SAMSON #2, 22. årgang

Thomas Buch Andersen

Mit mediedøgn

forside

Peter Ingeman

Hammerslag var blevet en spændetrøje Klumme

Tema

Giv mig realistiske boligdrømme

sprog & medier mediemagasinet samson sammenslutningen af medie- og kommunikationsstuderende

022013 [1]

LEDELSE · mARKETIng og KommUnIKATIon · øKonomI og fInAnS · IT- og E-bUSInESS · jURA · hR conSULTIng · pRojEKTLEDELSE · SUppLy chAIn mAnAgEmEnT · IvæRKSæTTER og SELvSTænDIg

ER DU TIL KLAR TALE?

Bliv gratis studiemedlem i en a-kasse, der siger tingene lige ud.

Vælg den a-kasse, der fremmer din karriere Din kommende karriere er for vigtig til at blive overladt til tilfældigheder.

Med et gratis studiemedlemskab i CA bliver det lettere for dig at få det job, du ønsker dig, både under og efter studiet.

I CA får du ikke kun økonomisk sikkerhed, hvis du bliver ledig. Du får også sparring og effektive kurser, der styrker din udvikling og din karriere. En stor del af vores medlemmer arbejder med kommunikation i erhvervslivet. Derfor kan vi fortælle dig, hvad der virker, når du skal have drømmejobbet.

Helt klart.

Se CA’s spændende kurser for studerende på studiemedlem.dk .dk w w w.ca 90 45 4 Tlf. 331 dannede

SE STUDIEmEDLEm.DK

d Fo r højtu

slivet

i erhverv

[ mediemagasinet samson ] #2  NovemBer 2013  22. årgang

Tema sprog og medier

06-23

I dette nummer

04 05 06 08 10

mediemagasinet samson 022013

05

kan sunde blogs være for sunde?

Sundhedsblogs, helseblogs, motionsblogs og fitnessblogs - de er over det hele, men kan online sundhedsfællesskaber skaber usunde idealer?

24

værter på kanalrundfart Tv-værter hopper fra kanal til kanal som aldrig før, men det er ikke altid helt problemfrit. Et værtsskifte kan påvirke både værtens og kanalens troværdighed.

28

Realistisk boligdrømme Boligprogrammer dyrker dyre bolig-drømme i en tid, hvor dankortet stadig sulter. Hvornår kommer programmet, der portrætterer den almindelige dansker?

Mig og mine medier - Thoms Buch-Andersen Fitnessblogger: Usundt at være for sund Sociale medier ændrer traditionelt skriftsprog Færdig med studiet og ind i studiet

12

Kronik: Det er mig der taler

14

Derfor er hashtag fedt!

16

Slogans - ord der sælger

18

indhold

Leder

Fotoserie: Mediernes sprog og udtryk

22

To like or not to like

24

Værter på kanalrundfart

28

Giv mig realistiske boligdrømme

31

Redaktionens svar på: Hvilken udtalelse glemmer du ikke...

32

Boganmeldelser

34

ON/OFF listen

35

Nyt fra SAMS

SAMSON – Vi inspirerer dig SAMSON er dit landsdækkende mediemagasin, der bringer skarpe fagartikler om alt, der har med medier og kommunikation at gøre. Vi giver dig noget at tygge på og inspirerer dig til dit næste projekt. SAMSON præsenterer både knaldskarpe medieanalyser og lettilgængelig underholdende kommunikation.

SAMSON har eksisteret i mere end 20 år, og du kan læse de mange interessante artikler på www.samsnet.dk

[3]

[ leder ]

På sporet af sproget 22. årgang Nr. 2, november 2013 Webudgivelse

Vi kender det alle sammen. Nogle ord er som skabt til at fange vores opmærksomhed og prente sig ind på nethinden. Vi oplever det, når en overskrift med fede versaler på en af morgenavisernes spisesedler trækker et stort læsertal til. Eller når vi ubevidst nynner sangen fra Føtex-reklamen, fordi vi har hørt den lidt for mange gange.

Sprog fylder meget i vores hverdag, selvom vi ikke altid er bevidste om det. Og uanset om vi skriver SMS’er, statusopdateringer eller hashtagger på Instagram, er det sproget, der er i spil. Sproget kan ændre betydning, alt efter om vi sætter mellemrummet eller kommaet det rigtige sted i en sætning. Det kan bruges til at lokke og sælge, ligesom man selv kan bruge sproget til at vise, hvem man er, og hvad man står for.

I dette nummer af Samson har vi kigget sproget efter i sømmene. Vi sætter fokus på sproget, som det kommer til udtryk i de sociale medier, i reklamer og på tv. Samtidig ser vi på, hvordan vores brug af medier har påvirket vores sprog gennem de seneste år. Du kan blandt andet læse om, hvordan vi bruger hashtags, og om hvordan man laver et slogan, der virker. Og du kan blive klogere på, hvordan to sprogforskere mener, at skriftsproget på de sociale medier er med til at udvikle og ændre vores hverdagssprog.

Vi er tre nye redaktører ved roret, og vi glæder os til at sætte vores personlige aftryk på Samson. Vi har en idé om, at der skal være plads til humoristiske indspark i magasinet.

Derfor vil du også finde lettilgængeligt stof som eksempelvis vores ON/OFF-liste side om side med seriøse artikler om akademiske emner.

SAMSON c/o Chefredaktør, Nete Green Johannsen Langelandsgade 208 8200 Aarhus N www.samsnet.dk samson@samsnet.dk Chefredaktører Nete Green Johannsen, ansv.

Anne Ravn Johanne la Cour Redaktør Morten Jeppesen Skribenter i dette nummer Cecilie Neve Sørensen , Johanne La Cour, Line Kjær Røge, Anne Axelgaard, Katrine Klelund Josephsen, Søren Rosenberg Pedersen, Charlotte Lange, Merete Thuesen, Nete Green Johannsen, Signe Trier Simonsen, Trine Bartholomæussen Stevn, Anne Kristine Hundahl Mikkelsen, Jonas Kirkegaard, Mona Møller Layout Jonas Kirkegaard Rasmus Rørdal Lund

Rigtig god læselyst.

Med venlig hilsen Nete Green Johannsen, Anne Ravn og Johanne la Cour Redaktører, SAMSON

Korrektur Katrine Reinhold Pedersen Anne Kristine Hundahl Mikkelsen Alexandra Bendixen Forsidefoto Simon Højmark Ditte Seitzberg Enevoldsen Webredaktør Jonas Kirkegaard Næste nummer Det næste nummer af SAMSON udkommer medio marts 2013. Deadline for indlevering af artikler er madio februar. Send en mail til samson@samsnet.dk, hvis din artikel skal med i næste nummer.

SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af medie- og kommunikationsstuderende (SAMS). Magasinet udkommer tre gange årligt. Til årets SAMS seminar udkommer SAMSON på tryk. Resten af året udkommer magasinet digitalt på www.samsnet.dk.

[4]

mig og mine medier

thomas buch-andersen Thomas Buch-Andersen arbejder til daglig som vært på Detektor – et program på både DR2 og P1, der fakta-tjekker diverse udsagn fra medierne. Tit er det sproglige krumspring eller tvivlsomme statistikker, der sættes under lup. Detektor tjekker både udsagn i aviserne, fra de politiske partier og historiske myter. Eksempelvis tjekkede de i september måned, om dette udsagn fra Dansk Folkeparti var korrekt: ”Indvandrere koster det danske samfund 16 milliarder kroner om året”. Thomas Buch-Andersen konfronterer de ansvarlige og tvinger dem til at tage stilling til sandhedsværdien i det, de har udtalt. Nu kommer tv-værten selv under luppen, for SAMSON har faktatjekket Thomas Buch-Andersen og bedt ham om at indvie os i sine personlige medievaner.

Hvordan oplever du det sprog, medierne anvender?

Det spænder bredt. Jeg tør godt sige, at medierne, forstået som: aviser, tv, radio, er det mest kreative, opfindsomme og originale sted for udviklingen af det danske sprog. Jeg støder dagligt på formuleringer og vendinger, der oser af overskud og indlevelse. Omvendt er det måske også et af de mest klichetyngede områder i samfundet. Der findes desværre en ligegyldighed nogle steder kombineret med en manglende interesse for at dyrke måden, vi kommunikerer på, som et område med en særskilt livsværdi.

lige nu...

Er jeg afhængig af ... Tv-serien 'The Newsroom”

Tekst: Cecilie N. Sørensen • Foto: Janus weile / DR

Klikker jeg på ... ind på Huffington Post og New York Times Lytter jeg til ... Counterspin-podcast fra NPR (National Public Radio) eller The Media Show-podcast fra BBC Radio Four Undrer det mig ... hvorfor der ikke er flere originale, nye danske nyhedshjemmesider Læser jeg ... Nate Silvers bog The Signal and the Noise. Nate Silver er en amerikansk statistik-guru, som formår at formidle, så tal bliver omtrent så spændende som krimier.

Anbefaler jeg ... alle at dyrke deres egen originalitet.

[5]

[ TEMA ]

TEKST: Johanne La Cour, medievidenskab, AU

Fitnessblogger:

Online sundhedsfællesskaber skaber usunde idealer Et billede siger mere end tusind ord, men fortæller det hele sandheden? SAMSON har mødt Danmarks førende fitnessblogger Danica Chloe Paetzold til en snak om sundhedsræs, uopnåelige idealer og ansvar på det sociale billedmedie Instagram.

N

ogle af de piger jeg følger, som har en populær Instagramprofil om sund kost og træning, har skrevet til mig, at de oplever et enormt pres. De føler hele tiden, at de skal motivere folk. Det kan jeg godt genkende fra mig selv”, fortæller Danica.

som i hendes øjne er et problem på Instagram og andre sociale medier. Indlægget fik en overvældende respons med masser af likes, mails, kommentarer og debat i fitspomiljøet (fitspo er en sammentrækning af ordene fitness og inspiration) på Facebook, Instagram og i blogsfæren:

Hendes Instagramprofil er populær med over 4000 følgere. Det samme gælder hendes blog Fit 4 Livin’, som p.t. er Danmarks største fitnessblog med flere tusind besøgende hver måned. Danica er glad for den positive respons hendes indlæg om sund kost og træning får, men hun føler samtidig, at bloggen og de sociale medier har tillagt hende og andre fitnessbloggere et ideal, som det kan være svært at leve op til i virkeligheden:

”Det var vigtigt for mig at skabe opmærksomhed omkring, at det perfekte ikke eksisterer. At de perfekte billeder på Instagram er uopnåelige,” siger Danica.

”Jeg har fået mails fra Instagrambrugere, som for eksempel ikke tør købe Nutella i Netto, hvis de har lyst til det, for tænk nu hvis nogen genkender dem. De har et ideal, de skal leve op til, og det kan de jo ikke, hvis de køber usundt eller dropper træningen,” forklarer fitnessbloggeren.

I juli valgte Danica derfor at skrive et indlæg om den overdrevne fokus på sundhed,

”Jeg er selv en del af det” Danica har selv oplevet en sundhedsfanatisme, der er opstået, som et resultat af den konstante jagt på followers og likes blandt brugerne på især Instagram. Her konkurrerer de såkaldte fitspo-brugere dagligt om, hvem der kan lave de vildeste træningsøvelser eller træne flest hold i fitnesscenteret i træk: ”Det er der rigtig mange, som blærer sig med, og jeg har da også selv skrevet at ’ej, nu har jeg lige overstået 2 eller 3 hold’. På den måde har jeg jo også selv bidraget til skabelsen af det her ekstreme forhold til sundhed,” indrømmer Danica.

«

Danica Chloe Paetzold er 27 år, bor i Aarhus med sin kæreste og sønnen Sylvester, er nyuddannet kandidat i virksomhedskommunikation og blogger på fit4livin.dk. Danica er desuden medstifter af sundhedsbloggerfællesskabet Gymbag.dk

Foto: Nanna Inie

På trods af at hun selv er en del af sundhedsbølgen, er det alligevel kommet bag på hende, hvor meget den måde sociale medier fremstiller sundhed på, har påvirket hende:

er hun selv blevet mere bevidst om, i hvor høj grad hendes indlæg påvirker andre mennesker. Det har fået hende til at ændre kurs på bloggen og Instagram:

”Jeg følte selv, at jeg egentlig var en ret stærk person, der havde et afslappet forhold til sund kost og motion. Men nærmest uden at jeg opdagede det, blev jeg påvirket af det fra den ene dag til den anden,” fortæller hun.

”Førhen, da min blog ikke var så stor, kunne jeg godt finde på at dele billeder af fitspo-piger fra Tumblr og skrive, at ’sådan synes jeg, at en drømmekrop skal se ud.’ I virkeligheden repræsenterede billederne jo et ideal, som jeg ikke selv kunne leve op til, men det skænkede jeg ikke en tanke. Jeg syntes jo bare, at det var flot,” fortæller Danica.

For Danica betød det, at hun fik nogle andre idealer for, hvad der var godt nok i forhold til det at leve sundt. Pludselig var det ikke længere fint nok 'kun' at træne fire gange om ugen, og WOD (workout of the day red.) og clean eating blev vigtige hashtags i jagten på den perfekt tonede krop: ”Det var noget, jeg tog til mig ubevidst, og det blev mit nye ideal, at jeg skulle stræbe efter det. Før trænede jeg jo bare for at holde mig i form, og jeg spiste da også i overvejende grad sundt, men så var det heller ikke noget, som jeg tænkte nærmere over.”

Vi har alle et ansvar Efter at Danica skrev indlægget om sundhedsfanatisme på de sociale medier,

Hun har dog ikke længere lyst til at bidrage til, at de sociale medier skal gøres endnu mere sundhedsekstreme, end de allerede er. Hun har derfor valgt at stoppe med at følge de Instagrambrugere, som hun ikke føler, at hun kan identificere sig med. Hun er derudover også blevet mere opmærksom på at dele hverdagsøjeblikke, som ikke er sundhedsrelaterede:

billeder af slik og kage dem, som er mest populære på Instagram,” griner Danica.

Ifølge hende kan det dog være svært helt at undgå de polerede glansbilleder på Facebook og blogs: ”De fleste af os har jo en tendens til kun at dele de gode øjeblikke, hvor vi føler, at vi har gjort noget sejt,” forklarer hun.

Med sit blogindlæg håber Danica dog, at hun kan være med til at ændre på vores opfattelse af de idealer, som medierne bombarderer os med: ” Vi har alle et ansvar, når vi deler noget på de sociale medier, for vi ved ikke altid, hvem der kigger med, og hvem vi påvirker.

Forhåbentlig vil der komme mere fokus på, at det også er okay ikke at leve op til det her perfekte ideal. Det gælder ikke kun i forhold til træning og sundhed, men også i alle andre sammenhænge af ens liv, såsom studie, arbejde og rollen som forældre.” 

”Jeg er altså bare på barsel og lever et stille og roligt liv. Jeg træner ikke hele tiden. Faktisk er de indlæg, hvor jeg deler

[7]

[ TEMA ]

TEKST: Line Kjær Røge, medievidenskab, AU

Sociale medier påvirker traditionelt skriftsprog Vi bruger i stigende grad de sociale medier, og derfor foregår mere og mere af vores skriftlige kommunikation via de funktioner, som de sociale medier stiller til rådighed. Men hvordan påvirker denne udvikling vores måde at skrive på? SAMSON har sat sig for at undersøge, hvordan de sociale medier præger vores måde at kommunikere skriftligt på.

V

i gør det næsten alle sammen.

Sender beskeder, laver statusopdateringer og kommenterer på indhold som aldrig før. De sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram er indehavere af meget af vores tid og lagrer størstedelen af de tegn, som vi producerer med fingrene i tasteturet.

Fælles for skriftsproget på de sociale medier er hurtige og korte beskrivelser i tegnbegrænsende formater, der ikke rummer kapacitet til lange og tidskrævende formuleringer. Eksempelvis kan en Twitterpost ikke rumme mere end 141 tegn, og en kommentar eller statusopdatering på Facebook fylder sjældent mere end nogle få linjer.

De sociale medier har med andre ord født en ny skriftsprogskultur – en fødsel, der har skabt diskussion om, hvordan og i hvilken grad de sociale medier påvirker vores skriftsprog, når vi formulerer os i sammenhænge uden for dem. I debatten ses en enighed om, at sproget på de sociale medier smitter af på vores generelle skriftsprog, men der er delte meninger om, hvordan det sker, og

[8]

hvad udviklingen har af positive og negative konsekvenser. SAMSON har derfor taget en snak med Kresten Schultz Jørgensen, ekstern lektor i strategisk kommunikation, og Marianne Rathje, forsker i sproget i nye medier, for at høre deres mening om, hvordan brugen af de sociale medier præger vores generelle skriftsprog.

Ud med det gamle og ind med det fladpandede Umiddelbart er det svært at forestille sig, at lidt chat med vennerne om næste bytur og en kommentar på et opslag kan få konsekvenser for vores skriftsprog. Men det mener kommunikationslektor, Kresten Schultz Jørgensen, at det har. Han er sikker på, at den eksploderede brug af de sociale medier kan føre til en snæversynethed i vores sproglige evner. Især ser han med frygt på de korte formater, hvor høj hastighed og begrænset tegnplads mindsker og måske endda fjerner vores evne til intellektuelt at ræsonnere og analysere os frem til en konklusion – en proces, der traditionelt set forbindes med at skrive grundigt og, om nødvendigt, langt. Resultatet bliver, at

de sociale medier gør os »mega-dårlige til at ræsonnere grundigt, dybt og langt,« fortæller Kresten Schultz Jørgensen. Han mener, at det ikke er den daglige chat med vennerne, der er problemet, men at de sociale medier efterhånden overtager vores skriftkommunikation og indskrænker vores måde at tænke og skrive på til kun at indbefatte én skriftform i ét format: »Problemet er, når man kun lærer de korte formater. Når folk tror, at Facebook og Twitter er den eneste skriftkultur, de behøver – så får vi et problem,« fortæller han og fortsætter: »Hvis man eliminerer alternativer og fjerner andre analytiske måder at tænke på, jamen så er der efterhånden kun én måde tilbage at kommunikere på; den overfladiske og den ofte fladpandede«.

Husk stort bogstav!

Sprogforsker, Marianne Rathje, er enig i, at vores øgede tidsforbrug på de sociale medier påvirker vores måde at skrive på. Hun betegner det ligefrem »naivt« ikke at tro, at der sker en påvirkning. Hun nævner dog flere gange, at der endnu ikke er foretaget

Tv: Kresten Schultz Jørgensen, ekstern lektor i strategisk kommunikation.

Th: Marianne Rathje, forsker i sproget i nye medier

«

en undersøgelse, der viser den præcise påvirkning. Selv peger hun især på, at de sociale medier har gjort det ekstremt vigtigt, at vi bliver bevidste om de forskellige skriftsprogsgenrer – endnu mere bevidst, end vi har været tidligere:

frigørende. Alle kunstnere ved altid, at begrænsninger også giver kreativitet,« fortæller han.

»Man har måske aldrig forestillet sig, at det skulle være nødvendigt at minde de unge om hele tiden at skrive stort bogstav ved navne og efter punktum, men det er blevet vigtigt nu,« fortæller sprogforskeren.

»Hvis nogle synes, at det er meget nemmere at skrive, som man taler, hvorfor skal vores måde at skrive på så ikke laves om?

Han sammenligner de sociale medier med Hvis befolkningen synes, at det er nemhaiku-digtning og kortfilmsproduktion, mere at skrive ”ta” i stedet for ”tag”, så kan som gennem tiden har taget det korte det bane vejen for en retskrivningsreform,« format op som en kreativ udfordring. fortæller forskeren.

Problemet bliver derimod, at det gamle Overensstemmelsen mellem talesprog og og formelle skriftsprog nedprioriteres og skriftsprog vil på den måde blive større, og gradvist forsvinder. Ifølge Kresten Schultz vil derfor utvivlsomt gøre det meget nemmere at lære dansk, hvis ord staves, ligesom de udtales.

Når folk tror, at Facebook og Twitter En umiddelbar simpel ændring af skriftsproget, men er den eneste skriftkultur, de behøver som dog vil kunne skabe en – så får vi et problem stor portion sprogforvirring, hvis der ikke er nogle klare Kresten Schultz Jørgensen, ekstern lektor i strategisk kommunikation regler for vores måde at stave på. Selv ser Marianne Rathje derfor også en frygt Jørgensen rummer formatet derfor kun en for, at forslaget vil kunne skabe et samkreativ værdi, hvis vi også aktivt bruger menstød mellem de højere uddannede andre skriftsprogskanaler end de sociale og normaldanskeren på grund af en ulige medier: genrebevidsthed.

»Man kan sagtens både være kort og lang, Om de sociale medier vil føre til en skriftmen problemet er, hvis man kun bruger ensprogsreform i fremtiden, og i hvor høj grad, kelte formater. Det er mikset af kommunider vil blive dokumenteret en påvirkning kationskanaler, der skaber en alsidighed,« mellem de sociale medier og vores geneforklarer lektoren. relle skriftsproget, må tiden vise. Selv tager Marianne Rathje snart første spadestik til Nyt skriftsprog – en undersøgelse af, hvordan skolebørn skriet miks af gammelt og nyt ver forskelligt i de sociale medier i forhold Kresten Schultz Jørgensen ser de sociale til, hvordan de skriver i stile. Vi kan glæde os medier som en helt ny form for skrifttil resultatet og i mellemtiden tænke over, i sprog; et uformelt skriftsprog, der er et hvor høj grad vi selv oplever, at skriftsprosammenmiks af det traditionelt formelle get på de sociale medier påvirker os. 

Også formalitetsgraden står ifølge Marianne Rathje for skud, når de sociale medier gør det muligt for os at ytre vores mening forholdsvis ukritisk. Alle kan komme til orde, og der er ikke noget filter, der bestemmer, hvilket indhold der slipper igennem. Marianne Rathje peger også på mere grammatiske faldgruber på de sociale medier, hvor hun ser en tendens til at indlede sætninger uden et grundled: »Det er vigtigt at skrive ’subjektet’, for det gør man ikke. Man skriver ikke ”jeg mødte”, men ”mødte…”«.

Uformelt skriftsprog – både godt og skidt Brugen af de sociale medier gør det sværere for os at opretholde skriftsproget, som vi kender det. Det er Marianne Rathje og Kresten Schultz Jørgensen i hvert fald enige om. Man lystes derfor til at spørge, om sproget på de sociale slet ikke fører noget godt med sig? Men jo, der er også positive aspekter i udviklingen. Kresten Schultz Jørgensen fremhæver især, at formaternes tegnbegrænsning også rummer en frigørende kreativitet til leg med ord: »Det er både godt og dårligt. For formater og begrænsninger kan også være

»Hvis man bare plører ord ud, så kan det give en slaphed, og derfor kan Twitter og de 141 (læs: tegn) også give en enorm spændstighed og en enorm stolthed,« fortsætter kommunikationslektoren.

skriftsprog og det traditionelt uformelle talesprog. Også Marianne Rathje betegner de sociale medier som et nyt sprog, der sætter os i gang med at tænke meget mere over, om vores skriftsprog er, som vi gerne vil have det:

[9]

[ TEMA ]

TEKST: Anne Axelgaard, Redaktionsmedarbejder DR P1, cand.mag I medievidenskab

Mit job i mediebranchen

Færdig med studiet og ind i studiet I foråret startede jeg i redaktionen på ”Mennesker og medier” på P1 – med et speciale ved siden af. I dag er jeg nyuddannet Cand. mag. i Medievidenskab og har fået et job, hvor jeg hver dag bruger de kompetencer, jeg har lært på min uddannelse.

Min største udfordring har været at lære at bruge mine færdigheder i praksis – og at acceptere, at man ikke bliver verdensmester på en dag.

Mennesker OG medier 'Mennesker og medier' er et mediemagsin der sendes live, fredage Kl. 13:03 og genudsendes lørdag kl. 11:03 på DR P1. Du kan også lytte til programmet som pod-cast. Mennesker og medier er blevet sendt på P1 siden 2001.

Redaktionen bag Mennesker og medier består kun af Lasse Jensen og Anne Axelgaard, hvis primære arbejdsopgaver består af research, tilrettelæggelse, for- og baggrundsinterviews, klip af lydindslag  dr.dk/P1/menneskerogmedier

D

a jeg startede på Medievidenskab i Aarhus i 2008, var jeg aldrig helt klar over, hvad jeg skulle svare når jeg, til suppe, steg og is fester, hjemme i det mørke Vestjylland, blev spurgt over bordet ”og hwa ka jen så brug’ det te”? Jeg rodede mig ud i lange fagbeskrivelser og opremsning af pensum, før jeg altid endte med at svare, at jeg studerer mennesker og medier. Det blev skæbnens ironi, at mit første fuldtidsjob blev på radioprogrammet på P1 med samme navn.

Jobbet fik jeg i forlængelse af min praktikperiode, hvor en kollega mente, at jeg burde søge ind hos programmet. Hun havde selv arbejdet der for en del år tilbage, og tilbød at lægge et godt ord ind for mig hos min nuværende chef. Jeg husker tydeligt, hvordan hun trak mig til side og sagde: ”Det er sådan noget vi medievidenskabere gør for hinanden.” Det kunne jeg slet ikke forstå. Jo – det med den gode karma og næstekærlighed til medstuderende var jeg helt med på. Men en rigtig jobsamtale til et rigtig voksenjob? Det var jeg da slet ikke klar til. Jeg var jo ikke færdig med at være studerende og slet ikke færdig med at lære! ”Du skriver som en akademiker” … Sagde min chef til mig et par uger inde i min ansættelsesperiode. Min første tanke var: ”Sådan, fedt mand” – jeg mener, nu har jeg trods alt brugt 5 år på at støvsuge Den Gode Opgave for at være sikker på, at evnen til at skrive den perfekte akademiske opgave med et perfekt sprog, sad på rygraden.

Og det gjorde den så til min chefs store fortrydelse. Derfor blev og er min største udfordring at kombinere den akademiske baggrund med en mere journalistisk tilgang til arbejdet. Jeg skulle lære at vende trekanten om – altså: konklusionen først og

dernæst redegørelse og baggrund. Kunsten ved mit arbejde er at bevare et helikopterperspektiv på de cases vi anvender, samtidig med at have vores målgruppe for øje. P1’s slogan er Tankevækkende radio og det er en af de få platforme, der er tilbage, hvor der ikke er travlt med at gå i breakingmode, og hvor der stadig er tid til tænkepauser og lange spørgsmål. I den forstand går mit arbejde hånd i hånd med min tid som Medievidenskabsstuderende, hvor de lange akademiske opgaver har fordret en vis grundighed, og hvor jeg nu oplever at fag som Mediereceptions- og systemanalyse samt Medie, kultur og samfundsteori har dannet rammen om en medieforståelse som jeg, ganske uden at tænke over det, anvender hver dag på arbejde. Og det er virkelig uden at tænke over det.

Alle de teorier, begreber og eksempler jeg har studeret gennem mit uddannelsesforløb, er med til at forme den måde jeg ræsonnerer på i udvælgelsen af historier, i de redaktionelle til- og fravalg, og ganske enkelt i den måde jeg tænker på. Men det at bruge den viden man tilegner sig på sit studie er svært i praksis. Jeg oplevede, at der var langt fra de 15 siders lange teoretiske opgaver til et kort mundtligt referat af en tekst eller bare fremlæggelsen af en idé, fordi jeg er vant til at redegøre for det ene og det andet, inden jeg når frem til sagens kerne.

Jeg opdagede hurtigt at fordybelsen, i nogen grad, skal overhales af et overblik, og evnen til hurtigt at sortere i og vurdere, hvad der er relevant og hvad der blot er en flygtig historie. Fordybelsen indtræffer i højere grad, efter det gode emne er fundet.

Dig og mig og vi-to Næsen for den gode historie er vel et journalistisk fænomen, som vi ikke nødvendig-

Foto: Privat

Anne Axelgaard er ansat hos Jensen og Kompagni - en journalistisk virksomhed som bl.a. producerer Mennesker og Medier for P1, film samt journalistiske fortællinger. Virksomheden er ejet af redaktør, vært og journalist Lasse Jensen.

vis bliver oplært i på den medievidenskabelige linje. Den næse har min chef, som uden at afsløre noget, er en del år ældre end mig.

Vores redaktion består kun af ham og jeg, hvilket betyder, at vi får et meget tæt dagligt samarbejde. Hvor man på studiet ofte forbereder sig på en fremtid med store redaktioner, flere lag mellemledere og rundsave på albuerne, hersker her en hel anden stemning. Men der er stadig hierarki – det er klart. Der er noget næsten endnu mere konkurrencepræget og nervepirrende over at være få. Du konkurrerer i højere grad med dig selv, og du kan ikke gemme dig på redaktionen. Det ville i hvert fald se meget mærkeligt ud, hvis jeg prøvede.

Omvendt er vejen til at føle ejerskab over resultater meget kortere og vigtigheden af samarbejde skinner igennem. Samarbejdet, tror jeg netop, er vigtigt uanset om det er en redaktion på 20 eller på 2 – det handler om at udnytte hinandens kompetencer, og turde stole på, at man selv har nogle.

Som Medievidenskaber er man hverken producent, journalist eller rendyrket forsker. I stedet har man en forståelse for

«

de mediesystemiske og politiske samt samfundsmæssige forhold, som har en betydning for, hvordan det danske og verdens mediebillede fungerer og konstant er i forandring. Det er den grundstamme, vi får, som vi derefter kan udbygge med andre færdigheder gennem samarbejde og inspiration fra andre mennesker i alle aldre med andre erfaringer, fagligheder og kvalifikationer.

Klubskifte En af de største omvæltninger ved at gå fra studielivet til arbejdslivet er måden, jeg opfatter mig selv på. Jeg afleverede mit speciale i starten af september, og blev færdig et par uger efter. I de sidste par uger har jeg haft en ambivalent følelse af frihed og tomhed. Frihed fordi specialet er ude af verden, og fordi den konstante dårlige samvittighed, der kan være forbundet med afleveringsfrister, er forsvundet ud af mit liv. På den anden side føles det faktisk tomt, at jeg ikke mere kan titulere mig selv som ”studerende”. Jeg er ikke længere på vej og under udvikling. Jeg er nået til vejs ende, og er blevet løsrevet fra fælleskabet ”studerende”.

Vi ved alle, at græsset synes grønnere på den anden side, og jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke kommer til at savne tidlige mandagsforelæsninger i Videnskabsteori, respondenter som melder fra 5 minutter før en fokusgruppe og endeløse nætter med at skære ned på opgaver, som partout ikke må fylde mere end x antal sider. Det til trods føles det tomt ikke længere at være en del af den klub, man har været en del af i så lang tid. Klubben, hvis medlemmer alle sammen har en indforståethed overfor hinanden, hvad enten de bruger deres medlemskab som et prestigefyldt tegn udadtil eller som et gemmested fra den verden, der ligger udenfor.

Nu er jeg blevet medlem af en anden klub.

En klub, hvor jeg rangerer lavt i hierarkiet som uprøvet og grøn, og hvor jeg stadig er i gang med at lære reglerne for medlemsog fællesskabet. Men jeg skal nok komme efter det, når blot jeg husker på, hvad det er jeg kan. Jeg lærer heldigvis stadig noget nyt hver dag, og det har jeg tænkt mig at blive ved med, til den dag jeg dør. 

[ 11 ]

[ TEMA ]

TEKST: Søren Rosenberg Pedersen, cand. public

Kronik:

Det er mig, der taler Hvorfor er det, vi stadig lever med forestillingen om en objektiv dansk presse? Journalisterne ved det, redaktørerne ved det, og forskerne ved det; vi kan ikke være objektive. Sproget tillader det ikke, så lad os kapitulere til subjektet.

I

august måned i år blev Berlingske Business-journalisten Nils-Ole Heggland medlem af Liberal Alliance.

Harmen var stor i en bred del af det danske journalistkorps, for en gylden grænse var blevet overtrådt. Parolen lød: Man kan ikke være journalistisk objektiv, når man er politisk aktiv.

Tidligere på året lavede journalisten Martin Krasnik et kritisk interview med Lars Hedegaard fra Trykkefrihedsselskabet.

Efter interviewet var meningerne delte.

[ 12 ]

Nogle mente, at interviewet var noget af det bedste journalistiske håndværk, der er blevet lavet i årevis. Andre mente, at Krasnik havde en personlig dagsorden, der skulle stille Hedegaard i et dårligt lys.

I begge tilfælde gik diskussionerne på, om Heggland og Krasnik var for personligt involverede i deres journalistiske arbejde.

Mit spørgsmål er: Kan det overhovedet lade sig gøre ikke at være involveret, når man arbejder journalistisk? Spørgsmålet er selvfølgelig retorisk. ”Tilstræbt objektivitet” Diskussionen om journalistens uafhængighed af personlige, politiske og religiøse interesser er lige så gammel som omnibusavisens fødsel. Siden partipressens udfasning i starten af det tyvende århundrede har journalisten skullet være upartisk og “tilstræbt” objektiv. Der er efterfølgende kommet en berøringsangst overfor journalistens person og “subjekt”. Ikke når vi taler om opinionsstof, hvor subjektet og personen fylder en del, men i nyhedsjournalistikken.

På journalisthøjskolen blev jeg i sin tid undervist i, at jeg skulle være ”tilstræbt objektiv”, når jeg lavede nyhedsjournalistik. Jeg skulle skrive min person ud af teksten. Jeg måtte så at sige ikke være til stede i sætningerne som et menneske, der vurderer og skaber historier. Den objektivitetstanke, jeg blev undervist i, er umulig i praksis, når vi har med sprog at gøre. Men alligevel er det et ideal, vi stadig arbejder med som journalister.

Sprog er handling Et studie fra 2010 foretaget af forsker Morten Skovsgaard fra Syddansk Universitet viser netop, at en stor del af undersøgelsens adspurgte danske journalister føler, at de skal forsøge at være objektive. Dog viser undersøgelsen også, at journalisterne selv godt ved, at de ikke kan være objektive, men at de stadig tillægger begrebet en stor normværdi.

Journalisterne ved altså godt, at de ikke kan være objektive, men stadig taler de om det som en arbejdsmetode. Men end

«

Foto: screenshot / DR

DR journalist og vært på Deadline Martin Krasnik under sit meget omdiskuterede interview med formanden for Trykkefrihedselskabet Lars Hedegaard.

ikke en arbejdsmetode kan være “tilstræbt objektiv”. Det kan den ikke, fordi metoden bygger på nogle menneskelige grundvilkår såsom sprog, kommunikation og fortolkning af udsagn. Som journalister kan vi derfor ikke komme udenom det personlige og subjektive. Måske skal vi vende bøtten på hovedet og arbejde med begrebet “reduceret subjektivitet”. Vi ved, vi er der, men vi bestemmer selv, hvor meget.

Derfor kan journalisten Nils-Ole Heggland sagtens skrive upartisk på Berlingske, for vi kender ikke hans intentioner (ytringens mening). Men samtidig kan politikeren Heggland have intentioner om at præge debatten og derved vinkle historier til sin egen fordel (ytrerens mening). Heggland kan derfor aldrig skrive sin egen person ud af artiklen, men han kan reducere sit subjekt og gøre sig mindre synlig.

Når sprog bliver brugt, for eksempel når jeg lige nu sidder og skriver denne kronik, så bliver det en handling. Sproget i denne tekst, som jeg sidder og forfatter, refererer ikke kun til sig selv som sætninger og ord. Det refererer også tilbage til mig, som bruger sproget, og til dem, som sproghandlingen er adresseret til; altså dig og alle andre potentielle læsere.

Den sproglige relation Det handler om relationer. I interviewet med Lars Hedegaard opbygger vi en relation til journalisten Martin Krasnik. Vi fokuserer på, om han virker overbevisende, underholdende, aggressiv og så videre. Samtidig vil vi, som kender til hans tidligere journalistik, have en forventning til interviewet, allerede inden det går i gang. Jo mere vi ved om en journalist i forvejen, des mere kritiske er vi.

Jeg sidder bag tasterne Intention bag kronikkens budskab, som jeg som journalist har, kan aldrig nå dig i et én-til-én forhold. Du må som læser fortolke teksten og derefter forsøge at komme så tæt på at forstå mit budskab, så godt som du nu kan, ud fra det, jeg har skrevet. I sætningerne i artiklen er der altså ytrerens mening (min mening som en journalist, der sidder bag tasterne) og ytringens mening (den forestilling, du som læser har af mig som kronik-skriver gennem de ord og sætninger, jeg har valgt at sætte sammen).

