Samson 2017 #2

Tema:

Hverdagens medier SEO SERVICE

IVÆRKSÆTTERI OG SELFIESTANG I FORENING

PODCASTS

KVALITETSINDHOLD INGEN VIL BETALE FOR

MEDIEMAGASINET SAMSON SAMMENSLUTNINGEN AF MEDIESTUDERENDE (SAMS)

022017

[1]

SOM MEDLEM AF KOMMUNIKATION OG SPROG FÅR DU

Billig indboforsikring fra 36 kroner om måneden

Adgang til KS JOB med ledige studiejob og praktikpladser

Rabat i over 4.500 butikker

Mulighed for at søge legater til udlandsophold

Juridisk hjælp og vejledning fra vores karrierevejledere

Se flere fordele og meld dig ind på www.kommunikationogsprog.dk – de første 6 måneder er gratis*

[2]

*Forudsat at du er studerende og ikke har været medlem de seneste 2 år.

Årligt over 400 gratis kurser, der øger dine jobchancer nu og senere

( MEDIEMAGASINET SAMSON ) #2 | NOVEMBER 2017 | 26. ÅRGANG

TEMA: HVERDAGENS MEDIER

4-39 I dette nummer

4 5 8

Afhængig eller ej?

Kan man tjene penge på podcast?

11

Når børn foreviges online

14

Spørg redaktionen

16 19

indhold

Leder

Findes fremtidens rollemodeller på YouTube?

Iværksætteri og selfiestang i forening

22

Dating-apps ifølge en Tindernoob

24

ON/OFF-LISTEN

26

Jeg ved, hvad du lavede i går

30

Mig og mine medier

MEDIEMAGASINET SAMSON 022017

32

Er din smarthpone din bedste ven?

11

35

Smagen af en #instaworthy hverdag

38

Vil du være med?

39

Bag om redaktionen

NÅR BØRN FOREVIGES ONLINE Med de sociale mediers markante vækst de senere år er flere forældre begyndt at poste billeder og videoer af deres børn på de sociale medier. Men spørgsmålet er, om der gemmer sig konsekvenser bag et uskyldigt billede af et barn?

16

FINDES FREMTIDENS ROLLEMODELLER PÅ YOUTUBE? Instagram. YouTube. Snapchat.

Alle er produkter af nutidens medielandskab, og fællesnævneren er, at de effektivt kan være med til at nedbryde muren mellem offentlighed og privatsfære.

At følge med i fremmede menneskers liv er pludselig hverdagskost. Det har medført en helt ny form for idoler - YouTuberne.

30

SISSE SEJR-NØRGAARD Sisse Sejr-Nørgaard, 34 år, er uddannet journalist ved Danmark Medie- og Journalisthøjskole i 2010. Herefter arbejdede hun som journalist på BT og fra 2011 som skribent og producer på ”Pressen på P3”. Læs med når vi udspørger Sisse om hende og hendes medieforbrug.

SAMSON – VI INSPIRERER DIG SAMSON er dit landsdækkende mediemagasin, der bringer skarpe fagartikler om alt, der har med medier og kommunikation at gøre. Vi giver dig noget at tygge på og inspirerer dig til dit næste projekt. SAMSON præsenterer både knaldskarpe medieanalyser og lettilgængelig underholdende kommunikation.

SAMSON har eksisteret i mere end 20 år, og du kan læse de mange artikler på www.samsnet.dk

FORSIDEFOTO: CHRISTINA SMEDEGAARD JENSEN

[3]

[ LEDER ]

Hvad betyder hverdagens medier for dig?

I 1800-tallet vandt de første aviser og blade for alvor frem i Danmark, og de lagde sammen grunden for de allerførste massemedier, der skulle vise sig ikke blot at være et foreløbigt bump på vejen. Aviser og blade blev hurtigt en integreret del af folks hverdag, men lige da man troede, at det ikke kunne blive meget større, blev de trykte medier i 1900-tallet overhalet indenom af de elektroniske medier.

I mellemkrigstiden blev radioen fanebærer for en helt ny teknologisk æra, der gjorde massemediet til det nye samlingspunkt for familien, lokalsamfundet og hele Danmark.

Blot få årtier efter, i 1960’erne, tog tv’et del i festen. Endnu engang brød et nyt medie alle tænkelige forestillinger og rekorder, og skærmen blev hvermandseje i alle husstande.

I 1990’erne fik både de trykte og elektroniske medier dog kamp til stregen, da de digitale og netbaserede medier opstod, og pludselig var danskerne vidner til en digitalisering af de gamle, velkendte medier. Hverdagen blev i den grad digital, og i dag, 17 år efter og med de sociale medier, er der ikke grænser for, hvad man kan finde på The World Wide Web. Hverdagens medier har udviklet sig markant inden for de sidste 200 år – for ikke at tale om de sidste 20. Der er i dag flere muligheder end nogensinde før, når vi skal vælge hvilket medie, vi helst vil informeres og underholdes af.

De danske mediebrugere anno 2017 kan altså vælge og vrage imellem medieplatforme – og det gør de også! Hverdagens medier i dag er i flertal, og om dette flertal vil stige, kan kun fremtiden vise. Én ting er dog sikkert: Vi på SAMSON-redaktionen er vilde med medierne – trykte som digitale, gamle som nye – og vi ville ikke (nok ikke engang, hvis vi prøvede) kunne undvære dem i vores hverdag! Med denne udgave af SAMSON ønsker vi at tegne et billede af den mediefyldte hverdag, vi alle sammen lever – på vidt forskellig vis.

Med disse ord ønsker vi dig god læsning i denne udgave af SAMSON. Vi ønsker samtidig som redaktører at takke alle medvirkende af denne udgivelse for deres flotte og ihærdige indsats.

26. årgang Nr. 2, november 2017 Oplag: 250 + webudgivelse SAMSON c/o: Ansvarshavende chefredaktør, Simone Korsgaard Lille Torv 4, 4., -2 8000 Aarhus C www.samsnet.dk samson@samsnet.dk Chefredaktører: Simone Korsgaard Tonje Kromann Nissen Nynne Krogh Kiesbye Skribenter: Mette Harbo Jonas Stenger Andersen Camilla Struck Emma-Sofie Kring Suner Astrid Højmose Andersen Hanna Swebz Kathrine Høgh Nielsen Nynne Krogh Kiesbye Tonje Kromann Nissen Simone Korsgaard Anna Katrine Guldbrandt Hansen Eline Krarup Laura Soelberg Ravn Sofie Skov Rømer Anne-Sofie Thiel Emma Louise Jensen Layout: Simone Nørrebo Sørensen Kathrine Bock

Med venlig hilsen

Korrektur: Astrid Højmose Andersen Laura Soelberg Ravn

Simone Korsgaard, Nynne Krogh Kiesbye og Tonje Kromann Nissen Chefredaktører, SAMSON

Fotograf: Christina Smedegaard Jensen Forside: Christina Smedegaard Jensen Webredaktør: Astrid Krogh Basse

FOTO: CHRISTINA SMEDEGAARD JENSEN

Næste nummer: Det næste nummer af SAMSON udkommer i foråret 2018. Send en mail til samson@ samsnet.dk, hvis din artikel eller andet indhold skal med.

SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af mediestuderende (SAMS).

Magasinet udkommer to gange årligt, på tryk og digitalt på www.samsnet.dk

[4]

[ KLUMME ]

TEKST: SIMONE KORSGAARD, MEDIEVIDENSKAB, AU

Vi har den altid med os. I baglommen, tasken, i jakken eller i hånden. Vores mobiltelefon. Et redskab, der gør os i stand til at sms’e, tweete, chatte, poste, scrolle, like, surfe og ringe. Uanset tid og sted. I skrivende stund er der mere end 3,7 milliarder internetbrugere og næsten 2,3 milliarder websites verden over. Mere end 2 milliarder af os er på Facebook. I dag, en helt almindelig tirsdag i oktober, er der allerede solgt 2.116.276 smartphones på verdensplan. Og klokken er kun 12.30. Der er efterhånden ingen tvivl om, at internet og teknologi spiller en dominerende rolle i vores hverdagsliv, og med en smartphone i hånden har vi lettere adgang til den digitale verdens goder end nogensinde før

M

in første mobiltelefon var en Nokia 6230i. Med trykknapper. Og farveskærm! Fagre nye verden. Otte år senere købte jeg min første smartphone, en iPhone 4, og jeg har ikke set mig tilbage siden. En smartphone er, som navnet angiver, smart. En alti-én-enhed, som jeg meget nødigt vil undvære. Min iPhone er min trofaste følgesvend, og jeg forlader aldrig min lejlighed uden den. Men hvor meget bruger jeg egentlig min mobil i løbet af en helt normal dag?

Og er det for meget?

Jeg hører til den uddøende race, der fortsat sværger til papirkalenderen, og som skriver lister med kugle-

pen og papir. Det til trods er jeg fortsat storforbruger af alle de tjenester, min mobil tilbyder. Den fungerer som vækkeur, kamera, musikafspiller, fjernsyn, tilbudsavis, netbank, billetautomat, vejviser, vejrgud og giver adgang til timevis af tidsfordriv på de sociale medier – og nåh ja, så kan den også sende sms’er og ringe. Men helt ærligt, hvem sender stadigvæk sms’er? Ud over min mor, naturligvis.

En stor del af mit store mobilforbrug skyldes, at det er smart. Det er smart, at jeg ikke behøver at printe min togbillet. Det er smart, at jeg kan tjekke Google Maps, når jeg ikke kan finde vej, og det er smart, at jeg kan tjekke mails og beskeder på farten. Ikke

[5]

[ KLUMME FORTSAT ]

mindst er det smart, at jeg har alle disse funktioner på én og samme enhed. Min mobil er ikke længere bare min mobil, og jeg ved, at jeg langt fra er den eneste, der har så nært et forhold til et stykke teknologi.

os til at tjekke den – det er dét, der kunne være.

Har jeg mon fået en ny besked på Messenger?

Har nogen snappet mig? Er der nogen, der sender live? Er der varsel om vindstød af stormstyrke fra DMI? Mobilen kræver konstant vores opmærksomhed, og for langt de fleste af os er notifika-

For et par måneder siden faldt jeg over P1’s podcastserie Jeg er mobilafhængig – med Thomas Skov. I fem afsnit går Thomas Skov til bekendelse som mobilafhængig og med hjælp fra læge og forfatter, Imran Rashid, går han på afvænning for at vinde sin opmærksomhed tilbage. Thomas Skov fortæller, at hans problem blev synligt for ham, da han en sen aften tog fat i sin mobil for at tjekke Instagram – med 130 km/t på motorvejen. Selvom jeg ikke har haft samme oplevelse, kan jeg godt genkende følelsen af konstant at have behov for at se, hvad der sker på min mobil, og podcasten satte nogle tanker i gang hos mig. Tænk, at mobilen kan fylde så meget i ens liv, at man kan blive nødt til at gå på afvænning. Som en anden junkie.

tioner og beskedlyde svære at ignorere.

Imran Rashid udgav i foråret bogen Sluk. Kunsten at overleve i en digital verden, og på sin hjemmeside, sunddigital.dk, inspirerer han til at ”skabe

Jeg har brugt app’en Moment i halvanden måned nu. App’en tracker mit mobilforbrug og fortæller mig hver dag hvor mange minutter (og timer) jeg har brugt på at kigge ned i min lille skærm. Den sidste uge har jeg i gennemsnit taget min mobil op 47 gange om dagen, og jeg har en rekord på 6 timer og 3 minutters skærmtid på én dag. Det vidner om en opmærksomhed, der konstant skifter fra én ting til en anden – og en dag, der ikke har budt på hverken selskabelige eller spændende begivenheder. Av.

et liv, der sætter mennesker først i en verden, der bliver mere og mere digital.”

