenes indkomst er tæt på fattigdomsgrænsen, generelt har svage netværk. For børnefamilierne medfører den økonomiske fattigdom nogle konkrete materielle og sociale afsavn. Børnene deltager ikke i samfundet på lige fod med deres kammerater. De kan fx ikke gå til fodbold, har ikke gaver med til børnefødselsdag eller kommer ikke på ferie.
Her kan en invitation til en gratis ferie føles, som en helle midt i larmen. Familiernes hverdag er ofte fyldt med larm og travlhed, hvor de beskidte tallerkener hober sig op i køkkenet. Køleskabet er tomt og aftalerne i skolen kan ikke nås. Da kan invitationen til en gratis ferie føles som et åndehul i hverdagen.
hverdagen
Derfor samler vi i 2023 ind til Folkekirkens Feriehjælp, som giver udsatte familier mulighed for at komme på ferie. En ferie, der ikke bare er et åndehul i en uge, men en ferie, der har positiv indvirken på familierne i lang tid. Gennem forskellige aktiviteter efter ferien bliver deltagerne nemlig engageret i kirkens netværk, som kan blive et fast åndehul i hverdagen.
Tak for din støtte
www.menighedsplejen.dk/engager-dig/stoet-os
Bankkonto: 8075 2018699
Mobilepay 30206
”Jeg
fik en aha-oplevelse. Min datter holdt en krabbe i hånden. Det havde jeg ikke troet, at min datter kunne klare”
Menighedsplejen i Danmark ... på Facebook
Følg Menighedsplejen i Danmarks facebookside, Her lægger vi løbende historier og nyheder ind om vores arbejde. Vi har taget nogle af teksterne fra siden med i Sammen, så I kan se, hvad der sker i menighedsplejen andre steder i landet. Vi håber, at I har lyst til at følge med, så gå ind og ’like’ siden, så vil du løbende få opdateringer om vores arbejde.
DET SKER KUN PÅ FOLKEMØDET
I en debat om, hvorvidt unge har mistet evnen til at indgå i meningsfulde fællesskaber, drøftede tre ungdomspolitikker med unge fra forskellige kirkesamfund. På et tidspunkt stillede moderater Lucas Skræddergaard et spørgsmål: “Hvorvidt har Ane Halsboe-Jørgensen ret i, at kirken kan spille en rolle for unge, der er presset”. Her svarede alle ungdomspolitikerne med en stemme bekræftende, at kirken kan spille en vigtig rolle. Tidligere DSU formand Frederik Vad Nielsen uddybende sit svar med en fortælling fra sin barndomsbyVipperød. Her var Inge FDF leder og aktiv i menighedsråd, og hun var samlingspunkt i hele byen og fik saftevand og eksistentielle spørgsmål til at hænge sammen. Da mikrofonen kom til Andreas Munk-Nielsen fra unge katolikker var han helt rørt. Som han sagde: “Det er svært at være troende i Danmark. Sjældent har jeg følt mig mere inkluderet end her”. Folkemødet er stedet, hvor mennesker mødes på tværs af eget ekkokammer og lytter til hinanden. Tak til folkemødets ånd, hvor der er plads til alle farver og aldrer og derfor er logoet også to talebobler. #himmelogjord #folkemødet
JAZZ’n’COCKTAILS!
På Frederiksberg Kommunes døgnrehabilitering tyvstartede vi jazzfestivalen med skøn koncert og gin og tonics.
Der var sang og glæde, og cocktails i glassene. Det var som at være ude og mærke at verden stadig er - selv om man er indlagt.
- Og det er netop det de frivillige kan på er sted som døgnrehabiliteringen.
- De kan bringe verden indenfor, et sted hvor tiden ellers står stille for mange.