Jeg forsøger altså at gøre mig forståelig ud fra den måde, jeg tænker dig på som læser.

Jeg udvælger de tillægsord, navJournalisterne ved altså godt, at de ikke neord og kilder, kan være objektive, men stadig taler de som jeg tænker, kan styrke min om det som en arbejdsmetode. historie overfor dig. Jeg åbnede min kronik med to eksempler, som skulle vise en pointe, og jeg valgte at fremhæve en undersøgelse for at styrke denne pointe yderligere. Men du ved som læser ikke, at jeg har foretaget disse valg, for du kender ikke mine intentioner med kronikken (ytrerens mening) som andet end det, der kommer til syne i sætningerne (ytringens mening).

Jeg mener ikke, at journalister og dagblade skal sige, at nu vil vi ikke forsøge at give et mere nøgternt nyhedsoverblik, men sige, at når journalister bringer for eksempel en nyhedsanalyse, så indgår der altså nogle personlige vurderinger af en sag. Eller når der bringes en mindre nyhedsartikel, så er det bare en flig af en større sandhed. Det er jo sådan, det allerede fungerer nu; vi taler bare ikke højt om det.

Den transparente presse Vi skal ikke tilbage til partipressen, og al journalistik skal ikke være reportager, kronikker og kommentarer. Men måske skal avisredaktionerne, journalisterne og læserne kapitulere til subjektiviteten, omfavne den og sige; nå den er der, det kan vi ikke gøre noget ved. Det er åbenbart et menneskeligt vilkår, hvad gør vi så nu?

Det handler om, hvor transparent journalisten og avisen er. Det handler om segmentjournalistik forstået på den måde, at læser du Berlingske, er du som kernelæser potentielt borgerlig, og læser du Politiken, er du kulturradikal. Det er fordomme, men fordomme som kan give læseren en idé om, hvad det er for en avis og journalist, hun eller han går til. Læseren skal også turde tænke selv og være kritisk i sin læsning. 

[ 13 ]

[ TEMA ]

TEKST: Charlotte Lange, medievidenskab, AU • Merete Thuesen, informationsvidenskab, Au

#Derfor #Er #Hashtags #Fedt

Foto: baggrund: digibuzzme.com / VOXpop: Charlotte Lange og Merete Thuesen

H

ashtags er det nye sort på de sociale medier. Hver dag uploader masser af mennesker flittigt billeder og statusopdateringer efterfulgt af det lille symbol. Men hvorfor skal billedet af en is på en varm sommerdag ledsages af tags som #Isvaffel #ÅretsFørsteIs #Mmmhm? Og hvordan er det egentlig, at hashtags virker? Her får du overblikket over hashtaggets udvikling fra 1200-tallets nodesprog frem til nutidens selviscenesættelse på de sociale medier.

det dukkede op i musikkens nodesprog. Her blev det (og bliver stadig) anvendt foran en node, hvis tonen skulle være en halv gang lysere. Senere, da telegrafen blev opfundet og morsealfabetet indført i 1870’erne, blev koden 11011 brugt af det Britiske Postvæsen til at angive £, mens den samme kode blev oversat til # i den amerikanske version. Begge symboler fik navnet ”Pound Sign”. I begyndelsen af 1900-tallet skiftede symbolet dog navn til ”Number Sign” i det amerikanske morsealfabet, og det bruges den dag i dag stadig til at angive numre.

Hashtags giver dine beskeder nyt liv Hashtagget, som vi kender det i dag, blev født i juni 2009, da Twitter lancerede det lille symbol som en ny funktion. Siden har fænomenet bredt sig til de øvrige sociale medier, og i år valgte Facebook at følge trop og indføre hashtagget i brugernes statusopdateringer.

I ”nyere tid”, i 1960, blev symbolet # en del af telefonens tastetur, så telefonen kunne sende instruktioner til operativsystemet, og i slutningen af 1980’erne var # et udbredt symbol i diverse programmeringssprog til computere.

Men hvilken funktion har hashtags på de sociale medier? Først og fremmest gør hashtags det muligt at kategorisere din statusopdatering eller dit billede. Ved at sætte ”#” foran et ord, omdannes ordet til et blåt hyperlink, der sætter teksten eller billedet i forbindelse med andre medieenheder med samme hashtag på det pågældende sociale medie. Med hashtagfunktionen bliver du også i stand til at søge på ord og emner, du finder interessante.

Fra nodesprog til computerprogrammering Selvom vi i dag primært kender hashtag-symbolet # fra de sociale medier, er selve symbolet faktisk ikke et nyt fænomen.

Op gennem historien har denne lille firkant været anvendt i forskellige sammenhænge og haft skiftende betydninger.

Symbolets brug kan dateres helt tilbage til 1200-tallet, hvor

[ 14 ]

Sådan bruger vi hashtags Hashtag er et åbent værktøj. Det vil sige, at du selv kan skabe dine personlige hashtags. Det har sine fordele og ulemper.

Fordelen er muligheden for stor kreativitet og frihed til at definere din egen hashtagsstil. Ulempen er, at kreativiteten kan tage overhånd, når stort set alle ord eller hele sætninger bliver omdannet til hashtag, så hashtagget mister sin betydning.

En anden ulempe er, at der til hashtags ingen rettigheder er tilknyttet – alle kan med andre ord bruge dem. Dette bliver særligt problematisk for brands, hvis der går en trend i at omtale deres produkt negativt. Det skete for eksempel for McDonalds, da fastfoodkæden i 2012 introducerede #McDstories, og det udløste en viral kommunikation på Twitter. Her brugte brugerne hashtagget til at dele deres dårlige madoplevelser på fastfood-restauranten med hinanden.

For at blive klogere på hashtag-tendensen har SAMSON været på gaden for at få den almene danskers syn på hashtagget.

Khasia Emilie, 18 år beklæd. håndværker Hvilke sociale medier er du på?

Facebook og Instagram.

Alexander, 26 år Arkitektstuderende Hvilke sociale medier er du på?

Twitter og Facebook.

Bruger du hashtag?

Nej, det gør jeg ikke.

KLAUS, 42 år Socialpædagog Hvilke sociale medier er du på?

Facebook.

Bruger du hashtag?

Nej. Hvordan kan det være?

Jeg har aldrig stiftet bekendtskab med det, jeg har bare hørt om det.

Hvor har du hørt om det?

Det er mest, når jeg hører P3 Monte Carlo, og de snakker om hashtag. Jeg aner faktisk ikke, hvad det er.

Så du har ikke set nogen bruge det?

Måske, men så har jeg ikke vidst, at det var et hashtag.

Hvordan kan det være?

Jeg kan ikke lide hashtags.

Jeg synes, det er fint, hvis man har et hashtag, der viser specifikt, hvad det [statusopdateringen] handler om, særligt på Twitter.

Bruges der 4-8 hashtags, så bliver det for meget.

Hvis man bruger hashtag til at angive en arkitekt, et projekt eller andre vigtige nyheder, så er det fint for mig.

Hvordan ser du andre bruge det?

Det afhænger af personen.

Selv er jeg på Twitter og følger et par stykker, og der er det virkelig vigtigt med hashtags.

Troels, 16 år Gymnasieelev Hvilke sociale medier er du på?

Facebook.

Bruger du hashtag?

Nej, ikke sådan rigtig. Hvis jeg gør det, så er det for sjov. For at tage pis på det, men det gør næsten alle for tiden.

Hvorfor bruger du sjældent hashtag?

Jeg bruger ikke rigtig Facebook. Kan bedre lide at tilbringe tid med mennesker i det virkelige liv.

I hvilken sammenhæng bruger du hashtag?

For at lave jokes i statusopdateringer, beskeder eller kommentarer, det kan for eksempel være, hvis man laver sjov med befolkningsgrupper. Nu skal jeg passe på med at sige noget, som kan støde nogen, men eksempelvis ”Muslimer er det fedeste” og så #Bomber.

Sådan vil jeg nok bruge hashtag.

Bruger du hashtag?

Ja, engang imellem, ca. hver anden dag. Jeg er ikke så god til det, men jeg bruger dem da, primært på Instagram.

Hvorfor bruger du det?

Det er fordi, det er lidt hyggeligt. Så kan man dele sine billeder med flere på Instagram.

Hvilke ord anvender du, når du hashtagger?

Jeg er ikke så god til det med de seje hashtags. Jeg beskriver bare, hvad der er på billedet, f.eks. hvis jeg er i byen, så skriver jeg #Fest.

Jeg kan bedre lide, at det er lidt personligt, og at det giver mening i forhold til billedet. De der tags for likes, det er ikke lige mig.

Du siger, det giver mening at bruge hashtag på Instagram. Hvordan?

For eksempel træner jeg rigtig meget, og i forbindelse med træning kan man finde nogle rigtig gode træningsbilleder og inspiration til træning. Det er meget rart.

[ tema ]

k l Bi

TEKST: Charlotte Lange, medievidenskab, AU • Merete Thuesen, informationsvidenskab, Au

t d n va

', a u d k y a s w m i r u v e o h y v H it k n e v e Ha Tæ Lidt bedr t Just do i Det hand ler om at Your potential, our p

Slogans

– ord som sælger

B

ang, og snavset er væk”, ”Hvem ka’, Bilka” og ”I’m lovin’ it”.

Slogans findes i mange udgaver, og du har sikkert allerede stødt på de tre nævnte utallige gange. Det er sætninger, som tiltrækker vores opmærksomhed, og som kan vække købelysten hos selv den mest nærige jyde. Men hvad er det egentlig, ordene kan?

Grafik: Jonas kirkegaard

Manden bag ordene Bag de mange slogans sidder nogle kreative reklamefolk, som til hverdag fifler med ordene i jagten på at skabe det perfekte slogan. En af dem er Peter Boe, seniortekstforfatter hos reklamebureauet Envision i Aarhus. I sin stilling som tekstforfatter arbejder han til daglig med den form for kommunikation, som skal sælge en vare – for eksempel slogans. Kommunikationen kan forekomme i alt fra en tilbudsavis til en tv-reklame eller et webbanner.

At skabe et slogan eller ”payoff”, som det kaldes hos Envision, skal ses som en proces, hvor det først og fremmest er nødvendigt at overveje, hvorvidt kundens brand

[ 16 ]

overhovedet har brug for et slogan: ”Det er ikke et must at have et payoff på samme måde som et logo”, forklarer Peter Boe. Et godt slogan indeholder et løfte Når det er blevet besluttet, at kundens brand har brug for et slogan, gøres der grundige overvejelser for at nå frem til det rette slogan til kunden. Men hvad er egentlig opskriften på det gode slogan?

Peter Boe forklarer, at det først og fremmest skal være kort, dernæst skal det sige noget relevant om brandet, og sidst, men ikke mindst, skal det formuleres på en interessant måde: ”Tivoli kunne for eksempel have sagt ’Fantastiske oplevelser hver gang’ og være kedelige. I stedet siger de ’Altid som aldrig før’ og er interessante” siger Peter Boe. Slogannets funktion er meget ligetil – det skal hjælpe os til at forstå og huske en virksomheds brand. Derudover skal sloganet love forbrugeren noget, som gør produktet eller servicen særlig unik i forhold til lignende produkter og services:

et d r e en j t r o f u d Fordi te s o e d o g re d n a d n e e

« Foto: peterboe

t væ re Tryg

Peter Boe er cand. mag i idéhisorie, forfatter til flere bøger og til daglig tekstforfatter på reklamebureauet envision, hvor han hver dag arbejder med at skabe relevante slogans og kreative ordspil.

passion ”Man kan måske også sige, at et payoff er et halvt salgsargument. Efter min mening må der i hvert fald gerne være et løfte i payoffet, som gør brandet attraktivt,” siger Peter Boe. Føtex er sej…

Hvor nogle slogans kan fejle, kan andre opnå kæmpe succes. Men hvorfor er det, at visse slogans formår at ramme plet og blive nogle, vi husker? Ifølge Peter Boe kan der være mange grunde til dette. Det kan blandt andet skyldes, at slogannet er blevet kommunikeret i medierne over lang tid. Det kan også skyldes, at slogannet er understøttet af en god og kreativ kommunikation: ”Kreativitet er den nemmeste måde at snyde på i forhold til konkurrenterne – så kan man blive berømt i en fart uden at skulle bruge en formue på medieindrykning”.

”

Kreativitet i et slogan belønnes altså ofte, og han nævner som eksempel Føtex’ meget berømte og berygtede slogan: ”Føtex er sej, vi gør mere for dig”, der på få uger blev til Kreativitet er den nemmeste måde en landeplage i at snyde på i forhold til konkurrenDanmark.

terne – så kan man blive berømt i en fart uden at skulle bruge en formue på medieindrykning.

Sloganets spæde start Med industrialisePeter Boe ringen i midten af Senior tekstforfatter, envision det 19. århundrede, blev vejen for de første slogans banet. Det var for alvor omkring 1880, at produkter begyndte at blive produceret i massevis, og virksomheder fik øjnene op for at markedsføre deres produkter via reklame – og her blev slogans et vigtigt

redskab. I begyndelsen var det de skriftlige medier, som formidlede reklamer og slogans, men med opfindelsen af radioen i 1920’erne satte det gang i mundtlige leveringer af slogans. Siden kom også andre medier til, som for eksempel tv’et og internettet, og reklamer med slogans oplevede et boom. Det skete blandt andet i kraft af den kreative frihed, som disse nye medier bragte med sig. Den dag i dag er slogans en grundpille i markedsføringen af virksomheder, der som aldrig før bestræber sig på at gøre sig bemærkede og huskværdige.

Det gode slogan kan også være lokalt Slogans benyttes både af store og små firmaer samt lokalt, nationalt og internationalt. Hvis Peter Boe skal komme med eksempler på slogans, der har gjort særligt stort indtryk på ham, er det blandt andet slogans fra store internationale virksomheder: ”Volvo – for life”, Lego – imagine” og ”SAS – as good as home”. Men det er ikke kun de økonomiske hardhittere, som kan skabe fængende slogans. På et mere lokalt niveau nævner Peter Boe også gode og huskværdige slogans fra flere lokale Aarhus-virksomheder: ”Hvis jeg må blive lidt lokal, har jeg en forkærlighed for den aarhusianske tendens til payoffs, der rimer, eksempelvis: ’De sidder og prutter, vi kommer og sutter’ (Lokalt kloakservicefirma) og ’Er din cykel gammel og svag, så tag ind til Egå Cykelcenter i dag’. Eller når de ikke rimer, men ikke selv har opdaget det: ’Skal De feste, så ring til Eske’ (Lokal festudlejning)”.

Slogans kan altså findes på alle niveauer, når ord skal bruges til at sælge. 

[ 17 ]

Mediernes sprog og udtryk Når du tager fat i mobilen, tænder for fjernsynet eller åbner avisen (som en af de få), bliver du bombarderet med indtryk og budskaber, der alle prøver at fange din opmærksomhed. De forskellige medier har et forskelligt sprog og forskellige udtryksformer, der tiltaler forskellige mennesker.

Nogle foretrækker at blive beriget af den klassiske trykte tekst, hvor andre nyder det digitale udtryk. Nogle ser sproget i kunsten, hvor andre har det bedst med det skrevne ord.

Vi har med de følgende billeder forsøgt at udtrykke de forskellige sprog og udtryksformer i forskellige medier. Fra billeder til skrift - fra trykt til digitalt.

[ 18 ]

FOTO: Simon Højmark og Ditte Seitzberg Enevoldsen , medievidenskab, au [ fotoserie ]

[ 19 ]

[ 20 ]

[ 21 ]

[ TEMA ]

TEKST: Nete Green Johannsen, medievidenskab, AU

To like or not to like Like-funktionen på de sociale medier er mere end dét at ’synes godt om’.

H

an oploader et nyt profilbillede på Facebook, og hvis han selv skal sige det, så står han rimelig skarpt. Der går ti minutter og endnu ingen likes.

Hvorfor ikke? Det er da et ret godt billede? Han lukker ned for Facebook, men de manglende likes fortsætter med at nage hans bevidsthed. Han tjekker efter noget tid, om ikke der er tikket nogle likes ind. Jo! To styks... Fra hans mor og bedste kammerat. Nå… Måske han bare skulle have beholdt det gamle profilbillede?

De fleste mennesker, der har en profil på Facebook eller et andet socialt medie, kender til denne følelse af ikke at blive liket – også selvom de ikke umiddelbart vil vedkende, at de registrerer antallet af likes. Men hvorfor er det så vigtigt for os at få en digital tommel op samt at synes godt om, hvad andre poster på de sociale medier? Hvilken betydning har liket for os?

Og hvordan vil denne synes godt omkultur se ud fremover? SAMSON har talt med internetpsykolog og foredragsholder

[ 22 ]

Anders Colding-Jørgensen om likefænomenet.

Vi liker for at få anerkendelse Vi trykker ’like’ af flere grunde end dén at synes godt om noget. Liket har udviklet sig og løsrevet sig fra dets egentlige betydning. Det betyder jo at ’synes godt om’ noget. Men liket er blevet til mere end det.

Internet-psykolog Anders Colding-Jørgensen nævner flere årsager til at give et like: ”For eksempel når et familiemedlem endelig tager sig sammen til at poste noget på Facebook – det vil man gerne hylde. Det kan godt være, at det er en kedelig statusopdatering, men vedkommende er der, og det vil man gerne hylde. Det kan også være, at der er én, der ikke har fået mange likes, og det, synes man, er synd - så giver man vedkommende et ’trøste-like’. I andre tilfælde søger man bestemte personers anerkendelse – nogle, der har mere indflydelse end én selv.

Dem vil man gerne smiske sig lidt ind på, og man giver derfor et ’smiske-like’ og siger på den måde: ’Ej, hvor er du god!’,” forklarer Anders Colding-Jørgensen.

De nævnte eksempler viser, hvordan vi bruger liket til andet en blot det at ’synes godt om’. Det er blevet til det, som Anders Colding-Jørgensen kalder en anerkendelsesvaluta. Med valuta menes der, at det er noget, vi kan tælle.

Det er noget, vi synes, er attraktivt at få.

Det har en værdi. Det er ikke en valuta forstået sådan, at man mister noget, når man giver det fra sig. Men det er en slags møntfod – en anerkendelsesøkonomi. Vi kender det alle sammen: Det er federe at få 20 likes end to. Og de fleste vurderer deres opslag, før de smider det op på deres væg: Vil det her give mig likes eller ej? Vi er efterhånden klar over, at brokkeopdateringer ikke har den fedeste like-økonomi, mens der tikker masser af tommel op’ere af sted til baby-billeder og ’se-lige-mig-jeg-har-løbet-et-maraton’lignende opdateringer.

Likes er lig med lykke Anders Colding-Jørgesen fortæller, at vi også bruger like-fænomenet til at understrege vores sociale tilhørsforhold:

Pludseligt ender vi med at ønske os likes, som vi engang aldrig anede, eksisterede.

Anders Colding-Jørgensen, internetpsykolog og foredragsholder

”Mennesker kan ikke undvære anerkendelse, og vi kan ikke klare os alene. På nettet, hvor vi fremstår med vores navn og som den, vi er, viser vi derfor også, hvilke sociale bånd vi er en del af, og vi giver og får anerkendelse i form af liket.”

Anerkendelsen på de sociale medier bliver derfor også vigtig for os – ligesom anerkendelse i virkeligheden. Mange kender situationen: ”Neej, jeg har fået 25 likes for det her billede. Kom og se skat, jeg har fået 25 likes.” Det gør én glad. På samme måde som andre former for anerkendelse giver likes os en følelse af lykke.

Virkelig vs. digital adfærd Minder liket om den sociale praksis, som foregår i den fysiske verden ansigt til ansigt, eller har den sin egen digitale facon?

Anders Colding-Jørgensen mener, at der er to sider af den sag. Så det er både et ja og et nej. På den ene side minder det, som tidligere nævnt, meget om den anerkendelse, som vi giver og får i den virkelige verden.

Men på den anden side har liket sin egen anatomi, forklarer han:

Jørgensen forklarer: ”Pludseligt ender vi med at ønske os likes, noget vi engang aldrig anede eksisterede,” siger han.

bliver en ”indfødt”, og den forhandling, der finder sted, bliver man en del af,” forklarer han.

Likets fremtid er i vores hænder Hvilken indflydelse liket får for os i fremtiden, er ikke til at forudsige. Liket er et socialt skabt fænomen, som hele tiden redefineres og forhandles af os selv. Det er os, der liker – eller ikke liker. Vi bestemmer selv, hvilken indflydelse liket skal have for os, og hvordan vi vil benytte det. Men kan vi så håndtere denne forhandling? Kan vi hitte rede i at forstå og benytte denne udveksling af forskellige digitale kommunikative signaler: smisk, trøst, skulderklap, medlidenhed eller selvfølgelighed? Anders Colding-Jørgensen mener ikke, at det er et problem for os:

Fordi forhandlingen af liket ligger hos os, er det svært at spå, hvordan likets fremtid ser ud:

”Man socialiseres på de sociale medier – man lærer at tilpasse sig de funktioner, som de har, og lærer at kommunikere på de præmisser, som mediet stiller an. Man

”Liket ligger ude ved os – det er os, der skaber det og forhandler om, hvad det skal betyde. Den forhandling fortsætter løbende. Den vil også fortsætte i fremtiden.

Hvad vi får forhandlet os frem til i fremtiden – det er der ingen, der ved.

Det er ikke sikkert, at vi kommer til at bruge det mere. Lige som med mange andre ting, så bliver det måske erstattet med noget andet eller skifter karakter. Intet er kommet for at blive,” afrunder Anders Colding-Jørgensen.

Hvad der vil give likes, hvor vi får likes, og om vi stadig hungrer efter dem i fremtiden – det vil vise sig. 

Selvom liket har en mere forsimplet fysik end det virkelige skulderklap, så er der ikke opstået nye behov med liket. Men med liket kan vi sende nogle signaler til nogle personer, som vi måske ikke ville have kommunikeret med. Anders Colding-

Anders Colding-Jørgensen, internetpsykolog og foredragsholder.

Foto: virkeligheden.dk

”Hvis vi to mødte hinanden i virkeligheden, og jeg skulle tyde, om du synes godt om mig, så skulle jeg tyde en række signaler – tolke på nik, smil, tavshed og meget andet. På de sociale medier er denne anerkendelse blevet steriliseret og kogt ned til et let aflæseligt og simpelt signal. Hvis man får et like, er det som regel entydigt positivt – man skal ikke tolke, og det kan tælles,” fortæller internetpsykologen.

« [ 23 ]

Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR

[ TV ]

[ 24 ]

TEKST: Katrine Klelund Josephsen, medievidenskab, AU

”

Hammerslag har været en kæmpesucces, og det er mit yndlingsprogram. Men det er også blevet en spændetrøje for mig, for det har gjort, at jeg næsten ikke kunne lave andet.

Peter Ingeman Tv vært

Værter på kanalrundfart Tv-værter hopper fra kanal til kanal som aldrig før, men det er ikke altid helt problemfrit. Et værtsskifte kan påvirke både værtens og kanalens troværdighed

B

olig, beliggenhed og byer. Det ved tv-vært Peter Ingemann en masse om. Men DR er nu nødt til at finde en ny vært til tv-programmet Hammerslag, da Peter Ingemann er flyttet over til konkurrenten TV 2. Til gengæld må TV 2 give slip på Johannes Langkilde, som skal være USA-korrespondent på DR1.

Der kan være mange grunde til, at en vært vælger at flytte kanal.

Tilbud om forandring, mere medindflydelse, bedre ansættelsesforhold eller højere løn. ”Det er jo ikke noget, man ville have gjort for 20 år siden. Da ville man have været meget forsigtig med studieværternes troværdighed og passe på, at man ikke kompromitterede den,” udtaler Hanne Bruun, forsker ved Medievidenskab på Institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet.

Da TV 2 gik i luften i 1988, brugte de deres værter som et brand for kanalen. De kaldte sig for TV 2-familien, som bestod af blandt andre Line Baun Danielsen, Jes Dorph-Petersen, Michael Meyerheim og Cecilie Frøkjær.

25 år senere ser mediebilledet helt anderledes ud. TV 2-familien er lige så stille gået i opløsning. Michael Meyerheim er flyttet over på TV 2 Charlie. Jes Dorph-Petersen er på TV3. Til gengæld har TV 2 fået selskab af en række tidligere DR-værter som Felix Smith og Anders Breinholt.

[ 25 ]

Bedre tilbud hos konkurrenten Årsagen til, at DR-værten Peter Ingemann nu tager skridtet og hopper over til TV 2, er, at han er blevet tilbudt en stilling, hvor han skal være vært på brede underholdningsprogrammer på hovedkanalen, men også være med til at udvikle og være vært på mere nicheorienterede programmer til TV 2 Networks kanaler som TV 2 Charlie og TV 2 Fri. ”Da TV 2 sagde til mig og sagde: ’Du kan komme lige ind imellem vaskepulver og Siemens-reklamer og lave den brede underholdende programserie, og så kan du også få lov til at være med til at skabe dine egne ting.’ Så sagde jeg ’ja tak’,” fortæller Peter Ingemann med et glimt i øjet.

Han har haft svært ved at få lov til at lave andre tv-programmer på DR end Hammerslag. Det var blandt andet derfor, han sagde ja til TV 2’s tilbud: ”Hammerslag har været en kæmpesucces, og det er mit yndlingsprogram. Men det er også blevet en spændetrøje for mig, for det har gjort, at jeg næsten ikke kunne lave

[ 26 ]

Foto: TVTID.DK / TV 2

«

Peter Ingeman - nu på TV 2 og med et lidt andet hold af boliginteresserede i programserien Nybyggerne.

andet. Der har været en DR-politik, der hed, at man ikke blandede værter mellem DR1 og DR2. Og meget af det jeg brændte for ved siden af Hammerslag, var DR2-stof,” fastslår Peter Ingemann.

Han har en stor passion for historie og håber, at han kan få lov til at lave tv med mere historisk tyngde på TV 2.

Fra én kanal til en anden Det kan virke skræmmende at skulle opføre sig naturligt foran en stor kameralinse.

Det er blandt andet derfor, DR har en afdeling som arbejder med værtstræning. Lise Mühlhausen er leder for DR Værter, og hun kan fortælle, at DR ikke uden videre lader en vært optræde på forskellige DR-kanaler: ”Det gør vi som udgangspunkt ikke, fordi vi har så mange kanaler nu. Vi skal sikre, at værterne passer til den kanal og det program, de besidder, for ellers kan det være med til at forvirre.”

Hun forklarer, at forvirringen kan opstå, hvis seerne ikke kan koble værtens faglighed og kompetencer med kanalen:

”Kanal, program og vært skal passe sammen, og hvis Adrian Hughes fra Smagsdommerne på DRK lige pludselig er på DR1, så skal det være meget tydeligt, hvorfor vi bruger hans faglighed og værts-kompetencer der.”

DR tester ofte værter ved hjælp af fokusgrupper for at se, om værten passer ind i den nye kontekst. ”Det er klart, at vi går ind og vurderer fra program til program, om en vært dur til at optræde i et andet program og i en anden kontekst, uden at det går ud over værtens troværdighed. Det skulle vi for eksempel ind og vurdere med Lillian Gjerulf Kretz. Hun er jo nyhedsvært, hvor det vigtigste som udgangspunkt er formidlingen. Når hun går ind i et program som Sporløs, skal hun være meget mere personligt involveret, end hun skal være på et nyhedsprogram,” forklarer Lise Mühlhausen.

Målet for alle værter er ifølge hende, at de fremstår ægte, troværdige og nærværende. Ofte handler det om, at en vært bare skal være sig selv.

Værtstyper Listen over værtstyper er dramaturgiske prototyper. Der findes værter, som benytter sig af træk fra flere værtstyper, som for eksempel Peter Ingemann.

Formidleren Formidleren er den ophøjede journalist, der med myndig stemme fortæller om verdens gang. Formidlerens vigtigste kvaliteter er troværdighed, saglighed og objektivitet.

Værter: Kim Bildsøe Lassen og Tine Gøtzsche i TV-Avisen.

SOFAVÆRTEN Sofaværten er den hyggelige vært, som er afslappet, lydhør og stiller de rigtige spørgsmål. Sofaværten emmer af empati og situationsfornemmelse.

Værter: Mads Steffensen og Louise Wolff i Aftenshowet.

Eksperten Eksperten er plantet på tv og har sin autoritet med sig et andet sted fra. Eksperten er havnet i tv på grund af sin pædagogiske evne til at formidle.

Værter: Peter Qvortrup Geisling i Lægens bord og Søren Ryge i Søren Ryge direkte.

Toastmasteren Toastmasteren er vært på de store underholdningsprogrammer, ofte liveudsendelser. Værten er energisk og informerende gennem programmet.

Værter: Lise Rønne i X-faktor og Natasja Crone i Melodi Grand Prix.

Stjernen Stjerneværten er et ikon, og programmet er bygget op efter hans personlighed. Stjerneværten må gerne se anderledes ud og stjæle billedet.

Værter: Anders Lund Madsen i Det nye talkshow og Casper Christensen i ALOHA. Kilde: TV!TV!TV! og Hanne Bruun

Et godt match Det er ikke alle værter, som tvstationerne uden videre kan putte ind i et nyt program på en ny kanal.

Hanne Bruun mener, at der findes flere eksempler på gode værter, som er fejlcastet til det program, de er vært på: ”Clement Kjersgaard er en super debatvært til DR2’s programprofil.

Derfor forstår jeg ikke, hvorfor DR også har flyttet ham over på DR1 og givet ham programmet Hos Clement. Han er ikke nær så god i rollen som den følsomme researchvært i et setup, hvor han sidder alene sammen med kun én gæst. I programmet svinger han desuden mellem at være den konfronterende debatvært og den mere researchorienterede. Jeg synes, det er et problem, fordi hans figur er så klar til debat i et univers med mange synspunkter i spil. Derfor mener jeg, at de faktisk ikke bruger hans markante kompetencer som værtstype særlig præcist i programmet.”

Hanne Bruun vurderer, at en vært kan være afgørende for, om en seer kan lide et program eller ej.

Derfor skal værten passe til programgenren. En god vært kan godt være sat i nogle sammenhænge, hvor vedkommende bliver en dårlig vært. Det kan være med til at sætte værtens troværdighed over styr, konkluderer Hanne Bruun.

Fra hussalg til cupcakes Sidste år fik Peter Ingemann endelig lov til at prøve kræfter med en ny værtsrolle i Den store bagedyst på DR1. Men det kan være svært for en vært at skifte til en ny kanal eller et nyt program: ”At være vært på den Den store bagedyst har været en udfordring for mig, fordi jeg er vant til at gøre tingene på en helt anden måde. I Hammerslag har jeg ikke noget manuskript og kan gå til venstre, hvis jeg vil til venstre, og gå til højre, hvis jeg gerne vil til højre. Jeg kan komme med en indskudt sætning, som falder helt uden for husgennem-

gangen. Det kan jeg ikke i Den store bagedyst, og det piller ved noget af min naturlighed som vært.”

Han var dog ikke bekymret for, om hans troværdighed som vært på Hammerslag skulle lide skade af, at han var vært på Den store bagedyst. ”Jeg er jo underholdningsvært, og det vil jeg gerne blive ved med.

Men jeg kan jo ikke leve af at lave Hammerslag, til jeg falder død om.

Derfor er det fedt at få en anden profil, men jeg ved, at der er mange, der har været overraskede over at se mig i Den store bagedyst. Jeg har fået mange kommentarer. Især for de lyserøde bukser, jeg havde på i programmet,” siger Peter Ingemann og smiler.

Seernes oplevelse Men hvor meget går seerne reelt op i, hvilken kanal tv-værterne er på? DR Medieforskning har lavet en del undersøgelser om tv-værter og deres genkendelighed blandt seere, men denne viden holder de tæt med, da den er værdifuld i forhold til deres overordnede programstrategi.

Blandt medieforskere er det heller ikke nemt at få svar. Forsker Hanne Bruun påpeger, at forskning om tvværter er mangelfuld: ”Der er ikke lavet mange undersøgelser om, hvorvidt folk kan identificere værter, hvor de hører til, og hvad det har af betydning. Men det er helt tydeligt, at folk forholder sig til værter.”

Om en værts troværdighed flytter med fra en kanal til en anden, er uvist, derfor skal tv-stationerne være varsomme med at flytte rundt på værterne, lyder det fra Hanne Bruun: ”Hvis tv-stationerne bruger værter som branding af kanalen, så kan det gå hen og blive et stort seerproblem, hvis man ikke kan holde på en vært.” 

[ 27 ]

[ klumme ]

TEKST: Signe Trier Simonsen, cand. public

Giv mig REALISTIS

Danske boligprogrammer dyrker dyre bolig-drømme i en tid, hvor dankortet stadig sulter.

Hvornår kommer det realistiske boligprogram, der portrætterer den almindelige dansker, og som tilbyder håndgribelige råd til dennes pengepung?

P Grafik: Jonas kirkegaard

rogrammer som ”Danmarks skønneste hjem” og ”Hjælp mit hus skal sælges” har det til fælles, at penge er noget, der tages for givet. De er der bare. Enten i form af Bo Bedre-lignende palæer eller uanede mængder af midler + håndværkermuskler til at sætte i stand for.

Målet må være at lade danskerne drømme sig væk fra deres egen – mere begrænsede - andedam. Problemet er at, programmerne ikke bekender kulør i forhold til den økonomiske præmis, nemlig: at de portrætterer drømme, der er økonomisk uopnåelige for de fleste.

Samtidig kunne man spørge, om ikke danskerne – når de trykker på fjernbetjeningens røde knap og vender tilbage til virkeligheden – engang kunne have lyst til at se programmer, der kunne byde på

[ 28 ]

råd og inspiration, der er inden for rækkevidde. I stedet for at betragte hjem og istandsætnings-projekter, hvor økonomi er en mellemregning, der springes over.

Giv mig nu præmissen Programmer med luksus som omdrejningspunkt er ikke noget nyt. De er som sladderblade – vi elsker ganske enkelt at kigge ind i de unges og smukkes glitterende verden.

Men det sker ikke. I stedet optræder programmerne i lånte fjer og giver sig ud for at være et udtryk for at vise ”gennemsnitlige” huse og løsninger. Mest graverende eksempel er ”Danmarks skønneste hjem”. Her siger livsstilseksperten, Follman, for eksempel, at det er afgørende for det hus, der bør vinde, at der er en ”menneskelig varme, som strømmer en i møde fra første sekund, man træder ind”.

Det kan tilgives, at både ”Danmarks skønneste hjem” og ”Hjælp min bolig skal sælges” er luksus-programmer, hvis de bare blotlagde deres præmis. Det skulle ske ved at melde ud, hvad de er, sådan som for eksempel boligprogrammet ”Liebhaverne” gør. Her ved vi, at vi har at gøre med folk, der altid vil kunne anlægge en pool i baghaven, hvis de føler for det.

Det er bestemt muligt, at det er et kriterium. Tilfældigvis flankeres denne menneskelige varme i programmet dog oftest af designermøbler og grunde, der har søblik. Let’s face it - det er bare ikke særlig almindeligt at have en 180 kvadratmeter lejlighed på Christianshavn, et byhus på Frederiksberg, en ombygget gård ved Limfjorden, et gods på Falster eller - som

ISKE boligdrømme

år 2012’s vinder af ”Danmarks skønneste hjem” - et hjemmetegnet-hus med fire verandaer, orangeri og en pergola. Det er ikke normen. Derfor er titlen: ”Danmarks skønneste hjem” også forfejlet. Kald det i stedet: ”Danmarks skønneste ”.

”

Drømme-flugt i en krisetid Forklaringen på programmernes succes kan måske findes, hvis man tager de medieanalytiske briller på. Det ville lyde noget i retning af: Vi er i en finansiel krisetid og har brug for at flygte Så står vi stadig med fletningerne i ind i en drømIKEA-postkassen og er ikke en dyt meverden, hvor vi kan glemme klogere på bolig-tips, som passer til vores små ynden gennemsnitlige danskers pengekelige banklånspung. Tværtimod. befængte liv.

Så er vi tilbage ved selvsamme funktion, som de førnævnte glitrende magasiner har: vi får et kig ind i en verden, som vi ved, vi ikke kan blive en del af.

Den forklaring holder også delvist. Lige

indtil vi spørger: ”Hvad sker der, når programmet slutter og vi må indse, at vi ikke – ligesom i ”Hjælp mit hus skal sælges” – har 2.500 kroner til at spice køkkenet op med en Stelton-kaffekande og 10 PlayType-krus. Eller 600 kroner til otte Ann Black knager? Ja, så står vi stadig med fletningerne i IKEA-postkassen og er ikke en dyt klogere på bolig-tips, som passer til den gennemsnitlige danskers pengepung. Tværtimod. Man risikerer at blive misundelig og en smule mave-sur over sit ILVA-hjem i forstæderne.

Boligprogram på budget?

Tænk nu, hvis man lavede ”Hjælp mit hus skal sælges” og ”Danmarks Skønnest hjem” på budget. Hvad nu, hvis Danmarks skønneste hjem maksimalt måtte koste 2 millioner og være 160 kvadratmeter. Eller hvis indretningsdesigneren i ”Hjælp mit hus skal sælges” kun havde 10.000 kroner at sætte i stand for og ingen håndværkere? Så ville de forhold og råd, der blev serveret på skærmen, være brugbare.

Forsøget blev delvist påbegyndt i ”Fra

[ 29 ]

Foto: Bjarne bergius hermansen / DR

«

Skråt til Slot” på TV3. Her blev budgetterne på de forskellige forvandlinger gjort klart for publikum i slutningen af programmet. Alene det faktum, at der var et budget, som skulle overholdes, får programmet til at skille sig ud. Igen var budgettet dog mere, end de fleste lige har på lommen, og så var håndværkerudgifterne sågar ikke med! - men den økonomiske gennemsigtighed var til stede. Det var en start. Hvis håndværkerne så også blev smidt ud, ville korrekturene til et reelt brugbart program begynde at træde frem. At et sådan program ikke skal erstatte drømme-programmer som Liebhaverne er givet. Vi har alle sammen brug for at drømme. Men når vi vågner, er det rart med bolig-løsninger, der ligger indenfor – om ikke andet – så overtrækkets rækkevidde.

”

[ 30 ]

Indretningsekspert Jannik- Martensen Larsen, arkitekt Eva Harlou og livsstilsekspert Niels Folmann, agerede både værter og eksperter i programserien Danmarks skønneste hjem 2013

Kan budget være underholdende?

Spørgsmålet er så om denne klummes præmis holder. Er ovenstående beskrivelse af et program overhovedet en kombination, der er se-værdig? Gider vi se et program, hvor almindelige mennesker

med gør-det-selv-tema eller lav-om-påIkea-ting populære. Boligmagasinet (læs: magasinet til os, der ikke kan rulle rundt i Ph-lamper og Eams-stole) har ligefrem tips og tricks sider, hvor læsere kan lære af hinanden.

Sidst men ikke mindst synes der at være en genbrugsVi har alle sammen brug for at drømjeg-har-gravet-noget-uniktme. Men når vi vågner, er det rart frem-og-givet-det-enmed bolig-løsninger, der ligger indenklat-maling-tendens under for – om ikke andet – så overtrækopsejling indenfor boligkets rækkevidde. indretning. En tendens der handler mere om autencitet end prisskiltet. På den bag– dog muligvis med kreative evner – laver grund kan det – yderst objektivt konklupuder, sliber spiseborde og sætter nye deres – at forsøget burde gøres.  print i gamle rammer?

Svaret er ikke givet, for forsøget er ikke gjort endnu. Dog er der indikationer på, at det kunne fungere. For eksempel er blogs

”

å: p r a v s s n e n io t k a d e R

a r f e s l e l a t d u n e Hvilk ? e k k i u d r e m m e l g medierne e humør” - ”Husk nu det god t og rengene Peter Falk tof lo-d Car nte Mo r sige Det og tv-program iorad es der e båd i Esben Bjerre stor fan af de to drenge, og på DR . Jeg er kæmpe at alle nyheder ikke af, else att opf es der tilhænger af at , og at man skal huske behøver at være dårlige den. ver til ile sm og t høj t holde humøre skribent, København Cecilie Neve Sørensen,

i Go’ morgen Line Baun Danielsen Det må blive dengang det så ikke. var Det ?” abe en det Danmark spurgte: ”Er Layouter, Aarhus Rasmus Rørdal Lund,

e program at se, altid et underholdend - De Unge Mødre er har brug for et grin. i en travl hverdag og når man skal koble fra Lucas ikke får sine at , igt rigt ' ”Det ikk Her får man citater som pomfritter ”. grøntsager. Vi får da nt, Aarhus Merete Thuesen, skribe

hører John F. med ord, men når jeg - Det er uforklarlig t "Ask not what ; ord ke oris hist ømte, Kennedy udtale de ber can do for your you for you, but what your countr y can do rummer en ene Ord g. gan r Hve d. countr y", får jeg gåsehu uanset mig r røre , og er noget der hel epokes ånd og håb . det er hør hvor mange gange, jeg Aarhus Mona Møller, skribent,

”Der går en rk noget i retningen af: de i Go’ Morgen Danma at gøre d me d Hva - Steffen Brandt sag . til” st er bed lyder på: ”gør det , du der rk, ”. Sådan ma til?

Dan i ’ god ing er ’say e nødvendig vis gøre og noget man ikk det er en at es, syn dét man ikke plejer at jeg og rk, Danma engang i Go’ Morgen te sagde Steffen Brandt at bryde med det van minder os om at prøve som lse, ale udt e meget inspirerend r. nde see i mange forskellige hen og tænke ud af boksen chefredaktør, Aarhus Nete Johannsen, ansv.

er revnet ” - ”Anton, dine bukser Jullereup n ere end kal jule Citat fra dt første Færgeby, som blev sen efter i 82' 90' gang på DR i 1974, der tet, fordi det cita og 1997. Jeg elsker ænomen. tv-f kt uni et fra er stamm ne samle kun Julekalenderen - som ember. dec e hel t tv'e n fora familien viewe gebin at Uden mulighed for e den på am stre r elle en son hele sæ skatte. net tet. En af flow-tv'ets København nt, ibe Anne Axelgaard, skr

Clinton, må på - Skørtejægeren, Bill senere gå lse ale udt trods af denne not have sexual did ”I : else end bek til man”. relations with that wo ibent, Aarhus skr ge, Lan Charlot te

lse fra medierne er, - Min yndlingsudtale morgen Danmark Go' i um Kvi l hae da Mic ét langt liv - man e ikk sagde: "Man lever å". sm nge ma lever nt, Aarhus Line Kjær Røge, skribe

y." m! Your move, O'Reill ady in hell! Boom! Boo get underht hours a day. I'm alre me eig w s Sho New ly X Dai FO The ing Stewarts living watch tet er, at jeg finder Jon t scare me. I make my til, at jeg har valg t cita - "Your hell doesn' meget fint. eilly ember 2011. Grunden O'R dec 9.

Bill w re Sho rme ly næ Dai til FOX News og Fra Jon Stewarts The sen, fotograf, Aarhus s anstrengte forhold Dit te Seitzberg Enevold citatet beskriver han holdende, og jeg synes, “Det er jo Eyvind Vesselbo sagde: aldrig glemmer var, da ...”. Det am str for - Den udtalelse jeg re idt for at væ er Helle Thorning-Schm ikke fordi jeg anklag f, Aarhus var alt for sjovt!

Katrine Sterup, fotogra

s?! merslag i spraglet buk Peter Ingemann fra Ham - Masser af kage og ne sæson er den fra t cita orit fav skuffer aldrig! Mit tid.”

Den Store Bagedyst ch og kaach i æ’ hel’ r bar ’ å’ kaach og kaa nke tæ g ”Je er: følg som og Stolle fra Partin Ma som de må k” på samme ja, Nej, der er ikke tale ”Ka imod fra deltageren Kat . Citatet stammer der det tår fors el Hot ise rad og sønderjyske t) uns gek (ka t uns lierede i kaachk plet som uge efter uge bril intet kaf febord er kom selv fra den egn, hvor er mm sta Jeg . ryk udt d til at føle mig gra den i mig fik ja de kager, så Kat uden 7 hårde og 7 blø e-Mette. m at hun tabte til Ann ska en e Bar e. mm hje schef, Aarhus Anne Ravn, redaktion nogle gange - Jeg tænker stadig se vært fra ntlø tale den de på hen kom til at som rk, ma Go’morgen Dan son med en per rk mø en le eks forv den forbindelse abe. Jeg ønsker mig i ligvis ville afmu som -tv, live re me ers inkompesløre mange journalist tence.

Nanna Inie, fotograf, Aar

hus

tlihut" r Flemming Tof ts: "Hu fodboldkommentato n har ma - Jeg glemmer aldrig som er, ssik kla kerne i 1992. Det er en fra EM-finalen mod tys ;) ange-gange sidenhen! r-m hvo ked-ik -ve hør t -jeg korrek turlæser, Aarhus n, dixe Ben dra Alexan

legentet stammer fra den what they seem”. Cita - ”The owls are not og lidt uhyggeligt de gen fæn rt, sæ er Peaks, og det på tv, dariske tv-serie Twin alt andet, jeg har set ks er anderledes end gge, uhy e på samme tid. Twin Pea båd erier, for med af mine yndlings tv-s men det er alligevel en den det hele. suspense og humor har schef, Aarhus Anne Ravn, redaktion

de er blevet skudt i Blinken - Da Ulrik Thomsen et, sår r ove ud ps t hælde sna lyg ter, vil Fritz Helmu Fritz svarer . om es syn ikke s hvilket Nikolaj Lie Kaa køligt: "Er du læge?". f, Aarhus Simon Højmark, fotogra

skylder ferie" - "Lene Espersen und nrigsminiskyldte daværende ude und 0 201 ren I forsomme en et afbud til det ers Esp e Len and ster og konser vativ form er det første politiske hukommelse atiske topmøde. I min t bodsgang af tere dik vet ble er kte gang en politiker så dire . . rne grad medie offentligheden og i høj skribent, Aarhus Signe Trier Simonsen,

skål på det!" l min pige" Peter: "ja, - "Morten: "han stja meget venskab, så er der underordnet I princippet er citatet verdensmænd blandt de to venner og æg thed og kærlighed l nævnes. ska de at til er grund nok Morten og Peter, at det [ 31 ] ør, Aarhus akt red web og er out Jonas Kirkegaard, Lay

[ boganmeldelser ]

Facebook - fra socialt netværk til metamedie Redigeret af: Jakob Linaa Jensen og Jesper Tække Samfundslitteratur 250 sider, 298 kr.

Facebook er det 19. århundredes kontaktannoncer [anmelder] Trine Bartholomæussen Stevn

J

a, det havde du måske ikke lige overvejet? Vi taler ofte om sociale medier som et relativt nyt fænomen, men i virkeligheden er behovet for socialitet og netværksdannelse hverken opstået med Internettet eller det sociale medie over dem alle – Facebook. Det er nok snarere en uadskillelig del af de menneskelige vilkår. Det skriver webhistoriker Niels Brügger i sit indledende bidrag til Facebook-antologien Facebook – fra socialt netværk til metamedie.

af Facebook umærkeligt har sneget sig ind på os i små bidder, der netop ikke får ændringerne til at føles overvældede for brugeren. Afsnittet, der følger, skitserer danskernes aktivitet på siden, hvorefter den ene af bogens redaktører bidrager med et oprids af en række sociale ambivalenser, som befolkningen konfronteres med i Facebook-regi. På den vis indledes første del af bogen, hvor Facebook-fænomenet identificeres og diskuteres i dybden og bredden.

Antologien er til dig, der gerne vil have et overblik over – og ikke mindst et indblik i – de centrale dimensioner af fænomenet Facebook. Bogen samler, som den første af sin slags i Danmark, både international og dansk forskning om Facebook.

Med den store udbredelse har mediet unægteligt sociale konsekvenser, som bogens midterste del beskæftiger sig med ved at se på intimitet, identitet og venskab.

Denne del bød for nærværende anmelder da også på flest overraskende pointer. Før bogen ville jeg nok have rynket fordømmende på næsen over dette citat til et billede af en 15-årig pige: ”Åeha skaat<333 du er bare så smuuk:’ D<33 Jeg elsker dig af hele mit hjerte, og du er virkelig noget helt specielt<333”. Men efter at have fået indblik i hvordan unge er medkonstruktører af hinandens identitet med disse kommentarer, der nærmest har karakterer af små anmeldelser, ser jeg den overdrevne

Du får først hele historien fra Mark Zuckerbergs bumsebefængte collegeværelse i 2004 til et foretagende med over en milliard brugere på verdensplan. Udviklingen er veldokumenteret andre steder, men Niels Brügger formår at synliggøre noget, man måske ikke lige ellers ville have tænkt over. Gennem sin historiske gennemgang viser han os, hvordan kommercialiseringen

[ 32 ]

kærlighedserklæring i et lidt mildere og mere forstående lys.