I løbet af podcasten giver Imran Thomas gode råd til, hvordan man kan fratage mobiltelefonen en stor del af den magt, den har fået over os.

Der er især to pointer, jeg har taget med mig fra podcasten. Den ene er påmindelsen om, at så snart man tjekker sin mobil, så ’snapper’ man ud af det, man var i gang med – og på sigt kan man ikke afgøre, hvad det er vigtigst at bruge sin opmærksomhed på.

Den anden ting er Imran Rashids kommentar om, at det ikke er dét, der er på vores mobil, der får

[6]

Der er stor forskel på, hvornår (og hvor meget) jeg bruger min mobil. Jeg er den ukronede dronning af second-screening, når jeg er alene hjemme. Det er reglen snarere end undtagelsen, at jeg kigger mindst ligeså meget ned i min iPhone som på fjernsynet, når jeg starter et afsnit af en god tv-serie. Det er et tydeligt eksempel på, at jeg ikke er i stand til at fastholde min opmærksomhed ét sted – og det, synes jeg, er skræmmende. Og så er det lige pludselig ikke så underligt, at jeg har svært ved at koncentrere mig om at læse pensum eller at lytte til en underviser uden lige at tjekke, om der er sket noget på min mobil i mellemtiden.

Samtidigt er der dage, hvor jeg har så meget andet at se til, at jeg ifølge Moment kun ser på min mobil i 23 minutter. At jeg betragter dette som en stor, personlig sejr kan man jo så tolke, som

man vil… Faktum er bare, at jeg, på trods af mit nære forhold til min iPhone, også befinder mig i situationer, hvor jeg lader mobilen blive i tasken. For eksempel, når jeg sidder ved spisebordet, når jeg besøger min familie, ser en tv-serie med min kæreste eller er inviteret til stor fest. Hvis jeg en dag tager mobilen op

diagnosticere mig selv som sådan. Til gengæld er jeg helt sikker på én ting. Afhængig eller ej, jeg vil gerne skære ned på mit mobilforbrug. I stedet vil jeg bruge min nyvundne tid på mere analogt tidsfordriv… jeg vil læse flere bøger, jeg vil være mere til stede, når jeg ses med mine veninder og min kæreste. Jeg vil

af tasken og i stedet lader mine gode manerer blive liggende dernede, har I hermed min tilladelse til at kaste min mobil langt, langt væk. Hurtigt, tak.

strikke, tegne, drikke kaffe og stirre lidt ud i luften.

Det skulle være så sundt at kede sig.

Og når jeg så har kedet mig længe nok, kan jeg tjekke Instagram med god samvittighed. Ik’?

Så hvad har jeg fundet ud af? Jeg ved ikke, om jeg er afhængig af min mobil. Det kan være, du sidder og skriger ”JO, DU ER DA SÅ!” – og måske har du ret.

Men det er et stort mærkat at sætte på sig selv – ”afhængig.” Og jeg kan dårligt være kvalificeret til at

Simone Korsgaard er blandt denne udgivelses to klummeskribenter. Hun læser Medievidenskab på 5. semester, er redaktør på SAMSON og går her til bekendelse om sit nære forhold til sin iPhone.

[7]

[ TEMA ]

TEKST: METTE HARBO OLESEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

PODCAST

– Kvalitetsin dhol d ingen vi l betal

Podcastmediet er spået til at få sit gennembrud som mainstream medie i 2017.

Antallet af danske podcast er støt stigende, og podcastmediet vinder større og større indpas hos lytterne. Men til trods for den voksende interesse, er det svært for producenterne at tjene penge på deres indhold.

M

åske er du flittig bruger af den lilla app på din smartphone, der rummer timevis af indhold – alt fra Third Ears fortællinger om en tysk ubåd fyld med nazi-guld fra 2. Verdenskrig, til en snak om kønssygdomme hos pigerne fra Fries before guys. Eller også er du, som de fleste danskere, ikke hoppet med på podcast-bølgen. Endnu.

Podcast er et rigtigt hverdagsmedie: Det er on demand, og du kan lytte til podcast, lige når det

[8]

passer dig. I 2016 lyttede 9% af danskerne til podcast på ugentlig basis, og det tal forventes at stige de kommende år. Vi ser allerede en tendens til, at de, der allerede lytter til podcast, lytter mere og mere. Og med god grund, for det vrimler med podcasts af høj kvalitet.

Som dedikeret podcast-lytter kan det være svært at forstå, hvorfor der ikke er penge i at producere indhold af høj kvalitet, der både er

l e for underholdende og informativt. Men hvor meget er man egentlig selv villig til at betale for et velproduceret podcast?

DEN DIGITALE VERDEN GIVER UDFORDRINGER Et podcast er forholdsvis billigt at producere, idet selve produktionen blot kræver en god mikrofon og et program til efterredigering. Men processen fra idéudvikling til færdigt podcast kan være omstændig med lange researchfaser og tusindvis af optagelser, der derefter skal lyttes igennem, udvælges og klippes sammen. Dertil kommer administrative opgaver, PR, sociale medier og henvendelser fra lyttere og presse. Pludselig hober arbejdstimerne sig op – men lønnen gør ikke tilsvarende.

Podcast som medie er født ind i en digital verden og et såkaldt non-market, hvor uanede mængder indhold ligger frit tilgængeligt på nettet uden en

økonomisk organisering. Med andre ord: Det er – og har altid været – gratis, hvilket uden tvivl påvirker lytternes velvilje til at hive dankortet frem.

Dertil kommer, at iTunes ikke tillader podcastproducenterne at tage penge for deres indhold i podcast-app’en.

Hos den nuværende podcastbranche ser man forskellige forretningsmodeller – sponsoreret indhold, annoncer, abonnementer, donationer og samarbejder med større mediehuse – for at tjene penge på deres indhold. Men det kan være et svært regnestykke at få til at gå op. ”De sidste 7-8 år har vi allesammen set internettet og teknologien føre til, at nogle af de store, ”gamle” mediers relevans er dalet, og mange nye små, uafhængige produktioner er opstået.

Pengene er dog endnu ikke fulgt med i samme målestok, så behovet for nye finansieringsformer

[9]

[ TEMA FORSAT ] er stadig ikke besvaret”, forklarer Mikkel Malmberg, der står bag hjemmesiden www.10er.dk, der tilbyder en løsning på netop den problemstilling.

Som jeg ser det, er den eneste ulempe med 10ermodellen, at det endnu er for få, der bruger den.

-MIKKEL MALMBERG

GI'R DU EN 10'ER? Hos 10er kan du donere et fast beløb per afsnit til dit yndlingspodcast, og dermed sikre producenterne en nogenlunde fast indtjening. ”Det er én måde at tjene penge på. Og den fungerer bedst, hvis du allerede har opbygget dig en trofast fanbase”, siger Mikkel Malmberg, der, ud over at være programmør, designer og produktudvikler, selv driver podcastet Fup i Farvandet. Han ser 10er som en god måde at dække sine udgifter og tjene lidt lommepenge. ”Men er man et hold på 4-5 stykker, der forventer en månedsløn hver, så skal man nok finde på flere måder at få penge i kassen på”, forklarer han.

Princippet bag 10er er, at indholdet forbliver gratis, men at fans har mulighed for at vise, hvor glade de er for det pågældende podcast med deres løbende donationer. Initiativet er blevet varmt

- I 2016 lyttede 9% af danskerne ugentligt til podcast - I september 2017 var der 1.784 danske podcast i iTunes Store

KILDE: PODCAST.DK

[ 10 ]

modtaget af producenter og donorer (og her må jeg indrømme, at artiklens overskrift bliver gjort til skamme). ”Jeg får ofte mails fra donorer, som siger “tak for en fantastisk service!”.

Altså – tak for, du lader mig betale for noget, jeg kan få gratis”, fortæller Mikkel Malmberg.

Den direkte pengestrøm mellem producent og lytter har kun fordele, ifølge Mikkel Malmberg. De øvrige forretningsmodeller, såsom annoncer, har hver sine udfordringer, da flere aktørers interesser skal varetages, uden nødvendigvis at tage hensyn til lytternes udbytte, mener han.

FREMTIDEN FOR PODCASTMEDIET Spørgsmålet er så, hvordan fremtiden for podcastmediet ser ud? Både økonomisk og i forhold til udbredelse og popularitet. Vil flere danskere tage podcast i ørene på vej hjem fra arbejde, sådan at podcast faktisk bliver mainstream? Vil den kommende medieaftale give mulighed for mediestøtte til podcastproducenter? Diskussionerne går på at lave en samlet pulje, der ikke nødvendigvis kræver et trykt eller skrevet produkt, og at podcast dermed kan få en bid af kagen. Om det bliver en realitet, vil tiden vise.

Trods udfordringer er det heldigvis kendetegnende for de fleste podcastproducenter, at dét at producere podcast – som Mikkel Malmberg siger – er noget, ”man alligevel gør, fordi man nyder det”.

[ TEMA ]

TEKST: ANNE-SOFIE THIEL, EMMA LOUISE JENSEN & SOFIE SKOV RØMER, MEDIEVIDENSKAB, AU

Med de sociale mediers markante vækst de senere år er flere forældre begyndt at poste billeder og videoer af deres børn på de sociale medier. Men spørgsmålet er, om der gemmer sig konsekvenser bag et uskyldigt billede af et barn? Vi har taget en snak med skuespiller og tv-vært, Pelle Hvenegaard, og lektor og Ph.D i pædagogisk psykologi, Kit Stender Petersen, for at høre om deres oplevelser og erfaringer med forældres deling af børn på de sociale medier.

H

verdagens medier er en vifte af forskellige platforme. De sociale medier udgør dog en væsentlig del af hverdagens medier, fordi de er kommet til at fylde en så afgørende rolle. Forældre har i høj grad taget de sociale medier til sig og benytter dem særligt til at poste billeder og videoer af deres børn. De sociale medier giver muligheden for at oprette et digitalt fotoalbum, som venner og bekendte kan tilslutte sig. Det er ikke som i gamle dage, hvor man gjorde plads på kaminhylden til et fysisk fotoalbum. Nu skal det snarere ses som et offentligt fotoalbum, der er til skue for hele verden. Dette giver anledning til refleksion, da man ikke kan lade være med at stille spørgsmålet: Hvad er rigtigt eller forkert, når børn dokumenteres af deres forældre på de sociale medier?

Diamanten på Instagram 68.000 mennesker følger Pelle Hvenegaards Instagram-profil, hvor han dagligt

poster billeder og videoer af datteren, Zoe Ukhona, som han kalder ‘den afrikanske diamant’ på Instagram.

Det føles helt naturligt for Pelle Hvenegaard at dele billeder af datteren, da hun er centrum i hans hverdag.

“Det er jo her (red. på sociale medier), man deler billeder fra sit liv, og mit liv har det seneste år bestået af at være far til min lille pige.”

Derfor ser Pelle Hvenegaard intet problem i, at man lægger billeder ud af sine børn, hvis man har gjort sig nogle tanker om grænserne.

For Pelle Hvenegaard går grænsen ved nøgenbilleder eller billeder, hvor datteren er rigtig ked af det. “Ellers synes jeg ikke, at der noget galt i at sige ”se lige det her, det er vores lille pige.”

Det er jo sådan, forældres kærlighed og stolthed i virkeligheden er.”

Kit Stender Petersen, der er lektor, Ph.d. i pædagogisk psykologi, mener også, at det er helt i orden at dele forskellige bil-

leder eller videoer af ens børn offentligt, så længe man dog husker at tænke over, hvad der deles, og hvilke konsekvenser det efterfølgende kan få for ens børn.

“Det er et problem, når folk genkender hende på gaden, fordi det tager hendes anonymitet fra hende, og hun skal ikke vokse op som et lille kendt menneske.”

Konsekvenser for fremtiden Pelle Hvenegaard havde ikke en Instagram-profil, før han fik sin datter og havde derfor ikke gjort sig de store tanker om deling af billeder på mediet inden oprettelsen af sin profil. Den overvældende interesse for datteren på Instagram har dog gjort, at Pelle

[ 11 ]

[ TEMA FORTSAT ]

Hvenegaard har været nødsaget til at stoppe op og forholde sig til det voksende antal følgere. “Det er et problem, når folk genkender hende på gaden, fordi det tager hendes anonymitet fra hende, og hun skal ikke vokse op som et lille kendt menneske.” I den forbindelse har Pelle Hvenegaard gjort sig mange tanker og trækker især på sin egen erfaring, da han som 12-årig blev kendt efter sin medvirken i Bille Augusts film Pelle Erobreren. “Det var ikke et godt udgangspunkt for livet,” siger Pelle Hvenegaard og fortsætter: “Af den grund kommer vi nok til at lukke rigtigt kraftigt ned for det.”

Pelle Hvenegaard mener, at det er problematisk, når børn bliver kendte. “De kommer til at føle, at de ikke kan leve op til det. De får ikke bare lov til at være sig selv og udvikle sig i deres egen lille sfære,” siger han og understreger, at det også er værd at tænke over, om man vil skabe barnets identitet på nettet, før det overhovedet har en.

Derfor tager Pelle Hvenegaard altid billeder og videoer af datteren på hendes præmisser, og af den grund ser han ikke et problem i at dele billeder af hende offentligt, så længe hun ikke bliver påvirket af det.

Spørger man Kit Stender Petersen om, hvorvidt hun mener, det kan være risikofyldt at oprette et digitalt fotoalbum på de sociale medier, fremhæver hun de længerevarende konsekvenser. I nogle tilfælde kan billederne på de sociale medier få betydning for barnet eller forældrenes liv senere i tilværelsen. Ifølge Kit Stender Petersen kan nogle børn eksempelvis opleve at de billeder, der er blevet delt af dem, ikke afspejler den oplevelse, de har af sig selv, og det kan betyde, at barnet ikke føler sig respekteret eller lyttet til. Kit Stender Petersen mener også, at det store fokus på at dele sin hverdag på de sociale medier kan betyde, at man kommer længere væk fra familien, fordi man er så optaget af at få dokumenteret hverdagen, at man glemmer at være sammen i nuet.

[ 12 ]

Ren kærlighed Selvom Pelle Hvenegaard har været nødsaget til at overveje konsekvenserne af billederne af sin datter på Instagram, så opvejer den positive respons på profilen hele situationen: “Folk bliver bare gladere, og får et smil på læben, og det synes jeg kun er skønt. Så hvis det kan give noget til nogle andre, så synes jeg bare, at det er rigtigt sjovt.”

For de fleste er deling af børn på sociale medier en almindelig del af hverdagens mediebrug, og ifølge Kit Stender Petersen er årsagen ganske menneskelig og meningsfuld: “I første omgang handler det om kærlighed, vil jeg tro. At man er så forelsket og glad for sit eget barn, at man gerne vil dele det med hele verdenen.“ For Pelle Hvenegaard handler det også om kærlighed, når han finder kameraet frem og foreviger de mange minder med datteren. Han fortæller, at han får lyst til at dele en masse billeder og videoer af datteren, da det bare er så sødt og sjovt.

Det nye fotoalbum Det digitale fotoalbum er kommet for at blive, og vi må derfor overveje de konsekvenser, der kan være forbundet med den stigende digitalisering. Pelle Hvenegaards Instagram-profil viser tydeligt, at billeder og videoer af ens barn kan føre til mange sjove og hyggelige stunder, men hver medalje har som bekendt en bagside. Man bør derfor altid være bevidst om de konsekvenser, der går hånd i hånd med deling af billeder – især når det ikke er billeder af en selv. Som Kit Stender Petersen påpeger: “Dét, man skal huske, er, at man for det meste ikke kun deler det med sine nærmeste og mest fortrolige venner og familie, men med hele verden.” Så måske bør du overveje, hvordan du selv ville have det, hvis dit fotoalbum fra barndommen lå til offentlig skue på de sociale medier?

I første omgang handler det om kærlighed, vil jeg tro. At man er så forelsket og glad for sit eget barn, at man gerne vil dele det med hele verdenen.

FOTO

S: INS

A TAGR

M SCR

HO T EENS

S PE L

L EH V

E NE G

A A RD

[ 13 ]

[ SPØRG REDAKTIONEN ]

TEKST: REDAKTIONEN

SAMSON SPØRGER REDAKTIONEN

Hvilken app ville du have sværest ved at undvære i din hverdag?

Tonje Kromann Nissen, Redaktør Messenger er helt klart på listen over apps, jeg mindst kunne undvære! I min hverdag er det min go-to-app til hurtig og overskuelig kommunikation, både ved mindre og større samtaler.

Simone Nørrebo Sørensen, Layouter Yndlingsapp’en må helt klart være Spotify. Hvordan skulle jeg ellers kunne rocke med til de gode, gamle 90'-00'er numre fra Boogie-listen?

Laura Soelberg Ravn, skribent og korrekturlæser Jeg elsker Snapchat! Jeg snapper ikke nødvendigvis for at dele ud af mit fede liv, men ligeså meget for min egen skyld.

Jeg får altid optur over at se gemte snapstories, hvad enten det er fra skøre byture, koncerter eller noget helt tredje - og derudover er det også en skidegod måde at forevige minder på.

[ 14 ]

Simone Korsgaard, Redaktør Pinterest! Jeg ’pinner’ løs og finder inspiration til alt fra boligindretning og fester til krea-projekter og julepynt. Jeg kan bruge alt fra 2 minutter til… ja, laaang tid på app’en, så den fungerer som tidsfordriv i næsten alle situationer!

Kathrine Bock, Layouter Jeg må også hoppe på Instagram-vognen. Jeg finder inspiration til alt derinde – lige fra hvordan mit næste kagemesterværk skal se ud til pæne frisurer!

Hanna Szwebs, skribent Jeg kunne ikke undvære Snapchat. Det er det bedste sted til at blive mindet om, hvor sjovt jeg havde det igår og finde ud af, hvem der holder fest uden at have inviteret mig

Nynne Krogh Kisbye, Redaktør Jeg har absolut ingen retningssans eller evne til at huske vej. Derfor ville jeg vælge Google Maps, for hold nu op, hvor kunne jeg komme på afveje uden!

Christina Smedegaard Jensen, Fotograf Tumblr-app’en! Jeg er en kæmpe tv-serienørd, så det er klart den letteste måde for mig at følge med i de forskellige fandoms, finde spoilers til de kommende afsnit og chatte med andre fans, der er lige så obsessed som mig selv.

Anna Katrine Guldbrandt Hansen, skribent Jeg kunne heller aldrig undvære Messenger. Den samler alle apps i én, da man altid kan skrive til folk og spørge, om alle de ting man er i tvivl om!

Camilla Struck, skribent Jeg er direkte afhængig af Kalenderapp'en. Man kunne spørge mig, hvad jeg skulle i morgen, og jeg ville ikke vide det, før jeg havde klikket mig ind på app'en. Så kæmpe cadeau til denne fantastiske app!

Emma Louise Jensen, skribent Diverse podcasts fra Podcast-appen redder dagligt min cykeltur om morgenen. Jeg er afhængig af Anders og Anders’ ugentlige samtaler om alt fra vakuumering til havfruer - shit de er sjove!

Astrid Højmose Andersen, skribent Bliver regnjakken nødvendig til cykelturen hjem? Og hvornår er der bedst vejr for løbeturen? Jeg er vild med vejrapp'en yr.no, når det danske vejr ikke helt er til at spå om.

Jonas Stenger Andersen, Skribent Det må være min tv-app. Champions League fodbold bliver altså bare en tand bedre, når det ses på en stor tv-skærm via casting fra appen.

Sofie Skov Rømer, skribent Jeg er stor tilhænger af MobilePayapp’en, der med sin hurtige betalingsfunktion overskueliggør en fælles regning i travle hverdagssituationer.

Takket være den, kan små mellemværende med familie og venner løses på rekordtid.

Anne-Sofie Thiel, skribent Jeg er kæmpe fan af app’en "DR Nyheder", som i de travle hverdagssituationer hurtigt kan opdatere mig om, hvad der sker rundt i verden. Så stor tak til denne smarte app for altid at holde mig velinformeret.

Mette Harbo, skribent Hej, jeg hedder Mette, og jeg er Instagram-afhængig. Jeg tjekker Insta i sengen, mens jeg ser tv, på toilettet (don't we all?), i køen i Netto og andre mulige og umulige steder...

Emma-Sofie Kring Suner, skribent Den mest uundværlige app er for mig helt 100% alarmen! Hvordan skulle det ellers nogensinde være muligt at møde op til forelæsning kl. 8 samt at tage en morfar på 20 min, når skoledagen har været lidt for hård?

Eline Krarup, skribent Jeg er vild med den florerende podcasttrend, hvorfor jeg nødigt ville undvære podcast-appen. Hver gang jeg er på farten, smider jeg en true crime-podcast i ørene, og jeg er stadig overrasket over, at appen ikke kræver betaling.

Kathrine Høgh Nielsen, skribent Som fattig SU-studerende kan jeg på ingen måde undvære app'en eTilbudsavis! Med den kan jeg altid finde ud af, om jeg skal svinge forbi Føtex i Storcenter Nord efter ostehapser, eller om det kan vente til jeg kommer hjem til min elskede Rema1000.

[ 15 ]

[ TEMA ]

TEKST: HANNA SZWEBS OG ANNA KATRINE GULDBRANDT HANSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

FINDES FREMTIDENS ROLL PÅ YOUTUBE? Instagram. YouTube. Snapchat. Alle er produkter af nutidens medielandskab, og fællesnævneren er, at de effektivt kan være med til at nedbryde muren mellem offentlighed og privatsfære. At følge med i fremmede menneskers liv er pludselig hverdagskost. Det har medført en helt ny form for idoler - YouTuberne. Personer, hvis professionelle karrierer baseres på at fortælle hele nettet om deres privatliv. I modsætning til tidligere rollemodeller, såsom skuespillere og sportsstjerner, behøver disse offentlige personer ikke at besidde et talent – bare de er villige til at dele ud af deres privatliv.

D

en slags videoer florerer overalt på nettet, og er især populære hos børn og unge, der ser op til disse online personligheder – og er YouTubere ligefrem blevet nutidens digitale rollemodeller? Modsat almindelige tv-programmer, hvor en række eksperter sørger for, at programmet ikke sender forkerte budskaber, har YouTube-videoer ofte kun én afsender – YouTuberen selv. Han eller hun bestemmer, hvor grænsen skal gå, hvorfor den tit er

[ 16 ]

et helt andet sted end forventet. Men skal vi bare se passivt til, mens YouTubernes ufiltrerede videoer tager til mængde?

FIE LAURSEN - YOUTUBE UDEN FILTER Den kendte YouTuber Fie Laursen har over 42 millioner visninger på sin kanal. Man kan derfor roligt sige, at Fie har en stemme, der bliver hørt i medierne. Kanalen får liv af Fies rebelske, sprudlende og indiskrete persona

FOTO: FIE LAURSENS YOUTUBEKANAL

FOTO: FIE LAURSENS YOUTUBEKANAL

LEMODELLER – en ægte teenager, der ofte taler, før hun tænker.

Instagram-profiler som @fielaursenfanss og @fielaursen4ever hylder hende, og rosende kommentarer vidner om en, hos mange unge piger, komplet ukritisk absorbering af Fies videoer.

Da Anders Matthesen til dette års Guldtuben – Danmarks største awardshow for online personligheder – rystede publikums grundvold med en rapkæftet roasting af samtlige YouTubere, fik det hurtigt Fie Laursen til orde. Dagen efter stod hun klar med et modsvar i form af en YouTube-video, der kritiserede ham for upassende underholdning, der ikke forholdt sig til målgruppen. “Det, der gjorde mig sur, var, at der sidder børn mellem 15, nej faktisk ned til 5 år [...], og jeg synes, det var klamt at bringe sådan noget porno ind, at hun skal prøve en masse dildoer. Det forstå de der børn jo ikke, så igen: GRÆNSEN”.

glad slut, for jeg har fandeme haft det sjovt [...]. For at svare jer på spørgsmålet, så har jeg haft 23 sexpartnere, whaaaat. For jer, der ikke er seksuelt aktive, kan 23 lyde som et rigtigt højt tal, men det er det ikke [...].

Der er piger, der har været sammen med 40+, 50+, og drenge, der har sådan 100+, 80+. Altså folk ligger højt oppe nu om dage.”

At Fie kritiserer Anders Matthesen for upassende underholdning over for mindreårige kan forekomme nærmest paradoksalt. For hvad med Fies egen underholdning? Er Fie Laursen overhovedet for børn?

Vi har interviewet psykolog Bogumila Zelechowska, der pointerer, at der efterhånden ikke er mange emner, som internettet betragter som upassende. I forlængelse af den ytringsfrihed, der hersker i demokratiske lande, er det blevet en almindelig tankegang, at intet bør være tabubelagt. Desværre er grænsen mellem dét, man skal have lov til at fortælle andre, og dét, som kan skade og krænke andre, meget tynd.

I sin video “SÅ MANGE HAR JEG HAFT SEX MED *reklame*” udtaler hun: “Altså hvis jeg er en slut for at sige, hvor mange jeg har haft sex med nu, så er jeg en

Kan Fie, med udtalelser som disse, være med til at ændre nogle værdier og synspunkter hos børn og unge?

For hende har denne konstatering måske blot været en overdrivelse, der kan ses i forlængelse af hendes utæmmede og rebelske persona – måske er det i virkeligheden bare en rolle, hun påtager sig? Men som rollemodel for flere unge mennesker, kan udmeldinger som denne have seriøse konsekvenser for disses verdenssyn.

[ 17 ]

[ TEMA FORSAT ]

Dette fænomen kan nogle gange være farligt for et individ, der ukritisk søger sine rollemodeller på internettet. Der er desværre ingen garanti for, at de forskellige rollemodeller på internettet er gode for os.

-BOGUMILLA ZELECHOWSKA

“Idealet ville derfor være, at man virkelig tager ansvar for egne ideer og synspunkter, som man lader komme ud til medierne, og tænker over, hvilke konsekvenser, den information, man lader komme ud, kan have for en potentiel tilskuer”, fortæller Bogumilla Zelechowska.

Om hun vil det eller ej, har Fie et ansvar for de mange unge mennesker, der trofast følger hende gennem identitetskriser og heartbreaks. Ansvaret er en ’sidegevinst’, der følger med jobbet som digital rollemodel.

Men burde ukvalificerede unge mennesker overhovedet have så stort et ansvar?

UKONTROLLEREDE ROLLEMODELLER Det kan umiddelbart virke som om, at nogle YouTubere ikke tager højde for, hvad der sker, efter de publicerer deres video. At deres fokus ikke er på seeroplevelsen, men på deres målrettede stræben efter at blive set i YouTubes uendelige udvalg af videoer. Fies YouTubekanal er fyldt med videoer med navne som: “Ramt af 2 kønssygdomme + bøde på 16.000 kr” og “JEG HAR EN SUGARDADDY *ikke clickbait*”. Disse overskrifter skaber uden tvivl en vis nysgerrighed, men er videoerne virkelig noget, børn og unge får et positivt udbytte af?

Og er dette overhovedet med i Fies overvejelser?

Zelechowska mener, at den enkelte YouTuber bør have skarpt fokus på deres rolle som influencers, eftersom mange unge fans kan være i gang med at udvikle deres identitet og derfor være ekstremt letpåvirkelige.

“Deres unge leveår er yderst præget af en søgen efter egen identitet, hvor de prøver at forstå og definere sig selv. I situationer hvor de har brug for nogle rollemodeller i deres omgivelser, retter de sig gerne mod dem på internettet og forsøger at være ligesom dem. At de finder rollemodellerne på nettet, kan skyldes, at det er nemmere at identificere sig selv med en person, der ligner en selv på flere måder. Men dette fænomen kan nogle gange være farligt for et individ, der ukritisk søger sine rollemodeller på internettet. Der er desværre ingen garanti for, at de forskellige rollemodeller på internettet er gode for os“.

YouTube er stadig relativt nyt i vores medielandskab og dets konsekvenser for samfundet på sigt, kan man kun gætte sig til. I en verden, hvor vi glider længere og længere væk fra hinanden som samfund og som mennesker, er vi nødt til at overveje dets konsekvenser.

Unge mennesker kan blive stærkt påvirkede af YouTubere som Fie Laursen, der, måske implicit, opfordrer til en rebelsk opførsel. Hvad der for hende er en video, der skal skille hende ud fra mængden, kan for andre opfattes som råd til, hvordan man bør leve sit liv. Det er et stort ansvar at have, og måske er det også for stort at give enhver, der kan poste en video online. Uden en kritisk refleksion over det digitale miljø, man bidrager til som forfatter eller tilskuer, kan man nemt blive en del af et manipulerende rollespil, hvor der tilbydes falske muligheder for personlig udfoldelse.

FOTO: FIE LAURSENS YOUTUBEKANAL

[ 18 ]

[ TEMA ]

TEKST: JONAS STENGER ANDERSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

IVÆRKSÆTTERI OG SELFIESTANG I FORENING Unge iværksættere dokumenterer og inspirerer via sociale medier Det er efterhånden ved at være en sensation, hvis det kan lykkes at scrolle gennem ens Facebook feed uden at støde på en overflod af ligegyldige kommentarer og platte videoer. Denne trend forsøger de to unge iværksættere Marcus Møberg og Casper Edens dog at gøre op med. De bestræber sig på via hverdagens medier at skabe meningsfyldt indhold, der har til formål at inspirere ved at give et ærligt indblik i hverdagens op- og nedture som iværksætter.

F

or to år siden studerede Casper og Marcus sammen på Universitetet i Kolding, men egentligt var tykke bøger og tunge teorier ikke lige deres kop te. De ville hellere starte deres egen virksomhed – men kunne det lade sig gøre? Skulle de droppe studiet? Der var mange usikkerheder, men lærerige og inspirerende videoer fra Jubii-stifteren Martin Thorborg var blandt andet en af grundene til, at de turde tage chancen. ”Nogle af Martin Thorborgs videoer var helt klart med til at prikke til mig, så jeg fik endnu mere lyst til at komme i gang”, fortæller Marcus.

inden for online markedsføring, har siden dens begyndelse oplevet en organisk vækst, der har resulteret i øget omsætning og nye medarbejdere på månedsbasis.

De besluttede sig således for at starte virksomheden SEO-Service – en beslutning, som sidenhen har haft stor positiv indflydelse på deres hverdag.

Virksomheden, hvis primære kompetencer ligger

i første omgang opstod, fordi ”vi ville give os selv en eller anden personlig udfordring, så vi kunne udvikle os”.

En personlig udfordring Med udgangspunkt i de videoer som de selv blev inspireret af, da de startede, begyndte Marcus og Casper for seks måneder siden at producere deres egne videoer. Her var det frem med kameraet, det store tandpastasmil og evnen til at formidle et budskab, hvilket de begge fandt meget nervepirrende og udfordrende. Marcus udtaler, at ideen

[ 19 ] [19]

[ TEMA FORTSAT ]

[ 20 ]

FOTOS

: FACE

B O OK

SCREE

NSHO T

S V EN T

UR E

Videoerne blev til programmet Venture, som kan opleves på Facebook og YouTube. I starten havde programmerne et

noget, der tyder på, at de reelt kan gøre en forskel for nogle af deres seere – at de rent faktisk kan bidrage til at ændre

mene, at det formål, som vi har med det, har været noget andet. Det er jo selvfølgelig fedt, hvis der mange, der ser det,

talkshow-lignende format, hvor Casper og Marcus siddende bag et bord fortalte om de udfordringer, de stødte på som iværksættere. Hurtigt indså de dog, at dette format ikke tiltalte deres seere, hvorfor de valgte at rette blikket mod de såkaldte vlogs, som er en form for videodagbog. Dette betyder, at de den dag i dag ikke længere bare snakker om deres hverdag, men rent faktisk viser den i små videoklip, hvilket i højere grad appellerer til deres seere.

hverdagen for andre unge mennesker.

Marcus fortæller, at de har kendskab til flere, som har givet udtryk for, at de er sprunget ud i at starte egen virksomhed, fordi de har fundet inspiration i Marcus og Caspers videoer. Det betyder dog ikke, at de to unge iværksætter ser sig selv som eksperter eller mirakelmagere, men de håber på, at de kan give det sidste mod til at hoppe derud, hvor man måske ikke helt kan bunde. ”Det kan godt være, at det ikke er os, der starter gnisten i folk. Det tror jeg ikke, vi gør.

Men det kan være, at vi giver det sidste skub”, fastslår Marcus.

men vi er faktisk ret ligeglade med, hvor mange der ser det. Det handler ikke om, at vi skal booste vores egoer på nogen måde. Det handler egentligt bare om, at vi som en hjælp er interesserede i at lave de her videoer, også fordi vi gerne selv vil kunne kigge tilbage på dem om lang tid”.

Håber at kunne inspirere Efterhånden har de to unge iværksættere fået opbygget en fast skare af seere, og deres videoer får i gennemsnit 5.000 views på Facebook. Dette betyder samtidig også, at det ikke længere udelukkende er for egen vindings skyld, at videoerne produceres. Forhåbningen er, ifølge Marcus og Casper, at de med deres vlogs kan hjælpe og inspirere andre unge mennesker til at hoppe ud i iværksætterdrømmene. ”Vi vil gerne give andre unge, der har lyst til at blive iværksættere et ærligt indblik i, hvordan det er at starte en virksomhed. Hvilke udfordringer vi løber ind i, hvilke fejl vi laver, så andre kan lære af det, og måske blive inspireret af det.

Men vigtigst af alt for at give et andet indblik i iværksætterlivet end det meget fancy og velpolerede billede, som man ser i medierne”.

Ud fra den feedback der efterfølgende er tilfaldet Marcus og Casper, er der

Er det bare selviscenesættelse?

Responsen har altså generelt set været positiv, men der vil dog altid være nogle, der vil slå deres videoer hen som selviscenesættelse. Det er da også svært at komme udenom, når det vigtigste redskab er den selfiestang, som bruges til at dokumentere dagens forløb. Omdrejningspunktet er de to drenge selv, hvorfor der uden tvivl også ligger en grad af selviscenesættelse og personlig branding i det – og det kan i sidste ende føre til virksomhedsmæssige fordele.