Så tusind tak til alle frivillige, der bringer liv og verden indenfor, der hvor den ikke kommer ind af sig selv. I gør en kæmpe forskel��
– er for alle! Diakoniens dag
Den første søndag i februar fejrer vi Diakoniens dag over hele landet. I år har Diakoniens dag fået en ny side, som en del af Dansk Diakoniråds nye hjemmeside. For Diakoniens dag er noget vi fejrer på tværs af den diakonale verden. Vi er sammen om at gøre verden opmærksom på, at diakoni er en vigtig del af vores samfund både nu og i fremtiden. For diakonien er mangfoldig og er i berøring med rigtig mange mennesker på daglig basis for eksempel, hospice, plejehjem, herberg, krisecentre og væresteder. Mangfoldigheden er også stor, når man afholder Diakoniens dag, så lad os dele vores fejringer på Diakoniens dags facebookside. Du kan få ideer til aktiviteter og prædikenvejledning på Dansk Diakoniråds hjemmeside www.danskdiakoni.dk
Om os
Menighedsplejen i Danmark
Valby Tingsted 7
2500 Valby
Tlf.: 36 46 66 66
Mobilepay 30206
Bank: Reg. nr. 8075, kontonr. 2018699 info@menighedsplejen.dk www.menighedsplejen.dk
Fælleskontorets
Telefonåbningstid
Mandag - torsdag kl. 10-15
Fredag kl. 10-12
Tlf.: 36 46 66 66
Formand for bestyrelsen
Sognepræst Erik Ladegaard
Generalsekretær
Mette Møbjerg Madsen
Tlf.: 26 89 06 21 mmm@menighedsplejen.dk
Souschef
Jette Lynnerup Romanelli
Tlf.: 30 66 18 75 jr@menighedsplejen.dk
Administration
Anne Marie Kær Hornung
Tlf.: 36 13 06 35
Lone Sørensen
Tlf.: 36 13 06 46
Kommunikation og fundraising
Anne Marie Harbo Tlf.: 36 13 06 22 rie@menighedsplejen.dk
Iben Meinertsen
Tlf.: 36 13 06 23 im@menighedsplejen.dk
Cinne Petersen
Tlf.: 30 70 77 04 cij@menighedsplejen.dk
Diakoni-konsulenter
LOLLAND-FALSTER: Mei Petersen Tlf.: 26 89 06 39 klp@menighedsplejen.dk
Birgitte Engelhardt BEN@km.dk
JYLLAND/VIBORG
Elise Secher Tlf.: 28 30 28 66 elise@kirkernessocialearbejde.dk
JYLLAND/AARHUS
Lone Skov Frølund LSFR@km.dk
SJÆLLAND/KØBENHAVN:
Betina Køster
Tlf.: 26 16 25 06 bk@menighedsplejen.dk
Helle Engelsborg Olsen Tlf.: 26 89 06 29 heo@menighedsplejen.dk
Eva Green Meinel
Tlf.: 60 68 90 40 egm@menighedsplejen.dk
Sanne Glerup Damborg
Tlf.: 92 15 62 02 sgd@menighedsplejen.dk
Line Sørig Tlf.: 92 15 06 47 ls@menighedsplejen.dk
Folkekirkens Feriehjælp feriehjaelp@menighedsplejen.dk Tlf.: 36 46 66 66 Der henvises til: Mei Petersen eller Sanne Damborg
Reception og Fonden "De Stille Stuer"
Estrella Inostroza Acosta
Tlf.: 36 46 66 66
Kirkens Genbrug
Vagn Nielsen Tlf.: 20 27 49 14 vn@menighedsplejen.dk
Annette B. Iversen Tlf.: 40 16 00 20 abi@menighedsplejen.dk
Maria Ludvig Tlf.: 92 15 06 49 ml@menighedsplejen.dk
Frivillige
Anne Olesen
Helle Axelsen
Søren Christensen
Uffe Laugesen
Arv der bliver til varme hænder
Livets Gud har dine hænder, derfor er det dig, han sender, når din næste lider nød.
Sådan står der i salmen ’Menneske din egen magt’ (DDS 370).
Menighedsplejen i Danmark har altid ønsket at være de hænder, der rækker ud og hjælper et andet menneske, når der er brug for det. Og det gælder også i dag, selvom navnet har ændret sig en smule.
Hvis du donerer din arv til Menighedsplejen i Danmark kan du være med til at fremme diakonale projekter og medvirke til at Folkekirkens sogne kan påtage sig et endnu større socialt ansvar i Danmark. For selvom vi har en god velfærdsstat, så vil der altid være brug for at kirken kan træde til med en hjælpende hånd. Det blev især tydeligt med de stigende energipriser og udgifter til fødevarer, hvor menighedsplejerne har hjulpet med legater, uddeling af overskudsmad og spisefællesskaber. Her kan din arv gøre en stor forskel for dem, der står på kanten af samfundet.
Du bestemmer frit hvad og hvor meget, du vil testamentere. Vi er fritaget for at betale arveafgift, og vælger du at betænke os i dit testamente, kan du oprette dit testamente helt gratis via den juridiske virksomhed Dokument 24. Hvis dit testamente er mere kompleks og du ikke har egne efterkommere, kan du testamentere minimum 30 % til Menighedsplejen i Danmark, så påtager vi os at betale tillægsboafgiften for de øvrige arvinger. På den måde får arvingerne en lidt større del af arven, samtidigt med at nogle af pengene går til socialt kirkeligt arbejde. Menighedsplejen i Danmark bistår gerne med hjælp til at udarbejde et testamente, hvis du ønsker dette.
Du kan skrive til nedenstående, hvis du har nogen spørgsmål eller ønsker hjælp til testamentet: jr@menighedsplejen.dk eller ringe til 36 46 66 66.
Afsender: