SAMSON #1, 24. årgang

Tema

DEN FORBUNDNE FORBRUGER Forbundet gennem tiden

FRA BREVDUE TIL IPHONE Keld Reinicke anbefaler

TRE TV-SERIER DU SKAL SE I 2015 Dating apps og datingprofiler

DEN MEDIEREDE KÆRLIGHED MEDIEMAGASINET SAMSON SAMMENSLUTNINGEN AF MEDIESTUDERENDE (SAMS)

012015

[1]

[2]

( MEDIEMAGASINET SAMSON ) #1 | MARTS 2015 | 24. ÅRGANG

TEMA DEN FORBUNDNE FORBRUGER

06-32

I dette nummer

04 06 09 10 13 14

MEDIEMAGASINET SAMSON 012015

FORSIDEFOTO: VISUALIZE YOU I/S

06

ASTRID HAUG: FRA MEDIEVIDENSKABSTUDERENDE TIL DIGITAL RÅDGIVER OG FORFATTER Læs om turen fra Medievidenskab over præsidentvalgkamp i USA til tilværelsen som rådgiver indenfor sociale medier.

14

DEN (A)SOCIALE UNGDOM MED DEN (A)SOCIALE SMARTPHONE Den er altid fremme - om vi er alene eller sammen med andre. Men hvad betyder smartphones egentlig for vores måde at være sammen på?

Fra medievidenskabstuderende til digital rådgiver og forfatter Do's and Don'ts på Facebook LinkedIn: Forbindelser til professionelle muligheder On/Off listen Den asociale ungdom med den asociale smartphone

16

Spørg redaktionen

17

Fotoserie: Afskærmning

24

indhold

Leder

26 29 30 33 34

De sociale medier dominerer blandt unge i hverdagen Forbundet gennem tiden fra brevduer til iPhone Keld Reineke anbefaler: Tre tv-serier du skal se i 2015 Den medierede kærlighed Mig og mine medier - Thomas Skov Gaardsvig Postkort fra SAMS

33

MIG OG MINE MEDIER: THOMAS SKOV GAARDSVIG Han er 28 år, finder sig selv i grænselandet mellem P3 og P4 og læser lige nu en tysk bog om tarmsystemet. Læs hvorfor i 'Mig og mine medier'.

SAMSON – VI INSPIRERER DIG SAMSON er dit landsdækkende mediemagasin, der bringer skarpe fagartikler om alt, der har med medier og kommunikation at gøre. Vi giver dig noget at tygge på og inspirerer dig til dit næste projekt. SAMSON præsenterer både knaldskarpe medieanalyser og lettilgængelig underholdende kommunikation.

SAMSON har eksisteret i mere end 20 år, og du kan læse de mange artikler på www.samsnet.dk

[3]

[ LEDER ]

FOTO: DITTE SEITZBERG, MEDIEVIDENSKAB, AU

Forbundet I denne udgave af SAMSON sætter vi fokus på den forbundne forbruger. Sagen er, at stadig flere områder i vores liv finder sted med et medies mellemkomst: når vi gør karriere, skal finde den eneste ene, være sammen med vennerne eller planlægge vores næste møde med studiegruppen. De senere år er vi i stigende grad blevet forbundet via medierne - de sociale medier har accelereret tendensen i en grad, vi ikke har set siden udbredelsen af internettet, og med smartphonen i lommen er vi forbundet som aldrig før.

Vi mener dog at kunne spotte en begyndende eftertænksomhed i forhold til brugen af de sociale medier. Nyhedens interesse synes ikke længere at gøre sig gældende i helt samme grad som for bare fem år siden. Flere i vores omgangskreds – inklusiv os selv – er begyndt at tænke over, hvad vi egentlig får ud af at bruge de sociale medier frem for at kaste os hovedkulds ud i opdateringer, likes, kommentarer og så videre. Senest kunne Politiken fortælle, hvordan en gruppe unge er begyndt at holde sociale medier-fri en dag om ugen.

Pointen er ikke, at vi skal droppe forbundetheden fuldstændig. Pointen er blot, at det måske er sundt at reflektere over, hvad vi egentlig får ud af de sociale medier. Bevidst vælge til og fra ud fra vores individuelle ønsker og behov og ikke kun bruge dem, fordi andre gør det. Hvem følger du egentlig på Instagram og hvorfor? Gør det dig glad eller ked af det? Får du stress, eller bliver du glad hver gang mobilen bipper?

Husk, at du selv bestemmer, hvor meget du bruger de sociale medier, og hvad du bruger dem til!

Med disse ord ønsker vi dig god læsning i denne udgave af SAMSON, der samtidig er vores første udgivelse i rollen som redaktører. Vi vil gerne takke de mange mennesker på SAMSON-redaktionen – uden deres indsats, var der intet SAMSON.

24. årgang Nr. 1, marts 2015 Oplag 600 + webudgivelse SAMSON c/o: Ansvarshavende chefredaktør, Maria Mørch Brinkmann Skytte Nørrebro Vænge 4, 3. th.

2200 København N www.samsnet.dk samson@samsnet.dk Chefredaktører Maria Mørch Brinkmann Skytte Line Kjær Røge Skribenter Simone Skaarup Rosengreen Katrine Lassen Maja Agerskov Hermansen Vicki Rasmussen Nana Grandt Marie Stoltze Line Kjær Røge Maria Mørch Brinkmann Skytte Rasmus Rørdam Lund Fotograf Ditte Seitzberg Forsidemodel Karoline Bering Bindesbøll Jakobsen Korrektur Alexandra Bendixen Vicki Kragh Pedersen Layout Rasmus Rørdam Lund Cecilie Sara Cholewa Julie Lykke Ottesen Illustrator Cecilie Sara Cholewa Webredaktør Cecilie Sara Cholewa Næste nummer Det næste nummer af SAMSON udkommer i efteråret 2015. Send en mail til samson@samsnet.dk, hvis din artikel skal med.

SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af mediestuderende (SAMS). Magasinet udkommer to gange årligt, på tryk og digitalt på www.samsnet.dk.

Line Kjær Røge og Maria Mørch Brinkmann Skytte Chefredaktører SAMSON

[4]

Studerer du

kommunikation, sprog,

marketing, hr, it, salg, medier eller formidling?

Så er vi den mest specialiserede fagforening for dig!

Wordpress-webinar Tirsdag

24. marts 16:00-17:30

SEO-webinarer Torsdag

Kurser til alle medlemmer Bliv medlem, og kom GRATIS med på kurser i InDesign, Photoshop, SEO og WordPress.

De første 6 måneders medlemskab er GRATIS. Vi har masser af gratis kurser til dig, der studerer. Tjek vores kalender på kommunikationogsprog.dk

9. april

16:00-17:30

InDesign Torsdag Onsdag Onsdag

26. marts 13:00-17:00 Aarhus 8. april 13:00-17:00 Kbh 15. April 13:00-17:00 Kbh

Photoshop Onsdag Torsdag Torsdag

8. april 16. April 23. April

14:00-18:00 Aarhus 13:00-17:00 Kbh 13:00-17:00 Kbh

Vi åbner for tilmelding til kurserne onsdag 18. marts kl. 11.00. Du skal være medlem af KS for at deltage. De første 6 måneders studentermedlemskab er gratis.

[5]

[ TEMA ]

TEKST: LINE KJÆR RØGE, MEDIEVIDENSKAB, AU

Mød Astrid Haug:

Fra medievidenskabsstu til digital rådgiver og for 36-årige Astrid Haug kommer fra Aarhus, hvor hun har læst både en bachelor og en kandidat i Medie 2005. I dag er Astrid Haug bosat i København, hvor hun arbejder selvstændigt med at rådgive virksom digital strategi – en ekspertise, der blandt andet har resultereret i udgivelsen af hendes seneste bog dette års SAMS- seminar, og SAMSON har derfor taget en snak med hende om uddannelse og karriere.

I

sin studietid fandt Astrid Haug hurtigt frem til en særlig interesse for politisk kommunikation. Og det er et interessefelt, som både hendes studierelaterede praktikophold og efter-

For mange studerende kan studietiden til tider føles lidt kedsommelig, og muligheden for at prøve kræfter med noget andet og praktisk kan virke fristende.

følgende arbejdsliv har været centreret omkring.

Sådan havde Astrid Haug det, da hun i 2004 tog hul på sit fjerde studieår. Hun rejste derfor til USA for at tage i praktik og i den forbindelse prøve kræfter med en kam-

Som led i sin uddannelse valgte Astrid Haug i 2004 at rejse til USA for at tage i praktik og prøve kræfter med den daværende præsidentvalgkamp. Arbejdet i den politiske grøft fortsatte, da hun kom hjem og skiftede Aarhus ud med København, hvor hun i dag bor med sin mand og deres tre børn.

Her fik Astrid Haug arbejde for De Radikale – først som studenterhjælper og senere som pressemedarbejder. Efter en tid på Christiansborg blev hun ansat på Københavns rådhus som pressechef i Teknik- og Miljøforvaltningen for daværende borgmester, Klaus Bondam. Herefter var hun to år hos Berlingske som mediets første Community Manager og et år i Kulturministeriet som særlig rådgiver.

Efterfølgende er Astrid Haugs karriere gået i en mere selvstændig retning, og i dag bruger hun sin viden og erfaring til at rådgive virksomheder og organisationer om brug af de sociale medier. Hun er i den forbindelse blevet forfatter til to bøger. Først Lyt til elefanterne, som hun har skrevet sammen med rådgiver i digital kommunikation, Anna Ebbesen. Og senest Sig du kan li’ mig, der vil blive udloddet i to eksemplarer til årets SAMS-seminar.

FRA MEDIEVIDENSKAB I AARHUS TIL PRÆSIDENTVALGKAMP I USA [6]

pagne for daværende præsidentkandidat John F. Kerry i hans valgkamp mod George W. Bush: »Jeg gik og kedede mig lidt, og så besluttede jeg mig for at tage til USA hen over sommeren for at være med i valgkampen.

Det var i forlængelse af Irakkrigen, og der var rimelig stor mobilisering mod netop den krig, som valgkampen derfor handlede en del om. Så jeg endte med at være seks måneder i New York på en kampagne for John Kerry.« I forbindelse med valgkampagnen lagde Astrid Haug især mærke til, at nye digitale tendenser begyndte at se dagens lys.