Dette aspekt er Marcus og Casper helt bevidste om, men de argumenterer dog for, at det ikke er programmets primære formål. ”Man kan nok ikke komme uden om, at hvis man filmer sig selv og lægger det på Facebook og YouTube, jamen så er der da en vis grad af selviscenesættelse over det, det er jo klart. Men jeg vil

Fremtidsplanerne De to unge drenge forsøger hele tiden at optimere Venture-universet, da det handler om at skabe mest mulig værdi for seerne. Derfor er målet, at der med tiden skal inkorporeres mere brugerinddragelse og interaktion, da det på den måde bliver fællesskabet frem for Marcus og Casper selv, der er i centrum. ”Vi vil rigtig gerne have på sigt, at Venture på en eller anden måde kan blive et fællesskab, mere end det er, at man følger os. Det er den langsigtede strategi”, forklarer Marcus.

Marcus og Casper har med denne strategi in mente en forhåbning om, at de også i fremtiden kan være med til at hjælpe andre, som står i den situation, som de to unge drenge selv stod i for to år siden. Før var det dem selv, der havde brug for det sidste skub – nu forsøger de med programmet Venture at generere et fællesskab, der på samme måde kan skabe modet og inspirere andre unge til at hoppe ud i iværksætterdrømmene, hvorved startskuddet til en ny livsførelse kan opstå.

[ 21 ]

[ KLUMME ]

TEKST: NYNNE KROGH KIESBY, MEDIEVIDENSKAB, AU

DATINGAPPS IFØLGE EN

Tindern

b

Likes, superlikes, swipes, matches og dates. Dating-apps som Tinder og Happn og de dertilhørende udtryk er anno 2017 blevet hverdagskost for unge danskere. Online-dating kræver ikke længere abonnementer eller lange profiltekster på internetsider, men kan nu tilgås alle vegne via vores smartphones og kræver kun et billede, alder og en kæk profiltekst. Men er du, som læser, et ungt menneske, er dette sikkert ikke ny viden for dig.

F

aktum er dog, at det indtil for nyligt var nyt for mig. Som én der har haft en kæreste i længere tid, end hun har ejet en smartphone, har dating-apps aldrig været relevante for mig. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at tænke på netop dem, da vi i redaktionen bestemte os for temaet ’hverdagens medier’. For hvad er i sidste ende mere hverdagsagtigt end kærlighed eller søgen efter den? Og i så fald, hvordan er de populære dating-apps et billede på måden, hvorpå unge mennesker i dag tilgår kærligheden?

App’en Tinder har i 2017 over 50 millioner aktive brugere på verdensplan. Med 83% af dens brugere i aldersgruppen 16-34 år bliver Tinder hovedsageligt brugt af unge mennesker, hvilket gør mit begrænsede kendskab til den yderligere usædvanligt.

I forsøget på at få en forståelse for brugen af Tinder lånte jeg en sen aftentime på et tilrøget værtshus min vens telefon. Her fik jeg lov at swipe igennem de mulige kærlighedsinteresser, app’en foreslog ham, på baggrund af kriterier

[ 22 ]

som alder eller afstand. Et træk til højre for at ’like’, et træk til venstre for at fravælge. Min første indskydelse var, at det var da sjovt! Det var simpelt at sige enten nej eller ja, og fordi brugeren i den anden ende kun informeres ved et match, undgår man let og elegant den akavede afvisning, der kan opleves, når man går i byen.

Hvad der dog også slog mig var, hvor let man reelt glemte, at der på den anden side af de opstillede billeder faktisk sidder et menneske. Og hvis jeg – ved min første oplevelse af app’en – så nemt kunne glemte det, hvor nemt glemmer de faste brugere det så ikke?

Da jeg nævnte denne tanke for min veninde, der førhen har brugt Tinder, svarede hun prompte: ”Det er vildt let at ignorere personerne bag, fordi man kun i meget lav grad tvinges til at forholde sig til dem. Det er nok også derfor, de fleste bruger Tinder for at finde sex og ikke kærlighed.”

Hendes sidste udtalelse ramte noget i mig. For selvom jeg godt vidste, at Tinder i folkemunde bliver kaldt en ”score-app”, havde jeg altid troet, at folk også brugte den for at finde kærlighed.

En anden veninde, der faktisk har mødt sin kæreste på Tinder, forklarede mig det således: ”Det er muligt at finde en kæreste på Tinder, men man skal virkelig passe på med at forvente et forhold, for så bliver man nemt skuffet.” Kærlighed og Tinder som kombination bliver altså umiddelbart set som undtagelsen snarere end reglen.

Men hvis Tinder er et billede på nutidens unges relationer, og disse i sidste ende kredser om sex uden følelser, betyder det så, at romantikken er død?

Hvis søgen på kærlighed skulle beskrives som en køretur, ville dating-apps være en resteplads, hvor man strækker benene på vej til den endelige destination. Og det ved vi jo alle godt, kan være både rart og nødvendigt.

Jeg spurgte nysgerrigt min ven, hvis telefon jeg havde lånt, hvorfor netop han troede, at Tinder var så populært. Hertil svarede han kækt: ”Fordi det er et tag-selv-bord! Man kan vælge og vrage, lige som det passer én.” Netop dette kan jeg egentlig godt se, hvorfor ville appellere til vores generation. Nutidens unge er i langt højere grad end tidligere vokset op med større social mobilitet og mindre påvirkning fra eksempelvis social arv eller bestemte kønsroller. Vi har grundlæggende haft flere muligheder og valg end ungdommen førhen. Dertil må jeg dog også fundere over,

hvorvidt vores opvækst i en brug-og-smid-vækkultur også viser sig i vores brug af apps som Tinder. Altså hvorvidt det ikke blot er det store udvalg, der tiltaler os – men også letheden, der følger med at udskifte ét Tindermatch med et nyt.

Jeg luftede på redaktionen tanken om datingapps, som et billede på en sådan generationsbestemt kultur, hvortil en af de andre svarede: ”Jamen det er jo ikke rigtigt noget nyt. At gå i byen er i realiteten det samme som at bruge Tinder.”

Hun grinte lidt og forsatte: ”Inden man henvender sig til nogen, giver man dem jo også lige elevatorblikket og vurderer, om de er interessante. Sådan har det nok altid været”. Og det har hun jo ret i.

I sidste ende er konklusionen måske, at Tindertilgangen til dating ikke nødvendigvis er noget nyt – men blot en digitalisering af et allerede eksisterende fænomen. For ja, apps som Tinder er i høj grad overfladiske og lægger op til flirt og ikke forhold. Men måske ligger problemet ikke i applikationerne og deres natur – men i stedet i tolkningen af dem. Måske er Tinder i realiteten ikke et sted, man skal forvente at finde kærlighed – og måske er det okay. Måske skal man ikke tolke Tinder, som et billede på unges forhold til kærlighed og forelskelse, men i stedet se det som et udtryk for åbenhed. I store træk: Hvis søgen på kærlighed skulle beskrives som en køretur, ville dating-apps være en resteplads, hvor man strækker benene på vej til den endelige destination. Og det ved vi jo alle godt, kan være både rart og nødvendigt.

//Tindernoob over and out

Nynne Krogh Kiesby er blandt denne udgivelses to klummeskribenter. Hun er i gang med sit 3. semester på Medievidenskab, er redaktør på SAMSON, og befinder sig stadig i et solidt parforhold efter sit Tinder-"feltstudie".

[ 23 ]

[ ON/OFF LISTEN]

TEKST: REDAKTIONEN

ON Podcasts, podcasts, podcasts! Det er en gammel kending, men den ryger efterhånden højere og højere op på vores ON-radar! Og heriblandt Third Ear. Helt klart. Igen en smule “old news”, men det er stadig anbefalelsesværdig podcast-lytning. Hvis du ikke har hørt “Kvinden med den tunge kuffert” endnu, så skynd dig at gøre det.

Du vil ikke fortryde det! #metoo-hashtagget på Twitter og Instagram!

Hashtagget har siden oktober 2017 spredt sig på de sociale medier verden over og er blevet et viralt statement mod seksuelle overgreb og sexchikane. Hashtagget opfordrer især kvinder til at dele deres ubehagelige oplevelser og på den måde demonstrere, at de ikke står alene.

Instagrams (forholdsvist) nye story-funktion! I starten var vi skeptiske, for helt ærligt, er det ikke bare wannabe-Snapchat? Men alt tyder på, at funktionen har fundet sin helt egen plads mellem Instagrams idylliserede billeder og Snapchats rebelske og private delinger. Og skal vi være helt ærlige, så er vi nok gået hen og blevet lige så afhængige af denne nye funktion som af alle andre dele af Instagram…

Trygfondens hjerteløber-app! Det er et match made in heaven, når teknologien overskrider nye grænser og endda kan være med til at redde liv. Som såkaldt hjerteløber kan man nu nemlig med sin smartphone tilmelde sig en app, der alarmerer én, når der er akut brug for en hjertestarter et sted. Vi er kæmpe fans af dette initiativ, der dog i øjeblikket kun gælder i Region Hovedstaden.

Men lad os da få det til Jylland også!

www.10er.dk! ”Internettet er fedt, men det kan være svært at lave likes om til penge”. Sådan lyder et af argumenterne for at benytte 10er.dk, hvor man ved at bidrage med 10 kr. (mere eller mindre kan også gøre det) kan være med til at lade sit yndlingsindhold forblive gratis. Projekterne på 10er.dk er vidt forskellige, men indeholder i dag mange podcasts og blogs. Fælles for alle projekterne er, at de er drevet af folk med noget på hjertet – og er det ikke værd at støtte Tæt på sandheden med Jonatan Spang på DR2! Programmet er virkelig on point, og er skabt af komikeren selv, der udover at være sjov, også besidder en mere seriøs og eftertænksom side. I programmet diskuterer Jonatan, hvad der er sket af spændende ting i verden og ikke mindst i Danmark. Endeligt et danskproduceret og aktuelt politisk satireprogram ¬– godt gået, Jonatan Spang og DR!

[ 24 ]

OFF Clickbait-artikler på Facebook! Det kan da vist ikke komme som en overraskelse, at clickbait-artikler ikke ligger på redaktionens ON-liste. For hvad er mere irriterende end at læse en virkelig fængende overskrift, der dog lige nøjagtigt undlader de vigtigste informationer og gør dig nødsaget til at klikke ind på siden for at få stillet nysgerrigheden. Og vi ved jo alle sammen godt, at artiklen højst sandsynligt ikke vil leve op til overskriften… men det skader jo aldrig liiiige at kigge!

Facebook! Det gør lidt ondt i vores hjerter at sætte Facebook på OFF-listen, men det sociale medie er bare ikke, hvad det har været. I stedet for blot at holde sig til at være det gode gamle Facebook, som vi kender, er siden begyndt at efterligne alt for mange andre sider, såsom Instagram, Snapchat og Trendsales. Vi er hverken fans af de nye funktioner Marketplace og Udforsk, og hvad er formålet egentlig med Messengers My Story?

Private profiler på Instagram! Vi kender vist alle den magtesløse følelse, man får, når man virkelig gerne vil snage i en anden (mere spændende) persons liv, og så er deres profil privat! Det er ærgerligt, og går hele ideen med Instagram – at dele billeder og få inspiration fra hinanden – ikke lidt i vasken, hvis folk er private?

Tasty-videoer på Facebook! Trenden blev virkelig mødt med åbne arme, da diverse overdrevne lækre (og usandsynligt nemme) opskrifter blev delt af tusindvis på Facebook. I dag er det lidt som om, at vi har fået nok.

For hvor ondt er det ikke lige at skulle savle over en blødende chokoladekage midt i en mandagsforelæsning?

Eller er der i virkeligheden her tale om en skjult pleasure, som måske egentlig burde være på ON-listen?