Den tredje og afsluttende del af bogen behandler Facebooks rolle i den politiske offentlighed, i journalistikken og for virksomheder. I denne del udfordrer den anden af bogens redaktører Jakob Linaa Jensen, idéen om Facebook som et medie, der er i stand til at skabe store og varige kollektive bevægelser eller samfundsforandrende processer. Han betegner Facebook som værende primært en personliggjort offentlighed. Mediet kan nok være med til at gøre bevidst om visse ting, men kan altså ikke sætte gang i de store samfundsforandringer. Hertil er mediet for flygtigt, argumenterer Linaa Jensen.

Antologien byder på spændende læsning og er et must-read for alle ”social media nerds”, og den udfylder uden tvivl en rungende tom plads i den danske litteratur om såkaldte sociale medier. Desværre bruges der uforholdsmæssigt lang tid på at definere de teoretiske rammer i hvert eneste kapitel, hvilket gør bogen en kende tung at læse, ligesom det optager meget plads for andet interessant indhold. 

[ boganmeldelser ]

Når ikke-virkelighed er virkelig strategi

Spillereglerne for effektiv kommunikation

[anmelder] Anne Kristine Hundahl Mikkelsen

[anmelder] Jonas Kirkegaard

Når den amerikanske præsident Barack Obama i sin berømte Birth certifikate-tale viser et klip fra Løvernes Konge og påstår, at det er en film fra hans egen fødsel, er det så fiktion, fakta eller løgn? Ingen af delene, siger de seks forfattere til bogen Fiktionalitet; Manden fiktionaliserer.

”Alle former for kommunikation mellem aktørerne på et marked om produkter, ydelser, servicer og oplevelser”. Det er kort og godt, hvad bogen ’Markedskommunikation i praksis’ handler om. Bogen giver en grundig indføring i markedskommunikationens forskellige discipliner, men uden at det bliver hverken overfladisk eller højpandet – det er som titlen lover det – meget praktisk.

Bogen indeholder ikke mindre end 33 kapitler, der berører alt fra de helt grundlæggende teorier og funktioner, over medieplanlægning og produktplacering til bureausamarbejde og jura. Kapitlerne er ligeledes inddelt i relevante afsnit med mange gode eksempler og forklarende figurer. Bogen fungerer med andre ord glimrende som opslagsværk for både studerende, og personer der arbejder professionelt med markedskommunikation. Hvis du finder emnet interessant, er denne bog et must have – trods prisen. 

Bogens ærinde er netop at introducere et analyseapparat, der hæver sig op over den ørkesløse diskussion om de generiske kategorier fiktion og nonfiktion. Til gengæld præsenteres begrebet fiktionalitet, forstået som en retorisk strategi, som afsender anvender med et bestemt mål for øje. Til forskel fra løgnen er det her tydeligt for modtageren, at der ikke er tale om en virkelighedsreference. I stedet for at kategorisere talen som enten fiktion eller fakta, er det analytisk interessant at undersøge, hvorfor og hvordan Obama fiktionaliserer, og hvad det får af betydning for både tekst og kontekst.

Fiktionalisering bliver stadigt mere interessant i takt med et stadigt mere medialiseret samfund, beskriver forfatterne, fordi fiktionaliseringen intervenerer med virkeligheden: Efter Donald Trump havde haft vind i sejlene ved at anfægte Obamas amerikanske fødselsattest, måtte han netop, ifølge flere medier, se sig slået efter den omtalte tale.

Begrebet præsenteres i bogen som en basal human evne til imagination, der både kan anvendes som en retorisk strategi og være analytisk optimerende. Bogen indleder med at motivere begrebets berettigelse og aktualitet, og tager os derefter på en rejse, der med underholdende og interessante analyseeksempler giver både en forståelse for begrebet og en ny dimension til de berørte cases. Analysegrebet demonstreres på en række genrer startende med fiktionstvetydige værker som Klovn over politisk spin til facebook-opdateringer og viral markedsføring som Visit Denmarks Mor Karen. Hvert kapitel afsluttes med en opsummering, der sammen med de analytiske eksempler diskuterer og udvikler bogens teser, hvilket gør pointerne klare og både bidrager til og udfordrer læserens akademiske vidensrygsæk.

Om man er social medie-nørd, politisk kommunikatør, bog-orm eller film-freak vil man i bogen kunne finde en særdeles praktisk værktøjskasse til analyse af medietekster og fremadrettet kommunikationsstrategisk arbejde af enhver art. Og så er det ikke engang løgn – det er fiktionalitet. 

markedskommunikation i praksis Redigeret af: Kristian Eiberg, Sine Nørholm Just, Erich Kaare Karsholt og Simon Torp Samfundslitteratur 487 sider, 599 kr.

Guide til gruppearbejde [anmelder] Jonas kirkegaard Vi kender det alle sammen. Gruppearbejde, projektarbejde, samarbejde - kært barn har mange navne. Faktum er at de fleste ofte stifter bekendtskab med den velkendte arbejdsform, men de færreste forstår projektarbejdets grundlæggende kompleksitet og sociale dynamik.

I bogen ’Projektarbejdets kompleksitet - viden, værktøjer og læring’ får du en guide til at forstå projektarbejdes mange faser, håndterer de konflikter der næsten uundgåeligt vil opstå, og strukturere arbejdet indenfor de skrøbelige og ustrukturerede vilkår der ofte præger projektarbejdet. Eneste ulempe er, at alle i gruppen helst skal være med på de spilleregler og arbejdsformer, der foreslås i bogen – og det er sjældent tilfældet. 

Fiktionalitet

projektarbejdets kompleksitet

Af: Louise Birk Jacobsen, Stefan Kjerkegaard, Rikke Andersen Kraglund, Henrik Skov Nielsen, Camilla Møhring Reestorff, Carsten Stage.

Redigeret af: Anita Mac og Peter Hagedorn-Rasmussen Samfundslitteratur 275 sider, 299 kr.

Samfundslitteratur 185 sider, 198 kr.

[ 33 ]

[ on/off ]

TEKST: Mona Møller, engelsk, au

L IS T EN Som noget nyt i SAMSON er her vores første ON/OFF-liste over tidens trends og tendenser. Hvad end det er de personlighederne, som trykker på alle de rigtige knapper, eller de programmer, man af uforklarlige grunde aldrig kan zappe væk fra, så kommer de under kærlig behandling her.

p r ogr a m m ON - 'Gift ved første blik' Programmet, der er på alles læber! Her på redaktionen spår vi en revival af arrangerede ægteskaber i vores lille, kolde, kærlighedshungrende land højt mod nord, hvor 1 million danskere nu lever alene. Af sti afsted på rådhuset til en blind-date med vielsesringene parat!

er

off - 'mentor' Thomas Blachman, tilsyneladende Danmarks nøglebærer på vejen til succes, om du ønsker det i Viborg eller Las Vegas, er overalt! Har vi lyst til at høre på mandens højtravende, uforståelige fablerier i bedste sendetid? Svaret er nej tak!

Kære DR, vi lever i et af klodens mindste lande; havde vi haft en Paul Potts eller en Susan Boyle, så havde vi nok fundet dem i de første 34 sæsoner af X-factor.

P e r son e r ON - 'monte carlo' Hvad er der at sige her? De gode drenge bliver ved og ved, og det må de hjertens gerne. De elsker jøderne. De elsker Putin. Al den kærlighed er godt og sundt! We love it!

off - ' Miley Cyrus' Det kære pigebarn har med sine afklædte twerking-moves fået selv Lady Gaga til at fremstå som klassens kedelige bænkevarmer, men helt ærligt: Hvad sker der lige for Miss Cyrus’ tunge, når hun optræder? Den skal ind i munden. Ind med den! Det ser ikke sexet ud, blot grotesk og mareridtsfremkaldende for hendes Hanna Montana-fans!

V ir a l e t r e n ds ON - 'Chili-Claus' Manden, der alene har fået Coops salg af chili til at optræde på landets BNP. Det er sgu en bedrift i sig selv i krisetider. Chili-Claus; altopofrende, altædende og med sved på overlæben kunne han erobre hele verden, hvis han ville. En moderne lidende Jesus-figur har set dagens lys!

u d ta l e ON - 'Russel Brand' “Even as a junkie I stayed true [to vegetarianism] - 'I shall have heroin, but I shan't have a hamburger.' What a sexy little paradox.” [ 34 ]

off - ' Vandtætte 057-phone' Om det var en misforstået, forsinket aprilsnar vides ikke, men det blev oplyst, at 057-phonen var vandtæt. Det skulle selvfølgelig testes, hvilket resulterede i adskillige komplet ødelagte, druknede telefoner, da modellen aldrig har kunnet holde til vand. Don’t do this at home, kids!

lser off - ' Brooke Shields' “Smoking kills. If you’re killed, you have lost a very important part of your life.”

Nyt fra SAMS SAMSON udkommer i tæt samarbejde med studenterforeningen SAMS – sammenslutningen af medie- og kommunikationsstuderende. Derfor vil vi gerne informere jer lidt om, hvad der sker i SAMS lige for tiden.

Til dem af jer, der ikke ved helt præcist, hvad SAMS er: SAMS er en tværfaglig studenterforening for alle medie- og kommunikationsstuderende på videregående uddannelser i Danmark. SAMS afholder forskellige arrangementer, der kobler den teoretiske studieverden med den praktiske virkelighed. Det kan være virksomhedsbesøg, oplæg ved praktikere fra branchen eller workshops. Vi bygger ikke kun bro mellem studerende fra forskellige studier og byer, men også mellem studerende og erhvervslivet.

BLIV MEDLEM AF SAMS

SAMS har vokseværk Hvad enten du studerer i Aarhus, København eller Aalborg, så er der mange forskellige arrangementer under opsejling både i nuværende og det kommende semester.

- og få mere ud af din studietid

SAMS seminar 2014 i København Lørdag 26. oktober lød startskuddet til SAMS’ vildeste brainstorm. Her har idérige studerende fra Københavns medie- og kommunikationsuddannelser fundet temaet for forårets weekendseminar

SAMS - Vi styrker diT NETVÆRK

SAMS har indtaget Aalborg Så skete det endelig. SAMS kan stikke nålen i endnu en by på Danmarkskortet, nemlig 9000 Aalborg. SAMS glæder sig til at byde en masse aalborgensere velkommen i SAMS og styrke deres netværk til medie- og kommunikationsbranchen i Nordjylland. Har du lyst til at prøve kræfter med eventplanlægning, så bliv en del af projektgruppen i Aalborg her.

Ny SAMSON redaktion i København 2014 I starten af det nye år bliver det muligt at medvirke i SAMSONs nye redaktion i København. Pt. foregår meget af SAMSONs redaktionelle arbejde i Aarhus, men da ansvarshavende chefredaktør, Nete Johannsen, flytter til København, starter der en ny redaktion op der, som skal fungere sammen med den nuværende i Aarhus. Hvis du bor i København og interesseret i at være en del af den nye redaktion – så vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv en mail til samson@samsnet.dk. Det kræver ingen journalistisk erfaring – kun engagement.

Følg med på SAMS’ facebook side eller på www.samsnet.dk for at se, hvilke arrangementer du kan deltage i fremover.

SAMS er dit første skridt på vejen til at etablere et godt netværk. Vi bygger ikke kun bro mellem dig og studerende fra andre studier og byer, men også mellem dig og erhvervslivet.

Vi besøger virksomheder, inviterer til oplæg og afholder workshops, der gør dig skarp på dine kvalifikationer.

Og så sætter vi branchefolk, forskere og studerende sammen på kryds og tværs.

Hold dig opdateret om vores arrangementer på facebook/samsnet.dk og på www.samsnet.dk, hvor du også kan blive medlem af SAMS. Vi glæder os til at hilse på dig!

Vi glæder os til at se dig!

www.samsnet.dk [ 35 ]

K - kort og godt Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig mĂĽlrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation.

Vi har over 24.000 ugentlige lĂŚsere af vores nyhedsbrev, og vi formidler de bedste stillinger og annoncerer inden for fagomrĂĽderne kommunikation og marketing.

www.kommunikationsforum.dk