Særligt fremhæver hun blogging og udgivelse af online-videoer som dengang nye og magtfulde tendenser. Som eksempel fortæller hun, hvordan modstandsgrupperinger lancerede online videoer mod John Kerry, som viste sig at have en ret stor effekt.

Den erfaring, som valgkampen gav Astrid Haug om udbredelsen af nye digitale udviklinger, førte til en særlig interesse i at holde øje med sådanne tendenser, og hvordan de kan bruges: »I forbindelse med valgkampagnen op-

levede jeg, at det var på det digitale, det rykkede. Det var dér, hvor nye metoder kom i spil, hvorimod der i den fysiske del af kampagnen var en tendens til, at man ”gjorde, som man plejede”. Og det er netop det, jeg stadig finder interessant; at holde øje med, hvor tingene er anderledes og udvikler sig.« Astrid Haug understeger derfor vigtigheden i, at virksomheder og organisationer holder øje med og opfange nye tendenser.

For på den måde kan de kommunikere budskaber ud og være aktive lige netop dér, hvor brugerne befinder sig: »Det er i høj grad sådan noget, jeg laver i dag; at se på, hvordan danskerne bruger de sociale medier og så prøve at tilpasse virksomhedens eller organisationens kommunikation til det mediebrug. Det er karakteristisk for, hvad meget af mit arbejde med sociale medier går ud på,« fortæller hun og fortsætter: »Nu har jeg flere af de store mediekoncerner som kunder, og de er selvfølgelig meget optagede af, hvordan de kan bruge sociale medier til at få nyhedshistorier ud lige præcis dér, hvor danskerne er.«

”

Snapchat har nærmest spredt sig før, nogen har opdaget det.

Samme tendens viser sig ifølge Astrid Haug i forbindelse med politiske valgkampe, hvor politikerne er meget opmærksomme på at ramme danskerne. Hun glæder sig derfor til

uderende fatter videnskab, indtil hun dimitterende i heder om brug af sociale medier og Sig du kan li’ mig. Astrid Haug gæster

at følge brugen af de sociale medier i den kommende 2015-valgkamp: »Alle kandidater vil være på de sociale medier, og dem, der ikke er, vil kunne få en historie á la: ”Derfor er jeg ikke på Facebook”. Med andre ord er de sociale medier blevet så store og naturlige, at det kun er et decideret fravalg af dem, der kan fungere som en nyhed.« LÆRER VIRKSOMHEDER AT BRUGE DE SOCIALE MEDIER Da Astrid Haug kom hjem fra USA og blev ansat hos de Radikale, blev hun opmærksom på, at den etablerede del af det politiske liv ikke rigtig havde fået øjnene op for den digitale udvikling, som internettet på daværende tidspunkt var begyndt at medføre.

Da Astrid Haug gik hjemme på sin anden barsel, valgte hun derfor at skrive bogen Lyt til elefanterne sammen med sin tidligere kollega fra de Radikale, Anna Ebbesen: »Det var tydeligt for os, at der digitalt skete en del forandringer i den politiske kommunikation. Fra 2005, hvor vi begge arbejdede hos De Radikale og til 2009, hvor bogen udkom, sad vi med en klar fornemmelse af, at der skete en hel masse ting på internettet, som man politisk ikke rigtigt havde fået øjnene op for,« fortæller Astrid Haug.

Sammen med Anna Ebbesen fandt hun det derfor relevant at skrive en bog om de udfordringer, der kan være forbundet med at bruge de sociale medier. Men frem for udelukkende at handle om politisk

[7]

kommunikation, endte bogen i stedet med at kaste et mere generelt blik på virksomheder og organisationers brug af sociale medier.

Og selvom bogen har nogle år på bagen, mener Astrid Haug, at mange problematikker fra dengang også gør sig gældende i dag.

Generelt oplever hun, at virksomheder og organisationer typisk har godt styr på traditionelle former for kommunikation – som for eksempel at skrive pressemeddelelser og læserbreve. Omvendt forholder det sig derimod med brugen af de sociale medier, der også er omdrejningspunktet i Astrid Haugs nye bog, Sig du kan li’ mig. I den forbindelse fremhæver hun, hvordan virksomheder typisk opretter profiler på de sociale medier ”i blinde” og uden nogen strategi for, hvordan de konkret skal bruge dem: »Hvis man vil være på de sociale medier, er udgangspunktet at lytte til brugerne.

Der, hvor det typisk går galt i byen, er, når virksomheder og organisationer vælger nogle sociale medier, og tror, at ”jamen så har vi en strategi for de sociale medier, for nu er vi til stede på dem”. Så går der et par måneder, hvor de får 2-300 likes, og så sker der ikke rigtig mere.« Astrid Haug ser en stor vigtighed forbundet med, at virksomheder og organisationer fokuserer på, hvilken form for indhold, der skal drive indsatsen på de sociale medier.

Hun mener derfor, at en indholdsstrategi er den mest succesfulde vej til at kickstarte en god brug af de sociale medier: »Uanset om du vil være på Facebook, Twitter, Instagram eller Snapchat, så er det indholdet, der skal drive resultaterne. Dag for dag, uge for uge og måned for måned.

Derudover et det vigtigt at have et klart formål. Hvorfor vil man være på de sociale medier? På den måde kan indholdet komme til at afspejle det givne mål.« MEDIEVIDENSKAB – EN UDDANNELSE MED MANGE GODE REDSKABER Selvom Astrid Haugs arbejde i høj grad baserer sig på de erfaringer, hun har draget gennem sit praktikophold i USA og sine efterfølgende jobs, ser hun flere fordele i sin medievidenskabelige baggrund.

Først og fremmest fremhæver hun muligheden for, at man som studerende selv kan præge uddannelsens forløb: »Jeg har været super glad for at have Medievidenskab som baggrund. Jeg benyttede

[8]

ASTRID HAUGS EGET BRUG AF SOCIALE MEDIER Twitter: »Helt klart min ’No 1’.« - Du kan følge Astrid Haug på @astridhaug, hvor hun for eksempel giver indblik i undersøgelser om danskernes mediebrug.

Facebook: »Jeg bruger både Facebook til venner og professionelt. Men jeg deler ikke feriebilleder og lignende. Den slags foregår lidt gammeldags via e-mail.« Instagram: »Min hverdag er ikke speciel visuel, og jeg er ikke en haj til at tage billeder, så det er faktisk noget, som jeg øver mig lidt på.« LinkedIn: »Jeg bruger LinkedIn – både privat og professionelt.« Snapchat: »Størstedelen af brugerne på Snapchat er under 30 år, og da jeg er 36, er mediet derfor heller ikke mit førstevalg, selvom jeg har det.« Egen blog: »Jeg har en blog på min hjemmeside, www.astridhaug.dk.« På Astrid Haugs blog kan du blandt andet læse interessante indlæg som 10 facts om danskerne på sociale medier og Er du usynlig på sociale medier?

Nyhedsbrev: »På min hjemmeside kan man også tilmelde sig et nyhedsbrev om sociale medier.«

mig at de forskellige muligheder for at tage fag i udlandet og på andre studier, så jeg fik skræddersyet et studie, som jeg fandt interessant.« På et mere indholdsmæssigt plan ser Astrid Haug en klar force forbundet med, at Medievidenskab har en særlig grad af reference til virkeligheden, fordi uddannelsen gå i øjenhøjde med, hvor brugerne er: »Fordelen ved Medievidenskab er, at det er forholdsvis virkelighedsnært. For eksempel skrev jeg bachelor-opgave om Popstars, der på det tidspunkt var et af de første reality-programmer. Havde det været i dag, var det måske X-factor. Medievidenskab er så tæt på, hvor brugerne er.« Astrid Haug påpeger endvidere den solide ballast i de analytiske redskaber, som Medievidenskab putter i rygsækken på de studerende: »Noget af det, jeg i hvert fald har taget med mig, er hele den tekstanalytiske måde, hvorpå man kan dykke ned i nogle tekster og rent faktisk forstå, hvad der bliver sagt og kommunikeret,« fortæller hun og fortsætter: »Den metodiske tilgang til at forstå brugerne i et modtagerperspektiv, kan man komme langt med. Det er noget, som jeg bruger rigtig meget i forhold til mit arbejde med sociale medier – at se på, hvor brugerne er, og hvad de er optagede af. Man skal tilpasse sin kommunikation til, hvordan brugerne oplever verden.« Og netop oplevelsen af verden er noget af det, som Astrid Haug ser en klar studiemæssig styrke forbundet med:

»Via studiet får man nogle mekanismer til at forstå verden, ens medmennesker og sociale relationer. Og ikke mindst til at forstå udviklingen, så man har en positiv tilgang til, at tingene forandrer sig. For eksempel har Snapchat spredt sig nærmest før, nogen har opdaget det. Opmærksomhed på sådanne udviklinger er gavnlig i forhold til at vurdere, hvordan en virksomhed kan bruge aktuelle trends i sin kommunikation.« Relateret hertil fremhæver Astrid Haug en særlig styrke i de kvalitative metodeværktøjer, som studerende på Medievidenskab lærer at mestre: »Der ligger en klar styrke i den kvalitative metodedel, da man ikke kan lave fokusgruppeundersøgelser via en computer.

Derfor er der en væsentlig styrke forbundet med at kunne sætte sig ind i en målgruppe og så netop arbejde strategisk med kommunikation.« Slutteligt fremhæver Astrid Haug dog en udfordring for nuværende studerende i, at kommunikation bliver mere og mere kommercialiseret. For eksempel pointerer hun, at Facebook ikke længere er et gratismedie for virksomheder i forbindelse med reklamebrug. For færdiguddannede medievidenskabere er det derfor nødvendigt også at kunne mestre den mere kommercielle del af kommunikation: »Det er nødvendigt at forstå, hvordan man laver en annoncekampagne på de sociale medier. For de studerende kan der derfor ligge en udfordring i, at der ikke kun er krav om at kunne mestre den indholdsmæssige del, men også den markedsføringsbaserede del.« 

TEKST: KATRINE LASSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

[ TEMA ]

Do’s and Dont's på

Facebook

De sociale medier er for mange uundværlige. De understøtter menneskets naturlige adfærd og behov for at være social og er samtidig yderst lettilgængelige. Ifølge DRs Medieudviklingsrapport fra 2014 er der hver måned 3,5 millioner danskere på Facebook. Netværket er i vækst og fortsat danskernes primære sociale medie. 59% af danskerne bruger netværket dagligt modsat 55% i 2013.

Selvom danskerne efterhånden har haft nogle år til at lære Facebooks uskrevne regler at kende, krummer vi stadig dagligt tæer over billeder, kommentarer og opslag, vi læser. Faldgruberne på Facebook er mange, og, indrømmet, vi falder også nogle gange selv i. Derfor har SAMSON udarbejdet en liste med do’s and dont’s på Facebook. Du kan garanteret nikke genkendende til flere af punkterne nedenfor.

Uanset hvilket eller hvilke sociale medier du anvender i din daglige færden på internettet, så husk at være kritisk. Det styrker respekten omkring din it-personlighed, og forhåbentlig kan du se dig selv i spejlet med god samvittighed.

Vi har forstået det! I EEEEELSKER hinanden. Vi får kvalme af at blive spammet med likes, opdateringer og kommentarer om, hvor højt du elsker kæresten og omvendt. Hold det for jer selv!

Lad være med at skifte profilbillede hver eller hver anden dag. Vi er med på, at du er glad for dig selv eller bare gerne vil vise dig fra ”din bedste side”.

De rigtige venner ved godt, hvordan du ser ud i virkeligheden. Både fra de gode og dårlige sider.

Spar på speltboller og spædbørn. Vi kan ikke spise billeder af dine brød. Og de er søde de små, men når du spammer løs med 37 billeder af den samme tur på legepladsen, så kaster vi op.

Du er vred, derfor skriver du en statusopdatering på Facebook med en skjult agenda. Hvis ikke du selv har gjort det, har du helt sikkert læst en andens. Indse det! Du ønsker, at folk spørger ind til din frustration eller dit had. Skriv nu bare hele smøren fra starten.

Så undgår vi alle de dumme spørgsmål i kommentarfeltet nedenunder.

Vi slutter af med en af de værre. Du skal aldrig, aldrig, aldrig like dine egne billeder. Specielt ikke dit eget profilbillede. Der er narcissisme nok på Facebook – ingen grund til at dyrke det yderligere.

Uanset om det er en joke eller ej.

Nyhedsstrømmen er efterhånden blevet en stor plamage af videoer. Men hop bare med på trenden, for video virker. Find en sjov, skør eller underlig video og smid den op på din væg. Det giver helt sikkert mange likes.

Vi elsker sladder, og Facebook har altid plads til mere. Er du gradvid - igen, så del det endelig. Vi lapper det i os.

Chat løs med dine venner i privatchatten. Selvom du befinder dig på et socialt medie, så husk på, at nogle ting har bedst af at forblive fortroligt. Det er som regel det bedste for alle parter.

Udnyt alle Facebooks facetter. Du kan både oprette begivenheder, grupper, spille, huske fødselsdage og meget mere på det sociale medie. Facebook er ikke blot et website, hvor vi, unge som gamle, udstiller os selv. Det er anvendeligt til flere forskellige formål.

Lær alle funktionerne at kende. Så er du godt kørende – så længe du kan leve med den stigende afhængighed.

[9]

[ TEMA ]

TEKST: VICKI SØBY RASMUSSEN, RETORIK, AU

LinkedIn:

Forbindelser til professionelle muligheder LinkedIn er et af de største sociale medier på internettet. Mange danskere har en profil, men størstedelen får ikke det optimale ud af den. SAMSON har mødt LinkedIn-ekspert Morten Vium for at blive klogere på LinkedIn, og hvad vi kan gøre bedre.

I

følge Morten Vium, som både holder foredrag og rådgiver virksomheder om LinkedIn, kan LinkedIn karakteriseres som et professionelt netværk. Selvom LinkedIn er målrettet netværk i en arbejdsmæssig sammenhæng, er der flere måder at bruge det på. Der er især to ting, som brugerne ifølge Morten Vium kan få gavn af:

at udnytte mediet til at skabe kontakter til mennesker, de ikke kender på forhånd. Ifølge Morten Vium er der mange danskere, som har en profil, men ikke arbejder godt nok med netværket:

»Den første er, at LinkedIn giver os en ny mulighed for at være forbundne. Gennem LinkedIn er det nemmere at holde overblik over, hvem der er kommet i job, og hvordan det går med vores tidligere kolleger. Den anden er i forhold til rekruttering. Virksomhederne har fået øjnene op for, hvordan LinkedIn kan være et godt redskab til at komme i kontakt med nye potentielle medarbejdere. De har mulighed for at lave søgninger baseret på kompetencer eller uddannelse, og så kommer der en liste med potentielle kandidater frem. En arbejdsgiver har ikke haft mulighed for at lave søgninger i så store databaser før. Nu kan de jo søge blandt 300 millioner personer«

Morten Vium fortæller, at LinkedIn ellers er meget udbredt i Danmark. 1,7 millioner danskere er på LinkedIn, og der er et bredt udvalg af faggrupper. Både it-folk, lærere og sygeplejersker er på LinkedIn, men den private sektor er alligevel bedre repræsenteret end den offentlige sektor.

Styrken ved at skabe netværk på LinkedIn er, at det kan skabe kontakt mellem fremmede mennesker, så brugerne kan få nye relationer, som kan have en positiv effekt på deres arbejdssituation.

Det er bare ikke alle brugere på LinkedIn, som er gode nok til

[ 10 ]

»Vi er for dårlige til at markedsføre os selv. Vi får ikke arbejdet nok med vores profiler, og vi opdaterer dem ikke nok.«

FORDELE OG ULEMPER VED LINKEDIN LinkedIn kan anvendes på mange forskellige måder, så der findes mange fordele ved at oprette en profil. En af de store fordele er ifølge Morten Vium netværkets mulighed for kontakt: »Når vi kigger på vores strøm, så ser vi en potentiel kunde, en potentiel medarbejder eller en potentiel arbejdsplads. LinkedIn giver os værktøjer til at søge mere aktivt. Hvis der er en bestemt person, vi vil have fat i, kan vi bare søge. Det bliver også lettere at holde nye kontakter ved lige. Derudover kan LinkedIn vise fælles

LinkedIn Verdens største faglige netværk på internettet Antal brugere: 300 millioner fordelt på 200 lande Oprettet: 5. maj 2003 Hovedkontor: Silicon Valley, Californien, USA Ansatte: 6800 Kilde: www.linkedin.com

FOTO: OLE MUNKSGAARD

forbindelser, så vi lettere kan få adgang til forskellige mennesker, og vi lettere kan finde et fælles grundlag.« LinkedIns online netværk kan dog ikke fuldstændig erstatte det fysiske møde: »Fysiske relationer og møder vil altid være stærkere, men LinkedIn er et fantastisk redskab til at skabe de fysiske relationer ved, at man kan aftale at mødes på baggrund af den kontakt, der er opnået gennem LinkedIn«, fortæller Morten Vium Trods de mange muligheder forbundet med LinkedIn, er der nogle udfordringer ved at bruge det, som forbrugerne bør være opmærksomme på. Morten Vium forklarer: »Det kan umiddelbart være svært at finde værdien af LinkedIn. Værdien kommer kun til dem, som aktivt prøver at finde den. Derudover lukker brugen af LinkedIn op for forskellige dilemmaer, som for eksempel ”skal jeg connecte med min chef?”. Mange ting bliver mere synlige, når du bruger LinkedIn, og det skaber nye udfordringer. Det er dog udfordringer, som er en del af fremtidens verden«.

LINKEDIN I DAG OG I FREMTIDEN Der opstod først en dansksproget udgave af LinkedIn i 2012, men indtil da var der al-

ligevel knap 900.000 danskere, som havde oprettet en profil på netværket. Siden da har antallet af danske brugere været stigende, men alligevel er der ifølge Morten Vium mange brugere, der ikke udnytter mediet optimalt: »Vi er alt for dårlige. Ikke mange almindelige mennesker har en strategi for, hvad de gerne vil på LinkedIn. Der er ikke mange, som tænker over, hvad deres mål er, og hvordan deres netværk kan hjælpe dem med at opnå deres mål. Hvis vi blev bedre til det, kunne vi hurtigere nå vores mål, men vi venter på, at det sker af sig selv. Nogle mennesker brokker sig over, at andre er heldige, men de heldige er dem, som er opsøgende og aktive.

Vi er dårlige til at arbejde med vores netværk«, siger Morten Vium om danskernes udbytte af at være på LinkedIn.

Fremtiden for LinkedIn er svær at spå om, men Morten Vium mener, at LinkedIn stadig vil eksistere de kommende år. Der kan dog opstå nogle lignende netværk, som skaber en større bredde inden for området. Der er dog én ting, som er kommet for at blive: »Online-rekruttering er kun lige startet. I fremtiden kan det være, at rekrutteringen er baseret på en personlig profil i stedet for et CV. Vi lægger meget af vores adfærd ud på internettet, og det kan danne baggrund for en personlig profil, som siger mere om vores person end et CV gør.

Det kan blive fremtiden for vores måde at rekruttere og blive ansat på«, fortæller Morten Vium.

Morten Vium fordragsholder og virksomhedsrådgiver i professionel networking på Digitale Medier

FOTO: JONAS KEKKO

[ 11 ]

[ FORTSAT]

FOTO: DITTE SEITZBERG

Tre studerende på LinkedIn

MONA LOUISA F. MADSEN, KOMMUNIKATION PÅ 4. SEMESTER, DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE Jeg har en LinkedIn-profil, fordi jeg synes, det er vigtigt også at vise sig selv fra en mere professionel side. Her samler jeg mine kontakter og lægger vægt på, at de oplysninger, jeg deler, er nogle, som jeg gerne vil fremhæve overfor en potentiel arbejdsgiver.

Gennem LinkedIn har jeg fået muligheden for at samle et netværk af tidligere kollegaer og chefer, hvor jeg ikke føler, at der er så stor en personlig relation, at jeg ville tilføje dem på facebook f.eks. Desuden er jeg også blevet kontaktet af en virksomhed, som efterspurgte konsulentydelser fra mig.

Indtil videre har jeg ikke opnået så meget gennem LinkedIn. Jeg har endnu ikke selv opsøgt noget, da jeg prøver at udvide mit netværk i min studietid, så jeg er klar til at udnytte platformen, når jeg får brug for det.

[ 12 ]

ANJA RASMUSSEN, MEDIEVIDENSKAB PÅ 8. SEMESTER Jeg bruger min profil til flere ting. Jeg bruger blandt andet min profil til at gøre mig synlig over for potentielle arbejdsgivere. Man kan sige, at min profil lige nu udgør en form for basis-CV, og opridser de erfaringer og kompetencer, jeg har fået gennem studiet, forskellige jobs og frivilligt arbejde.

Derudover bruger jeg LinkedIn som en form for nyhedsplatform, hvor jeg opdateres om virksomheder, jeg finder relevante og/eller interessante i et erhvervsmæssigt øjemed.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har opnået det store ved at have en LinkedInprofil. Indtil videre har oprettelsen af profilen nok fået mig til at reflektere mere over, hvilke kompetencer jeg besidder, og hvad jeg har fået ud af mine forskellige jobs (lønnede som frivillige).

Jeg er nok også blevet mere opmærksom på mit eget netværk og på folk i netværkets erhvervsmæssige profil.

NIELS C, MUNCK, INFORMATION MANAGEMENT PÅ 4.

SEMESTER Jeg har en LinkedIn-profil lidt af samme grund som med en Facebook-profil. Det var noget nyt og spændende, som de fleste var hoppet med på. Men efterhånden fik jeg en forståelse af, hvor berigende en LinkedIn-profil kunne være for ens fremtidige karriere. Så det resulterede i, at jeg gjorde mere ud af min profil og var mere aktiv på siden.

Helt grundlæggende bruger jeg LindkedIn som et informativt medie, ment på den måde, at jeg kun læser ting derinde. Så det er ikke, fordi jeg selv skriver oplæg derinde, eller deltager aktivt i forskellige diskussioner. I bund og grund ser jeg det som et ”nyhedssite”.

Jeg er op til flere gange blevet kontaktet af virksomheder omkring jobmuligheder – nogle mere seriøse end andre. Dog har jeg aldrig takket ja til nogle af tilbuddene, da jeg på nuværende tidspunkt har et studiejob, jeg er glad for. Men hvis man ellers ikke står med et job, kan det helt klart være en alternativ vej til et. Så jeg kan kun anbefale, at man anskaffer sig en LinkedIn-profil, der både er skarp og up-to-date set i forhold til sit CV. 

TEKST: MARIA MØRCH BRINKMANN SKYTTE & LINE KJÆR RØGE, MEDIEVIDENSKAB, AU

[ ON/OFF ]

ON OFF -listen - Hvilke medietendenser begejstrer os, og hvilke krummer vi tæer over?

ON

OFF

- DR forsøger sig med at frigive hele sæsoner af tv-serier på dr.dk. Det må siges at være gode nyheder til alle os, der elsker at binge-watche tv-serier Netflix-style!

- LinkedIns jobfunktion. Når LinkedIn foreslår medievidenskabere job som ”Superarkitekt inden for renovering”, ”Lærling til automatikfagteknik” og ”PostDoc for Electron Microscopy (S/TEM) in Enviromental Catalysis”.

- Anders Hemmingsen. Den meget sjove mand, der krydrer hver dag med gode grin ved at dele alt fra fejlsendte sms-beskeder til tvetydige tilbudsskilte. Hvis du ikke allerede følger hr. Hemmingsen på Facebook og Instagram, så skynd dig lige at gøre det!

- Radioprogrammet Stream Team på Radio 24syv. Journalist Kasper Lundberg og filmproducer Frederik Dirks Gottlieb nørder tv-serier og film med stor entusiasme. Guf for alle tv-serie- og filmfans og stor anbefaling herfra!

- Virksomheder der opretter Facebook-profiler ”i blinde”.

Hvorfor skal alle virksomheder absolut være på Facebook ”bare for at være det”? Hvad er det helt præcist den lokale VVS-mand med 23 likes laver derinde?

- Morgenmadsbilleder på Instagram. At sidde kl. 8:30 med sin fisekedelige portion havregryn (der i øvrigt ikke lige svømmer rundt i en Royal Copenhagen-skål) og blive bombarderet med billeder af skyr, blåbær og friskpresset juice. Øv! #spisnogetgrimt.  [ 13 ]

[ TEMA ]

TEKST: NANA FRUERGAARD GRANDT, DIGITAL DESIGN OG KOMUNIKAITION, KU

Den (a)sociale ungdom med den (a)sociale smartphone Smartphonen er fremme i alle sociale situationer lige fra den romantiske middag, som skal på Instagram, til Facebook og Snapchat, der i enhver situation holder kontakt med vennerne.

Spørgsmålet er, hvad smartphonen betyder for måden, vi er sammen på. Det satte Maria Leena Meyer og jeg, Nana Fruergaard Grandt, os for at undersøge i et kvalitativt projekt på IT Universitetet i København.

D

e er unge, veltalende, diskussionslystne og fulde af subjektive holdninger til deres medie, smartphonen. Et fokusgruppeinterview med seks unge 3.G-elever fra Albertslund Gymnasium og HF skal i løbet af den næste time til halvanden give indsigt i, hvad smartphonen betyder for dem og deres hverdag.

To måneder senere har det indsamlede empiriske materiale fra fokusgruppen ledt frem til at identificere flere interessante mønstre i de unges brug af smartphonen.

Det viste sig blandt andet, at de unges måde at bruge smartphonen på i sociale situationer, kan ses som strategisk. De unge er klar over, at smartphonen som medie har en stærk signalværdi, som de iscenesætter ved at lade den udfylde forskellige funktioner i deres dagligdag.

DEN SMARTE MOBILTELEFON »The mobile phone made individuals directly addressable,« skriver forskere ved IT-Universitetet, Gitte Stald og Troels Fibæk Bertel, i deres artikel From SMS to SNS- The Use of the Internet on the Mobile Phone Among Young Danes fra 2003 om den primære forandring, som mobiltelefonen har bevirket til.

Den traditionelle mobiltelefon med egenskaber som telefonopkald, sms og spil-funktioner har dog måttet se sig slået

[ 14 ]

af den smarte telefon, smartphonen.

Smartphonen adskiller sig teknologisk fra den traditionelle mobiltelefon, men ifølge Gitte Stald og Troels Fibæk Bertel bliver den ikke opfattet som revolutionerende på samme måde som internettet eller mobiltelefonen. De påpeger, at smartphonen har haft en stor social betydning – om end mindre åbenlys. Man kan sige, at hvis mobiltelefonen gør individet direkte addresserbart for omverdenen, så gør smartphonen så at sige verden tilgængelig for individet.

Mobiltelefonen har muliggjort kontakt mellem to individer, uafhængigt af tid og sted. Oveni dette har smartphonen med sin indbyggede internetforbindelse gjort det muligt for mennesket at navigere anderledes i verden. Nyheder, informationer om venner, spisesteder eller bustider kan let indhentes inden for hjemmets fire vægge, men også i rullende i en bybus eller via WiFi i et fly.

Konsekvensen af denne mediebrug er ifølge studerende ved Digital Design og Kommunikation på IT-Universitetet, Maria Leena Meyer, at mediet bliver, hvad hun definerer som ”hyper-socialt”. Og denne hyper-socialitet er ifølge Maria Leena Meyer med til at udvide det fysiske samvær i den sociale situation, så selve situationen mister sin unika: »Det medfører et forståelsesmæssigt op-

brud med betydning af ’at være social’. Og det er spændingsfeltet mellem smartphonens evne til at understøtte og ødelægge den sociale situation, at vi finder den nye forståelse af ”at være social”,« forklarer hun.

Dermed kan der være en udfordring forbundet med at finde tilbage til eksklusiviteten i fysisk socialt samvær – hvis det overhovedet fortsat kan ses som et ideal for sociale relationer anno 2015.

Resultaterne i den videre artikel siger ikke noget generelt om unges brug af smartphonen, men om de interviewede gymnasieelever og deres konkrete brug, som kan inspirere til videre undersøgelser.

MIN SMARTPHONE OG MIG Undersøgelsen blandt 3.G-eleverne viser, at der mangler kollektive konventioner for at bruge smartphonen. Og det betyder, at mediet virker forstyrrende i sociale situationer.

Graden af forstyrrelse afhænger dog af den kontekst, som mediet anvendes i og de mennesker, der er til stede i situationen.

Nogle af de unge oplever derfor brugen af smartphonen som værende i orden, imens andre i stedet oplever den som forstyrrende. Den funktion som smartphonen har i en given social situation, bliver derfor skabt af brugeren i samspil med de øvrige tilstedeværende personer:

»Acceptabel eller uacceptabel brug bliver på den måde til et subjektivt spørgsmål, og det gør det svært at opnå konsensus om brugen af mediet,« siger Maria Lenea Meyer.

»Det er bare irriterende, hvis folk er på Facebook hele tiden, og man så bare står der som nørd og bare kigger på folk.« Eleverne er generelt enige om, at det spiller en rolle, hvor lang tid en person er fordybet i sin telefon:

Der er overvejende enighed blandt respondenterne På grund af smartphonens om, at »Det kommer da sociale karakter, er elevernes også an på, hvor lang smartphonen er et tid man gør det. Det brug kendetegnet ved at socialt medie. Men kan man diskutere. være drevet af sociale undersøgelsen viser, hensigter, som at følge med Men hvis man bare at spørgsmål om lige hiver mobilen i deres venners liv, holde hvor, hvornår, hvor frem, så er det vel kontakt ved lige og dele meget og hvordan okay. Man kan jo smartphonen skal og øjeblikke fra deres egne liv. godt lige kigge på bør bruges, stadig er den,« siger de. til forhandling.

Samtidig taler de unge om, at smartphonen På grund af smartphonens sociale karakkan understøtte den sociale situation. Det ter, er elevernes brug kendetegnet ved at sker ved, at folk i en given situation er aktivære drevet af sociale hensigter, som at ve ”sammen” på de sociale medier, gennem følge med i deres venners liv, holde kontakt netop smartphonen. Det kan for eksempel ved lige og dele øjeblikke fra deres egne liv. ske ved at lave fælles statusopdateringer på Facebook eller sende snapchats til Eleverne oplever ikke smartphonen som et en fælles ven. Som en respondent siger: objektivt informationsmedie, og bruger den »Nogle gange så lægger man billeder ind ikke til at hente oplysninger om samfundspå Instagram sammen – og så tager man jo mæssige spørgsmål, men udelukkende til også sin telefon frem.« at få social information eller underholdning: VERDEN GENNEM EN SMARTPHONE »Man kan komme i kontakt med folk, og Udover at forandre rammerne for det sodet er vigtigt, fordi jeg kan se, hvad mine ciale samvær giver smartphonen en større venner i Argentina laver, « siger en af rerækkevidde ud i verden, og giver de unge spondenterne i fokusgruppeinterviewet. en følelse af større uafhængighed samtidig med, at de oplever en afhængighed.

Samtidig viser undersøgelsen, at brugen af smartphonen også kan ødelægge det fysiske sociale fællesskab. Hvorvidt mediet får den funktion, afhænger dog af, hvor lang tid en person sidder med smartphonen fremme, og hvad vedkommende bruger den til. En respondent fortæller blandt andet, at:

»Man kan bruge den til at komme frem og tilbage. Den er vigtig for at vide, hvornår du kan være hjemme, og hvornår eller hvor du skal møde,« fortæller en elev, imens en anden fortsætter: »Præcis, sådan nogle ting kan du bruge den til. Derfor er den rigtig vigtig i din hverdag.« Smartphonen bliver på den måde et værktøj, som den unge anvender til at bevæge sig rundt i dagligdagen og relatere sig til verden. Den bliver så at sige til en form for ekstension, som forlænger elevernes rækkevidde – både praktisk og socialt.

Det er en frivillig og bevidst afhængighed, som de unge står ved og erkender: »I år var der bombetrussel på Rådhuspladsen, der popper min telefon op og sagde: du kan ikke komme ind til Rådhuspladsen og busserne rundt om, så der skal finde en anden vej. Hvis du ikke havde hooket den op til det, havde du ikke vidst, det var sket, så havde du været helt rundt på gulvet,« siger en respondent.

Undersøgelsen viser, at det er de unges brug af smartphonen i forskellige situationer, som får mediet – og dermed de unge selv – til at fremstå henholdsvis mere eller mindre sociale.

Hvordan smartphonen bliver brugt, er derfor afgørende for, hvordan den bliver opfattet i den sociale situation: Den mangfoldige brug af smartphonen kan langt hen ad vejen forklares med, at der endnu ikke er etablerede brugskonventioner for mediet. Paradoksalt nok har undersøgelsen af de unges brug af mediet dog ledt frem til at identificere nogle mønstre i brugen. Maria Leena Meyer forklarer: »De præsenterede resultater skal ses som de første spæde skridt imod en større forståelse af smartphonens position i samfundet og i det store medieudbud.« n

[ 15 ]

SAMSON spørger redaktionen:

Hvilket socialt medie vil du nødigst undvære - og hvorfor? »Selvom det piner mig lidt, må jeg nok sige Facebook. Egentlig er jeg ret overbevist om, at jeg godt kan undvære alt det sociale ”fyld” som statusopdateringer og billeder, men det er svært at undvære al den information og koordinering, som finder sted via Facebook. .« Line Kjær Røge (Chefredaktør) »Jeg vil nødigst undvære Facebook, da meget koordination, aftaler og begivenheder foregår igennem dette medie – her med tanke på studie, håndbold, arbejde og lignende.« Simone Skaarup Rosengreen (Skribent) »Facebook. Jeg kan egentlig bedre lide Instagram, men hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, at mit liv ville være anderledes, hvis jeg skulle undvære Facebook. Netværket er genialt til alt fra planlægning og kommunikation til tilfredsstillelse af min nysgerrighed. « Katrine Lassen (Skribent) »Instagram. Jeg er ikke selv en af dem, der poster billeder hver eneste gang jeg spiser morgenmad, men jeg synes, at det er en sjov og inspirerende måde at dele små og store ting fra hverdagen.« Maja Agerskov Hermansen (Skribent) »Det må nok være Facebook. Selvom der er meget ved Facebook, som jeg godt kan undvære. Men jeg vil ikke undvære at kunne kommunikere med min familie og mine venner, da de bor i den anden ende af landet. Det er hyggeligt at kunne følge med i andres liv.« Cecilie Sara Cholewa (Layouter) »Jeg vil nødigst undvære Facebook. Mediet bruger jeg i høj grad til at holde kontakt med venner fra nær og fjern. Ligeledes er det godt til sparring på studiet.« Julie Lykke Ottesen (Layouter) »Facebook. Af alle de sociale medier, jeg bruger, er det der, jeg har flest venner samlet på et sted, og dermed flest relationer. Facebook gør det nemmere at følge med hos især venner på udveksling.« Vicki Kragh Pedersen (Korrekturlæser)

[ 16 ]

»Som arbejdsredskab vil jeg nødigst undvære Facebook, fordi man let og smidigt kan dele information og dokumenter med for eksempel studiekammerater.

Jeg bruger det til gengæld sjældent til rent privat brug.

Så er jeg nok mere til Snapchat, fordi det føles mere personligt og vedkommende.« Maria Mørch Brinkmann Skytte (Ansvarshavende chefredaktør)

»På nuværende tidspunkt er det LinkedIn. Det skyldes, at jeg forsøger at blive bedre til at udvide mit netværk. Derudover skal jeg snart søge efter praktik, og så er LinkedIn et godt sted at holde øje med virksomheders praktikopslag.« Vicki Rasmussen (Skribent) »Twitter. 140 tegn, kort og klart. Her får jeg serveret små bidder af faglige indspark, links til rapporter og artikler om medieudvikling, nyheder og humoristiske indslag. Twitter er kuratering af internettet, som giver mig stor værdi i form af viden og inspiration.« Marianne Bjørn (Skribent) »Facebook. Jeg kan holde kontakt med venner og veninder, få inputs og holde styr på interessante begivenheder. Det er let og underholdende tidsfordriv på en dejlig asocial social måde.« Nana Grandt (Skribent) »Helt klart Facebook. Det sociale udstillingsvindue er blevet så meget mere, end det først var, og i dag er jeg virkelig afhængig af det. De fleste arrangementer starter på Facebook, og Messenger har mere eller mindre overtaget SMS’en.

Rasmus Rørdam Lund (Layouter) »Facebook. Jeg ville ønske at jeg kunne være fri for det, men det er pt. det bedste værktøj til at planlægge aftaler både med folk fra studiet og med vennegrupper. Desuden er Facebook godt, når man skal holde sig opdateret om kulturelle begivenheder og arrangementer i sin by.« Ditte Seitzberg (Fotograf) »Snapchat. Modsat mange af de andre sociale medier, er det meget uhøjtideligt og ikke-selviscenesættende.

Det er mere «intimt», og det giver ofte et billigt grin.« Alexandra Bendixen (Korrekturlæser) n

MARIE STOLTZE, AU & NANA GRANDT, DIGITAL DESIGN OG KOMMUNIKATION, ITU FOTOSERIE: MARIE STOLTZE,FOTOS: MEDIEVIDENSKAB, AU &MEDIEVIDENSKAB, NANA GRANDT, UDDANNELSE, KU

[ FOTOSERIE ]

afskærm ning Sociale medier har sat os alle i nærkontakt, og det er lettere end nogensinde før at dele sine holdninger med andre. Kommentarer flyver afsted på elektromagnetiske bølger, og vi behøver ikke længere se hinanden i øjnene, når vi diskuterer. Men hvad sker der, når holdningerne digitaliseres? Og forfølger retorikken os i den virkelige verden?

[ [17 17] ]

Til en nyhedsopdatering pü Facebook af TV 2 Nyhederne i forbindelse med Bob Simons død.

[ 18 ]

Intern kommentar til en andens kommentar til et portrætbillede på Christophers Instagramprofil med titlen ”Christopher hitter i Kina”.

[ 19 ]

[ 20 ]

Til en facebookopdatering af Inger Støjberg om biografadfærd.

[ 21 ]

Til en statusopdatering af Helle Thorning Schmidt på Facebook, hvor hun roser Fødevarebankens frivillige arbejde for at gøre madspild til måltid for socialt udsatte i Danmark.

[ 22 ]

NB. Alle kommentarer er taget direkte fra de sociale medier.

Til et portrætbillede på Kim Kardashians Instagramprofil, hvor hun optræder sammen med sin søster.

[ 23 ]

[ TEMA ]

TEKST: SIMONE SKAARUP ROSENGREEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

De sociale medier dominerer blandt elever i hverdagen De sociale medier er i dag dominerende i hverdagen for mange børn, og den engelske new media-forsker Andrew Hoskins kalder børn og unge en generation af ”screenteens”. Men hvor mange børn er egentlig på de sociale medier? Og hvor meget og hvorfor bruger de dem? SAMSON har været forbi tre folkeskoler i sjællandske kommuner med et spørgeskema til børn i 4. – 5. klasse om deres forbrug af de sociale medier. Omkring 80 elever i alderen 9-12 år deltog i undersøgelsen, der viste, at de sociale medier i høj grad er en fast integreret del af hverdagen.

J

eg træder ind ad døren i en 4. klasse i Nordsjælland og fortæller eleverne, at de skal være med i en undersøgelse om børns forbrug af de sociale medier.

For at være sikker på, at de ved, hvad de skal svare på, stiller jeg dem spørgsmålet: »Ved I, hvad de sociale medier er?« En dreng rækker ivrigt armen i vejret og udbryder, at det er Instagram, Snapchat, Facebook »og sådan noget«, alt imens de andre nikker genkendende med. Der hersker ikke nogen tvivl om, at børnene har tjek på de sociale medier.

FLERE SOCIALE MEDIER – FLERE GANGE DAGLIGT I undersøgelsen bliver eleverne fra alle tre skoler spurgt, hvilke sociale medier de bruger, hvordan de kommer på, hvor meget de cirka er på, og hvor længe de har haft profiler på de forskellige sociale medier.

Som medievidenskabsstuderende er det interessant at bide mærke i, hvor mange slags sociale medier, der findes, som jeg - og sikkert mange andre - aldrig har hørt om – heriblandt Vine, Momio samt et stort forbrug af Youtube, hvor eleverne deler videoer med hinanden.

[ 24 ]

Mødet bliver ligefrem helt lærerigt med de mange børn, der ivrigt fortæller, at de i helt op til to-tre år har haft en profil på et socialt medie. Som årsag til brugen af de sociale medier svarer mange, at det er for at kommunikere med venner. Børnene finder det interessant at følge med i deres venners liv og i at have mulighed for at dele deres billeder, gøren og laden med hinanden.

Udover forbindelsen til vennerne finder eleverne det også interessant at følge med i offentligt kendte menneskers liv, ligesom de fortæller, at de sociale medier bliver brugt til at opnå information, når brugen ikke kun handler om tidsfordriv.

Undersøgelsen viser, at størstedelen af børnene logger ind på deres profiler flere gange om dagen. En elev udbryder endda, at hun ikke ved, hvad hun skal skrive ved spørgsmålet om sit daglige forbrug, da hun er online stort set hele tiden.

I samme klasse begynder det under besøget at sne, hvilket får en elev til at styrte hen til vinduet for at tage et billede af vejret, mens hun udbryder, at »dét skal på Instagram!«. Børnenes reaktioner og udtalelser vidner om, at der er stor fokus på de sociale medier i hverdagen.

Når jeg ser på tallene, bider jeg mærke i, at over halvdelen af eleverne har en profil på et socialt medie, og flere har profiler på flere sociale medier.

Hele 62% af eleverne har en profil på Instagram, og næsten halvdelen er med på den fænomenale Snapchat-app. En fjerdedel af eleverne har en profil på Facebook, hvilket i sig selv er interessant, da man ifølge Facebooks regler skal være tretten år gammel for at oprette en profil.

Samtidig er det dog værd at nævne, at 14% af eleverne ikke er på nogen af de sociale medier. Som årsag hertil skriver de fleste i deres besvarelser, at det ikke interesserer dem, og at de ikke har behov for non-stop at vide, hvad deres venner går og laver. Derudover udtrykker flere af dem, at de ikke har tid til det, og at de for eksempel prioriterer computerspil højere.

ET BOMBARDEMENT AF DE SOCIALE MEDIER Hele vejen igennem undersøgelsen har jeg elevernes fulde opmærksomhed. Det virker til at interessere dem meget. Men så snart de er færdige med at besvare mit spørgeskema, hiver de fleste i en af klasserne deres iPads frem og begynder at spille eller være på Instagram eller Facebook, imens de sidste bliver færdige.

Børnene mødes ikke kun socialt i klasseværelserne, men også virtuelt, når de sidder med deres iPads før timens begyndelse eller i de korte pauser mellem timerne. Jeg er sådan set temmelig forarget over at se, hvordan børnene mødes i grupper i vindueskarmen eller lægger sig tværs over bordet for at følge med på hinandens skærme.

Omvendt sidder de, der ikke er på de sociale medier, eller som fravælger at hive iPad’en frem, pænt på deres pladser med en blyant i hånden og venter på, at undervisningen skal fortsætte.

Ifølge Anja Tønning vil det dog aldrig ske, at vi udelukkende vil komme til at kommunikere via de sociale medier, da vi altid vil indgå i fysiske og sociale aktiviteter. Det gælder for eksempel, når vi er i skole, til sport eller sammen med vores familie.

Udlevering af iPads på skolerne gør det muligt for børnene konstant at befinde sig på de sociale medier. På de skoler, hvor børnene ikke har mulighed for at tage den nye mobile og smarte miniaturecomputer med sig hjem, har forældrene til de fleste børn foræret dem en smartphone, der giver mulighed for at være med på de famøse sociale medier.

Denne konklusion bliver draget på baggrund af, at eleverne svarer, at de tilgår de sociale medier via iPad og smartphone – kun i færre tilfælde via computer.

På den måde kan sociale medier ses som redskaber til nye måder at være sammen på, og derfor er det ifølge Anja Tønning nødvendigt også at fokusere på det positive, som de kan medføre. Når børnene i klasselokalet sidder med deres iPads, er det derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de ikke er tilstedeværende og sociale i virkeligheden.

DE SOCIALE MEDIER SOM NYE REDSKABER At børnene flere gange dagligt logger på de sociale medier er dog ikke nødvendigvis negativt.

Digital ekspert Anja Tønning har tidligere udtalt, at de sociale medier medfører en understøttelse af vores naturlige menneskelige adfærd og behovet for at være social. Det betyder, at når børnene for eksempel modtager en notifikation fra Facebook, en Snapchat eller en SMS, kan det sammenlignes med, at de bliver prikket på skulderen i virkeligheden.

Udtalelsen bliver understøttet af forfatter og forsker med speciale i digitalt indfødte, Søren Schultz Hansen, der også ser positivt på brugen af smartphones og de sociale medier. Han mener, at smartphones er med til at gøre børn ekstremt sociale, da de konstant er sammen med andre – både ansigt-til-ansigt, men også virtuelt.

På den måde bliver børnene set som en mere social kompetent generation, fordi de aldrig er alene.

Det var også, hvad jeg oplevede ved mødet med de børn, der brugte deres iPads under min tilstedeværelse. Jeg fornemmede fællesskab og forholdsvis entydig begejstring og entusiasme til trods for, at de fleste blikke var rettet mod en oplyst skærm. De talte sammen og grinte sammen. En opførsel, der rent udtryksmæssigt ikke afviger stærkt fra traditionel leg på gaden. 

Figur 1 Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 77 elever fordelt i alderen 9-12 år, foretaget i københavnske kommuner.

Figur af Katrine Lassen

[ 25 ]

[ TEMA ]

TEKST: LINE KJÆR RØGE & RASMUS RØRDAM LUND , MEDIEVIDENSKAB, AU

Forbundet gennem tiden - Fra brevduer til iPhone Er man barn af 80’erne og 90’erne, kan man hurtigt blive imponeret over den teknologiske udvikling, som vores generation har været vidne til. Hvem husker ikke, da man kunne alle legekammeraternes fastnetnumre i hovedet og tålmodigt håbede på, at nogen var hjemme til at tage telefonen? Eller da ens forældre endelig købte en stationær computer, der måske oveni købet kunne gå på internettet. Og så kom pludselig mobiltelefoner og sociale medier.

Mange har nok haft en profil på ARTO og en bruger på MSN, og nu er vi stort set alle sammen på Facebook, Instagram, Twitter og Snapchat.

Selvom vi i dag ser fastnettelefonen og den stationære computer som halvkiksede og outdatede opfindelser, så kan vi alligevel takke dem for at have banet vejen for udviklingen af vores højtelskede iPhone og bærbare computer, der muliggør trådløs forbindelse til mennesker verden over. Gradvist har den teknologiske udvikling gjort os mere og mere forbundne.

Her bringer vi et overblik over nogle af de opfindelser, som gennem tiden har styrket forbindelsen mellem mennesker.

Brevduer. Vi starter med de bevingede budbringere. Brevduer har været brugt siden oldtidens Egypten. Og selvom det måske kan lyde som en joke, at en fugl kan bringe posten sikkert frem, så har duer en enestående orienteringsevne og blev for eksempel brugt til at bringe beskeder under begge verdenskrige.

Den optiske telegraf. Vi kan kalde den iPhonens lidt kedelige og kortfattede tip-tip-tip-oldefar. Telegrafen kunne overføre simple meddelelser over længere distancer og erstattede tidligere kommunikationssignaler som røg og lys. Telegrafen kom frem i 1700-tallet og blev taget i brug i Danmark i starten af 1800-tallet, da Sjælland og Fyn blev forbundet.

Elektricitet. Ja tænk, at man engang har levet uden! Efter mange års studier af elektricitet kom gennembruddet for alvor, da den danske fysiker H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen i 1820.

Telefoni. I 1876 opfandt skotten Alexander Graham Bell telefonen – så lad os takke Mr. Bell for, at mor i dag kan ringe hjem fra Sydfrankrig og huske os på, når vi skal vande blomsterne og tømme postkassen.

[ 26 ]

Radiotelegrafi. Den italienske fysiker Guglielmo Marconi udviklede radiotelegrafien, der især vandt frem omkring år 1900 og gjorde drømmen om trådløs kommunikation til en realitet.

Fjernsyn. I 1926 foretog den skotske ingeniør John Logie Bird den første offentlige demonstration af fjernsynet i London, og fra 1936 begyndte BBC i England at sende tv regelmæssigt.

Og hele verden ville se med! Endda i en sådan grad at folk selv gik i gang med at producere tv-apparater (af hjertet tak for at vi i dag kan nøjes med en tur i Elgiganten).

Computer. Den første elektroniske computer, ENIAC, blev udviklet under Anden Verdenskrig. Computeren var langt fra nogen lille nips og fungerede mest af alt som en overdimensioneret lommeregner.

Mobiltelefon. Verdens første ”mobile telefon” blev introduceret i Sverige af TeliaSonera og Ericsson i 1956 og var beregnet til installation i bilen. Med en vægt på omkring 40 kilo var den ikke ligefrem handy, men den gjorde det muligt at få forbindelse til omverdenen, når man var ude på de fire hjul.

E-mail. Den første e-mail blev sendt i 1971 - længe før internettet brød igennem. Mailen blev sendt af den amerikanske programmør Ray Tomlinson som også står fader til det uomgængelige @.

Håndholdt mobiltelefon. Det første opkald fra en håndholdt mobiltelefon blev efter sigende foretaget i 1973 af den daværende Motorola-chef, Martin Cooper. Telefonen vejede lidt over et kilo(!) og krævede efter sigende i omegnen af 10 timers opladning for en halv times brug. Så er det alligevel ikke så slemt at skulle oplade sin smartphone én gang om dagen.

Bærbar computer. Det er nok liiiiige at stramme den at kalde den første bærbare computer, Osbourne 1 fra 1981, for decideret bærbar. Computeren vejede omkring 11 kilo – så held og lykke med at få den med i rygsækken på uni(!).

[ 27 ]

Internet. Hvad er computeren uden internet? Vi kender alle sammen, når nettet svigter, og vi magtesløse er ved at gå til i frustration over manglende kontakt til omverdenen. Men vi skal helt frem til omkring 1990 før internettet, som vi kender det i dag (World Wide Web), blev udviklet af webpionererne Tim Berners-Lee og Robert Cailliau.

SMS. Først mange år efter mobiltelefonens opfindelse blev det muligt at kommunikere med omverdenen via tekstbeskeder. Den første sms menes at være fra 1992, hvor den britiske ingeniør Neil Papworth sendte ordene »Merry Christmas«.

Blogging. Blogging er blevet til en udbredt praksis, og mange bloggere beretter om deres liv i en sådan grad, at deres læsere kan føle et personligt kendskab til dem. Fænomenet menes at stamme fra 1994, hvor den studerende Justin Hall lancerede websitet Justin’s Links from the Underground.

Søgemaskine. I dag er søgemaskine nærmest synonym med Google. ”Er det farligt at sluge tyggegummi?” og ”Hvordan laver man en god flæskesteg?”. Google har svaret på alt. En af de store forgængere hed AltaVista og var en af de førende søgesider i 1990’erne.

Trådløst internet. I 1997 blev vores evige ven på hotellet, på Baresso og i skolen, ”Wi-Fi”, introduceret. Dermed opstod gradvist den kombination af computer og internet, som vi i dag tager for givet, og som stort set alle vegne gør det muligt for os at komme i forbindelse med mennesker verden over.

Sociale medier. Selvom sociale medier først er blevet en integreret del af vores dagligdag og ordbog i løbet af de senere år, har de eksisteret meget længere. Et af de første, og større, var Classmates.com som blev skabt i 1995 for at forbinde kammerater og kollegaer fra folkeskoler, gymnasier osv.

[ 28 ]

Smartphonen. Den smarte telefon. Vores forlængede arm.

Alverdens applikationer og trådløs forbindelse til alt og alle.

Darlingen over dem alle, iPhonen, blev offentliggjort i 2007 og kom til Danmark i 2008. Tanken om en Nokia 3310 med gullig skærm og lagerplads til nogle få sms’er synes i dag meget fjern. Men vi savner altså Snake – bare lidt!

TEKST: LINE KJÆR RØGE, MEDIEVIDENSKAB, AU

Keld Reinicke anbefaler:

Tre tv-serier du skal se i 2015 Protektor for SAMS, Keld Reinicke, giver her sit bud på tre dugfriske tv-serier, som du bør tjekke ud. Keld Reinicke er uddannet i Film- og Medievidenskab og arbejder blandt andet som programudvikler for Pineapple Entertainment, hvor han er med til at skabe programmer som Natholdet og Monte Carlo på DR3. Derudover er Keld Reinicke også mediekonsulent for en række større danske virksomheder og underviser på Den Danske Filmskole - blandt andet i, hvordan tv-serier udvikler sig.

Fresh Off the Boat

Premiere d. 4. februar 2015 på amerikanske ABC. Fresh Off the Boat er en underholdende fortælling om en taiwansk–amerikansk familie, der jagter den amerikanske drøm. Faren åbner en halvmislykket bøfrestaurant, imens moren forsøger at passe ind blandt amerikanske kvinder. Og selvom familiens 11-årige søn er lidt mere amerikaner end forældrene, så er det noget af en udfordring at have nudelsalat med i madpakken. Baseret på Eddie Huangs bog af samme navn tegner Fresh Off the Boat et komisk portræt af, hvad der sker, når man er ”Fresh Off the Boat” i mulighedernes land, hvor jagten på lykke ikke er helt ligetil.

Derfor skal du se den: »Det er en af de sjoveste sitcoms, jeg har set i år , og så er det forfriskende, at en asiatisk familie spiller hovedrollen. Desuden er det værd at bide mærke i, at serien indskriver sig i en ny tendens til, at nogle af de bedste sitcoms er lavet af ikke-etniske amerikanere (iransk-amerikanske Nahnatchka Khan, red.).« – Keld Reinicke

American Crime Premiere d. 5. marts 2015 på amerikanske ABC. I Californien bliver et ungt par brutalt angrebet i deres hjem. Fyren dør, og den efterfølgende retssag bliver starten på en dramatisk fortælling om tvivl, skyld og sorg. American Crime er en beretning om den effekt, som et mord kan have på både mistænkte og pårørende, hvor racemæssige spændinger spiller en afgørende rolle. Serien er skrevet af John Ridley, der sidste år vandt en Oscar for filmen 12 Years a Slave, og tager fat på samme tematik om racemæssige skel i USA. Derfor skal du se den: » Jeg tror, at det bliver en af årets helt store krimier. Den er meget velskrevet og velspillet. Det er en super vild krimi med en spændingsmæssig styrke i, at alle episoderne handler om det samme mord. Serien er skrevet inden de seneste raceuroligheder i USA, men er blevet endnu mere aktuel derefter.« – Keld Reinicke

12 Monkeys Premiere d. 16. januar 2015 på amerikanske Syfy.

Vi er i år 2043, hvor en dødbringende pest er i færd med at sprede sig på jordens overflade og udrydde hele befolkningen. Den tidsrejsende Cole bliver derfor sendt på en mission tilbage til år 2015 for at sætte en stopper for fremkomsten af den farlige virus. Baseret på science fiction-filmen af samme navn fra 1995 skaber 12 Monkeys en spændingsfuld kobling af tidsrejse, krimi og science fiction.

Derfor skal du se den: »Det er super interessant at se, hvordan man har taget universet fra en stor film og lavet den om til en tv-serie. Det er en ny tendens, som vi for eksempel også har set i tv-serien Fargo fra sidste år, der bygger på den noget ældre film af samme navn«. – Keld Reinicke

[ 29 ]

[ TEMA ]

TEKST: MAJA AGERSKOV HERMANSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

Den medierede

kærlighed Internettet og de sociale medier fylder mere og mere i vores liv. Det gælder ikke mindst vores kærlighedsliv. Selvom dating i høj grad understøttes af de digitale platforme, kan de ifølge sociolog med speciale i internetdating, Casper Høeg Radil, ikke erstatte dating, hvor man mødes ansigt til ansigt. Der er desuden stor forskel på, om det er datingportaler eller dating-apps man tyer til, når man leder efter den eneste ene på nettet.

F

ra midten af 90’erne og frem til nu er der kommet et stigende antal datingportaler til, og som det seneste skud på stammen findes der nu også dating-apps, som gør netdating endnu nemmere. Eftersom online dating er blevet lettilgængeligt med datingsider til ethvert tænkeligt segment og dating-apps som Tinder, hvor nye singler kun er et ”swipe” væk, er det nærliggende at tro, at online dating vil kunne erstatte dating, hvor man mødes i virkeligheden.

tet. Men det som vi foretager os på Tinder og datingportalerne, skal ifølge Casper Høeg Radil ikke forstås som en erstatning for dating, hvor to personer mødes ansigt til ansigt:

Men selvom vi omtaler dem som datingportaler og dating-apps er det fejlagtigt at tro, at det er selve datingen, som i stigende grad bliver digital. Casper Høeg Radil mener i stedet, at vi bør opfatte online dating som endnu et sted at møde kærligheden, på linje med arbejdspladser og diskoteker.

Casper Høeg Radil mener ikke, at kontakten via Tinder og datingportaler har erstattet den direkte kontakt mellem mennesker, da der ifølge ham først er tale om egentlig dating, når man mødes første gang.

NETDATING ER INDLEDENDE KONTAKT Der er mange muligheder for at møde interessante singler på net-

[ 30 ]

»De fleste bruger online dating til et sted at komme i kontakt med hinanden, og på den måde kunne det lige så godt være en blinddate eller et set up. Så man dater ikke på internettet som sådan.«

Mulighederne for at mødes online er altså blot den indledende kontakt, for at finde ud af, om man skal begynde at date i den virkelige verden:

»Folk søger kærligheden hele tiden, og datingprofiler og Tinder er et supplement til den måde at date på. For mange er der ikke nogle negative konsekvenser, og man øger sine muligheder for at finde gode partnere ganske risikofrit.« Grunden til at vi i stigende grad tager internettet til hjælp, når vi leder efter kærligheden, er ifølge Casper Høeg Radil, at vi på den måde kan søge eventuelle matches relativt risikofrit: »Der er en klar tendens til, at flere ser en fordel i at kunne bruge datingportaler og dating-apps, og for mange er der også en masse usikkerhed, som bliver fjernet. Der er ikke så mange muligheder for at gå galt i byen. Der er meget mere klar kommunikation.« TINDER ER UNDERHOLDNING På dating-app’en Tinder kan singler gennemsøge deres nærområde for andre singler ved at gennemse billeder, som er hentet via app’ens kobling til Facebook.

På baggrund af billederne og en kort beskrivelse, som brugeren selv laver, kan man vælge at angive interesse eller ej. Når to singler begge har angivet, at de er interesserede i hinanden, er de et match, og de har mulighed for at chatte sammen og kan eventuelt aftale at mødes på en date.

brugt Tinder af to omgange. Første gang i foråret og sommeren 2014 og igen for et par uger siden, fordi hun fik ferie, og trængte til lidt underholdning.

ges til at aftale fremtidige dates, ryger den ellers gode idé, mener Fie Hansen:

»Det er jo nemt at få matches på Tinder, så problemet er, at det bliver lidt for meget et spil. Du skal i hvert fald virkelig Tinder-app’en tjener nemlig i høj grad et opsøge kontakten, og det skal Den negative side ved at date fyre, som modparten også gøre, for at man har mødt på Tinder, kommer blandt finde ud af om det skal være noget eller ej. For hvad skal andet til udtryk i måden folk fremstilman med 48 matches, hvis ler sig selv. Det kan gøre det svært at der ikke er nogen, der tager gennemskue, hvordan folk er i virkeligkontakt? Så er det jo bare en heden. app med nogle billeder.« Fie Hansen Psykologstuderende

underholdningsformål for Fie Hansen, men som single ser hun det samtidig som en god mulighed for at tjekke ud, hvilke fyre i området, som er ledige på markedet.

Det medfører dog det problem, at fyrene også selv bruger Tinder til at tjekke det modsatte køn ud, og når Tinder blot bruges til at finde matches, og ikke bru-

Selvom hun hovedsagligt bruger det som underholdning, har Fie Hansen været på tre såkaldte Tinderdates. Ofte viser det sig dog, at dem du matcher med på Tinder, er ganske anderledes i virkeligheden: »På en Tinderdate er det jo første gang man møder personen, og så kan man godt tænke, at man ved, at han lægger vægt på bestemte ting, for det har han jo skrevet. Men jeg kan bare ikke se det i virkeligheden.«

Den 25-årige psykologistuderende Fie Hansen har ikke benyttet sig af det store udvalg af datingportaler, men har i stedet

[ 31 ]

MISVISENDE SELVFREMSTILLING Ifølge Fie Hansen er der både åbenlyse fordele og ulemper ved at møde fyre via Tinder. Som en af de positive ting nævner hun, at det blandt andet er en nem måde at komme i kontakt med fyre, som hun ellers ikke ville have mødt i sin hverdag på psykologistudiet: »Nu er jeg på et udpræget pigestudie, hvor det kan være svært at møde nogle fyre. Så der kan det være nemmere at finde nogle, fordi tilgængeligheden simpelthen er større på Tinder.« Den negative side ved at date fyre, som man har mødt på Tinder, kommer blandt andet til udtryk i måden, hvorpå folk fremstiller sig selv, som til tider kan være et åbenlyst forsøg på at virke interessant. Det kan gøre det svært at gennemskue, hvordan folk i virkeligheden er: »Jo mere abstrakt du beskriver dig selv, og formår at vælge de ting ud, som er populære, jo flere matches får du. Jo mere du passer ind i den forestilling om, hvor fantastisk et liv, man kan have – og hvis du så oven i købet står og klapper en tiger på dit profilbillede – så er det meget bedre, for så er du mere spændende.« Fie Hansen understreger, at det ikke altid er ligetil at finde ud af, hvordan fyrene er ud fra det de viser på deres Tinderprofiler. Det er altså nødvendigt at mødes i virkeligheden, for at finde ud af, om der er hold i det som ordene og billederne beskriver.

MINDRE SERIØST Fie Hansen er ikke alene om at se ulemper i brugen af Tinder.

[ 32 ]

Ifølge Casper Høeg Radil kan det være et problem for personer, der finder dates via internettet, at der er så stort et udvalg: »Det at flirte med så mange mennesker på én gang og så tage på mange dates. Det betyder noget for, hvordan man opfatter daten.

Jeg vil næsten kalde det en byrde, når man er involveret i så meget. Både fordi at folk har en tendens til at blive forvirrede af det på selve daten, men også fordi der ikke er den seriøsitet i det, som folk ville have, hvis det var en blinddate, som nogle venner havde sat op«, fortæller han.

Det kræver altså en ekstra indsats at mødes på en date, når man har fundet hinanden på internettet, for at forholdet skal kunne udvikle sig.

Fie Hansen mener også, at der er forskel på, hvad de forskellige platforme kan, i forhold til hvor seriøst man leder efter en kæreste.

Her opfatter hun Tinder som mere afslappet og useriøst sammenlignet med datingportalerne, som hun mener, er mere formelle: »For mig at se er der meget arbejde i at have en datingprofil. På min Tinderprofil har jeg jo ikke skrevet andet, end at jeg kommer for Aarhus. Det skal ikke udelukkes, at jeg skal have en datingprofil engang, men lige nu er det ikke aktuelt.« Uanset om man vælger at bruge Tinder til underholdning eller om man går benytter sig af de mere seriøse datingportaler, er det altså den forbindelse, som opstår mellem to personer når de mødes i virkeligheden, som tæller. 

Mig og mine

medier Thomas Skov Gaardsvig 28-årige Thomas Skov Gaardsvig blev kendt som ”Praktikanten” efter sin optræden i tv-programmet Det nye talkshow, hvor han arbejdede som journalistpraktikant. Siden har han været vært for en række tvprogrammer, senest Live fra tarmen med Emil Thorup på DR3.

Thomas Skov Gaardsvig er født og opvokset i den jyske landsby Sdr. Felding, og selvom han længe har boet i København, ses interessen for livet i det vestjyske stadig i hans mediebrug. Læs med nedenfor, og bliv klogere på, hvilke medier der ellers optager tvværten i øjeblikket.

lige nu...

SER JEG ... Sjit Happens. Jeg har netop set alle afsnit af Zulus ungdomsserie, og jeg kan ikke huske en ligeså vellykket dansk pendant tidligere. Serien er skidesjov og de spiller godt, om end jeg må indrømme, at mit hjerte er faldet for karakteren Emil.

Men i det hele taget ser jeg virkelig meget dansk tv. Jeg har opsagt mit tv-abonnement, men har til gengæld abonnement på alle danske tjenester, og jeg vil have noget for pengene, så jeg sluger det meste råt.

LYTTER JEG TIL … Spotifys Top 100 playliste har været min redning. Den sørger for, at jeg lige med nød og næppe hænger i med neglene, når det kommer til at være opdateret på, hvad de unge mennesker lytter til nu til dags. Selvom det er grænseoverskridende at indrømme, så befinder jeg mig netop nu i grænselandet mellem P3 og P4.

TEKST: MARIA SKYTTE

FOTO: MATHIAS BOJESEN

KLIKKER JEG IND PÅ … Jeg bruger dr.dk rigtig meget – selvfølgelig – men det er som regel her jeg starter, når jeg vil have mit nyhedsoverblik, inden turen går mod b.dk, pol.dk, jp.dk, jv.dk, aoh.dk, sdrfelding.dk med flere.

LÆSER JEG … Tarme med charme af Giulia Enders – en bog der er oversat fra tysk, som handler om – ja, tarmsystemet. Bogen solgte 1 million! eksemplarer i Tyskland, så jeg tænkte, at den måtte kunne noget. Jeg anede ikke, at jeg syntes tarmsystemet var interessant, men der blev jeg overrasket – sikke et organ. Læs den.

HVILKE SOCIALE MEDIER BRUGER DU OG HVORFOR? … Twitter bruger jeg til nyheder, og især når jeg vil opdateres lige nu og her, mens begivenhederne sker. Det var især yderst brugbart under #cphshooting selvom man skal sortere lidt i det selv. Instagram bruger jeg til at misunde andres liv og forsøge at lægge mine egen glansbilleder op. Facebook er blevet sms for mig – jeg bruger kun sjældent Facebook til at fortælle, hvad der sker, men jeg bruger det meget til at være i kontakt.

Læs mere om Thomas Skov Gaardsvig og hans tanker om verden – blandt andet Twitter – på hans blog: http://www.euroman.dk/blog/Thomas-Skov-Gaardsvig/ [ 33 ]

Postkort fra (SAMS)

BLIV MEDLEM AF SAMS - OG FÅ MERE UD AF DIN STUDIETID

SAMS - VI STYRKER DIT NETVÆRK SAMS er dit første skridt på vejen til at etablere et godt netværk. Vi bygger ikke kun bro mellem dig og studerende fra andre studier og byer, men også mellem dig og erhvervslivet.

Vi besøger virksomheder, inviterer til oplæg og afholder workshops, der gør dig skarp på dine kvalifikationer. Og så sætter vi branchefolk, forskere og studerende sammen på kryds og tværs.

Hold dig opdateret om vores arrangementer på facebook/samsnet.dk og på www.samsnet.dk, hvor du også kan blive medlem af SAMS. Vi glæder os til at hilse på dig!

www.samsnet.dk

[ 34 ](SAMS) Følg

@samsnet

@samsnetdk

#samsnet

www.samsnet.dk

facebook.com/samsnet.dk

Nybolig Christianshavn

Hvorfor bo til leje når du kan eje Nybolig Christianshavn og Nybolig projektsalg hjælper dig med at finde din drømmebolig.

Kontakt os hvis du søger lejlighed i København.

Tlf. 33110800 eller 1400@nybolig.dk KØBENHAVN K - Brobergsgade 16, 4. TV

Stor 2-værelses lejlighed i rigtig god stand og på 4. sal.

Beliggende på rolig gade på Christianshavn tæt på kanalen og med grønt gårdareal.

Kontantpris: Ejerudgift pr. md: Udbetaling: Brt/nt ekskl. ejerudg:

Lejligheden har moderne køkken og badeværelse, samt stor og lys stue samt soveværelse mod den rolig gård.

Sag: 7543KBJ

2.495.000 2.195 125.000 11.277/9.333

Bolig m² Etage

63 4.

Vær Opført

2 1902

Nybolig Projektsalg København

Nybyggede studieboliger

KØBENHAVN K - Burmeistersgade 21, 2. th

Se mere på www.southhouse.dk Klassisk 2-værelses lejlighed i attraktiv ejerforeningen.

Lejligheden er oplagt som førstegangskøb eller forældrekøb og kan både benyttes til par eller som god delelejligKontantpris: Ejerudgift pr. md: Udbetaling: Brt/nt ekskl. ejerudg:

hed. Lejligheden er beliggende centralt på Christianshavn tæt på metro og cykelbro til indre by. Dejligt gårdmiljø og mulighed for altan.

Sag: 7613TSL

2.095.000 2.304 105.000 9.482/7.847

Bolig m² Etage

51 2.

Vær Opført

Kontantpris: Ejerudgift pr. md: Udbetaling: Brt/nt ekskl. ejerudg:

Kasper Agerbo Bech Indehaver Tlf. 2280 2421

Søndre Fasanvej 90 mellem Valby og Frederiksberg tæt på byen.

2 1901

KØBENHAVN K - Torvegade 64, 5.

1-værelses lejlighed i god stand med rummeligt badeværelse, køkken med god bord- og skabsplads, samt opvaskemaskine.

Moderne 1-2 værelses ejerboliger til studerende med god beliggenhed på

KØBENHAVN K - Prinsessegade 1, 3. tv

Derudover indeholder lejligheden stort værelse med plads til sofa og spisebord og god udsigt over Stadsgraven Sag: 7569TSL

1.399.000 1.603 70.000 6.374/5.272

Bolig m² Etage

Nybolig Christianshavn

42 5.

Vær Opført

1 1960

Veldisponeret 2-værelses lejlighed i god stand med badeværelse med separat brus, rummeligt køkken, samt

LGgeT SO 1 å u

Kontantpris: Ejerudgift pr. md: Udbetaling: Brt/nt ekskl. ejerudg:

p

2.425.000 2.371 125.000 10.956/9.070

Torvegade 27 · 1400 København K 1400@nybolig.dk · nybolig.dk · Tlf. 3311 0800 Åbningstider: Man-Fre: 10-17 & Søn: 10-15

stort værelse mod den rolige gård og stue med udsigt over Christianshavns Volde.

Sag: 7622TSL Bolig m² Etage

54 3.

[ 35 ]

Vær Opført

2 1914

Det er stadig os – vi har bare fået nye farver MED CA SOM KARRiEREPARtNER ER Du GODt PÅ VEj tiL At FÅ DEN KARRiERE, Du DRøMMER OM: Vi kender dit fagområde Vi hjælper dig med at finde den rette karrierevej Vi ved, hvordan du kan udvikle dig – fagligt og personligt Vi hjælper dig med at få drømmejobbet Vi har netværk, hvor du kan møde andre ligesom dig SE DE MANGE MEDLEMSFORDELE PÅ WWW.CA.DK

[ 36 ]