[ 25 ]

[ TEMA ]

TEKST:KATHRINE HØGH NIELSEN, ELINE CECILIE KRARUP & LAURA SOELBERG RAVN, MEDIEVIDENSKAB, AU

JEG VED, HVAD DU LAVEDE I GÅR Snapchats nye lokationsfunktion afslører din placering, men hvor ender oplysningerne?

Med snapchats nye lokationsfunktion, Snap Map, er overvågningsdebatten igen blusset op i mediebilledet. Er du egentlig klar over, hvor meget dine Snapchat-venner, og ikke mindst Snapchat selv, dagligt får at vide om dig?

Vi har tjekket op på Snapchats handelsbetingelser, mærket funktionens magt på egne kroppe, samt talt med en ekspert om, hvilke fordele og ulemper en sådan funktion kan have.

[ 26 ]

D

en 21. juni 2017 præsenterede det populære medie Snapchat en ny funktion: Snap Map. Snap Map gør det muligt for brugerne at se deres venners nøjagtige placering, hvor de end befinder sig i verden, og uanset om brugeren er online eller offline. Du kan selv afprøve funktionen. Alt du skal gøre er, at gå ind i app’en og knibe fingrene sammen på skærmen, som hvis du ville zoome ud, hvorefter kortet kommer til syne. Herefter vil du kunne se de af dine Snapchat-venner, som har givet funktionen tilladelse til at bruge deres lokation.

Vigtigt at tilføje er nemlig, at man selv kan vælge, om man vil være synlig på dette kort eller ej.

Vælger man at være synlig, vil man figurere som en animeret figur, de såkaldte Bitmojis. Hvis man vælger at takke nej til funktionen, kommer man i ’ghost mood’, et uhyggeligt ord for inaktivitet, for hvem vil være et spøgelse, mens alle andre ligner Bratz-dukker?

Map. På denne måde ville vi undersøge, hvor præcist kortet egentlig er, og lade det lede os frem til det store spørgsmål: Hvordan bidrager Snap Map som hverdagsmedie til overvågningskulturen, og hvor ender vores oplysninger egentlig?

Vores egen undersøgelse viste, at det var overraskende let at følge Lauras daglige færden, og vi kunne uden besvær redegøre for, hvornår Laura havde været en tur forbi træningscentret, tøjbutikkerne på strøget og universitetet. Med dette forsøg i baghovedet kan vi overveje, om funktion gør det muligt at snage for meget i hinandens privatliv?

STALKINGMEKKA ELLER DELINGSKULTUR? Det kræver ikke mange klik på internettet, før man inddrages i Snap Maps sorte dyb. Overskrifter som “Snap Map kan afsløre utroskab”, “Ved du, hvor dit barn er?” og “Snapchat indbyder til stalking” sætter spørgsmålstegn ved Snapchats nye funktion og beskriver den som et mekka for nysgerrige partnere og forældre, som hurtigt kan

Vi har forsøgt os med et stalkingeksperiment på egen krop. Vi ville forsøge at finde ud af, hvad Laura lavede en hel dag kun ved hjælp af Snap

Er Laura på universitetet?

Er hun mon sammen med nogen lige nu?

Hvad laver Laura nede i byen?

[ 27 ]

[ TEMA FORSAT ]

At dele sin placering på Snap Map er derfor en integreret del af hverdagen, og måske ville det endda være mærkeligt og unormalt at gå imod strømmen og gå i ’ghost mood’. få sig en overraskelse, hvis de dykker dybere ned i de nøjagtige placeringer. Mange kritikere ser altså Snap Map som grobund for dårlige oplevelser og sågar mobning – men man kan også se på funktionen med andre øjne.

at holde kortene tæt ind til kroppen. At dele sin placering på Snap Map er derfor en integreret del af hverdagen, og måske ville det endda være mærkeligt og unormalt at gå imod strømmen og gå i ’ghost mood’.

Vi har talt med Sune Liisberg, lektor i Medievidenskab på Aarhus Universitet, som henviser til “the end of cyperspace”. Med dette mener han, at nettet, og i høj grad de sociale medier, tidligere har været stedløse, men nu har udviklet sig til at få fast grund under fødderne. Dette implicerer, at de sociale medier glider mere og mere ind i det virkelige liv, og at grænserne mellem fiktion og virkelighed bliver udviskede. På Snap Map ses dette i de animerede Bimotjis, som afspejler vores daglige færden.

Ud over at du kan følge med i dine venner og bekendtes liv på Snap Map, så kan du også opdage store begivenheder hele verden over. Dette sker ved hjælp af implementeringer på kortet, som viser highlights, billeder og videoer fra begivenheden og lader dig drage mod det attraktive centrum. Dog har du også mulighed for at følge med fra sidelinjen ved blot at kigge med på de offentlige snaps, andre lægger op.

Sune udtaler samtidig, at han tror, de fleste vil opleve det som en positiv ting at kunne følge med i familie og venners liv, og at overvågningskulturen i hverdagens medier også er en delingskultur. Det strider altså mod logikken om

Med 1.059.000 månedlige brugere her i Danmark er der ingen tvivl om, at Snapchat er et af hverdagens medier, og med deres nye funktion Snap Map er de trådt endnu et skridt ind i den fysiske, såvel som den digitale, hverdag hos alle Snapchats brugere.

Snapchat - et medie med fart på 2011 Snapchat lanceres under navnet Picaboo af skaberne Evan Spiegel, Bobby Murphy og Reggie Brown. App'en har i starten blot 127 brugere.

Idéen rebrandes senere under navnet Snapchat, og bliver kendt som appen, der tillader sine brugere at uploade billeder, der forsvinder efter 24 timer.

2012 Snapchat lancerer video-snaps og har nu op til 100.000 brugere.

2013 Snapchat lancerer ”My story”-funktionen, filtre og muligheden for at genafspille snaps.

2014 Snapchat lancerer ”Our story” – en eventbaseret story, samt Geofiltre og tags. Appen har i slutningen af 2014 næsten 80 mio. brugere.

2015 ”Discover”-funktionen lanceres, og appen introducerer de velkendte ansigtsfiltre, hvor selfier med regnbuer og hundeører bliver almindeligt.

2016 Snapchat lancerer ”Memories”, hvor snaps kan gemmes som erstatning for kamerarullen.

App'en introducerer derudover gruppechats.

2017 Snapchat redesignes og lancerer den nye funktion ”Snap Map”, der tillader brugerne at dele deres location med hinanden. Snapchat har i dag mere end 170 mio. brugere og tallet er fortsat stigende.

KILDE: www.techcrunch.com/gallery/a-brief-history-of-snapchat/ [ 28 ]

HVAD BRUGER SNAPCHAT DINE OPLYSNINGER TIL? Du er flittig bruger af det lokale fitnesscenter, handler ofte i Netto på Jægergårdsgade og befinder dig hver eftermiddag i læsesalen på Aarhus Universitet. Dette er alle oplysninger, som vi nemt kunne læse af Lauras Snap Map, og selvom mange kan blive enige om, at den nye funktion indbyder til både konflikter og fælles-kultur, kan funktionen måske ses som et angreb på vores privatlivsbeskyttelse?

Snapchats handelsbetingelser opfordrer de til at værne om privatlivet og giver dig muligheden for at vælge ’ghost mood’ på Snap Map. Derudover gør de det klart, at dit indhold på Snapchat, alt fra madbilleder til videoer fra weekendens dansegulv, er i deres varetægt. Hvis dette også gælder Snap Map, står det klart, at Snapchat har retten til at vide alt, fra hvilke butikker du handler i, til hvilken vej du cykler i skole.

Brugerne har altså ikke meget kontrol over, hvad der sker med de informationer, som de deler med snapchat. Mange deler deres informationer med Snapchat uden at tænke over det – og ellers tænker de over det, men tænker “Pyt, jeg har alligevel ikke noget at skjule”, da det er blevet en så integreret del af kulturen.

Snap Map bidrager altså både til den negative og den positive side af overvågningssamfundet, men ligger der mere bag end som så? Er det måske med til at fodre it-virksomhederne med data omkring dit hverdagsliv? Og bliver informationerne brugt i kommerciel sammenhæng? Det er i forlængelse heraf, at du skal gøre op med dig selv, om du vil dele din lokation med dine venner – og Snapchat – eller du vil fremstå som et spøgelse, der ser med i det skjulte.

[ 29 ]

[ MIG OG MINE MEDIER ]

SISSE SEJR-NØRGAARD

MIG OG MINE MEDIER

Sisse Sejr-Nørgaard

[ 30 ]

HVORDAN BRUGER JEG DE SOCIALE MEDIER I MIN HVERDAG? De er efterhånden en fast integreret ven i dagligdagen. Twitter bruger jeg til at danne mig et overblik over, hvad der er værd at bruge tid på at læse og debattere. Instagram er mit high-five med vennerne, Facebook er der, jeg holder kontakten, og på LinkedIn tæller jeg vindbøjtler. Jeg bruger alle medier både socialt og arbejdsmæssigt, fordi jeg som freelancer ofte arbejder i skellet mellem de to. Der er ikke længere en fast defineret grænse for, hvornår jeg arbejder, og hvornår jeg har fri, og jeg analyserer derfor altid det, jeg lægger op, inden jeg trykker publicer.

Medierne har også givet mig venner, som jeg måske ikke ville have mødt ellers. Jeg har flere rigtig gode venner, som jeg har fået, fordi vi debatterede de samme emner eller var glade for de samme ting. Dem ville jeg ikke have mødt, hvis ikke vi rumsterede på de sociale medier.

LIGE NU LYTTER JEG TIL...

Podcasts ¬– mange af dem! Jeg står midt i planlægning af Danmarks første podcast festival, og der er rigtig mange vildt gode podcasts, som jeg slet ikke anede eksisterede. Til daglig arbejder jeg med radio og får en stor del af min musikkærlighed opfyldt derigennem. Når jeg propper noget i ørerne derefter, så lytter jeg til fortællinger.

Jeg har med stor glæde fortæret Sagnfolket, 17 med Signe Amtoft og Anekdote den forgangne uge.

Podcasts har for mig været min måde at koble af på. Jeg har de sidste 10 år brugt dem som baggrund til al bevægelse, jeg

foretager mig. Jeg får et stort kick ud af at blive oplyst om ligegyldige ting, som f.eks hvorfor Britney Spears læste en fuldstændig ukendt forfatters roman eller få dannet et billede af, hvad der sker, når en hval dør og synker til bunds. Jeg elsker b.la. de store fortællinger, som Third Ear herhjemme brillerer i. Der er så mange ting, som jeg ikke vidste, at jeg ikke kunne leve uden at vide.

Og så en masse ragelse også, selvfølgelig.

LIGE NU KLIKKER JEG IND PÅ...

Youtube. Ja, jeg sidder og kigger på en masse unge menneskers kanaler og suger til mig for at fange spændende greb og koncepter. Det er en arbejdsting og ikke fordi, at jeg på magisk vis vågnede op en dag og fik lyst til at se 14-årige unboxe kasser fra Amazon eller anmelde solbriller. Men når først du er suget ind, så er det svært ikke at blive ved, for der er SÅ meget. Youtube er at se markedskræfterne i fuld flor indenfor kreativitet. Og det er en interessant udvikling at følge med, når man følger børns online dagbog, se dem blive ældre og deres måde at forholde sig til privatlivet. De er udemærket klar over, at de skal clickbaite eller levere noget grænseoverskridende, og det er så uendeligt anderledes end den måde, jeg ville dele på.

Jeg kunne aldrig finde på at optage en video af mig, som rydder op i min lejlighed og fortæller om, hvor min plakat på væggen er fra. Jeg bliver set, derfor er jeg. Der kommer en modstrøm på et tidspunkt, og det bliver enormt spændende at se.

LIGE NU LÆSER JEG...

Lokalaviserne fra København. Jeg læser rigtig mange artikler gennem en dag online, og jeg har nu forsøgt igen at have en papiravis

i weekenden. Men jeg er ikke et sted i mit liv, hvor jeg kan få tid og ro til at dufte tryksværte og kaffe om formiddagen. Måske når min datter bliver ældre. Så jeg læser lokalaviser. Det er korte artikler, ofte virkelig skævt skrevet, nogle gange elendigt, og jeg får indblik i, hvad der sker i mit kvarter. Plus, de passer strålende til toiletunderholdning.

Jeg ved godt, at jeg burde læse bøger. Jeg tror også, at podcast-lytningen bedøver savnet af bøger lidt. Da jeg var yngre, slugte jeg en bog om ugen. Men i dag køber jeg dem, lægger dem i en prioriteret bunke og tager en med på ferie en gang i mellem.

LIGE NU SER JEG...

Frozen rigtig meget. Vores datter ligger beslag på den store skærm i stuen, så hun kan synge med på Disneys is-film. Men når jeg ellers ser noget, så er det typisk serier, som jeg kan koble af med. Sådan noget a'la Crazy Ex-Girlfriend, Jane The Virgin, Venner og New Girl. Altså serier som jeg ikke skal deale eller følge med i. Ellers holder jeg af at følge med i Game of Thrones, House of Cards og Westworld. Men jeg ser også en sjælden gang i mellem film. Forleden så jeg den anbefalelsesværdige The Meyerowitch Stories, og så kan jeg virkelig godt lide dokumentarer, for så føler jeg ikke, at jeg spilder tiden.

Ellers så er jeg stadig et af de mennesker, som holder af Flow-tv. Jeg kan godt lide at andre bestemmer, hvad der er værd at bruge tid på. Ja, det er old school, men jeg er jo en efternøler af "generation X" og elsker 18:30'eren på DR. Så føler jeg mig "rigtig" voksen.

Hvem er Sisse?

Sisse Sejr-Nørgaard, 34 år, er uddannet journalist ved Danmark Medie- og Journalisthøjskole i 2010.

Herefter arbejdede hun som journalist på BT og fra 2011 som skribent og producer på ”Pressen på P3”.

Sisse har siden haft masser af erfaring som tv-vært på DR3, samt radiovært på P4, og i dag arbejder hun freelance, hvor hun b.la. udgør en del af morgenholdet på P4 København.

I øjeblikket er Sisse ligeledes medarrangør af Danmarks første Podcast Festival, som udover at være et arbejde for hende, er en passion, der står hendes journalisthjerte meget nært.

FOTO: TROELS KARKER

[ 31 ]

[ TEMA ]

TEKST: CAMILLA STRUCK, MEDIEVIDENSKAB, AU

ER DIN SMARTDIN BEDSTE VEN? Du kender godt følelsen. Det der med at konstant at tjekke telefonen for at se, om der er sket noget nyt. Det der med at føle sig lidt nøgen uden at have telefonen med sig eller på sig. Det der med at undslippe akavede eller ubehagelige situationer ved blot at hive telefonen op af lommen. Vi har vores smartphone med os overalt i hverdagen, og der findes ikke grænser for, hvad vi kan bruge den til. Med mængden af tid vi bruger på vores ”lille hjælper” kunne man opfatte den som vores bedste ven, men er den virkelig det? Jeg opfordrer til, at vi alle bør overveje det spørgsmål en ekstra gang og begynde at stille os mere kritiske over for vores mobilbrug.

[ 32 ]

fordi vi helst ikke vil i kontakt med fremmede mennesker. ”Der er dog ikke noget nyt i, at folk undgår hinanden” påpeger Lotte Heise, som er kendt for sine kontante holdninger og ikke at være bange for at åbne munden. Og hun kan sagtens finde på at smide en kom-mentar til familier, der sidder sammen på en restaurant og kigger på hver deres telefon. Hun slår fast, at man bliver nødt til at blande sig i det samfund man lever i, hvis det skal ændre sig, og derfor blander hun sig i andre menneskers mobilbrug.

Heise bruger også ofte offentlig transport, hvor hun bruger meget af tiden på at sidde og iagttage andre mennesker. Ud fra sine iagttagelser pointerer hun: ”Der er sket en voldsom forandring i det offentlige rum, og det er, at vi ikke længere ser ud over egen næse og hjælper andre mennesker på vej.”

Her har Lotte Heise fat i noget, som er meget bekymrende. Fordi vi har kun fokus på os selv og vores telefoner, og ingen tager hensyn til blinde damer eller handicappede. Vi har fået så stort et fokus på os selv, at vi er blevet direkte uhøflige over for vores medmennesker.

Som Lotte Heise siger: ”Der er jo ikke én, der kigger op. Nogle gange, hvis der virkelig er myldretid, og folk er trætte, kunne der blive begået et mord i metroen, uden at nogen ville opdage det.”

Og hvis man kan gå glip af et mord i metroen, hvilke andre ting går man så ikke glip af, når man gang på gang har rettet sin fulde opmærksomhed mod en skærm?

#uundværlig Vi kan ikke længere leve uden vores telefon. Og hvorfor skulle vi også det? Smartphonen hjælper os i dag med alt. Den er vores daglige vækkeur, vores rutevejleder og vores kontakt til omverdenen. Så hvorfor skulle vi også undvære så fantastisk og spændende et medie?

Men vi bruger også konstant telefonen til at undgå andre mennesker. Nogle gør det bevidst, andre ubevidst. Og mest af alt bliver vi sure, hvis folk pointerer, at vi burde lægge den fra os. Det er tydeligt at se den udbredte afhængighed af smartphones, hvis man eksempelvis hopper på et tog. Vi er nærmest ble-vet allergiske over for fremmede mennesker, og det er en sjældenhed, at man hilser på andre mennesker i toget eller selv bliver mødt med et smil.

I stedet bliver man mødt af det ene hoved efter det andet, som er klistret til en skærm. Vi sætter os selv på ’forstyr ikke’-funktion, når vi træder ind i en bus eller et tog med høretelefoner limet fast til ørene,

Vi er offline IRL Selvom Lotte Heise elsker sin telefon og ikke ville kunne undvære apps som Rejseplanen og DSB, så lader hun den også ofte ligge – vigtigere er den altså heller ikke. ”Det er jo lige præcis dét, det handler om.

Det er hvor vigtig er du? Eller hvor meget vil du gerne have, at folk synes, du er vigtig?”

Og eksempler på dette ser man flere og flere af. Familier, der sidder på restauranter, sidder selvfølgelig ikke og snakker sammen – nej, de har for travlt med at tjekke telefoner. Eller veninder, der sidder sammen på en café, hvor kvalitetstiden bliver kastet væk, og caféhyggen smuldrer. Det kommer alt for hurtigt til at gå ud på at skulle få taget et delikat billede af en tam croissant. For selvfølgelig efterfølgen-de at lægge billedet op på diverse sociale medier og vise hvor hyggeligt det har været at spilde kvalitets-tid på det perfekte Instagram-billede. Vi kan ikke være online både i den virkelige verden og på vores telefon på samme tid.

Men hvorfor bliver vi så ved med at vælge telefonen frem for alt andet? Vi er ikke kun uhøflige over for fremmede mennesker, men vi er uhøflige overfor vores medmennesker, vores venner og ikke mindst vores familie.

[ 33 ]

[ TEMA FORTSAT ]

DER ER JO IKKE ÉN, DER KIGGER OP. NOGLE GANGE, HVIS DER VIRKELIG ER MYLDRETID, OG FOLK ER TRÆTTE, SÅ KUNNE DER BLIVE BEGÅET ET MORD I METROEN UDEN, AT NOGEN VILLE OPDAGE DET. Kig op Og hvorfor er det så, vi vælger telefonen? Det giver Lotte Heise et bud på: ”Der er jo nogle mennesker, som har sværere ved at være i sig selv end andre mennesker. Og så er det selvfølgelig klart, at det er verdens mest vidunderlige flugt fra at mærke, hvordan du har det. Du slipper for at tænke på, hvordan du har det, for sådanne spørgsmål har du bare ikke tid til at svare på, når du sidder på den der (red. telefonen).”

Jeg vil sige, at det har noget at gøre med, at vi som mennesker godt kan lide kontrol. Og vi kan ikke kontrollere andre mennesker, deres handlinger eller de spørgsmål, de stiller. På den måde mister vi kon-trol.

Hvordan genopretter vi så kontrollen? Det gør vi ved at hive vores perfekte problem solver op af lommen.

Med den besidder vi den kontrol, som skaber trygge rammer. Der har vi tid til at tænke over, hvordan vi skal reagere, og vi kan selv vælge, hvad vi vil reagere

[ 34 ]

på. Og vi kan ignorere alt andet om-kring os, hvis det er det, vi vil. Det tager to sekunder at klikke sig ind på et socialt medie – og vupti, så er vi lige pludselig ikke længere alene.

Men det er vi bare tit og ofte heller ikke, før vi finder telefonen frem – altså alene. For de fleste er det bare en dårlig vane, som de ikke længere tænker over. Men måske vi alle bør hanke op i os selv og overveje en ekstra gang, om den skærm vi alle render rundt med virkelig er vores bedste ven? Selvføl-gelig skal vi ikke boykotte vores telefon helt, fordi den er jo i sandhed vidunderlig. Men hvis vi nu bare prøver at kigge op en gang imellem. Prøver at smile til en fremmed. Prøver at turde tænke over og sva-re på hvordan vi har det. Prøver at give vores familie og venner den opmærksomhed, de fortjener. Det vil garanteret være det hele værd. Og helt ærligt, hvor meget kan du nå at gå glip af i de 5 minutter, du ikke kigger på din telefon?

[ TEMA]

TEKST: EMMA-SOFIE KRING SUNER & ASTRID HØJMØSE ANDERSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

SMAGEN AF EN #INSTAWORTHY HVERDAG Kender du det, når din mad er så lækker, at den bare må deles? Når den virkelig har ‘insta-potentiale’? Når du lige skal rejse dig fra stolen for at få den rigtige vinkel? Måske skal du endda stå oven på stolen for at få vinklen ovenfra. Så skyder du billedet. Derefter skal det rigtige filter findes. Måske skal lysstyrken og farvekontrasten justeres. Så skal hashtaggene #foodphoto og #foodphotography tilføjes.

Nu er billedet klar til at blive delt. Den her lækre ret skal andre ikke gå glip af. Nu smager den endnu bedre. Særligt hvis den får mange likes.

Men er der mon andre end dig selv, der synes, at det er interessant?

M

ad har altid været et basalt behov og i takt med mediernes øgede indflydelse i hverdagen, har selve måltidet udviklet sig til at være mere end blot et måltid.

Hvad der før blot var et behov for at stille sin sult, kan i dag nærmest anses som en livsstil og en større optræden, der rækker videre end selve måltidet. I dag deler vi nemlig det, vi spiser med andre end dem, der sidder med ved spisebordet. Måltidet får en ny betydning og er ikke længere blot et vitalt behov, men noget der skal udforskes, sanses og ikke mindst deles på hverdagens medier. En af de helt centrale spillere i dette madunivers er Instagram. #foodphoto, #cakeinspo og #healthyfood er blot få eksempler på de mange hashtags, der følger med strømmen af madbilleder på Instagram, og som gør Instagram til et online madmekka.

Med det sociale medie udvides oplevelsesrummet, og dets mobilitet gør, at man altid har en lækker cheesecake og en perfekt anrettet frokost ved

hånden. Om man blot æstetisk nyder de velanrettede billeder, eller om man finder inspiration til selv at udleve sin indre kok er forskelligt. Men fælles for brugen er, at den afføder en interesse for mad, som et udvidet behov, der aldrig før har været tildelt så megen opmærksomhed. Men hvorfor er det så vigtigt at dele med andre, hvad man spiser? En avocadomad smager vel lige godt, om den har fået 100 likes på Instagram eller ej – eller hvad? Måske er det netop responsen, der forstærker oplevelsen.

Et æstetisk oplevelsesunivers I 1970’erne var det kogebøgerne fra Karolines Køkken, der var toneangivende for diverse madtrends såsom rejecocktails og mørbrad i fad. I dag har kogebøgerne dog fået hård konkurrence af medier som Instagram, der udbreder madtendenser som acaibowls, avocadomadder og ‘eggclouds’ i løbet af kort tid. Inspiration hentes derfor i højere grad på Instagram, hvor man via søgefunktionen får adgang til samtlige lækre billeder af sprøde salater, lækre

[ 35 ]

[ TEMA FORTSAT]

Så hvis en avocadomad får likes og bliver delt på Instagram, er det avocadomadder, vi sidder hjemme i stuen og spiser til frokost. kager og morgenbowls. Instagram agerer nu også som kogebogen på hylden, der dikterer, hvad dagens aftensmåltid skal stå på, og bliver dermed en helt basal del af hverdagen.

overhovedet hverdagsbilleder man søger, når man udforsker madbilleder på Instagram? Er det netop ikke det æstetisk fængende, der afføder interessen og inspirationen?

Ved at lægge billeder op på de sociale medier kan konkurrencen om at skabe den mest sprøde salat eller den mest velanrettede havregrød begynde – for

Bloggeren er selv meget bevidst om det æstetiske og ’det gode billede’: “Altså, nu er min instagramprofil med @thefoodfactorydk altid meget ‘instaworthy’ – ment på den måde, at jeg tænker meget over hvert billede, fordi det ligesom skal ‘fodre’ et specielt klientel, hvis man kan sige det på den måde”, udtaler Julie Lykke Nielsen. For der er jo også en grund til, at det ikke er den hurtige rugbrød på farten, der får en plads i det gennemførte madunivers, som Julie Lykke Nielsen har skabt: “De billeder og profiler, der virkelig inspirerer mig er ikke hverdagsbilleder af havregryn, og jeg tror mange har det på samme måde”, tilføjer madbloggeren. Så selvom mange bruger Instagram som kogebog til at få inspiration til aftensmaden, er netop Julie Lykke Nielsens profil også et eksempel på tidens tendens til at gøre mad til en æstetisk oplevelse. Mad kan altså siges at være blevet et behov, der skal tilfredsstilles på andre og flere tidspunkter end blot ved spisetid.

der hersker ingen tvivl om, at intet ved den slags billeder er overladt til tilfældighederne. Den flotteste anretning, det bedste lys og det fineste service udvælges nøje for at sikre det bedste billede – eller rettere sagt for at gøre det ’instaworthy’. For hvorfor er det ikke billeder af rugbrødsmadder med leverpostej og skålen med havregryn, mælk og sukker, der høster likes?

Og hvor mange gider lige at bage en opsmurt cheesecake mandag eftermiddag frem for en bradepandekage fra Amo, bare fordi der skal laves et opslag på Instagram?

Hertil er svaret måske, at det netop ikke er hverdagsbilleder af rugbrødsmadder vi tilfredsstilles af, men derimod et inspirerende og æstetisk oplevelsesunivers, som giver os lyst til at begive os ud i at porchere et æg hjemme i køkkenet. En nærmere forklaring på, hvad denne tendens med de såkaldte instaworthy billeder gør ved os, kan måske findes hos en aarhusiansk madblogger.

Jagten på det perfekte billede Når man scroller ned over billederne på Instagramprofilen @thefoodfactorydk, frydes øjet over et æstetisk smukt og gennemført univers af billeder, der uden tvivl ikke er tilfældigt udvalgte. Julie Lykke Nielsen er bloggeren bag www.thefoodfactory.dk, hvor hun blandt andet inspirerer med sine sirligt udførte kager og lækre retter. På sin blog og på den tilhørende Instagram-profil tager hun bolognese, morgengrød og hjemmebag til helt nye højder. Man fristes til at overveje, hvorvidt man får et reelt indblik i hverdagen hos en madblogger, eller om dette univers udelukkende er skabt for Instagram. Er det

Er Instagram med til at ændre madkulturen?

Hvornår er noget #instaworthy nok til at blive delt i offentligheden? Hvorvidt et billede er instaworthy eller ej, afsløres hurtigt ved antallet af likes. Dette bekræfter madbloggeren: “Jeg er også nået til det punkt, hvor jeg godt kan mærke, når et billede ikke helt lever op til standarden på min profil – så kan der godt ryge et par følgere. Det er ret skræmmende”.

Kampen for et godt billede såvel som for likes er en konkurrence, hvor det gode billede kan vinde over den lækre opskrift. Der ligger altså andet end blot velanrettet mad og en god smagsoplevelse bag det madunivers, som Julie Lykke Nielsen blandt andre passionerede madbloggere skaber på hverdagens medier. Madkulturens udbredelse på de sociale medier bevirker, at det netop er de billeder med mange likes, der definerer populariteten og tidens madkultur.

Så hvis en avocadomad får likes og bliver delt på

FO

[ 36 ]

Instagram, er det avocadomadder, vi sidder hjemme i stuen og spiser til frokost.

Instagram har stået model til megen kritik, og når Julie Lykke Nielsen har valgt at bevæge sig ind i dette univers, er hun også meget bevidst om sin sfære.

Hun nævner selv, at madbilleder har været igennem en hård omgang negativ respons. Instagram har ry for at vise glansbilleder af hverdagen, men kan denne higen efter at efterligne bloggernes fejlfri billeder ikke også ses som en investering i hverdagens madglæder? For mange har inspirationen, der kan hentes, medvirket til en øget interesse for madkulturen, og dette underbygger Julie Lykke Nielsen også: ”Jeg

oplever bare, at man finder inspiration hos hinanden, udfordrer hinanden og opmuntrer hinanden omkring det at lave mad”. Og man kan da heller ikke fortænke folk i at være mere fristede til at lave mere lækker mad, samt til at spise sin mad af en Royal Copenhagen-skål frem for af den billigste fra IKEA. Måske giver et hverdagsmedie som Instagram os mulighed for at spise med øjnene, mere end det nogensinde før har været muligt? Men er denne udvikling snarere et udtryk for mediernes indtog i hverdagen end en egentlig udvikling inden for madkulturen? Én ting er sikkert: Medierne fylder meget i hverdagen, og mad fylder meget i medierne.

OT

O: UL

KE

:J

LY K

TO

E

FO

JU

LI

LY K

I

E

KE

[ 37 ]

Vil du være med?

K

unne SAMSON være noget for dig, og kunne du tænke dig at prøve kræfter med blandt andet journalistisk indhold, grafik, fotografi og layout? Så tøv endelig ikke med at kontakte os! Vi tror på, at vi med så mange forskellige studiemæssige baggrunde, indfaldsvinkler og kreative tiltag som muligt kan opnå de bedste rammer for et spændende og vidtfavnende mediemagasin. Derudover er SAMSON landsdækkende, så alle kan bidrage.

Næste udgivelse finder sted i marts 2018 i forbindelse med det årlige SAMS Seminar. Redaktionsarbejdet begynder allerede i januar, hvor redaktørerne indkalder til et åbent redaktionsmøde, og alle interesserede kan komme forbi og være med til at brainstorme på et nyt, spændende og medierelevant tema. Vi garanterer hyggeligt samvær, guf til CV’et, god mulighed for at samarbejde med og få gode råd af andre studerende og ikke mindst gode rammer for at skabe venskaber og kontakter på tværs af hold og årgange.

Kunne du tænke dig at være en del af SAMSONholdet?

Så kontakt os endelig på

samson@samsnet.dk

[ 38 ]

Hvorfor er det fedt at være en del af SAMSONredaktionen?

EMMA-SOFIE, 3. SEMESTER, MEDIEVIDENSKAB "Det fede ved at skrive for SAMSON er, at man kan få lov til at skrive mere frit og tænke kreativt på en anden måde, end når man skriver opgaver på studiet. Man kan se ud over formelle krav og akademisk sprog, hvilket gør, at man i højere grad kan skrive lige fra hjertet. Selvom der er et overordnet emne, kan man ofte vinkle sin artikel, så det er muligt, at få lov til at skrive om det, som interesserer en. Så det er en super fin måde at få udfoldet sine journalistiske færdigheder på”.

CAMILLA, 1. SEMESTER, MEDIEVIDENSKAB "Der er jo vildt mange ting, som er fede ved at være en del af SAMSON-redaktionen! Personligt synes jeg, det fedeste er at prøve kræfter som skribent og være med til at sætte et præg på bladet – det der med at have indflydelse, det er ret nice! En lækker bonus er jo, at man lærer folk at kende på tværs af årgangene. Jeg har kun fire ord at sige om at være en del af SAMSON-redaktionen: What’s not to like?"

JONAS, 5. SEMESTER, MEDIEVIDENSKAB "Det er fedt at være en del af SAMSON, fordi man bliver en del af et uformelt miljø, hvor man kan få prøvet nogle ting af i praksis.

Der er begrænsede rammer, hvilket gør det nemt at dreje historierne hen på emner, som man selv er meget interesseret i. Og så er det jo altid fedt, at man i sidste ende får et håndgribeligt produkt, som man kan tage med hjem og vise de gamle, som stadig ikke helt har forstået, hvad ens studie egentligt går ud på.”

BAG OM REDAKTIONEN

Efterårssemestret var dårligt begyndt, før forberedelserne til denne udgave af Mediemagasinet SAMSON var i fuld gang. Forud for tilblivelsen af magasinet afholdt de tre redaktører et redaktionsmøde, hvor alle interesserede kunne høre mere om SAMSON, og fremmødet slog alle rekorder. Redaktionen er vokset for hver udgivelse de seneste år, og ikke færre end tretten skribenter bidrager med spændende artikler til denne udgivelse. Derudover er nye kræfter trådt til på både layout- og fotografposten, og endelig er vi glade for at se velkendte ansigter, der endnu engang har haft lyst til at bidrage til et flot og spændende magasin.

Vores redaktionslokale på Katrinebjerg i Aarhus Nord har i efteråret gennemgået en tiltrængt make-over og dannet rammen for redaktionsmøder, brainstorming, hyggelige skrive- og pizzaaftener, samt sparring skribenter og layoutere imellem.

Vi glæder os til fortsat at producere et mediemagasin, som vi alle kan være enormt stolte af, og vi ser frem til endnu flere hyggelige og produktive stunder i redaktionslokalet – med både nye og gamle redaktionsmedlemmer. Vores erfaring er nemlig at jo flere forskellige, skrivelystne, kreative, iderige, dygtige og glade redaktionsmedlemmer, jo bedre.

[ 39 ]

Bliv medlem af

og få mere ud af din studietid SAMS er dit første skridt på vejen til at etablere et godt netærk. Vi bygger ikke kun bro mellem dig og studerende fra andre studier og byer, men også mellem dig og erhvervslivet.

Vi besøger virkshomheder, inviterer til oplæg og afholder workshops, der gør dig skarp på dine kvalifikationer. Og så sætter vi branchefolk, forskere og studerende sammen på kryds og tværs.

Hold dig opdateret om vores arrangementer på facebook, samsnet.dk og på www.samsnet.dk, hvor du også kan blive medlem af SAMS. Vi glæder os til at hilse på dig!

[ 40 ]